POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør?

Transkript

1 Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon Direkte Web Dato: 4.. juli 2012 Spørgsmål nr.: 098 Dato: 18. juni 2012 Stillet af: Thor Grønlykke, Per Seerup Knudsen og Karin Dubin på vegne af den socialdemokratiske gruppe Besvarelse udsendt den: 4. juli 2012 Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør? 2. Føres der løbende statistik over den fysiske tilgængelighed i primærsektoren? Er der nogen langsigtet plan for, hvornår der skal være niveaufri adgang mm. overalt og for, hvordan dette skal ske? 3. Er der lavet aftaler med de enkelte kommuner, som kan sikre, at der er tilgængelige lokaler, som kan lejes/købes af behandlere tilstrækkeligt hurtigt, når det bliver påkrævet? 4. Føres der løbende statistik over den akutte tilgængelighed til behandlerne i primærsektoren? 5. Er der en plan for, hvordan der sikres akut tilgængelighed og mål for denne? 6. Er der statistik for ventelisterne i primærsektoren herunder opfølgning for at undgå, at sygesikringspatienter behandles dårligere og senere end øvrige patienter? 7. Følger Regionen systematisk op på de forskellige overenskomster, og hvordan forholder det sig med kvalitetsparametre inden for de forskellige områder? 8. Har Danmarks ratificering af FN`s Handicapkonvention spillet nogen rolle inden for disse områder? Svar: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør?

2 Regionsrådet har i vedtaget politiske hensigtserklæringer for praksissektoren omfattende samtlige yderområder. Der er i udviklingen af praksissektoren særligt politisk fokus på kvalitet, organisatoriske forhold, faglig udvikling, tilgængelighed og akutberedskab. Overenskomsterne for almen praksis og speciallægehjælp indeholder en udviklingskontrakt, der fastsætter værdier og visioner for udvikling af det enkelte område i overenskomstperioden. Herudover udarbejdes der regionalt praksisplaner på alle områder (undtaget praktiserende tandlæger). Praksisplanerne skal sikre kapaciteten og understøtte opgavevaretagelsen i praksis, herunder fastlægge kvalitets- og udviklingsmålsætninger for typisk en fire-årig periode. Der er netop udarbejdet et høringsudkast til Praksisudviklingsplan for almen praksis, som forelægges Forretningsudvalg og Regionsråd i august. Denne praksisplan er bygget op med henblik på at udfolde og konkretisere de visioner, som er aftalt i overenskomsten. 2. Føres der løbende statistik over den fysiske tilgængelighed i primærsektoren? Er der nogen langsigtet plan for, hvornår der skal være niveaufri adgang mm. overalt og for, hvordan dette skal ske? Fysisk tilgængelighed registreres i regionens yderregister, som indeholder oplysninger om samtlige praksis i regionen. Regionens oplysninger om fysisk tilgængelighed er dog ikke altid fyldestgørende. Årsagen er, at praksisoverenskomsterne ikke omfatter entydige definitioner af tilgængelighedsbegrebet. Hermed kan det ikke med sikkerhed kan fastslås, hvad registreringerne i yderregistret dækker over. Oplysninger om fysisk tilgængelighed indgår som en basisoplysning i praksisplanerne (udarbejdes typisk hvert fjerde år). Tilgængeligheden i almen praksis har netop været undersøgt i forbindelse med Afrapportering fra den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedr. akutområdet (juni 2012). Praksisplanerne fastlægger mål og anbefalinger for forbedring af tilgængelighed på alle områder. Tilgængelighed søges forbedret via krav til nye lokaler, når der enten skal flyttes eller etableres nye praksis. Ansøgninger om flytning behandles i samarbejdsudvalgene. På længere sigt forventes en gradvis forbedring af tilgængelighedsforholdene i praksis at ske parallelt med, at praksisstrukturen ændrer sig, idet nye lokaler ofte er en forudsætning for at kunne etablere sig i større praksisfællesskaber. 1 På møde den 18. september 2007 Side 2

3 3. Er der lavet aftaler med de enkelte kommuner, som kan sikre, at der er tilgængelige lokaler, som kan lejes/købes af behandlere tilstrækkeligt hurtigt, når det bliver påkrævet? Der indgås ikke aktuelt formelle aftaler med kommunerne om at sikre eller være behjælpelig med egnede lokaler til behandlere i praksissektoren. Koncern Praksis har i en to-årig periode ansat en projektleder med henblik på at rådgive om lokaleproblemer og understøtte dannelsen af praksisfællesskaber generelt. Kommuneplaner, rammebestemmelser og de mere specifikke lokalplaner spiller en betydelig rolle, når der skal findes lokaler til behandlere i praksissektoren. En væsentlig del af det nævnte projekt handler således om at understøtte aftaledannelse mellem praksissektorens ydere og kommuner. Her er regionen bindeled, men ikke formel part. 4. Føres der løbende statistik over den akutte tilgængelighed til behandlerne i primærsektoren? Regionen har ikke data for den akutte tilgængelighed. Den akutte tilgængelighed kan pt. kun afdækkes via stikprøver og patienttilfredshedsundersøgelser, sådan som det er sket dette år i forbindelse med afrapportering på akutområdet. Det er et område, der følges. Problemstillingen er især aktuel for almen praksis. I henhold til overenskomsten for almen praksis skal der gennemføres patienttilfredshedsundersøgelser hos almen praksis i denne overenskomstperiode. Her kan akut tilgængelighed samt service generelt være et centralt tema. 5. Er der en plan for, hvordan der sikres akut tilgængelighed og mål for denne? Almen praksis Den akutte tilgængelighed i almen praksis omfatter mulighed for patienten til at få en tid samme dag. Praktiserende læger er overenskomstmæssigt forpligtet til at være tilgængelige på telefonen i dagtiden (fra 8.00 til alle hverdage), og til at tilbyde akutte patienter en konsultation eller telefonkonsultation samme dag (ikke-akutte indenfor fem hverdage). Det er den enkelte praksis, der vurderer om henvendelsen er akut. Der er ikke fastlagt egentlige servicemål, men overenskomsten indebærer, at praksis skal være tilgængelige for akutte henvendelser i dagtiden. Når der modtages klager fra borgere om manglende akut eller telefonisk tilgængelighed, tages der hånd om disse i samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget har sanktionsmuligheder. Der skal typisk være gentagne belastende episoder, før der kan gøres andet end påtale. I både den gamle praksisplan ( ) og den nye praksisplan for almen praksis ( ) er der fastlagt mål og anbefalinger for undersøgelse og forbedring af den telefoniske tilgængelighed. Det bliver en opgave i kommende planperiode at konkretisere, hvordan disse mål realiseres, og hvordan der skal bygges videre på implementeringsaktiviteter fra tidligere planperiode, bl.a.: Side 3

4 - ved at formidle et idekatalog til praktiserende læger om tekniske og organisatoriske løsninger til forbedring af telefonisk tilgængelighed - ved at gentage stikprøveundersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis - ved følge op på lægepraksis der ikke overholder overenskomstens bestemmelser om tilgængelighed. Speciallægepraksis og øvrige områder Det følger af Overenskomsten for speciallægepraksis, at patienter skal behandles i den rækkefølge, de henvender sig under lægefaglig hensyntagen til patienter med akutte sygdomme, der behandles forud for andre sygdomme. Også praksis, som har længere ventetider for ikke-akutte patienter, har en forpligtelse i forhold til at prioritere akutte patienter. Der er ikke fastlagt egentlige servicemål, men det forudsættes at speciallægepraksis er tilgængelige for akutte henvendelser. Der vurderes ikke aktuelt at være et problem med adgang for akutte patienter, hverken i speciallægepraksissektoren eller øvrige praksisområder. 6. Er der statistik for ventelisterne i primærsektoren herunder opfølgning for at undgå, at sygesikringspatienter behandles dårligere og senere end øvrige patienter? Kiropraktorer, fodterapeuter, speciallæger og psykologer er overenskomstmæssigt forpligtet til at indberette ventetider til behandling på praksisdeklarationen på sundhed.dk. Ventetider angives som den aktuelle og forventede ventetid til ikke-akut behandling. Praktiserende fysioterapeuter er ikke overenskomstmæssigt forpligtet til at indberette, men det er aftalt i praksisplanen, at der skal udarbejdes en ventetidsopgørelse i Almen praksis er som nævnt ovenfor overenskomstmæssigt forpligtet til at tilbyde patienten en tid enten samme dag eller indenfor fem hverdage afhængig af patientens tilstand. Skulle der modtages klager fra borgere over ventetid udover fem hverdage, tages der hånd om disse i samarbejdsudvalget. Administrationen modtager kun få henvendelser fra borgere, som oplever problemer med at få en tid indenfor fem hverdage. Speciallægepraksis Praktiserende speciallæger er pr. 1. juni 2011 via sundhed.dk forpligtet til at indberette ventetid til en ikke akut 1. konsultation 2 hver 2. måned. Desuden er speciallægepraksis forpligtet til at bidrage med oplysninger, hvis regionen finder behov for at foretage en nærmere undersøgelse af mulige årsager til den lange ventetid. Ventetiden er blandt andet for nyligt opgjort i Kapacitetsplan på speciallægeområdet. 2 Der tales om den subjektive ikke-akutte ventetid, som forstås som en ventetid, som speciallægen skønner, at der aktuelt vil gå fra en ny patient første gang er i kontakt med speciallægen til den første konsultation. Side 4

5 Det fremgår af overenskomsten, at såfremt en patient finder den oplyste ventetid for lang, skal den praktiserende speciallæge oplyse patienten om andre behandlingsmuligheder og -steder i det offentlige sundhedsvæsen samt om det udvidede frie sygehusvalg. I den forbindelse må speciallægen ikke udelukkende henlede patientens opmærksomhed på muligheden for at få en tid hos speciallægen selv uden for overenskomsten. Evt. privat behandling bør foregå uden for normal åbningstid, således at ressourcerne til offentlige og private patienter holdes adskilt. Patienter har i henhold til overenskomsten mulighed for at indgive klager over speciallæger, der har forskellige (differentierede) ventetider for sygesikringspatienter og private patienter. Speciallægesamarbejdsudvalget har endnu ikke behandlet klagesager, der omhandler differentierede ventetider. 7. Følger Regionen systematisk op på de forskellige overenskomster, og hvordan forholder det sig med kvalitetsparametre inden for de forskellige områder? Administrativt følges der løbende op på overenskomsternes bestemmelser. De enkelte overenskomster på praksisområdet indeholder i varierende grad bestemmelser om kvalitet. Alle overenskomster har en bestemmelse om, at praksis på sigt skal akkrediteres i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). På flere overenskomstområder er der på nationalt plan iværksat arbejde, der skal understøtte disse hensigtserklæringer. Det gælder almen læger, speciallæger og tandlæger. Regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet Regionerne har i samarbejde med Danske Regioner udarbejdet en strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i praksissektoren. Strategien er udarbejdet dels for at få fokus på kvalitetsarbejdet i alle ydergrupper, dels for på sigt at få praksissektoren akkrediteret. Med strategien skærpes fokus på, at alle behandlere leverer en dokumenteret høj kvalitet. Almen praksis I nuværende overenskomstperiode udvikler og pilottester det nationale IKAS 3 en kvalitetsmodel for almen praksis. Opgaven består i udvikling af redskaber til akkreditering, såkaldte akkrediteringsstandarder og surveykoncept. Modellen skal udover de generelle betingelser i DDKM tage udgangspunkt i det kvalitetsudviklingsarbejde, som allerede er iværksat i praksissektoren, eksempelvis datafangst, udvikling af indikatorsæt, patienttilfredshedsundersøgelser mv. Aktuelt er kvalitetsstandarderne ved at blive pilottestet. Med henblik på en databaseret kvalitetsudvikling skal alle praktiserende læger i indeværende overenskomstperiode anvende diagnosekoder vedrørende henvendelser om de store folkesygdomme: KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, osteoporose, hjertekarsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske, psykiske lidelser. 3 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Side 5

6 Speciallægepraksis og øvrige områder Tilsvarende er der for tandlæge- og speciallægepraksis nationalt påbegyndt arbejde med at udvikle en praksisspecifik kvalitetsmodel. På speciallægeområder følger udviklingsarbejdet en tidsplan, hvor der i foråret 2014 vil være udviklet en model. Modellen vil da være pilotafprøvet og have været i høring. Herefter skal modellen implementeres i speciallægepraksis. Alle praktiserende speciallæger tager diagnosekodning og datafangst i brug i takt med, at der udvikles relevante kliniske kvalitetsdatabaser. På de små overenskomstområder er forberedelsen til akkreditering ikke igangsat. På sigt skal områderne gennemgå samme proces, som praktiserende læger, speciallæger og tandlæger pt. følger på kvalitetsområdet. 8. Har Danmarks ratificering af FN`s Handicapkonvention spillet nogen rolle inden for disse områder? Det er et grundlæggende princip i FN s Handicapkonvention, at ændringer i fysisk tilgængelighed skal ske gradvist 4. Praktiserende ydere er forpligtet af dansk lovgivning, herunder de aftalemæssige forhold der er gældende i overenskomsterne. Det nævnes i det vedtagne lovforslag om ratifikation af FN s Handicapkonvention, at private erhvervsdrivende på sigt må påregne økonomiske konsekvenser. Herudover vurderes det, at der p.t. ikke lovgivningsmæssig eller aftalemæssig mulighed for at stille yderligere krav til den enkelte yder om lokalers egnethed for bevægelseshæmmede under henvisning til Handicapkonventionen. I dialogen med praksissektorens repræsentanter henviser Administrationen løbende til hensigten i Handicapkonventionens bestemmelser. Derudover vil det være ønskeligt, at kommende praksisoverenskomster direkte understøtter implementering af Handicapkonventionen. 4 Jf. Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN s konvention vedtaget i Folketinget 28. maj 2009 Side 6