Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: [Navn(e)]

Transkript

1 Notat Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: [Navn(e)] Baggrund I budgetaftalen for 2019 blev det besluttet: Til at styrke indsatsen i forhold til unge, som er i risikozonen, etableres et samarbejde mellem klubområdet og DKE, der skal frigøre ressourcer til, at DKE kan intensivere sin indsats for grupper, der er uden for klubbernes almenpædagogiske område. Der sker en kortlægning af ressourceanvendelsen og der udarbejdes møde sag herom. Dato: 11. januar 2019 Sags nr.: P Sagsbehandler: HKR Beskrivelse af målgruppen unge, der er udenfor klubbernes almenpædagogiske område Den gruppe af børn og unge som nærværende notat retter sig mod, udgør på den ene side en for stor udfordring til, at de uden videre kan rummes af det almenpædagogiske arbejde i klubber og væresteder, og på den anden side opfylder flertallet ikke kriterierne for at indgå i deciderede enkeltsagsforløb hos Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) eller i Familieafsnittet. Der er ca unge i målgruppen. Kendetegnende for denne gruppe borgere er, at de fordeler sig på alderen år. Der er beskeden udskiftning i gruppen; af og til kommer nye til, ligesom enkelte udgår efterhånden som de bliver ældre eller overgår til Familieafsnittet eller DKE. De har adskillige risikofaktorer knyttet til deres opvækst, livsvilkår og sociale adfærd. Det kan være risikofaktorer som ingen eller problematisk skolegang, misbrug af stoffer, udadreagerende og intimiderende adfærd, voldsparathed eller hærværkstilbøjeligheder og anti-social eller utryghedsskabende adfærd både i og udenfor byen. De har ofte ringe faglige færdigheder, ligesom flertallet kommer fra såkaldt ressourcesvage familier præget af arbejdsløshed, fravær af faderfigur og for enkeltes vedkommende primært eller sekundært traume. Der er i disse grupper udpræget mistillid til det omkringliggende i særdeleshed etablerede samfund, herunder samfundsinstitutioner og voksne i almindelighed. De nægter derfor ofte at tage imod kommunale tilbud om eksempelvis klubtilhør, hjælp til fritidsjob og fritidsaktiviteter, hjælp til udfordringer på skolefronten og hjælp til at komme videre trods en ufrugtbar afslutning af deres skolegang. I samme målgruppe ses en udpræget udsathed overfor rekruttering til kriminelle grupperinger og stofsalg. Adfærden gør, at de ofte optræder i politiets døgnrapporter, på DKE s koordinationsmøder på skolerne, i underretninger til Familieafsnittet og i henvendelser fra utrygge borgere. Enkelte har også kontakt til Kriminalforsorgens institutioner. Målgruppen er yderst mobile og kan med kort varsel bevæge sig mellem klubber, boligområder og fra by til by. BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Skoler & Uddannelse Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk T

2 Kortlægning af det opsøgende arbejde i byen/ressourceanvendelse Skolerne Der er kontaktlærere med SSP-funktion på alle skoler i Albertslund. SSPlærerne skal understøtte deres kolleger i udmøntningen af skolernes tidlige indsats, der er sat indenfor rammen af den obligatoriske kriminalpræventive læreplan (Den Robuste Generation), pædagogisk metode (Genoprettende Praksis) og de blødere enkeltsager (Koordinationsmødet). Herudover har SSPlærerne en opsøgende orientering mod skolens nærområde, primært i skoletiden. DKE overfører årligt DKK ,- til skolernes SSP-indsats, som udmøntes gennem 1-2 SSP kontaktlærere pr. skole. Udover SSP-indsatsen har skolerne også AKT-lærere mv., der også arbejder med målgruppen i skoletiden. Skolerne har organiseret deres SSP-indsats meget forskelligt, så den bedst kan understøtte skoledistriktet. Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) DKE arbejder helhedsorienteret på tværs af alle afdelinger og med kort operativt, mellemlangt taktisk og langt strategisk fokus. Særligt for DKE s opsøgende indsats gælder, at den fokuserer på de udfordringer som primærsektoren (skoler, klubber, kultur og fritidsinstitutioner mv.) ikke er rustet til at håndtere. Det tilfalder således ikke DKE at skulle etablere og vedligeholde relationer til unge, der falder indenfor den almenpædagogiske opgave. DKE s opsøgende indsats er udmøntet som operativ pædagogisk støtte (OPS) gennem tryghedsskabende indsatser i tre kategorier: Hotspot-områder, hvor væsentlige ressourcer tildeles til særligt utrygge nærmiljøer med komplekse problemstillinger; fokusområder, hvor området monitoreres løbende, eller fokusgrupper, hvor der etableres et direkte, sammenhængende og tværfagligt samarbejde omkring særlige individer, som inddrages i etablerede tilbud eller indgår i enkeltsagsbehandlingen (typisk med DKE-mentor). Særligt fokusgrupperne er genstand for samarbejdet med klubområdet, da DKE her brobygger ind i klubtilbuddet, understøtter klubbens daglige arbejde med målgruppen og hjælper med at skabe bæredygtighed gennem kapacitetsopbygning i form af specialuddannelse af klubpersonalet. Denne understøttelse er målrettet på personer, behov og løsninger, ligesom den er fleksibel i tid og rum. Den er desuden systematisk og ofte langvarig for at sikre passende forankring og bæredygtighed. I de tilfælde hvor byen har særlige udfordringer i forhold til, at de unge i risikozonen tager ophold i en af klubber, sker en væsentlig ressourceallokering fra DKE til klubberne, hvilket ligger i overkanten af hvad DKE har kapacitet til. Der er afsat 4 årsværk til DKE s opsøgende indsats (OPS), hvis pædagoger desuden varetager mentorindsatser knyttet til enkeltsagsbehandlingen. ne blev flyttet fra afdelingen Skoler & Uddannelse til DKE i 2015, i forbindelse med, at gadeplansindsatsen, SSP-koordinering overgik til den nyetablerede enhed, og at klub Frihjulet lukkede. Klubber og væresteder I 2016 blev det besluttet, at der skulle være gratis ungdomsklub fra ca. 14 år til 18 år (18+ ved dispensation), hvilket har udvidet klubbernes samlede tilbud for unge i risikozonen, men samtidig har gjort ressourceallokeringen mere kompleks som følge af uforudsigelighed. Der kommer i dag flere unge i ungdomsklubberne, de flytter sig hurtigere mellem klubberne og nogle af de nye medlemmer er mere ressourcekrævende end tidligere. Side 2 af 6

3 Klubberne arbejder i kraft af deres viden om områdets unge, og har en orientering mod nærmiljøet. Klubberne arbejder systematisk opsøgende i forhold til medlemmer, der falder fra klubben eller de unge der færdes omkring klubben. Dette arbejde udføres i høj grad af medarbejderne i ungdomsklubben og af klubbernes socialrådgiver. Klubberne tilsigter den bæredygtige relation med brugerne. Sager, hvor der er særlig bekymring omkring en ung, indberettes til klubsocialrådgiver, som bringer sagen for DKE-koordinationsmøderne på skolerne. Der er desuden grupper af unge som ikke ønsker at være en del af et etableret tilbud. Disse ungegrupper indberettes til DKE s opsøgende indsats. Klub Hedemarken og Nord arbejder især med denne målgruppe. De øvrige klubber i højere grad efter, at ungdomsklubben er gjort gratis. Klubbernes ungdomsklubmedarbejdere, der arbejder adhoc med opsøgende arbejde ud af klubben målrettet unge, der ligger indenfor den almenpædagogiske arbejdsopgave. Klubbernes socialrådgiver. Kortlægning af scenarier - ressourcer, fordele og ulemper Både DKE og klubområdet er prioriteret i Albertslund Kommune, og har hver især og sammen ressourcer til at arbejde med unge i risikozonen. Der samarbejdes i dag mellem DKE og klubberne om unge i risikozonen. Det lykkes at få grupper af unge til at blive en del af ungdomsklubben, om end det kræver ekstra ressourcer fra både klub og DKE at lykkes med at få dem til at blive en del af et pædagogisk klubmiljø. Lige nu arbejdes der f.eks. med en større gruppe af unge i klub Svanen. Såfremt DKE skal kunne intensivere sin indsats overfor grupper af unge, der falder uden for klubbernes almenpædagogiske opgave, kan følgende muligheder overvejes. Scenarierne er resultater af forskellige skaleringsgrader, hvor DKE kapacitetsopbygger klubområdet i større eller mindre omfang, eller håndtere målgruppen direkte, i større eller mindre omfang. Samlede bevilligede lønudgifter for klubområdet p.a.: DKK ,- Heraf lønudgifter til ungdomsklubber og væresteder p.a.: DKK ,- 1 årsværk (ungdomsklub og værested) gennemsnit p.a.: DKK ,- (incl. pension) Samlede bevilligede lønudgifter for DKE p.a.: DKK ,- Heraf betales SSP-midler til skolerne p.a.: DKK ,- Heraf lønudgifter til DKE s pædagogiske medarb ere.: DKK ,- Lønrefusion fra Familieafsnittet udenfor bevilling p.a. ca.: DKK ,- Samlede lønudgifter brutto for DKE p.a. ca.: DKK ,- 1 årsværk (Operativ Pædagogisk Støtte) gennemsnit p.a.: DKK ,- (incl. pension) 1. Alle opgaver med gråzone-unge varetages af klubområdet DKE kan trække sig ud af nuværende indsatser i samarbejde med klubberne om målgruppen og i stedet prioritere individuelle indsatser som f.eks. mentorstøtte til unge. Det betyder, at medarbejderne i ungdomsklubberne skal arbejde mere systematisk med en opsøgende indsats for at finde og integrere flere utilpassede unge i ungdomsklubben. Det kan også betyde, at der skal udvikles nye muligheder for eksempelvis i højere grad at benytte foreningsfaciliteter ude i byen, så målgruppen Side 3 af 6

4 trækkes ud af klubben i perioder og dermed ikke belaster normalområdet unødigt. Dette vil frigøre ressourcer for DKE til enkeltsager, men samtidig pålægge klubberne en væsentlig meropgave, der kræver tilgang af nyt personale. Estimeret 1-2 årsværk, der kan arbejde fleksibelt på tværs af klubområdet. Uddannelse af de resterende medarbejdere, estimeret 25 timer pr. medarbejder pr. år. DKE vil få frigjort estimeret operative medarbejdertimer pr. år. DKE vil bruge yderligere timer på kompetenceudvikling af klubberne pr. år. DKE vil få frigjort operative timer til brug i mentorindsatsen Klubområdet oparbejder den fornødne kapacitet til at håndtere både den opsøgende del og det pædagogiske arbejde med målgruppen i klubben. Merudgift for klubområdet på 1-2 årsværk afsat til opsøgende arbejde på tværs af byen. Merudgift for DKE til løbende kompetenceudvikling af klubområdet med henblik på at kunne rumme målgruppen i den enkelte klubs hverdag. DKE vil miste berøring med målgruppen, som i dag er klassificeret Fokusgruppe for DKE. Det er problematisk, da der her er borgere som potentielt kan ende i enkeltsagsforløb hos DKE. Arbejdet med målgruppen kan udfordre det almenpædagogiske arbejde med de øvrige klubmedlemmer. Det er afprøvet tidligere med gadeteamet og det kræver tæt ledelse og medarbejdere med helt særlige kvalifikationer at varetage opgaven. Der er både gode og dårlige erfaringer med at have et opsøgende team i klubregi. Der skal flyttes 1 årsværk fra fritidsklub eller ungdomsklub til 2 opsøgende medarbejdere om eftermiddagen og aftenen. 2. Kapacitetsopbygning af ungdomsklubben til at rumme målgruppen in-house Intensivere og udbrede indsatsen med at kompetenceudvikle medarbejdere i ungdomsklubberne til at arbejde in-house med unge i risikozonen. Dette vil frigøre ressourcer for DKE, da DKE ikke skal understøtte arbejdet i selve klubben, men alene brobygge. Samtidig vil det resultere i et løbende ressourcetræk for DKE, som følge af omfattende kapacitetsopbygning, der skal vedligeholdes pga. personaleudskiftning. Skal klubberne alene arbejde in-house vil arbejdsopgaven kræve 1-2 medarbejdere mere pr. aften i kritiske perioder, altså samlet for klubområdet estimeret 150 timer pr. år. Skal DKE ikke arbejde in-house vil dette frigøre estimeret 150 medarbejdertimer i DKE pr. år. Skal DKE løbende kompetenceudvikle alle klubmedarbejdere, vil merudgifterne estimeret beløbe sig på timer pr. år. for DKE. Side 4 af 6

5 Hver klubmedarbejder som skal uddannes, skal afsætte ca. 25 timer pr. år. DKE vil få frigjort timer, der før blev brugt på arbejdet i selve klubben. Klubområdet vil opbygge fornøden kapacitet til at håndtere målgruppen i klubbens hverdag. Det vil stadig være nødvendigt at uddanne hele (ungdoms-) klubområdet, eftersom det vil være uvist hvilken klub der næste gang oplever udfordringer. Det vil medføre en merudgift for såvel klubområdet som DKE. Arbejdet med målgruppen kan udfordre det almenpædagogiske arbejde med de øvrige klubmedlemmer. 3. Kapacitetsforøgelse af DKE Der kan blive tilført ressourcer til DKE, eksempelvis i form af et årsværk fra klubområdet. Dette vil betyde at klubområdet råder over et årsværk mindre et årsværk der overføres fra det almenpædagogiske normalområde til det kriminalpræventive specialområde. Årsværket vil i DKE uden videre styrke indsatsen overfor gråzone-unge. Medarbejdertimerne vil blive lagt i det specialpædagogiske team (OPS) og anvendt til brobygning, understøttelse og kapacitetsopbygning ude i klubberne og byen alt efter behov, således at der trækkes ressourcer fra mentoropgaverne i situationer, hvor der skal varetages kritiske operative udgående opgaver, og omvendt. En kapacitetsforøgelse til DKE vil være med til at sikre både klubbers og DKE s fortsatte stabile drift, men vil svække det almenpædagogiske arbejde i forhold til unge i normalområdet med ét årsværk fordelt på klubberne. 1 årsværk overføres fra klubområdet til DKE. DKE har som kriminalpræventiv specialenhed ansvaret for at opsøge målgruppen, brobygge og integrere målgruppen ind i klubben og samtidig sikre at personalet har de fornødne kompetencer til at varetage opgaven. Dette har DKE kompetencerne til. Belaster i mindre omfang det almenpædagogiske arbejde med de øvrige klubmedlemmer, da DKE i en periode arbejder in-house i klubben, frem til indsatsen vurderes bæredygtig. Fleksibel ordning, da indsatsen sættes ind i den klub, der oplever udfordringerne. DKE har selv med tilførsel af et årsværk et vist kapacitetsmaksimum, hvorfor denne type omfattende og bæredygtig indsats vurderes at kunne gennemføres tilfredsstillende maks. 2-3 gange årligt. 4. Status quo Bevare den nuværende fleksibilitet i samarbejdet mellem DKE og klubberne om børn og unge i risikozonen. Side 5 af 6

6 Status quo DKE har som kriminalpræventiv specialenhed ansvaret for at opsøge målgruppen, brobygge og integrere målgruppen ind i klubben og samtidig sikre, at personalet har de fornødne kompetencer til at varetage opgaven. Dette har DKE kompetencerne til. Belaster i mindre omfang det almenpædagogiske arbejde med de øvrige klubmedlemmer, da DKE i en periode arbejder in-house i klubben, frem til indsatsen vurderes bæredygtig. Fleksibel ordning, da indsatsen sættes ind i den klub der oplever udfordringerne. DKE vurderer, at de kun kan have en særlig indsats i to klubber årligt. I indsatsperioden trækkes ressourcer fra mentorindsatsen, der således ikke kan prioriteres tilfredsstillende. Side 6 af 6