Praksisfællesskaber 2012
|
|
- Filippa Marie Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Koncern Praksis Praksisfællesskaber 2012 Koncern Praksis
2 Indholdsfortegnelse 1. PRAKSISFÆLLESSKABER I REGION HOVEDSTADEN ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - EN FÆLLES OPGAVE ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - RAMMER OG REGLER Sundhedsområdet og praksisfællesskaber Landsdækkende love, regler og rammer Lokale regler og rammer ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER EN PROCES DER SKAL MOTIVERES OG UNDERSTØTTES TO SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER BILAG BILAG BILAG BILAG
3 1. Praksisfællesskaber i Region Hovedstaden Det hele sundhedsvæsen, visionen om et helt og sammenhængende sundhedsvæsen (praksissektoren og de kommunale sundhedstilbud ) skal gentænkes vedr. struktur, opgaver, indhold og organisationsformer, så det er gearet til at spille optimalt sammen med udviklingen af en centraliseret og specialiseret hospitalsstruktur. I praksisplanerne i Region Hovedstaden indgår praksisfællesskaber som en væsentlig del af det hele sundhedsvæsen. Praksisplanerne anbefaler øget fokus på etablering af praksisfællesskaber 1. Etablering af praksisfællesskaber er derfor et naturligt indsatsområde for praksissektorens faglige regionale organisationer og regionen 2. Region Hovedstaden er præget af stor diversitet. Det i forhold til kommuners størrelser, afstande til hospitalerne samt befolkningssammensætningen og yderes ønsker til deres praksis, hvorfor begrebet praksisfællesskab skal kunne rumme denne forskellighed. I Region Hovedstaden defineres praksisfællesskab derfor, som et meget bredt og åbent begreb, der kan rumme eksisterende institutioner som fx kompagniskabspraksis og sundhedshuse eller helt nye konstruktioner. Det afgørende for, at det her defineres som et praksisfællesskab, er at flere af praksissektorens ydere er gået sammen i et fællesskab gerne sammen med kommunale sundhedstilbud og med inddragelse af funktioner fra det sekundære sundhedsvæsen; hospitalerne. Der kan skelnes mellem tre forskellige former for praksisfællesskaber: Monofaglige praksisfællesskaber 1 Fx i Plan for almen praksis , Plan for fysioterapi , Plan for psykologi Projektet knytter ligeledes an til tillægsaftaler til sundhedsaftalen for de kommuner, hvor etablering af sundhedscentre nævnes 2 samt til gældende overenskomst om almen praksis, hvor det fastslås, at regionerne skal etablere et tilbud om struktureret støtte og rådgivning til læger, der har ønske om at etablere større praksis samt tilbud om at understøtte læger, der ønsker at styrke organisering, ledelse og anvendelse af praksispersonale. 3
4 o På tværs af eksisterende klinikker indenfor egen ydergruppe i praksissektoren Tværfaglige praksisfællesskaber o På tværs af ydergrupper og eksisterende klinikker indenfor praksissektoren Tværfaglige og tværsektorielle fællesskaber o På tværs af ydergrupper og sektorer Fælles for alle tre former for praksisfællesskaber er, at etableringen altid går imod større enheder og på tværs af nogle eksisterende grænser i det danske sundhedsvæsen. Rapporten indledes med en kort gennemgang af de enkelte instansers rolle i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Efterfølgende vil love, regler og rammer, der gør sig gældende i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber blive belyst nærmere. Hvorefter bliver processen i forbindelse med etableringen af praksisfællesskaber skitseret. Afslutningsvis vil der være et afsnit om to særlige indsatsområder: Lokaler til praksisfællesskaber - en særlig udfordring samt Ulighed i sundhed tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber som en model? 4
5 2. Etablering af praksisfællesskaber - en fælles opgave Erfaringer fra dette projekt har vist, at en del aktører ønsker, at etablere praksisfællesskaber, men at det ikke er en nem proces. Det kræver typisk ildsjæle i alle involverede systemer i praksisfællesskabet at bære projektet igennem. Det har ligeledes vist sig, at der eksisterer en vis skepsis mod etablering af praksisfællesskaber blandt mange aktører specielt i forhold til de tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber, som står højt på den politiske dagsorden. Det anbefales, at Region Hovedstaden, kommunerne, men i høj grad også de faglige organisationer i regionen griber denne bold og er med til at understøtte og motivere aktørerne til at etablere praksisfællesskaber og dermed være med til at definere fremtidens praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. De faglige organisationer spiller en særlig rolle, når det handler om at motivere yderne til at etablere praksisfællesskaber og udvikling af deres fag og faglighed Samarbejdsudvalgene spiller en særlig rolle i forhold til udarbejdelse af praksisplanerne og flyttetilladelser og dermed, hvilke ydere som kan indgå i praksisfællesskabet jf. de enkelte ydergruppers overenskomster og praksisplaner Kommunerne spiller en særlig rolle i forhold til at finde egnede og mulige lokaler jf. kommunens kommuneplaner og lokalplaner Kommunerne spiller en særlig rolle i forhold til at tænke forebyggelse og rehabilitering ind i praksisfællesskaber jf. sundhedsloven 34 Regionen spiller en særlig rolle i forhold til at tænke praksissektoren og hospitalsfunktioner som et hele i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber jf. sundhedsloven 57 og 54 5
6 6 Regionen og kommunen spiller en særlig rolle i forhold til de tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber i forhold til at skabe sammenhæng indenfor sundhedsområdet og imellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer jf. Sundhedsloven 203
7 3. Etablering af praksisfællesskaber - rammer og regler Etablering af praksisfællesskaber går typisk på tværs af mange politik- og fagområder. Helt overordnet handler det om fx sundheds-, erhvervs- samt boligpolitik, men flere kommer til, hvis alt skal nævnes. Etablering af et praksisfællesskab involverer derfor mange og meget forskellige typer af love, regler og rammer. Etablering af praksisfællesskaber er ligeledes en proces, der ofte går på tværs af flere fag- og ydergrupper og dermed overenskomster og praksisplaner samt de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet; dvs. praksissektoren, hospitalssektoren samt kommunale sundhedstilbud. Den store interesse for praksisfællesskaber samt åbne definition af, hvad et praksisfællesskab kan være, betyder at der for tiden eksperimenteres med diverse forskellige konstruktioner, hvorfor rammerne i form af lovgivning og andre regler for etablering af praksisfællesskaber konstant udfordres og ændres. Af ovenstående grunde vil der i det efterfølgende ikke være en fuldstændig komplet gennemgang af love og andre regler på området. I stedet er der valgt med udgangspunkt i sundhedsområdet at fokusere på de vigtigste og mest gennemgående for etableringen af praksisfællesskaber. Helt overordnet er området reguleret via landsdækkende rammer som: - Sundhedslovgivningen - Overenskomsterne for praksissektoren Samt lokale rammer, der defineres via: - Regionen og de forskellige ydergruppers praksisplaner - Kommunens kommuneplan og lokalplaner - Sundhedsaftalerne - Øvrig regional sundhedsplanlægning 7
8 3.1 Sundhedsområdet og praksisfællesskaber Fig. 1 Regionen og praksissektoren Selvstændige erhvervsdrivene med autorisation: Praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut samt psykolog Sundhedsloven, kapitel 13 afsnit V foreskriver, at regionen har forsyningsforpligtelsen dvs. tilvejebringelse af tilbud hos praktiserende sundhedspersoner. Sundhedspolitik Sundhedspolitik Overenskomsterne for hver af faggrupperne har indflydelse på kapaciteten, organiseringsformer, det sundhedsfaglige udbud, kvalitetskrav samt mulighederne for at flytte praksis Styres ellers via praksisplanerne for hver af ydergrupperne. Praksisplanerne er en del af regionens samlede sundhedsplan Kommunen og kommunale sundhedsfunktioner Offentlig myndighed, der har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedsloven kapitel 34 afsnit IX Sundhedskoordinationsudvalg Sundhedsaftaler Styres og reguleres ellers via kommuneplanen og lokalplanerne Sundhedspolitik Regionen og hospitalers funktioner Offentlig myndighed der har ansvar for at varetage hospitalsopgaver dvs. egne hospitaler og tilknyttede behandlingsinstitutioner. Sundhedsloven kapitel 16 afsnit VI Styres og reguleres ellers via sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, retningslinjer, regionens sundhedsplan - > hospitalsplan Egen model I ovenstående model af sundhedsvæsenet gives et overblik over de mest relevante landsdækkende og lokale love, regler og rammer i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Love, regler og rammer er ikke statiske men ændres kontinuerligt. Det er derfor vigtigt at forholde sig til den sundhedspolitiske dagsorden, da den kan have stor 8
9 indflydelse på lysten og viljen til politisk at ændre rammer og regler eller give dispensation til praksisfællesskaber. Den sundhedspolitiske dagsorden på landsplan, men også regionalt og kommunalt, vil typisk være at finde i udviklingskontrakterne i overenskomsterne og praksisplanerne. De kan og skal derfor kunne bruges i argumentation for evt. ændringer eller dispensationer i forbindelse med etablering af et praksisfællesskab. Som udgangspunkt foreskriver reglerne følgende omkring den organisatoriske forankring: Monofaglige praksisfællesskaber Skal forankres i ydergruppens overenskomst og praksisplan og dermed i Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. Tværfaglige praksisfællesskaber Skal forankres i de involverede ydergruppers overenskomster og praksisplaner og dermed i Samarbejdsudvalgene. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. Tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber Kan forankres i sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne samt forankres i de involveredes ydergruppers samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget varetager eller inddrages i udarbejdelse af praksisplan samt administrerer overenskomsten og dermed flyttetilladelse i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Kommunale lokalplaner for området vil altid være i spil i forhold til lokaler. 9
10 Kompleksiteten i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber stiger med graden af regelsæt, der skal involveres i forbindelse med etablering af praksisfællesskabet; dvs. gående fra monofaglige, til tværfaglige til tværsektorielle praksisfællesskaber. Hvilke love og regler, der specifikt gør sig gældende i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber, vil dog altid være afhængigt af den enkelte konstruktion. 3.2 Landsdækkende love, regler og rammer Helt overordnet reguleres etablering af praksisfællesskaber via landsdækkende rammer som: - Sundhedslovgivningen - Overenskomsterne for praksissektoren Sundhedsloven dækker hele sundhedsområdet og er derfor relevant i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. Praksisfællesskaber kan bestå af aktører alene fra praksissektoren, men også af aktører fra hele sundhedsvæsenet det vil sige det regionale sundhedsvæsen bestående af hospitaler og praksissektoren, samt det kommunale sundhedsvæsen. Selvom praksisfællesskaber eller andre benævnelser for det nære sundhedsvæsen ikke direkte nævnes i sundhedsloven, sættes der i loven nogle rammer, der har betydning for etablering af praksisfællesskaber. Sundhedsloven indeholder helt overordnet en række målsætninger, som region og kommune som de ansvarlige på sundhedsområdet skal leve op til. Målsætningerne for sundhedsvæsenet og dermed også for praksisfællesskaberne er ifølge sundhedsloven 3 : let og lige adgang til sundhedsvæsenet behandling af høj kvalitet sammenhæng mellem ydelserne valgfrihed let adgang til information et gennemsigtigt sundhedsvæsen kort ventetid på behandling 3 Sundhedsloven, 2010, 2 10
11 Arbejdsdelingen mellem region og kommune er interessant, når der er politisk fokus på tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber, hvor man vil lægge hospitalsfunktioner, kommunale sundhedstilbud samt ydelser i praksissektoren ud i praksisfællesskaber 4. I forhold til tværfaglige og tværsektorielle praksisfællesskaber foreskriver sundhedsloven vedr. arbejdsdelingen mellem region og kommune. Regionerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbuddene både i hospitalsvæsenet og i praksissektoren, hvilket typisk omhandler diagnosticering, behandling og pleje samt dele af den patientrettede forebyggelse. Mens kommunen skal varetage den borgerrettede forebyggelse, men også sundhedsydelser som genoptræning, rehabilitering, sundhedspleje og hjemmesygeplejen. Sundhedsloven vedr. arbejdsdelingen mellem region og kommune Ifølge 57 i sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og ifølge 74 har regionen ansvaret for at varetage sygehusvæsnets opgaver. Kommunerne har ifølge 34 i sundhedsloven ansvaret for den borgerrettede forebyggelse samt dele af den patientrettede, genoptræning og rehabilitering samt sundhedspleje og hjemmesygeplejen 1. Mere specifikt i forhold til den del af sundhedsvæsenet arbejde, der omhandler forebyggelse og sundhedsfremme fremgår det af sundhedsloven, at arbejdsdeling mellem kommune og region er som følgende: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt rådgivning af kommuner omkring deres indsats Mange patientforløb går derfor på tværs af sektorerne. I forbindelse med etablering af tværsektorielle praksisfællesskaber bliver samarbejdet mellem sektorerne derfor et vigtigt omdrejningspunkt for at kunne leve op til målsætningen i sundhedsloven om sammenhæng mellem ydelserne. 4 Sundhedspolitiske udspil fra Danske Regioner og KL,
12 Samarbejdsformen mellem region og kommune i forbindelse med etablering af tværsektorielle praksisfællesskaber, hvor der skal sikres sammenhæng mellem sektorerne indenfor sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer er ifølge sundhedsloven sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne. Sundhedsloven vedr. samarbejde mellem region og kommune Ifølge sundhedsloven 203 skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet samt i forhold til at skabe sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Og ifølge 204 skal der til dette formål nedsættes et sundhedskoordinationsudvalg. Der er fastsat nærmere regler for sammensætning og formandskab. I henhold til sundhedsloven 205 skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgå aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet, hvor fokus er på samarbejde og snitflader mellem hospitalsvæsenet, almen praksis og kommunerne. Aftalerne samles i Sundhedsaftalen for Regionen. Sundhedsministeriet fastsætter nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte. I henhold til sundhedsloven 205 a, b og c kan region og kommuner tilvejebringe og udleje lokaler til brug for sundhedspersoner i praksissektoren og hinandens sundhedstilbud. Regionsrådet og kommunalbestyrelse skal dog koordinere disse aktiviteter i sundhedskoordinationsudvalget. De landsdækkende overenskomster er styrende for praksissektoren. Praksissektoren består, i modsætning til ansatte i hospitalsvæsenet, af selvstændige erhvervsdrivende med en sundhedsfaglig autorisation, hvis område reguleres via overenskomsterne. Overenskomsterne for de forskellige ydergrupper i praksissektoren kan betragtes som kontrakter, der er indgået mellem to parter, henholdsvis regionen som har forsyningspligten via sundhedsloven 5 og udbydere af ydelsen, dvs. den faglige organisation for den enkelte ydergruppe. Overenskomsterne for ydergrupperne i praksissektoren vil altid sætte nogle rammer i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. 5 Se tidligere afsnit om sundhedsloven 12
13 I de landsdækkende overenskomster aftales vilkår for honorering, og praksisdrift. Der er aftales også pligter i forhold til fortsat kvalitetsudvikling af sundhedsydelsen m.v. Regionens muligheder i forhold til at styre og udvikle praksissektoren er derfor en anden end for hospitalsvæsenet. For lægerne, dvs. almen praksis samt praktiserende speciallæger, består overenskomsten yderligere af en udviklingsdel. I udviklingsdelene lægges der spor ud om lægerne i praksissektoren. Udviklingsdelen forpligter parterne til at forny og udvikle lægehjælpen i praksissektoren i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Udviklingsdelene i overenskomsterne er derfor vigtige retningsgivere for beslutningerne og afgørelserne i samarbejdsudvalgene vedr. etablering af praksisfællesskaber, som er et udviklingsområde, og hvor praksisfællesskaber gerne skal tænkes i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Uddrag fra udviklingskontrakterne vedr. speciallægehjælp og almen praksis Overenskomst om speciallægehjælp Speciallægepraksis har også fremadrettet en central placering som det nære tilbud og i mange tilfælde som alternativ til ambulant sygehusbehandling. Det betyder, at speciallægepraksis har et tæt samarbejde med både almen praksis og sygehussektoren. Det er målsætningen, at speciallægepraksis i fremtiden skal indgå i et endnu tættere samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Derfor er der med denne kontrakt lagt op til nye samarbejdsformer og en ny måde at anvende overenskomsten på. Overenskomst om almen praksis Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive go sammenhængende patientforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patienterne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. Der skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det specialiserede regionale sygehusvæsen, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Praksisformer defineres i overenskomsterne, og er gående lige fra enkeltmandspraksis til flermandspraksis. 13
14 Overenskomsterne og praksisformer Overenskomst om almen praksis 21 Overenskomst om speciallægehjælp 9 Overenskomst om psykologhjælp 9 Overenskomst om almindelig fysioterapi 21 Praksisformer er relevant i forbindelse med etablering af Overenskomst om kiropraktik 12 praksisfællesskaber, da flermandspraksis i Region Overenskomst om fodterapi 12 Hovedstaden pr. automatik defineres som Overenskomst om tandlægehjælp bilag 3 praksisfællesskaber. Enkeltmandspraksis, er en praksis med en yder og uden fællesskab med andre om patienter og økonomi. Flermandspraksis indeholder flere praksisformer. Kompagniselskab, er en praksis der drives af flere ydere indenfor ydergruppen og hvor man har fælles patientkreds, lokaler, økonomi og personale Samarbejdspraksis er en praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands eller kompagniselskabspraksis, men med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og fællesskab om lokaler og personale Netværkspraksis er en praksis mellem selvstændige praksis, der ikke har lokalefællesskab, men er helt eller delvist fælles om klinikpersonale og/ eller klinikudstyr/instrumenter. I bilag 1 findes et overblik over antallet af praksisformer for de forskellige ydergrupper 6 og dermed et overblik over monofaglige praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. Alligevel tegner der sig et billede af en region præget af enkeltmandspraksis, hvis vi lige ser bort fra fysioterapi og kiropraktik. Dog har det ikke været muligt at få en opgørelse af, hvorvidt disse enkeltmandspraksis indgår i samarbejds- eller netværkspraksis og dermed kan defineres som praksisfællesskaber. Det har heller ikke været muligt at få et overblik over antallet af tværfaglige eller tværsektorielle praksisfællesskaber i regionen. 6 Dog ikke tandlægerne 14
15 Det er derfor ikke muligt at give et klart billede af antallet af typer af praksisfællesskaber i Region Hovedstaden 7. Det kan dog konkluderes, at praksisformerne og definitionen af disse i overenskomsten ikke synes at være en barriere i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber. I forbindelse med etablering af tværfaglige og sektorielle praksisfællesskaber med økonomiske bindinger anvender man typisk en anden form for leje eller ejerkonstruktion til at binde fællesskabet sammen. Flytning af praksis er altid en del af det at etablere et praksisfællesskab. Flytningerne indenfor praksissektoren styres og reguleres via de forskellige ydergruppers overenskomster samt praksisplanerne for ydergrupperne i Region Hovedstaden. Ydere i praksissektoren (med undtagelse af tandlæger og kiropraktiker) skal altid ifølge overenskomsterne ansøge deres samarbejdsudvalg i regionen om flyttetilladelse. Kiropraktorer: Flytning af praksis inden for regionens grænser med 1 måneds varsel til den 1. i en måned 8. Tandlæger: Adresseændring indenfor regionen skal meddeles regionen og Tandlægeforeningen senest 8 dage efter ændringen er fundet sted. Overenskomster almen og flytninger praksis 8 stk. 1, 2 & 3 Overenskomst om speciallægehjælp 11 stk. 1 & 2 Overenskomst om psykologhjælp 14 stk. 1 & 2 Overenskomst om almindelig fysioterapi 19 ( 15 stk. 2), 18 stk. 4 Overenskomst om kiropraktik protokollat til 11 Overenskomst om fodterapi 18 Overenskomst om tandlægehjælp Flytningen indenfor et område eller på tværs af områder Behandlingen af ansøgning om flytning behandles forskelligt alt efter flytningens betydning for kapacitetsplanen. Det har 7 Overenskomsterne på området samt registreringen i yderregisteret er ikke ens på tværs af ydergrupperne, hvorfor der ikke kan gives et klart billede af praksisfællesskaber i Region Hovedstaden. Ligesom der i de systemer ikke tages højde for de tværfaglige og sektorielle praksisfællesskaber. 8 Dog: er klinikken nynedsat efter regionens beslutning, og er klinikkens geografiske placering besluttet som vilkår for nynedsættelsen, kan flytning af praksis inden for regionens grænser ske ved ansøgning til regionen. Godkendelse meddeles, medmindre regionen ud fra en konkret vurdering finder, at det ansøgte ændrer praksisforholdene i regionen i uhensigtsmæssig retning. Det vil sige, hvis det ikke ændrer kapacitetsfordelingen uhensigtsmæssigt. 15
16 dermed betydning, om det er flytninger indenfor et planområde eller på tværs af planområder, der ansøges om. Flytninger indenfor et planområde De flytninger som holder sig indenfor det planområde, hvor man i forvejen driver sin praksis fra, behandles typisk administrativt, da de normalt ikke ændrer nævneværdigt på kapacitetsplanen i regionen. De vil typisk blive imødekommet, så længe de lever op til krav eller anbefalinger, der findes i udviklingsplanen, hvilket bl.a. vil sige, at praksis er tilgængelig for handicappede. Den administrative behandlingstid vil typisk være 14 dage. Flytninger på tværs af planområder Ansøgning om flytning til andet planområde skal behandles i Samarbejdsudvalget, da det konkret skal vurderes, hvorvidt det ændrer væsentligt ved kapacitetsfordelingen indenfor regionen. Samarbejdsudvalget skal i deres bedømmelse forholde sig til praksisplanen dvs. kapacitetsplanen og udviklingsplanen for den pågældende ydergruppe i regionen. Behandlingstiden vil typisk have en længere varighed. Der afholdes ca. 4 møder om året. Ansøgning skal indleveres ca. små 8 uger inden mødet. I forbindelse med en afgørelse af flytning af praksis på tværs af planområder vil der ske en afvejning af to forskellige principper i overenskomsten: 1) Reguleringsdelen af overenskomsten omhandlende kapacitetsplanlægningen 2) Udviklingskontrakten og praksisplanen Samarbejdsudvalget har altså i forbindelse med flytteansøgninger mulighed for at vægte udviklingshensyn frem for kapacitetsfordelingen eller omvendt. Nedlæggelse eller tvungen flytning af kapacitet I specielle tilfælde kan nedlæggelse eller flytninger af kapaciteter indgå i praksisplaner. Rammer og regler for dette findes i de enkelte ydergruppers overenskomster. Specifikke etableringsmuligheder når der er mangel på ydere 16
17 Regionen har ikke samme problem med at rekruttere ydere til udkantsområder som andre regioner, - dog tyder noget på, at Regionen kan få sværere ved at rekruttere ydere til sårbare områder 9. I nedenstående fakta boks findes en oversigt over specifikke etableringsmuligheder i forbindelse med rekrutteringsvanskeligheder. Muligheder som Region Hovedstaden hidtil ikke har haft behov for at benytte. Specifikke etableringsmuligheder når der er mangel på ydere I sundhedsloven 57 stk. 2 gives regionsrådene ligeledes hjemmel til selv at etablere og drive klinikker med alment praktiserende læger efter overenskomst, hvis det ikke er muligt at opfylde forsyningsforpligtelsen på anden vis. I overenskomst om almen praksis 30 gives ligeledes muligheden for regionsdrevet klinik i tilfælde med manglende lægedækning. Regionen er forpligtet til senest efter to år at undersøge muligheden for at erstatte dette tiltag med en løsning på almindelige overenskomstvilkår. I overenskomst om almen praksis 29 gives muligheden for at etablere ydernummer på licens. Muligheden kan benyttes, når region/kommune i yderområder, stiller kliniklokaler til rådighed for lægen. Ydernummeret er til låns og kan ikke sælges videre. Praksis drives efter overenskomstens regelsæt, og lægen betaler et konkret fastsat omkostningsbidrag til regionen. I overenskomst om almen praksis gives muligheden for at koble et ydernummer til en fysisk lokalitet. Tildeling af ydernummeret betinges af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Dette vil sikre regioners og kommuners investeringer i tidssvarende lægehuse. I overenskomst om speciallægehjælp 13 nævnes det, at der i forbindelse med rekruttering og fastholdelse kan etableres tilbud vedrørende lokaler, apparatur, o.lign. 9 Se evt. projektbeskrivelse for Praksisfællesskab Brøndby Strand 17
18 3.3. Lokale regler og rammer Helt overordnet reguleres etableringen af praksisfællesskaber af lokale rammer som: - Regionens sundhedsplaner - Regionen og de forskellige ydergruppers praksisplaner - Kommunens kommuneplan og lokalplaner - Sundhedsaftalerne Regionens sundhedsplaner og dermed også de regionale praksisplaner for de enkelte ydergrupper er det regionale redskab til at sikre forsyningspligten. Det vil sige, at det er i forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanerne, at kapacitet indenfor et yderområde fastsættes. Praksisplanerne går derfor hånd i hånd med regionens sundhedsplan og understøtter den samlet udvikling af den regionale sundhedsindsats. De involveredes ydergruppers praksisplaner er vigtige i forbindelse med etablering af praksisfællesskaber, specielt i forhold til Samarbejdsudvalgenes vurderinger af flytteansøgninger. Regionale praksisplaner udarbejdes hvert 4. år i den enkelte region for hvert af ydergrupperne, hvor kapacitetsplan (antal kapaciteter og fordelingen af dem) fastlægges ligesom der i den forbindelse udarbejdes en udviklingsplan for ydergruppen i regionen. For nogle ydergrupper som fx almen praktiserende læger undersøges behovet for en evt. regulering af kapacitetsplanen hvert år. I regionens sundhedsplan, og dermed også i praksisplanerne, inddeles regionen i 4 hovedområder samt planlægningsområder, der er udgangspunktet for kapacitetsplanlægningen i forhold til de forskellige ydergrupper og for flytteansøgninger Se evt. afsnit om flytninger i afsnittet om overenskomster 18
19 Region Hovedstaden er inddelt i følgende hovedområder og planområder. Etablering af praksisfællesskaber skal som udgangspunkt ske med ydere indenfor et planområde, for at fastholde den vedtagende kapacitetsfordeling. Planområder kan til tider stå i vejen for etablering af praksisfællesskaber specielt hvis planområderne er for små. Men også når grænsen mellem planområder tages meget bogstaveligt og fx sætter en stopper for etablering af et praksisfællesskab på den anden side af gaden. Etablering af praksisfællesskaber på tværs af planområder og dermed flytteansøgningen til Samarbejdsudvalget skal begrundes i andre hensyn end den eksisterende kapacitetsfordeling. I dag er det typisk følgende hensyn, der gør sig gældende i praksisplanerne: Rekruttering og fastholdelse, herunder særlige hensyn til sårbare områder Et ønske om at understøtte praksisfællesskaber Adgangsforhold for handicappede. Eller at flytning ikke rykker nævneværdigt ved kapacitetsfordelingen Kommuneplanen, rammebestemmelser og de mere specifikke lokalplaner er ikke specifikt rettet mod sundhedsområdet, men spiller en afgørende rolle, når der skal findes lokaler til praksisfællesskaber. De har typisk betydning for, hvor der i et planlægningsområde kan etableres praksisfællesskaber. 19
20 Kommuneplanen 11 er den bærende og helt afgørende oversigtlige plan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og landområder, mens det i lokalplanerne bliver mere specifikt omkring anvendelse og bebyggelse af området. I henhold til planloven skal kommunerne udarbejde lokalplaner, hvor der planlægges større ændringer i de eksisterende forhold. En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen kan bestemme: Hvad området og bygningerne skal bruges til Hvor og hvordan, der skal bygges nyt Hvilke bygninger, der skal bevares Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Bindeleddet mellem kommuneplanen som den overordnede plan og lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af delområder er rammebestemmelserne for lokalplanlægningen. I forbindelse med etablering af praksisfællesskaber skal man derfor typisk have fat i lokalplanen for det område i kommunen som man ønsker at etablere sig i. Her skal man være opmærksom på, at ydere i praksissektoren er at betragte som erhvervsdrivende, hvorfor der typisk skal være tilladelse til erhverv i området og i bygningerne. Kommuneplanerne og lokalplanerne sætter altså de juridiske rammer for, hvor der lokalemæssigt kan etableres praksisfællesskaber. Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalerne i regionen skal være med til at sikre, at der udvikles et sammenhængende sundhedsvæsen i regionen, hvor 11 Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Samtidig sammenfatter og konkretiserer kommuneplanen de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Kommuneplanen skal som minimum omfatte de emner, der er beskrevet i planlovens 11a, 11b og 11c. De centrale emner dækker bl.a. over udformning af byområder, trafik og grønne områder. Samtidig skal der tages stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. 20
Forslag. lov om ændring af sundhedsloven
2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereImplementeringsplan for fodterapipraksis 2017
Implementeringsplan for 2017 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fodterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan for fodterapi 2017-2020)
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePuljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)
21. januar 2019 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl. 12.00. 1. Formål Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og
Læs mereOplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.
Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereStørstedelen af de praktiserende læger har lukket for tilgang. Praktiserende læger melder ophør, uden at praksis går videre
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 8. februar 2018 Ansøgning til pulje om etablering af lægehuse Københavns Kommune ansøger hermed Sundheds- og Ældreministeriets
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation
Læs mereBehandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget
Behandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Kontaktudvalget i relation til en drøftelse om kommunernes deltagelse i etablering
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereKONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet
Læs mereHøringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen
Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan
Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Læs mereEtablering af klinik til praktiserende læger og kommunal sygeplejeklinik på det tidligere Varde Sygehus
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 15 32651 Dato: 1. oktober 2015 Udarbejdet af: Annemarie Heinsen E mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Telefon: 76631371
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereSundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereRammer for lægedækning - lovgivning og overenskomst på området. Status på lægedækningssituationen. Konklusioner fra lægedækningsberegning
SUNDHEDSPOLITISK DIALOGFORUM 9. MARTS 2017 TEAMLEDER HEIDI TRAP OVERSKRIFTER LÆGEDÆKNING ALMEN PRAKSIS Rammer for lægedækning - lovgivning og overenskomst på området Status på lægedækningssituationen Konklusioner
Læs mereFAKTA OM PRAKSISSEKTOREN
FAKTA OM PRAKSISSEKTOREN 1 Det nære regionale sundhedstilbud Denne publikation er en kort introduktion til de nære regionale sundhedstilbud, som er samlet i det, der kaldes praksissektoren. Regionerne
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs mereØkonomi og styring i praksissektoren
Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereJeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.
Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereJob- og kompetenceanalyse. Konsulent til Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Sjælland
Job- og kompetenceanalyse Konsulent til Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Sjælland 1 Indhold Indledning... 3 Udviklingen af Det fælleskommunale sekretariat... 3 Fælleskommunalt sekretariat for
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereTårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse
Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereGrundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereLægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal
Lægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal Indhold Forord... 2 Sikrede og kapaciteter i regionerne... 2 Sikrede og kapaciteter i Region Syddanmark... 2 Praksistyper og fordeling i Region
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereBudget 2018 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2018 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør?
Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 Web www.regionh.dk Dato: 4.. juli 2012 Spørgsmål nr.: 098 Dato: 18. juni 2012 Stillet
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs merePraksisplan for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, som beskriver:
N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Sundhed og Omsorg Emne Lægedækning Afdeling Sundhed og Omsorg Telefon 99741554 E-post natascha.damgaard@rksk.dk Dato 23.
Læs mere2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereK O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereKommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.
1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-
Læs mereBudget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereHvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version
Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereHøringsvar til praksisplanen
Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereBudgetnote 4b. Social- og Sundhedsforvaltningen Februar 2017
Social- og Sundhedsforvaltningen Februar 2017 Budgetnote 4b Forslag til tiltag der understøtter udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune
Læs mereVisioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen
Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen I det følgende afsnit tegnes de overordnede visioner for den rolle, almen praksis udfylder, som en af de centrale grundsten i det samlede sundhedsvæsen.
Læs merePuljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)
Sundheds- og Ældreministeriet 5. januar 2018 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgningsfrist: 5. marts 2018 kl. 12 1. Formål Regeringen ønsker at investere
Læs mereÅben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet
Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Bemærkninger
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereNotat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende
Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen
Læs mere1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereOplæg hos Danske Sygeplejeråd om Sundhedsaftalen
Oplæg hos Danske Sygeplejeråd om Sundhedsaftalen 2015 2018 Udviklingskonsulent Inge Kjær Andersen ikan@rebild.dk Chefkonsulent Jane Pedersen jp@rn.dk Program for eftermiddagen Præsentation En lille motionsleg
Læs mereHandleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi
Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning
Læs mere