MAG. ' Det er min eneste last' Mig. mit Magasin. succeser på papir (inkl. denne) Tal sælger. 8 redaktører gør status. + Soulaima Gourani + Claes Bang

Transkript

1 MAG 2012 ALT OM MEDLEMS- OG KUNDEMAGASINER LIGE NU 8 redaktører gør status Magasinet skaber sammenhæng Interview med kommunikationsdirektør Morten Peick, Rambøll 12 LÆS OM: succeser på papir (inkl. denne) Tal sælger Mig & mit Magasin Stjernekokken Paul Cunningham er vild med magasiner: ' Det er min eneste last' + Soulaima Gourani + Claes Bang mag OKTOBER 2012

2 Klummetitel BILLEDKAVALKADE * 5 $, 6 ) 5 ( (. 2 6 ( 1 / 2 6 MEDLEMSMAGASIN FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING / NR. 11 SOMMER 2010 MEDLEMSMAGASIN FOR FSR DANSKE REVISORER NUMMER 11 / 2009 / SIGNATUR JUNI 2012 NUMMER / 2 GRATIS 6.c1(6 6g56$ (9(1(0$1*60$*$6,1 $8*86, ET MAGASIN FRA FAIRTRADE MÆRKET DANMARK FAIR mennesker, mad og miljø k PROFILEN UDDANNELSE Staten har fået ny revisor statsautoriseret revisor Lone Strøm kan nu kalde sig rigsrevisor s. /30 Cand.merc.aud.uddannelsen er blevet et populært studium. Over 500 blev optaget i år VÆKSTKAUTION Korrekte likviditetsbudgetter giver medvind, når Vækstfonden vurderer ansøgninger om Vækstkaution TIL 14 s. /16 s. /20 Bedre ledelse skaber bedre medarbejdere skaber... drømme desserter s. /22 MEDARBEJDERE Kaffepausen: fra Era Ora Caroline Henderson Sarah Zobel Kølpin Maibritt Saerens Asger Aamund Therese Glahn Claus Meyer Interview med ledelseskonsulent Pia Palm om ledelse i partnerdrevne virksomheder Passion Om lidt bli r her larm... Thure Lindhardt! kreativitet Initiativ OPSKRIFTER: SOMMERFROKOST MED FAMILIEN ØKO-PØLSEMAND FORNYR SIN BRANCHE #08 VM-HOLDET SCORER PÅ ØKOLOGISK BRÆNDSTOF TEST BLEV TIL FEST... i Nicaragua Fremtidens supermarked Omhu Lydighed 6)&)''% *-32% 4d DXJXVW SHOPPING Rejsen til Las Vegas Intellekt *SXS )VMG &VSQW Copenhag 1%01h *)8-:%0)2 Marie på 6 år fik lov til at gå amok i økologisk vaniljeis: - NÖJE L - KULTUR Sid / 1928,)6 311%6 (%2.8/85 (9(1(0$1* b9/,1*$5,36 6.c1(.g3(1+$01 TEMA Sparer du nok op? T il er økolog SEPTEMBER 2011 diabetes pension Ma sinet der holder dig opdateret om din pension Hvad får du og hvad får du brug for MEDLEMSMAGASIN FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING / NR. 10 FORÅR 2010 NR.1 APRIL 2010 AMNESTY JORD & VIDEN KOM pension mennesker, mad og miljø August 2012 Nr. Årgang 15 MEDLEMSBLAD FOR AMNESTY INTERNATIONAL NR 2 MAJ 2010 M AGASINET Ma sinet der holder dig opdateret om din pension magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 64 / juni/ 2012 ÅBEN DØR FOR ERHVERVSLIVET DELTAG I NYT ALUMNENETVÆRK Hvid raps er godt på vej PROGRAM FOR EFTEROG VIDEREUDDANNELSE FÆNGSLET PÅ UBESTEMT TID I FRONTLINJEN FOR AMNESTY PROFESSOREN OG FORFATTEREN KOM MED TIL LANDSMØDE Ikke-kriminelle asylansøgere sidder fængslet i månedsvis i Ellebæk. Interview med Amnestys researcher, der var i forreste linje i Gaza. Eva Smith og Stig Dalager diskuterer retspolitik og udlændingedebat. Husk at få årets vitaminindsprøjtning på Amnestys landsmøde i april. som ny grønsagsserie DISKRIMINATION OG RACISME I Side 4 DET NYE EUROPA GUIDE TIL SÆSONENS ØKO-ØL LÆKRE OPSKRIFTER PÅ FORÅRSMAD TEST AF MINIMÆLK TANDLÆGER KAN IDENTIFICERE PATIENTERS RISIKO FOR APOPLEKSI PÅ VEJ NED? KØER NY RAPPORT: AMALGAM HAR IKKE SKADET KLINIKPERSONALE Tema om lavt blodsukker SIDE Pengene vokser ikke på træerne men med træerne ud af 10 køer kommer aldrig på græs, men det gør de økologiske: MED HØJT TIL LOFTET T E M A OM K R O P O G K U LT U R LÆS TEMAET OM INVESTERINGERNE DER VOKSER DOVENKROPPEN SKAL TUGTES TEMA OM ØKO-KØERS VELFÆRD TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL MAJ 2009, ÅRGANG INTERNATIONAL HR AT VÆRE GOD TIL DET RIGTIGE DET ER IKKE NOK, AT DE ER GODE. DE SKAL VÆRE VIRKELIG GODE SPROGSTRATEGIEN SKAL MED I HR-STRATEGIEN Rådgivning Retten til at være fed, grim og doven er uigenkaldeligt tabt. ØKOLOGISK / SENSOMMER 2009 NR. 1 FORÅR Værd at vide 12 Beskæftigelse 16 NR. 1 MARTS 2011 ALUMNEMAGASIN UDGIVET AF AARHUS UNIVERSITET N R. 2 s e p te m b e r AMNESTY Udenlandske vikinger Humlebier på farten Årets æresalumne MEDLEMSBLAD FOR AMNESTY INTERNATIONAL NR 1 FEBRUAR 2012 MAGASINET R Ø D E KOR S NR. 04/2 011 HANDICAP NYT 9 TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD AUGUST 2012 NR. 3 JUNI 2012 PINK KVINDEHÆR GIFTEN I ABIDN BOSÆTTERNE I HEBRON KOM MED TIL LANDSMØDE Mød Gulabi Gang Indiens kvindelige vagtværn mod voldelige mænd. Fem år efter giftkatastrofen i Elfenbenskysten lider indbyggerne stadig. Israelske soldater bryder tavsheden om overgreb mod palæstinenserne. Amnestys landsmøde sætter fokus på det arabiske oprør og våbenkontrol. S TA D I G V E R D E N S LY K K E L I G S T E F O L K? FREMTIDENS DANMARK 5. marts årgang Dansk Psykolog Forening CYKLEN ÅBNER DØRE HÆNDERNE OP! REGNTØJ TIL DINE SKO Eventyreren Tore Grønne bliver budt ind i hjem over hele verden fordi han er på cykel. Hvornår skal hænderne op og ud? Vi giver en guide til godt tegnsprog i trafikken. Skoovertræk er ikke kønne. Men de skåner dit fodtøj i en sjaptid. Vi anmelder tre mærker. SIDE 4 SIDE 18 SIDE 22 SIDE 24 Skal elske du hade eller SALT? SIDE 12 Hvert tiende tilfælde er af odontogen oprindelse FOR HJÆLPEMIDLER MEDLEMSMAGASIN 6 SINUSITIS STOR MESSE VI TA R EN TAXA Prisvindende hollandsk cykeltaxa har plads til et håndboldhold. Plus udskifter. Vinter årgang DANISH DENTAL JOURNAL ÅRGANG 116 KUNDER Team møder anerkendelse TEMA: DET ARABISKE OPRØR KIRSTEN HJÆLPER Mærk vejret Kagenpådagen SIDE 4 HYGGELIGT FILIPPINSK RESORT MED PLADS TIL KØRSTOLE Tro flytter bjerge Kærlighedens smerte Råt for usødet Placebo udfordrer: Hjertelægen siger, at alt er normalt og så forsvinder brystsmerterne. Vold i parforholdet er en grim ting. Er det så overhovedet tilladeligt at tilbyde parterapi? Utilpassede unge på behandlingshjem får det på den hårde måde. Men der findes andre måder. SIDE 11 SIDE 12 SIDE 18 s. 48 Tv-meteorolog Anja Fonseca cykler 40 km til arbejde og får vejret ind under huden. Bliv vinterklar KATASTROFER KAN FOREBYGGES Tre psykologer udgør Det børnepsykologiske team i Aalborg. Efter en testperiode var kommunen overbevist om deres koncept. BØRN I GAMBIA ALUMNEMAGASIN UDGIVET AF AARHUS UNIVERSITET NR. 1 3 / 2 8. J UNI / FOLKES KOLE N.DK TIL SIDE 16 LÆRERNE KÆMPER MOD VOLD Brrr... låsen er frosset fast, og tæerne er som istapper. Vi klæder dig på med tips og lune gevandter. Kom med kronprins Frederik på feltarbejde i Mozambique hapser TEMA SIDE 8-15 Gæstemad i én mundfuld side 8 gourmet med rødbede Hver sjette lærer har været udsat for vold og trusler i løbet af det seneste år. For Jens Andersen betød det et farvel til folkeskolen. Læs tre læreres beretninger og fakta fra Folkeskolens undersøgelse. side 24 BØRST TÆNDER OG UNDGÅ KRÆFT Medierne fordrejer forskningsresultater til tabloidnyheder Sinusitis Oro-antral fistel Benignt fibrøst histiocytom TEMA SIDE 10 og irma å Prosa b l a d e t 04 :12 Ergoterapeuten De it-professionelles fagblad 1 Januar 2012 BUSIN E S S Tema: Singularitet Når computer og menneske smelter sammen. " ( " 4 * / & " - ( 0 (. " 3, & 5 * / ( q / 3 q Aktiv hele livet Ergoterapeuter bliver en efterspurgt gruppe i forhold til at løse opgaven med at sikre sund og aktiv aldring Side 28 side 1-23 Så er det nu! Søg Udviklings- og forskningspuljen fra OK 11 Side 5 60 år med Cotec Side 9 Ergoterapeut i skadeambulatoriet Side 10 TIL MEDLEMMER INKJET I FARVER BULDRER FREMAD Dialog og åbenhed banede vej for lønreduktion Augmented Reality (AR): QR-kodens afløser? Angry Birds flytter ind hos HTML5 side It-fagets Pension ser dagens lys s. Prøv AR med det samme: 1) Hent Layar -app en via din smartphone. Eller scan QR-koden herunder. 2) Åbn Layar og kig på bladets forside gennem skærmen på din smartphone. 3) Se forsiden komme til live i skikkelse af Ida Genbrug fra GA s tryksagskampagne. Anmeldelse af Steve Jobs biografi s. 28 The Chair et dansk møbel-ikon på verdensplan De danske møbelproducenter finder sammen om salg og markedsføring i en tid, hvor krisen har tilføjet branchen drøje hug. Konceptsalg vil blive mere og mere udbredt. Tema side Stort løft til dansk ergoterapiforskning TEMA SYNERGI MELLEM TRYK OG WEB Enstolerenstolerenstoler Arbejdsliv Side 6 Arbejdsliv Gode Sider Portræt Six-Pack Enestående tilbud Hot hobby Flydende juleknas Dårlige kunder er stadig tabu Side 22 A-kassen anbefaler seks ugers selvvalgt uddannelse Side 28 Han bruger chili som CRM-værktøj Side 50 Højsæson for portvin, sherry og julegløgg Side 56 Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland HER BOR FREMTIDEN SJOVERE HOS NABOEN YNDLINGSSTEDER TEST: CYKELKURVE Bicycle Innovation Lab er Danmarks første kulturhus for cyklisme. Førertrøjen er røget. Schweiz og Tyskland er bedre end os til cykelferie og oplevelser. Syv cykelrejsende tager dig med til særligt gode steder at cykle i Europa. Hvilken kurv er bedst til indkøb? Vi prøvekører fem hverdagscykelkurve. SIDE 8 SIDE 23 SiDE 24 SIDE 28 Forår årgang LE A D LT LØ M N MAGASINET nr. 1. januar 2011 nyhedsmagasin om mejeribranchen mejeri LÆS FØR DU HANDLER { september 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } FROSSET IMAGE ET MAGASIN FRA FAIRTRADE MÆRKET DANMARK Pristjek på [SIDE 10] færgeruter ISS-direktør: Alle skal have en fair chance SIDE 18 4 mad Lomper og limpor/ Nordiske brød kaffeeksperter giver tips Uddannelse af ledere halter 46 Side 14 forbrug Mest til spil/ Børn og mobiler Få ti gode grunde til at smile [SIDE 46] børns motorik miljø Guld og grus/ Det bruger du Vigtigt med en tidlig indsats Side 52 Sig, men vær fair Mød ventureboss Ulla BrockenhuusSchack TEMA OM Side 18 Bryllup: [SIDE 36] AW][d A`eb[d CWZ[d L_d[d på en mark i Chile Ny bog: OVERFLADEANATOMI Sommerskole i Paris Sarah Zobel Kølpin Fanø med vinden i ryggen 2 ; 2012 A FSPÆNDING, KROP OG PSY KE :(5. t +(5 : t ;,(;, 9 t < +. 0=,; (- +(5 : 2 : 2 <, : 0 33, ) < 5 + GRATIS NR. DECEMBER-NUAR ÅRGANG Stå til søs & ta cyklen med TABU OG TURNÉ Når dansk børneteater turnérer i udlandet, støder teatrene på mange forskellige tabuer, som de må forholde sig til, uanset om de er globale, regionale eller lokale NUMMER 12 / 2010 / MEDLEMSMAGASIN Læs side 12 ANMELDELSER PÅ NETTET Først pillede Politiken teateranmeldelserne af nettet. Nu er de tilbage. Men måske er det et spørgsmål om tid, inden alle aviser tager penge for dem. #04 Finansforbundets magasin nr. 02, 2010 Bankernes troværdighed er styrtdykket under krisen. Ord og handling skal i langt højere grad hænge sammen, mener kommunikationseksperter PENGE TIL SMÅ TEATRE Københavns Kommune dækkede ikke bare hullet efter statens faldende tilskud, de fandt også ekstra penge. Bare ikke til Grønnegårds Teatret, der mister støtte. ER O MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE Kunsten at løbe en kalkuleret risiko ;j_a _ kdz[h]hkdz[d Sandheden fra kunstnere, pølsemænd og politikere SiDE 12 FÆLLESSANG OG FAGLIG DEBAT TILBAGE TIL CAMBOD Der skal ske noget På spanden! PORTRÆT AF SKÅNEMEJERIER SIDE 12 KULTURPRISEN TIL BENNY ANDERSEN SANNE BUHL ER IVÆRKSÆTTER : tema: fordøjelse Sporbar mælk til Sverige, Danmark og Finland Hver femte dansker lider jævnligt af forstoppelse, men går stille med problemet. Samvirke tager trykket af et stort tabu side [SIDE 14] Fannikker cykler mere end de fleste. Til færgen. Til skolen. Eller bare den vej vinden blæser. Mere billigmælk i posen Tema DRIKKEMÆLK side -10 VI SAMLER OP PÅ ÅRET, DER GIK SIDE KARL BILLE LAVER FILM OM KUNSTNERE I PHNOM PENH BUSI N E S S LISSABON PÅ TO HJUL GUIDE: CYKELFORSIKRING PEDALKRAFT - TAK! 14 små cyklister med en tidligere jægersoldat som bagtrop = tryg skolecykling! En cykelby spirer! Perfekt måde at opleve byen hvis du kan finde cykelstien! Dækker din basisforsikring, når tyven slår til? Eller har du brug for en cykelforsikring? Den legendariske T-shirt er tilbage. Et must for cyklister. Naturligvis til medlemspris. SIDE 14 SIDE 18 SIDE 22 SIDE 30. " ( " 4 * / & " - ( 0 (. " 3, & 5 * / ( q / 3 q #06 Teknikeren MEDLEMSMAGASIN Teknisk Landsforbund // kreative specialister Side teknikere opsagt Farvel til Lindø SIDE 10 TL vandt i Højesteret Sejr for ligelønnen EKSTRA F ER STO LYD BILLED KIG EFTER EN ELBIL VELKOMMEN Det er belastende, når man møder en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu ikke til julefrokost i år. Benny Paulsen tillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss FUP & FAKTA om en cykelhjelm FRIE Funktionærer APRIL 2010 I OKTOBER 09 BØRN TA R CYKELBUSSEN Efterår årgang VIDEO ldresage AMNESTY n.dk/nu MEDLEMSBLAD FOR AMNESTY INTERNATIONAL NR 2 JUNI 2012 Magasinet om dit individuelle arbejdsliv billedserie: FØDSELSHJÆLPER I ETIOPIEN JERNFLODEN TIL MEXICO SKIBET ER LADET MED NÅR BØRN DRÆBER BRUTAL BESKYTTELSE Våben flyder fra USA til Mexico, hvor er dræbt siden Danske rederier sejler våben til undertrykkende regimer i Mellemøsten. Interview med Ishmael Beah, der var børnesoldat i Sierra Leone i to år. Svensk sikkerhedsfirma anklages for at skjule grove overgreb i Peru. REGION SYDJYLLAND: NY BESTYRELSE I ARBEJDSTØJET SÅ MEGET KOSTER DET AT SKIFTE BANK Bente fik sin ret: NIELS COBSEN BLEV TAGET AF GESTAPO EFTER 3 ÅRS KAMP ER JEG LETTET GODE RUTINER der skaber succes Alle har noget at sælge KLIMATOPMØDE teknikere varmer op Vælg de rigtige lygter #FDLZ ÆS Hvid boxer Smørum Anne Marie Helger: De kan være til medarbejdere, kunder eller medlemmer. De kan læses eller fås gratis derhjemme, i butikken eller i dueslaget. Det handler om magasiner, og magasiner kan noget særligt, hvis de er lavet rigtigt. Derfor fortjener de noget opmærksomhed. Så enkelt er hovedbudskabet i den nye markedsføringskampagne fra Business Danmark, hvor du bl.a. kan møde kyssende teenagere og en boxer med høj hat og guld-monokel side 8 SIDE 11 Tryg på cykel Overblik Det er sikrere at cykle nu end i gamle dage. Er det også tryggere? TEMA SiDE 8-15 Viden Arbejdsliv Viden Faglighed Vækst-eventyr Klynge-salg Salgsproces Sådan bliver du en bedre sælger Side 6 Dansk cleantech er i medvind Side 16 Sælger for fire virksomheder Side 40 Mange blinde pletter i salget Side 46 IAÉZg Ò`hZg [dghkvgzih Ón KZhi_nh` [Vb^a^Z WV\ \avhhjxxzh CnjYYVccZi i^a VgWZ_Yha³h]ZY NR. 6 AUGUST 2012 EDLF EUROPEAN DIABETES LEADERSHIP FORUM COPENHAGEN 2012 TILLÆG Nummer 04 / juni 2011 OM DIABETES CE KONFEREN Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening IN DIED FROM DIABETES 4.6 MILLION PEOPLE DYING FROM THE TOTAL OF PEOPLE THIS IS MORE THAN AND TUBERCULOSIS. HIV/AIDS, MALARIA KOFI ANAN, EDLF COPENHAGEN 2012 diabetes SKOV& LAND MAJ 2012 ULLA FIK FØLESANSEN TILBAGE Håb med ny operation Side 26 DÅRLIG NÅL? Få guide til, hvad du gør Side 20 TRYK OG WEB: EN RENÆSSANCE FOR TRYKSAGEN IKKE ÉT FEDT Professor giver sunde råd Side 42 TEMA Støt børn med diabetes TÆTTERE PÅ MODTAGEREN Foto: Martin Bubandt, Jesper Rais m.fl. Skriften skaber identitet - og furore I krydsfeltet mellem tryk og sociale medier Vigga, 6 år, er ansigtet på landsindsamlingen den 3. juni Side 12 FORSKNING Hold 12 er parat Side 4 Naturpleje med værdi for fremtiden Side Gå på opdagelse i Med godt skal ondt fordrives b r e v e f r a l æ s e r n e k u l t u r k o n k u r r e n c e r s k a f e t HOLD KARRIEREN I KOG SIDE CHRISTIAN BITZ, ERNÆRINGSEKSPERT OG FOREDRAGSHOLDER: TEMA: DE GLOBALE VÅBENKØBMÆND + m e d l e m FRIE Funktionærer er en forening Årets Funktionær 2012 Nyt fra Lønsikring Sådan får du det bedste ud af arbejdslivet Hvis dagpengeretten er opbrugt i 2. halvår 2012 Konference 2012 kano&kajak Magasinet 02 SOMMER 2012 Fodbold i Napoli Derfor elsker vi Chicago EN VERDEN AF MAGASINER Sommerflirt med Gotland dansk kano & kajak forbund NR. 3 JUNI 2011 Langs Algarves kyst Knock Out Sprint tilbage i Silkeborg Efter et års fravær er den populære sprintkonkurrence tilbage på åen foran Papirfabrikken i Silkeborgs centrum. S. 34»16 gamle stenhuse ligger spredt rundt på bjerge, på marker og ved havet.«p ORT R Æ T K U R SU S A N M E L DE L S E Lars Skytte Kajak retreat Baltic X2 Banede vejen for ungdomsafdeling i Hellerup Kajakklub s.10 Hanne Grethe Pedersen kombinerer kajak med selvudvikling s.40 Magasinet Kano & Kajak har testet Max-Kayak.dk's nye "kassevest" s.30 Den 2500 hektar store familieejendom Domaine de Murtoli på Korsika er et usædvanligt hotel ALEXANDER HAR TYPE 1-DIABETES - men klarer sig uden insulin. Side 36 DA N S K E S KOV - & L A N DS K A B S I NG E N IØR E R O G H AV E - & PA R K I NG E N IØR E R Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland Tekst 06 HK KOMMUNAL BLADET 16. MAJ I29I06I2012 For ansatte i kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder LÆS FØR DU HANDLER { juli 2012 pris: 39,- kr. g Ergoterapeuten 05 :12 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 31. MARTS 2011 #6 DECEMBER N U M M E R 2 M A J Å R G A N G 1 0 G R AT I S /S ] NBK >RXRdZ_Ve W`c ^VU]V^^Vc RW 5[ W forbrug FINGEREN PÅ AFTRÆKKEREN Sådan lykkes det/ Det kræsne barn spiser side 30 Side 16 sidekick til grillen miljø Dyret skal dø/ På sneglejagt Sommerens tilbehør side 14 Side 5 2 Den trykte presses fremtid ligger i hænderne på avisbestyrelserne. Der sidder forbavsende mange landmænd. Godsejer og hofjægermester Peter Skak Olufsen er en af dem. sundhed Nordisk og nemt 5 Pakken er krympet/ Hvor blev smørret af? Side 20 side 50 sommermad FOKUS. Det giver selvtillid at fokusere på sine styrker. 3 &SIWFSWTKVSJTU QÌ BVUPW SLTUFE tema: kage Ja tak! 5&." ]VcV U[ WVcV d\r] d`^ =RZ]R AVUVcdV_ fu Z UV ^Z_UcV gzc\d`^yvuvc YgZd Z\\V ^RddVRcSV[Ud] dyvuv_ d\r] SZUV dzx WRde Med opskrifter ;@3D : D> q G :C< D q 52? : < E < C :D6<@>>F?:< 2E `cu`^^v SRccZVcVc da _UVc SV_ > U U[ WVcV ^VU [`S Z V_ ]Z]]V gzc\d`^yvu :_evc_veeve X c gzc\d`^yvuvc d csrcv Kagen i børnehaven og skolen er afskaffet, men på kontoret er rouladen en menneskeret. Samvirke fanger de voksne med fingrene i småkagedåsen side FAMILIEFAR PÅ HEROIN MASTER I UD- SOCIALRÅDGIVERE SATTE BØRN I BØRNEHAVER ØKONOMI / TEGNEBOG / AFDRAGSFRIE LÅN / KRISE / RISIKOVILLIGHED / CARSTEN KOCH / SNYDT / ÆLDRECHECK BUDGETKONTO / GRÅDIGHED / BANKBOG / PRANGERPUNG / VÆRDIPAPIRER / PENGEKUNSTNER / GEVINST / PENGE KURSUDSVING / KASSEKREDIT / TRYGHED / INVESTERINGBEVISER / MYBANKER.DK / 0,00 / GARANTBEVISER HATTEN I HÅNDEN / NEDSPARINGSLÅN / PENGEINSTITUT / OVERRASKELSER / NETBANK / FRIVÆRDI / OVERSKUD FORMUE / KAPITALPENSION / JULENS GLÆDE / GÆLD / RÅDIGHEDSBELØB / SPOTPRIS / BANDITTER I HABITTER OPSPARING / GYNGER OG KARRUSELLER / AFVIKLING / MADRAS / UNDERSKUD / OLAF NORUP CHRISTIANSEN: FÆRRE UDENLANDS TVANGSAUKTION y o g a 2 b mag 2012 b iler t o r sk sepp pio n t ek spr o g r ø g t er FRANSK ER YT TEMA OM DE KRISERAMTE FREMMEDSPROG 6 8 MEDLEMSTILBUD Tips om bedrageri kan være ulovlige Spændende og gratis kurser Film dig til nyt jobxxxxx Faglige indspark på Fag & Fremtid 9 LØNNEN SAKKER BAGUD Gymnasielærere taber på lokalløn KAMPEN OM UNDERVISNINGSMINISTERIET Generalister truer fagligheden 1 Fagligt kernebegreb i ergoterapi 2 Citat: Tan Turell 3 Slogan for Aarhus Kommune 4 Seneste slogan for Nokia 5 Borgeren fungerer, når hverdagen fungerer 6 Slogan for Frederiksberg Kommune Domænenavn 8 En afgørende faktor for vellykket rehabilitering 9 En god by at leve i kr y d so r d mag

3 BILLEDOPSLAG Mig &mit Magasin Se hvordan vi g jorde på forrige side 34 b MAG mag 2012 INDRE KØBENHAVN MANDAG KLOKKEN 14 PAUL CUNNINGHAM Jeg køber en helvedes masse magasiner. Det er min eneste last her i livet. Jeg bruger dem til at holde mig opdateret og være et skridt foran inden for mit fag. Et rigtigt magasin skal man kunne bukke og folde. Det bliver også kun bedre med tiden, når det bliver fedtet og slidt at se på. Jeg ved godt, at jeg lyder lidt som en gammelfar, men jeg kan godt lide at slappe af med et magasin. MAG mag FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN INDHOLD Morten og den store fortælling Hos ingeniørvirksomheden Rambøll er magasinet en vigtig del af kommunikationen. Kommunikationsdirektør Morten Peick ser det trykte magasin som den mest effektive kanal til at fortælle historier med mange lag og stemmer. Stort interview s 12 Sorte Santa Amerikanske Esquire lavede ikoniske forsider i 1960 erne. Kom ind bag kulissen og lær noget om samarbejde s 30 Fra idé til i dag Fra første skitse til færdigt arbejde s 32 Verden ifølge redaktøren 8 redaktører ser fremad s 20 5 Mig & mit Magasin Mød skuespilleren Claes Bang, konsulenten Soulaima Gourani og kokken Paul Cunningham s 8, 18 & 34 Vind et års abonnement på dit yndlingsmagasin se side Se mere om magasiner på tryksag.dk Artiklens anatomi Lynkursus i godt redaktørarbejde s 24 magasiner der virker Fagblade, kundeblade, medlemsblade. Effekt i hårde tal s 10 Redaktøren vs. læseren Natur&Miljø er en vigtig grund til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Redaktør Kristian Ørsted Pedersen møder læser Rune Kjærgaard Lange s 26 LÆSER: Paul Cunningham, kok på den roste Henne Kirkeby Kro i Vestjylland. Født i Essex, England. Har tidligere været knyttet til Formel B, Hotel Plaza og The Paul. Har skrevet bogen Paul Food, som udkom i 2010 på Politikens Forlag. paulfood.dk MAGASIN: Lucky Peach er et amerikansk undergrundsmagasin om mad, der udkommer fire gange om året. Hvert nummer fokuserer på et enkelt tema og udforsker dette tema gennem essays, kunst, fotografering og opskrifter. mcsweeneys.net VS. Bagsiden: Skal vi ikke bare gå online? Kolophon (græsk) = top eller øverst (vi har nu sat den i bunden) Fordyb dig! Dette magasin er en hyldest til magasinet. I tekst og billeder undersøger vi, hvad et godt magasin er, og hvordan det virker, når det virker optimalt. Kommunikationsdirektør Morten Peick fra Rambøll bruger magasiner som en integreret del af ingeniørvirksomhedens kommunikation. Og har succes med det. I viften af kommunikationskanaler har det trykte magasin sin egen unikke plads. Som Morten Peick udtrykker det, handler magasinet om sammenhæng. Magasinet er et af de bedste medier til at skabe sammenhænge for læseren. Det giver mulighed for at fortælle historier med dybde og kompleksitet. Den tid er for længst forbi, hvor magasinet skulle løfte hele kommunikationen for en virksomhed. I dag bør det indgå i et samspil med Kolofon LEDER Udgiver: Den Grafiske Branche Ansvarshavende redaktør: Anne Birkelund, Grafisk Arbejdsgiverforening I redaktionen: Martin Trasmundi Alrø, Michael Brochmann og Søren Knudsen Korrektur: Marie Raun Knudsen Copyright: Den Grafiske Branche Tryk: Cool Gray Papir: Multidesign Original White 150/240 gr. Redaktør: Julie Bondo Gravesen / Datagraf Grafisk tilrettelæggelse og illustration: Lars Andersen, Tine Permild og Martin Schulze / Datagraf Forsiden: Paul Cunningham fotograferet af Thomas Steen Sørensen ISBN: andre medier og bruges til det, det egner sig så glimrende til: fordybelse. Vi håber, du har lyst til at fordybe dig i det magasin, du sidder med. Læs det, gem det, tag det frem igen. Det er skræddersyet til formålet. Kommunikationschef, Grafisk Arbejdsgiverforening TAK Uden jer var det aldrig gået Majken Sørensen /Psykomotorik Brian Pabst / Fagbladet 3F Morten Peick / Rambøll Soulaima Gourani Claes Bang Paul Cunningham Thomas Steen Sørensen / Colorrange Tommy Heisz Lene Lundgaard / HK Kommunalbladet Kent Kristensen / Ny Viden Lisbeth Maindal / Ergoterapeuten Tina Rønhøj /Fodterapeuten John Larsen / DTL Magasinet Michael Thorberg / Beboerbladet Christian W Larsen / Markedsføring Ulrik Norup Jørgensen / Røde Kors Magasinet Peter Nordholm Andersen / Økologisk Tom Ekeroth / Danske Kommuner Pia Thorsen Jacobsen / Samvirke Mogens Tanggard / Magisterbladet Sanna Kjær Hansen / Ældre Sagen Nu Øjvind Hesselager / Journalisten Anne Krogh / Dansk Golf Kristian Ørsted Petersen / Natur&Miljø Rune Kjærgaard Lange Karen Gahrn / Ud & Se Peter Fabricius Natalie Mossin Harold Hayes George Lois Sonny Liston Nana Reimers Jacob Nielsen 4 b mag 2012 mag

4 INFORMATIONSGRAFIK Konkurren c Det her er et MAGASIN Den pub kat on du s dder med hånden er avet efter a e magas nkunstens reg er Det er et for øb det fungerer som et stykke mus k e er et eventyr Det ha et stæ kt ans ag et fo øb m dten med fo dybe se og en udton ng med me e et stof hen mod s utn ngen MAG MA A 2012 m m ů )WPSEBO PQO S FH I FGGFLU BG NJO O TUF LBNQBHOF ů )WPSEBO LPNCJOFSFS FH EFU USZLUF NFEJF NFE EFU FMFLUSPOJTLF ů )WPSEBO TLBCFS FH OZU MJW UJM USZLTBHFO ů #FMBTUFS QBQJS PH USZL NJM FU ů )WJMLF TUZSLFS IBS QBQJSFU J GPSIPME UJM QD FO UBCMFU FO FMMFS TNBSUQIPOFO 5 12 & m n De veks e me em s o e b ede DET FORHOLDER S G KR T SK T L BRUG AF BRØDTEKST CLAES BANG Jeg læser stort set hele bladet fra ende til anden. Jeg er især glad for de artikler, der beskriver mangfoldigheden i mit fag. Og så er der noget særligt ved at få det på tryk. Det er lidt den samme fornemmelse som dengang, man gik ned for at købe en LP med et kæmpestort cover, som man kunne tage med hjem og læse, i stedet som i dag at downloade det hele fra itunes. 5 FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN BILLEDOPSLAG INTERVIEW & Mig Ingen rubrik... billedet taler for sig selv! LÆSER: MAGASIN: Claes Bang, skuespiller. Har optrådt på film, tv og teater og er bl.a. kendt fra tvserier som Anna Pihl, Taxa og 2900 Happiness. Hans yndlingsmagasin er Dansk Skuespillerforbunds Sceneliv, og læsningen foregår i favoritstolen på altanen eller i sofaen. Sceneliv er Dansk Skuespillerforbunds fagblad om teater, film og tv. Det sætter fokus på skuespillere, sangere og danseres arbejdsliv og følger den kunstneriske og kulturpoiltiske udvikling. Det udkommer otte gange årligt. Oplag SAMVIRKES LÆSERE ER GODE KUNDER Hver måned læser mere end én million danskere Samvirke, der bliver udgivet af FDB. Og magasinet er med til at styrke loyaliteten mellem kunder og supermarkeder. Når familier får børn, begynder FDB at se dem som medlemmer og læsere. I den forbindelse har FDB undersøgt, hvor meget Samvirke er værd for læserne og for butikkerne. Og billedet er klart: En kunde foretager et større indkøb, når vedkommende bliver medlem, har et CoopPlus-kort og samtidig er fast læser af Samvirke. Har man først et medlemskort og tager Samvirke, er man en bedre kunde i butikkerne. Både unge og gamle der læser Samvirke lægger en større del af deres indkøb i Coops supermarkeder end gennemsnittet, siger redaktionschef Pia Thorsen Jacobsen. samvirke.dk Der findes ingen konkrete tal på magasiners generelle effekt. Men her er en stribe succeshistorier, som er til at tage og føle på. 1 pct. af læserne læser alle numre af medlemsmagasinet Dansk Golf, som udgives seks gang om året af Dansk Golf Union. Læserundersøgelser viser, at både læserne og annoncørerne er meget glade for magasinet, og at læserne bruger det aktivt som inspiration til køb. Desuden viser tallene, at 26 pct. bruger mere end en time i gennemsnit på at læse en udgave, og at 55 pct. har købt en vare, som har været omtalt eller annonceret i magasinet. danskgolfunion.dk mit mi m it Magasin Af Tommy Heisz Foto Thomas Steen Sørensen n bro ville ikke spille nogen rolle, hvis ikke den bandt noget sammen. Det ved de alt om hos Rambøll, Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed. Her er man vant til at være en del af en større sammenhæng: Vi arbejder altid ind i en kontekst, og det stiller også nogle helt særlige krav til formidlingen. Det er ofte komplicerede historier, vi skal fortælle, siger kommunikationsdirektør Morten Peick. På glasbordet foran ham ligger den aktuelle udgave af Imorgen. Et magasin, der to gange om året lander hos bl.a. samarbejdspartnere, presse og politikere, og som derfor spiller en nøglerolle i eksponeringen af den store fortælling om Rambøll. I en højtprofileret virksomhed, der hele vejen rundt har en strømlinet og strategisk kommunikation, spiller det trykte magasin stadig en vigtig rolle. E NATUR&MILJØ EN AFGØRENDE FAKTOR UD & SE STYRKER DSB S IMAGE Effekten af DSB s passagermagasin Ud & Se kan måles. En læserundersøgelse fra 2011 viser, at mange læsere synes, Ud & Se gør togrejsen til en bedre oplevelse. En stor del af læserne mener, at magasinet påvirker DSB s image i en positiv retning. Godt 0 pct. har en positiv eller meget positiv oplevelse af magasinet, og de hæfter ord som kvalitet, inspirerende, underholdende, folkeligt og troværdigt på magasinet. Hvorimod DSB får ord som fjern, bureaukratisk, kedelig og "ligeglad med kunderne" med på vejen. Det giver mulighed for at fortælle historier med en dybde og et følelsesmæssigt engagement. Magasinerne gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi bruger vores andre kommunikationskanaler, fortæller Morten Peick. Han taler ikke ud fra en fornemmelse, men ud fra konkret viden. For hos Rambøll er intet led i kommunikationen overladt til tilfældigheder. Konstant måles eff fekten af magasinerne, helt på linje med de andre kommunikationskanaler, Rambøll benytter sig af. Det sker både gennem kvantitative surveys og mere kvalitative input i den løbende kontakt, han og redaktøren har med målgruppen. En effektiv kanal Han samler magasinet op og bladrer i det. Fingrene stryger mod forsiden. Et råt papir. Synlige træfibre, der giver overfladen struktur. Designet er enkelt og gennemført, og temaet om Udkantsdanmark rammes ind med et stilfuldt fotografi. Det er et æstetisk og eksklusivt magasin. Morten Peick har selv en stor passion for magasiner. Det giver ham en god følelse, når han holder magasinet i hænderne. Men han understreger samtidig, at det aldrig må blive den følelse alene, der bliver begrundelsen for at udgive et magasin: Når det trykte magasin er en del af vores kommunikation, er det ganske enkelt, fordi det virker. Beslutningen om at bruge magasinet er taget med hovedet, ikke med hjertet. Vi laver ikke magasiner for at bevare noget, der var engang, men fordi det er den mest effektive kanal til at fortælle de historier, hvor der er mange lag, stemmer og aktører. Selve det, at der bliver bygget en ny bro, er jo slet ikke den interessante historie. Der må også være en refleksion over og en diskussion af, hvorfor vi vælger at have den infrastruktur, som vi har. Der kan være lokale, regionale, nationale og globale cirkler i sådan en fortælling. Der er mange lag, man skal ind til, hvis man skal forstå den store sammenhæng. Og det er lige netop der, magasinet kan noget særligt. Det egner sig bedst til at folde store historier helt ud. Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed Rambøll bruger trykte magasiner som en vigtig del af kommunikationen. Fordi de virker. Kommunikationsdirektør Morten Peicks job går i høj grad ud på at forklare sammenhænge. Og her kan magasinet noget særligt. ÆLDRE SAGEN NU EN DEL AF EN POPULÆR PAKKE Ældre Sagens bladpakke, der består af i alt fire blade, har stor betydning for medlemmerne, og nogle af dem ser bladene som den største fordel ved et medlemskab. Ud af hele bladpakken er det magasinet Ældre Sagen Nu, der bliver læst hyppigst. 83, pct. af medlemmerne læser magasinet. Ifølge en læserundersøgelse lavet af TNS Gallup for Ældre Sagen ser 10,2 pct. af medlemmerne bladpakken som den største fordel ved et medlemskab hos Ældre Sagen. Derudover viser resultaterne, at 5,3 pct. af medlemmerne læser hele bladpakken hver gang. Redaktionschef hos Ældre Sagen Sanna Kjær Hansen er heller ikke i tvivl om bladpakkens betydning blandt medlemmerne. I vores seneste læserundersøgelse kan vi se, at 42,9 pct. svarer, at bladpakken enten har meget stor betydning eller ret stor betydning for dem. aeldresagen.dk Af Martin Trasmundi Alrø fortælling Magasinet kan stå på vores kontorer, og der kan det minde medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster om, hvad vi er for en virksomhed. Morten Peick har siden 2008 været kommunikationsdirektør hos Rambøll. s! F igursat Når en forening skal betale portoudgifter til et medlemsblad i et oplag på stk., er det temmelig rart for redaktøren at vide, om pengene er givet godt ud. Derfor måler Danmarks Naturfredningsforening jævnligt læsernes tilfredshed med magasinet Natur&Miljø. Og det ser godt ud. Den seneste undersøgelse fra juni i år omfatter 563 besvarelser og beretter, at 96,6 pct. af læserne er tilfredse eller meget tilfredse med magasinet. Kun 1,1 pct. er slet ikke tilfredse. Læserne tillægger også det trykte magasin en væsentlig betydning for deres medlemskab. 5,6 pct. siger, at bladet har afgørende betydning, og 29,6 pct. at det har stor betydning. Resultaterne peger på, at foreningen måtte sige farvel til over en tredjedel af sine medlemmer, hvis den ikke havde et trykt magasin. dn.dk dsb.dk Magasinets stemme Som kommunikationsansvarlig har Morten Peick siden 2008 været med til at styre Rambøll ind i en ny tid. Samtidig med at virksomheden har fået et nyt domicil i Ørestaden, har han støbt kuglerne til en lille kommunikationsrevolution. Som vidensvirksomhed har Rambøll haft en ambition om at få en tydeligere stemme i samfundsdebatten. Man ville ikke længere blot være en ak- skuespillerforbundet.dk Nu i negativ! mag på I en kavalkade er alle elementer ens bygget op! 10 b mag 2012 mag tryksag.dk er der viden og inspiration til alle, som arbe der med trykt kommunikation Marketingansvarlige, kommunikationsfolk og er, som arbe der kreativt med markedsføring INTERVIEW Magasinerne gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi bruger vores andre kommunikationskanaler. Morten og den store Fra arabisk: Makhazin Magasiner der virker OVER HALVDELEN KØBER EN VARE VIST I DANSK GOLF ONSDAG KLOKKEN ange eks fo øb og ops ag med me e fa Det har mennesket centrum på fors den og en bærende art ke CAS S E-KAVALKADE CA FREDERIKSBERG 8 b mag 2012 Kom godt i gang med din næste tryksag æ Fo dyb d g & D n N e! 12 b mag 2012 tør, der løste de behov, andre skitserede, men selv være med til at forme den store dagsorden. Og netop magasinet Imorgen har været et af de vigtige værktøjer til at indfri den ambition. Her behandles de store temaer, problemstillinger udredes, og der gås helt i dybden med komplicerede sammenhænge. De journalistiske ambitioner er høje, og derfor lægges der et stort stykke arbejde i ideudviklingsfasen. Som en af de første, indledende øvelser samles der før hvert nummer et panel af thought leaders på det tema, magasinet tager op. De bliver sat sammen med Rambølls egne førende eksperter til en åben mikrofon-session. Et fortroligt rum, hvor alle input, tanker og ideer er velkomne. På den måde får redaktionen fyldt videnstanken op. Det er med til at kvalificere den dagsorden, vi ønsker at arbejde med, og vi får altid nogle aspekter med, som vi ikke selv var i stand til at generere. Og så sikrer vi, at det vi vælger at tage op, også er top of mind hos dem, der skal læse det. For de her videnspersoner er jo også direkte en del af målgruppen. Det handler i virkeligheden om brugerinddragelse, forklarer Morten Peick. Processen med at bringe viden og holdninger i spil i ideudviklingen har også vist sig at have en positiv bivirkning: Det har gjort os skarpere til at formulere, hvad det er, vi egentlig mener som virksomhed. I en travl hverdag med mange håndfaste deadlines, kan det være svært at få samlet opinionsdannerne i virksomheden omkring en dagsorden. Men det kan vi, når vi arbejder tematisk med magasinet. Det tvinger os til at tage stilling og formulere os klart. Det er svært at pege på andre kanaler, der på samme måde kan fungere som nav i sådan en proces. Rambøll er Nordens største ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed. Virksomheden leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas, telekommunikation og management consulting. Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der beskæftiger omkring medarbejdere i hele verden. Virksomheden er til stede i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten. Strategi og nærvær Ud over Imorgen benytter Rambøll sig af et trykt magasin i den interne kommunikation: Viden om. Det er et professionelt magasin med en bagvedliggende strategisk ramme. Vi er skarpe på, hvor det er virksomheden skal hen, og det får vi omsat i nogle historier, der er nærværende for læseren. Det bagvedliggende er altså top-down, men udførelsen er lige omvendt. Det skal eksponeres i gode historier og fortælles i øjenhøjde, fortæller Morten Peick. Præcist som tilfældet er med det eksterne magasin, er det helt afgørende for Morten Peick, at medarbejderbladet har en håndgribelig effekt. For at sikre relevansen over for målgruppen og for hele tiden at blive fodret med viden og historier, er der udpeget et udvalg af medarbejdere, der bliver hørt både i ideudviklingen og i efterkritikken. Og så arbejdes der med at måle, om magasinet gør, hvad det skal. For få måneder siden gennemførte man den seneste måling, og selv om Morten Peick har arbejdet med målgruppen og magasinerne i en del år, så Morten Peick er cand. phil. i litteraturhistorie og har været ansat i Rambøll Danmarks kommunikationsafdeling siden kan han stadig blive overrasket. Fx viste den seneste måling, at mange af læserne ønskede flere artikler, der helt nede på jorden forklarer om konkrete projekter, Rambøll er engageret i. Der er mit blik nok blevet lidt sløret med tiden, fordi jeg synes, vi har været omkring det. Jeg hører jo om alle de projekter løbende, og de er alle sammen beskrevet på intranettet. Hvordan reagerer du på sådan en tilbagemelding? Jeg konstaterer og anerkender, at der tilsyneladende er et umætteligt behov for historier om projekter. Og det er jo egentlig ikke så overraskende. Det er ingeniører, der er ansat i Rambøll. De tænker i projekter fra det øjeblik, de starter på DTU. Det er det, der driver dem. Og når vi så har ladet projekterne glide lidt ud på bekostning af de større historier om samfundsengagement og den slags, må vi tage det alvorligt og lave nogle justeringer. Er du hurtig på aftrækkeren med at lave sådan en justering? Ja, det er vigtigt. Man skal selvfølgelig stole på de koncepter, man selv har formet, og som hænger sammen med den store kommunikationsstrategi. Men hvis en måling viser, at magasinet ikke virker efter hensigten, så skal man også være klar til at foretage sig noget, så det kommer til at virke. Hvor vigtige magasiner end er, så er det en kommunikationskanal, der skal opfylde et strategisk formål præcist ligesom alle de andre kanaler, vi benytter os af. Hvis man er lidt skæv på sit mål og ikke får kommunikeret ordentligt, så må man lave noget om. 14 b mag 2012 mag mag DET KAN BEDRE END NOGET ANDET MED E FÅ OS T L AT FORDYBE OS Det e opbygget af stof ag stoffet ska både kunne op eves af dem som sk mme og dem som ha masse af t d INTERVIEW VOXPOP Det stærke papir Hos Rambøll er det af og til oppe at vende, om papir stadig skal være det foretrukne format. Og der er da også konkrete planer for, hvordan virksomhedens magasiner i et samspil med den trykte version skal introduceres i digitale formater. Men Morten Peick er ikke af den overbevisning, at papiret er på vej ud. Papiret har nogle styrker. En af dem er meget banal, og det handler om, at det er fysisk tilgængeligt i det rum, vi befinder os i. Magasinet kan stå på vores kontorer, og der kan det minde medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster om, hvad vi er for en virksomhed. Det er også fysisk tilgængeligt på den måde, at jeg kan komme i tanker om noget og gå tilbage til det igen. Det er altså noget sværere at genfinde det der link, en eller anden sendte til mig for en måned siden. I det fysiske magasin kan man finde på at læse den artikel, man ikke nåede i første omgang, tre uger senere. Papiret forsvinder ikke ud af din bevidsthed. Det giver magasinet den der "støde-på"-effekt, som man ikke skal undervurdere. Men i den informationsstrøm vi i 2012 befinder os i, gør papiret det ikke alene. Siden Rambøll i 2006 begyndte at arbejde professionelt med magasiner, er markedet skyllet over med magasiner. Og i så- IMORGEN Magasin til samarbejdspartnere, presse, politikere, uddannelsesinstitutioner og medarbejdere. 32 sider Udkommer to gange om året pct. af læserne finder Viden om "virkelig godt" eller "godt". Behovet for sammenhæng Den samme udbytte er det, Morten Peick går efter og forventer, når han selv køber magasiner: Når jeg er ude at flyve, kan jeg godt lide at investere tre timer i at læse to grundige artikler i The Economist om Kinas mineralstrategi i Afrika. Det er et privilegium at have tiden til at fordybe sig helt i et emne, jeg ellers ikke ville forstå til fulde. Men jeg har også en forventning om, at der så falder nogle sammenhænge på plads. Når jeg lægger magasinet fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke selv var i stand til at stykke sammen. Jeg tror på, at mennesker helt grundlæggende har det behov for sammenhængende fortællinger. Magasinet optager en mellemplads. Hvis du ikke har tid til at læse den der bog eller rapport, så kan du i magasinet få den afrunding, den sammenhæng du har behov for. Laver Rambøll også magasiner om fem år? Det tror jeg nok, selv om formatet måske er blevet digitalt. Behovet for de sammenhængende fortællinger, tror jeg i hvert fald, vil blive ved med at være der som et modspil til det høje tempo og den korthed, der er i de fleste sammenhænge. Der vil være et behov for the full story. Men det er selvfølgelig noget, vi løbende diskuterer og overvejer. For mig vil magasinet altid være noget, der fungerer parallelt med andre kommunikationskanaler. Det kan sagtens finde sin plads i hele den mangfoldige medieplatform, så længe det giver mening i sammenhængen. b BILLEDOPSLAG Når jeg lægger magasinet fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke selv var i stand til at stykke sammen. INTERVIEW-KAVALKADE Vi har gemt info om tid og sted på siden! Citat! Holdet bag Magasiner på flere platforme Morten og den store fortælling g på de foregående sider er en klassisk bærende magasinartikel. Her fortæller personerne bag artiklen, hvordan den blev til. LÆSERNE MENER Verden ifølge redaktøren n Vi har spurgt otte redaktører på danske fag- og medlemsblade, hvad de vigtigste tendenser i magasin-verdenen er, og hvor de ser deres magasin om fem år. To ting er sikkert: Frekvensen går ned. Men magasinet har en fremtid. Peter Fabricius, udviklingschef, Silkeborg Kommune Jeg bruger Rambølls magasin Imorgen til at orientere mig om vigtige tendenser i samfundet. Det kan fx handle om offentligt-privat samarbejde, eller hvordan man udnytter ressourcerne mest effektivt. Når jeg sidder ved computeren, bliver jeg bombarderet med information. Det er et flot og gennemarbejdet magasin og et, jeg altid har lyst til at tage med hjem. Det giver mig mulighed for at smække benene op og sidde og læse det hjemme i sofaen, og det er med til at gøre det til en helt anden oplevelse. Hvis det kun udkom digitalt, ville jeg nok ikke læse det fra ende til anden. Natalie Mossin, formand Akademisk Arkitektforening Imorgen er et inspirerende magasin. Der er en god balance mellem det seriøse og det let tilgængelige, så jeg oplever det ikke som pligtlæsning. Det er ikke et nyhedsmedie, men gennemarbejdede og sammenhængende temaer. Måske er det en generationsting, men jeg oplever i hvert fald, at den slags virker bedst på papir. Samtidig understøtter det mit syn på Rambøll som virksomhed. Det intelligente og dybdegående. Endelig hænger det godt sammen med min oplevelse af magasinet som lystlæsning, for når det er på papir, har jeg også mulighed for at tage det med, fx til frokost eller på togturen. ramboll.dk INTERVIEW-KAVALKADE SOULAIMA GOURANI Time er på 56 sider og giver mig mest mulig ny viden på mindst mulig plads. Artiklerne er gennemarbejdede, de taler ikke ned til læseren, og jeg bruger typisk halvanden til to timer på at læse dem. Det er en nydelse for mig at bladre magasinet igennem, og det giver mig et internationalt udsyn, som jeg kan bruge i mine foredrag. (Os selv!) Tommy Heisz, skribent Julie Bondo Gravesen, redaktør KUNSTEN AT LAVE EN KLASSIKER DET HANDLER OM RYTME OG FORLØB Når jeg arbejder med magasiner, tænker jeg på vinklingen og atmosfæren. Peick-projektet er det absolut bærende element i dette magasin vi kommer tæt på et menneske i ord og billeder. Sådan en sag skal have tyngde. Den skal prioriteres pladsmæssigt, billeder og tekst skal have vægt, og den skal disponeres uden slinger i valsen, med fokus på budskabet. Artiklen er traditionelt bygget op med fokus på samspillet mellem tekst og billeder, som er så centralt i magasinet: Vi har en stor åbning med samtalen mellem tekst og billeder. Rubrikken er dobbelttydig. "Den store fortælling" henviser både til artiklens plads i helheden og budskab. Jeg holder meget af at lave magasiner, fordi jeg er med til at fortælle historier. For mig handler det meget om fornemmelse af forløb, rytme, spændingskurve, muligheder for forskellige indgange og så at arrangere stoffet i flere lag, så der er noget for flere typer læsere. Hvis vi startede med et lille billede og en masse tekst, ville man blive træt på forhånd. Vi skal have en blid start, og samtidig skal det store billede få læseren til at stoppe op. Jeg får meget forærende, hvis jeg får det gode åbningsbillede. Peick skal vi have lyst til at drikke kaffe med, men vi skal også føle en respekt for ham. mag Hvad synes jeres læsere om magasinet? pct. af læserne mener, at magasinet er go dt/meget godt. Analysen viser også, at vi har 82 pct. loyale læser. Knap halvdelen bruger en halv time eller mere på magasinet. Time Magazine er et amerikansk nyhedsmagasin, som udkommer hver uge i 5,3 mio. eksemplarer. 4,1 mio. sælges i USA. Time er kendt for sin røde kant på forsiden. Den er kun blevet ændret en gang: Da den fik sort sørgerand efter 11. september. Ch Chefredaktør Øjvind Hesselager, Journalisten, et magasin til medlemmer Jo af a Dansk Journalistforbund Ved I, hvad jeres læsere synes om magasinet? Læserne tilkendegiver i undersøgelser, at de er yderst tilfredse med magasinet, og at de d sæ ætter den fagkritiske dækning højt. DRAGØR MANDAG KLOKKEN 11 time.com 18 b mag 2012 Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Den største udfordring er, at kravene til magasinets kvalitet vokser, fordi web'en bliver mere og mere moden og overtager mere og mere stof. I den forskydning vil ambitiøse journalister, fotografer og grafikere ofte risikere at brænde ud, fordi de vil fastholde den høje kvalitet for at give magasinlæsere optimale oplevelser. mag Print styrker faggruppens identitet Ans Ansvarshavende redaktør Christian W. Larsen, Markedsføring, et magasin til W m medlemmer af foreningen Huset Markedsføring M 15 gange årligt Hvad synes jeres læsere om magasinet? H De e er særdeles positive. 86 pct. af vore medle mmer angiver blad + site som årsagen til, at de e r medlemmer. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Partnerskaber er den store tendens. Hvis medierne ikke accepterer, at deres vigtige partnere (ikke kun kommercielle) deler viden, data og analyser osv., går de kolde på content inden for kort tid. Vi har ganske enkelt ikke råd til at hyre tilstrækkeligt med folk til at fylde blad og site med kvalitet uden partnere. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Journalisten bevæger sig fra at belyse væsentlige dagsordener til selv at sætte dem. Web'en tager den direkte nyhedskonfrontation og dagligdagens perspektivering. Magasinet leverer åndelig føde til store debatter og skubber til alt det, der ikke flytter sig af sig selv. I bedste fald. Om fem år har vi fortsat et trykt magasin, men nogle af udgivelserne er ikke fastlagt på forhånd: de udkommer, når der er særligt behov for det. En større fleksibilitet, hvor nogle numre bryder udgivelsesfrekvensen, skaber øget aktualitet og giver merværdi for læserne. Kort sagt skal papir bruges til det, papir er bedst til det er bl.a. fordybelse på de rigtige emner på det journalisten.dk rigtige tidspunkt. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Mediekonkurrencen er fortsat heftig, så du skal hele tiden arbejde på spændende og interessante opslag i magasinet. Det samme med journalistikken. Den skal være skarp og kort skrevet. Magasinet skal i stadig højere grad skabe egne historier, da begivenheder og nyheder er ude på nettet fra den ene time til den næste. Magasinet suppleres af en meget aktiv nyhedswebservice. Der er en stor vekselvirkning mellem web og magasin, men de to medier lever også hver deres liv. Vore læsere er fortsat meget glade for trykt information. Redaktør Lisbeth Maindal, Ergoterapeuten, et fagblad til medlemmer af Ergoterapeutforeningen Hvilke tendenser ser du inden for magasinområdet? Print går ned i frekvens, og indsatsen øges digigi talt. Spændende. Og udfordrende. Print er jo en vidunderlig ting. Tror ikke den forsvinder, men noget af det vidunderlige skal udvikles og blive digitalt. En anden vigtig tendens er medlemsinvolvering. Hvad er det, et trykt magasin kan? Bladet signalerer troværdighed på en helt anden måde end hjemmesiden. Og det er ikke fordi vore læsere fortæller os, at sitet ikke er troværdigt. Men de svarer igen og igen fordi vi spørger specifikt ind til det at bladet er helt uundværligt for Huset Markedsførings omdømme og dermed begrundelsen for, at de er medlemmer hos os. Blandt mange svarmuligheder vælger fire ud af fem "troværdighed" som den krog, de hænger hatten på. Hvad er det, et magasin på papir kan? Der er et signal i, om du har Berlingske eller Information hængende ud af postkassen. Det samme gælder print, når vi taler fagblad. Fagbladet i print styrker faggruppens identitet og identifikationen med faget. Jeg mener, at man ikke skal underkende, at det ret præcist er det, print kan i langt højere grad end digitalt. Der er et hav af fordele digitalt, men det hele er placeret i det store informationshav, og det, der er dit, træder ikke frem med samme tydelighed som i print. Og så er der bare noget særligt stofligt over print, og for æstetikkens skyld ønsker jeg for verden, at print ikke helt forsvinder. Jeg tror, vi holder print i mindst fem år. Vore læsere er meget print-orienterede. Derfor kan vi også sælge annoncer til print. Men det er logisk, at vi skal have flere onlineaktiviteter de nærmeste år. De medvirker dog ikke til, at print kvæles. Det kan kun markedsforing.dk staten gøre ved at slagte alle tilskud. Hvor er jeres trykte magasin om fem år? Fortsat på tryk, men med nedsat frekvens, fornyet indhold og langt større onlineaktivitet. Vi fastholder annonceindtægter. Der er et signal i, om du har Berlingske eller Information hængende ud af postkassen. etf.dk 20 b mag 2012 Der er ingen tegn på, at interessen for det trykte blad er for nedadgående til fordel for nettet. De separate tilværelser fortsætter. Om der fx kommer flere eller færre annoncer skyldes helt andre ting, som fx den økonomiske udvikling, og om dtl.eu branchen oplever opsving eller afmatning. Magasinet suppleres af en aktiv nyhedswebservice. 11 gange årligt ca mag De ha en den Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Jeg synes, at der er en tendens til, at teksten skal være lynhurtig at gå til, så man med det samme ved, hvad det handler om. Det sker dels ved færre ord, dels ved brug af flere grafiske 20 gange årligt Red Redaktør John Larsen, DTL Magasinet, e et blad til medlemmer af branche- og a arbejdsgiverorganisationen Dansk Transport og Logistik 11 gange årligt gange årligt.000 Åndelig føde til store debatter Soulaima Gourani, virksomhedsrådgiver, foredragsholder, debattør og for fatter. Har rådgivet nogle af de største danske virksomheder om bl.a. strategi, kultur og kundeinvolvering. Har modtaget priserne Rising Star og Talent Redaktør Tina Rønhøj, Fodterapeuten, et magasin til medlemmerne af Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Vi vil gerne give Fodterapeuten et mere nutidigt udtryk og skræddersy indholdet, så det bliver endnu mere relevant og troværdigt for læserne. Når forsiden kommunikerer godt, kan den suge læsere til sig Magasinet skal have sine egne historier MAGASIN: soulaimagourani.dk 16 b mag 2012 Fra latin: Redactus Om fem år udgiver vi efter behov. LÆSER: redaktøre en en Omløbsrubrik Papir skaber troværdighed mit m mi iitt Magasin Lars Boye Andersen, designer DEN FØRSTE SÆTNING TOG TID Effekt. Dokumentation. Empiri. Det var mine nøgleord for arbejdet. Artiklen skulle pege frem, ikke tilbage. Peick er en mand, der elsker magasiner mindst lige så meget, som jeg selv gør. Men det var ikke de følelser, der skulle bære den her fortælling. Det skulle begrundelsen for, at Rambøll laver magasiner: De virker. Et vellykket interview, hvor man får kilden til at investere sig selv, gør resten af processen nemmere. I skriveprocessen brugte jeg til gengæld ekstraordinært lang tid på at forme den første sætning. Den kom til at lyde: En bro ville ikke spille nogen rolle, hvis ikke den bandt noget sammen. Jeg ville finde en sætning, der kunne ramme hele fortællingen ind. Verden ifølge Vore læsere er meget printorienterede. Af Martin Trasmundi Alrø & Mig Thomas Steen Sørensen, fotograf JEG PRØVEDE AT SKJULE HVOR VI VAR Jeg tænkte at fotografere Morten Peick på taget af Rambølls bygning med hele Ørestaden i baggrunden. Men efter briefingen fra redaktøren blev vi enige om, at det var en dårlig ide. Desuden måtte billederne ikke sige "businessmand i glas og stål", selv om Rambøllbygningen som kulisse kaldte på netop dette. Derfor brugte jeg meget energi i forsøget på at skjule, hvor vi var, bl.a. ved at gøre baggrunden uskarp og stille Morten op af en neutral væg. Det var svært at få en blødhed frem i manden, måske fordi han blev fotograferet på sin arbejdsplads og derfor var en Rambøll-persona. Det forsøgte jeg at få ham til at glemme ved at give ham opgaver som at tage jakken af og på. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN VIDEN OM Medarbejderblad 32 sider Udkommer en gang om måneden dan en støj skal man have noget særligt at byde på for at nå frem til modtagernes bevidsthed: Hvis ikke kvaliteten er på plads, er der så meget andet, modtageren lige så godt kan bruge sin tid på. Der skal være et udbytte for den, der får det i hånden. Som afsender skal vi sørge for, at vi har et niveau, der gør det attraktivt at beholde magasinet og måske give det videre til andre. Det gælder både på indholdssiden og på det æstetiske plan. Man skal realisere de muligheder, magasinet rummer. Foto: Nana Reimers virkemidler. Vi er ikke længere gere vant til at skulle bruge kræfter på at læse en tætskreven side. Hvis det ikke er interessant nok, zapper folk jo bare videre, og derfor er det nødvendigt at "lokke" læserne noget mere. Jeg tror, at det både vil eksistere på tryk og til tablets med en masse links til mere viden, tilmeldinger og meget andet. Jeg tror, annonceindtægterne vil være de samme, men ske fra lasf.dk flere platforme. 11 gange årligt Vi holder fast i det trykte magasin Red Redaktør Ulrik Norup Jørgensen, R Røde Kors Magasinet, et magasin til R Røde Kors støtter, presse, mv. 12 gange årligt Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Annonceindtægter og direkte doa nationer er faldet og samtidig stiger distributionsomkostningerne. Derudover distri skal vi også til at omstille os til i langt højere grad at skubbe formidlingen over på online-platforme. Vi arbejder allerede med det, men har stadig en del kilometer at gå. Magasinet g banker anderledes på Lene Lundgaard, kommunikationschef, HK Kommunalbladet, fagbladet for HK ere i kommuner og regioner Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Jeg synes, at magasinerne herhjemme begynder at ligne hinanden for meget. Mange nærmer sig det samme visuelle udtryk og bruger de samme konforme rammer for indholdet. Hvad er jeres største udfordring? Udviklingen vendte i 2008, og siden er antallet af jobannoncer faldet år for år. Derfor overvejer vi antallet af udgivelser. Vi har allerede reduceret antallet af udgivelser, og dette fortsætter formentlig. Udfordringen er at finde den rigtige måde og takt. Vi har udviklet et ugentligt online nyhedsbrev og platforme på flere sociale medier. Fokus på medlemmet Redaktør Brian Pabst, redaktør Fagbladet 3F, et magasin til medlemmerne af 3F Hvad er det, et trykt magasin kan? Vores seneste læserundersøgelse viser, at en stor del af læserne vil miste tilknytning til Røde Kors, hvis de ikke modtog et fysisk magasin. Så det trykte magasin kan skabe en relation til læserne, som de ikke mener, at de kan få via et elektronisk nyhedsbrev. Samtidig giver det trykte magasin os mulighed for at folde nogle historier ud på en helt anden måde, end det er muligt online. Hvilke tendenser ser du? Der er en klar tendens til, at man hvor det er muligt skærer ned på den trykte kommunikation og øger onlinekommunikationen. Intet tyder dog på, at den trykte kommunikation forsvinder helt. Der er klart et marked for den trykte kommunikation, da den kan noget, som onlinekommunikationen ikke kan. Den banker anderledes på end online. Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Fagbladet største udfordring er sammen med den øvrige organisation at fastholde medlemmer i 3F. Det gør redaktionen ved hele tiden at være så tæt på læserne som muligt og skrue et blad sammen, som medlemmerne ne fortsat vil give topkarakter. Hvor er jeres trykte magasin om fem år? Vi udkommer i færre antal eksemplarer og sjældnere end i dag. I stedet har vi skubbet store dele online. Hvad er det, et trykt magasin kan? En af de afgørende forskelle er den fysiske tilstedeværelse, der gør, at læserne så at sige falder over bladet. Når forsiden kommunikerer godt, kan den suge læsere til sig. Hvad er det, et trykt magasin kan? Fagbladet er utroligt populært blandt medlemmerne og har en meget loyal og interesseret læserskare. Bladet har en unik kontakt til medlemmerne, der er stort set uændret siden Fagbladet i 2005 indførte læserundersøgelser på hvert nummer. Fagbladets daglige udgave på nettet har sideløbende et stigende antal abonnenter, men det er ikke en udvikling, der har taget læsere fra Fagbladet. rodekors.dk Jeg regner med, at vi også om fem år har et HK Kommunalblad. Næste år har vi planlagt ca. 18 udgivelser, men det hk.dk har vi nok ikke om fem år. 6 gange årligt.000 Fagbladet 3F vil fortsat udkomme som månedsblad om fem år med fokus på det enkelte medlem og god, citatbærende 3f.dk journalistik. 22 b mag 2012 mag e en s emme en s emn ng som vække fø e se Det er et ourna st sk produkt hvor art k erne er v nk et v sue t dvs ved h æ p af en komb nat on af tekst og b SAMTALE INFORMATIONSGRAFIK Rubrikken og billedet er de to elementer, ØJET først møder. Samspillet mellem de to faktorer er bærende i magasinet. Artiklens ikllens ANAT AT TO O MI Fritlag R HOR OG JOMFRUER HOREUNGE: Den sidste linje i et afsnit ligger aller øverst i en spalte. Kristian Ørsted Petersen har været redaktør for magasinet Natur&Miljø udgivet af Danmarks Naturfredningsforening siden Han er uddannet cand.mag. i sprog og filosofi og har været professionel skribent og fotograf på freelancebasis siden Stifter af mediebureauet Photowriter. FRANSK HOREUNGE: Den første linje i et nyt afsnit ligger som sidste linje i bunden af en spalte. t! BRYLLUP: Tekst der ved en fejl er gentaget. Enhver magasinartikel består af en n række elementer, le som hver har sin helt særlige rlige funktion i helheden. Vi dissekerer k "Redaktøren d vs. læseren"" på side RE EDAKVS.TØR ØREN N LÆSEREN BEGRAVELSE: Tekst der er glemt eller udeladt. Af Julie Bondo Gravesen Rubrikken suger læseren ind, signalerer genre og kommunikerer sammen med billedet. Rubrikker og billeder skaber tilsammen et tredje udtryk, som er den bærende konstruktion i hvert eneste opslag. Rubrikker er i nogen grad en smagssag. Nogle kan lide dem subtile, andre vil have dem mere lige på. Men de skal være genrespecifikke. Alt for mange redaktører laver fuldkommen ens rubrikker, uanset om det er noter eller portrætter, de sidder med. Det gør stoffet svært at afkode og skaber forvirring hos læseren. Nyhedsrubrikker ser anderledes ud end feature-rubrikker. Nyhedsrubrikken er konkret, aktiv, kort og præcis. Featurerubrikken kan have en helt anden lyrisk og abstrakt facon. Uanset hvad, så kan det være interessant at arbejde med rubrikker, som skaber spænding i forhold til billedet. Kolumne-/klummetitel. Skal der Det fremhævede citat skal sig- Fremhævede ord. Til være ord i toppen af siden, skal de kommunikere klart. Og rubrikker og øvrigt udstyr skal tænkes sammen med bjælkeordet. Et magasin, hvor det samme ord går igen i topnavigationen og rubrikken, brikken, er et slapt redigeret magaasin. nalere mundtlighed, men også fungere visuelt og have troværdighed i begge dimensioner. Citatet skal være prægnant, som her hvor det kommenterer Villy Søvndal-forsiden. værktøjet hører også fremhævede ord i underrubrikker, overskrifter i billedtekster, osv. Find ud af, hvad der virker til dine læsere, beskriv kriv det og brug det konssekvent. JOMFRU: En side der er fejlfri i første opsætning, dvs. helt uden korrekturrettelser. Af Søren Knudsen Foto Thomas Steen Sørensen Mange redaktører kender deres læsere for dårligt. Af den simple grund at de sjældent mødes. Vi bad en redaktør og en læser mødes til en samtale om Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad Natur&Miljø. Det kom til at handle om prioritering, annoncer og Villy Søvndal på forsiden. Billedet Underrubrikken skal være deklarerende, dvs. fortælle, hvad det er, man skal i gang med at læse. Jo mere lyrisk og åben rubrikken er, desto mere konkret skal underrubrikken være. Angelsakserne skriver lange underrubrikker, men det fungerer sjældent på dansk. Gør det kort, men inviter læseren ind i teksten med gode detaljer. Billedteksten udvider oplevelsen af billedet, giver tillægsinformation og må godt være fortællende. Billedtekster må gerne have sit eget raffinerede spor igennem en artikel. Hvis billederne er poetiske, kan du skabe kontraster med koncise billedtekster og omvendt. Her er billedteksten en lille bid dialog. Brødtekst skal der til, og magasinet er et medie, som egner sig til fordybelse. Desværre gør de utrolige mængder af brødtekst mange magasiner til en tung omgang. Fordi teksten er for passivt redigeret, fordi der er for meget af den, og fordi balancen mellem tekst og billeder er skæv og opslagene dårligt disponeret, rent visuelt. Gå efter flydende, usynlige overgange og fokuser på, hvordan du kan aflaste brødteksten ved at hive information ud i bokse, billedtekster, mv. Brug aldrig mellemrubrikker som overgange, de sættes ind, hvor det passer visuelt. Direkte citater skal formidle sprogtone, holdninger, følelser, vurderinger og ikke facts. Facts kan formidles langt bedre af den dygtige skribent. Så brug citater selektivt. (I eksemplet er teksten dog ét langt citat for at signalere samtale.) Ű &GV KUEGPGUCVVG DKNNGFG den sværeste af alle kategorier, fordi der er så stor risiko for fejlaflæsninger. måde som et portræt af en magthaver, vi konfronterer. I eksemplet går vi efter klar øjenkontakt med personerne. Rune Kjærgaard Lange er formand for DN København. Til daglig arbejder han som skovløber og naturvejleder ved Skov- og Naturstyrelsen. Han har været frivillig på naturforeningsområdet siden 1991 og blev en fast del af DN s lokalafdeling i København i Ű 4GRQTVCIGDKNNGFGV kræver en professionel fotograf, som kan skyde i det rigtige øjeblik. I eksemplet skal vi have et samtale-agtigt reportagebillede for at støtte teksten. Ű 2QTVT VVGV et caseportræt af en person, vi kommer i tæt kontakt med, skal ikke tages på samme Faktaboksen skal vinkles og ordnes for læseren. Tænk faktaboks-rubrikker på samme måde som de andre rubrikker og gør den let at gå ind i. 24 b mag 2012 Brief fotografen ud fra: t (FOSF o JLLF CBSF FO BSUJLFM t JOLFM o JLLF CBSF FNOF t $MPTF VQ IBMWUPUBM IFMĕHVS PH TFMWG MHFMJH PHTÌ NJMK GSJUMBHU t 4UFNOJOH o PH EFSNFE PHTÌ følelser Et tekstiment: eksper! citater Lutter mag ede SAMTALE ) (Annonce! une Kjærgaard Lange, læser: Hvorfor bringer I portrættet af de aktive medlemmer sidst i bladet? Kristian Ørsted Petersen, redaktør: Vi har to former for stof. Vi har artikler med et journalistisk udgangspunkt, hvor vi behandler alle former for spørgsmål vedrørende naturen, og så har vi artikler fra vores egen verden, hvor vi præsenterer nyt fra foreningen. Det er her, medlemmerne kan komme til orde. Historisk set har vi blandet de to typer stof, men fra 2009 har vi organiseret det, så den journalistiske del fylder de første to tredjedele af bladet, og foreningsdelen den sidste. Det må være en svær balancegang? Og selv om det er naturligt for dig, tror du så, den menige læser bemærker den? Jeg tror ikke, de tænker over det. Jeg gør ikke. Jo, det er svært. Vi kunne sagtens fylde bladet ud med foreningsstoffet, men så er jeg bange for, at vi ville udvikle os til et menighedsblad. Grunden til, at vi har valgt denne fordeling, er, at de første to tredjedele giver mig som redaktør større frihedsgrader til at vælge de emner, der er oppe i tiden, så jeg kan komme journalistisk ind i problemstillinger, hvor meningerne i foreningen brydes. Sagen om vindmøllerne i Østerild Klitplantage er et eksempel på det. Altså, jeg vil lige sige, at opdelingen ikke virker forvirrende på mig. Jeg har bare ikke tænkt nærmere over den... Så er der en anden ting, jeg har tænkt over. Hvilke overvejelser har du i forhold til udvælgelsen af de landskendte politikere, som optræder i interviews inde i bladet? Ja, her vil jeg skynde mig at sige, at den forside, vi bragte med Villy Søvndal, var en fejl. Han havde fået en tur i Photoshop, så det mest af alt lignede en valgplakat. Det resulterede også i en frygtelig masse ballade og mange udmeldelser. Ja, det var nok et forkert signal, men ellers vil jeg sige, at det er en glimrende ide at få politikerne i tale og få dem til at forholde sig til den politik, som Danmarks Naturfredningsforening står for. I har også for nylig bragt interviews med fødevareminister Mette Gjerskov og EUmiljøkommisær Connie Hedegaard. De fungerer fint. Det er godt, at foreningsbladet får politikere i orde og får dem til at forholde sig til naturpolitiske emner... Nu vi taler om forside, hvordan vælger du generelt motiver til den? Det er en anden central diskussion. Vi ved, at læserne er glade for billeder af naturen, og vi har en lang tradition for forsider med dyr og fugle. Men under et bladudviklingsseminar blev vi spurgt om, hvorfor vi aldrig har mennesker Læseren: Redigerer du bladet ud fra en personlig holdning? Redaktøren: Ork nej, der er endnu flere spillere på banen. 26 b mag 2012 på forsiden. Det var faktisk derfor, vi valgte Villy Søvndal. Han var den mest hotte politiker på det tidspunkt. I dag vælger jeg forsidemotiv ud fra de historier, jeg vurderer er de bedste. Ja, men du går også ud over motiver med natur eller mennesker. Sidste år havde I fx en forside med et tårn af klodser på. Hvordan kan det være? Det er en helt ny måde at gøre det på. Den er spændende. Jeg synes, det er et fantastisk sjovt billede. Det var en skotsk fotograf, som sendte den til mig, og den lå faktisk et år, inden den blev brugt. Men i forbindelse med en artikel om alle de fordele, der er ved at lade børn komme ud i naturen, synes jeg den passede fint. Fik du noget respons på den? Ja, den forside skabte også debat. Der er nogen, som mener, at forsiden skal bruges til hard core naturpolitiske budskaber, og det rummer denne her jo ikke, og så er der andre som dig, der synes, den er god måde at formidle budskaber på. Du skal jo hele tiden finde balancen. Alle vi aktive medlemmer er jo gode til at skrive til dig, når der er noget, vi har lyst til at kommentere, men der er jo også alle de passive medlemmer. Hvordan tilgodeser du dem? Det er jo netop det, der er udfordringen. Jeg skal redigere bladet, så der er noget for enhver smag. Det betyder artikler med brede vinkler. Jeg tror, at dem, vi skriver mindst til, er fagspecialisterne, altså dem der er eksperter på helt snævre emner. De vil hellere læse om bævere end om Connie Hedegaard. Og så er der de aktive som dig. Dem har vi omkring af. I er meget optaget af naturen og bruger fritid og hverdag på at kæmpe for den. Og I skal jo også tilgodeses. Og hvordan gør du så? Redigerer du bladet ud fra en personlig holdning? Ork nej, der er endnu flere spillere mag DEN MED KLODSERNE: på banen. Jeg arbejder i et hus, hvor vi har en masse fagmedarbejdere, og de har også en forventning om, at jeg skriver om de områder, de beskæftiger sig med. Men mit udgangspunkt er, at jeg skriver for vores læsere, så de føler, at bladet giver dem værdi for de kontingentkroner, de betaler til foreningen. Men det må være svært at bruge bladmediet i den løbende debat på grund af produktionstiden. På DN s webside derimod sendes nyheder ud dagligt. Hvilke overvejelser har du i forhold til at bruge internettet til dine nyheder? Jeg så gerne, at foreningen var lidt mere fremme i skoene, og det er svært, når man udkommer hver tredje måned. Jeg er enig i, at det er svært at være aktuel med den frekvens. Og jeg ville da gerne udkomme fx seks gange. Det kan godt gøre lidt ondt, når vi sidder på en god historie og ikke kan offentliggøre den, før bladet udkommer. Det er igen med at finde en balance, men jeg synes iøvrigt, vi har et godt samarbejde med vores web-folk i forhold til de aktuelle nyheder. Jeg vil lige sige, at jeg er glad for bladet. Der er både noget for os naturnørder og almindelige mennesker. Jeg elsker at få det i hånden og bladre det igennem. Jeg læser hvert nummer to gange. Første gang skimmer jeg det, og så læser jeg det ellers fra ende til anden i løbet af de næste uger. Jeg prøver at give bladet en genkendelighed og at skabe et flow, hvor der både er afveksling, hvor de får deres sanser skærpet, og hvor de kan slappe af. Det har fx vist sig i vores læserundersøgelser, at læserne godt kan lide annoncer, fordi de er gode at slappe af med. Det giver dem en pause. b Han havde fået en tur i Photoshop, så det mest af alt lignede en valgplakat. Det er ikke kun katten, der har ni liv DEN MED VILLY: Scan koden og få hele historien. MAGNEET PÅ TR RYK RYK Y Natur&Miljø er et af Danmarks Naturfredningsforenings vigtigste redskaber til at fastholde medlemmerne. 35 pct. af læserne mente i 2012, at Natur&Miljø har "afgørende betydning" for deres medlemskab. Magasinet udkommer fire gange om året i eksemplarer. I 2003 udtalte 88 pct. af læserne, at de var "tilfredse" eller "meget tilfredse" med bladet. I juni 2012 var dette tal 96,6 pct. Se magasinet på dn.dk. Den bru ugte tryksag er ikke et affaldsprodukt, men en råvare, som bliver brugt igen og igen. Så når du smider dine tilbudsaviser i containeeren, er de kun smidt ud ikke væk. Du møder dem nemlig igen som din dagligee avis flere gange. Derefter bærer du dem hjem som m emballage for dine økologiske æg, og enden på det hele er som regel en rulle toiletpapir. Besøg og se flere flere eksempler på på, hvorfor tryksagen ikke er en miljøsynder miljøsynder. Bevægelsen for større effektt pr. investeret krone e 28 b mag 2012 Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app en i-nigma. Det e avet af pap og kan de fo mæ kes ugtes bø es fo des tages med ove a t og g ves v de e på en nem måde DET RUMMER FORSKELL GE GENRER FEATURE INFORMATIONSGRAFIK BILLEDOPSLAG 23. august: Interview klar PAUL CUNNINGHAM & Mig 28. august: Billeder klar Det ser så enkelt ud, når det er færdigt. Men bag hvert eneste magasinopslag gemmer der sig et større arbejde. Vi fulgte tilblivelsen af opslaget med Paul Cunningham side Jeg køber en helvedes masse magasiner. Det er min eneste last her i livet. Jeg bruger dem til at holde mig opdateret og være et skridt foran inden for mit fag. Et rigtigt magasin skal man kunne bukke og folde. Det bliver også kun bedre med tiden, når det bliver fedtet og slidt at se på. Jeg ved godt, at jeg lyder lidt som en gammelfar, men jeg kan godt lide at slappe af med et magasin. mit mi m iitt Magasin Af Julie Bondo Gravesen 9.juli: Første skitse Q JE FO CJMMFEC SFU TBH hvor berømthed læser et magasin" Billedidéer WFOEFT Q tavlen Typografien testes 29. august: Layoutstart LÆSER: Paul Cunningham, kok på den roste Henne Kirkeby Kro i Vestjylland. Født i Essex, England. Har tidligere været knyttet til Formel B, Hotel Plaza og The Paul. Har skrevet bogen Paul Food, som udkom i 2010 på Politikens Forlag. Photosh hop Vignet 11. juli: Beskrivelse af idéen i sideoversigt ' CM JM 'SB CM UJM orange 12. juli: 3FTFBSDI Q billedstil og fotograf MAGASIN: paulfood.dk Lucky Peach er et amerikansk undergrundsmagasin om mad, der udkommer fire gange om året. Hvert nummer fokuserer på et enkelt tema og udforsker dette tema gennem essays, kunst, fotografering og opskrifter. bare gå online? Har du planer om at droppe dit trykte magasin og gå på web'en i stedet? mag b mag 2012 (Bladr!) Se hvordan vi g jorde på forrige side... til i dag INDRE KØBENHAVN MANDAG KLOKKEN 14 mag mag b MAG 2012 Fyr dem! "Der er penge at spare ved web, men læserne foretrækker tryk"? Sikke er Tillykke Du har truffet den rigtige beslutning. Fortsæt med at udgive dit magasin på tryk. GEM MAGASINET DET KAN BRUGES IGEN OG IGEN MAG mag FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN 30 b mag 2012 Hvad var deres konklusion? "Web er bedre end tryk" "Vi vil læse magasinet på web'en" Er dine læsere helt normale? Få hurtigst muligt nogle nye læsere 13. september klokken 10.00: Godkendelse før tryk! Har du haft konsulenter ind over? NEJ NEJ "Vi vil læse magasinet på tryk" fra Paul Cunningham Q Q GFSJF GFSJF Kun to rettelser :) "For at spare penge" Det skulle du gøre. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at læserne er vilde med at læse deres magasin på tryk. Læs mere på tryksag.dk Har du spurgt dine læsere, hvad de foretrækker? Hvad svarede de? NEJ 18. juli: #SBJOTUPSN Q kilder Hvorfor? mcsweeneys.net 4. september: 1. korrektur 30. juli: Accept fra kilde "Jeg vurderer, at mine læsere foretrækker at læse deres magasin på web'en" NEJ 12. september: 2. korrektur 16. juli: Prøvelayout godkendt Guide G d Skal vi ikke Skitse Fra idé... n n bombe landede på bladkioskernes hylder i USA sidst i Fra forsiden af magasinet Esquires decemberudgave skulede sværvægtsbokseren Sonny Liston ud på de julegaveshoppende amerikanere. Der var kun det på forsiden: Esquires logo, datoen og så portrættet af Liston. I dag står Liston-forsiden stadig som et ikon. Et eksempel på, hvordan Esquire op gennem 1960 erne satte nye standarder for, hvordan man skruer en magasinforside sammen. I tilfældet Liston var opskriften det gode foto, det enkle design samt modet til at overraske. Den sorte julemand affødte rasende læserbreve, og annoncørerne trak sig. Men paradoksalt nok begyndte det hele med, at Esquires chefredaktør Harold Hayes blev presset af annonceafdelingen. Decemberudgaven var nemlig årets vigtigste rent kommercielt. Derfor var Hayes blevet bedt om at komme op med noget rigtig julet. Men alle, der kendte til E Saml efterladenskaber op Kald på nogen Hold dig kølig Klask en flue eller et møl Pas på frisuren ved regn De e e afs u e væ k Læseren b ver kke afbrudt af opdater nger og magas net kan ægges t s de og tages f em og e stad g det samme PS Hv s de ska væ e he g g udkomme magas ne med en v s f ekvens o fi e seks e e 12 gange om å e De gø a man kan a be de med æse ens fo ven n ng magas ne ave se e fas e e emen e osv 6 b mag 2012 Pag na & s defod! ce: r ren u k Kon FU ST JOE EJU OU Q F N F O sin BC PO maga t i r o fav Modtag nyhedsbrev fra www tryksag dk og de tag konkurrencen om et års abonnement på d t ynd ngsmagas n Der er fem he d ge v ndere Scan QR-koden og de tag konkurrencen S dste fr st for de tage se er den 16 november 2012

5 BILLEDOPSLAG TROMPET CLAES BANG Jeg læser stort set hele bladet fra ende til anden. Jeg er især glad for de artikler, der beskriver mangfoldigheden i mit fag. Og så er der noget særligt ved at få det på tryk. Det er lidt den samme fornemmelse som dengang, man gik ned for at købe en LP med et kæmpestort cover, som man kunne tage med hjem og læse, i stedet som i dag at downloade det hele fra itunes. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN FREDERIKSBERG ONSDAG KLOKKEN Mig & mit Magasin Ingen rubrik... billedet taler for sig selv! LÆSER: Claes Bang, skuespiller. Har optrådt på film, tv og teater og er bl.a. kendt fra tvserier som Anna Pihl, Taxa og 2900 Happiness. Hans yndlingsmagasin er Dansk Skuespillerforbunds Sceneliv, og læsningen foregår i favoritstolen på altanen eller i sofaen. MAGASIN: Sceneliv er Dansk Skuespillerforbunds fagblad om teater, film og tv. Det sætter fokus på skuespillere, sangere og danseres arbejdsliv og følger den kunstneriske og kulturpoiltiske udvikling. Det udkommer otte gange årligt. Oplag skuespillerforbundet.dk 8 b mag 2012 Nu i negativ! mag

6 CASE-KAVALKADE 5 Fra arabisk: Makhazin Magasiner der virker SAMVIRKES LÆSERE ER GODE KUNDER Hver måned læser mere end én million danskere Samvirke, der bliver udgivet af FDB. Og magasinet er med til at styrke loyaliteten mellem kunder og supermarkeder. Når familier får børn, begynder FDB at se dem som medlemmer og læsere. I den forbindelse har FDB undersøgt, hvor meget Samvirke er værd for læserne og for butikkerne. Og billedet er klart: En kunde foretager et større indkøb, når vedkommende bliver medlem, har et CoopPlus-kort og samtidig er fast læser af Samvirke. Har man først et medlemskort og tager Samvirke, er man en bedre kunde i butikkerne. Både unge og gamle der læser Samvirke lægger en større del af deres indkøb i Coops supermarkeder end gennemsnittet, siger redaktionschef Pia Thorsen Jacobsen. samvirke.dk OVER HALVDELEN KØBER EN VARE VIST I DANSK GOLF 1 pct. af læserne læser alle numre af medlemsmagasinet Dansk Golf, som udgives seks gang om året af Dansk Golf Union. Læserundersøgelser viser, at både læserne og annoncørerne er meget glade for magasinet, og at læserne bruger det aktivt som inspiration til køb. Desuden viser tallene, at 26 pct. bruger mere end en time i gennemsnit på at læse en udgave, og at 55 pct. har købt en vare, som har været omtalt eller annonceret i magasinet. danskgolfunion.dk Der findes ingen konkrete tal på magasiners generelle effekt. Men her er en stribe succeshistorier, som er til at tage og føle på. Af Martin Trasmundi Alrø ÆLDRE SAGEN NU EN DEL AF EN POPULÆR PAKKE Ældre Sagens bladpakke, der består af i alt fire blade, har stor betydning for medlemmerne, og nogle af dem ser bladene som den største fordel ved et medlemskab. Ud af hele bladpakken er det magasinet Ældre Sagen Nu, der bliver læst hyppigst. 83, pct. af medlemmerne læser magasinet. Ifølge en læserundersøgelse lavet af TNS Gallup for Ældre Sagen ser 10,2 pct. af medlemmerne bladpakken som den største fordel ved et medlemskab hos Ældre Sagen. Derudover viser resultaterne, at 5,3 pct. af medlemmerne læser hele bladpakken hver gang. Redaktionschef hos Ældre Sagen Sanna Kjær Hansen er heller ikke i tvivl om bladpakkens betydning blandt medlemmerne. I vores seneste læserundersøgelse kan vi se, at 42,9 pct. svarer, at bladpakken enten har meget stor betydning eller ret stor betydning for dem. aeldresagen.dk UD & SE STYRKER DSB S IMAGE Effekten af DSB s passagermagasin Ud & Se kan måles. En læserundersøgelse fra 2011 viser, at mange læsere synes, Ud & Se gør togrejsen til en bedre oplevelse. En stor del af læserne mener, at magasinet påvirker DSB s image i en positiv retning. Godt 0 pct. har en positiv eller meget positiv oplevelse af magasinet, og de hæfter ord som kvalitet, inspirerende, underholdende, folkeligt og troværdigt på magasinet. Hvorimod DSB får ord som fjern, bureaukratisk, kedelig og "ligeglad med kunderne" med på vejen. dsb.dk NATUR&MILJØ EN AFGØRENDE FAKTOR Når en forening skal betale portoudgifter til et medlemsblad i et oplag på stk., er det temmelig rart for redaktøren at vide, om pengene er givet godt ud. Derfor måler Danmarks Naturfredningsforening jævnligt læsernes tilfredshed med magasinet Natur&Miljø. Og det ser godt ud. Den seneste undersøgelse fra juni i år omfatter 563 besvarelser og beretter, at 96,6 pct. af læserne er tilfredse eller meget tilfredse med magasinet. Kun 1,1 pct. er slet ikke tilfredse. Læserne tillægger også det trykte magasin en væsentlig betydning for deres medlemskab. 5,6 pct. siger, at bladet har afgørende betydning, og 29,6 pct. at det har stor betydning. Resultaterne peger på, at foreningen måtte sige farvel til over en tredjedel af sine medlemmer, hvis den ikke havde et trykt magasin. dn.dk 10 b mag 2012 I en kavalkade er alle elementer ens bygget op! mag

7 INTERVIEW store Morten og den Magasinerne gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi bruger vores andre kommunikationskanaler. fortælling Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed Rambøll bruger trykte magasiner som en vigtig del af kommunikationen. Fordi de virker. Kommunikationsdirektør Morten Peicks job går i høj grad ud på at forklare sammenhænge. Og her kan magasinet noget særligt. Af Tommy Heisz Foto Thomas Steen Sørensen En bro ville ikke spille nogen rolle, hvis ikke den bandt noget sammen. Det ved de alt om hos Rambøll, Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed. Her er man vant til at være en del af en større sammenhæng: Vi arbejder altid ind i en kontekst, og det stiller også nogle helt særlige krav til formidlingen. Det er ofte komplicerede historier, vi skal fortælle, siger kommunikationsdirektør Morten Peick. På glasbordet foran ham ligger den aktuelle udgave af Imorgen. Et magasin, der to gange om året lander hos bl.a. samarbejdspartnere, presse og politikere, og som derfor spiller en nøglerolle i eksponeringen af den store fortælling om Rambøll. I en højtprofileret virksomhed, der hele vejen rundt har en strømlinet og strategisk kommunikation, spiller det trykte magasin stadig en vigtig rolle. Morten Peick har siden 2008 været kommunikationsdirektør hos Rambøll. 12 b mag 2012 mag

8 INTERVIEW Det giver mulighed for at fortælle historier med en dybde og et følelsesmæssigt engagement. Magasinerne gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi bruger vores andre kommunikationskanaler, fortæller Morten Peick. Han taler ikke ud fra en fornemmelse, men ud fra konkret viden. For hos Rambøll er intet led i kommunikationen overladt til tilfældigheder. Konstant måles effekten af magasinerne, helt på linje med de andre kommunikationskanaler, Rambøll benytter sig af. Det sker både gennem kvantitative surveys og mere kvalitative input i den løbende kontakt, han og redaktøren har med målgruppen. En effektiv kanal Han samler magasinet op og bladrer i det. Fingrene stryger mod forsiden. Et råt papir. Synlige træfibre, der giver overfladen struktur. Designet er enkelt og gennemført, og temaet om Udkantsdanmark rammes ind med et stilfuldt fotografi. Det er et æstetisk og eksklusivt magasin. Morten Peick har selv en stor passion for magasiner. Det giver ham en god følelse, når han holder magasinet i hænderne. Magasinet kan stå på vores kontorer, og der kan det minde medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster om, hvad vi er for en virksomhed. Figursats! Men han understreger samtidig, at det aldrig må blive den følelse alene, der bliver begrundelsen for at udgive et magasin: Når det trykte magasin er en del af vores kommunikation, er det ganske enkelt, fordi det virker. Beslutningen om at bruge magasinet er taget med hovedet, ikke med hjertet. Vi laver ikke magasiner for at bevare noget, der var engang, men fordi det er den mest effektive kanal til at fortælle de historier, hvor der er mange lag, stemmer og aktører. Selve det, at der bliver bygget en ny bro, er jo slet ikke den interessante historie. Der må også være en refleksion over og en diskussion af, hvorfor vi vælger at have den infrastruktur, som vi har. Der kan være lokale, regionale, nationale og globale cirkler i sådan en fortælling. Der er mange lag, man skal ind til, hvis man skal forstå den store sammenhæng. Og det er lige netop der, magasinet kan noget særligt. Det egner sig bedst til at folde store historier helt ud. Magasinets stemme Som kommunikationsansvarlig har Morten Peick siden 2008 været med til at styre Rambøll ind i en ny tid. Samtidig med at virksomheden har fået et nyt domicil i Ørestaden, har han støbt kuglerne til en lille kommunikationsrevolution. Som vidensvirksomhed har Rambøll haft en ambition om at få en tydeligere stemme i samfundsdebatten. Man ville ikke længere blot være en aktør, der løste de behov, andre skitserede, men selv være med til at forme den store dagsorden. Og netop magasinet Imorgen har været et af de vigtige værktøjer til at indfri den ambition. Her behandles de store temaer, problemstillinger udredes, og der gås helt i dybden med komplicerede sammenhænge. De journalistiske ambitioner er høje, og derfor lægges der et stort stykke arbejde i ideudviklingsfasen. Som en af de første, indledende øvelser samles der før hvert nummer et panel af thought leaders på det tema, magasinet tager op. De bliver sat sammen med Rambølls egne førende eksperter til en åben mikrofon-session. Et fortroligt rum, hvor alle input, tanker og ideer er velkomne. På den måde får redaktionen fyldt videnstanken op. Det er med til at kvalificere den dagsorden, vi ønsker at arbejde med, og vi får altid nogle aspekter med, som vi ikke selv var i stand til at generere. Og så sikrer vi, at det vi vælger at tage op, også er top of mind hos dem, der skal læse det. For de her videnspersoner er jo også direkte en del af målgruppen. Det handler i virkeligheden om brugerinddragelse, forklarer Morten Peick. Processen med at bringe viden og holdninger i spil i ideudviklingen har også vist sig at have en positiv bivirkning: Det har gjort os skarpere til at formulere, hvad det er, vi egentlig mener som virksomhed. I en travl hverdag med mange håndfaste deadlines, kan det være svært at få samlet opinionsdannerne i virksomheden omkring en dagsorden. Men det kan vi, når vi arbejder tematisk med magasinet. Det tvinger os til at tage stilling og formulere os klart. Det er svært at pege på andre kanaler, der på samme måde kan fungere som nav i sådan en proces. Strategi og nærvær Ud over Imorgen benytter Rambøll sig af et trykt magasin i den interne kommunikation: Viden om. Det er et professionelt magasin med en bagvedliggende strategisk ramme. Vi er skarpe på, hvor det er virksomheden skal hen, og det får vi omsat i nogle historier, der er nærværende for læseren. Det bagvedliggende er altså top-down, men udførelsen er lige omvendt. Det skal eksponeres i gode historier og fortælles i øjenhøjde, fortæller Morten Peick. Præcist som tilfældet er med det eksterne magasin, er det helt afgørende for Morten Peick, at medarbejderbladet har en håndgribelig effekt. For at sikre relevansen over for målgruppen og for hele tiden at blive fodret med viden og historier, er der udpeget et udvalg af medarbejdere, der bliver hørt både i ideudviklingen og i efterkritikken. Og så arbejdes der med at måle, om magasinet gør, hvad det skal. For få måneder siden gennemførte man den seneste måling, og selv om Morten Peick har arbejdet med målgruppen og magasinerne i en del år, så Morten Peick er cand. phil. i litteraturhistorie og har været ansat i Rambøll Danmarks kommunikationsafdeling siden Rambøll er Nordens største ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed. Virksomheden leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas, telekommunikation og management consulting. Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der beskæftiger omkring medarbejdere i hele verden. Virksomheden er til stede i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten. kan han stadig blive overrasket. Fx viste den seneste måling, at mange af læserne ønskede flere artikler, der helt nede på jorden forklarer om konkrete projekter, Rambøll er engageret i. Der er mit blik nok blevet lidt sløret med tiden, fordi jeg synes, vi har været omkring det. Jeg hører jo om alle de projekter løbende, og de er alle sammen beskrevet på intranettet. Hvordan reagerer du på sådan en tilbagemelding? Jeg konstaterer og anerkender, at der tilsyneladende er et umætteligt behov for historier om projekter. Og det er jo egentlig ikke så overraskende. Det er ingeniører, der er ansat i Rambøll. De tænker i projekter fra det øjeblik, de starter på DTU. Det er det, der driver dem. Og når vi så har ladet projekterne glide lidt ud på bekostning af de større historier om samfundsengagement og den slags, må vi tage det alvorligt og lave nogle justeringer. Er du hurtig på aftrækkeren med at lave sådan en justering? Ja, det er vigtigt. Man skal selvfølgelig stole på de koncepter, man selv har formet, og som hænger sammen med den store kommunikationsstrategi. Men hvis en måling viser, at magasinet ikke virker efter hensigten, så skal man også være klar til at foretage sig noget, så det kommer til at virke. Hvor vigtige magasiner end er, så er det en kommunikationskanal, der skal opfylde et strategisk formål præcist ligesom alle de andre kanaler, vi benytter os af. Hvis man er lidt skæv på sit mål og ikke får kommunikeret ordentligt, så må man lave noget om. 14 b mag 2012 mag

9 INTERVIEW Af Tommy Heisz Foto Thomas Steen Sørensen n bro ville ikke spille nogen rolle, hvis ikke den bandt noget sammen. Det ved de alt om hos Rambøll, Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed. Her er man vant til at være en del af en større sammenhæng: Vi arbejder altid ind i en kontekst, og det stiller også nogle helt særlige krav til formidlingen. Det er ofte komplicerede historier, vi skal fortælle, siger kommunikationsdirektør Morten Peick. På glasbordet foran ham ligger den aktuelle udgave af Imorgen. Et magasin, der to gange om året lander hos bl.a. samarbejdspartnere, presse og politikere, og som derfor spiller en nøglerolle i eksponeringen af den store fortælling om Rambøll. I en højtprofileret virksomhed, der hele vejen rundt har en strømlinet og strategisk kommunikation, spiller det trykte magasin stadig en vigtig rolle. 12 b mag 2012 Morten Peick har siden 2008 været kommunikationsdirektør hos Rambøll. mag INTERVIEW 14 b mag 2012 Det giver mulighed for at fortælle historier med en dybde og et følelsesmæssigt engagement. Magasinerne gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi bruger vores andre kommunikationskanaler, fortæller Morten Peick. Han taler ikke ud fra en fornemmelse, men ud fra konkret viden. For hos Rambøll er intet led i kommunikationen overladt til tilfældigheder. Konstant måles effekten af magasinerne, helt på linje med de andre kommunikationskanaler, Rambøll benytter sig af. Det sker både gennem kvantitative surveys og mere kvalitative input i den løbende kontakt, han og redaktøren har med målgruppen. En effektiv kanal Han samler magasinet op og bladrer i det. Fingrene stryger mod forsiden. Et råt papir. Synlige træfibre, der giver overfladen struktur. Designet er enkelt og gennemført, og temaet om Udkantsdanmark rammes ind med et stilfuldt fotografi. Det er et æstetisk og eksklusivt magasin. Morten Peick har selv en stor passion for magasiner. Det giver ham en god følelse, når han holder magasinet i hænderne. Men han understreger samtidig, at det aldrig må blive den følelse alene, der bliver begrundelsen for at udgive et magasin: Når det trykte magasin er en del af vores kommunikation, er det ganske enkelt, fordi det virker. Beslutningen om at bruge magasinet er taget med hovedet, ikke med hjertet. Vi laver ikke magasiner for at bevare noget, der var engang, men fordi det er den mest effektive kanal til at fortælle de historier, hvor der er mange lag, stemmer og aktører. Selve det, at der bliver bygget en ny bro, er jo slet ikke den interessante historie. Der må også være en refleksion over og en diskussion af, hvorfor vi vælger at have den infrastruktur, som vi har. Der kan være lokale, regionale, nationale og globale cirkler i sådan en fortælling. Der er mange lag, man skal ind til, hvis man skal forstå den store sammenhæng. Og det er lige netop der, magasinet kan noget særligt. Det egner sig bedst til at folde store historier helt ud. Magasinets stemme Som kommunikationsansvarlig har Morten Peick siden 2008 været med til at styre Rambøll ind i en ny tid. Samtidig med at virksomheden har fået et nyt domicil i Ørestaden, har han støbt kuglerne til en lille kommunikationsrevolution. Som vidensvirksomhed har Rambøll haft en ambition om at få en tydeligere stemme i samfundsdebatten. Man ville ikke længere blot være en aktør, der løste de behov, andre skitserede, men selv være med til at forme den store dagsorden. Og netop magasinet Imorgen har været et af de vigtige værktøjer til at indfri den ambition. Her behandles de store temaer, problemstillinger udredes, og der gås helt i dybden med komplicerede sammenhænge. De journalistiske ambitioner er høje, og derfor lægges der et stort stykke arbejde i ideudviklingsfasen. Som en af de første, indledende øvelser samles der før hvert nummer et panel af thought leaders på det tema, magasinet tager op. De bliver sat sammen med Rambølls egne førende eksperter til en åben mikrofon-session. Et fortroligt rum, hvor alle input, tanker og ideer er velkomne. På den måde får redaktionen fyldt videnstanken op. Det er med til at kvalificere den dagsorden, vi ønsker at arbejde med, og vi får altid nogle aspekter med, som vi ikke selv var i stand til at generere. Og så sikrer vi, at det vi vælger at tage op, også er top of mind hos dem, der skal læse det. For de her videnspersoner er jo også direkte en del af målgruppen. Det handler i virkeligheden om brugerinddragelse, forklarer Morten Peick. Processen med at bringe viden og holdninger i spil i ideudviklingen har også vist sig at have en positiv bivirkning: Det har gjort os skarpere til at formulere, hvad det er, vi egentlig mener som virksomhed. I en travl hverdag med mange håndfaste deadlines, kan det være svært at få samlet opinionsdannerne i virksomheden omkring en dagsorden. Men det kan vi, når vi arbejder tematisk med magasinet. Det tvinger os til at tage stilling og formulere os klart. Det er svært at pege på andre kanaler, der på samme måde kan fungere som nav i sådan en proces. Strategi og nærvær Ud over Imorgen benytter Rambøll sig af et trykt magasin i den interne kommunikation: Viden om. Det er et professionelt magasin med en bagvedliggende strategisk ramme. Vi er skarpe på, hvor det er virksomheden skal hen, og det får vi omsat i nogle historier, der er nærværende for læseren. Det bagvedliggende er altså top-down, men udførelsen er lige omvendt. Det skal eksponeres i gode historier og fortælles i øjenhøjde, fortæller Morten Peick. Præcist som tilfældet er med det eksterne magasin, er det helt afgørende for Morten Peick, at medarbejderbladet har en håndgribelig effekt. For at sikre relevansen over for målgruppen og for hele tiden at blive fodret med viden og historier, er der udpeget et udvalg af medarbejdere, der bliver hørt både i ideudviklingen og i efterkritikken. Og så arbejdes der med at måle, om magasinet gør, hvad det skal. For få måneder siden gennemførte man den seneste måling, og selv om Morten Peick har arbejdet med målgruppen og magasinerne i en del år, så Morten Peick er cand. phil. i litteraturhistorie og har været ansat i Rambøll Danmarks kommunikationsafdeling siden Rambøll er Nordens største ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed. Virksomheden leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for byggeri, transport, miljø, energi, olie & gas, telekommunikation og management consulting. Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der beskæftiger omkring medarbejdere i hele verden. Virksomheden er til stede i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten. kan han stadig blive overrasket. Fx viste den seneste måling, at mange af læserne ønskede flere artikler, der helt nede på jorden forklarer om konkrete projekter, Rambøll er engageret i. Der er mit blik nok blevet lidt sløret med tiden, fordi jeg synes, vi har været omkring det. Jeg hører jo om alle de projekter løbende, og de er alle sammen beskrevet på intranettet. Hvordan reagerer du på sådan en tilbagemelding? Jeg konstaterer og anerkender, at der tilsyneladende er et umætteligt behov for historier om projekter. Og det er jo egentlig ikke så overraskende. Det er ingeniører, der er ansat i Rambøll. De tænker i projekter fra det øjeblik, de starter på DTU. Det er det, der driver dem. Og når vi så har ladet projekterne glide lidt ud på bekostning af de større historier om samfundsengagement og den slags, må vi tage det alvorligt og lave nogle justeringer. Er du hurtig på aftrækkeren med at lave sådan en justering? Ja, det er vigtigt. Man skal selvfølgelig stole på de koncepter, man selv har formet, og som hænger sammen med den store kommunikationsstrategi. Men hvis en måling viser, at magasinet ikke virker efter hensigten, så skal man også være klar til at foretage sig noget, så det kommer til at virke. Hvor vigtige magasiner end er, så er det en kommunikationskanal, der skal opfylde et strategisk formål præcist ligesom alle de andre kanaler, vi benytter os af. Hvis man er lidt skæv på sit mål og ikke får kommunikeret ordentligt, så må man lave noget om. mag INTERVIEW VIDEN OM IMORGEN Medarbejderblad Magasin til samarbejdspartnere, 32 sider Udkommer en presse, politikere, gang om måneden uddannelsesinstitutioner og medarbejdere. 63 pct. af læserne 32 sider finder Viden om Udkommer to "virkelig godt" gange om året eller "godt" b mag 2012 Det stærke papir Hos Rambøll er det af og til oppe at vende, om papir stadig skal være det foretrukne format. Og der er da også konkrete planer for, hvordan virksomhedens magasiner i et samspil med den trykte version skal introduceres i digitale formater. Men Morten Peick er ikke af den overbevisning, at papiret er på vej ud. Papiret har nogle styrker. En af dem er meget banal, og det handler om, at det er fysisk tilgængeligt i det rum, vi befinder os i. Magasinet kan stå på vores kontorer, og der kan det minde medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster om, hvad vi er for en virksomhed. Det er også fysisk tilgængeligt på den måde, at jeg kan komme i tanker om noget og gå tilbage til det igen. Det er altså noget sværere at genfinde det der link, en eller anden sendte til mig for en måned siden. I det fysiske magasin kan man finde på at læse den artikel, man ikke nåede i første omgang, tre uger senere. Papiret forsvinder ikke ud af din bevidsthed. Det giver magasinet den der "støde-på"-effekt, som man ikke skal undervurdere. Men i den informationsstrøm vi i 2012 befinder os i, gør papiret det ikke alene. Siden Rambøll i 2006 begyndte at arbejde professionelt med magasiner, er markedet skyllet over med magasiner. Og i sådan en støj skal man have noget særligt at byde på for at nå frem til modtagernes bevidsthed: Hvis ikke kvaliteten er på plads, er der så meget andet, modtageren lige så godt kan bruge sin tid på. Der skal være et udbytte for den, der får det i hånden. Som afsender skal vi sørge for, at vi har et niveau, der gør det attraktivt at beholde magasinet og måske give det videre til andre. Det gælder både på indholdssiden og på det æstetiske plan. Man skal realisere de muligheder, magasinet rummer. ramboll.dk Peter Fabricius, udviklingschef, Silkeborg Kommune Jeg bruger Rambølls magasin Imorgen til at orientere mig om vigtige tendenser i samfundet. Det kan fx handle om offentligt-privat samarbejde, eller hvordan man udnytter ressourcerne mest effektivt. Når jeg sidder ved computeren, bliver jeg bombarderet med information. Det er et flot og gennemarbejdet magasin og et, jeg altid har lyst til at tage med hjem. Det giver mig mulighed for at smække benene op og sidde og læse det hjemme i sofaen, og det er med til at gøre det til en helt anden oplevelse. Hvis det kun udkom digitalt, ville jeg nok ikke læse det fra ende til anden. Natalie Mossin, formand Akademisk Arkitektforening Imorgen er et inspirerende magasin. Der er en god balance mellem det seriøse og det let tilgængelige, så jeg oplever det ikke som pligtlæsning. Det er ikke et nyhedsmedie, men gennemarbejdede og sammenhængende temaer. Måske er det en generationsting, men jeg oplever i hvert fald, at den slags virker bedst på papir. Samtidig understøtter det mit syn på Rambøll som virksomhed. Det intelligente og dybdegående. Endelig hænger det godt sammen med min oplevelse af magasinet som lystlæsning, for når det er på papir, har jeg også mulighed for at tage det med, fx til frokost eller på togturen. INTERVIEW VOXPOP VIDEN OM Medarbejderblad 32 sider Udkommer en gang om måneden pct. af læserne finder Viden om "virkelig godt" eller "godt". IMORGEN Magasin til samarbejdspartnere, presse, politikere, uddannelsesinstitutioner og medarbejdere. 32 sider Udkommer to gange om året Det stærke papir Hos Rambøll er det af og til oppe at vende, om papir stadig skal være det foretrukne format. Og der er da også konkrete planer for, hvordan virksomhedens magasiner i et samspil med den trykte version skal introduceres i digitale formater. Men Morten Peick er ikke af den overbevisning, at papiret er på vej ud. Papiret har nogle styrker. En af dem er meget banal, og det handler om, at det er fysisk tilgængeligt i det rum, vi befinder os i. Magasinet kan stå på vores kontorer, og der kan det minde medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster om, hvad vi er for en virksomhed. Det er også fysisk tilgængeligt på den måde, at jeg kan komme i tanker om noget og gå tilbage til det igen. Det er altså noget sværere at genfinde det der link, en eller anden sendte til mig for en måned siden. I det fysiske magasin kan man finde på at læse den artikel, man ikke nåede i første omgang, tre uger senere. Papiret forsvinder ikke ud af din bevidsthed. Det giver magasinet den der "støde-på"-effekt, som man ikke skal undervurdere. Men i den informationsstrøm vi i 2012 befinder os i, gør papiret det ikke alene. Siden Rambøll i 2006 begyndte at arbejde professionelt med magasiner, er markedet skyllet over med magasiner. Og i sådan en støj skal man have noget særligt at byde på for at nå frem til modtagernes bevidsthed: Hvis ikke kvaliteten er på plads, er der så meget andet, modtageren lige så godt kan bruge sin tid på. Der skal være et udbytte for den, der får det i hånden. Som afsender skal vi sørge for, at vi har et niveau, der gør det attraktivt at beholde magasinet og måske give det videre til andre. Det gælder både på indholdssiden og på det æstetiske plan. Man skal realisere de muligheder, magasinet rummer. Behovet for sammenhæng Den samme udbytte er det, Morten Peick går efter og forventer, når han selv køber magasiner: Når jeg er ude at flyve, kan jeg godt lide at investere tre timer i at læse to grundige artikler i The Economist om Kinas mineralstrategi i Afrika. Det er et privilegium at have tiden til at fordybe sig helt i et emne, jeg ellers ikke ville forstå til fulde. Men jeg har også en forventning om, at der så falder nogle sammenhænge på plads. Når jeg lægger magasinet fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke selv var i stand til at stykke sammen. Jeg tror på, at mennesker helt grundlæggende har det behov for sammenhængende fortællinger. Magasinet optager en mellemplads. Hvis du ikke har tid til at læse den der bog eller rapport, så kan du i magasinet få den afrunding, den sammenhæng du har behov for. Laver Rambøll også magasiner om fem år? Det tror jeg nok, selv om formatet måske er blevet digitalt. Behovet for de sammenhængende fortællinger, tror jeg i hvert fald, vil blive ved med at være der som et modspil til det høje tempo og den korthed, der er i de fleste sammenhænge. Der vil være et behov for the full story. Men det er selvfølgelig noget, vi løbende diskuterer og overvejer. For mig vil magasinet altid være noget, der fungerer parallelt med andre kommunikationskanaler. Det kan sagtens finde sin plads i hele den mangfoldige medieplatform, så længe det giver mening i sammenhængen. b ramboll.dk Når jeg lægger magasinet fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke selv var i stand til at stykke sammen. LÆSERNE MENER Peter Fabricius, udviklingschef, Silkeborg Kommune Jeg bruger Rambølls magasin Imorgen til at orientere mig om vigtige tendenser i samfundet. Det kan fx handle om offentligt-privat samarbejde, eller hvordan man udnytter ressourcerne mest effektivt. Når jeg sidder ved computeren, bliver jeg bombarderet med information. Det er et flot og gennemarbejdet magasin og et, jeg altid har lyst til at tage med hjem. Det giver mig mulighed for at smække benene op og sidde og læse det hjemme i sofaen, og det er med til at gøre det til en helt anden oplevelse. Hvis det kun udkom digitalt, ville jeg nok ikke læse det fra ende til anden. Natalie Mossin, formand Akademisk Arkitektforening Imorgen er et inspirerende magasin. Der er en god balance mellem det seriøse og det let tilgængelige, så jeg oplever det ikke som pligtlæsning. Det er ikke et nyhedsmedie, men gennemarbejdede og sammenhængende temaer. Måske er det en generationsting, men jeg oplever i hvert fald, at den slags virker bedst på papir. Samtidig understøtter det mit syn på Rambøll som virksomhed. Det intelligente og dybdegående. Endelig hænger det godt sammen med min oplevelse af magasinet som lystlæsning, for når det er på papir, har jeg også mulighed for at tage det med, fx til frokost eller på togturen. Foto: Nana Reimers Holdet bag Morten og den store fortælling på de foregående sider er en klassisk bærende magasinartikel. Her fortæller personerne bag artiklen, hvordan den blev til. Morten og den store fortælling Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed Rambøll bruger trykte magasiner som en vigtig del af kommunikationen. Fordi de virker. Kommunikationsdirektør Morten Peicks job går i høj grad ud på at forklare sammenhænge. Og her kan magasinet noget særligt. E Thomas Steen Sørensen, fotograf JEG PRØVEDE AT SKJULE HVOR VI VAR Jeg tænkte at fotografere Morten Peick på taget af Rambølls bygning med hele Ørestaden i baggrunden. Men efter briefingen fra redaktøren blev vi enige om, at det var en dårlig ide. Desuden måtte billederne ikke sige "businessmand i glas og stål", selv om Rambøllbygningen som kulisse kaldte på netop dette. Derfor brugte jeg meget energi i forsøget på at skjule, hvor vi var, bl.a. ved at gøre baggrunden uskarp og stille Morten op af en neutral væg. Det var svært at få en blødhed frem i manden, måske fordi han blev fotograferet på sin arbejdsplads og derfor var en Rambøll-persona. Det forsøgte jeg at få ham til at glemme ved at give ham opgaver som at tage jakken af og på. Magasinerne gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi bruger vores andre kommunikationskanaler. Tommy Heisz, skribent Magasinet kan stå på vores kontorer, og der kan det minde medarbejdere, samarbejdspartnere og andre gæster om, hvad vi er for en virksomhed. Figursats! DEN FØRSTE SÆTNING TOG TID Effekt. Dokumentation. Empiri. Det var mine nøgleord for arbejdet. Artiklen skulle pege frem, ikke tilbage. Peick er en mand, der elsker magasiner mindst lige så meget, som jeg selv gør. Men det var ikke de følelser, der skulle bære den her fortælling. Det skulle begrundelsen for, at Rambøll laver magasiner: De virker. Et vellykket interview, hvor man får kilden til at investere sig selv, gør resten af processen nemmere. I skriveprocessen brugte jeg til gengæld ekstraordinært lang tid på at forme den første sætning. Den kom til at lyde: En bro ville ikke spille nogen rolle, hvis ikke den bandt noget sammen. Jeg ville finde en sætning, der kunne ramme hele fortællingen ind. Julie Bondo Gravesen, redaktør (Os selv!) KUNSTEN AT LAVE EN KLASSIKER Når jeg arbejder med magasiner, tænker jeg på vinklingen og atmosfæren. Peick-projektet er det absolut bærende element i dette magasin vi kommer tæt på et menneske i ord og billeder. Sådan en sag skal have tyngde. Den skal prioriteres pladsmæssigt, billeder og tekst skal have vægt, og den skal disponeres uden slinger i valsen, med fokus på budskabet. Artiklen er traditionelt bygget op med fokus på samspillet mellem tekst og billeder, som er så centralt i magasinet: Vi har en stor åbning med samtalen mellem tekst og billeder. Rubrikken er dobbelttydig. "Den store fortælling" henviser både til artiklens plads i helheden og budskab. Behovet for sammenhæng Den samme udbytte er det, Morten Peick går efter og forventer, når han selv køber magasiner: Når jeg er ude at flyve, kan jeg godt lide at investere tre timer i at læse to grundige artikler i The Economist om Kinas mineralstrategi i Afrika. Det er et privilegium at have tiden til at fordybe sig helt i et emne, jeg ellers ikke ville forstå til fulde. Men jeg har også en forventning om, at der så falder nogle sammenhænge på plads. Når jeg lægger magasinet fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke selv var i stand til at stykke sammen. Jeg tror på, at mennesker helt grundlæggende har det behov for sammenhængende fortællinger. Magasinet optager en mellemplads. Hvis du ikke har tid til at læse den der bog eller rapport, så kan du i magasinet få den afrunding, den sammenhæng du har behov for. Laver Rambøll også magasiner om fem år? Det tror jeg nok, selv om formatet måske er blevet digitalt. Behovet for de sammenhængende fortællinger, tror jeg i hvert fald, vil blive ved med at være der som et modspil til det høje tempo og den korthed, der er i de fleste sammenhænge. Der vil være et behov for the full story. Men det er selvfølgelig noget, vi løbende diskuterer og overvejer. For mig vil magasinet altid være noget, der fungerer parallelt med andre kommunikationskanaler. Det kan sagtens finde sin plads i hele den mangfoldige medieplatform, så længe det giver mening i sammenhængen. b Når jeg lægger magasinet fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke selv var i stand til at stykke sammen. LÆSERNE MENER Lars Boye Andersen, designer DET HANDLER OM RYTME OG FORLØB Jeg holder meget af at lave magasiner, fordi jeg er med til at fortælle historier. For mig handler det meget om fornemmelse af forløb, rytme, spændingskurve, muligheder for forskellige indgange og så at arrangere stoffet i flere lag, så der er noget for flere typer læsere. Hvis vi startede med et lille billede og en masse tekst, ville man blive træt på forhånd. Vi skal have en blid start, og samtidig skal det store billede få læseren til at stoppe op. Jeg får meget forærende, hvis jeg får det gode åbningsbillede. Peick skal vi have lyst til at drikke kaffe med, men vi skal også føle en respekt for ham. Foto: Nana Reimers 16 b mag 2012 mag

10 BILLEDOPSLAG SOULAIMA GOURANI Time er på 56 sider og giver mig mest mulig ny viden på mindst mulig plads. Artiklerne er gennemarbejdede, de taler ikke ned til læseren, og jeg bruger typisk halvanden til to timer på at læse dem. Det er en nydelse for mig at bladre magasinet igennem, og det giver mig et internationalt udsyn, som jeg kan bruge i mine foredrag. Citat! Vi har gemt info om tid og sted på siden! Mig & mit Magasin LÆSER: MAGASIN: Soulaima Gourani, virksomhedsrådgiver, foredragsholder, debattør og for fatter. Har rådgivet nogle af de største danske virksomheder om bl.a. strategi, kultur og kundeinvolvering. Har modtaget priserne Rising Star og Talent b mag 2012 soulaimagourani.dk Time Magazine er et amerikansk nyhedsmagasin, som udkommer hver uge i 5,3 mio. eksemplarer. 4,1 mio. sælges i USA. Time er kendt for sin røde kant på forsiden. Den er kun blevet ændret en gang: Da den fik sort sørgerand efter 11. september. time.com DRAGØR MANDAG KLOKKEN 11 mag FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN

11 INTERVIEW-KAVALKADE Verden ifølge Vi har spurgt otte redaktører på danske fag- og medlemsblade, hvad de vigtigste tendenser i magasin-verdenen er, og hvor de ser deres magasin om fem år. To ting er sikkert: Frekvensen går ned. Men magasinet har en fremtid. Fra latin: Redactus Vore læsere er meget printorienterede. 12 gange årligt gange årligt Af Martin Trasmundi Alrø Papir skaber troværdighed Print styrker faggruppens identitet Åndelig føde til store debatter Chefredaktør Øjvind Hesselager, Journalisten, et magasin til medlemmer af Dansk Journalistforbund Ved I, hvad jeres læsere synes om magasinet? Læserne tilkendegiver i undersøgelser, at de er yderst tilfredse med magasinet, og at de sætter den fagkritiske dækning højt. Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Den største udfordring er, at kravene til magasinets kvalitet vokser, fordi web'en bliver mere og mere moden og overtager mere og mere stof. I den forskydning vil ambitiøse journalister, fotografer og grafikere ofte risikere at brænde ud, fordi de vil fastholde den høje kvalitet for at give magasinlæsere optimale oplevelser. 15 gange årligt Om fem år udgiver vi efter behov. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Journalisten bevæger sig fra at belyse væsentlige dagsordener til selv at sætte dem. Web'en tager den direkte nyhedskonfrontation og dagligdagens perspektivering. Magasinet leverer åndelig føde til store debatter og skubber til alt det, der ikke flytter sig af sig selv. I bedste fald. Om fem år har vi fortsat et trykt magasin, men nogle af udgivelserne er ikke fastlagt på forhånd: de udkommer, når der er særligt behov for det. En større fleksibilitet, hvor nogle numre bryder udgivelsesfrekvensen, skaber øget aktualitet og giver merværdi for læserne. Kort sagt skal papir bruges til det, papir er bedst til det er bl.a. fordybelse på de rigtige emner på det rigtige tidspunkt. journalisten.dk Ansvarshavende redaktør Christian W. Larsen, Markedsføring, et magasin til medlemmer af foreningen Huset Markedsføring Hvad synes jeres læsere om magasinet? De er særdeles positive. 86 pct. af vore medlemmer angiver blad + site som årsagen til, at de er medlemmer. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Partnerskaber er den store tendens. Hvis medierne ikke accepterer, at deres vigtige partnere (ikke kun kommercielle) deler viden, data og analyser osv., går de kolde på content inden for kort tid. Vi har ganske enkelt ikke råd til at hyre tilstrækkeligt med folk til at fylde blad og site med kvalitet uden partnere. Hvad er det, et trykt magasin kan? Bladet signalerer troværdighed på en helt anden måde end hjemmesiden. Og det er ikke fordi vore læsere fortæller os, at sitet ikke er troværdigt. Men de svarer igen og igen fordi vi spørger specifikt ind til det at bladet er helt uundværligt for Huset Markedsførings omdømme og dermed begrundelsen for, at de er medlemmer hos os. Blandt mange svarmuligheder vælger fire ud af fem "troværdighed" som den krog, de hænger hatten på. Jeg tror, vi holder print i mindst fem år. Vore læsere er meget print-orienterede. Derfor kan vi også sælge annoncer til print. Men det er logisk, at vi skal have flere onlineaktiviteter de nærmeste år. De medvirker dog ikke til, at print kvæles. Det kan kun staten gøre ved at slagte alle tilskud. markedsforing.dk Redaktør Lisbeth Maindal, Ergoterapeuten, et fagblad til medlemmer af Ergoterapeutforeningen Hvilke tendenser ser du inden for magasin området? Print går ned i frekvens, og indsatsen øges digitalt. Spændende. Og udfordrende. Print er jo en vidunderlig ting. Tror ikke den forsvinder, men noget af det vidunderlige skal udvikles og blive digitalt. En anden vigtig tendens er medlemsinvolvering. Hvad er det, et magasin på papir kan? Der er et signal i, om du har Berlingske eller Information hængende ud af postkassen. Det samme gælder print, når vi taler fagblad. Fagbladet i print styrker faggruppens identitet og identifikationen med faget. Jeg mener, at man ikke skal underkende, at det ret præcist er det, print kan i langt højere grad end digitalt. Der er et hav af fordele digitalt, men det hele er placeret i det store informationshav, og det, der er dit, træder ikke frem med samme tydelighed som i print. Og så er der bare noget særligt stofligt over print, og for æstetikkens skyld ønsker Der er et signal i, om du har Berlingske eller Information hængende ud af postkassen. jeg for verden, at print ikke helt forsvinder. Hvor er jeres trykte magasin om fem år? Fortsat på tryk, men med nedsat frekvens, fornyet indhold og langt større onlineaktivitet. Vi fastholder annonceindtægter. etf.dk 20 b mag 2012 mag

12 INTERVIEW-KAVALKADE Verden ifølge Magasiner på flere platforme Redaktør Tina Rønhøj, Fodterapeuten, et magasin til medlemmerne af Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter Omløbsrubrik Magasinet skal have sine egne historier Redaktør John Larsen, DTL Magasinet, et blad til medlemmer af branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Transport og Logistik Hvad synes jeres læsere om magasinet? pct. af læserne mener, at magasinet er godt/meget godt. Analysen viser også, at vi har 82 pct. loyale læser. Knap halvdelen bruger en halv time eller mere på magasinet. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Mediekonkurrencen er fortsat heftig, så du skal hele tiden arbejde på spændende og interessante opslag i magasinet. Det samme med journalistikken. Den skal være skarp og kort skrevet. Magasinet skal i stadig højere grad skabe egne historier, da begivenheder og nyheder er ude på nettet fra den ene time til den næste. Magasinet suppleres af en meget aktiv nyhedswebservice. Der er en stor vekselvirkning mellem web og magasin, men de to medier lever også hver deres liv. Vore læsere er fortsat meget glade for trykt information. Der er ingen tegn på, at interessen for det trykte blad er for nedadgående til fordel for nettet. De separate tilværelser fortsætter. Om der fx kommer flere eller færre annoncer skyldes helt andre ting, som fx den økonomiske udvikling, og om branchen oplever opsving eller afmatning. dtl.eu Magasinet suppleres af en aktiv nyhedswebservice. Magasinet banker anderledes på Lene Lundgaard, kommunikationschef, HK Kommunalbladet, fagbladet for HK ere i kommuner og regioner 20 gange årligt Når forsiden kommunikerer godt, kan den suge læsere til sig Hvad er jeres største udfordring? Udviklingen vendte i 2008, og siden er antallet af jobannoncer faldet år for år. Derfor overvejer vi antallet af udgivelser. Vi har allerede reduceret antallet af udgivelser, og dette fortsætter formentlig. Udfordringen er at finde den rigtige måde og takt. Vi har udviklet et ugentligt online nyhedsbrev og platforme på flere sociale medier. Hvilke tendenser ser du? Der er en klar tendens til, at man hvor det er muligt skærer ned på den trykte kommunikation og øger onlinekommunikationen. Intet tyder dog på, at den trykte kommunikation forsvinder helt. Der er klart et marked for den trykte kommunikation, da den kan noget, som onlinekommunikationen ikke kan. Den banker anderledes på end online. Hvad er det, et trykt magasin kan? En af de afgørende forskelle er den fysiske tilstedeværelse, der gør, at læserne så at sige falder over bladet. Når forsiden kommunikerer godt, kan den suge læsere til sig. Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Vi vil gerne give Fodterapeuten et mere nutidigt udtryk og skræddersy indholdet, så det bliver endnu mere relevant og troværdigt for læserne. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Jeg synes, at der er en tendens til, at teksten skal være lynhurtig at gå til, så man med det samme ved, hvad det handler om. Det sker dels ved færre ord, dels ved brug af flere grafiske Vi holder fast i det trykte magasin Redaktør Ulrik Norup Jørgensen, Røde Kors Magasinet, et magasin til Røde Kors støtter, presse, mv. Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Annonceindtægter og direkte donationer er faldet og samtidig stiger distributionsomkostningerne. Derudover skal vi også til at omstille os til i langt højere grad at skubbe formidlingen over på online-platforme. Vi arbejder allerede med det, men har stadig en del kilometer at gå. Hvilke tendenser ser du generelt inden for magasinområdet? Jeg synes, at magasinerne herhjemme begynder at ligne hinanden for meget. Mange nærmer sig det samme visuelle udtryk og bruger de samme konforme rammer for indholdet. Hvad er det, et trykt magasin kan? Vores seneste læserundersøgelse viser, at en stor del af læserne vil miste tilknytning til Røde Kors, hvis de ikke modtog et fysisk magasin. Så det trykte magasin kan skabe en relation til læserne, som de ikke mener, at de kan få via et elektronisk nyhedsbrev. Samtidig giver det trykte magasin os mulighed for at folde nogle historier ud på en helt anden måde, end det er muligt online. Hvor er jeres trykte magasin om fem år? Vi udkommer i færre antal eksemplarer og sjældnere end i dag. I stedet har vi skubbet store dele online. rodekors.dk virkemidler. Vi er ikke længere vant til at skulle bruge kræfter på at læse en tætskreven side. Hvis det ikke er interessant nok, zapper folk jo bare videre, og derfor er det nødvendigt at "lokke" læserne noget mere. Jeg tror, at det både vil eksistere på tryk og til tablets med en masse links til mere viden, tilmeldinger og meget andet. Jeg tror, annonceindtægterne vil være de samme, men ske fra flere platforme. lasf.dk 12 gange årligt Fokus på medlemmet Redaktør Brian Pabst, redaktør Fagbladet 3F, et magasin til medlemmerne af 3F Hvad er jeres største udfordringer i forhold til jeres magasin? Fagbladet største udfordring er sammen med den øvrige organisation at fastholde medlemmer i 3F. Det gør redaktionen ved hele tiden at være så tæt på læserne som muligt og skrue et blad sammen, som medlemmerne fortsat vil give topkarakter. 11 gange årligt Hvad er det, et trykt magasin kan? Fagbladet er utroligt populært blandt medlemmerne og har en meget loyal og interesseret læserskare. Bladet har en unik kontakt til medlemmerne, der er stort set uændret siden Fagbladet i 2005 indførte læserundersøgelser på hvert nummer. Fagbladets daglige udgave på nettet har sideløbende et stigende antal abonnenter, men det er ikke en udvikling, der har taget læsere fra Fagbladet. 11 gange årligt ca Jeg regner med, at vi også om fem år har et HK Kommunalblad. Næste år har vi planlagt ca. 18 udgivelser, men det har vi nok ikke om fem år. hk.dk 6 gange årligt.000 Fagbladet 3F vil fortsat udkomme som månedsblad om fem år med fokus på det enkelte medlem og god, citatbærende journalistik. 3f.dk 22 b mag 2012 mag

13 INFORMATIONSGRAFIK Rubrikken og billedet er de to elementer, ØJET først møder. Samspillet mellem de to faktorer er bærende i magasinet. Artiklens ikllens ANAT ATO TO MI HOREUNGE: Den sidste linje i et afsnit ligger aller øverst i en spalte. FRANSK HOREUNGE: Den første linje i et nyt afsnit ligger som sidste linje i bunden af en spalte. gt! a l t i Fr BRYLLUP: Tekst der ved en fejl er gentaget. Enhver magasinartikel består af en række elementer, som hver har sin helt særlige funktion i helheden. Vi dissekerer "Redaktøren vs. læseren" på side 26. BEGRAVELSE: Tekst der er glemt eller udeladt. Af Julie Bondo Gravesen SAMTALE SAMTALE Rubrikken suger læseren ind, signalerer genre og kommunikerer sammen med billedet. Rubrikker og billeder skaber tilsammen et tredje udtryk, som er den bærende konstruktion i hvert eneste opslag. Rubrikker er i nogen grad en smagssag. Nogle kan lide dem subtile, andre vil have dem mere lige på. Men de skal være genrespecifikke. Alt for mange redaktører laver fuldkommen ens rubrikker, uanset om det er noter eller portrætter, de sidder med. Det gør stoffet svært at afkode og skaber forvirring hos læseren. Nyhedsrubrikker ser anderledes ud end feature-rubrikker. Nyhedsrubrikken er konkret, aktiv, kort og præcis. Featurerubrikken kan have en helt anden lyrisk og abstrakt facon. Uanset hvad, så kan det være interessant at arbejde med rubrikker, som skaber spænding i forhold til billedet. 24 b mag 2012 R Kristian Ørsted Petersen har været redaktør for magasinet Natur&Miljø udgivet af Danmarks Naturfredningsforening siden Han er uddannet cand.mag. i sprog og filosofi og har været professionel skribent og fotograf på freelancebasis siden Stifter af mediebureauet Photowriter. RE EDAKVS.TØR ØREN N LÆSEREN Af Søren Knudsen Foto Thomas Steen Sørensen Mange redaktører kender deres læsere for dårligt. Af den simple grund at de sjældent mødes. Vi bad en redaktør og en læser mødes til en samtale om Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad Natur&Miljø. Det kom til at handle om prioritering, annoncer og Villy Søvndal på forsiden. Rune Kjærgaard Lange er formand for DN København. Til daglig arbejder han som skovløber og naturvejleder ved Skov- og Naturstyrelsen. Han har været frivillig på naturforeningsområdet siden 1991 og blev en fast del af DN s lokalafdeling i København i stet tek ent: eksperim ater! cit Lutter 26 b mag 2012 (Annonce!) une Kjærgaard Lange, læser: Hvorfor bringer I portrættet af de aktive medlemmer sidst i bladet? Kristian Ørsted Petersen, redaktør: Vi har to former for stof. Vi har artikler med et journalistisk udgangspunkt, hvor vi behandler alle former for spørgsmål vedrørende naturen, og så har vi artikler fra vores egen verden, hvor vi præsenterer nyt fra foreningen. Det er her, medlemmerne kan komme til orde. Historisk set har vi blandet de to typer stof, men fra 2009 har vi organiseret det, så den journalistiske del fylder de første to tredjedele af bladet, og foreningsdelen den sidste. Det må være en svær balancegang? Og selv om det er naturligt for dig, tror du så, den menige læser bemærker den? Jeg tror ikke, de tænker over det. Jeg gør ikke. Jo, det er svært. Vi kunne sagtens fylde bladet ud med foreningsstoffet, men så er jeg bange for, at vi ville udvikle os til et menighedsblad. Grunden til, at vi har valgt denne fordeling, er, at de første to tredjedele giver mig som redaktør større frihedsgrader til at vælge de emner, der er oppe i tiden, så jeg kan komme journalistisk ind i problemstillinger, hvor meningerne i foreningen brydes. Sagen om vindmøllerne i Østerild Klitplantage er et eksempel på det. Altså, jeg vil lige sige, at opdelingen ikke virker forvirrende på mig. Jeg har bare ikke tænkt nærmere over den... Så er der en anden ting, jeg har tænkt over. Hvilke overvejelser har du i forhold til udvælgelsen af de landskendte politikere, som optræder i interviews inde i bladet? Ja, her vil jeg skynde mig at sige, at den forside, vi bragte med Villy Søvndal, var en fejl. Han havde fået en tur i Photoshop, så det mest af alt lignede en valgplakat. Det resulterede også i en frygtelig masse ballade og mange udmeldelser. Ja, det var nok et forkert signal, men ellers vil jeg sige, at det er en glimrende ide at få politikerne i tale og få dem til at forholde sig til den politik, som Danmarks Naturfredningsforening står for. I har også for nylig bragt interviews med fødevareminister Mette Gjerskov og EUmiljøkommisær Connie Hedegaard. De fungerer fint. Det er godt, at foreningsbladet får politikere i orde og får dem til at forholde sig til naturpolitiske emner... Nu vi taler om forside, hvordan vælger du generelt motiver til den? Det er en anden central diskussion. Vi ved, at læserne er glade for billeder af naturen, og vi har en lang tradition for forsider med dyr og fugle. Men under et bladudviklingsseminar blev vi spurgt om, hvorfor vi aldrig har mennesker HOR OG JOMFRUER Læseren: Redigerer du bladet ud fra en personlig holdning? Redaktøren: Ork nej, der er endnu flere spillere på banen. mag på forsiden. Det var faktisk derfor, vi valgte Villy Søvndal. Han var den mest hotte politiker på det tidspunkt. I dag vælger jeg forsidemotiv ud fra de historier, jeg vurderer er de bedste. Ja, men du går også ud over motiver med natur eller mennesker. Sidste år havde I fx en forside med et tårn af klodser på. Hvordan kan det være? Det er en helt ny måde at gøre det på. Den er spændende. Jeg synes, det er et fantastisk sjovt billede. Det var en skotsk fotograf, som sendte den til mig, og den lå faktisk et år, inden den blev brugt. Men i forbindelse med en artikel om alle de fordele, der er ved at lade børn komme ud i naturen, synes jeg den passede fint. Fik du noget respons på den? Ja, den forside skabte også debat. Der er nogen, som mener, at forsiden skal bruges til hard core naturpolitiske budskaber, og det rummer denne her jo ikke, og så er der andre som dig, der synes, den er god måde at formidle budskaber på. Du skal jo hele tiden finde balancen. Alle vi aktive medlemmer er jo gode til at skrive til dig, når der er noget, vi har lyst til at kommentere, men der er jo også alle de passive medlemmer. Hvordan tilgodeser du dem? Det er jo netop det, der er udfordringen. Jeg skal redigere bladet, så der er noget for enhver smag. Det betyder artikler med brede vinkler. Jeg tror, at dem, vi skriver mindst til, er fagspecialisterne, altså dem der er eksperter på helt snævre emner. De vil hellere læse om bævere end om Connie Hedegaard. Og så er der de aktive som dig. Dem har vi omkring af. I er meget optaget af naturen og bruger fritid og hverdag på at kæmpe for den. Og I skal jo også tilgodeses. Og hvordan gør du så? Redigerer du bladet ud fra en personlig holdning? Ork nej, der er endnu flere spillere på banen. Jeg arbejder i et hus, hvor vi har en masse fagmedarbejdere, og de har også en forventning om, at jeg skriver om de områder, de beskæftiger sig med. Men mit udgangspunkt er, at jeg skriver for vores læsere, så de føler, at bladet giver dem værdi for de kontingentkroner, de betaler til foreningen. Men det må være svært at bruge bladmediet i den løbende debat på grund af produktionstiden. På DN s webside derimod sendes nyheder ud dagligt. Hvilke overvejelser har du i forhold til at bruge internettet til dine nyheder? Jeg så gerne, at foreningen var lidt mere fremme i skoene, og det er svært, når man udkommer hver tredje måned. Jeg er enig i, at det er svært at være aktuel med den frekvens. Og jeg ville da gerne udkomme fx seks gange. Det kan godt gøre lidt ondt, når vi sidder på en god historie og ikke kan offentliggøre den, før bladet udkommer. Det er igen med at finde en balance, men jeg synes iøvrigt, vi har et godt samarbejde med vores web-folk i forhold til de aktuelle nyheder. Jeg vil lige sige, at jeg er glad for bladet. Der er både noget for os naturnørder og almindelige mennesker. Jeg elsker at få det i hånden og bladre det igennem. Jeg læser hvert nummer to gange. Første gang skimmer jeg det, og så læser jeg det ellers fra ende til anden i løbet af de næste uger. Jeg prøver at give bladet en genkendelighed og at skabe et flow, hvor der både er afveksling, hvor de får deres sanser skærpet, og hvor de kan slappe af. Det har fx vist sig i vores læserundersøgelser, at læserne godt kan lide annoncer, fordi de er gode at slappe af med. Det giver dem en pause. b Han havde fået en tur i Photoshop, så det mest af alt lignede en valgplakat. DEN MED KLODSERNE: DEN MED VILLY: Kolumne-/klummetitel. Skal der være ord i toppen af siden, skal de kommunikere klart. Og rubrikker og øvrigt udstyr skal tænkes sammen med bjælkeordet. Et magasin, hvor det samme ord går igen i topnavigationen og rubrikken, rikken, er et asin. slapt redigeret magasin. Det fremhævede citat skal sig- nalere mundtlighed, men også fungere visuelt og have troværdighed i begge dimensioner. Citatet skal være prægnant, som her hvor det kommenterer Villy Søvndal-forsiden. Fremhævede ord. Til værktøjet hører også fremhævede ord i underrubrikker, overskrifter i billedtekster, osv. Find ud af, hvad der virker til dine læsere, beskriv kriv det sekvent. og brug det konsekvent. JOMFRU: En side der er fejlfri i første opsætning, dvs. helt uden korrekturrettelser. MAGNEET PÅ Å TR RYK Natur&Miljø er et af Danmarks Naturfredningsforenings vigtigste redskaber til at fastholde medlemmerne. 35 pct. af læserne mente i 2012, at Natur&Miljø har "afgørende betydning" for deres medlemskab. Magasinet udkommer fire gange om året i eksemplarer. I 2003 udtalte 88 pct. af læserne, at de var "tilfredse" eller "meget tilfredse" med bladet. I juni 2012 var dette tal 96,6 pct. Se magasinet på dn.dk. Billedet 28 b mag 2012 Billedteksten udvider oplevelsen af bilunderrubrikken skal være deklarerende, dvs. fortælle, hvad det er, man skal i gang med at læse. Jo mere lyrisk og åben rubrikken er, desto mere konkret skal underrubrikken være. Angelsakserne skriver lange underrubrikker, men det fungerer sjældent på dansk. Gør det kort, men inviter læseren ind i teksten med gode detaljer. Brødtekst skal der til, og magasinet er et medie, som egner sig til fordybelse. Desværre gør de utrolige mængder af brødtekst mange magasiner til en tung omgang. Fordi teksten er for passivt redigeret, fordi der er for meget af den, og fordi balancen mellem tekst og billeder er skæv og opslagene dårligt disponeret, rent visuelt. Gå efter flydende, usynlige overgange og fokuser på, hvordan du kan aflaste brødteksten ved at hive information ud i bokse, billedtekster, mv. Brug aldrig mellemrubrikker som overgange, de sættes ind, hvor det passer visuelt. ledet, giver tillægsinformation og må godt være fortællende. Billedtekster må gerne have sit eget raffinerede spor igennem en artikel. Hvis billederne er poetiske, kan du skabe kontraster med koncise billedtekster og omvendt. Her er billedteksten en lille bid dialog. Direkte citater skal formidle sprogtone, holdninger, følelser, vurderinger og ikke facts. Facts kan formidles langt bedre af den dygtige skribent. Så brug citater selektivt. (I eksemplet er teksten dog ét langt citat for at signalere samtale.) Faktaboksen skal vinkles og ordnes for læseren. Tænk faktaboks-rubrikker på samme måde som de andre rubrikker og gør den let at gå ind i. Ű &GV KUEGPGUCVVG DKNNGFG den sværeste af alle kategorier, fordi der er så stor risiko for fejlaflæsninger. Ű 4GRQTVCIGDKNNGFGV kræver en professionel fotograf, som kan skyde i det rigtige øjeblik. I eksemplet skal vi have et samtale-agtigt reportagebillede for at støtte teksten. Ű 2QTVT VVGV et caseportræt af en person, vi kommer i tæt kontakt med, skal ikke tages på samme måde som et portræt af en magthaver, vi konfronterer. I eksemplet går vi efter klar øjenkontakt med personerne. Brief fotografen ud fra: t (FOSF o JLLF CBSF FO BSUJLFM t JOLFM o JLLF CBSF FNOF t $MPTF VQ IBMWUPUBM IFMĕHVS PH TFMWG MHFMJH PHTÌ NJMK GSJUMBHU t 4UFNOJOH o PH EFSNFE PHTÌ følelser mag

14 SAMTALE Af Søren Knudsen Foto Thomas Steen Sørensen Mange redaktører kender deres læsere for dårligt. Af den simple grund at de sjældent mødes. Vi bad en redaktør og en læser mødes til en samtale om Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad Natur&Miljø. Det kom til at handle om prioritering, annoncer og Villy Søvndal på forsiden. Kristian Ørsted Petersen har været redaktør for magasinet Natur&Miljø udgivet af Danmarks Naturfredningsforening siden Han er uddannet cand.mag. i sprog og filosofi og har været professionel skribent og fotograf på freelancebasis siden Stifter af mediebureauet Photowriter. VS. LÆSEREN Rune Kjærgaard Lange er formand for DN København. Til daglig arbejder han som skovløber og naturvejleder ved Skov- og Naturstyrelsen. Han har været frivillig på naturforeningsområdet siden 1991 og blev en fast del af DN s lokalafdeling i København i Et teksteksperiment: Lutter citater! Rune Kjærgaard Lange, læser: Hvorfor bringer I portrættet af de aktive medlemmer sidst i bladet? Kristian Ørsted Petersen, redaktør: Vi har to former for stof. Vi har artikler med et journalistisk udgangspunkt, hvor vi behandler alle former for spørgsmål vedrørende naturen, og så har vi artikler fra vores egen verden, hvor vi præsenterer nyt fra foreningen. Det er her, medlemmerne kan komme til orde. Historisk set har vi blandet de to typer stof, men fra 2009 har vi organiseret det, så den journalistiske del fylder de første to tredjedele af bladet, og foreningsdelen den sidste. Det må være en svær balancegang? Og selv om det er naturligt for dig, tror du så, den menige læser bemærker den? Jeg tror ikke, de tænker over det. Jeg gør ikke. Jo, det er svært. Vi kunne sagtens fylde bladet ud med foreningsstoffet, men så er jeg bange for, at vi ville udvikle os til et menighedsblad. Grunden til, at vi har valgt denne fordeling, er, at de første to tredjedele giver mig som redaktør større frihedsgrader til at vælge de emner, der er oppe i tiden, så jeg kan komme journalistisk ind i problemstillinger, hvor meningerne i foreningen brydes. Sagen om vindmøllerne i Østerild Klitplantage er et eksempel på det. Altså, jeg vil lige sige, at opdelingen ikke virker forvirrende på mig. Jeg har bare ikke tænkt nærmere over den... Så er der en anden ting, jeg har tænkt over. Hvilke overvejelser har du i forhold til udvælgelsen af de landskendte politikere, som optræder i interviews inde i bladet? Ja, her vil jeg skynde mig at sige, at den forside, vi bragte med Villy Søvndal, var en fejl. Han havde fået en tur i Photoshop, så det mest af alt lignede en valgplakat. Det resulterede også i en frygtelig masse ballade og mange udmeldelser. Ja, det var nok et forkert signal, men ellers vil jeg sige, at det er en glimrende ide at få politikerne i tale og få dem til at forholde sig til den politik, som Danmarks Naturfredningsforening står for. I har også for nylig bragt interviews med fødevareminister Mette Gjerskov og EUmiljøkommisær Connie Hedegaard. De fungerer fint. Det er godt, at foreningsbladet får politikere i orde og får dem til at forholde sig til naturpolitiske emner... Nu vi taler om forside, hvordan vælger du generelt motiver til den? Det er en anden central diskussion. Vi ved, at læserne er glade for billeder af naturen, og vi har en lang tradition for forsider med dyr og fugle. Men under et bladudviklingsseminar blev vi spurgt om, hvorfor vi aldrig har mennesker Læseren: Redigerer du bladet ud fra en personlig holdning? Redaktøren: Ork nej, der er endnu flere spillere på banen. 26 b mag 2012 mag

15 SAMTALE (Annonce!) på forsiden. Det var faktisk derfor, vi valgte Villy Søvndal. Han var den mest hotte politiker på det tidspunkt. I dag vælger jeg forsidemotiv ud fra de historier, jeg vurderer er de bedste. Ja, men du går også ud over motiver med natur eller mennesker. Sidste år havde I fx en forside med et tårn af klodser på. Hvordan kan det være? Det er en helt ny måde at gøre det på. Den er spændende. Jeg synes, det er et fantastisk sjovt billede. Det var en skotsk fotograf, som sendte den til mig, og den lå faktisk et år, inden den blev brugt. Men i forbindelse med en artikel om alle de fordele, der er ved at lade børn komme ud i naturen, synes jeg den passede fint. Fik du noget respons på den? Ja, den forside skabte også debat. Der er nogen, som mener, at forsiden skal bruges til hard core naturpolitiske budskaber, og det rummer denne her jo ikke, og så er der andre som dig, der synes, den er god måde at formidle budskaber på. Du skal jo hele tiden finde balancen. Alle vi aktive medlemmer er jo gode til at skrive til dig, når der er noget, vi har lyst til at kommentere, men der er jo også alle de passive medlemmer. Hvordan tilgodeser du dem? Det er jo netop det, der er udfordringen. Jeg skal redigere bladet, så der er noget for enhver smag. Det betyder artikler med brede vinkler. Jeg tror, at dem, vi skriver mindst til, er fagspecialisterne, altså dem der er eksperter på helt snævre emner. De vil hellere læse om bævere end om Connie Hedegaard. Og så er der de aktive som dig. Dem har vi omkring af. I er meget optaget af naturen og bruger fritid og hverdag på at kæmpe for den. Og I skal jo også tilgodeses. Og hvordan gør du så? Redigerer du bladet ud fra en personlig holdning? Ork nej, der er endnu flere spillere på banen. Jeg arbejder i et hus, hvor vi har en masse fagmedarbejdere, og de har også en forventning om, at jeg skriver om de områder, de beskæftiger sig med. Men mit udgangspunkt er, at jeg skriver for vores læsere, så de føler, at bladet giver dem værdi for de kontingentkroner, de betaler til foreningen. Men det må være svært at bruge bladmediet i den løbende debat på grund af produktionstiden. På DN s webside derimod Han havde fået en tur i Photoshop, så det mest af alt lignede en valgplakat. sendes nyheder ud dagligt. Hvilke overvejelser har du i forhold til at bruge internettet til dine nyheder? Jeg så gerne, at foreningen var lidt mere fremme i skoene, og det er svært, når man udkommer hver tredje måned. Jeg er enig i, at det er svært at være aktuel med den frekvens. Og jeg ville da gerne udkomme fx seks gange. Det kan godt gøre lidt ondt, når vi sidder på en god historie og ikke kan offentliggøre den, før bladet udkommer. Det er igen med at finde en balance, men jeg synes iøvrigt, vi har et godt samarbejde med vores web-folk i forhold til de aktuelle nyheder. Jeg vil lige sige, at jeg er glad for bladet. Der er både noget for os naturnørder og almindelige mennesker. Jeg elsker at få det i hånden og bladre det igennem. Jeg læser hvert nummer to gange. Første gang skimmer jeg det, og så læser jeg det ellers fra ende til anden i løbet af de næste uger. Jeg prøver at give bladet en genkendelighed og at skabe et flow, hvor der både er afveksling, hvor de får deres sanser skærpet, og hvor de kan slappe af. Det har fx vist sig i vores læserundersøgelser, at læserne godt kan lide annoncer, fordi de er gode at slappe af med. Det giver dem en pause. b DEN MED KLODSERNE: DEN MED VILLY: MAGNET PÅ TRYK Natur&Miljø er et af Danmarks Naturfredningsforenings vigtigste redskaber til at fastholde medlemmerne. 35 pct. af læserne mente i 2012, at Natur&Miljø har "afgørende betydning" for deres medlemskab. Magasinet udkommer fire gange om året i eksemplarer. I 2003 udtalte 88 pct. af læserne, at de var "tilfredse" eller "meget tilfredse" med bladet. I juni 2012 var dette tal 96,6 pct. Se magasinet på dn.dk. Det er ikke kun katten, der har ni liv Scan koden og få hele historien. Den brugte tryksag er ikke et affaldsprodukt, men en råvare, som bliver brugt igen og igen. Så når du smider dine tilbudsaviser i containeren, er de kun smidt ud ikke væk. Du møder dem nemlig igen som din daglige avis flere gange. Derefter bærer du dem hjem som emballage for dine økologiske æg, og enden på det hele er som regel en rulle toiletpapir. Besøg og se flere eksempler på, hvorfor tryksagen ikke er en miljøsynder. 28 b mag 2012 Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app en i-nigma. Bevægelsen for større effekt pr. investeret krone

16 FEATURE Sorte Santa Rubrik med rytme og bogstavrim Af Tommy Heisz Da magasinet Esquire i december 1963 gjorde sværvægtsbokseren Sonny Liston til julemand, var det en uppercut til USA. Forsiden kom til at skrive magasinhistorie. Hearst Magazines En ambitiøs redaktør og en flabet reklamemand stod bag Esquires cover i december Forsiden med den sorte bokser Sonny Liston var et statement i den ophedede race-diskussion. Kilder: Vanity Fair, Toronto Weekly, New York Times, m.fl. En bombe landede på bladkioskernes hylder i USA sidst i Fra forsiden af magasinet Esquires decemberudgave skulede sværvægtsbokseren Sonny Liston ud på de julegave shoppende amerikanere. Der var kun det på forsiden: Esquires logo, datoen og så portrættet af Liston. I dag står Liston-forsiden stadig som et ikon. Et eksempel på, hvordan Esquire op gennem 1960 erne satte nye standarder for, hvordan man skruer en magasinforside sammen. I tilfældet Liston var opskriften det gode foto, det enkle design samt modet til at overraske. Den sorte julemand affødte rasende læserbreve, og annoncørerne trak sig. Men paradoksalt nok begyndte det hele med, at Esquires chefredaktør Harold Hayes blev presset af annonceafdelingen. Decemberudgaven var nemlig årets vigtigste rent kommercielt. Derfor var Hayes blevet bedt om at komme op med noget rigtig julet. Men alle, der kendte til det samarbejde, Hayes havde med reklamemanden George Lois, kunne have sagt sig selv, at resultatet blev alt andet end velfriseret. Det forudsigelige skulle dø Lois var i de tidlige 1960 ere et af de varmeste navne i den amerikanske reklamebranche. Han havde bl.a. udviklet slagkraftige reklamer for Volkswagen og Xerox. Hayes, der i 1961 var tiltrådt som chefredaktør på Esquire, havde store ambitioner. Han ville revolutionere magasinmediet og ikke mindst forsiderne. Det pæne og forudsigelige skulle dø. Derfor bad han George Lois om at designe magasinets forsider. Det var et kontroversielt valg: En reklamemand, der kom ind fra højre og pludselig skulle til at gøre sig klog på, hvordan man laver magasiner. Men Lois kunne noget særligt. Han kunne skære et budskab, der brændte igennem. Han havde et eminent blik for den store historie i det enkle motiv. Og så var han anarkistisk. Det beviste han også den sensommerdag i 1963, da han blev ringet op af redaktør Hayes om juleforsiden. Efter en kort briefing havde han ideen klar. Han ringede til fotografen Carl Fischer. Ideen var at fotografere Sonny Liston som julemand. Men det kunne godt blive bøvlet. Liston var kendt som en kompromisløs fyr og fuldstændig kold over for, hvordan folk opfattede ham. Han var sat i verden for at slås, og det var det, han gjorde både i og uden for ringen, hvor han havde flere voldsdomme, bl.a. fra et overfald på en politibetjent. Med Lois ord var han the baddest motherfucker ever kissed by fame. Men Lois havde en plan. Med til den aftalte fotosession på et Las Vegas-hotel medbragte han og fotografen udover julemandskostumet, som Liston nægtede at iføre sig en lille pige og den tidligere sværvægtsbokser Joe Louis, som Liston beundrede. De to skulle få Liston til at samarbejde. Det virkede. Joe Louis og Jeg kastede Sonny Liston som julemand lige i synet på amerikanerne, og de blev skidebange. Harold Hayes, redaktør, Esquire den lille pige blev ved med at trygle Liston om at samarbejde, og til sidst tog han nissehuen på til et enkelt skud. Et betændt land Fotografiet af Liston chokerede Hayes. Men han havde givet sin makker George Lois frie hænder til at lave den perfekte forside, og når han vendte tilbage med Sonny Liston som julemand, så skulle det være Sonny Liston som julemand. Selv om ideen var sindssyg. I 2012, hvor præsidentembedet i USA varetages af en afroamerikaner, kan det være svært at forestille sig omfanget af provokationen. Men i 1963 var raceproblematikken et glohedt debatemne i USA. Borgerrettighedsbevægelsen kæmpede med Martin Luther King i spidsen for at påvirke magthaverne til at sikre de sortes rettigheder. Tidligere samme år havde præsident Kennedy været nødt til at sætte Nationalgarden ind mod befolkningen og guvernøren i Alabama, da to sorte studerende blev nægtet adgang til universitetet. I flere af Sydstaterne var der overfald og drab med racistiske motiver. Sonny Liston var sort. Men han var mere end det. Han var tidligere kriminel og fremstod for mange som en personificering af volden. Som magasinet Sports Illustrated skrev nogle år senere, var Liston nok den sidste julemand, man havde lyst til at få ned gennem sin skorsten. Det var med andre ord ikke en forside, der ville sprede hygge i de amerikanske hjem. Men Hayes og Lois ville også noget andet. De ville sætte fingeren på den betændelsestilstand, USA befandt sig i. Som Hayes sagde: Jeg kastede Sonny Liston som julemand lige i synet på amerikanerne, og de blev skidebange. Alle vidste præcist, hvad det var, jeg sagde til dem: I er alle sammen fulde af lort. Tabte dollars Forsiden kom efter sigende til at koste Esquire omkring dollars i tabte annonceindtægter. Brandingværdien var derimod uvurderlig. Selv næsten 50 år efter sin tilblivelse er forsiden med til at forme læsernes syn på Esquire som et magasin, der sætter dagsordenen og tør gøre noget uforudsigeligt. Med Liston-forsiden ramte Hayes og Lois plet. Præcist som de gjorde det med Andy Warhol, der var ved at drukne i en dåse med tomatsuppe, Mohammed Ali, der blev skudt med pile samt en lang række andre pragteksempler blandt de 92 magasinforsider, makkerparret lavede sammen i perioden Mange af dem står tilbage som ikoner. Som magasinverdenens svar på Da Vincis Mona Lisa. Et billede, der bliver stående, når lyset slukkes. Det er vanskeligt at forestille sig, at en enkeltstående forside i 2012 skulle kunne frembringe samme chokeffekt. Men måden den blev til på, kan stadig inspirere os. Plads til det enkle budskab. Opbakning til de fagpersoner, vi samarbejder med. Og modet til at forfølge de vanvittige ideer. b esquire.com 30 b mag 2012 mag

17 INFORMATIONSGRAFIK Skitse Fra idé... Det ser så enkelt ud, når det er færdigt. Men bag hvert eneste magasinopslag gemmer der sig et større arbejde. Vi fulgte tilblivelsen af opslaget med Paul Cunningham side august: Interview klar 28. august: Billeder klar Af Julie Bondo Gravesen 9.juli: Første skitse hvor berømthed læser et magasin" Billedidéer tavlen Typografien testes 29. august: Layoutstart Photoshop Vignet 11. juli: Beskrivelse af idéen i sideoversigt 12. juli: billedstil og fotograf orange 4. september: 1. korrektur 12. september: 2. korrektur 16. juli: Prøvelayout godkendt fra Paul Cunningham 30. juli: Accept fra kilde 13. september klokken 10.00: Godkendelse før tryk! (Bladr!) 18. juli: kilder Kun to rettelser :)... til i dag 32 b mag 2012 mag

18 BILLEDOPSLAG TROMPET Mig & mit Magasin LÆSER: Paul Cunningham, kok på den roste Henne Kirkeby Kro i Vestjylland. Født i Essex, England. Har tidligere været knyttet til Formel B, Hotel Plaza og The Paul. Har skrevet bogen Paul Food, som udkom i 2010 på Politikens Forlag. paulfood.dk MAGASIN: Lucky Peach er et amerikansk undergrundsmagasin om mad, der udkommer fire gange om året. Hvert nummer fokuserer på et enkelt tema og udforsker dette tema gennem essays, kunst, fotografering og opskrifter. mcsweeneys.net PAUL CUNNINGHAM Jeg køber en helvedes masse magasiner. Det er min eneste last her i livet. Jeg bruger dem til at holde mig opdateret og være et skridt foran inden for mit fag. Et rigtigt magasin skal man kunne bukke og folde. Det bliver også kun bedre med tiden, når det bliver fedtet og slidt at se på. Jeg ved godt, at jeg lyder lidt som en gammelfar, men jeg kan godt lide at slappe af med et magasin. Se hvordan vi g jorde på forrige side 34 b MAG mag 2012 INDRE KØBENHAVN MANDAG KLOKKEN 14 MAG mag FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN

19 Skal vi ikke bare gå online? Guide Har du planer om at droppe dit trykte magasin og gå på web'en i stedet? Hvorfor? "For at spare penge" Har du haft konsulenter ind over? NEJ "Jeg vurderer, at mine læsere foretrækker at læse deres magasin på web'en" NEJ Hvad var deres konklusion? Har du spurgt dine læsere, hvad de foretrækker? NEJ Det skulle du gøre. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at læserne er vilde med at læse deres magasin på tryk. Læs mere på tryksag.dk "Web er bedre end tryk" Fyr dem! "Der er penge at spare ved web, men læserne foretrækker tryk" Hvad svarede de? "Vi vil læse magasinet på web'en" "Vi vil læse magasinet på tryk" Er dine læsere helt normale? NEJ Få hurtigst muligt nogle nye læsere Sikker? Tillykke Du har truffet den rigtige beslutning. Fortsæt med at udgive dit magasin på tryk. GEM MAGASINET DET KAN BRUGES IGEN OG IGEN Saml efterladenskaber op Kald på nogen Hold dig kølig Klask en flue eller et møl Pas på frisuren ved regn