Praksisfællesskaber 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksisfællesskaber 2012"

Transkript

1 Koncern Praksis Praksisfællesskaber 2012 Koncern Praksis

2 Indholdsfortegnelse 1. PRAKSISFÆLLESSKABER I REGION HOVEDSTADEN ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - EN FÆLLES OPGAVE ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - RAMMER OG REGLER Sundhedsområdet og praksisfællesskaber Landsdækkende love, regler og rammer Lokale regler og rammer ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER EN PROCES DER SKAL MOTIVERES OG UNDERSTØTTES TO SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER BILAG BILAG BILAG BILAG

3 1. Praksisfællesskaber i Region Hovedstaden Det hele sundhedsvæsen, visionen om et helt og sammenhængende sundhedsvæsen (praksissektoren og de kommunale sundhedstilbud ) skal gentænkes vedr. struktur, opgaver, indhold og organisationsformer, så det er gearet til at spille optimalt sammen med udviklingen af en centraliseret og specialiseret hospitalsstruktur. I praksisplanerne i Region Hovedstaden indgår praksisfællesskaber som en væsentlig del af det hele sundhedsvæsen. Praksisplanerne anbefaler øget fokus på etablering af praksisfællesskaber 1. Etablering af praksisfællesskaber er derfor et naturligt indsatsområde for praksissektorens faglige regionale organisationer og regionen 2. Region Hovedstaden er præget af stor diversitet. Det i forhold til kommuners størrelser, afstande til hospitalerne samt befolkningssammensætningen og yderes ønsker til deres praksis, hvorfor begrebet praksisfællesskab skal kunne rumme denne forskellighed. I Region Hovedstaden defineres praksisfællesskab derfor, som et meget bredt og åbent begreb, der kan rumme eksisterende institutioner som fx kompagniskabspraksis og sundhedshuse eller helt nye konstruktioner. Det afgørende for, at det her defineres som et praksisfællesskab, er at flere af praksissektorens ydere er gået sammen i et fællesskab gerne sammen med kommunale sundhedstilbud og med inddragelse af funktioner fra det sekundære sundhedsvæsen; hospitalerne. Der kan skelnes mellem tre forskellige former for praksisfællesskaber: Monofaglige praksisfællesskaber 1 Fx i Plan for almen praksis , Plan for fysioterapi , Plan for psykologi Projektet knytter ligeledes an til tillægsaftaler til sundhedsaftalen for de kommuner, hvor etablering af sundhedscentre nævnes 2 samt til gældende overenskomst om almen praksis, hvor det fastslås, at regionerne skal etablere et tilbud om struktureret støtte og rådgivning til læger, der har ønske om at etablere større praksis samt tilbud om at understøtte læger, der ønsker at styrke organisering, ledelse og anvendelse af praksispersonale. 3

4 o På tværs af eksisterende klinikker indenfor egen ydergruppe i praksissektoren Tværfaglige praksisfællesskaber o På tværs af ydergrupper og eksisterende klinikker indenfor praksissektoren Tværfaglige og tværsektorielle fællesskaber o På tværs af ydergrupper og sektorer Fælles for alle tre former for praksisfællesskaber er, at etableringen altid går imod større enheder og på tværs af nogle eksisterende grænser i det danske sundhedsvæsen. Rapporten indledes med en kort gennemgang af de enkelte instansers rolle i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Efterfølgende vil love, regler og rammer, der gør sig gældende i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber blive belyst nærmere. Hvorefter bliver processen i forbindelse med etableringen af praksisfællesskaber skitseret. Afslutningsvis vil der være et afsnit om to særlige indsatsområder: Lokaler til praksisfællesskaber - en særlig udfordring samt Ulighed i sundhed tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber som en model? 4

5 2. Etablering af praksisfællesskaber - en fælles opgave Erfaringer fra dette projekt har vist, at en del aktører ønsker, at etablere praksisfællesskaber, men at det ikke er en nem proces. Det kræver typisk ildsjæle i alle involverede systemer i praksisfællesskabet at bære projektet igennem. Det har ligeledes vist sig, at der eksisterer en vis skepsis mod etablering af praksisfællesskaber blandt mange aktører specielt i forhold til de tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber, som står højt på den politiske dagsorden. Det anbefales, at Region Hovedstaden, kommunerne, men i høj grad også de faglige organisationer i regionen griber denne bold og er med til at understøtte og motivere aktørerne til at etablere praksisfællesskaber og dermed være med til at definere fremtidens praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. De faglige organisationer spiller en særlig rolle, når det handler om at motivere yderne til at etablere praksisfællesskaber og udvikling af deres fag og faglighed Samarbejdsudvalgene spiller en særlig rolle i forhold til udarbejdelse af praksisplanerne og flyttetilladelser og dermed, hvilke ydere som kan indgå i praksisfællesskabet jf. de enkelte ydergruppers overenskomster og praksisplaner Kommunerne spiller en særlig rolle i forhold til at finde egnede og mulige lokaler jf. kommunens kommuneplaner og lokalplaner Kommunerne spiller en særlig rolle i forhold til at tænke forebyggelse og rehabilitering ind i praksisfællesskaber jf. sundhedsloven 34 Regionen spiller en særlig rolle i forhold til at tænke praksissektoren og hospitalsfunktioner som et hele i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber jf. sundhedsloven 57 og 54 5

6 6 Regionen og kommunen spiller en særlig rolle i forhold til de tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber i forhold til at skabe sammenhæng indenfor sundhedsområdet og imellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer jf. Sundhedsloven 203

7 3. Etablering af praksisfællesskaber - rammer og regler Etablering af praksisfællesskaber går typisk på tværs af mange politik- og fagområder. Helt overordnet handler det om fx sundheds-, erhvervs- samt boligpolitik, men flere kommer til, hvis alt skal nævnes. Etablering af et praksisfællesskab involverer derfor mange og meget forskellige typer af love, regler og rammer. Etablering af praksisfællesskaber er ligeledes en proces, der ofte går på tværs af flere fag- og ydergrupper og dermed overenskomster og praksisplaner samt de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet; dvs. praksissektoren, hospitalssektoren samt kommunale sundhedstilbud. Den store interesse for praksisfællesskaber samt åbne definition af, hvad et praksisfællesskab kan være, betyder at der for tiden eksperimenteres med diverse forskellige konstruktioner, hvorfor rammerne i form af lovgivning og andre regler for etablering af praksisfællesskaber konstant udfordres og ændres. Af ovenstående grunde vil der i det efterfølgende ikke være en fuldstændig komplet gennemgang af love og andre regler på området. I stedet er der valgt med udgangspunkt i sundhedsområdet at fokusere på de vigtigste og mest gennemgående for etableringen af praksisfællesskaber. Helt overordnet er området reguleret via landsdækkende rammer som: - Sundhedslovgivningen - Overenskomsterne for praksissektoren Samt lokale rammer, der defineres via: - Regionen og de forskellige ydergruppers praksisplaner - Kommunens kommuneplan og lokalplaner - Sundhedsaftalerne - Øvrig regional sundhedsplanlægning 7

8 3.1 Sundhedsområdet og praksisfællesskaber Fig. 1 Regionen og praksissektoren Selvstændige erhvervsdrivene med autorisation: Praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut samt psykolog Sundhedsloven, kapitel 13 afsnit V foreskriver, at regionen har forsyningsforpligtelsen dvs. tilvejebringelse af tilbud hos praktiserende sundhedspersoner. Sundhedspolitik Sundhedspolitik Overenskomsterne for hver af faggrupperne har indflydelse på kapaciteten, organiseringsformer, det sundhedsfaglige udbud, kvalitetskrav samt mulighederne for at flytte praksis Styres ellers via praksisplanerne for hver af ydergrupperne. Praksisplanerne er en del af regionens samlede sundhedsplan Kommunen og kommunale sundhedsfunktioner Offentlig myndighed, der har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedsloven kapitel 34 afsnit IX Sundhedskoordinationsudvalg Sundhedsaftaler Styres og reguleres ellers via kommuneplanen og lokalplanerne Sundhedspolitik Regionen og hospitalers funktioner Offentlig myndighed der har ansvar for at varetage hospitalsopgaver dvs. egne hospitaler og tilknyttede behandlingsinstitutioner. Sundhedsloven kapitel 16 afsnit VI Styres og reguleres ellers via sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, retningslinjer, regionens sundhedsplan - > hospitalsplan Egen model I ovenstående model af sundhedsvæsenet gives et overblik over de mest relevante landsdækkende og lokale love, regler og rammer i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Love, regler og rammer er ikke statiske men ændres kontinuerligt. Det er derfor vigtigt at forholde sig til den sundhedspolitiske dagsorden, da den kan have stor 8

9 indflydelse på lysten og viljen til politisk at ændre rammer og regler eller give dispensation til praksisfællesskaber. Den sundhedspolitiske dagsorden på landsplan, men også regionalt og kommunalt, vil typisk være at finde i udviklingskontrakterne i overenskomsterne og praksisplanerne. De kan og skal derfor kunne bruges i argumentation for evt. ændringer eller dispensationer i forbindelse med etablering af et praksisfællesskab. Som udgangspunkt foreskriver reglerne følgende omkring den organisatoriske forankring: Monofaglige praksisfællesskaber Skal forankres i ydergruppens overenskomst og praksisplan og dermed i Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. Tværfaglige praksisfællesskaber Skal forankres i de involverede ydergruppers overenskomster og praksisplaner og dermed i Samarbejdsudvalgene. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. Tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber Kan forankres i sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne samt forankres i de involveredes ydergruppers samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. 9

10 Kompleksiteten i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber stiger med graden af regelsæt, der skal involveres i forbindelse med etablering af praksisfællesskabet; dvs. gående fra monofaglige, til tværfaglige til tværsektorielle praksisfællesskaber. Hvilke love og regler, der specifikt gør sig gældende i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber, vil dog altid være afhængigt af den enkelte konstruktion. 3.2 Landsdækkende love, regler og rammer Helt overordnet reguleres etablering af praksisfællesskaber via landsdækkende rammer som: - Sundhedslovgivningen - Overenskomsterne for praksissektoren Sundhedsloven dækker hele sundhedsområdet og er derfor relevant i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Praksisfællesskaber kan bestå af aktører alene fra praksissektoren, men også af aktører fra hele sundhedsvæsenet det vil sige det regionale sundhedsvæsen bestående af hospitaler og praksissektoren, samt det kommunale sundhedsvæsen. Selvom praksisfællesskaber eller andre benævnelser for det nære sundhedsvæsen ikke direkte nævnes i sundhedsloven, sættes der i loven nogle rammer, der har betydning for etablering af praksisfællesskaber. Sundhedsloven indeholder helt overordnet en række målsætninger, som region og kommune som de ansvarlige på sundhedsområdet skal leve op til. Målsætningerne for sundhedsvæsenet og dermed også for praksisfællesskaberne er ifølge sundhedsloven 3 : let og lige adgang til sundhedsvæsenet behandling af høj kvalitet sammenhæng mellem ydelserne valgfrihed let adgang til information et gennemsigtigt sundhedsvæsen kort ventetid på behandling 3 Sundhedsloven, 2010, 2 10

11 Arbejdsdelingen mellem region og kommune er interessant, når der er politisk fokus på tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber, hvor man vil lægge hospitalsfunktioner, kommunale sundhedstilbud samt ydelser i praksissektoren ud i praksisfællesskaber 4. I forhold til tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber foreskriver sundhedsloven vedr. arbejdsdelingen mellem region og kommune. Regionerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbuddene både i hospitalsvæsenet og i praksissektoren, hvilket typisk omhandler diagnosticering, behandling og pleje samt dele af den patientrettede forebyggelse. Mens kommunen skal varetage den borgerrettede forebyggelse, men også sundhedsydelser som genoptræning, rehabilitering, sundhedspleje og hjemmesygeplejen. Sundhedsloven vedr. arbejdsdelingen mellem region og kommune Ifølge 57 i sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og ifølge 74 har regionen ansvaret for at varetage sygehusvæsnets opgaver. Kommunerne har ifølge 34 i sundhedsloven ansvaret for den borgerrettede forebyggelse samt dele af den patientrettede, genoptræning og rehabilitering samt sundhedspleje og hjemmesygeplejen 1. Mere specifikt i forhold til den del af sundhedsvæsenet arbejde, der omhandler forebyggelse og sundhedsfremme fremgår det af sundhedsloven, at arbejdsdeling mellem kommune og region er som følgende: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt rådgivning af kommuner omkring deres indsats Mange patientforløb går derfor på tværs af sektorerne. I forbindelse med etablering af tværsektorielle praksisfællesskaber bliver samarbejdet mellem sektorerne derfor et vigtigt omdrejningspunkt for at kunne leve op til målsætningen i sundhedsloven om sammenhæng mellem ydelserne. 4 Sundhedspolitiske udspil fra Danske Regioner og KL,

12 Samarbejdsformen mellem region og kommune i forbindelse med etablering af tværsektorielle praksisfællesskaber, hvor der skal sikres sammenhæng mellem sektorerne indenfor sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer er ifølge sundhedsloven sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne. Sundhedsloven vedr. samarbejde mellem region og kommune Ifølge sundhedsloven 203 skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet samt i forhold til at skabe sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Og ifølge 204 skal der til dette formål nedsættes et sundhedskoordinationsudvalg. Der er fastsat nærmere regler for sammensætning og formandskab. I henhold til sundhedsloven 205 skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgå aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet, hvor fokus er på samarbejde og snitflader mellem hospitalsvæsenet, almen praksis og kommunerne. Aftalerne samles i Sundhedsaftalen for Regionen. Sundhedsministeriet fastsætter nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte. I henhold til sundhedsloven 205 a, b og c kan region og kommuner tilvejebringe og udleje lokaler til brug for sundhedspersoner i praksissektoren og hinandens sundhedstilbud. Regionsrådet og kommunalbestyrelse skal dog koordinere disse aktiviteter i sundhedskoordinationsudvalget. De landsdækkende overenskomster er styrende for praksissektoren. Praksissektoren består, i modsætning til ansatte i hospitalsvæsenet, af selvstændige erhvervsdrivende med en sundhedsfaglig autorisation, hvis område reguleres via overenskomsterne. Overenskomsterne for de forskellige ydergrupper i praksissektoren kan betragtes som kontrakter, der er indgået mellem to parter, henholdsvis regionen som har forsyningspligten via sundhedsloven 5 og udbydere af ydelsen, dvs. den faglige organisation for den enkelte ydergruppe. Overenskomsterne for ydergrupperne i praksissektoren vil altid sætte nogle rammer i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. 5 Se tidligere afsnit om sundhedsloven 12

13 I de landsdækkende overenskomster aftales vilkår for honorering, og praksisdrift. Der er aftales også pligter i forhold til fortsat kvalitetsudvikling af sundhedsydelsen m.v. Regionens muligheder i forhold til at styre og udvikle praksissektoren er derfor en anden end for hospitalsvæsenet. For lægerne, dvs. almen praksis samt praktiserende speciallæger, består overenskomsten yderligere af en udviklingsdel. I udviklingsdelene lægges der spor ud om lægerne i praksissektoren. Udviklingsdelen forpligter parterne til at forny og udvikle lægehjælpen i praksissektoren i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Udviklingsdelene i overenskomsterne er derfor vigtige retningsgivere for beslutningerne og afgørelserne i samarbejdsudvalgene vedr. etablering af praksisfællesskaber, som er et udviklingsområde, og hvor praksisfællesskaber gerne skal tænkes i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Uddrag fra udviklingskontrakterne vedr. speciallægehjælp og almen praksis Overenskomst om speciallægehjælp Speciallægepraksis har også fremadrettet en central placering som det nære tilbud og i mange tilfælde som alternativ til ambulant sygehusbehandling. Det betyder, at speciallægepraksis har et tæt samarbejde med både almen praksis og sygehussektoren. Det er målsætningen, at speciallægepraksis i fremtiden skal indgå i et endnu tættere samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Derfor er der med denne kontrakt lagt op til nye samarbejdsformer og en ny måde at anvende overenskomsten på. Overenskomst om almen praksis Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive go sammenhængende patientforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patienterne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. Der skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det specialiserede regionale sygehusvæsen, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Praksisformer defineres i overenskomsterne, og er gående lige fra enkeltmandspraksis til flermandspraksis. 13

14 Overenskomsterne og praksisformer Overenskomst om almen praksis 21 Overenskomst om speciallægehjælp 9 Overenskomst om psykologhjælp 9 Overenskomst om almindelig fysioterapi 21 Praksisformer er relevant i forbindelse med etablering af Overenskomst om kiropraktik 12 praksisfællesskaber, da flermandspraksis i Region Overenskomst om fodterapi 12 Hovedstaden pr. automatik defineres som Overenskomst om tandlægehjælp bilag 3 praksisfællesskaber. Enkeltmandspraksis, er en praksis med en yder og uden fællesskab med andre om patienter og økonomi. Flermandspraksis indeholder flere praksisformer. Kompagniselskab, er en praksis der drives af flere ydere indenfor ydergruppen og hvor man har fælles patientkreds, lokaler, økonomi og personale Samarbejdspraksis er en praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands eller kompagniselskabspraksis, men med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og fællesskab om lokaler og personale Netværkspraksis er en praksis mellem selvstændige praksis, der ikke har lokalefællesskab, men er helt eller delvist fælles om klinikpersonale og/ eller klinikudstyr/instrumenter. I bilag 1 findes et overblik over antallet af praksisformer for de forskellige ydergrupper 6 og dermed et overblik over monofaglige praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. Alligevel tegner der sig et billede af en region præget af enkeltmandspraksis, hvis vi lige ser bort fra fysioterapi og kiropraktik. Dog har det ikke været muligt at få en opgørelse af, hvorvidt disse enkeltmandspraksis indgår i samarbejds- eller netværkspraksis og dermed kan defineres som praksisfællesskaber. Det har heller ikke været muligt at få et overblik over antallet af tværfaglige eller tværsektorielle praksisfællesskaber i regionen. 6 Dog ikke tandlægerne 14

15 Det er derfor ikke muligt at give et klart billede af antallet af typer af praksisfællesskaber i Region Hovedstaden 7. Det kan dog konkluderes, at praksisformerne og definitionen af disse i overenskomsten ikke synes at være en barriere i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. I forbindelse med etablering af tværfaglige og sektorielle praksisfællesskaber med økonomiske bindinger anvender man typisk en anden form for leje eller ejerkonstruktion til at binde fællesskabet sammen. Flytning af praksis er altid en del af det at etablere et praksisfællesskab. Flytningerne indenfor praksissektoren styres og reguleres via de forskellige ydergruppers overenskomster samt praksisplanerne for ydergrupperne i Region Hovedstaden. Ydere i praksissektoren (med undtagelse af tandlæger og kiropraktiker) skal altid ifølge overenskomsterne ansøge deres samarbejdsudvalg i regionen om flyttetilladelse. Kiropraktorer: Flytning af praksis inden for regionens grænser med 1 måneds varsel til den 1. i en måned 8. Tandlæger: Adresseændring indenfor regionen skal meddeles regionen og Tandlægeforeningen senest 8 dage efter ændringen er fundet sted. Overenskomster almen og flytninger praksis 8 stk. 1, 2 & 3 Overenskomst om speciallægehjælp 11 stk. 1 & 2 Overenskomst om psykologhjælp 14 stk. 1 & 2 Overenskomst om almindelig fysioterapi 19 ( 15 stk. 2), 18 stk. 4 Overenskomst om kiropraktik protokollat til 11 Overenskomst om fodterapi 18 Overenskomst om tandlægehjælp Flytningen indenfor et område eller på tværs af områder Behandlingen af ansøgning om flytning behandles forskelligt alt efter flytningens betydning for kapacitetsplanen. Det har 7 Overenskomsterne på området samt registreringen i yderregisteret er ikke ens på tværs af ydergrupperne, hvorfor der ikke kan gives et klart billede af praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. Ligesom der i de systemer ikke tages højde for de tværfaglige og sektorielle praksisfællesskaber. 8 Dog: er klinikken nynedsat efter regionens beslutning, og er klinikkens geografiske placering besluttet som vilkår for nynedsættelsen, kan flytning af praksis inden for regionens grænser ske ved ansøgning til regionen. Godkendelse meddeles, medmindre regionen ud fra en konkret vurdering finder, at det ansøgte ændrer praksisforholdene i regionen i uhensigtsmæssig retning. Det vil sige, hvis det ikke ændrer kapacitetsfordelingen uhensigtsmæssigt. 15

16 dermed betydning, om det er flytninger indenfor et planområde eller på tværs af planområder, der ansøges om. Flytninger indenfor et planområde De flytninger som holder sig indenfor det planområde, hvor man i forvejen driver sin praksis fra, behandles typisk administrativt, da de normalt ikke ændrer nævneværdigt på kapacitetsplanen i regionen. De vil typisk blive imødekommet, så længe de lever op til krav eller anbefalinger, der findes i udviklingsplanen, hvilket bl.a. vil sige, at praksis er tilgængelig for handicappede. Den administrative behandlingstid vil typisk være 14 dage. Flytninger på tværs af planområder Ansøgning om flytning til andet planområde skal behandles i Samarbejdsudvalget, da det konkret skal vurderes, hvorvidt det ændrer væsentligt ved kapacitetsfordelingen indenfor regionen. Samarbejdsudvalget skal i deres bedømmelse forholde sig til praksisplanen dvs. kapacitetsplanen og udviklingsplanen for den pågældende ydergruppe i regionen. Behandlingstiden vil typisk have en længere varighed. Der afholdes ca. 4 møder om året. Ansøgning skal indleveres ca. små 8 uger inden mødet. I forbindelse med en afgørelse af flytning af praksis på tværs af planområder vil der ske en afvejning af to forskellige principper i overenskomsten: 1) Reguleringsdelen af overenskomsten omhandlende kapacitetsplanlægningen 2) Udviklingskontrakten og praksisplanen Samarbejdsudvalget har altså i forbindelse med flytteansøgninger mulighed for at vægte udviklingshensyn frem for kapacitetsfordelingen eller omvendt. Nedlæggelse eller tvungen flytning af kapacitet I specielle tilfælde kan nedlæggelse eller flytninger af kapaciteter indgå i praksisplaner. Rammer og regler for dette findes i de enkelte ydergruppers overenskomster. Specifikke etableringsmuligheder når der er mangel på ydere 16

17 Regionen har ikke samme problem med at rekruttere ydere til udkantsområder som andre regioner, - dog tyder noget på, at Regionen kan få sværere ved at rekruttere ydere til sårbare områder 9. I nedenstående fakta boks findes en oversigt over specifikke etableringsmuligheder i forbindelse med rekrutteringsvanskeligheder. Muligheder som Region Hovedstaden hidtil ikke har haft behov for at benytte. Specifikke etableringsmuligheder når der er mangel på ydere I sundhedsloven 57 stk. 2 gives regionsrådene ligeledes hjemmel til selv at etablere og drive klinikker med alment praktiserende læger efter overenskomst, hvis det ikke er muligt at opfylde forsyningsforpligtelsen på anden vis. I overenskomst om almen praksis 30 gives ligeledes muligheden for regionsdrevet klinik i tilfælde med manglende lægedækning. Regionen er forpligtet til senest efter to år at undersøge muligheden for at erstatte dette tiltag med en løsning på almindelige overenskomstvilkår. I overenskomst om almen praksis 29 gives muligheden for at etablere ydernummer på licens. Muligheden kan benyttes, når region/kommune i yderområder, stiller kliniklokaler til rådighed for lægen. Ydernummeret er til låns og kan ikke sælges videre. Praksis drives efter overenskomstens regelsæt, og lægen betaler et konkret fastsat omkostningsbidrag til regionen. I overenskomst om almen praksis gives muligheden for at koble et ydernummer til en fysisk lokalitet. Tildeling af ydernummeret betinges af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Dette vil sikre regioners og kommuners investeringer i tidssvarende lægehuse. I overenskomst om speciallægehjælp 13 nævnes det, at der i forbindelse med rekruttering og fastholdelse kan etableres tilbud vedrørende lokaler, apparatur, o.lign. 9 Se evt. projektbeskrivelse for Praksisfællesskab Brøndby Strand 17

18 3.3. Lokale regler og rammer Helt overordnet reguleres etableringen af praksisfællesskaber af lokale rammer som: - Regionens sundhedsplaner - Regionen og de forskellige ydergruppers praksisplaner - Kommunens kommuneplan og lokalplaner - Sundhedsaftalerne Regionens sundhedsplaner og dermed også de regionale praksisplaner for de enkelte ydergrupper er det regionale redskab til at sikre forsyningspligten. Det vil sige, at det er i forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanerne, at kapacitet indenfor et yderområde fastsættes. Praksisplanerne går derfor hånd i hånd med regionens sundhedsplan og understøtter den samlet udvikling af den regionale sundhedsindsats. De involveredes ydergruppers praksisplaner er vigtige i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber, specielt i forhold til Samarbejdsudvalgenes vurderinger af flytteansøgninger. Regionale praksisplaner udarbejdes hvert 4. år i den enkelte region for hvert af ydergrupperne, hvor kapacitetsplan (antal kapaciteter og fordelingen af dem) fastlægges ligesom der i den forbindelse udarbejdes en udviklingsplan for ydergruppen i regionen. For nogle ydergrupper som fx almen praktiserende læger undersøges behovet for en evt. regulering af kapacitetsplanen hvert år. I regionens sundhedsplan, og dermed også i praksisplanerne, inddeles regionen i 4 hovedområder samt planlægningsområder, der er udgangspunktet for kapacitetsplanlægningen i forhold til de forskellige ydergrupper og for flytteansøgninger Se evt. afsnit om flytninger i afsnittet om overenskomster 18

19 Region Hovedstaden er inddelt i følgende hovedområder og planområder. Etablering af praksisfællesskaber skal som udgangspunkt ske med ydere indenfor et planområde, for at fastholde den vedtagende kapacitetsfordeling. Planområder kan til tider stå i vejen for etablering af praksisfællesskaber specielt hvis planområderne er for små. Men også når grænsen mellem planområder tages meget bogstaveligt og fx sætter en stopper for etablering af et praksisfællesskab på den anden side af gaden. Etablering af praksisfællesskaber på tværs af planområder og dermed flytteansøgningen til Samarbejdsudvalget skal begrundes i andre hensyn end den eksisterende kapacitetsfordeling. I dag er det typisk følgende hensyn, der gør sig gældende i praksisplanerne: Rekruttering og fastholdelse, herunder særlige hensyn til sårbare områder Et ønske om at understøtte praksisfællesskaber Adgangsforhold for handicappede. Eller at flytning ikke rykker nævneværdigt ved kapacitetsfordelingen Kommuneplanen, rammebestemmelser og de mere specifikke lokalplaner er ikke specifikt rettet mod sundhedsområdet, men spiller en afgørende rolle, når der skal findes lokaler til praksisfællesskaber. De har typisk betydning for, hvor der i et planlægningsområde kan etableres praksisfællesskaber. 19

20 Kommuneplanen 11 er den bærende og helt afgørende oversigtlige plan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og landområder, mens det i lokalplanerne bliver mere specifikt omkring anvendelse og bebyggelse af området. I henhold til planloven skal kommunerne udarbejde lokalplaner, hvor der planlægges større ændringer i de eksisterende forhold. En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen kan bestemme: Hvad området og bygningerne skal bruges til Hvor og hvordan, der skal bygges nyt Hvilke bygninger, der skal bevares Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Bindeleddet mellem kommuneplanen som den overordnede plan og lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af delområder er rammebestemmelserne for lokalplanlægningen. I forbindelse med etablering af praksisfællesskaber skal man derfor typisk have fat i lokalplanen for det område i kommunen som man ønsker at etablere sig i. Her skal man være opmærksom på, at ydere i praksissektoren er at betragte som erhvervsdrivende, hvorfor der typisk skal være tilladelse til erhverv i området og i bygningerne. Kommuneplanerne og lokalplanerne sætter altså de juridiske rammer for, hvor der lokalemæssigt kan etableres praksisfællesskaber. Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne i regionen skal være med til at sikre, at der udvikles et sammenhængende sundhedsvæsen i regionen, hvor 11 Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Samtidig sammenfatter og konkretiserer kommuneplanen de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanen skal som minimum omfatte de emner, der er beskrevet i planlovens 11a, 11b og 11c. De centrale emner dækker bl.a. over udformning af byområder, trafik og grønne områder. Samtidig skal der tages stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. 20

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Behandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget

Behandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget Behandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Kontaktudvalget i relation til en drøftelse om kommunernes deltagelse i etablering

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør?

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør? Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 Web www.regionh.dk Dato: 4.. juli 2012 Spørgsmål nr.: 098 Dato: 18. juni 2012 Stillet

Læs mere

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Statusrapport Implementering af Praksisplan for kiropraktik. Jnr Samarbejdsudvalget for kiropraktik

Statusrapport Implementering af Praksisplan for kiropraktik. Jnr Samarbejdsudvalget for kiropraktik Statusrapport 2016 - for implementering af Praksisplan for kiropraktik 2013-2016 Samarbejdsudvalget for kiropraktik Samarbejdsudvalget for kiropraktik Statusrapport 2016 Implementering af Praksisplan for

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Ansøgning om midler til nære Sundhedstilbud i Grenaa

Ansøgning om midler til nære Sundhedstilbud i Grenaa Ansøgning om midler til nære Sundhedstilbud i Grenaa Region Midtjylland og Norddjurs Kommune søger hermed i fællesskab om tilskud til nære sundhedstilbud fra puljen til etablering af lægehuse og sundheds-

Læs mere

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 08.00-09.00 i mødelokale

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Praksisplan for almen praksis 2015-2018

Praksisplan for almen praksis 2015-2018 Praksisplan for almen praksis 2015-2018 Center for Sundhed Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Sundhed Praksisplan for almen praksis 2015-2018 HØRINGSUDKAST, 22. JUNI 2015 Praksisplan for

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 05-09-2014 12:00. Mødelokale H6-H7-H8. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 05-09-2014 12:00. Mødelokale H6-H7-H8. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 12:00 MØDESTED Mødelokale H6-H7-H8 MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Forebyggelsesudvalget Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse INDSATSOMRÅDER

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Implementeringsplan 2017

Implementeringsplan 2017 Samarbejdsudvalget for speciallæger Samarbejdsudvalget for speciallæger Implementeringsplan 2017 Implementeringsplan for praksisplan for speciallæger 2017 Februar 2017 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND...

Læs mere