Energi i Egedal Egedal Kommune April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i Egedal Egedal Kommune April 2013"

Transkript

1 Energi i Egedal Egedal Kommune April 2013

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Om Energi i Egedal 4 Egedals mål for Strategisk energiplanlægning 6 Samarbejder på energiområdet 7 Relation til andre planer 9 Mål på energiområdet 10 Et sammenhængende energisystem 13 CO 2 og energi 15 Udarbejdet af Egedal Kommune Reduktioner i bygningers energiforbrug 17 Vedvarende og fornybar energi 19 Varmeområdet 25 Strategi for varmeområdet 31 Transport 35 Egedal Kommune vil inden 2020: Reducere det samlede energiforbrug med 4 % Reducere den samlede CO 2 belastning med 7 % Øge andelen af vedvarende energi (VE) med 8 % 2 Indholdsfortegnelse

3 Forord Energi i Egedal giver en status for Egedal Kommunes aktiviteter på energiområdet. Med energikrav til nybyggeri i byudviklingsområderne har Egedal Kommune skabt rammer for at bygninger og boliger med lavt energiforbrug bliver udbredt på markedsbaserede vilkår. Den strategiske energiplanlægning er et område Egedal Kommune vil bidrage aktivt til at udvikle i de kommende år. I de kommunale bygninger er energiforbruget med en målrettet indsats gennem årene blevet markant reduceret. I 2013 etableres store solcelleanlæg på skoler og institutioner og målet er, at 25 % af det samlede el- forbrug i kommunens bygninger skal dækkes med el fra solen. Den store udfordring er varmeforsyningen og Egedal Kommune har fokus på samarbejde om strategisk energiplanlægning. Forbrug og energiforsyning går på tværs af kommunale grænser og det er hensigtsmæssigt med et styrket regionalt samarbejde og fælles planlægning i samarbejde med nabokommuner og forsyningsselskaber. Den strategiske energiplanlægning er et område Egedal Kommune vil bidrage aktivt til at udvikle i de kommende år. At kommunerne allerede tænker i et samarbejde og overordnet planlægning på energiområdet viser et eksempel: En kreds af landmænd arbejder for at etablere et relativt stort biogasanlæg som skal levere den producerede biogas til naturgasnettet. Initiativtagerne har i 2012 skrevet til en række kommuner og bedt disse om at finde egnede arealer til formålet. I stedet for, at samtlige kommuner udpeger en arealreservation i kommuneplanen valgte man i samarbejde med Miljøstyrelsens Biogassekretariat at vende processen om. Ud fra data fra alle kommunerne har Biogassekretariatet fundet de mulige lokaliteter som er bedst egnede i forhold til en række kriterier om gode tilkørselsforhold og nær hed til en overordnet naturgasledning. Et godt eksempel på, hvad strategisk energiplanlægning betyder i praksis: Et udvidet samarbejde mellem kommunerne, som sikrer rationel udnyttelse af de kommunale ressourcer og en faglig kvalificeret beslutning som giver organisationer og erhvervsliv de bedst mulige betingelser for at producere og markedsføre den grønne energi. 3 Forord

4 Om energi i Egedal Energi i Egedal er Egedal Kommunes status for arbejdet med energiområdet. Egedal Kommune har gennem de sidste årtier gjort en målrettet indsats indenfor klima og energi. Rammen for dette har været Egedal Kommunes hidtidige Plan- og Agenda 21 strategier og kommuneplaner. Indsatsen har gennem årene udviklet sig fra konkrete initiativer til en højere grad af helhed og implementering på stadig flere områder af kommunens planlægning og drift. Egedal Kommune har haft fokus på reduktioner i energiforbruget, på udvikling i forsyningsstrukturen for varmeområdet samt udfordringerne fra transportområdet. Energi i Egedal er en foreløbig status for arbejdet og et næste skridt frem mod en strategisk energiplanlægning som udføres i tæt samarbejde med andre aktører i Hovedstadsregionen. Målet er senere, at udarbejde en egentlig strategisk energiplan for Egedal Kommune. En strategisk energiplan vil bygge på kortlægning og metoder som vil blive udviklet i de kommende års samarbejde med forsyningsselskaber og nabokommuner. Energi i Egedal medtager en status for gældende vilkår på varmeforsyningsområdet som er fastlagt ved Kommunalbestyrelsens sagsbehandlinger i henhold til lovgivning på varmeforsyningsområdet samt en strategi for den ønskede udvikling i de kommende år. Egedal Kommune har haft fokus på reduktioner i energiforbruget, på udvikling i forsyningsstrukturen for varmeområdet samt udfordringerne fra transportområdet. 4 Om Energi i Egedal

5 Mål for 2020 Det vil vi nå: Egedal Kommune vil - indenfor kommunegrænsen - før 2020: Reducere det samlede energiforbrug med 4 % Reducere den samlede CO 2 belastning med 7 % Øge andelen af vedvarende energi (VE) med 8 % Sådan gør vi: Fortsætter arbejdet med at reducere energiforbruget i egne bygninger. Det rentable potentiale for investeringer i energirenoveringer i egne bygninger på millioner kr. skal realiseres. -2% energi og -1% CO 2 Viderefører politikken med krav om bedste lavenergiklasse ved nybyggeri som giver reduktioner på el og varme. Samarbejder med borgere og erhvervsliv om at realisere 1/5, svarende til 200 millioner, af det rentable investeringspotentiale i den private boligmasse. -2% energi og -1% CO 2 Reducerer transportbehovet ved kommunens egen transport med 25%. -0,1% energi og 0,1% CO 2 Renoverer kommunens vejbelysning og skifter til nye effektive lyskilder. -0,1% energi og 0,1% CO 2 Arbejder for fjernvarme til forsyning af nybyggeriet i byudviklingsområderne - samt hvor det er muligt i det eksisterende byggeri. -1% CO 2 Bruger vedvarende energi som sol og biomasse i nye fjernvarmeværker. + 4% VE Opfordrer borgerne udenfor kollektiv forsyning til at skifte oliefyr til varmepumpe eller biobrændsel. Søger samarbejde med forsyningsselskaberne om udvikling af fjernvarmen i Egedal og senere sammenkobling med det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Udpeger arealer til opstilling af vindmøller med i alt 9,5 MW effekt. 4% CO 2 og + 4% VE Etablerer solcelleanlæg med mål om 25 % dækning af kommunens eget el-forbrug. -0,3% CO 2 og + 0,3% VE Samarbejder med region, nabokommuner og forsyningsselskaber om udvikling af strategisk energiplanlægning samt nye muligheder for udnyttelse af vedvarende energi og reduktioner i energiforbruget Halvdelen af elforbruget er dækket af vind Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi Hele energiforsyningen el, varme, industri og transport dækkes af vedvarende energi Regeringens energipolitiske milepæle for 100 % vedvarende energi i Egedals mål for 2020

6 Strategisk energiplanlægning På baggrund af den globale og nationale dagsorden, som sigter på en større uafhængighed af kul, olie og gas, foreslog Kommunernes Landsforening (KL) i 2010, at kommunerne fremover skulle udføre en Strategisk Energiplanlægning. Visionen og indholdet i dette blev i marts 2010 beskrevet i et oplæg, udarbejdet i samarbejde mellem KL og Energistyrelsen (ENS). Hovedpunkterne i strategisk energiplanlægning er: Ikke kun planlægning for varmeforsyning men for det samlede energiforbrug Fokus både på energibesparelser og forsyning Styrket samarbejde med forsyningsselskaber og nabokommuner Kortlægning af lokale ressourcer til vedvarende energi KL har ønsket, at strategisk energiplanlægning gøres til en obligatorisk opgave for landets kommuner. Primo 2013 har Folketinget endnu ikke truffet beslutning om dette. Status er derfor, at kommunerne kun har pligt til at udføre planlægning på varmeforsyningsområdet, igennem varetagelse af deres rolle som myndighed i henhold til varmeforsyningsloven. Energistyrelsen har i april 2012 udsendt en metodebeskrivelse og en vejledning til kortlægning og dataindsamling til brug for Strategisk Energiplanlægning i kommunerne. Se KL og ENS oplæg om strategisk energiplanlægning: Se ENS metodebeskrivelse til Strategisk energiplanlægning: strategiskenergiplanlægningikommuner/documents/vejl%20i%20kommunal%20sep%20 -%20Metodebekrivelse%20-%20%20Energistyrelsen%20april% pdf Se ENS beskrivelse af kortlægning og nøgletal til Strategisk energiplanlægning: strategiskenergiplanlægningikommuner/documents/vejl%20i%20kommunal%20sep%20 -%20Kortlægning%20og%20nøgletal%20-%20Energistyrelsen%20april% pdf 6 Strategisk energiplanlægning

7 Samarbejder på energiområdet Projekt under EU s Concerto-program Egedal Kommune er projektleder for et stort projekt EU s CONCERTO program benævnt Class 1, Cost-effective Low-energy Advanced Sustainable So1utions, med et samlet EU tilskud på 25 millioner kr. Concerto fællesskabet inkluderer i Danmark opførelse af 500 lavenergiboliger og en børneinstitution i Stenløse Syd samt et ældrecenter. Som del af programmet designes og opføres et biomasse baseret kraftvarmeværk. Under projektet udvikles 6 innovative teknologier indenfor energiområdet. Fælleskabet uddanner desuden Egedal Kommunes medarbejdere. Som øvrige EU partnere indgår Estland, Frankrig, Italien og Rumænien. Se mere på projektets hjemmeside: Projekt om strategisk energiplanlægning Et af de 5 spor i Klimastrategi for hovedstadsregionen er Omstilling til et fossilfrit energisystem. Region Hovedstaden har prioriteret dette spor højt og ønsker en fælles vision for et sammenhængende bæredygtigt energisystem i hovedstadsregionen. For at realisere dette vil Region Hovedstaden sammen med KKR (KL s KommuneKontakt- Råd for hovedstaden) i marts 2013 søge ekstern økonomisk støtte til et fælles projekt. I det energipolitiske forlig af marts 2012 blev der afsat 19 millioner i en pulje til fremme af partnerskaber om Strategisk Energiplanlægning. I efteråret 2012 har en arbejdsgruppe formuleret en ansøgning om støtte til et 5 årigt projekt som både skal føre til en omstilling af energisystemet og udvikle den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Udover Region Hovedstaden og KKR er forsyningsselskaberne stærkt repræsenteret. Egedal Kommune har deltaget i arbejdsgruppen som repræsentant for kommunerne. Egedal Kommune blev i 2012 medlem af Gate 21. Egedal Kommune blev i 2012 medlem af Gate 21. Gate 21 udgør et partnerskab mellem en række kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner. Samarbejdet sigter på udvikling af ambitiøse løsninger på kommunernes klima- og energimæssige udfordringer. Region Hovedstaden har valgt Gate 21 til at være projektleder på samarbejdet om strategisk energiplanlægning. Gate 21 har en række andre aktiviteter på energiområdet og Egedal Kommune deltager blandt andet i flere projekter indenfor vejbelysning. Læs mere om Gate 21: 7 Samarbejder på energiområdet

8 Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Egedal Kommune deltager i et partnerskab for grønne indkøb etableret under Miljøministeriet. I partnerskabet indgår desuden København, Århus, Odense, Herning, Sønderborg og Frederiksberg kommuner. Egedal indgår i en arbejdsgruppe der skal opstille mål på energiområdet. Se mere på Copenhagen Capacity Sammen med øvrige kommuner Region Hovedstaden deltager Egedal Kommune i erhvervssamarbejde i regi af Copenhagen Capacity. Samarbejdet har i foråret 2013 gennemført en kortlægning af de erhvervsmæssige potentialer ved et styrket fokus på lavenergibyggeri. Se Copenhagen Capacitys hjemmeside: Læs rapporten: Samarbejde indenfor lavenergibyggeri Egedal Kommune har allerede dagligvarebutikker som er opført efter Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse Samarbejder på energiområdet

9 Relation til andre planer Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 vil indeholde afsnit om klima- og energiplanlægning. Tidsmæssigt falder udarbejdelse af Energi i Egedal sammen med Kommuneplan Det er hensigtsmæssigt da bl.a. kortlægning af potentiale for biogasproduktion og vindmøller skal indgå i Kommuneplan Se gældende Kommuneplan: planlaegning/kommuneplan Plan og Agenda 21 strategi Med store udfordringer og en meget stor udvikling på energiområdet vil Energi i Egedal blive en dynamisk plan som med mellemrum skal revideres. Der er brug for koordination og sammenhæng til kommunens øvrige planlægning. Dette sikres med høj grad sammenhæng til den overordnede Plan- og Agenda 21 strategi. Et tidsmæssigt sammenfald til udarbejdelse af Plan- og Agenda 21 strategien bør tilrettelægges således, at energiplanen fremover tilsvarende revideres i første halvdel af den kommunale valgperiode. Se Plan- og Agenda 21 strategi: Klimatilpasningsplan En Klimatilpasningsplan for Egedal Kommune forventes udarbejdet i Denne plan vil bl.a. omhandle klimaændringer og de tilhørende konsekvenser som eks. øgede nedbørsmængder og udgøre rammen for Egedal Kommunes arbejde med klimatilpasning. Planen vil desuden omhandle belastningen fra CO 2 og andre drivhusgasser i det omfang disse ikke stammer fra energiforbruget men fra bl.a. landbrug og spildevandshåndtering. Se mere om klimatilpasning: Klimastrategi for hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens kommuner i april 2012 vedtaget en fælles Klimastrategi for hovedstadsregionen. Strategien har 5 spor: 1. En klimaberedt region 2. Klimavenlig transport 3. Omstilling til et fossilfrit energisystem 4. Energieffektive bygninger 5. Klimavenligt forbrug og indkøb Der satses særligt på spor 2 og 3 med disse fokusområder: Hovedstaden som førende el-bil region samt en vision for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi. Region Hovedstaden varetager ingen myndighed på dette område og strategien er behandlet og vedtaget i kommunalbestyrelserne i hver af de 29 kommuner i regionen. Se mere om Klimastrategi for Hovedstadsregionen: 9 Relation til andre planer

10 Mål på energiområdet Internationalt Internationalt har energiområdet fået en markant opmærksomhed i de seneste år. De mulige konsekvenser af menneskeskabte klimaændringer er del af forklaringen. Mindst lige så afgørende er erkendelsen hos stater og organisationer af, at energiforsyningen må omlægges fra begrænsede fossile energiressourcer til vedvarende energikilder af hensyn til forsyningssikkerhed og stabile energipriser. Uanset de forskellige motivationer der ligger bag så er det et faktum, at omlægningen fra kul, olie og gas til vedvarende energi er påbegyndt. Virksomheder og stater samarbejder om udvikling af nye teknologier og investeringerne i vedvarende energi øges fortsat markant. På trods af et stort behov for forpligtende internationale aftaler er det fortsat ikke lykkedes nationerne at enes om, hvordan en aftale skal se ud. Klimatopmødet i København i 2009 (COP15) udstillede uenighederne og den økonomiske krise har gjort betingelserne endnu sværere. De store forventninger til COP 15 i København blev ikke indfriet og FN s efterfølgende klimakonferencer, COP 16 i Mexico og COP 17 i Sydafrika har ikke bragt nogen afgørende gennembrud. På den baggrund er det værd at bemærke, at de toneangivende lande alle har opstillet mål og igangsat initiativer til at fremme omstillingen til vedvarende energi. Flere af de store vækstøkonomier har relativt ambitiøse mål for deres udbygning af vedvarende energi og de markedsmodne teknologier som vind og sol drives frem af et voksende marked som fremmes af stigende priser på energi fra olie og gas. Læs dette indlæg fra Ugebrev Mandag Morgen om satsningen på vedvarende energi: https://www.mm.dk/blog/folket-og-kun-folket EU EU har i de senere år internationalt ført en aktiv politik på klima og energiområdet og har med de såkaldte 20/20 mål sat ambitiøse mål for 2020: 20 % reduktion i energiforbruget 20 % reduktion i CO 2 belastning 20 % vedvarende energi Som opfølgning på målene udarbejder EU en række direktiver til medlemslandene, som hver især skal indarbejde disse i den nationale lovgivning. Den indbyrdes fordeling i EU samt en stærk position på energiområdet betyder, at Danmark over for EU har forpligtiget sig til: 20 % reduktion i energiforbruget 40 % reduktion i CO 2 belastning 30 % vedvarende energi Se EU kommissionens hjemmeside om EU s Energipolitik: 10 Mål på energiområdet

11 Klimakommissionen Klimakommissionen blev i 2008 nedsat af den daværende regering og blev sammensat af 10 uafhængige forskere som skulle give deres bud på, hvordan målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 kan realiseres. Kommissionen udsendte deres rapport, Grøn Energi, d. 28. september Blandt hovedpunkterne i rapporten er; Energien skal bruges mere effektivt så den rækker længere. Midlerne er reduktioner i energiforbruget og anvendelse af nye teknologier. Stor udbygning af vedvarende energi til el-produktion nye havmølleparker skal sikre at 50 % af det samlede el-behov bliver produceret ved vindkraft. Udvikling af et intelligent el-net som kan sikre at den øgede mængde vindenergi kan udnyttes, dels ved salg til udlandet og dels ved nye former for lagring af energien. Øget brug af sol, biomasse, geotermi og varmepumper til opvarmning. Flere el-biler og øget brug af biobrændsler til transport. Rapporten giver 40 konkrete anbefalinger til initiativer der kan virkeliggøre målsætningen om et Danmark uafhængigt af kul, olie og naturgas. Se Klimakommissionens rapport: ENERGI-POLITIK/KLIMAKOMMISSIONEN/Sider/Forside.aspx Stop for naturgaskedler i nybyggeri fra 1. januar Energipolitisk forlig 2012 Folketingets partier, med undtagelse af Liberal Alliance, indgik i marts 2012 et energipolitisk forlig som udgør en langsigtet aftale om Danmarks energipolitik frem til Aftalen er en konkretisering af Regeringens langsigtede mål om 100 % vedvarende energi og høj forsyningssikkerhed i Med aftalen sikres: Bred politisk opbakning til reduktioner i energiforbruget og mere vedvarende energi i form af vindmøller, biogas og biomasse. Stop for naturgaskedler i nybyggeri fra 1. januar Aftalen vil i 2020 sikre; 12 % reduktion i energiforbruget (fra 2006 niveau), 35 % vedvarende energi i alt og 50 % i elforbruget. Øget beskæftigelse gennem grøn vækst samt hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. En række energipolitiske initiativer i samt aftale om forhandling i 2018 om nye initiativer efter Læs en kort beskrivelse af den energipolitiske aftale: Se hele aftalen her: Aftale_ _FINAL_ren.doc.pdf 11 Mål på energiområdet

12 Egedal Kommunes målsætninger I tilknytning til Plan- og Agenda 21 strategi 2011 blev der oplistet en række mulige initiativer der kan bidrage til nedsat energiforbrug og udbygning af den vedvarende energi i Egedal Kommune. Den forventede effekt af de prioriterede forslag blev omsat til mål for Egedal Kommune i Målene er her sammenlignet med de tilsvarende mål som Danmark som helhed skal opnå: Mål for 2020 Egedal Danmark Reduktion i energiforbrug 4 % 20 % Reduktion i CO 2 7 % 40 % Dækning fra vedvarende energi 8 % 30 % Reduktionsmålene for Egedal Kommune er fastsat ud fra en række prioriterede aktiviteter som ses nedenstående: Aktivitet Reduktion i energiforbrug* Reduktion i CO 2 ** Øget dækning vedvarende energi *** Energirenovering af kommunale ejendomme (100 % af rentabelt potentiale) 2 % 1 % Energirenovering hos private (20 % af rentabelt potentiale) 2 % 1 % Udskiftning af vejbelysning 0,1 % 0,1 % 25 % reduktion i kommunens forbrug af brændstof til biler 0,1 % 0,1 % Fjernvarme i Stenløse/Ølstykke by 1,0 % 4 % Etablering af solceller på kommunale bygninger 0,3 % 0,3 % Opstilling af 4-5 vindmøller med samlet effekt på 9,5 MW 4 % 4 % Skemaet viser de prioriterede aktiviteter samt deres betydning for: *Den procentvise reduktion af det samlede energibrug i Egedal Kommune. **Den procentvise reduktion af den samlede CO 2 belastning i Egedal Kommune ***Den procentvise øgede dækning fra vedvarende energi af det samlede energiforbrug. At realisere de opstillede mål vil kræve massive investeringer i energirenovering, udbygning af den kollektive varmeforsyning og etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi. Se sagen om reduktionsmål og tilhørende bilag: 12 Mål på energiområdet

13 Et sammenhængende energisystem Kul, olie og gas er ressourcer som er tilgængelige i jorden hvorfra de kan hentes frem og anvendes døgnet rundt og året rundt. De er praktiske fordi de kan oplagres i bunker, tanke og tønder. Sådan er det ikke med den vedvarende energi. Vindkraft og solenergi som vil få en stor betydning i den fremtidige energiforsyning er kun til stede når vinden blæser og solen skinner. At kunne lagre den vedvarende energi bliver derfor afgørende i planlægningen af et energisystem uden fossile brændsler. Udfordringen bliver at skabe et sammenhængende energisystem, hvor mange forskellige vedvarende og fornybare energikilder og teknologier spiller sammen. Vind og sol producerer el som ikke umiddelbart kan lagres. Løsningen på dette er blandt andet elbilerne som med intelligent teknologi til opladning tilsammen vil kunne udgøre et stort batteri hvor der både kan hentes og lagres energi efter behov. Dette vil blive del af et såkaldt Smart Grid et sammenhængende system på el området som betyder at elselskaberne efter aftale med kunderne kan slukke for dele af forbruget i husholdninger og virksomheder. Det kan eksempelvis være en varmepumpe eller en fryser 13 Et sammenhængende energisystem

14 som afbrydes i en kortere periode uden, at det har betydning for komfort og sikkerhed. På den måde kan forbruget tilpasses en skiftende produktion af el. Fjernvarmeværkerne får en vigtig funktion, når der omvendt er større el produktion end det aktuelle forbrug. Værkerne har store akkumuleringstanke til det varme vand. Når produktionen af el er stor og elprisen tilsvarende lav kan el-varmepumper hæve temperaturen i tankene til senere anvendelse. 14 Et sammenhængende energisystem

15 CO 2 og energi Ønsket om at frigøre sig fra brugen af fossile brændsler har flere begrundelser. Et argument er, at Danmark bør øge sin uafhængighed af lande som i dag har de største reserver af olie og gas og som samtidig udgør en udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig udfordring. I Egedal Kommune stammer 95 % af CO 2 belastningen fra energiforbrug Et globalt kraftigt stigende energiforbrug vil desuden lægge pres på de nuværende ressourcer og vil med sikkerhed betyde stigende priser til skade for den samlede danske økonomi. Den globale opvarmning med de mulige voldsomme konsekvenser er et tema som siden COP 15 er blevet nedtonet i debatten. I Egedal stammer 95 % af CO 2 belastningen fra energiforbruget. Det betyder, at der i stor udstrækning kan sættes et enkelt lighedstegn mellem energi og CO 2 ; reducerer vi energiforbruget og øger dækningen af vedvarende energi så sænker vi samtidig CO 2 belastningen. Investeringer i reduceret energiforbrug og vedvarende energi vil på mange områder være økonomisk rentable og derved sikre motivation til, at disse gennemføres. CO 2 belastning fra forskellige energikilder. Illustration fra det Internationale Atom Energi Agentur, IAEA 15 CO 2 og energi

16 Egedal Kommunes samlede CO 2 belastning Egedal Kommune fik i 2009 udarbejdet en kortlægning af den samlede CO 2 belastning fra Egedal Kommune som geografisk enhed. Kortlægningen viste, at den samlede udledning i 2009 kunne vurderes til ton CO 2. De store bidragydere til CO 2 belastningen er transport (35 %) og de private husholdningers el- og varmeforbrug (38 %). Resultatet underbygger Egedal Kommunes strategi med at anvende byplanlægningen til at sikre reduktioner i energiforbruget ved nybyggeri samt nedbringe transportbehovet gennem stationsnære byområder. Læs resume af kortlægningen her: Egedal Kommune er klimakommune Egedal Kommune har en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at sænke CO 2 belastningen fra kommunens egen virksomhed med 2 % årligt i Dette mål nås gennem reduktion af energiforbruget i de kommunale bygninger. Som del af aftalen udarbejder kommunen hvert år et CO 2 regnskab for kommunens egen virksomhed. Se mere om Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner: Læs CO 2 regnskab 2011 for kommunens egen virksomhed: 16 CO 2 og energi

17 Reduktioner i bygningers energiforbrug Nyt byggeri Egedal Kommune har fokuseret på, hvordan byplanlægningen kan anvendes til at sikre reduktioner i energiforbruget. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne kan stille krav til energistandarden ved nybyggeri. Egedal Kommune har med Kommuneplan 2009 fastlagt, at alt nybyggeri i Egedal Kommune skal opføres efter bedste lavenergiklasse i Bygningsreglementet. Med en fortsat vækst og udbygning i flere store byudviklingsområder er det hensigtsmæssigt at hæve energistandarden i nybyggeriet Kravet sikrer markant lavere forbrug til opvarmning og drift af nye bygninger og reducerer den vækst i energiforbruget som udbygningen fører med sig. Egedal Kommunes nye Rådhus og Sundhedscenter tegnet af Henning Larsen arkitekter opføres som Bygningsklasse Det bliver et energieffektivt byggeri som suppleres med solceller på tagarealet. Eksisterende byggeri Med mange områder af parcelhusbyggeri som i dag er år gamle er der i Egedal store muligheder for at opnå reduktioner gennem energirenovering. vurderes det samlede potentiale for rentable investeringer i private boliger at udgøre mere end 1 milliard kroner i Egedal. Ud fra kendskab til boligmassen samt nøgletal vurderes det samlede potentiale for rentable investeringer i private boliger at udgøre mere end 1 milliard kroner i Egedal. Egedal Kommune forventer, at 20 % af dette, svarende til investering på 200 millioner kroner, vil blive realiseret inden Det vil betyde en reduktion af det samlede energiforbrug på 2 % samt reduktion på 1 % i den samlede CO 2 belastning. I modsætning til nybyggeriet har kommunerne ikke mulighed for at stille krav til energiforbruget i eksisterende bygninger. 17 Reduktioner i bygningers energiforbrug

18 Egedal Kommune vil samarbejde med erhvervsliv og borgere om at realisere energibesparelserne. Se Energitjenestens hjemmeside med uvildig vejledning om energibesparelser: Kommunale bygninger Egedal Kommune råder over et bygningsareal på ca m 2 fordelt på en lang række ejendomme af hovedsaligt ældre dato. Egedal Kommune har en systematisk energistyring som med investeringer i energirenovering har reduceret Egedal Kommunes eget energiforbrug med ca. 10 % i årene Egedal Kommune anvendte i 2012 i alt 20 millioner kr. til energirenovering og kommunalbestyrelsen har i afsat 6 millioner kr. årligt til energirenovering. Det rentable potentiale for investeringer i de kommunale bygninger er estimeret til millioner kr. En realisering af dette vil give en yderligere reduktion i bygningernes energiforbrug på %. Det vil betyde en reduktion på 2 % i det samlede energiforbrug og nedgang på 1 % i den samlede CO 2 belastning for hele Egedal. Igangværende facaderenovering på Stengårdsskolen reducerer energiforbruget til 95 kwh pr. m 2 18 Reduktioner i bygningers energiforbrug

19 Vedvarende og fornybar energi Vindmøller Vindenergi er i dag en vigtig del af den danske elforsyning og dækkede i 2011 i alt 30 % af det samlede elforbrug. Målet om 50 % af det samlede elforbrug i 2020 skal nås gennem etablering af nye vindmølleparker på havet. Samtidig står en del af de eksisterende møller på land overfor en løbende udskiftning som vil betyde færre, men større vindmøller op til meters højde. Kommunerne er blevet pålagt at udpege egnede arealer til i alt MW effekt. Der har ikke tidligere været udpeget vindmølleområder i Egedal Kommune. Udviklingen i vindmølleteknologien har medført, at nye områder med mindre vindpotentiale, hvor opstilling af vindmøller tidligere ikke var rentabelt, nu er interessante for investorerne. Samtidig er der, ved statens ændring af afstandskravene, skabt flere lokaliseringsmuligheder for placering af møller langs veje og jernbaner. På denne baggrund indgår en screening for egnede arealer i arbejdet med Kommuneplan Denne udføres med bistand fra Miljøstyrelsens Vindmøllesekretariat. Opstilling af 4-5 store vindmøller, svarende til en effekt på ca. 9,5 MW, indgår som en vigtig del af Egedal Kommunes reduktionsmål. Etablering af disse vil betyde en reduktion på 4 % i den samlede CO 2 belastning og øge den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug med 4 %. Ifølge retningslinierne i Kommuneplan 2009 er det muligt at ansøge om omstilling af husstandsmøller op til 25 meter. Opstilling kræver landzonetilladelse og overholdelse af en række nærmere krav til placeringen. Se den nye portal med genveje til al statslig information om vindmøller: Læs kommuneplanens retningslinier for opstilling af husstandsmøller: Biogas Biogas produceres ved afgasning af husdyrgødning og andet organisk affald. Visse afgrøder kan også indgå i produktionen af biogas. Det samlede potentiale fra biogas vurderes til at kunne dække op mod 10 % af det samlede Gas-Fabio ønsker at levere biogasen til naturgasnettet og søger en egnet lokalitet og et areal med gode tilkørselsforhold og nærhed til det overordnede naturgasnet. danske energiforbrug i Det energipolitiske forlig fra marts 2012 forhøjede støttesatserne til produktion af biogas. 19 Vedvarende og fornybar energi

20 Biogas kan erstatte naturgas i det eksisterende gasnet, anvendes til fjernvarme eller bruges til el-produktion. Illustration fra Energinet.dk Ligesom for vindmøller skal kommunerne planlægge for biogasanlæg. Egedal Kommune har i samarbejde med Miljøstyrelsens Biogassekretariat gennemført en screening af potentialet i Egedal Kommune. Resultatet viser, at der kun er få husdyrhold og begrænsede mængder husdyrgødning indenfor kommunens grænser. Disse vil hensigtsmæssigt kunne afsættes til planlagte anlæg i nabokommunerne. I efteråret 2012 har foreningen Gas-Fabio henvendt sig til kommunerne Egedal, Allerød, Furesø, Ballerup og Høje Taastrup med en projektbeskrivelse for et kommende biogasanlæg. Gas-Fabio ønsker at etablere et biogasanlæg som hovedsaligt baserer sig på indsamling af hestegødning fra et stort opland. Desuden indgår husdyrbrug samt en planteproducent med landbrug i Egedal Kommune. Den samlede mængde gødning og grønmasse til afgasning er tons og den forventede gasproduktion er 5,8 millioner kubikmeter metan pr. år. Gas-Fabio ønsker at levere biogassen til naturgasnettet og søger en egnet lokalitet og et areal med gode tilkørselsforhold og nærhed til det overordnede naturgasnet. Egedal Kommune samarbejder med de øvrige nævnte kommuner og Biogassekretariatet om at finde den mest hensigtsmæssige placering til Gas-Fabios formål. Frederikssund og Hillerød er efterfølgende blevet inviteret til at deltage i denne screening med henblik på, at resultatet fra denne også kan anvendes i forbindelse med kommende planlægning for andre mulige biogas anlæg. I forbindelse med afklaringen omkring Gas-Fabio har Vestforbrænding også været inddraget. Vestforbrænding fremlægger i 2013 en analyse af det samlede potentiale af organisk husholdningsaffald og vådt haveaffald som ligeledes vil kunne indgå ved produktion af biogas. 20 Vedvarende og fornybar energi

Energiplan Egedal Egedal Kommune April 2013

Energiplan Egedal Egedal Kommune April 2013 Energiplan Egedal Egedal Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse Forord 3 Om Energiplan Egedal 4 Strategisk energiplanlægning 5 Samarbejder på energiområdet 6 Relation til andre planer 8 Mål på energiområdet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere