Praksisfællesskaber 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksisfællesskaber 2012"

Transkript

1 Koncern Praksis Praksisfællesskaber 2012 Koncern Praksis

2 Indholdsfortegnelse 1. PRAKSISFÆLLESSKABER I REGION HOVEDSTADEN ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - EN FÆLLES OPGAVE ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - RAMMER OG REGLER Sundhedsområdet og praksisfællesskaber Landsdækkende love, regler og rammer Lokale regler og rammer ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER EN PROCES DER SKAL MOTIVERES OG UNDERSTØTTES TO SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER BILAG BILAG BILAG BILAG

3 1. Praksisfællesskaber i Region Hovedstaden Det hele sundhedsvæsen, visionen om et helt og sammenhængende sundhedsvæsen (praksissektoren og de kommunale sundhedstilbud ) skal gentænkes vedr. struktur, opgaver, indhold og organisationsformer, så det er gearet til at spille optimalt sammen med udviklingen af en centraliseret og specialiseret hospitalsstruktur. I praksisplanerne i Region Hovedstaden indgår praksisfællesskaber som en væsentlig del af det hele sundhedsvæsen. Praksisplanerne anbefaler øget fokus på etablering af praksisfællesskaber 1. Etablering af praksisfællesskaber er derfor et naturligt indsatsområde for praksissektorens faglige regionale organisationer og regionen 2. Region Hovedstaden er præget af stor diversitet. Det i forhold til kommuners størrelser, afstande til hospitalerne samt befolkningssammensætningen og yderes ønsker til deres praksis, hvorfor begrebet praksisfællesskab skal kunne rumme denne forskellighed. I Region Hovedstaden defineres praksisfællesskab derfor, som et meget bredt og åbent begreb, der kan rumme eksisterende institutioner som fx kompagniskabspraksis og sundhedshuse eller helt nye konstruktioner. Det afgørende for, at det her defineres som et praksisfællesskab, er at flere af praksissektorens ydere er gået sammen i et fællesskab gerne sammen med kommunale sundhedstilbud og med inddragelse af funktioner fra det sekundære sundhedsvæsen; hospitalerne. Der kan skelnes mellem tre forskellige former for praksisfællesskaber: Monofaglige praksisfællesskaber 1 Fx i Plan for almen praksis , Plan for fysioterapi , Plan for psykologi Projektet knytter ligeledes an til tillægsaftaler til sundhedsaftalen for de kommuner, hvor etablering af sundhedscentre nævnes 2 samt til gældende overenskomst om almen praksis, hvor det fastslås, at regionerne skal etablere et tilbud om struktureret støtte og rådgivning til læger, der har ønske om at etablere større praksis samt tilbud om at understøtte læger, der ønsker at styrke organisering, ledelse og anvendelse af praksispersonale. 3

4 o På tværs af eksisterende klinikker indenfor egen ydergruppe i praksissektoren Tværfaglige praksisfællesskaber o På tværs af ydergrupper og eksisterende klinikker indenfor praksissektoren Tværfaglige og tværsektorielle fællesskaber o På tværs af ydergrupper og sektorer Fælles for alle tre former for praksisfællesskaber er, at etableringen altid går imod større enheder og på tværs af nogle eksisterende grænser i det danske sundhedsvæsen. Rapporten indledes med en kort gennemgang af de enkelte instansers rolle i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Efterfølgende vil love, regler og rammer, der gør sig gældende i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber blive belyst nærmere. Hvorefter bliver processen i forbindelse med etableringen af praksisfællesskaber skitseret. Afslutningsvis vil der være et afsnit om to særlige indsatsområder: Lokaler til praksisfællesskaber - en særlig udfordring samt Ulighed i sundhed tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber som en model? 4

5 2. Etablering af praksisfællesskaber - en fælles opgave Erfaringer fra dette projekt har vist, at en del aktører ønsker, at etablere praksisfællesskaber, men at det ikke er en nem proces. Det kræver typisk ildsjæle i alle involverede systemer i praksisfællesskabet at bære projektet igennem. Det har ligeledes vist sig, at der eksisterer en vis skepsis mod etablering af praksisfællesskaber blandt mange aktører specielt i forhold til de tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber, som står højt på den politiske dagsorden. Det anbefales, at Region Hovedstaden, kommunerne, men i høj grad også de faglige organisationer i regionen griber denne bold og er med til at understøtte og motivere aktørerne til at etablere praksisfællesskaber og dermed være med til at definere fremtidens praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. De faglige organisationer spiller en særlig rolle, når det handler om at motivere yderne til at etablere praksisfællesskaber og udvikling af deres fag og faglighed Samarbejdsudvalgene spiller en særlig rolle i forhold til udarbejdelse af praksisplanerne og flyttetilladelser og dermed, hvilke ydere som kan indgå i praksisfællesskabet jf. de enkelte ydergruppers overenskomster og praksisplaner Kommunerne spiller en særlig rolle i forhold til at finde egnede og mulige lokaler jf. kommunens kommuneplaner og lokalplaner Kommunerne spiller en særlig rolle i forhold til at tænke forebyggelse og rehabilitering ind i praksisfællesskaber jf. sundhedsloven 34 Regionen spiller en særlig rolle i forhold til at tænke praksissektoren og hospitalsfunktioner som et hele i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber jf. sundhedsloven 57 og 54 5

6 6 Regionen og kommunen spiller en særlig rolle i forhold til de tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber i forhold til at skabe sammenhæng indenfor sundhedsområdet og imellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer jf. Sundhedsloven 203

7 3. Etablering af praksisfællesskaber - rammer og regler Etablering af praksisfællesskaber går typisk på tværs af mange politik- og fagområder. Helt overordnet handler det om fx sundheds-, erhvervs- samt boligpolitik, men flere kommer til, hvis alt skal nævnes. Etablering af et praksisfællesskab involverer derfor mange og meget forskellige typer af love, regler og rammer. Etablering af praksisfællesskaber er ligeledes en proces, der ofte går på tværs af flere fag- og ydergrupper og dermed overenskomster og praksisplaner samt de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet; dvs. praksissektoren, hospitalssektoren samt kommunale sundhedstilbud. Den store interesse for praksisfællesskaber samt åbne definition af, hvad et praksisfællesskab kan være, betyder at der for tiden eksperimenteres med diverse forskellige konstruktioner, hvorfor rammerne i form af lovgivning og andre regler for etablering af praksisfællesskaber konstant udfordres og ændres. Af ovenstående grunde vil der i det efterfølgende ikke være en fuldstændig komplet gennemgang af love og andre regler på området. I stedet er der valgt med udgangspunkt i sundhedsområdet at fokusere på de vigtigste og mest gennemgående for etableringen af praksisfællesskaber. Helt overordnet er området reguleret via landsdækkende rammer som: - Sundhedslovgivningen - Overenskomsterne for praksissektoren Samt lokale rammer, der defineres via: - Regionen og de forskellige ydergruppers praksisplaner - Kommunens kommuneplan og lokalplaner - Sundhedsaftalerne - Øvrig regional sundhedsplanlægning 7

8 3.1 Sundhedsområdet og praksisfællesskaber Fig. 1 Regionen og praksissektoren Selvstændige erhvervsdrivene med autorisation: Praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut samt psykolog Sundhedsloven, kapitel 13 afsnit V foreskriver, at regionen har forsyningsforpligtelsen dvs. tilvejebringelse af tilbud hos praktiserende sundhedspersoner. Sundhedspolitik Sundhedspolitik Overenskomsterne for hver af faggrupperne har indflydelse på kapaciteten, organiseringsformer, det sundhedsfaglige udbud, kvalitetskrav samt mulighederne for at flytte praksis Styres ellers via praksisplanerne for hver af ydergrupperne. Praksisplanerne er en del af regionens samlede sundhedsplan Kommunen og kommunale sundhedsfunktioner Offentlig myndighed, der har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedsloven kapitel 34 afsnit IX Sundhedskoordinationsudvalg Sundhedsaftaler Styres og reguleres ellers via kommuneplanen og lokalplanerne Sundhedspolitik Regionen og hospitalers funktioner Offentlig myndighed der har ansvar for at varetage hospitalsopgaver dvs. egne hospitaler og tilknyttede behandlingsinstitutioner. Sundhedsloven kapitel 16 afsnit VI Styres og reguleres ellers via sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, retningslinjer, regionens sundhedsplan - > hospitalsplan Egen model I ovenstående model af sundhedsvæsenet gives et overblik over de mest relevante landsdækkende og lokale love, regler og rammer i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Love, regler og rammer er ikke statiske men ændres kontinuerligt. Det er derfor vigtigt at forholde sig til den sundhedspolitiske dagsorden, da den kan have stor 8

9 indflydelse på lysten og viljen til politisk at ændre rammer og regler eller give dispensation til praksisfællesskaber. Den sundhedspolitiske dagsorden på landsplan, men også regionalt og kommunalt, vil typisk være at finde i udviklingskontrakterne i overenskomsterne og praksisplanerne. De kan og skal derfor kunne bruges i argumentation for evt. ændringer eller dispensationer i forbindelse med etablering af et praksisfællesskab. Som udgangspunkt foreskriver reglerne følgende omkring den organisatoriske forankring: Monofaglige praksisfællesskaber Skal forankres i ydergruppens overenskomst og praksisplan og dermed i Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. Tværfaglige praksisfællesskaber Skal forankres i de involverede ydergruppers overenskomster og praksisplaner og dermed i Samarbejdsudvalgene. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. Tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber Kan forankres i sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne samt forankres i de involveredes ydergruppers samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. 9

10 Kompleksiteten i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber stiger med graden af regelsæt, der skal involveres i forbindelse med etablering af praksisfællesskabet; dvs. gående fra monofaglige, til tværfaglige til tværsektorielle praksisfællesskaber. Hvilke love og regler, der specifikt gør sig gældende i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber, vil dog altid være afhængigt af den enkelte konstruktion. 3.2 Landsdækkende love, regler og rammer Helt overordnet reguleres etablering af praksisfællesskaber via landsdækkende rammer som: - Sundhedslovgivningen - Overenskomsterne for praksissektoren Sundhedsloven dækker hele sundhedsområdet og er derfor relevant i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Praksisfællesskaber kan bestå af aktører alene fra praksissektoren, men også af aktører fra hele sundhedsvæsenet det vil sige det regionale sundhedsvæsen bestående af hospitaler og praksissektoren, samt det kommunale sundhedsvæsen. Selvom praksisfællesskaber eller andre benævnelser for det nære sundhedsvæsen ikke direkte nævnes i sundhedsloven, sættes der i loven nogle rammer, der har betydning for etablering af praksisfællesskaber. Sundhedsloven indeholder helt overordnet en række målsætninger, som region og kommune som de ansvarlige på sundhedsområdet skal leve op til. Målsætningerne for sundhedsvæsenet og dermed også for praksisfællesskaberne er ifølge sundhedsloven 3 : let og lige adgang til sundhedsvæsenet behandling af høj kvalitet sammenhæng mellem ydelserne valgfrihed let adgang til information et gennemsigtigt sundhedsvæsen kort ventetid på behandling 3 Sundhedsloven, 2010, 2 10

11 Arbejdsdelingen mellem region og kommune er interessant, når der er politisk fokus på tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber, hvor man vil lægge hospitalsfunktioner, kommunale sundhedstilbud samt ydelser i praksissektoren ud i praksisfællesskaber 4. I forhold til tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber foreskriver sundhedsloven vedr. arbejdsdelingen mellem region og kommune. Regionerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbuddene både i hospitalsvæsenet og i praksissektoren, hvilket typisk omhandler diagnosticering, behandling og pleje samt dele af den patientrettede forebyggelse. Mens kommunen skal varetage den borgerrettede forebyggelse, men også sundhedsydelser som genoptræning, rehabilitering, sundhedspleje og hjemmesygeplejen. Sundhedsloven vedr. arbejdsdelingen mellem region og kommune Ifølge 57 i sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og ifølge 74 har regionen ansvaret for at varetage sygehusvæsnets opgaver. Kommunerne har ifølge 34 i sundhedsloven ansvaret for den borgerrettede forebyggelse samt dele af den patientrettede, genoptræning og rehabilitering samt sundhedspleje og hjemmesygeplejen 1. Mere specifikt i forhold til den del af sundhedsvæsenet arbejde, der omhandler forebyggelse og sundhedsfremme fremgår det af sundhedsloven, at arbejdsdeling mellem kommune og region er som følgende: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt rådgivning af kommuner omkring deres indsats Mange patientforløb går derfor på tværs af sektorerne. I forbindelse med etablering af tværsektorielle praksisfællesskaber bliver samarbejdet mellem sektorerne derfor et vigtigt omdrejningspunkt for at kunne leve op til målsætningen i sundhedsloven om sammenhæng mellem ydelserne. 4 Sundhedspolitiske udspil fra Danske Regioner og KL,

12 Samarbejdsformen mellem region og kommune i forbindelse med etablering af tværsektorielle praksisfællesskaber, hvor der skal sikres sammenhæng mellem sektorerne indenfor sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer er ifølge sundhedsloven sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne. Sundhedsloven vedr. samarbejde mellem region og kommune Ifølge sundhedsloven 203 skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet samt i forhold til at skabe sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Og ifølge 204 skal der til dette formål nedsættes et sundhedskoordinationsudvalg. Der er fastsat nærmere regler for sammensætning og formandskab. I henhold til sundhedsloven 205 skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgå aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet, hvor fokus er på samarbejde og snitflader mellem hospitalsvæsenet, almen praksis og kommunerne. Aftalerne samles i Sundhedsaftalen for Regionen. Sundhedsministeriet fastsætter nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte. I henhold til sundhedsloven 205 a, b og c kan region og kommuner tilvejebringe og udleje lokaler til brug for sundhedspersoner i praksissektoren og hinandens sundhedstilbud. Regionsrådet og kommunalbestyrelse skal dog koordinere disse aktiviteter i sundhedskoordinationsudvalget. De landsdækkende overenskomster er styrende for praksissektoren. Praksissektoren består, i modsætning til ansatte i hospitalsvæsenet, af selvstændige erhvervsdrivende med en sundhedsfaglig autorisation, hvis område reguleres via overenskomsterne. Overenskomsterne for de forskellige ydergrupper i praksissektoren kan betragtes som kontrakter, der er indgået mellem to parter, henholdsvis regionen som har forsyningspligten via sundhedsloven 5 og udbydere af ydelsen, dvs. den faglige organisation for den enkelte ydergruppe. Overenskomsterne for ydergrupperne i praksissektoren vil altid sætte nogle rammer i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. 5 Se tidligere afsnit om sundhedsloven 12

13 I de landsdækkende overenskomster aftales vilkår for honorering, og praksisdrift. Der er aftales også pligter i forhold til fortsat kvalitetsudvikling af sundhedsydelsen m.v. Regionens muligheder i forhold til at styre og udvikle praksissektoren er derfor en anden end for hospitalsvæsenet. For lægerne, dvs. almen praksis samt praktiserende speciallæger, består overenskomsten yderligere af en udviklingsdel. I udviklingsdelene lægges der spor ud om lægerne i praksissektoren. Udviklingsdelen forpligter parterne til at forny og udvikle lægehjælpen i praksissektoren i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Udviklingsdelene i overenskomsterne er derfor vigtige retningsgivere for beslutningerne og afgørelserne i samarbejdsudvalgene vedr. etablering af praksisfællesskaber, som er et udviklingsområde, og hvor praksisfællesskaber gerne skal tænkes i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Uddrag fra udviklingskontrakterne vedr. speciallægehjælp og almen praksis Overenskomst om speciallægehjælp Speciallægepraksis har også fremadrettet en central placering som det nære tilbud og i mange tilfælde som alternativ til ambulant sygehusbehandling. Det betyder, at speciallægepraksis har et tæt samarbejde med både almen praksis og sygehussektoren. Det er målsætningen, at speciallægepraksis i fremtiden skal indgå i et endnu tættere samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Derfor er der med denne kontrakt lagt op til nye samarbejdsformer og en ny måde at anvende overenskomsten på. Overenskomst om almen praksis Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive go sammenhængende patientforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patienterne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. Der skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det specialiserede regionale sygehusvæsen, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Praksisformer defineres i overenskomsterne, og er gående lige fra enkeltmandspraksis til flermandspraksis. 13

14 Overenskomsterne og praksisformer Overenskomst om almen praksis 21 Overenskomst om speciallægehjælp 9 Overenskomst om psykologhjælp 9 Overenskomst om almindelig fysioterapi 21 Praksisformer er relevant i forbindelse med etablering af Overenskomst om kiropraktik 12 praksisfællesskaber, da flermandspraksis i Region Overenskomst om fodterapi 12 Hovedstaden pr. automatik defineres som Overenskomst om tandlægehjælp bilag 3 praksisfællesskaber. Enkeltmandspraksis, er en praksis med en yder og uden fællesskab med andre om patienter og økonomi. Flermandspraksis indeholder flere praksisformer. Kompagniselskab, er en praksis der drives af flere ydere indenfor ydergruppen og hvor man har fælles patientkreds, lokaler, økonomi og personale Samarbejdspraksis er en praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands eller kompagniselskabspraksis, men med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og fællesskab om lokaler og personale Netværkspraksis er en praksis mellem selvstændige praksis, der ikke har lokalefællesskab, men er helt eller delvist fælles om klinikpersonale og/ eller klinikudstyr/instrumenter. I bilag 1 findes et overblik over antallet af praksisformer for de forskellige ydergrupper 6 og dermed et overblik over monofaglige praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. Alligevel tegner der sig et billede af en region præget af enkeltmandspraksis, hvis vi lige ser bort fra fysioterapi og kiropraktik. Dog har det ikke været muligt at få en opgørelse af, hvorvidt disse enkeltmandspraksis indgår i samarbejds- eller netværkspraksis og dermed kan defineres som praksisfællesskaber. Det har heller ikke været muligt at få et overblik over antallet af tværfaglige eller tværsektorielle praksisfællesskaber i regionen. 6 Dog ikke tandlægerne 14

15 Det er derfor ikke muligt at give et klart billede af antallet af typer af praksisfællesskaber i Region Hovedstaden 7. Det kan dog konkluderes, at praksisformerne og definitionen af disse i overenskomsten ikke synes at være en barriere i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. I forbindelse med etablering af tværfaglige og sektorielle praksisfællesskaber med økonomiske bindinger anvender man typisk en anden form for leje eller ejerkonstruktion til at binde fællesskabet sammen. Flytning af praksis er altid en del af det at etablere et praksisfællesskab. Flytningerne indenfor praksissektoren styres og reguleres via de forskellige ydergruppers overenskomster samt praksisplanerne for ydergrupperne i Region Hovedstaden. Ydere i praksissektoren (med undtagelse af tandlæger og kiropraktiker) skal altid ifølge overenskomsterne ansøge deres samarbejdsudvalg i regionen om flyttetilladelse. Kiropraktorer: Flytning af praksis inden for regionens grænser med 1 måneds varsel til den 1. i en måned 8. Tandlæger: Adresseændring indenfor regionen skal meddeles regionen og Tandlægeforeningen senest 8 dage efter ændringen er fundet sted. Overenskomster almen og flytninger praksis 8 stk. 1, 2 & 3 Overenskomst om speciallægehjælp 11 stk. 1 & 2 Overenskomst om psykologhjælp 14 stk. 1 & 2 Overenskomst om almindelig fysioterapi 19 ( 15 stk. 2), 18 stk. 4 Overenskomst om kiropraktik protokollat til 11 Overenskomst om fodterapi 18 Overenskomst om tandlægehjælp Flytningen indenfor et område eller på tværs af områder Behandlingen af ansøgning om flytning behandles forskelligt alt efter flytningens betydning for kapacitetsplanen. Det har 7 Overenskomsterne på området samt registreringen i yderregisteret er ikke ens på tværs af ydergrupperne, hvorfor der ikke kan gives et klart billede af praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. Ligesom der i de systemer ikke tages højde for de tværfaglige og sektorielle praksisfællesskaber. 8 Dog: er klinikken nynedsat efter regionens beslutning, og er klinikkens geografiske placering besluttet som vilkår for nynedsættelsen, kan flytning af praksis inden for regionens grænser ske ved ansøgning til regionen. Godkendelse meddeles, medmindre regionen ud fra en konkret vurdering finder, at det ansøgte ændrer praksisforholdene i regionen i uhensigtsmæssig retning. Det vil sige, hvis det ikke ændrer kapacitetsfordelingen uhensigtsmæssigt. 15

16 dermed betydning, om det er flytninger indenfor et planområde eller på tværs af planområder, der ansøges om. Flytninger indenfor et planområde De flytninger som holder sig indenfor det planområde, hvor man i forvejen driver sin praksis fra, behandles typisk administrativt, da de normalt ikke ændrer nævneværdigt på kapacitetsplanen i regionen. De vil typisk blive imødekommet, så længe de lever op til krav eller anbefalinger, der findes i udviklingsplanen, hvilket bl.a. vil sige, at praksis er tilgængelig for handicappede. Den administrative behandlingstid vil typisk være 14 dage. Flytninger på tværs af planområder Ansøgning om flytning til andet planområde skal behandles i Samarbejdsudvalget, da det konkret skal vurderes, hvorvidt det ændrer væsentligt ved kapacitetsfordelingen indenfor regionen. Samarbejdsudvalget skal i deres bedømmelse forholde sig til praksisplanen dvs. kapacitetsplanen og udviklingsplanen for den pågældende ydergruppe i regionen. Behandlingstiden vil typisk have en længere varighed. Der afholdes ca. 4 møder om året. Ansøgning skal indleveres ca. små 8 uger inden mødet. I forbindelse med en afgørelse af flytning af praksis på tværs af planområder vil der ske en afvejning af to forskellige principper i overenskomsten: 1) Reguleringsdelen af overenskomsten omhandlende kapacitetsplanlægningen 2) Udviklingskontrakten og praksisplanen Samarbejdsudvalget har altså i forbindelse med flytteansøgninger mulighed for at vægte udviklingshensyn frem for kapacitetsfordelingen eller omvendt. Nedlæggelse eller tvungen flytning af kapacitet I specielle tilfælde kan nedlæggelse eller flytninger af kapaciteter indgå i praksisplaner. Rammer og regler for dette findes i de enkelte ydergruppers overenskomster. Specifikke etableringsmuligheder når der er mangel på ydere 16

17 Regionen har ikke samme problem med at rekruttere ydere til udkantsområder som andre regioner, - dog tyder noget på, at Regionen kan få sværere ved at rekruttere ydere til sårbare områder 9. I nedenstående fakta boks findes en oversigt over specifikke etableringsmuligheder i forbindelse med rekrutteringsvanskeligheder. Muligheder som Region Hovedstaden hidtil ikke har haft behov for at benytte. Specifikke etableringsmuligheder når der er mangel på ydere I sundhedsloven 57 stk. 2 gives regionsrådene ligeledes hjemmel til selv at etablere og drive klinikker med alment praktiserende læger efter overenskomst, hvis det ikke er muligt at opfylde forsyningsforpligtelsen på anden vis. I overenskomst om almen praksis 30 gives ligeledes muligheden for regionsdrevet klinik i tilfælde med manglende lægedækning. Regionen er forpligtet til senest efter to år at undersøge muligheden for at erstatte dette tiltag med en løsning på almindelige overenskomstvilkår. I overenskomst om almen praksis 29 gives muligheden for at etablere ydernummer på licens. Muligheden kan benyttes, når region/kommune i yderområder, stiller kliniklokaler til rådighed for lægen. Ydernummeret er til låns og kan ikke sælges videre. Praksis drives efter overenskomstens regelsæt, og lægen betaler et konkret fastsat omkostningsbidrag til regionen. I overenskomst om almen praksis gives muligheden for at koble et ydernummer til en fysisk lokalitet. Tildeling af ydernummeret betinges af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Dette vil sikre regioners og kommuners investeringer i tidssvarende lægehuse. I overenskomst om speciallægehjælp 13 nævnes det, at der i forbindelse med rekruttering og fastholdelse kan etableres tilbud vedrørende lokaler, apparatur, o.lign. 9 Se evt. projektbeskrivelse for Praksisfællesskab Brøndby Strand 17

18 3.3. Lokale regler og rammer Helt overordnet reguleres etableringen af praksisfællesskaber af lokale rammer som: - Regionens sundhedsplaner - Regionen og de forskellige ydergruppers praksisplaner - Kommunens kommuneplan og lokalplaner - Sundhedsaftalerne Regionens sundhedsplaner og dermed også de regionale praksisplaner for de enkelte ydergrupper er det regionale redskab til at sikre forsyningspligten. Det vil sige, at det er i forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanerne, at kapacitet indenfor et yderområde fastsættes. Praksisplanerne går derfor hånd i hånd med regionens sundhedsplan og understøtter den samlet udvikling af den regionale sundhedsindsats. De involveredes ydergruppers praksisplaner er vigtige i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber, specielt i forhold til Samarbejdsudvalgenes vurderinger af flytteansøgninger. Regionale praksisplaner udarbejdes hvert 4. år i den enkelte region for hvert af ydergrupperne, hvor kapacitetsplan (antal kapaciteter og fordelingen af dem) fastlægges ligesom der i den forbindelse udarbejdes en udviklingsplan for ydergruppen i regionen. For nogle ydergrupper som fx almen praktiserende læger undersøges behovet for en evt. regulering af kapacitetsplanen hvert år. I regionens sundhedsplan, og dermed også i praksisplanerne, inddeles regionen i 4 hovedområder samt planlægningsområder, der er udgangspunktet for kapacitetsplanlægningen i forhold til de forskellige ydergrupper og for flytteansøgninger Se evt. afsnit om flytninger i afsnittet om overenskomster 18

19 Region Hovedstaden er inddelt i følgende hovedområder og planområder. Etablering af praksisfællesskaber skal som udgangspunkt ske med ydere indenfor et planområde, for at fastholde den vedtagende kapacitetsfordeling. Planområder kan til tider stå i vejen for etablering af praksisfællesskaber specielt hvis planområderne er for små. Men også når grænsen mellem planområder tages meget bogstaveligt og fx sætter en stopper for etablering af et praksisfællesskab på den anden side af gaden. Etablering af praksisfællesskaber på tværs af planområder og dermed flytteansøgningen til Samarbejdsudvalget skal begrundes i andre hensyn end den eksisterende kapacitetsfordeling. I dag er det typisk følgende hensyn, der gør sig gældende i praksisplanerne: Rekruttering og fastholdelse, herunder særlige hensyn til sårbare områder Et ønske om at understøtte praksisfællesskaber Adgangsforhold for handicappede. Eller at flytning ikke rykker nævneværdigt ved kapacitetsfordelingen Kommuneplanen, rammebestemmelser og de mere specifikke lokalplaner er ikke specifikt rettet mod sundhedsområdet, men spiller en afgørende rolle, når der skal findes lokaler til praksisfællesskaber. De har typisk betydning for, hvor der i et planlægningsområde kan etableres praksisfællesskaber. 19

20 Kommuneplanen 11 er den bærende og helt afgørende oversigtlige plan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og landområder, mens det i lokalplanerne bliver mere specifikt omkring anvendelse og bebyggelse af området. I henhold til planloven skal kommunerne udarbejde lokalplaner, hvor der planlægges større ændringer i de eksisterende forhold. En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen kan bestemme: Hvad området og bygningerne skal bruges til Hvor og hvordan, der skal bygges nyt Hvilke bygninger, der skal bevares Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Bindeleddet mellem kommuneplanen som den overordnede plan og lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af delområder er rammebestemmelserne for lokalplanlægningen. I forbindelse med etablering af praksisfællesskaber skal man derfor typisk have fat i lokalplanen for det område i kommunen som man ønsker at etablere sig i. Her skal man være opmærksom på, at ydere i praksissektoren er at betragte som erhvervsdrivende, hvorfor der typisk skal være tilladelse til erhverv i området og i bygningerne. Kommuneplanerne og lokalplanerne sætter altså de juridiske rammer for, hvor der lokalemæssigt kan etableres praksisfællesskaber. Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne i regionen skal være med til at sikre, at der udvikles et sammenhængende sundhedsvæsen i regionen, hvor 11 Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Samtidig sammenfatter og konkretiserer kommuneplanen de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanen skal som minimum omfatte de emner, der er beskrevet i planlovens 11a, 11b og 11c. De centrale emner dækker bl.a. over udformning af byområder, trafik og grønne områder. Samtidig skal der tages stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. 20

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Plan for etablering af nye sundhedshuse i Region Syddanmark i årene 2014-2018

Plan for etablering af nye sundhedshuse i Region Syddanmark i årene 2014-2018 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 13-3940 Dato: 8. april 2014 Udarbejdet af: Annemarie Heinsen E-mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Telefon: 76631371 Notat

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang. til. Fredag den 3. maj 2013

Udkast. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang. til. Fredag den 3. maj 2013 Fredag den 3. maj 2013 Udkast Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ændring af rammerne for almen medicinske ydelser i praksissektoren,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. maj 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Praksisudviklingsplan for psykologhjælp 2014-2017. Region Hovedstaden PRAKSISUDVIKLINGS PLAN FOR PSYKOLOG HJÆLP 2014-2017

Praksisudviklingsplan for psykologhjælp 2014-2017. Region Hovedstaden PRAKSISUDVIKLINGS PLAN FOR PSYKOLOG HJÆLP 2014-2017 Region Hovedstaden PRAKSISUDVIKLINGS PLAN FOR PSYKOLOG HJÆLP 2014-2017 Koncern Praksis Decembeer 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ 4 Plan for kapacitet og tilgængelighed 4 Geografisk dækning og den samlede

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

HØRINGSUDKAST Praksisplan for Psykologhjælp 2009-2012

HØRINGSUDKAST Praksisplan for Psykologhjælp 2009-2012 Koncern Plan og Udvikling HØRINGSUDKAST Praksisplan for Psykologhjælp 2009-2012 April 2009 Koncern Plan og Udvikling INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 6 DEL 1: KAPACITETSPLAN... 11 1. DÆKNING

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H5 *

Læs mere

Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019

Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019 Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019 KKR HOVEDSTADEN Indholdsfortegnelse RESUMÉ 4 BEGREBER 6 1. INDLEDNING 8 1.1 Afgrænsning 9 1.2 Hvad er fysioterapi?

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren 17/2011 Beretning om aktiviteter

Læs mere

Emne: Delkommissorium til underudvalget vedrørende psykiatriog socialområdet om kvalitetsudvikling

Emne: Delkommissorium til underudvalget vedrørende psykiatriog socialområdet om kvalitetsudvikling REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Sag nr. 8 Emne: Delkommissorium til underudvalget vedrørende psykiatriog socialområdet om kvalitetsudvikling 1 bilag Koncern Plan og Udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Indholdsfortegnelse Generel del Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Kapitel I. Indledende bestemmelser 1. Overenskomstens parter 2. Overenskomstens

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Vedr.: Region Syddanmarks markedsføring af navn og eksistens i forbindelse med et cykelløb. Statsforvaltningen har modtaget din mail af 6. august

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 21-12-2010 Forhandlingsaftale 2010 RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE A: KONTRAKT FOR ALMEN PRAKSIS... 2 B: ROLLER, OPGAVER, SAMSPIL OG LÆGEVAGT... 3 C: LÆGEDÆKNING, ORGANISERING

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017

Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017 Udkast Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017 Region Hovedstaden Koncern Praksis Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017 HØRINGSUDKAST August 2013 Koncern Praksis Region Hovedstaden Praksisplan

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Lars Iversen seniorfagleder, COWI Gøgevang 16 2970 Hørsholm live@cowi.dk 29619738 Organisering af

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Praksisplan for almen praksis. Region Midtjylland. 1. del Juni 2014 Høringsversion. September 2014. Region Midtjylland. Skottenborg 26 8800 Viborg

Praksisplan for almen praksis. Region Midtjylland. 1. del Juni 2014 Høringsversion. September 2014. Region Midtjylland. Skottenborg 26 8800 Viborg Praksisplan for almen praksis Region Midtjylland 1. del Juni 2014 Høringsversion 2. version September 2014 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Praksisplan for almen praksis 1. Indledning...3

Læs mere

Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse

Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse HØRINGSSVAR Lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Indledning

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard,

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4 december 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 ny lov om klage- og erstatningsadgang for Sundhedsvæsenet/ nordjysksundhed.

Nyhedsbrev Nr. 4 december 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 ny lov om klage- og erstatningsadgang for Sundhedsvæsenet/ nordjysksundhed. Nyhedsbrev Nr. 4 december 2010 Nyt for PRAKSIS Med dette 4. nummer af Nyt for PRAKSIS i 2010 vil Praksissektoren i Region Nordjylland ønsker alle en glædelig jul og godt nytår og ser frem til et forsat

Læs mere

Etablering af sundhedshuse i Region Syddanmark

Etablering af sundhedshuse i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 14 12068 Dato: 11. marts 2015 Udarbejdet af: Annemarie Heinsen E mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Telefon: 76631371

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet Bilag a) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet November 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere