Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY

Transkript

1 1 Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY

2 2 Hvorfor kvalitet i dagtilbud? Forskning viser bl.a.: Nogle børn er sprogligt op til to år bagud ved skolestart og de indhenter det ikke udsatte borgere i Danmark bruger indsatser for 41 mia. kr. Høj kvalitet i dagtilbud er med til at sikre bedre skolegang, bedre uddannelse, bedre job og bolig, mindre brug for velfærdsydelser bedre livskvalitet for vore børn!

3 Kvalitet 3 trn@ucn.dk Kvalitet er spørgsmålet, om hvorvidt det pædagogiske arbejde er godt Kvalitet er driver for børns trivsel og læring osv. Evaluering er at undersøge, om det pædagogiske arbejde er godt nok DVS.: At se efter om det, man udretter i sin pædagogiske praksis, lever op til en bestemt forestilling om, hvad man burde udrette altså kvalitet (Frederiksen, 2015)

4 Kvalitetsforskning - Projektmodel 4 Struktur kvalitet ECERS-3 Register data Dokument analyse Læreplan Læringsmiljøet Orienteringskvalitet Spørgeskema ECERS-3 Netværks kvalitet Proces kvalitet Viernickel et al (2012). Krippenforschung, s. 29; Bronfenbrenner & Morris (1998); Næsby (2017)

5 Effekter 5 Et nyt dansk studie (review) fra VIVE finder, at der generelt er entydigt positive effekter af at gå i et universelt dagtilbud, når det gælder fremskridt i skolen, antal års uddannelse, højeste fuldførte uddannelse, beskæftigelse og løn. Studiet viser en tendens mod, at effekterne er størst for børn fra lave socialgrupper, og dagtilbud kan dermed potentielt reducere social ulighed i samfundet Studiet understreger videre at dagtilbuddet skal være af en vis kvalitet, før det har en gunstig effekt på børnenes udvikling. Endelig konkluderes at hvis kvaliteten i dagtilbud er tilstrækkeligt høj, vil det være en god investering for samfundet Dietrichson, Kristiansen & Nielsen, 2018.

6 Strukturkvalitet et evigt tilbagevendende spørgsmål Fysiske rammer Plads og indretning Gruppestørrelser Personalets uddannelse Økonomi Normering 6 trn@ucn.dk

7 To eller én voksen pr gruppe (14-16 børn, ECERS-R) During group activity (except musical activity and physical training) Subscales Best 2 adult and more Best 1 adult Differences in means 1. Space & Furnishing 3,93 3,81 - I gode dagtilbud stiger scoren, når der er flere voksne 2. Personal care routines 4,26 3, Language-Reasoning 4,20 4, Activities 3,59 3, Interaction 5,05 4, Program structure 4,35 4,11-7. Parents and Staff 4,65 4,49 - Subscales I tilfældigt udvalgte inklusive lavt scorende stiger scoren ikke Random 2 adult and more Random 1 adult Differences in means 1. Space & Furnishing 3,48 3,47-2. Personal care routines 3,82 3,80-3. Language-Reasoning 3,78 3,75-4. Activities 3,22 3, Interaction 4,57 4,58-6. Program structure 3,95 3,85-7. Parents and Staff 4,16 4,07 -

8 Internationalt anerkendt måleværktøj Thelma Harms, Richard M. Clifford & Debby Cryer (2016): ECERS-3. Børnemiljøvurderingsskala. Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition. Hogrefe Psykologisk Forlag EVA (2016). Måleredskaber i dagtilbud. En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljø kvalitet i dagtilbud

9 ECERS dobbelt-observationer i fem jyske kommuner ( ) 9 ECERS-3, subskalaer, n= jyske kommuner: 3, Plads og indretning Rutiner for personlig pleje Sprog og literacy Læringsaktiviteter Interaktion Organisationsstruktur Score 3,22 2,44 3,32 2,25 4,67 4,17 trn@ucn.dk 4/30/2019

10 Internationalt 10 Plads og indretning Rutiner for personlig pleje Sprog og Literacy Læringsaktiviteter Moskva (367) Gøteborg (153) Pennsylvania (150) 3,77 4,22 4,53 4,08 4,67 3,38 4,01 3,79 5,10 3,41 2,71 4,54 5 kommuner (150) TRN@UCN.DK 3,22 2,44 3,32 2,25 Interaktion 4,85 5,25 5,5 4,67 Organisations struktur 4,13 5,03 4,19 4,17

11 Internationalt 11 Organisationsstruktur Sammenligning Interaktion Læringsaktiviteter Sprog og Literacy Rutiner for personlig pleje Plads og indretning kommuner Pennsylvania Gøteborg Moskva

12 Observationerne viser 12 At institutionerne møder god kvalitet hvad angår krav og forventninger til personalets samspil med børnene Subskala Interaktion scorer næsten 5 og Organisationsstruktur over 4 Personale-barn interaktion er 5,16 og Interaktion mellem jævnaldrende er 4,6 KVALITETSVURDERING I DAGTILBUD MED EARLY CHILDHOOD ENVIRONMENT RATING SCALE (ECERS-3) Kvaliteten af relationerne er god og personalet er sensitive og anerkendende over for børnene og deres behov, især på det socioemotionelle område og for Individualiseret vejledning og læring (punkt 29 er 4,82) Det omfatter dog ikke elementerne i Læringsaktiviteter der henviser til temaer i den styrkede pædagogiske læreplan 4/30/2019

13 Indretning 13

14 Vaske hænder 14

15 Som man spørger DCUM (2017). Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2017 På en skala fra 1-7: Pkt. 9 Toiletbesøg og håndvask Plads og indretning

16 Er det vigtigt? 16

17 Stimuli til bleskifte 17

18 Fund Danske pædagoger er gode til at understøtte socio-emotionel 18 udvikling, knap så gode til at understøtte kognitiv udvikling 7 Uderummet benyttes ikke til 6samtaler med børnene i samme 5 grad som inderummet 4 Læringsaktiviteter Variation Tilgængelighed Mængde Anvendelse af materialerne sammen med børnene

19 Læringsaktiviteter 19 Igen: Hav samtaler med børnene Om hvad de laver og tænker, og skab interaktioner, hvor I opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere med materialer Vær mere opsøgende på legepladsen Medbring materialer på legepladsen fra tid til anden, så krea fx også kan foregå udendørs Kvalitet handler her ikke kun om materialer men også om personalets interesse eller forståelse for, hvordan forskellige understøttende strategier styrker kvaliteten i interaktionerne i aktiviteterne trn@ucn.dk

20 Hvilken forståelse ønsker I at fremme? 1. De voksne er primære initiativtagere til aktiviteter Kategorial dannelse den voksne går sammen med barnet 3. Børnene er primære initiativtagere til aktiviteter og de voksne udvider og beriger 20 Material dannelse den voksne går foran barnet 2. Børnene er primære initiativtagere til aktiviteter Formal dannelse den voksne går bag ved barnet

21 Proximale processer 2 1 Proximale processer: de interaktive processer, der i miljøet understøtter eller hæmmer individets udvikling Udbytte Børn leger mest for sig selv Børn leger aldrig for sig selv Børn leger selv og sammen med voksne - Fra børneperspektiver Børns perspektiv inddrages i fælles lege - Fra børn og voksnes perspektiver

22 Interaktion 22 Skab bredde og variation i materialerne, der er tilgængelige for børnene, og vær tæt på børnene, så der kan føres samtaler og skabes læring Udbred den gode praksis til læringsaktiviteterne Udnyt mulighederne på legepladsen trn@ucn.dk

23 23 Transitioner 4/30/2019

24 Evalueringskultur 24 Den faglige ledelse kan skabe rammerne for at en kultur kan udvikles, og den kan udstikke en retning for organisationens arbejde (Nygaard & Skårup, 2006, s. 95). Rammer, der skaber gode betingelser for undersøgelse af og kritisk refleksion over metoder og koncepter, der antages at have evidens for at kunne understøtte børns udvikling inden for læreplanens temaer (Mortensen & Næsby, 2018) Næsby, T (2018) Datainformeret praksisudvikling og udvikling af evalueringskultur. I: Mortensen TH & Næsby T (red) Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Frederikshavn: Dafolo