Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale

Transkript

1 Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes Center

2 Sundhedspædagogik hvad forstår I ved dette?

3 Sundhedspædagogikken bliver mere central i den afklarende samtale?

4 Sundhedspædagogiske principper Deltagelse & dialog Sundhedsbegrebet: positivt & bredt Handling & handlekompetence Setting & kontekst Lighed i sundhed

5 Deltagelse og dialog Aktiv deltagelse og involvering bidrager til udvikling af ejerskab, som er. en forudsætning for varig forandring

6 Deltagelse og dialog - forskellige former Patienters forslag - fælles beslutninger Patienters forslag patienters beslutninger Professionelles forslag - fælles beslutninger Professionelles forslag take it or leave it

7 Deltagelsesstigen lk ch Grad af borgerdeltagelse Har kontrol Har uddelegeret kontrol Planlægger sammen Rådgives Konsulteres Modtager information Deltagelse Grad af deltagelse Symbolsk deltagelse Ingen deltagelse

8 SUNDHEDSBEGREBET

9 SUNDHEDSBEGREBET Et positivt og bredt sundhedsbegreb bidrager til inklusion Et negativt og medicinsk domineret sundhedsbegreb kan ekskludere Italesættelsen af sundhed er helt afgørende!!

10 HANDLEKOMPETENCE Fra adfærdsregulering til kompetenceudvikling Viden og indsigt Engagement Visioner Handle-erfaringer Kritisk sans

11 SETTING OG KONTEKST

12 Lighed i sundhed Et overordnet perspektiv Kroniske sygdomme rammer socialt skævt Når (u)sundheden smitter

13 Sundhedspædagogik Hvad gør I allerede? Hvad er udfordringerne?

14 Den afklarende samtale

15 Den afklarende samtale og motivation 15 Ydre motivation Borger oplever, at det han/hun vælger at gøre er styret af andres ønsker, forventninger, værdier og krav Indre motivation Borger oplever at have et valg og at kunne foretage et valg baseret på egne behov, ønsker og værdier Amotivation Borger oplever at være ude af stand til at kunne påvirke sin aktuelle situation og oplever derfor ikke at egne valg har reel betydning. Borgeren er opgivende og oplever meningsløshed ift. at skulle vælge *Ryan and Deci. Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development and well-being. Am Psychol (1):68-78.

16 Eks fra praksis 16 Individuel sundhedssamtale Den professionelle (P) spørger borgeren (B), om han har lyst til at blive testet for diabetes. B svarer, at han ikke tror, at han har det. P svarer ikke men går i gang med testen. Hun stiller en masse spørgsmål. B får 9 point hvilket betyder, at han er i øget risiko for type 2 diabetes. P spørger: hvad tænker du om det? B svarer, at det ikke rører ham det store. P spørger herefter: vil du høre hvad man kan gøre? P venter ikke på svar men går i gang med at fortælle om alt det, B skal passe på med, og hvad der er farligt som fx at have en topmave. B nikker. P fortsætter med at gennemgå de officielle kostråd.

17 NEED - Next Education - Et koncept for gruppebaseret patientundervisning 17 Det balancerende menneske Den sundhedspædagogiske jonglør Værktøjskassen Refleksion og erfaring Viden og læring Motivation og mål Krop og sanser Torenholt R, Engelund G, Willaing I. Bringing person-centeredness and active involvement into reality: The feasibility of a participatory concept for patient education. Health Education (in press) Willaing I, Hansen UM. Tools as a means to achieve person-centered education. Indian Journal of Endocrinology and Metabolism (5):740 Jensen NK, Pals RAS. Next education (NEED) A dialogue-based approach to education. Indian Journal of Endocrinology and Metabolism (1):

18 18 Tilgangen Patient Emne Problem Sundhedsprofessionel

19 Det balancerende menneske 19 Beskriver udfordringer og behov hos mennesker med en kronisk sygdom Timing Hansen UM, Engelund G, à Rogvi S, Willaing I: The Balancing Person: an innovative approach to person-centered education in chronic illness, European Journal of Person Centered Health Care (3):

20 Sårbare borgere med kronisk sygdom 20 Sårbarhed kan hænge sammen med mange forskellige vilkår og kan komme til udtryk på forskellige måder

21 Samarbejdsmodel* for bruger (voksen med psykisk sygdom) og professionel Skabe fælles vidensrum: Bruger og professionel udveksler viden om ressourcer, sociale relationer, livsstil, erfaringer og værdier med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. 21 Fremme fælles refleksion om forandring: Bruger og professionel drøfter brugerens motivation for forandring med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Sætte rammer sammen: Bruger og professionel er fælles om at beslutte de fysiske og indholdsmæssige rammer for den sundhedsrelaterede aktivitet. *Hempler et al. Livsstilsguide i praksis. Sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom. Region Sydddanmark, de 22 sydfynske kommuner og Steno Diabetes Center

22 Den sundhedspædagogiske jonglør 22

23 Sundhedsprofessionelles autenticitet 23 Autentisk relation Autentisk faglighed Autentisk form Autentisk indhold Ærlig forbindelse Ægte omsorg Faglig autoritet Sammenhæng med menneskelig troværdighed Er aktiviteterne meningsfulde Er settingen konstruktiv Er indholdet anvendeligt Kan det relateres til selvforståelse og identitet

24 Eksempel fra PIFT 24 Diætister er rigtig gode til at fortælle, hvad man skal gøre. Men de forstår slet ikke, hvor svært det kan være i virkeligheden. Vi har jo børnene og alt muligt andet og når vi så skal gøre alle de gode ting, de taler om, ja så er vi gået i seng. Vores intentioner går den rigtige vej, men alt det der lyder så godt, det er altså rigtig svært i praksis

25 Eksempel fra PIFT 25 Da jeg fik konstateret diabetes, fik jeg at vide, at jeg skulle tabe mig og så fik jeg nogle piller og så blev jeg ellers sendt hjem. Da kunne jeg måske nok godt have tænkt mig, at familien var blevet inviteret med op

26 Indikator til at måle deltagelse second event måling 1. Hver 10. sekund registreres hvem der taler under konsultationen, samtalen, undervisningen e.lign 2. Deltagernes tale-andele i sessionen udregnes 3. Forskellige elementer kan undersøges 1. Monolog < > dialog 2. Hvad foregår der ellers og hvordan hænger det sammen 4. Tallene skal altid vurderes i forhold til den kontekst de er målt i

27 Udviklet i projekt EMMA med inspiration fra den motiverende samtale : Varming AR, Hansen UM, Andrésdóttir G, Husted GR, Willaing I. Empowerment, motivation and medical adherence (EMMA): The feasibility of a program for patient-centered consultations to support medication adherence and blood glucose control in adults with type 2 diabetes. Patient Preference and Adherence 2015;9:

28 Øvelse: Min dag 28 Gå sammen to og to, én er A og den anden er B Først (ca 5 min) A fortæller om sin dag en typisk dag B lytter mest OK at stille få afklarende spørgsmål Tag noter på arket undervejs Vær undervejs opmærksom på om der er noget, der undrer dig, overrasker dig eller noget du specielt gerne vil høre mere om Derefter (ca 3 min) B spørger nu ind til de ting, som du gerne vil have uddybet, og A svarer i det omfang du har lyst til Afslut med at B kort opsummerer hvordan du har forstået, at A s dag typisk forløber og A kommenterer herefter

29 Alle de mange ting, man skal kunne!! 29 Hvad tænker I? Inddrage borgeren Samarbejde med borgeren Se hele mennesket/borgeren Have en bred og positiv tilgang Jonglere mellem roller Se det balancerende menneske Være autentisk

30 EMMA, NEED og Min dag 30 EMMA sigt/emma-dialogvaerktojer-til-diabeteskonsultationer NEED sigt/dialogvaerktojer-til-gruppebaseret-patientuddannelse Min dag-film sigt/emma-dialogvaerktojer-til-diabeteskonsultationer