D O M. afsagt den 2. april 2013 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Astrid Bøgh og Tine Børsen Smedegaard (kst.

Transkript

1 D O M afsagt den 2. april 2013 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Astrid Bøgh og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B Tryg Forsikring A/S (tidligere Tryg Vesta Forsikring A/S) (advokat Jeanette Løfberg, Ballerup) mod Haaning A/S (advokat Michael S. Wiisbye, København) Retten i Holstebro har den 2. november 2009 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2007). Påstande For landsretten har appellanten, Tryg Forsikring A/S, gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Haaning A/S, har påstået dommen stadfæstet med den ændring, der fremgår af Vestre Landsrets kendelse af 2. december 2009 (V.L. B ) om byretssagens sagsomkostninger. Subsidiært har Haaning A/S påstået betaling af et mindre beløb end påstået af Tryg Forsikring A/S. Supplerende sagsfremstilling Ved kendelse af 2. december 2009 har Vestre Landsret truffet afgørelse om at ændre byrettens afgørelse om sagsomkostninger, således at Tryg Forsikring A/S skulle betale kr. til

2 - 2 - Haaning A/S. Tryg Forsikring A/S har efter det oplyste opfyldt kendelsen. Der har for landsretten været foretaget syn og skøn ved syn- og skønsmand Ove Kongsløv, som har udarbejdet syn- og skønserklæringer af 31. januar 2011, 29. januar 2012 og 17. juni Af erklæringen af 31. januar 2011 fremgår blandt andet følgende: 6. Undersøgelse af friturekogeren Det konstateredes, at varmelegemerne lå oven på risten. Det var øjensynligt, at der ikke var arbejdet med og i kogekarrene, efter branden, hvilket fremgik af de i kogekarrene nedfaldne materialer og soden. Friturekogeren var altså samlet forkert (herom mere senere). Venstre kogekar havde også en oliestandslinie ca. midt på min. mærket. Kogekarrets sider og varmelegemerne, der lå oven på risten, var stærkt tilsodede med et tykt lag uforbrændt, nedbrudt fritureolie, fra omkring midt på min. mærket og opefter. Varmelegemernes øverste overflader var omkring mm over min. mærket. Spørgsmål 9: Skønsmanden bedes redegøre for om en placering af bundristen i friturekarret under varmelegemet, efter skønsmandens vurdering påvirker brandfaren ved apparatet under dettes opvarmning, når apparatet kun indeholder friture? I bekræftende fald bedes skønsmanden redegøre for, hvordan og i hvilket omfang brandfaren efter skønsmandens opfattelse måtte blive påvirket herved? Svar spørgsmål 9 Så længe, der er så megen fritureolie i karret, at varmelegemerne, herunder deres til- og fraledningers varme del, er dækkede, er der ingen antændelsesfare, med mindre såvel driftstermostat som overkogningstermostat tillader fortsat opvarmning, men de er jo gået på off. Fritureolien ville da blive opvarmet til kogning, hvilket heller ikke vil forårsage antændelse af dampene. Først i det øjeblik, der er bortkogt så megen fritureolie, at den rigtig varme del af varmelegemerne kommer frem i dampfasen, er der antændelsesfare. Denne situation indtræffer såvel med varmelegemerne korrekt under risten som i

3 - 3 - fejlpositionen med varmelegemerne over risten. Når det varme stykke af de lodrette varmelegemer bliver frilagt for væskefasen af fritureolien (se bilag III) er antændelsessituationen nået. Placeringen af risten under varmelegemerne fremskynder altså i høj grad antændelsestidspunktet (også selv om termostaterne fungerer som tiltænkt), idet det flytter den varme del af varmelegemerne opad. Spørgsmål 10: Skønsmanden bedes redegøre for, om det er umuligt eller kompliceret at konstruere apparatet således, at bundristen ikke kan placeres under varmelegemet eller med en anordning, der medfører, at opvarmning af frituren ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet. Svar spørgsmål 10 Intet er umuligt. Det synes endda meget simpelt at udbygge apparaturet, så opvarmning af fritureolien ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet. Spørgsmål 11: Skønsmanden bedes på baggrund af de i sagen foreliggende faktuelle oplysninger, sammenholdt med besigtigelsen af apparatet, angive hvilken eller hvilke sandsynlige årsager, der kan have været til den opståede brand i friturekarret? Skønsmanden bedes i den forbindelse overveje om skaden kan skyldes, at overophedningstermostaten i venstre kogekar først slår fra ved 420 grader celsius i kombination med fx et midlertidigt svigt i driftstermostaten, og/eller om skaden kan skyldes, at bundristen har været placeret under varmelegemet. Svar spørgsmål 11 Branden skyldes entydigt varmelegemernes utilsigtede antændelse af fritureoliedampe. Brandens tidlige opståen skyldes, at varmelegemernes varme stykke ikke var beskyttet af fritureolie.

4 - 4 - Svigt af en eller begge termostater spiller altså ikke ind på antændelsesforholdene i friturekogeren. Ingen af termostaterne har noget med brandsikkerhed at gøre. Spørgsmål 12: Såfremt skønsmanden finder, at der er flere sandsynlige årsager til branden i friturekarret, bedes skønsmanden efter bedste evne angive matematiske sandsynlighedsgrader i procent for hver af disse sandsynlige skadeårsager? Svar spørgsmål 12 Skønsmanden finder, at der i friturekogeren ikke er taget hensyn til, at dosering af fritureolie, placering af varmelegemer og, hvad brandene har vist, ikke er taget fornødent hensyn til fejlplacering af rist og varmelegemer, ud over, at det er nævnt i brugsanvisningerne, samt at der ikke er taget hensyn til den menneskelige uvillie til at sætte sig ind i forholdene, uden at have den fornødne viden, f x efter at være instrueret og øvet og efter at have læst brugsanvisningerne, samt at instruktion af en efterfølger ikke er sket i fornødent omfang. Alene antændelse af fritureoliedampene ved de meget varme varmelegemer er årsagen til antændelsen. 7.8 Skønsmandens bemærkninger Det undrer, at der ikke, selv efter flere brande, der skyldes dette forhold, er taget forholdsregler, så brugerne kun kan samle friturekogeren sikkert også i daglig brug. En idiotsikret samling eller en teknisk løsning burde tidligt have været indarbejdet, specielt i lyset af de mange brande i friture. De mange henvisninger til samlingsproblematikken i betjeningsvejledning-en og i brugsanvisningen viser, at fabrikanten har været opmærksom på forholdet, men at de har øjensynligt ikke kunnet afværge brande i frituren. I to af skønsmanden foranstaltede ad hoc forsøg, hvor de to forsøgspersoner havde set adskillelsen med ristene og varmelegemerne, resulterede alligevel begge i forkerte samlinger!

5 - 5 - Den af Haaning anvendte CE-mærkning bygger på egenkontrol, og CE-mærkningen er den minimummærkning, der efter skønsmandens bedømmelse skal være på friturekogningsarrangementet. Friturekogningsarrangementet skulle være godkendt efter EN på grund af sin farlighed efter skønsmandens bedømmelse. Der burde have været en ekstern kontrol som der har været med varmelegemerne og termostaterne. I erklæringen af 29. januar 2012 hedder det blandt andet: Svar på spørgsmål 15 Spørgsmål 15.1 Friturekogeren burde efter skønsmandens bedømmelse være certificeret (godkendt) efter EN på grund af den åbentlyse fejlanbringelsesmulighed med risten samt de allerede dengang kendte brande i friturekogere, og som de tilsendte rapporter dokumenterer. Af erklæringen af 17. juni 2012 fremgår endvidere følgende: Spørgsmål G: Skønsmanden oplyser nu, at det ligger uden for hans kompetence at besvare spørgsmål om, hvorvidt den omhandlede friturekoger kunne have været godkendt i henhold til DS/EN standarder. I den anledning anmodes skønsmanden om at oplyse og nærmere begrunde hvorvidt skønsmanden har haft fuldt tilstrækkelig kompetence til at udtale sig om, hvorvidt friturekogeren burde have været anmeldt/godkendt i henhold til DS/EN standarder i afsnittet 7.8 skønsmandes bemærkninger i skønsrapport af 31. januar 2011 samt i besvarelsen af spørgsmål 14 og 15.1 i skønserklæring af 29. januar Spørgsmål G:

6 - 6 - Ved besøget hos UL International Demko A/S(UL International Demko A/S er et datterselskab af det amerikanske Underwriters Laboratories Inc. og tester og certificerer elektrisk materiel i henhold til nationale og internationale bestemmelser og CE-mærkning) , udtalte laboratoriechefen og en ingeniør samstemmende, at man anså, at friturekogningsarrangementet burde falde ind under reglen for, hvad der skulle godkendes. Arbejdstilsynet (svar fra Kolding) oplyser, at man kontrollerer at arbejdsmiljølovgivningen er fulgt, at der er instruktion, og at apparatet er lavet efter en standard efter et EU-direktiv, og om standarden foreskriver en brugsanvisning. Arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for, at rengøringen sker forsvarligt, og at brugsvejledningen følges. Sikkerhedsstyrelsen (svar fra Esbjerg) oplyser, at friturekogningsarrangementet umiddelbart synes uden for styrelsens arbejdsområde, men at der kunne være krav om en arbejdsbeskrivelse, og at hvis der fandtes en gældende standard, der var fulgt, fandt man, hvis man skulle bedømme friturekogningsarrangementet, værende i orden. Styrelsen henviste til Produktsikkerhedsloven, der meddeler, at farer skal undgås. Dansk Standard, DS, oplyser, at der inden for EU kan være krav om brug af direktiv. Formodningsreglen med krav om CE-mærkning skal så følges. Hvis standarden er fulgt regnes EU-reglen for fulgt. Skønsmanden har altså allerede i erklæringen dateret i januar 2011 (og ikke nu ) bedømt, at friturekogningsarrangementet efter hans bedømmelse burde ses nøje på af et sagkyndigt certificeringsorgan. Kompetencen til udtalelsen ligger i, at en fejlsamling er sket og muligheden er eftervist af skønsmanden, hvilket ikke kræver nøjere teknisk, elektrisk indsigt. Foranstående forhold taget i betragtning og med skønsmandens bemærkninger anser skønsmanden at have.. haft fuld tilstrækkelig kompetence til at udtale sig Haaning A/S har under hovedforhandlingen givet afkald på at påberåbe sig en for landsretten fremlagt brugsanvisning, idet selskabet ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for, at den eksisterede på leveringstidspunktet. Der har for landsretten været forevist en friturekoger svarende til den udbrændte model. Erling Vestergaard har under forevisningen demonstreret både korrekt og forkert samling af den.

7 - 7 - Parterne er enige om erstatningsopgørelsen. Forklaringer Erling Vestergaard har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Ove Kongsløv. Erling Vestergaard har supplerende forklaret, at friturekurvene ikke kan sættes ned i kogekarret med olie, hvis hulristen er forkert placeret under varmelegemerne, og stænkskærmen derefter er sat på friturekogerens øverste del. Der kan godt tændes for friturekogeren, selv om kurvene ikke er placeret i den. Designet på friturekogeren er nu ændret, så hulristen ikke længere kan placeres forkert under varmelegemerne. Det skete omkring Den brændte friturekoger var rettelig af type nr. FT og ikke nr. FT 147 som angivet af skønsmanden i dennes erklæringer. Det er korrekt, at den pågældende type friturekoger ikke var godkendt efter normen DS/EN 60335, som skønsmanden omtaler. Denne norm ville dog heller ikke skulle anvendes, da en friturekoger af den omhandlede type skal godkendes efter helt andre regulativer. Dette er konstateret i forbindelse med en opdatering af CE-mærkningen på produktet, som blev foretaget i 2012 med bistand af en maskiningeniør. Den korrekte norm til godkendelse hedder DS/EN ISO Det er hans overbevisning, at den type friturekoger, der brændte, kunne være blevet CE-godkendt. Han er dog ikke specielt meget inde i den konkrete vejledning. Betjeningsvejledningen til friturekogeren følger altid med ved levering af produktet. Den er lagt i friturekurven. Der er i bunden af kogekarret markeret en minimumsgrænse for påfyldning af olie. Hvis der hældes for lidt olie i karret, kommer varmelegemerne for tæt på overfladen af olien, og risikoen for antændelse af olien øges. Han har foretaget nogle beregninger af, hvor megen olie der var i karret ved branden. Han kan ud fra rapporten med afhøring af B konstatere, at der må have været en rest af olie i karrene efter tømning. Hun har påfyldt olie fra en 15 liters dunk, der var ¾ brugt, svarende til ca. 12 liter. Det har hun hældt i kogeren, der samlet kunne tage 26 liter. Han skønner, at der var ca. 5 liter olie i bunden af kogeren, før hun påfyldte olie.

8 - 8 - Skønnet er foretaget på baggrund af rapporten fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Efter hans beregning var der 5,6 liter olie i venstre kar og 11,4 liter i højre kar efter Bs påfyldning af olie før branden. Der skal være lidt mere end 5,6 liter for at dække op til minimumsgrænsen vistnok 7 liter. Det fremgår af skønsmandens rapport. Ham bekendt har Haaning A/S i perioden fra 1998 til 2006 solgt ca. 200 friturekogere af den type, der udbrød brand i. Firmaet har ikke forud for branden i denne sag været bekendt med brande i de solgte friturekogere med den her angivne brandårsag. Ove Kongsløv har forklaret, at han kan vedstå indholdet af de afgivne skønserklæringer. Han er pensioneret bygningsingeniør. Han har beskæftiget sig med brandsikkerhed i en længere årrække. Forevist en friturekoger svarende til den undersøgte bordmodel har han forklaret, at bunden af karret har en lille hældning, så olien lettere kan løbe ud. Derfor er der også hældning på ristens ben, så der opstår en vandret flade i bunden af kogeren til opsamling af madrester m.v. Under sagen havde han den undersøgte model stående derhjemme. Han viste sin kone, hvordan den var samlet. Han skilte den ad i hendes påsyn og bad hende samle den igen. Hun samlede den derefter forkert ved at lægge hulristen nederst. Han gentog forsøget med sin svigerinde, som gjorde det samme. Når friturekogeren samles forkert, befinder en lille del af varmelegemerne sig over minimumsmærket for oliepåfyldning. Stænkskærmen til friturekogeren kan sættes på, selv om den er samlet forkert med hulristen under varmelegemerne. Stænkskærmens beslag går imod bagstykket, men stænkskærmens bageste beslag fremstår som afstandsmærker, der ikke umiddelbart fortæller brugeren, at den ikke sidder korrekt. Forkert samling har den betydning, at varmelegemerne derved kommer højere op i kogekarret og tættere på oliens overflade. Der er en varmetråd i rørene på dyppekogeren. Varmetrådene fører op til et sted på den øverste del af varmelegemet, og det er beskrevet i rapporten. Hvis friturekogeren er samlet korrekt, vil varmelegemet altid være dækket af olie, hvis der er fyldt op til minimumsmærket. Ved forkert samling øges brandrisikoen betydeligt. Varmelegemerne bliver 575 grader varme på oversiden, men olie brænder allerede ved 320 grader. Hvis dampe

9 - 9 - fra opvarmet olie rammer det frie varmelegeme, går dampene i brand. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke er sket flere brande end dem, han er blevet præsenteret for. Det er ukompliceret at forsyne friturekogeren med en anordning, således at den ikke kan tændes, hvis den er forkert samlet. Der kan f.eks. monteres en elektrisk klokke eller påmonteres en mekanisk anordning, der forhindrer tilslutning af strøm, indtil kogeren er samlet korrekt. Brand kan opstå uafhængigt af, om kurvene er i kogeren eller ej, men kurvene vil med eventuelt indhold tage lidt af varmen og forsinke brandudviklingen. Det er hans bedømmelse, at EU s maskindirektiv fører til, at alle farlige maskiner skal sikres bedst muligt herunder i dette tilfælde ved en godkendelse efter normen DS/EN En CE-mærkning bygger kun på egenkontrol, og det er ikke tilstrækkeligt. Hans vurdering heraf beror på hans kompetence som lægmand. Det er korrekt, at han uden forudgående aftale med sagens parter eller landsretten har rettet henvendelse til Tinas Pølsevogn, UL International Demko A/S, Arbejdstilsynet i Kolding, Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg og Dansk Standard. Hvis anvisningen i betjeningsvejledningen om samling af friturekogeren var blevet fulgt, ville branden ikke være opstået. Anvisningen forekommer flere steder i fabrikkens materiale, men ingen steder angives det, hvorfor man skal følge denne fremgangsmåde. Procedure Tryg Forsikring A/S har for landsretten frafaldet anbringendet om, at friturekogeren led af en køberetlig mangel. Tryg Forsikring A/S har i øvrigt gentaget og uddybet sine anbringender for byretten om, at Haaning A/S som mellemhandler hæfter for det produktansvar, som påhviler producenten af friturekogeren som følge af, at friturekogeren var defekt, og at defekten var årsag til branden og den heraf følgende skade. Tryg Forsikring A/S har anført, at friturekogerens konstruktion indebar, at friturekogeren

10 kunne samles forkert. En forkert samling af friturekogeren medførte en væsentlig øget risiko for brand ved benyttelsen af friturekogeren. Den var i øvrigt ikke godkendt efter normen DS/EN 60335, hvilket den efter skønsmandens opfattelse burde have været. Friturekogeren led dermed på grund af en konstruktionsfejl af en defekt, idet friturekogeren ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne forventes. Dette skyldes producentens fejl eller forsømmelse. Producenten har således på trods af sit kendskab til den ikke ubetydelige brandrisiko ved forkert samling af friturekogeren ikke i betjeningsvejledningen fremhævet, at en korrekt samling var vigtig for at undgå øget risiko for brand. Producenten har heller ikke forsynet friturekogeren med en sikkerhedsanordning, som kunne imødegå faren som følge af forkert samling, selv om dette efter skønsmandens vurdering kunne gøres ved en simpel og antageligt billig konstruktionsændring. Det bestrides, at der er grundlag for at drage skønsmandens vurderinger i tvivl. Betingelserne for at pålægge Haaning A/S erstatningsansvar er derfor opfyldt. Tryg Forsikring A/S har endvidere gentaget og uddybet anbringendet om, at der ikke foreligger erstatningsretlig relevant egen skyld, som kan medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvaret. Tryg Forsikring A/S har anført, at B alene forlod friturekogeren uden opsyn i nogle minutter. Det er ikke praktisk muligt at holde friturekogeren under konstant opsyn under ekspedition af kunder eller udførelse af andre arbejdsopgaver i grillpavillonen, og det bør heller ikke være nødvendigt. I øvrigt var det manglende opsyn med friturekogeren ikke årsag til brandens opståen. Det er i forhold til bedømmelsen af egen skyld uden betydning, at B har fået en advarsel af politiet efter beredskabslovens 71, stk. 1, nr. 1, i anledning af episoden. Haaning A/S har for landsretten gentaget og uddybet sine anbringender for byretten om, at Tryg Forsikring A/S ikke har bevist, at friturekogeren var defekt, og at der ikke er grundlag for at statuere erstatningsansvar for selskabet. Haaning A/S har endvidere gentaget og uddybet sit anbringende om, at et eventuelt erstatningsansvar skal bortfalde eller nedsættes på grund af udvist egen skyld. Haaning A/S har anført, at friturekogeren er solgt som professionelt køkkenudstyr til erhvervsmæssig brug. Ved leveringen medfulgte en betjeningsvejledning på én side, hvori det med fremhævet typografi fremgik, at det var vigtigt at anvende friturekogeren som anvist

11 nemlig med varmelegemerne dækket af både dækpladen og olie. En erhvervsmæssig bruger må forventes at sætte sig ind i den korrekte betjening af friturekogeren, før den tages i brug, og en erhvervsmæssig bruger har også pligt til at instruere eventuelle medarbejdere i korrekt og sikker brug heraf. Friturekogeren frembød på den baggrund den sikkerhed, som en erhvervsdrivende køber med rette kunne forvente. Det er i den forbindelse uden betydning, om friturekogeren kunne have været forsynet med en anordning, som ved fejlbetjening forhindrede tilslutning af strøm. Det bestrides, at friturekogeren skulle have været godkendt efter normen DS/EN 60335, og retten må se bort fra skønsmandens uopfordrede udtalelser og undersøgelser på eget initiativ ved afgørelsen af sagen. At der efter branden den 24. oktober 2006 har været nogle få andre brande i friturekogere, hvor forkert placering af varmelegemerne over hulristen er nævnt som mulig brandårsag, kan ikke medføre, at friturekogeren kan anses for at have været defekt på det tidspunkt, hvor den blev bragt i omsætning. Det må derimod lægges til grund, at producenten forud for branden den 24. oktober 2006 ikke havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren kunne medføre forøget risiko for brand. Hvis der statueres erstatningsansvar, skal dette bortfalde eller nedsættes på grund af egen skyld, da B har udvist en høj grad af uagtsomhed ved samle friturekogeren forkert og derefter at have forladt en stor mængde kogende friture uden opsyn i længere tid. Landsrettens begrundelse og resultat Efter skønsmandens svar på spørgsmål 9 og 11 i erklæring af 31. januar 2011 sammenholdt med skønsmandens forklaring lægger landsretten til grund, at branden skyldes varmelegemernes utilsigtede antændelse af fritureoliedampe, og at der som følge af den forkerte samling af friturekogeren var en øget brandrisiko, fordi varmelegemerne var placeret tættere på oliens overflade, end de ville have været ved korrekt samling af friturekogeren. Det anses på den baggrund for bevist, at den forkerte samling af friturekogeren var årsag til, at olien brød i brand som sket og medførte skade på grillpavillonen.

12 Friturekogeren blev efter det oplyste solgt som en integreret del af grillpavillonen, der var til erhvervsmæssig brug, og der medfulgte ved leveringen en betjeningsvejledning med en enkel instruktion i korrekt brug herunder samling af friturekogeren. Der er ikke ved skønserklæringerne sammenholdt med skønsmandens forklaring ført bevis for, at friturekogeren burde have været godkendt efter normen DS/EN Der er heller ikke ført bevis for, at producenten eller Haaning A/S på det tidspunkt, hvor grillpavillonen med friturekogeren blev leveret, havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren havde været mulig årsag til brande i andre tilsvarende friturekogere. Det er herefter ikke grundlag for at fastslå, at friturekogeren på grund af en konstruktionsfejl led af en defekt, da den blev bragt i omsætning. Betingelserne for at pålægge Haaning A/S erstatningsansvar er derfor ikke opfyldt. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom med den ændring, der følger af Vestre Landsrets kendelse af 2. december 2009 vedrørende sagsomkostningerne for byretten. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Tryg Forsikring A/S betale sagsomkostninger for landsretten med i alt kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Beløbet er uden moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der for landsretten har været foretaget syn og skøn. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, der følger af Vestre Landsrets kendelse af 2. december 2009 vedrørende sagsomkostningerne for byretten. Tryg Forsikring A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til Haaning A/S med kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8 a.

13 Fabrin Astrid Bøgh Trine Børsen Smedegaard (kst.) Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 2. april Tommy Brogaard sektionsleder