Udviklingsstrategi. Sundt land sundt liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsstrategi. Sundt land sundt liv"

Transkript

1 Udviklingsstrategi for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppes deltagelse i Landdistriktsprogrammet Januar 2008 Sundt land sundt liv Vi støtter sundhed, smagen af land og fællesskaber i landdistrikterne i Horsens Kommune Forslaget er udarbejdet af bestyrelsen for foreningen Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe

2 Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe er en forening, som har til formål At fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde mellem frivillige kræfter i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører, organisationer m.v. i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for , herunder at indstille prioriterede projekter til tilskud under programmet. At deltage aktivt i den samlede landdistriktsindsats i området og Tage selvstændige initiativer til projekter og processer Bestyrelsen har følgende medlemmer: Anders Madsen, Træden Diana Gosvig, Gedved Eigil Holm, Gedved (suppleant) Finn Heintzelmann, Voervadsbro Hanne Sole Christensen, Vestbirk (suppleant) Hans Kurt Jacobsen, Egebjerg Jens Jørgen Andreasen, Sejet Jørgen Skov Nielsen, Åle (næstformand/sekretær) Lone Mikkelsen, Tvingstrup (formand) Søren Dalsgaard, Boller Peter Sørensen, Egebjerg (Horsens Byråd) Sven Jørgensen, Nim (Horsens byråd) Henning Jensen, Horsens (Region Midtjylland) A. Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe er en lokal aktionsgruppe under Landdistriktsprogrammet Navn og adresse HORSENSEGNENS LOKALE AKTIONSGRUPPE Vestervænget 5 B, Tvingstrup, 8700 HORSENS B. Kontaktperson Formand Lone Mikkelsen Vestervænget 5 B, Tvingstrup, 8700 Horsens Telefon nr C. Bilag Bilag 1, Den socio-økonomiske redegørelse fra forhåndsgodkendelsen er vedlagt i let revideret udgave Bilag 2, Tekst i mail udsendt til medlemmerne i forbindelse med høring. Bilag 3, Kort over Horsens kommune D. Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse Udviklingsstrategien for indsatsen i Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe er blevet til i perioden oktober december I denne periode har foreningens bestyrelse diskuteret og udformet strategien, og medlemmerne har været inddraget. Horsensegnens Lokale aktionsgruppe er en nystiftet forening og er på den måde startet helt på bar bund med udviklingen af strategien. Blandt medlemmerne af bestyrelsen i den Lokale Aktionsgruppe er dog personer, der gennem Landsbyrådet, Samby og Naturfredningsforeningen har været involveret i mere langsigtede overvejelser om udviklingen i området. I den afsluttende fase har desuden medvirket som konsulent, Kirsten Malling Olsen. Strategien er således inspireret af det arbejde, der på forskellig måde er foregået i området, af medlemmernes synspunkter og af andre lokale aktionsgruppers strategier. D1. Inddragelse af medlemmer Ved den stiftende generalforsamling tilsluttede medlemmerne, som repræsenterer et bredt udsnit af områdets befolkning, sig den overordnede målsætning for foreningen. Medlemmerne er opdelt i 3 kategorier, nemlig lokale borgere, repræsentanter for erhvervene og personer med tilknytning til lokale foreninger og organisationer. Udgangspunktet for den Lokale Aktionsgruppes arbejde er interessen for udviklingen af landområderne og landsbyerne. Medlemmerne har været indbudt til et møde 26. november 2007, hvor første udkast til strategiplan blev forelagt til drøftelse. De fremkomne synspunkter har indgået i arbejdet med færdiggørelse af strategien. Det indgår i overvejelserne i bestyrelsen, hvorledes medlemmerne fremover aktivt kan inddrages i arbejdet for eksempel ved at oprette arbejdsgrupper ligesom der er etableret en hjemmeside (www.lag-horsens.dk) hvor medlemmerne kan komme med forslag og få kontakt med bestyrelsens medlemmer (mere information, se under pkt. F3). Strategien har været udsendt til høring blandt foreningens medlemmer i perioden 17. december til 1. januar. Der er ikke kommet kommentarer fra medlemmerne, og den er således godkendt af medlemmerne. (Se tekst under pkt. C. bilag). 1

3 D2. Inddragelse af det lokale liv Som nævnt er en del af bestyrelsens medlemmer aktive i lokale foreninger og sammenslutninger af foreninger. Dette vil vi bruge til at sikre kontakt til de lokale råd, borgerforeninger mv., som kan give konkrete input til diskussionen om udviklingsmuligheder og indsatsområder. D3. Inddragelse af offentlige myndigheder Både Horsens Kommune og Region Midtjylland er repræsenteret i den Lokale Aktionsgruppe, og det er således en naturlig del af drøftelserne at inddrage synspunkter fra disse myndigheder i overvejelser og planlægning. Horsens Kommune og Regionen har været meget aktive i opstartsfasen, hvor kommunen har udarbejdet en del af den socio-økonomiske analyse. Formanden for den Lokale Aktionsgruppe deltager i en projektgruppe om et tværgående projekt om profilering af landdistrikterne i Region Midtjylland, ligesom hun har deltaget i koordinatormøder i Direktoratet for Fødevare- Erhverv og møder med øvrige lokale aktionsgruppers formænd arrangeret af Region Midtjylland. Generelt er det den Lokale Aktionsgruppes indstilling, at arbejdet så vidt muligt skal foregå i samarbejde med både de lokale og regionale myndigheder. I Region Midtjyllands Udviklingsstrategi Fornyelse og Vækst med de strategiske indsatser på uddannelse og kompetence, på innovation og på iværksætteri er der fokus på udvikling af land- og yderdistrikterne. Udviklingsinitiativer i Regionen skal inddrage virksomheder og andre relevante aktører i udviklingsprocessen. Konkret fokuserer Regionen på erhvervsudvikling og bosætning igennem udviklingen af partnerskaber og samarbejder, sundhed, forskønnelse i landsbyer og i det åbne land samt på generel profilering af landdistrikterne. Inden for erhvervsudviklingen satses der på fødevareproduktion og oplevelsesindustri. Naturområderne skal udvikles af hensyn til naturen selv og til rekreation, bosætning, turisme, m.m. På forskønnelse og byfornyelse kan eksempelprojekter igangsættes, således at modeller etableres til videre inspiration. Visionen for Horsens Kommune og Strategi 2007 for Kommuneplan og Agenda 21 har været i høring i efteråret Den er vedtaget på Byrådets møde d. 18. december Horsens vil skabe optimale muligheder for bosætning, vækst og dynamik uden social slagside. Der ønskes høj kvalitet i servicen til borgerne. I strategien lægges der især vægt på bosætningen i landsbyerne. Horsens Kommune ser meget positivt på bosætningen men er også opmærksom på, at bosætning kræver planlægning, således at det oprindelige landsbymiljø ikke ødelægges, men udvikles ud fra den enkelte landsbys udgangspunkt, for eksempel i forhold til særligt bevaringsværdige landsbyer. Horsens har en vision (vedtaget af Horsens Byråd maj 2007) på sundhed Sunde borgere i en sund by i en sund fremtid, hvor der lægges vægt på, at der er mange forskellige faktorer, der har betydning for, om borgeren forbliver sund. Visionen er 1. Horsens Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde i 2. Borgerne i Horsens kommune lever sundt længe 3. Lighed i sundhed for alle borgere i Horsens kommune. Med fokus på målene inden for Agenda 21 lægges der blandt andet op til samarbejde med Landbyrådet og på at bevare, forbedre og forøge mangfoldigheden i naturen. Kommunen har 4 fokusområder rettet mod at skabe et sundt miljø: Ressourceforbrug Byggeri Indkøb Sund mad. Mål og aktiviteter (som det fremgår nedenfor) inden for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe er inden for og i forlængelse af både Region Midtjylland og Horsens Kommunes strategier og politik. Dette er et bevidst valg for bestyrelsen i den Lokale Aktionsgruppe således, at Landdistriktsmidlerne udnyttes optimalt. Både Horsens Kommune og Region Midtjylland har i januar 2008 administrativt godkendt strategien. D4. Rolle/opgavefordeling mellem formanden /bestyrelsen/koordinatoren Bestyrelsen for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe har som udgangspunkt valgt at arbejde uden at ansætte en koordinator. Det er bestyrelsens vurdering, at alt for stor en del af de til rådighed værende midler vil gå til en sådan ansættelse. Bestyrelsen har ansvaret for at indstille projektansøgninger til bevilling til Direktoratet for FødevareErhverv. Dette vil blive udført i henhold til de gældende bekendtgørelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ved at arbejde uden ansættelse af en koordinator er det hensigten at tilstræbe, at så mange penge som muligt kan anvendes til konkrete projekter. Formanden har og vil så vidt muligt deltage i koordinatormøder i ministeriet og varetage kontakten i formandsmøder med regionen. 2

4 Ligeledes vil formanden deltage i diverse konferencer. Øvrige medlemmer vil i det omfang, det er muligt også deltage i mødeaktiviteter. Informationer, der tilstilles formanden, videresendes elektronisk eller videregives i forbindelse med bestyrelsens møder. E. Overordnet analyse af den nuværende situation i landdistrikterne i Horsens Kommune Udgangspunktet for vores udviklingsstrategi er en analyse af de styrker og muligheder, vi finder dels lokalt i landdistrikterne, dels i den geografiske nærhed til Horsens by og det positive brand byen har etableret igennem de seneste år. Vi ser det som en særlig udfordring at udvikle landdistrikterne lokalt og samtidig etablere en sammenhæng mellem de lokale områder samt sikre en hensigtsmæssig og gensidig sammenhæng med Horsens by. Den problem- og ressourceorienterede analyse (de socio-økonomiske forudsætninger) var vedlagt ansøgningen om forhåndsgodkendelse som lokal aktionsgruppe. En let redigeret udgave af denne analyse har vi vedlagt som bilag. Vores indsats skal bygge på de muligheder og potentialer, der ligger i de lokale landdistriktsområder men også på den nære sammenhæng, der er mellem områderne og kommunens større byer Horsens og Brædstrup. De perspektiver og nye vinkler, vi har på "landlivet" i Horsens Kommune, skal funderes på lokale landlige styrker og ressourcer, og tillige på nærheden til attraktive byer. Vi vil gerne medvirke til at udvikle de gensidige fordele, der eksisterer ved denne nærhed. E1. Kendetegn Landdistrikterne i Horsens Kommune er præget af at være landdistrikter i udvikling. Horsens Kommune har landets højeste vækstrate. Denne markante vækst gør det oplagt at satse på, at en del af tilflytterne bosætter sig i landområderne. Disse kan derved bibringes nye aktive borgere, der kan være med til at præge udviklingen i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at der i landdistrikterne og landsbyerne - ud over de faciliteter, som kommunen stiller til rådighed - er lokal mulighed for indkøb, foreningsliv og fritidsfaciliteter, som gør det attraktivt at bosætte sig uden for de store bykerner og skabe gode rammer for det gode liv. E2. Vores ressourcer og de stærke sider Horsensegnens landdistrikter er i høj grad præget af et stærkt samarbejde mellem landsbyerne. Vi anser dette samarbejde for en væsentlig ressource og styrke i det videre arbejde, idet det kan være grundstenen i udvikling af samarbejde mellem de forskellige landsbyer og landdistrikter. Blandt andet kan de allerede indvundne erfaringer bruges som hjælp ved organisering af nye eller uorganiserede områder. Samtidig er området selvfølgelig præget af at være et landbrugsområde og også af store produktionsvirksomheder indenfor fødevareområdet. Både for livet på landet og for fødevarer gælder, at sundhed er en helt grundlæggende ting. Samtidig arbejdes i kommunen med ny strategiplan, som netop skal samle de tre kommuner som indgik i Horsens kommune pr Dette sikrer, at der også overordnet er fokus på at udbrede det positive brand, som er skabt omkring Horsens by i de senere år til resten af kommunen. I den forbindelse er det et af kommunens mål at etablere flere videnstunge arbejdspladser i kommunen. Netop dette kommunale mål anser vi for at være en styrke, idet den Lokale Aktionsgruppe kan koncentrere indsatsen om at medvirke til at bevare og udvikle landdistrikterne til sunde livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere. Endvidere er der i landdistrikterne omkring Horsens en lang række af smukke landskaber, kulturhistoriske og andre seværdigheder, som fortjener at blive kendt i videre kredse. Dette kombineret med fokus på fødevareområdet ses som en styrke både for lokale beboere og turister. Inden for erhvervslivet er der for nylig etableret et samarbejde på fødevareområdet. Der er tale om et samarbejde i stor skala. Dette samarbejde vil være en ressource i forhold til den lokale aktionsgruppes arbejde med noget tilsvarende i en mindre skala. E3. Fremtiden og mulighederne for landdistrikterne i Horsens Kommune De ovennævnte styrker og ressourcer skal danne grundlag for indsatsen for Horsensegnens Lokale Aktions Gruppe. Det allerede etablerede samarbejde i Landsbyråd og Samarbejdende Bysamfund skal videreudvikles. Aktiviteterne med bebyggelse i det åbne land skal gerne inddrages i de samarbejdsfora, der eksisterer eller er under opbygning. Det anses 3

5 for væsentligt i fremtidens liv på landet, at der er etableret forskellige former for samarbejde - organiseringer - foreninger, der kan sikre sociale relationer, kulturelle oplevelser og ikke mindst samarbejdsrelationer til kommunen. Sådanne sikrer, at borgerne i landdistrikterne ikke pga. deres bosted har vanskeligere ved at få kontakt til kommunen end kommunens øvrige borgere. Store grupper af borgere ønsker at bosætte sig med let adgang til natur, fred og ro. Dette kan opnås ved bosættelse i landdistrikterne, men samtidig kan der være behov for at sikre, at tilstrømningen ikke bliver så stor, at freden, roen og den smukke natur forsvinder. Ved bosættelse på landet er det ikke alene den smukke natur, der er tiltrækkende. Et andet forhold, der gør livet på landet tiltrækkende, er nærheden og de sociale relationer. Her spiller foreningsliv en betydelig rolle. Et af de forhold der spiller ind, når der skal vælges bosted er, om der er aktive foreninger og andet socialt liv i landsbyen/landdistriktet. Nærheden til naturen, muligheder for deltagelse i kulturelle arrangementer og let adgang til kultur- og naturhistorisk interessante steder er vigtige for fastholdelsen og tiltrækningen af beboere. Samtidig er det dog væsentligt, at der er let adgang til de grundlæggende kommunale services som f.x. skole, børneinstitutioner og service for ældre, hvilket gør samarbejde om overordnet planlægning meget vigtigt. Også for børnene skal der være muligheder, der sikrer en sund opvækst med let adgang til for eks. fritidsinteresser. Her tænkes bl.a. på trafiksikre adgangsmuligheder for de bløde trafikanter mellem boligområder og skoler/fritidsaktiviteter. Horsensegnens landdistrikter er præget af landbrugsbedrifter. Dette gør det oplagt at tænke i videreudvikling af fødevarer. Samtidig skal der sikres et godt forhold mellem landbrugsproducenterne og de borgere, der bosætter sig i landdistrikterne. Der tænkes i nicheproduktion af egnsspecifikke fødevarer og etablering af salgssteder/cafeer evt. i tilknytning til produktionsstederne. Det planlægges, at der i den kommende tid tages kontakt til Turistforening og Erhvervsråd med henblik på etablering af nærmere samarbejde. Ligeledes vil der blive udbygget kontakt indenfor landbrugsområdet med udgangspunkt i Landborådgivningens repræsentation i bestyrelsen i Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe. F. Strategi Overskriften for alle aktiviteter i Horsensegnens LAG er Sundt land Sundt liv. Vi er blandt andre ting - inspireret af det arbejde, der tidligere igennem flere år er udført i Horsens Kommune med udvikling af Sund By. Sund by konceptet er en del af WHO s aktiviteter. Det dækker over et meget bredt helhedsorienteret sundhedsbegreb, hvor der arbejdes tværsektorielt og med hensigten om at fremme lighed i sundhedssystemet. Horsens Kommune deltager med Sund By i aktiviteter og projekter regionalt, nationalt og internationalt, hvor der i nogle af dem er inddraget aktiviteter i landdistrikter. Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe ønsker at indgå i sådanne samarbejder. F1. Vision Vi ønsker at medvirke til at bevare og udvikle landdistrikterne i Horsens Kommune til sunde, livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere igennem samarbejde, sammenhængskraft og nytænkende initiativrigdom. Det er vort ønske, at udviklingen skal bygge på et sundhedsbegreb, der i vid forstand omfatter: Sundt land Sund natur Sunde fødevarer Sunde landsbyområder Sunde interesser Sunde fællesskaber Sunde børn F1.2. Målsætning Målsætningen er synliggørelse, nytænkning og styrkelse af smagen af land og fællesskaber skabt af ildsjæle, fælles behov og interesser i landsbyerne og det åbne land. De økonomiske midler, der er til rådighed for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe, sætter rammerne for indsatsen. Vi ønsker at koncentrere aktiviteterne inden for udvikling af attraktive levevilkår i landdistrikterne. Hvis de støttede projekter samtidigt kan indebære, at der skabes deltids/fuldtidsarbejdspladser er det naturligvis et ekstra plus. Vi vil bygge videre på allerede opnåede resultater og de gode erfaringer. Inden for rammerne af målsætningen opstilles følgende retningslinier og tværgående hensyn. Alle projekter skal ikke opfylde alle hensigter og retningslinier: 4

6 Projekterne må gerne indeholde tværgående elementer og gå på tværs af landsbyer/områder Projekterne må gerne have modelkarakter og være nyskabende, således de kan overføres til andre landsbyer/områder Projekterne skal som udgangspunkt være af interesse for en hel egn/ landsby eller en bred kreds af borgere. Generationerne må gerne mødes, dvs. alle aldersgrupper og begge køn. Projekterne skal være synlige Projekterne skal have et omfang, der på den ene side sikrer synlighed, men samtidig er overskueligt Den nye Horsens Kommune er arealmæssigt blevet udvidet betragteligt. De nye områder i kommunen er hovedsageligt landområder med større og mindre landsbyer. Med denne strategi ønsker Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe at medvirke til en samlet landsbyidentitet i kommunen. De enkelte landsbyer skal samtidigt have særlige kendetegn, således at egenarten i den enkelte landsby fastholdes og udvikles. Dette skal hjælpes på vej med gennemførelsen af denne strategis målsætning og indsatsområder. Samtidigt vil vi arbejde for en branding af Horsens Kommunes Landdistrikter bl.a. gennem Turistkontoret. F1.3. Indsatsområder Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe ønsker at arbejde med to temaer inden for det brede sundhedsbegreb. Indsatserne rettes mod landsbyer af forskellig størrelse og mod det åbne land inden for hele kommunens landdistriktsareal. Projektansøgninger, der falder uden for de to indsatsområder kan ikke støttes. Smagen af land: Synliggørelse af gårdbutikker "se din egn købe ind på vej`n" koblet med natur, kultur og "fødevarepolitik", totaloplevelser, cafe. Internetbaseret indkøb af fødevarer i landdistriktet Små spisesteder på landet Kombination af ture i naturen med besøg i gårdbutikker, spisesteder og landbrug Gårdbutikker ind i byen Nicheproduktion af fødevarer Lokale handlende Naturlig balance Netværksdannelse Fællesskaber: Styrke samarbejdet mellem landsbyråd, samarbejdende bysamfund og aktionsgruppen Styrke samarbejdet mellem de store og de små landsbyer Styrke foreningslivet Udvikle tilbud til unge Udarbejde et eller flere projekter, som understøtter samarbejdet mellem foreningerne Sikre sammenhængskraft mellem byer og landsbyer i området Formidle viden om landdistrikternes tilbud og muligheder. Netværksdannelse Planlægningen og gennemførelsen af projekter inden for begge indsatsområder vil være med til at styrke identiteten i landområderne. Smagen af land kan give øget udbud af indkøbsmuligheder af sunde madvarer både for den lokale landbefolkning og for de besøgende. Udbygningen af attraktive gårdbutikker, spisesteder og produktion af egnskvalitetsfødevarer lægger sig i forlængelse af den trend, der hersker i store dele af det danske samfund, hvor kvalitetsfødevarer og historien bag dem er oppe i tiden. Landsbyernes overlevelse afhænger af, hvor attraktive de fremstår. Nye tilflyttere til kommunen vil givetvis bosætte sig i områder, der fremstår med aktive foreninger, forsamlingshuse og særkender, for eksempel i kraft af kendte spise og indkøbssteder. Smagen af land Vi ønsker at støtte og videreudvikle aktiviteter, der fremhæver turistmulighederne inden for Smagen af land og udbygningen af Fællesskaber. Annoncering, netværk, branding af landdistrikterne er blandt de prioriterede emner inden for indsatserne. Dannelse af netværk imellem producenter, serviceleverandører, gårdbutikker, kreative værksteder, kunstnere, bådudlejning vil styrke landområderne. Sådanne netværk kan være med til at skabe nye tilbud til kunderne og give netværksmedlemmerne ny inspiration og forbedrede indtjeningsmuligheder. Landområderne er præget af store gårde og deres bygninger vi ønsker at fremhæve nicheproduktioner, der bliver lavet i forbindelse med eksisterende landbrug eller som særskilte produktioner. Problemet med tomme bygninger eksisterer også inden for Horsens kommune. Udnyttelsen af tomme bygninger til andet end de oprindelige formål er et aktiv for landområderne. Vi kan se mulighederne i samarbejder imellem forskellige 5

7 omkring forskønnelse af det åbne land og landsbyerne. Generelt lægger vi stor vægt på bæredygtigheden af de støttede projekter inden for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe. Det drejer sig om de økonomiske såvel som de organisatoriske og menneskelige ressourcer. Støtte til markedsføring af fødevareprodukter og støtte til organisatoriske tiltag i projekterne vil blive vægtet. Projektansøgere må have de nødvendige ressourcer til at gennemføre projekter eventuelt med bistand fra den Lokale Aktionsgruppe. Fællesskaber Udbygningen af fællesskaber og skabelsen af nye er væsentlige for udviklingen i landområderne. En generel styrkelse af foreningslivet, planlægning af nye tiltag og borgerhøringer kan støttes. Vægten på sammenhængskraften i kommunens landdistriktsområder er væsentligt for den fortsatte udvikling. Erfaringsudveksling og mulig netværksdannelse inden for særlige emner kan være med til at øge kendskabet til hinanden og generelt øge vidensniveauet. Der er adskillige samarbejdsmuligheder inden for kommunens område. Landsbyrådet, der koordinerer samarbejdet mellem landsbyerne under 500 indbyggere og Samby, der har en tilsvarende rolle for landsbyerne fra 500 til 2500 indbyggere, er oplagte samarbejdspartnere. Der er ca. 50 (tal i følge Landsbyrådets hjemmeside) landsbyer i kommunen af varierende størrelse. Turistforeningen, landboorganisationerne og erhvervslivet ses også som samarbejdspartnere. F2. Kvantificerede målsætninger Horsensegenens Lokale Aktionsgruppe har fået tildelt kr. i 2007 og i 2008 fra Landdistriktsprogrammet. Af dette kan bestyrelsen vælge at bruge kr. årligt på koordination og administration. Ambitionsniveauet for gennemførte projekter og aktiviteter skal ses i lyset af budgettet. Det forudsættes, at beløbet bliver reguleret mindst i forhold til den almindelige prisudvikling i Danmark, og at tildelingen af midler også vil finde sted efter Det forventes, at de første projekter kan starte op i midten af De forventede kvantificerbare målsætninger i hele programperioden er: At der gennemføres 8 projekter årligt (fra 2008) i hele programperioden ca. 40 projekter. At der er skabt 10 nye netværk og fællesskaber med målet om erfaringsudveksling og fælles markedsføring 12 nye gårdbutikker, spisesteder og nicheproduktioner er opstartet. At en synlig debat om nytænkning og bæredygtighed i landdistriktsprojekter er til stede 7 tomme bygninger er udnyttet til formål inden for indsatsområderne Smagen af land og Fællesskaber Styrkelse af foreningslivet ses igennem nye samarbejder på tværs af foreninger og organisationer inden for Horsens Kommune 60 % af alle støttede projekter er planlagt og gennemført i samarbejde mellem mindst to parter. Indsatsområdet Fællesskaber er vanskeligt at måle udelukkende på de kvantitative mål/indikatorer. Derfor ønskes en mere kvalitativ måling af effekten af opbygningen og styrkelsen af fællesskaber. Bestyrelsen vil sørge for en interviewundersøgelse (i mindre målestok) blandt de relevante projektdeltagere midt i programperioden. Dette vil ske for at undersøge effekten af projekterne og med det formål eventuelt at ændre på praksis i bevillingen af midler. Forudsætningen for at gennemføre en midtvejsevaluering er dog, at der kan findes midler til dette for eksempel fra Direktoratet for FødevareErhverv. Bestyrelsen finder ikke, at det er muligt at måle på effekten af midlerne på for eksempel antal besøgende/handlende til Smagen af land. Der vil være mange andre faktorer, der gør sig gældende. Det vil yderligere kræve, at der eksisterer et statistisk materiale som sammenligningsgrundlag, når programmet starter op. F3. Forventede aktiviteter Bestyrelsen har ansvaret for, at de bevilligede projekters mål ligger inden for strategiens målsætning og indsatser. Da strategien er i takt med Sund By projektet i Horsens Kommune og kommunens udviklingsstrategi forventes det, at den samlede indsats vil bidrage til en helhedsudvikling i landdistrikterne inden for kommunens grænser. Der vil være 3 ansøgningsfrister årligt. Der vil løbende blive afholdt informations- og debatmøder for at synliggøre støtte og projektmulighederne inden for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe. 6

8 Bestyrelsen vil være støttende i forhold til mulige projektansøgere for at hjælpe disse på vej. Informationer om yderligere finansieringsmuligheder vil blive givet eller der vil blive henvist til sådanne. Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe kan indgå i samarbejdsprojekter i Danmark og internationalt inden for rammerne af egen udviklingsstrategi for at opnå resultater og inspiration. Det forventes, at Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe vil søge midler fra Landdistriktsprogrammet til Kompetenceudvikling og informationskampagne (jvnf. Bekendtgørelserne om Nye arbejdspladser i landdistrikterne og Attraktive levevilkår i landdistrikterne). Der er oprettet en hjemmeside omkring 1. januar På denne vil følgende være at finde: Information om bestyrelsen, dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder Information fra møder og seminarer afholdt i andet regi Udviklingsstrategien Vejledning vedrørende ansøgningsmuligheder og frister Links til relevante informationskilder i Danmark og i udlandet Et Nyhedsbrev Information om afholdelse af kommende møder og seminarer Indmeldelse af nye medlemmer Nyskabende projekter skal vises en særlig interesse, da sådanne kan være med til at fremme muligheder for nytænkning inden for landdistriktsudviklingen. Der vil blive søgt yderligere midler fra forskellige fonde, offentlige instanser, mv. Rådgivning/kursusvirksomhed til potentielle projektansøgere vil blive planlagt og gennemført. G. Andre målsætninger Visionen og målsætningen for Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe vil bidrage til en styrkelse af landdistrikterne i sammenhæng med Horsens Kommune, Vækst Forum og Region Midtjyllands udviklingsvisioner. H. Budget og tidsplan Budgettet koordination og administration for Horsensegnens LAG er på maksimalt kr. pr år i 2007 og Det forventes, at dette beløb som minimum pristalsreguleres. Det samlede tildelte beløb fra EU er på kr. for henholdsvis 2007 og På nuværende tidspunkt (dec. 2007) kendes beløbet for 2009 til 2013 ikke. Der er opstillet et budget for fordelingen af projektmidlerne. Der ønskes dog fleksibilitet i styringen af midlerne, således at gode projekter inden for begge indsatsområder kan støttes. Det er bestyrelsens indstilling, at der i den første del af projektperioden skal fokuseres på de to indsatsområder. Der er mulighed for at omprioritere undervejs frem mod Bestyrelsen planlægger at søge yderligere midler. Horsens Kommune har allerede i 2007 bevilliget kr. til Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe. H1. Budget pr. år Administration: Bestyrelses- og andre møder inkl. transport Papir, telefon, IT, hjemmeside Generalforsamling og andre medlemsmøder Køb af ekstern bistand til bl.a. kurser/rådgivning for projektansøgere og andet relevant til strategiens gennemførelse Administration og revision I alt kr kr kr kr kr kr. 7

9 Projektmidler pr år: Samlet budget minus budget for administration Afsatte midler tema 1 "Smagen af land" Afsatte midler tema 2 "Fællesskaber" kr kr kr. H 1.2 Tidsplan Tidsplanen for 2007 og 2008 er baseret på kendte budgetter. Fra 2009 og frem til 2013 er planen baseret på formodede budgetter Etablering af Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe med generalforsamling, valg af bestyrelse og formand og udarbejdelse af udviklingsstrategi. Etablering af hjemmeside Godkendelse af udviklingsstrategi og udarbejdelse af retningsliner og kriterier for tildeling af projektmidler. 3 ansøgningsrunder vil blive gennemført. Gennemførelse af 1-2 informations- og debatmøder for interesserede projektansøgere samt evt. kurser. De første projektansøgninger godkendes til indstilling hos Direktoratet for FødevareErhverv. Nyhedsbreve og anden information lægges ud på hjemmesiden ansøgningsrunder vil blive gennemført årligt. Hjemmesiden vil blive aktivt brugt med udsendelse af Nyhedsbreve, oplysninger om ansøgningsfrister og mulige projektmidler også andre end de tildelte midler til Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe. De opstillede kvantificerbare mål vil blive brugt til at følge programmets gennemførelse og udvikling i relation til målsætningens opfyldelse. Informations- og debatmøder samt kurser forventes løbende afholdt efter behov. I. Eventuelle bemærkninger Ingen, udover at udviklingsstrategiens gennemførelse forudsætter at aftalte midler, nødvendige bekendtgørelser og øvrige aftaler er til stede. 8

10 Bilag 1 Socio-økonomisk redegørelse Analyse af landdistriktsområdet i Horsens Kommune Den 1. januar i år overgik de tre tidligere kommuner, Gedved, Brædstrup og Horsens til den nye Horsens Kommune, som i dag har tæt ved indbyggere, mange forskelligartede store og små bysamfund og et meget vidtstrakt landområde. By- og landsbysamfundene Blandt bysamfundene er Horsens klart det største med ca indbyggere og udgør i dag - og historisk set - det naturlige egnscenter med et meget stort handelsopland. Horsens er som bysamfund endvidere en vigtig vækstdynamo i det østjydske bybånd, der strækker sig fra Randers til Kolding. Men også de mange mindre bysamfund spiller i dag vigtige roller i den servicering af borgerne, som moderne mennesker har brug for. Blandt de mindre byer er Brædstrup den største (ca indbyggere) med en central placering i Kommunens vestlige del. Takket være denne placering og et veludviklet erhvervs- og butiksmiljø udgør Brædstrup i dag et aktivt handelscentrum for en stor del af det omgivende sø-højland. De mange bysamfund, landbrug og attraktive naturområder er bundet sammen af en veludviklet og effektivt fungerende infrastruktur - så som veje, el- og vandforsyning, telekommunikation etc. De fysiske forhold har afgørende betydning for Kommunens udviklingsmuligheder både i byerne og på landet i særdeleshed når der er tale om en kommune i vækst, sådan som Horsens oplever det i disse år. Horsens Kommune i det østjyske bybånd Horsens Kommune er et af de stærke kraftcentre, lokaliseret midt i bybåndet med Århus som betydelig vækstgenerator mod nord og Trekantsområdet mod syd. Lokaliseringen giver Horsens Kommune en række muligheder, som rigtigt udnyttet kan skabe yderligere udvikling og vækst. Den meget betydelige udvikling (og udviklingspotentiale) påvirker i høj grad udviklingen i landområdet, hvor interessen for bosætning i de mindre byer samt landsbyerne er vokset betydeligt især i de sidste tre fire år. Landområdet, der i overvejende grad er præget af god landbrugsjord, er derfor under pres fra byudviklingen dels omkring de større byer Horsens og Brædstrup men også omkring de mindre bysamfund ( indb.) som Hovedgård, Søvind, Østbirk, Nim, Gedved, Hatting, Lund og Egebjerg m.fl. Samtidig er landområdet især kendetegnet ved en intensiv udnyttelse til svineproduktion. Interesser og interessenter i landområderne Kommunen og andre interessenter er stillet overfor særlige udfordringer, da udviklingen indebærer modstridende interesser for aktiviteter i landdistriktet eksempelvis: når byerne vokser og dermed inddrager landbrugsjord til byformål når naturområder udvides og landbrugsinteresser påvirkes når mindre landsbyer/bysamfund vokser og forøger risikoen for konflikt mellem landsbyboernes interesser og landbrugsinteresserne når landbrug vokser sig meget store med forøget risiko for trafikale/miljømæssige gener når store landbrug udvikler bygningsanlæg, der skaber visuel ubalance i værdifulde landskaber eller når landbrug har behov og mulighed for udvidelse, men begrænses af utilstrækkelig infrastruktur så som smalle uhensigtsmæssige vejanlæg, snævre landsbypassager etc. når eksisterende eller nye virksomheder ønsker udvidelse eller etablering i landsbyer, hvor forholdet til landsbyboerne m.fl. kommer under pres. 9

11 Mulighederne for interessekonflikter er således mange, og netop derfor er den konstruktive dialog mellem parterne meget vigtig. I den sammenhæng vil den lokale aktionsgruppe kunne spille en vigtig rolle. Behovet for at samarbejde på tværs mellem lokale myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere understreges af, at Horsens Kommune fremover skal varetage planlægningen for bl.a.: Bymønster og byudvikling Regionale erhvervs-og centerområder Det åbne land med landskab, naturområder, landbrug, skovrejsning etc. Ferie-og fritid med sommerhusområder, ferie og fritidsanlæg, friluftsområder mm. Infrastruktur og større tekniske anlæg med veje, vindmøller etc. Miljøbeskyttelse med støjforhold, spildevand, etc. Det har derfor stor betydning for landdistriktsudviklingen, at alle, der har interesser i det åbne landskab / i landskabet og naturen udenfor byerne og i erhvervenes udviklingsmuligheder, udbygger den konstruktive dialog. Befolkningsudvikling Horsens Kommune har i de sidste 2 år haft en befolkningstilvækst væsentlig over Regionen som helhed. Fra 2005 til 2007 var væksten i Horsens 3,0 % mod 1,2 % i regionen. Horsens har desuden haft den største vækst blandt de øvrige store kommuner i det østjyske bybånd. I den senest udarbejdede befolkningsprognose for Horsens Kommune forudses en vækst i befolkningstallet på 11 % i perioden fra (se figur b.1. i bilaget). Det svarer til en gennemsnitlig årlig befolkningsvækst på ca. 870 personer. Prognosen bygger på en forventning om, at det høje aktivitetsniveau, der har været i boligbyggeriet de senere år, fortsætter i de kommende år. Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau og erhvervsstruktur er sammenhængende størrelser i kommunen. Det relativt høje antal faglærte og ufaglærte afspejler antallet af industriarbejdspladser i Horsens, og den moderate udbredelse af vidensvirksomheder afspejles i en relativ lav andel med lange videregående uddannelser. Uddannelsesniveauet i Horsens ligger under landsgennemsnittet. Der er flere, som har grundskolen som højeste uddannelsesniveau i Horsens end i landet som helhed og færre, der har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Horsens deler skæbne med andre store kommuner i regionen. Både Randers, Viborg og Silkeborg ligger under landsgennemsnittet. Men Viborg og Silkeborg har en større andel med lang videregående uddannelse end Horsens og Randers. Velstandsniveau Velstandsniveauet har betydning for, hvor mange penge borgerne i Horsens har til rådighed til privat forbrug og kommunale aktiviteter. Horsens ligger noget under landsgennemsnittet og lavere end en stor andel af øvrige midt- og sønderjyske kommuner. Erhvervssammensætning og beskæftigelse Beskæftigelsesfremgangen i Horsens er i perioden primært sket i de lokale erhverv, mens beskæftigelsen i de globalt orienterede erhverv har været næsten uændret. Horsens er specialiseret i globale erhverv, som er i hurtigst tilbagegang rent beskæftigelsesmæssigt. Men det trækker i positiv retning, at det mindre antal af virksomheder, som Horsens har i de globale væksterhverv (nye klynger), vokser meget stærkt. Tilbagegangen ses typisk indenfor virksomheder / arbejdspladser knyttet til det åbne land, hvor der har været ca. 25 % tilbagegang fra 1995 til En del af forklaringen har været og er strukturforandringen i landbruget. Planlægningen for Det åbne land Planlægningen for det åbne land uden for byerne handler om det dyrkede land, om naturen, om kulturhistorien, om landskabet, om friluftsliv, om infrastrukturanlæg (veje m.m.). Planlægningen skal sætte 10

12 rammerne for udvikling og vækst, så en bæredygtige balance mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land sikres. Byggeri i det åbne land Det åbne landskab er under stadig forandring. Her tænkes især på overordnede vejanlæg, energianlæg i form af vindmøller og højspændings-træk, byernes udbygning i landskabet som traditionelt altid har været meget synlig, nye skovtilplantninger, etablering af ny natur etc. Det er et lovkrav, at sådanne anlæg underkastes omfattende konsekvensvurderinger, før de etableres for at sikre funktionel og æstetisk harmoni i landskabet. Men ikke alle anlæg i det åbne land er underkastet sådanne krav. Her tænkes især på de meget store landbrugsbedrifter som den løbende strukturforandring indenfor landbruget har skabt i de senere år. Disse anlæg sætter på godt og ondt meget tydelige spor i landskabet og dermed skabes nye store udfordringer. Når landbrugets bygningsanlæg får karakter af industribyggeri eller egentlig industri i det åbne landskab påvirkes omgivelsernes infrastruktur og visuelle fremtræden. Derfor er placering, indretning og udformning af sådanne meget store anlæg væsentlig. Fra landbrugsorganisationernes side er man klar over problemstillingen og har taget udfordringen op bl.a. gennem tilbud om rådgivning i forbindelse med etablering og udbygning af store landbrugsbedrifter og lign. Sådan rådgivning er et vigtigt bidrag til optimering af landbrugets driftsforhold og vigtig i forbindelse med bygningsanlægs visuelle og funktionelle indpasning i landskabet. Uhensigtsmæssig indpasning i landskabet af store landbrugsanlæg med markant synlighed kan forrykke landskabsoplevelsen uheldigt. Det kan betyde, at kirkerne og de store gamle traditionelt opbyggede og fritliggende gårde, som er det åbne landskabs historisk set meget tydelige markører, glider i baggrunden. Dermed påvirkes landskabets historiske kulturarv. Landbrugsorganisationerne bestræber sig bl.a. derfor på at sikre funktionel og æstetisk harmoni i landskabet også når det drejer sig om store bygningsanlæg i det åbne land. I den forbindelse er den konstruktive dialog mellem interessenterne vigtig. Også her vil etableringen af den lokale aktionsgruppe kunne spille en væsentlig rolle. Landsbyerne I de senere år er det blevet populært at bosætte sig i landsbyerne i Horsens Kommune af mange grunde. Billige boliger, billige byggegrunde, tæt på natur og socialt sammenhold er nogle af årsagerne. Men en kraftig udbygning af landsbyerne i Kommunen kan betyde at landsbyernes historiske struktur, som er med til at gøre dem attraktive, kan blive påvirket uheldigt. Stigende bosætning i landsbyerne kan også betyde øget risiko for konflikt mellem bosættere og landbrugsinteresser. En nærmere analyse af landsbyerne udbygningsmuligheder eller begrænsninger vil derfor kunne være et nyttigt redskab i arbejdet med at udvikle landdistriktet og sikre udviklingspotentiale sideløbende med t væsentlige værdier på landet kan bevares. Image I de seneste 10 år er der arbejdet for at ændre Horsens image. Et image som i meget stor udstrækning har været præget af fængslets placering i kommunen. Events, store koncerter og festivaler bl.a. har været centrale midler, som er taget i brug for at ændre omverdenens billede af kommunen. For første gang siden Horsens midt i 90 erne startede med at foretage imagemålinger, er der nu (i 2007) flere, der siger kulturby/koncerter/festivaler frem for fængselsby, når de bliver spurgt om, hvad der er det første, de kommer til at tænke på, når der bliver sagt Horsens. Dette forbedrede image skønnes at påvirke hele Kommunen positivt således at også landdistriktet nyder gavn af Kommunes nye status hvad angår interesse for bosætning, investering, virksomhedsetablering etc. 11

13 Erhvervsudviklingen Det går godt blandt virksomhederne i Horsens Kommune, og erhvervslivet er præget af stor optimisme. En væsentlig del af virksomhederne har i de seneste to år oplevet en stigende omsætning, ansat flere medarbejdere og øget innovationsaktiviteten. Den positive udvikling har været understøttet af en erhvervsvenlig strategisk satsning. En satsning som har været rettet mod at tiltrække nye virksomheder ved at tilbyde billige erhvervsarealer tæt ved motorvejen. Satsningen er lykkedes, og der har været en betydelig tilgang af nye virksomheder i Horsens. På trods af den positive udvikling er erhvervsindkomsten pr. indbygger i Horsens Kommune lav, og det vil kræve en betydelig erhvervspolitisk indsats, hvis den skal øges væsentligt. Erhvervsstrategien skal bringe Horsens ind i videnøkonomien ved at fremtidssikre grundlaget for vækst i de globale erhverv. Horsens Kommune står over for en række udfordringer i omstillingen til videnøkonomien. De traditionelle erhverv dominerer erhvervslivet i Horsens, med et lavt uddannelsesniveau, Desuden er antallet af arbejdspladser i de globale erhverv gået tilbage på grund af outsourcing, og der skabes kun få videnbaserede jobs i erhvervslivet. For at få Horsens ind i videnøkonomien ønsker Horsens Byråd at forfølge 3 spor - Nye og etablerede erhverv skal tilføres mere og ny viden - Erhvervslivet skal samarbejde om innovation. Både når det gælder samarbejde mellem virksomheder og samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner - Horsens skal være en attraktiv kommune, for at flere vidensarbejdere og virksomheder vælger Horsens til. Udover disse 3 spor er der en række rammebetingelser, som også kan være med til at bringe Horsens ind i videnøkonomien. Der skal arbejdes for en styrkelse af det østjyske bybånd bl.a. ved at samarbejde på en række felter f.eks. kultur, uddannelse og skabelse af netværk imellem virksomheder. Det har betydning for udviklingen af Horsens at der både lokalt, regionalt og nationalt er skabt en god infrastruktur. Derudover kan nævnes, at der fortsat skal arbejdes med kompetenceudvikling i Horsens, således at der er det tilstrækkelige antal kvalificerede medarbejdere. Endvidere er vigtigt at fastholde og arbejde for en udbygning af antallet af uddannelsesudbud i Horsens, da det viser sig, at en stor del af dem, som uddanner sig i et område, også fortsat bosætter sig i området. Derudover har det også betydning, at den offentlige service er god, at Horsens har gode servicetilbud på kultur, idræt, pasning og skoleområdet. Der skal være gode muligheder for bosætning og der skal være alsidigt udbud af boliggrunde, hvis Horsens skal sikre sig, at der kommer flere vidensarbejdere til byen. For også at styrke de lokale erhverv, herunder detailhandlen skal fortsat arbejdes med byfornyelse af både Horsens og Brædstrup byer, samt en turistpolitik for hele kommunen. Vurdering af den fremtidige udvikling Det er Horsens Kommunes vurdering, at koncentrationen af erhverv og befolkning i det østjyske bybånd vil fortsætte med uformindsket styrke. Kommunen vil arbejde for, at en væsentlig del af denne vækst og udvikling i størst mulig udstrækning sker i Horsens Kommune. Det gælder virksomhedslokalisering såvel som bosætning. At få del i den fremtidige vækst og udvikling kræver en stadig og målrettet indsats, ikke bare fra Byrådet og den kommunale organisation men i lige så høj grad fra kommunens borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer, herunder den ny-etablerede LAG Horsens. Skal det lykkes at fastholde og styrke udvikling og vækst i bosætning og erhverv, er det imidlertid vigtigt at rette blikket ud over kommunens grænser og tage bestik af de rammebetingelser, som er bestemt af regionale, nationale og globale forhold. Vi skal på forskellige felter have fokus på, hvordan vi mest udbytterigt positionerer os regionalt så vel som nationalt/globalt. På det regionale felt skal vi i samarbejde 12

14 med Regionen og kommunerne samt være medvirkende til at påvirke den regionale udvikling i ønsket retning. Bilag 2 *********** Kære medlemmer af Horsensegnens Lokale Aktionsgruppe I vedlagte dokument finder I bestyrelsens forslag til vores lokale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien skal efter Fødevareministeriets regler godkendes af Foreningens medlemmer Horsens Kommune Region Midt Region Midts vækstforum Endelig skal udviklingsstrategien indsendes til fødevareministeriet senest 4. februar Der er således ret snævre grænser for hvor meget tid, der er til rådighed til godkendelsesproceduren. For jer medlemmer er der 14 dage til rådighed og eventuelle bemærkninger bedes sendt til undertegnede pr. mail eller brev, så det er fremme senest tirsdag 1. januar Såfremt bestyrelsen ikke har modtaget bemærkninger inden fristens udløb, antages det at medlemmer ikke har nogen bemærkninger og forslaget betragtes som godkendt. Forslaget til udviklingsstrategi sendes efterfølgende til kommune, region og vækstforum. Bestyrelsen ønsker god fornøjelse med læsningen og vil gerne benytte lejligheden til at sende alle de bedste ønsker for Julen og det nye år. Venlig hilsen På bestyrelsens vegne Lone Mikkelsen Vestervænget 5B, Tvingstrup 8700 Horsens tlf Mail: Bilag 3 13

15 14

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse Lokal aktionsgruppe i Slagelse Kommune Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Lokal Aktionsgruppe - LAG Lokalt

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Temadrøftelse om organiseringen af Landsbyrådet og Samby

Temadrøftelse om organiseringen af Landsbyrådet og Samby Temadrøftelse om organiseringen af Landsbyrådet og Samby Hvor kommer spørgsmålet om organiseringen fra. I projektplan 2014 står der under punktet Landdistrikter: Samarbejde med Landsbyrådet, LAG og Samby

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12.

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12. Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter Glamsbjerg den 12. marts 2009 1 Disposition Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan mellem Lemvig Kommune og Lemvig Thyborøn Turistforening Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening Denne strategiplan er blevet til i en

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere