Energiplan Egedal Egedal Kommune April 2013

Transkript

1 Energiplan Egedal Egedal Kommune April 2013

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Om Energiplan Egedal 4 Strategisk energiplanlægning 5 Samarbejder på energiområdet 6 Relation til andre planer 8 Mål på energiområdet 9 Et sammenhængende energisystem 12 CO 2 og energi 14 Reduktioner i bygningers energiforbrug 16 Udarbejdet af Egedal Kommune Vedvarende og fornybar energi 18 Varmeområdet 24 Strategi for varmeområdet 30 Transport 34 Sammenfatning 37 Egedal Kommune vil inden 2020: Reducere det samlede energiforbrug med 4 % Reducere den samlede CO 2 belastning med 7 % Øge andelen af vedvarende energi (VE) med 8 %

3 Forord Energiplan Egedal giver en status for Egedal Kommunes aktiviteter på energiområdet. Med energikrav til nybyggeri i byudviklingsområderne har Egedal Kommune skabt rammer for at bygninger og boliger med lavt energiforbrug bliver udbredt på markedsbaserede vilkår. Den strategiske energiplanlægning er et område Egedal Kommune vil bidrage aktivt til at udvikle i de kommende år. I de kommunale bygninger er energiforbruget med en målrettet indsats gennem årene blevet markant reduceret. I 2013 etableres store solcelleanlæg på skoler og institutioner og målet er, at 25 % af det samlede el- forbrug i kommunens bygninger skal dækkes med el fra solen. Den store udfordring er varmeforsyningen og Egedal Kommune har fokus på samarbejde om strategisk energiplanlægning. Forbrug og energiforsyning går på tværs af kommunale grænser og det er hensigtsmæssigt med et styrket regionalt samarbejde og fælles planlægning i samarbejde med nabokommuner og forsyningsselskaber. Den strategiske energiplanlægning er et område Egedal Kommune vil bidrage aktivt til at udvikle i de kommende år. At kommunerne allerede tænker i et samarbejde og overordnet planlægning på energiområdet viser et eksempel: En kreds af landmænd arbejder for at etablere et relativt stort biogasanlæg som skal levere den producerede biogas til naturgasnettet. Initiativtagerne har i 2012 skrevet til en række kommuner og bedt disse om at finde egnede arealer til formålet. I stedet for, at samtlige kommuner udpeger en arealreservation i kommuneplanen valgte man i samarbejde med Miljøstyrelsens Biogassekretariat at vende processen om. Ud fra data fra alle kommunerne har Biogassekretariatet fundet de mulige lokaliteter som er bedst egnede i forhold til en række kriterier om gode tilkørselsforhold og nær hed til en overordnet naturgasledning. Et godt eksempel på, hvad strategisk energiplanlægning betyder i praksis: Et udvidet samarbejde mellem kommunerne, som sikrer rationel udnyttelse af de kommunale ressourcer og en faglig kvalificeret beslutning som giver organisationer og erhvervsliv de bedst mulige betingelser for at producere og markedsføre den grønne energi. 3 Forord

4 Om Energiplan Egedal Energiplan Egedal er Egedal Kommunes første samlede plan for energiområdet. Egedal Kommune har gennem de sidste årtier gjort en målrettet indsats indenfor klima og energi. Rammen for dette har været Egedal Kommunes hidtidige Plan- og Agenda 21 strategier og kommuneplaner. Indsatsen har gennem årene udviklet sig fra konkrete initiativer til en højere grad af helhed og implementering på stadig flere områder af kommunens planlægning og drift. Egedal Kommune har haft fokus på reduktioner i energiforbruget, på udvikling i forsyningsstrukturen for varmeområdet samt udfordringerne fra transportområdet. Energiplan Egedal er en foreløbig status for arbejdet og et næste skridt frem mod en strategisk energiplanlægning som udføres i tæt samarbejde med andre aktører i Hovedstadsregionen. Målet er senere, at udarbejde en egentlig strategisk energiplan for Egedal Kommune. En strategisk energiplan vil bygge på kortlægning og metoder som vil blive udviklet i de kommende års samarbejde med forsyningsselskaber og nabokommuner. Energiplan Egedal medtager en status for gældende vilkår på varmeforsyningsområdet som er fastlagt ved Kommunalbestyrelsens sagsbehandlinger i henhold til lovgivning på varmeforsyningsområdet og udgør samtidig en strategi for den ønskede udvikling i de kommende år. Egedal Kommune har haft fokus på reduktioner i energiforbruget, på udvikling i forsyningsstrukturen for varmeområdet samt udfordringerne fra transportområdet. 4 Om Energiplan Egedal

5 Strategisk energiplanlægning På baggrund af den globale og nationale dagsorden, som sigter på en større uafhængighed af kul, olie og gas, foreslog Kommunernes Landsforening (KL) i 2010, at kommunerne fremover skulle udføre en Strategisk Energiplanlægning. Visionen og indholdet i dette blev i marts 2010 beskrevet i et oplæg, udarbejdet i samarbejde mellem KL og Energistyrelsen (ENS). Hovedpunkterne i strategisk energiplanlægning er: Ikke kun planlægning for varmeforsyning men for det samlede energiforbrug Fokus både på energibesparelser og forsyning Styrket samarbejde med forsyningsselskaber og nabokommuner Kortlægning af lokale ressourcer til vedvarende energi KL har ønsket, at strategisk energiplanlægning gøres til en obligatorisk opgave for landets kommuner. Primo 2013 har Folketinget endnu ikke truffet beslutning om dette. Status er derfor, at kommunerne kun har pligt til at udføre planlægning på varmeforsyningsområdet, igennem varetagelse af deres rolle som myndighed i henhold til varmeforsyningsloven. Energistyrelsen har i april 2012 udsendt en metodebeskrivelse og en vejledning til kortlægning og dataindsamling til brug for Strategisk Energiplanlægning i kommunerne. Se KL og ENS oplæg om strategisk energiplanlægning: Se ENS metodebeskrivelse til Strategisk energiplanlægning: strategiskenergiplanlægningikommuner/documents/vejl%20i%20kommunal%20sep%20 -%20Metodebekrivelse%20-%20%20Energistyrelsen%20april% pdf Se ENS beskrivelse af kortlægning og nøgletal til Strategisk energiplanlægning: strategiskenergiplanlægningikommuner/documents/vejl%20i%20kommunal%20sep%20 -%20Kortlægning%20og%20nøgletal%20-%20Energistyrelsen%20april% pdf 5 Strategisk energiplanlægning

6 Samarbejder på energiområdet Projekt under EU s Concerto-program Egedal Kommune er projektleder for et stort projekt EU s CONCERTO program benævnt Class 1, Cost-effective Low-energy Advanced Sustainable So1utions, med et samlet EU tilskud på 25 millioner kr. Concerto fællesskabet inkluderer i Danmark opførelse af 500 lavenergiboliger og en børneinstitution i Stenløse Syd samt et ældrecenter. Som del af programmet designes og opføres et biomasse baseret kraftvarmeværk. Under projektet udvikles 6 innovative teknologier indenfor energiområdet. Fælleskabet uddanner desuden Egedal Kommunes medarbejdere. Som øvrige EU partnere indgår Estland, Frankrig, Italien og Rumænien. Se mere på projektets hjemmeside: Projekt om strategisk energiplanlægning Et af de 5 spor i Klimastrategi for hovedstadsregionen er Omstilling til et fossilfrit energisystem. Region Hovedstaden har prioriteret dette spor højt og ønsker en fælles vision for et sammenhængende bæredygtigt energisystem i hovedstadsregionen. For at realisere dette vil Region Hovedstaden sammen med KKR (KL s KommuneKontakt- Råd for hovedstaden) i marts 2013 søge ekstern økonomisk støtte til et fælles projekt. I det energipolitiske forlig af marts 2012 blev der afsat 19 millioner i en pulje til fremme af partnerskaber om Strategisk Energiplanlægning. I efteråret 2012 har en arbejdsgruppe formuleret en ansøgning om støtte til et 5 årigt projekt som både skal føre til en omstilling af energisystemet og udvikle den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Udover Region Hovedstaden og KKR er forsyningsselskaberne stærkt repræsenteret. Egedal Kommune har deltaget i arbejdsgruppen som repræsentant for kommunerne. Egedal Kommune blev i 2012 medlem af Gate 21. Egedal Kommune blev i 2012 medlem af Gate 21. Gate 21 udgør et partnerskab mellem en række kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner. Samarbejdet sigter på udvikling af ambitiøse løsninger på kommunernes klima- og energimæssige udfordringer. Region Hovedstaden har valgt Gate 21 til at være projektleder på samarbejdet om strategisk energiplanlægning. Gate 21 har en række andre aktiviteter på energiområdet og Egedal Kommune deltager blandt andet i flere projekter indenfor vejbelysning. Læs mere om Gate 21: 6 Samarbejder på energiområdet

7 Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Egedal Kommune deltager i et partnerskab for grønne indkøb etableret under Miljøministeriet. I partnerskabet indgår desuden København, Århus, Odense, Herning, Sønderborg og Frederiksberg kommuner. Egedal indgår i en arbejdsgruppe der skal opstille mål på energiområdet. Se mere på Copenhagen Capacity Sammen med øvrige kommuner Region Hovedstaden deltager Egedal Kommune i erhvervssamarbejde i regi af Copenhagen Capacity. Samarbejdet har i foråret 2013 gennemført en kortlægning af de erhvervsmæssige potentialer ved et styrket fokus på lavenergibyggeri. Se Copenhagen Capacitys hjemmeside: Læs rapporten: Samarbejde indenfor lavenergibyggeri Egedal Kommune har allerede dagligvarebutikker som er opført efter Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse Samarbejder på energiområdet

8 Relation til andre planer Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 vil indeholde afsnit om klima- og energiplanlægning i overensstemmelse med indholdet i Energiplan Egedal. Kommuneplanen giver mulighed for, at relevante dele kan gøres bindende bl.a. gennem indarbejdelse i kommuneplanens retningslinier. Tidsmæssigt falder udarbejdelse af Energiplan Egedal sammen med Kommuneplan Det er hensigtsmæssigt da bl.a. kortlægning af potentiale for biogasproduktion og vindmøller skal indgå i Kommuneplan Se gældende Kommuneplan: planlaegning/kommuneplan Plan og Agenda 21 strategi Med store udfordringer og en meget stor udvikling på energiområdet vil energiplanen blive en dynamisk plan som med mellemrum skal revideres. Der er brug for koordination og sammenhæng til kommunens øvrige planlægning. Dette sikres med høj grad sammenhæng til den overordnede Plan- og Agenda 21 strategi. Et tidsmæssigt sammenfald til udarbejdelse af Plan- og Agenda 21 strategien bør tilrettelægges således, at energiplanen fremover tilsvarende revideres i første halvdel af den kommunale valgperiode. Se Plan- og Agenda 21 strategi: Klimahandleplan En Klimahandleplan for Egedal Kommune forventes udarbejdet i Denne plan vil bl.a. omhandle klimaændringer og de tilhørende konsekvenser som eks. øgede nedbørsmængder og udgøre rammen for Egedal Kommunes arbejde med klimatilpasning. Planen vil desuden omhandle belastningen fra CO 2 og andre drivhusgasser i det omfang disse ikke stammer fra energiforbruget men fra bl.a. landbrug og spildevandshåndtering. Se mere om klimatilpasning: Klimastrategi for hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har i samarbejde med regionens kommuner i april 2012 vedtaget en fælles Klimastrategi for hovedstadsregionen. Strategien har 5 spor: 1. En klimaberedt region 2. Klimavenlig transport 3. Omstilling til et fossilfrit energisystem 4. Energieffektive bygninger 5. Klimavenligt forbrug og indkøb Der satses særligt på spor 2 og 3 med disse fokusområder: Hovedstaden som førende el-bil region samt en vision for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi. Region Hovedstaden varetager ingen myndighed på dette område og strategien er behandlet og vedtaget i kommunalbestyrelserne i hver af de 29 kommuner i regionen. Se mere om Klimastrategi for Hovedstadsregionen: 8 Relation til andre planer

9 Mål på energiområdet Internationalt Internationalt har energiområdet fået en markant opmærksomhed i de seneste år. De mulige konsekvenser af menneskeskabte klimaændringer er del af forklaringen. Mindst lige så afgørende er erkendelsen hos stater og organisationer af, at energiforsyningen må omlægges fra begrænsede fossile energiressourcer til vedvarende energikilder af hensyn til forsyningssikkerhed og stabile energipriser. Uanset de forskellige motivationer der ligger bag så er det et faktum, at omlægningen fra kul, olie og gas til vedvarende energi er påbegyndt. Virksomheder og stater samarbejder om udvikling af nye teknologier og investeringerne i vedvarende energi øges fortsat markant. På trods af et stort behov for forpligtende internationale aftaler er det fortsat ikke lykkedes nationerne at enes om, hvordan en aftale skal se ud. Klimatopmødet i København i 2009 (COP15) udstillede uenighederne og den økonomiske krise har gjort betingelserne endnu sværere. De store forventninger til COP 15 i København blev ikke indfriet og FN s efterfølgende klimakonferencer, COP 16 i Mexico og COP 17 i Sydafrika har ikke bragt nogen afgørende gennembrud. På den baggrund er det værd at bemærke, at de toneangivende lande alle har opstillet mål og igangsat initiativer til at fremme omstillingen til vedvarende energi. Flere af de store vækstøkonomier har relativt ambitiøse mål for deres udbygning af vedvarende energi og de markedsmodne teknologier som vind og sol drives frem af et voksende marked som fremmes af stigende priser på energi fra olie og gas. Læs dette indlæg fra Ugebrev Mandag Morgen om satsningen på vedvarende energi: EU EU har i de senere år internationalt ført en aktiv politik på klima og energiområdet og har med de såkaldte 20/20 mål sat ambitiøse mål for 2020: 20 % reduktion i energiforbruget 20 % reduktion i CO 2 belastning 20 % vedvarende energi Som opfølgning på målene udarbejder EU en række direktiver til medlemslandene, som hver især skal indarbejde disse i den nationale lovgivning. Den indbyrdes fordeling i EU samt en stærk position på energiområdet betyder, at Danmark over for EU har forpligtiget sig til: 20 % reduktion i energiforbruget 40 % reduktion i CO 2 belastning 30 % vedvarende energi Se EU kommissionens hjemmeside om EU s Energipolitik: 9 Mål på energiområdet

10 Klimakommissionen Klimakommissionen blev i 2008 nedsat af den daværende regering og blev sammensat af 10 uafhængige forskere som skulle give deres bud på, hvordan målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 kan realiseres. Kommissionen udsendte deres rapport, Grøn Energi, d. 28. september Blandt hovedpunkterne i rapporten er; Energien skal bruges mere effektivt så den rækker længere. Midlerne er reduktioner i energiforbruget og anvendelse af nye teknologier. Stor udbygning af vedvarende energi til el-produktion nye havmølleparker skal sikre at 50 % af det samlede el-behov bliver produceret ved vindkraft. Udvikling af et intelligent el-net som kan sikre at den øgede mængde vindenergi kan udnyttes, dels ved salg til udlandet og dels ved nye former for lagring af energien. Øget brug af sol, biomasse, geotermi og varmepumper til opvarmning. Flere el-biler og øget brug af biobrændsler til transport. Rapporten giver 40 konkrete anbefalinger til initiativer der kan virkeliggøre målsætningen om et Danmark uafhængigt af kul, olie og naturgas. Se Klimakommissionens rapport: ENERGI-POLITIK/KLIMAKOMMISSIONEN/Sider/Forside.aspx Stop for naturgaskedler i nybyggeri fra 1. januar Energipolitisk forlig 2012 Folketingets partier, med undtagelse af Liberal Alliance, indgik i marts 2012 et energipolitisk forlig som udgør en langsigtet aftale om Danmarks energipolitik frem til Aftalen er en konkretisering af Regeringens langsigtede mål om 100 % vedvarende energi og høj forsyningssikkerhed i Med aftalen sikres: Bred politisk opbakning til reduktioner i energiforbruget og mere vedvarende energi i form af vindmøller, biogas og biomasse. Stop for naturgaskedler i nybyggeri fra 1. januar Aftalen vil i 2020 sikre; 12 % reduktion i energiforbruget (fra 2006 niveau), 35 % vedvarende energi i alt og 50 % i elforbruget. Øget beskæftigelse gennem grøn vækst samt hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. En række energipolitiske initiativer i samt aftale om forhandling i 2018 om nye initiativer efter Læs en kort beskrivelse af den energipolitiske aftale: Se hele aftalen her: Aftale_ _FINAL_ren.doc.pdf 10 Mål på energiområdet

11 Egedal Kommunes målsætninger I tilknytning til Plan- og Agenda 21 strategi 2011 blev der oplistet en række mulige initiativer der kan bidrage til nedsat energiforbrug og udbygning af den vedvarende energi i Egedal Kommune. Den forventede effekt af de prioriterede forslag blev omsat til mål for Egedal Kommune i Målene er her sammenlignet med de tilsvarende mål som Danmark som helhed skal opnå: Mål for 2020 Egedal Danmark Reduktion i energiforbrug 4 % 20 % Reduktion i CO 2 7 % 40 % Dækning fra vedvarende energi 8 % 30 % Reduktionsmålene for Egedal Kommune er fastsat ud fra en række prioriterede aktiviteter som ses nedenstående: Aktivitet Reduktion i energiforbrug* Reduktion i CO 2 ** Øget dækning vedvarende energi *** Energirenovering af kommunale ejendomme (100 % af rentabelt potentiale) 2 % 1 % Energirenovering hos private (20 % af rentabelt potentiale) 2 % 1 % Udskiftning af vejbelysning 0,1 % 0,1 % 25 % reduktion i kommunens forbrug af brændstof til biler 0,1 % 0,1 % Fjernvarme i Stenløse/Ølstykke by 1,0 % 4 % Etablering af solceller på kommunale bygninger 0,3 % 0,3 % Opstilling af 4-5 vindmøller med samlet effekt på 9,5 MW 4 % 4 % Skemaet viser de prioriterede aktiviteter samt deres betydning for: *Den procentvise reduktion af det samlede energibrug i Egedal Kommune. **Den procentvise reduktion af den samlede CO 2 belastning i Egedal Kommune ***Den procentvise øgede dækning fra vedvarende energi af det samlede energiforbrug. At realisere de opstillede mål vil kræve massive investeringer i energirenovering, udbygning af den kollektive varmeforsyning og etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi. Se sagen om reduktionsmål og tilhørende bilag: 11 Mål på energiområdet

12 Et sammenhængende energisystem Kul, olie og gas er ressourcer som er tilgængelige i jorden hvorfra de kan hentes frem og anvendes døgnet rundt og året rundt. De er praktiske fordi de kan oplagres i bunker, tanke og tønder. Sådan er det ikke med den vedvarende energi. Vindkraft og solenergi som vil få en stor betydning i den fremtidige energiforsyning er kun til stede når vinden blæser og solen skinner. At kunne lagre den vedvarende energi bliver derfor afgørende i planlægningen af et energisystem uden fossile brændsler. Udfordringen bliver at skabe et sammenhængende energisystem, hvor mange forskellige vedvarende og fornybare energikilder og teknologier spiller sammen. Vind og sol producerer el som ikke umiddelbart kan lagres. Løsningen på dette er blandt andet elbilerne som med intelligent teknologi til opladning tilsammen vil kunne udgøre et stort batteri hvor der både kan hentes og lagres energi efter behov. Dette vil blive del af et såkaldt Smart Grid et sammenhængende system på el området som betyder at elselskaberne efter aftale med kunderne kan slukke for dele af forbruget i husholdninger og virksomheder. Det kan eksempelvis være en varmepumpe eller en fryser 12 Et sammenhængende energisystem

13 som afbrydes i en kortere periode uden, at det har betydning for komfort og sikkerhed. På den måde kan forbruget tilpasses en skiftende produktion af el. Fjernvarmeværkerne får en vigtig funktion, når der omvendt er større el produktion end det aktuelle forbrug. Værkerne har store akkumuleringstanke til det varme vand. Når produktionen af el er stor og elprisen tilsvarende lav kan el-varmepumper hæve temperaturen i tankene til senere anvendelse. 13 Et sammenhængende energisystem

14 CO 2 og energi Ønsket om at frigøre sig fra brugen af fossile brændsler har flere begrundelser. Et argument er, at Danmark bør øge sin uafhængighed af lande som i dag har de største reserver af olie og gas og som samtidig udgør en udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig udfordring. I Egedal Kommune stammer 95 % af CO 2 belastningen fra energiforbrug Et globalt kraftigt stigende energiforbrug vil desuden lægge pres på de nuværende ressourcer og vil med sikkerhed betyde stigende priser til skade for den samlede danske økonomi. Den globale opvarmning med de mulige voldsomme konsekvenser er et tema som siden COP 15 er blevet nedtonet i debatten. I Egedal stammer 95 % af CO 2 belastningen fra energiforbruget. Det betyder, at der i stor udstrækning kan sættes et enkelt lighedstegn mellem energi og CO 2 ; reducerer vi energiforbruget og øger dækningen af vedvarende energi så sænker vi samtidig CO 2 belastningen. Investeringer i reduceret energiforbrug og vedvarende energi vil på mange områder være økonomisk rentable og derved sikre motivation til, at disse gennemføres. CO 2 belastning fra forskellige energikilder. Illustration fra det Internationale Atom Energi Agentur, IAEA 14 CO 2 og energi

15 Egedal Kommunes samlede CO 2 belastning Egedal Kommune fik i 2009 udarbejdet en kortlægning af den samlede CO 2 belastning fra Egedal Kommune som geografisk enhed. Kortlægningen viste, at den samlede udledning i 2009 kunne vurderes til ton CO 2. De store bidragydere til CO 2 belastningen er transport (35 %) og de private husholdningers el- og varmeforbrug (38 %). Resultatet underbygger Egedal Kommunes strategi med at anvende byplanlægningen til at sikre reduktioner i energiforbruget ved nybyggeri samt nedbringe transportbehovet gennem stationsnære byområder. Læs resume af kortlægningen her: Egedal Kommune er klimakommune Egedal Kommune har en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at sænke CO 2 belastningen fra kommunens egen virksomhed med 2 % årligt i Dette mål nås gennem reduktion af energiforbruget i de kommunale bygninger. Som del af aftalen udarbejder kommunen hvert år et CO 2 regnskab for kommunens egen virksomhed. Se mere om Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner: Læs CO 2 regnskab 2011 for kommunens egen virksomhed: 15 CO 2 og energi

16 Reduktioner i bygningers energiforbrug Nyt byggeri Egedal Kommune har fokuseret på, hvordan byplanlægningen kan anvendes til at sikre reduktioner i energiforbruget. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne kan stille krav til energistandarden ved nybyggeri. Egedal Kommune har med Kommuneplan 2009 fastlagt, at alt nybyggeri i Egedal Kommune skal opføres efter bedste lavenergiklasse i Bygningsreglementet. Med en fortsat vækst og udbygning i flere store byudviklingsområder er det hensigtsmæssigt at hæve energistandarden i nybyggeriet Kravet sikrer markant lavere forbrug til opvarmning og drift af nye bygninger og reducerer den vækst i energiforbruget som udbygningen fører med sig. Egedal Kommunes nye Rådhus og Sundhedscenter tegnet af Henning Larsen arkitekter opføres som Bygningsklasse Det bliver et energieffektivt byggeri som suppleres med solceller på tagarealet. Eksisterende byggeri Med mange områder af parcelhusbyggeri som i dag er år gamle er der i Egedal store muligheder for at opnå reduktioner gennem energirenovering. vurderes det samlede potentiale for rentable investeringer i private boliger at udgøre mere end 1 milliard kroner i Egedal. Ud fra kendskab til boligmassen samt nøgletal vurderes det samlede potentiale for rentable investeringer i private boliger at udgøre mere end 1 milliard kroner i Egedal. Egedal Kommune forventer, at 20 % af dette, svarende til investering på 200 millioner kroner, vil blive realiseret inden Det vil betyde en reduktion af det samlede energiforbrug på 2 % samt reduktion på 1 % i den samlede CO 2 belastning. I modsætning til nybyggeriet har kommunerne ikke mulighed for at stille krav til energiforbruget i eksisterende bygninger. 16 Reduktioner i bygningers energiforbrug

17 Egedal Kommune vil samarbejde med erhvervsliv og borgere om at realisere energibesparelserne. Se Energitjenestens hjemmeside med uvildig vejledning om energibesparelser: Kommunale bygninger Egedal Kommune råder over et bygningsareal på ca m 2 fordelt på en lang række ejendomme af hovedsaligt ældre dato. Egedal Kommune har en systematisk energistyring som med investeringer i energirenovering har reduceret Egedal Kommunes eget energiforbrug med ca. 10 % i årene Egedal Kommune anvendte i 2012 i alt 20 millioner kr. til energirenovering og kommunalbestyrelsen har i afsat 6 millioner kr. årligt til energirenovering. Det rentable potentiale for investeringer i de kommunale bygninger er estimeret til millioner kr. En realisering af dette vil give en yderligere reduktion i bygningernes energiforbrug på %. Det vil betyde en reduktion på 2 % i det samlede energiforbrug og nedgang på 1 % i den samlede CO 2 belastning for hele Egedal. Igangværende facaderenovering på Stengårdsskolen reducerer energiforbruget til 95 kwh pr. m 2 17 Reduktioner i bygningers energiforbrug

18 Vedvarende og fornybar energi Vindmøller Vindenergi er i dag en vigtig del af den danske elforsyning og dækkede i 2011 i alt 30 % af det samlede elforbrug. Målet om 50 % af det samlede elforbrug i 2020 skal nås gennem etablering af nye vindmølleparker på havet. Samtidig står en del af de eksisterende møller på land overfor en løbende udskiftning som vil betyde færre, men større vindmøller op til meters højde. Kommunerne er blevet pålagt at udpege egnede arealer til i alt MW effekt. Der har ikke tidligere været udpeget vindmølleområder i Egedal Kommune. Udviklingen i vindmølleteknologien har medført, at nye områder med mindre vindpotentiale, hvor opstilling af vindmøller tidligere ikke var rentabelt, nu er interessante for investorerne. Samtidig er der, ved statens ændring af afstandskravene, skabt flere lokaliseringsmuligheder for placering af møller langs veje og jernbaner. På denne baggrund indgår en screening for egnede arealer i arbejdet med Kommuneplan Denne udføres med bistand fra Miljøstyrelsens Vindmøllesekretariat. Opstilling af 4-5 store vindmøller, svarende til en effekt på ca. 9,5 MW, indgår som en vigtig del af Egedal Kommunes reduktionsmål. Etablering af disse vil betyde en reduktion på 4 % i den samlede CO 2 belastning og øge den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug med 4 %. Ifølge retningslinierne i Kommuneplan 2009 er det muligt at ansøge om omstilling af husstandsmøller op til 25 meter. Opstilling kræver landzonetilladelse og overholdelse af en række nærmere krav til placeringen. Se den nye portal med genveje til al statslig information om vindmøller: Læs kommuneplanens retningslinier for opstilling af husstandsmøller: Biogas Biogas produceres ved afgasning af husdyrgødning og andet organisk affald. Visse afgrøder kan også indgå i produktionen af biogas. Det samlede potentiale fra biogas vurderes til at kunne dække op mod 10 % af det samlede Gas-Fabio ønsker at levere biogasen til naturgasnettet og søger en egnet lokalitet og et areal med gode tilkørselsforhold og nærhed til det overordnede naturgasnet. danske energiforbrug i Det energipolitiske forlig fra marts 2012 forhøjede støttesatserne til produktion af biogas. 18 Vedvarende og fornybar energi

19 Biogas kan erstatte naturgas i det eksisterende gasnet, anvendes til fjernvarme eller bruges til el-produktion. Illustration fra Energinet.dk Ligesom for vindmøller skal kommunerne planlægge for biogasanlæg. Egedal Kommune har i samarbejde med Miljøstyrelsens Biogassekretariat gennemført en screening af potentialet i Egedal Kommune. Resultatet viser, at der kun er få husdyrhold og begrænsede mængder husdyrgødning indenfor kommunens grænser. Disse vil hensigtsmæssigt kunne afsættes til planlagte anlæg i nabokommunerne. I efteråret 2012 har foreningen Gas-Fabio henvendt sig til kommunerne Egedal, Allerød, Furesø, Ballerup og Høje Taastrup med en projektbeskrivelse for et kommende biogasanlæg. Gas-Fabio ønsker at etablere et biogasanlæg som hovedsaligt baserer sig på indsamling af hestegødning fra et stort opland. Desuden indgår husdyrbrug samt en planteproducent med landbrug i Egedal Kommune. Den samlede mængde gødning og grønmasse til afgasning er tons og den forventede gasproduktion er 5,8 millioner kubikmeter metan pr. år. Gas-Fabio ønsker at levere biogassen til naturgasnettet og søger en egnet lokalitet og et areal med gode tilkørselsforhold og nærhed til det overordnede naturgasnet. Egedal Kommune samarbejder med de øvrige nævnte kommuner og Biogassekretariatet om at finde den mest hensigtsmæssige placering til Gas-Fabios formål. Frederikssund og Hillerød er efterfølgende blevet inviteret til at deltage i denne screening med henblik på, at resultatet fra denne også kan anvendes i forbindelse med kommende planlægning for andre mulige biogas anlæg. I forbindelse med afklaringen omkring Gas-Fabio har Vestforbrænding også været inddraget. Vestforbrænding fremlægger i 2013 en analyse af det samlede potentiale af organisk husholdningsaffald og vådt haveaffald som ligeledes vil kunne indgå ved produktion af biogas. 19 Vedvarende og fornybar energi

20 Biomasse Forbrænding af biomasse i form af halm, træflis m.m. udgør en stigende andel af energiforsyningen og Klimakommissionen vurderer i deres rapport, at biomasse vil kunne dække ca. 30 % af det samlede energiforbrug i Flere kraftværker er i dag omlagt fra kul til biomasse og kan i fremtidens energiforsyning fungere som back-up i el produktionen, når vindmøllerne ikke producerer. Brug af biomasse i varmeproduktionen er i dag et rentabelt alternativ til naturgassen. Med.at biomasse vil kunne dække ca. 30 % af det samlede energi forbrug i øget efterspørgsel kan der dog forudses stigende priser og evt. afgifter på biomassen. Biomasse anses for en CO 2 neutral energikilde, da planter og træer optager den samme mængde CO 2 under væksten som afgives ved afbrændingen. Det forudsættes dermed, at der genplantes biomasse svarende til den mængde, der fældes eller høstes. Denne forudsætning kan opfyldes under danske forhold, hvor der laves ny skovrejsning, som sikrer en reel tilvækst, mens det kan være usikkert om det samme er tilfældet ved import af biomasse fra udlandet. Der er andre årsager til, at biomasse bør betragtes som en overgang til andre vedvarende energikilder i varmeforsyningen: Det diskuteres om brug af afgrøder og landbrugsmæssig produktion af bioenergi kan forsvares i en verden, hvor der mangler agerjord til produktion af fødevarer. I et langsigtet perspektiv vil transport sektoren få behov for al tilgængelig biomasse til produktion af ætanol til biodiesel og til fremstilling af flybrændstoffer, som ikke kan erstattes af andre vedvarende energikilder. I det perspektiv kan brug af biomasse til varmeproduktion være en overgangsordning indtil andre vedvarende energikilder er på plads som alternativer. Solvarme Solvarmeanlæg producerer varmt vand ved, at sollyset opvarmer væsken i en solfanger som cirkuleres til en varmt vand beholder eller en akkumuleringstank. I en almindelig bolig kan op til 65 % af det varme brugsvand produceres ved en solfanger på ca. 3-4 m 2. Etablering af solvarme er mest rentabelt, når boligens varmesystem og varmtvandsbeholder skal udskiftes eller ved nybyggeri. I de sidste år er der sket en voldsom vækst i antallet af store solvarmeanlæg på fjernvarmeværkerne. Her har man i forvejen store akkumuleringstanke som kan opbevare produktionen fra solfangerne, som anvendes til både rumvarme og varmt vand i fjernvarmen. Anlæggene er ofte over m 2 og dækker % af varmeproduktionen på det enkelte fjernvarmeværk. I 2012 nåede det samlede areal af solvarmeanlæg i fjernvarmen i Danmark over m 2 og produktionen fra dette areal svarer til det samlede behov for varme og varmt vand i ca husstande. I modsætning til anden vedvarende energi er solvarmen ikke omfattet af afregningsregler og udviklingen skyldes hovedsaligt de faldende priser på teknologien, som er et rentabelt alternativ til kedeldrift i sommer- og overgangsmånederne. 20 Vedvarende og fornybar energi

21 Solceller Solceller producerer energi ved direkte at omdanne sollys til el. Strømmen konverteres fra jævnstrøm til vekselstrøm og kan dermed forbruges i normale elinstallationer og overskudsproduktion kan sendes ud og distribueres i forsyningsselskabernes el net. En kombination af faldende priser på solcellerne og en gunstig afregningsordning for private og andre ikke-erhvervsmæssige forbrugere betød en voldsom stigning i arealet af solceller i Danmark på 450 % fra 2011 til Installationen af 1. fase med m 2 solceller vil være fuldført i maj Egedal Kommune mærkede den store interesse, da antallet af ansøgninger om etablering af private solcelleanlæg steg fra 0 ansøgninger i 2011 til 263 ansøgninger i Produktionen fra et husstandsanlæg er ca kwh årligt og de 263 anlæg vil årligt producere ca. 1,5 millioner kwh. I modsætning til andre lande udgør solceller dog stadig en begrænset andel på ca. 0,5 % af den danske el produktion. Til sammenligning dækker Tyskland 6 % af det samlede elforbrug ved solceller. Egedal Kommune besluttede i 2012 at etablere m 2 solceller, svarende til en effekt på 1,5 MWp på de kommunale ejendomme. Fra EU s Concerto program søges i 2013 tilvejebragt økonomisk støtte så arealet kan udvides til i alt m 2. Installationen af 1. fase med m 2 solceller vil være fuldført i maj Når samtlige m 2 er etableret vil disse producere omkring 1.7 millioner kwh og dermed dække ca. 25 % af Egedal Kommune eget el-forbrug til drift af bygninger. Egedal Kommune etablerer m 2 solceller på tagene af de kommunale bygninger. 21 Vedvarende og fornybar energi

22 Geotermi Et geotermisk anlæg etableres med boringer på op til to kilometers dybde. Flere steder i landet findes der i den dybde geologiske lag med tilgængeligt vand og temperaturer på op til 70 grader som kan udnyttes som grundlast i fjernvarmeanlæg. Potentialet for geotermi må betragtes som Egedal Kommunes vigtigste ressource af vedvarende energi. Det varme vand pumpes op gennem et borerør og via en varmeveksler omsættes varmen til fjernvarmenettet, hvorefter det afkølede vand pumpes tilbage gennem et andet borerør. I sammenligning med andre energikilder er geotermi en af de mest bæredygtige teknologier til produktion af varmt vand. Løsningen kræver store investeringer til anlæg men eliminerer samtidig udgifter til brændsel og er derfor totaløkonomisk attraktiv. Potentialet for geotermi må betragtes som Egedal Kommunes vigtigste ressource af vedvarende energi. De mørkere farver angiver, hvor i Danmark potentialet for geotermi er størst. 22 Vedvarende og fornybar energi

23 Egedal Kommune fik i 2011 i samarbejde med Farum Fjernvarme lavet en foreløbig rapport, der bekræfter, at potentialet for geotermisk vand er til stede under området i kraft af en såkaldt Gassum-formation i meters dybde. Farum Fjernvarme er siden gået videre med planerne for en udnyttelse af dette. Flere forhold peger på det hensigtsmæssige i, at et fremtidigt geotermisk anlæg placeres i Egedal Kommune: Foreløbig kortlægning af de geologiske forhold viser, at potentialet er til stede under Egedal. Begrænset eksisterende fjernvarme giver mulighed for nye ledningsnet, som kan planlægges og dimensioneres for anvendelse af geotermi. Egedal Kommunes byudvikling sker som lavenergibyggeri med lavt varmebehov det giver mulighed for at planlægge og etablere fjernvarme som anlæg til lavtemperatur. Nye ledningsnet og lavt varmebehov reducerer behovet for høje temperaturer og kan reducere brugen af såkaldt drivvarme, som ellers anvendes til at hæve temperaturen fra det geotermiske vand. Brug af andre brændsler som eks. biomasse må ifølge lovgivningen ikke fortrænge brug af naturgas. Da geotermi ikke er et brændsel må fjernvarme produceret på geotermi gerne erstatte eksisterende naturgasfyring. Etablering og udnyttelse af et geotermisk anlæg vil kræve samkøring af både de nuværende og kommende fjernvarmenet i kommunen samt en forbindelse til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Se mere om geotermi på hjemmesiden for Dansk Fjernvarmes geotermiselskab: Danmark har i dag geotermiske anlæg i Thisted, Sønderborg og på Amager 23 Vedvarende og fornybar energi

24 Varmeområdet Kommunerne skal udføre varmeplanlægning men der er i dag ikke krav til kommunerne om, at de skal udarbejde en egentlig varmeplan. Kommunerne er varmemyndighed og skal som sådan modtage, behandle og evt. godkende indkomne projektforslag. Projektforslag udarbejdes af de forsyningsselskaber, der planlægger, investerer og gennemfører aktiviteter indenfor de kollektive forsyningsformer, dvs. naturgas- og fjernvarmeforsyning. Kommunen skal behandle projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven, som giver en veldefineret ramme for, hvilke projekter Kommunalbestyrelsen må godkende. Som et afgørende krav må kommunerne kun godkende projekter, som har den bedste samfundsøkonomi, baseret på en sammenligning med evt. mulige alternativer. Samfundsøkonomien beregnes ud fra modeller og forudsætninger, defineret af Finansministeriet, og miljø, klima samt hensyn til øget brug af vedvarende energi indgår derfor kun implicit ved afvejning af en række andre parametre og økonomiske faktorer. De godkendte projektforslag udgør et juridisk grundlag for den såkaldte områdeafgrænsning og er typisk fulgt op af en tilslutnings- og forblivelsespligt for ejendomme i det afgrænsede område. Områdeafgrænsningen viser hvilke områder, der er fjernvarmeområder, og hvilke områder der er naturgasområder. Ejendomme udenfor disse områder er frit stillet til at vælge varmeforsyning under iagttagelse af evt. anden lovgivning som eks. forbud mod elvarme eller mulige miljømæssige begrænsninger for etablering af jordvarmeanlæg. Egedal Kommunes varmeplankort Egedal Kommune har digitaliseret oplysninger om de forhold, der er gældende for kommunens ejendomme. Det digitale varmeplankort er del af Egedal Kommunes administrationsgrundlag på varmeområdet. Som del af et statsligt støttet digitaliseringsprojekt er data desuden gjort tilgængelige på den offentlige portal Plansystem.dk, hvor det digitale kort med varmeplanoplysninger kan ses på Systemet giver mulighed for at søge oplysninger via adresse og matrikelnummer og gør det nemt for borgere, ejendomsmæglere, advokater og andre selv at hente oplysninger om gældende forhold og vilkår for varmeforsyning af en konkret ejendom....det digitale kort med varmeplanoplysninger kan ses på 24 Varmeområdet

25 Det digitale varmeplankort viser områdeafgrænsningen og gældende vilkår for tilslutningspligt. Energiform i varmeforsyningen Egedal Kommunes varmeforsyning er i dag baseret på fossile brændsler. Fordelt på energiforbrug til produktion af varme ser tallene således ud: 74 % naturgas heraf 12 % til produktion af fjernvarme 23 % olie 3 % elvarme Med målsætningen om en dansk energiforsyning uden fossile brændsler i 2050 står Egedal Kommune dermed overfor en stor udfordring i forhold til en omlægning af den eksisterende energiforsyning på varmeområdet. Se mere om varmeforsyning uden fossile brændsler i rapporten Varmeplan Hovedstaden 2: Naturgas Egedal Kommune bidrog i 80 erne til udbygningen af naturgasnettet og kommunen er karakteriseret af store parcelhusområder med en udstrakt varmeforsyning fra individuel naturgas. Udbygningen af naturgasnettet har i sig selv betydet store miljø- og klimamæssige gevinster. Naturgassen udgjorde et alternativ til oliefyring og har på den baggrund betydet markante reduktioner i både CO 2 og andre emissioner. Individuel naturgas forsyner 55 % af alle ejendomme i kommunen og vil i en lang årrække fortsat være den primære varmeforsyning i Egedal Kommune. 25 Varmeområdet

26 Individuel naturgas forsyner 55 % af alle ejendomme i kommunen og vil i en lang årrække fortsat være den primære varmeforsyning i Egedal Kommune. Med den nuværende lovgivning og gældende beregningsforudsætninger vil naturgas kun gradvist blive erstattet med andre forsyningsformer. Af det energipolitiske forlig fra marts 2012 fremgår det, at der inden udgangen af 2013 skal udarbejdes en analyse af naturgasnettets fremtidige anvendelse. Når naturgassen udfases vil gasledningerne i et vist omfang formentlig fortsat kunne anvendes til energiforsyning af de tilsluttede bygninger. På sigt kan man forudse, at naturgasnettet vil kunne udnyttes ved en omlægning til biogas samt, hvis kommende teknologier, som f.eks. brændselsceller, giver behov for distribution af eks. brint til disse. Se naturgasselskabet HMN s hjemmeside: Oliefyring Ifølge det energipolitiske forlig vil det fra 2016 ikke længere være muligt at genetablere oliefyr i områder, hvor fjernvarme eller naturgas udgør et muligt alternativ. Brug af olie til opvarmning sker dog primært uden for områder med kollektiv varmeforsyning og på enkeltliggende områder og ejendomme. Disse steder bør etablering af varmepumper foretrækkes som alternativ til oliefyringen i overensstemmelse med den overordnede strategi for udnyttelse af den øgede mængde vindenergi. Hvor varmepumper ikke er hensigtsmæssige vil pillefyr være et muligt alternativ. Elvarme Der er forsat ejendomme i Egedal Kommune som opvarmes med direkte elvarme, her iblandt en række samlede bebyggelser. Hvor det er muligt, bør disse overgå til kollektiv forsyning, mens der på enkeltliggende ejendomme bør etableres varmepumper eller fyr til afbrænding af biomasse. Varmepumper har den fordel, at de kan levere ca. tre gange så meget varme, som den mængde el de forbruger. Det betyder, at el-regningen i et hus, der er opvarmet med almindelige el-radiatorer, kan reducere elforbruget til opvarmning til en tredjedel ved overgang til varmepumpe. Ud fra registreringer i BBR vurderes det, at der marts 2013 er ca. 400 ejendomme i Egedal Kommune som har installeret varmepumper, svarende til ca. 1,3 % af samtlige ejendomme. 26 Varmeområdet

27 Illustrationen viser princippet i en varmepumpe med jordvarme anlæg. Kilde: Energitjenesten. Fjernvarme I sammenligning med omliggende kommuner er fjernvarmen relativt ringe udbygget i Egedal Kommune. Det skyldes dels en spredt bystruktur med parcelhuse som primær boligform og dels den kraftige udbygning af naturgasnettet i 80 erne. I Egedal Kommune dækkes ca. 12% af varmeforsyningen af fjernvarme. I Egedal Kommune dækkes ca. 12 % af varmeforsyningen af fjernvarme. På landsplan udgør fjernvarme 62 % af varmeforsyningen og målet er at øge dette til 75 %. Fjernvarmens store fordel er, at den ikke er knyttet til en bestemt energikilde. En omstilling til vedvarende energikilder sker centralt og uden, at ledningsnettet eller brugernes installationer berøres. Det giver samtidig gode muligheder for at udnytte mange forskellige former for vedvarende energi til varmeproduktionen: Geotermi Biomasse Solvarmeanlæg Affaldsforbrænding Biogas Varmepumper Fjernvarmeværkerne har store volumener af varmt vand og det giver fleksibilitet i det samlede energisystem. Ved anvendelse af varmepumper kan temperaturen hæves på tidspunkter, hvor der er meget vindenergi til rådighed. Se hjemmesiden for Dansk Fjernvarme: 27 Varmeområdet

28 Smørum Kraftvarme Smørum Kraftvarme har ca brugere og leverer ca MWh varme om året. Varmen produceres på naturgasmotorer og den samtidige produktion af varme og el giver en Smørum Kraftvarme har på flere måder orienteret sig mod muligheden for produktion baseret på vedvarende energi. god udnyttelse af naturgassen. Brugen af naturgasmotorerne er bestemt af elprisen og når denne er lav suppleres med naturgaskedler uden el produktion. Smørum Kraftvarme har på flere måder orienteret sig mod muligheden for produktion baseret på vedvarende energi. Sammen med Egedal Kommune har man besøgt geotermi anlægget på Amager og drøftet mulighederne med DONG samt holdt sig ajour med planerne for geotermi hos andre fjernvarmeselskaber. Smørum Kraftvarme har desuden haft planer om etablering af et stort solvarmeanlæg på m 2 og en årlig produktion på MWh. Er sådant anlæg vil være hensigtsmæssigt med den nuværende forsyning, hvor en stor del af varmen om sommeren produceres på naturgaskedler. Vestforbrænding ønsker at afsætte affaldsvarme samt at etablere samkøring og har forhandlet med Smørum Kraftvarme om dette. Se Smørum Kraftvarmes hjemmeside: Slagslunde Fjernvarme Slagslunde Fjernvarme forsynede ved udgangen af 2012 i alt 228 brugere, herunder Slagslunde Skole. Energien produceres på naturgasmotorer (el og varme) og naturgaskedler (varme) og værket leverede i 2012 i alt MWh varme kr. årligt at opvarme et hus i Slagslunde på 130 m 2 med et standard forbrug på 18 MWh. Ifølge Energitilsynets fjernvarmestatistik fra december 2012 koster det kr. årligt at opvarme et hus i Slagslunde på 130 m 2 med et standard forbrug på 18 MWh. Det svarer til en MWh pris på 1669 kr., hvilket betyder, at priserne er blandt landets dyreste, kun overgået af 5 andre værker. Anlægget er ejet af E.ON. og på grund af stor utilfredshed med varmepriserne har der i en årrække været ført forhandlinger med deltagelse af Egedal Kommune og Slagslunde Fjernvarmelaug om en evt. overtagelse af anlægget. Brugerne forhandler fortsat med E.ON. om en overtagelse af anlægget. Kommunen vil i givet fald stille en lånegaranti for købssummen. En mulig løsning på de høje priser kan være omlægning fra naturgas med etablering af en fliskedel. På grund af lovgivningsmæssige begrænsninger er det generelt ikke muligt frit at vælge brændsel og dermed gå fra naturgas til biomasse. Det energipolitiske forlig fra marts 2012 giver imidlertid denne mulighed til de 35 værker i landet med de højeste varmepriser, herunder Slagslunde Fjernvarme. 28 Varmeområdet

29 Dispensationen til dette muliggør en anden løsning ved etablering af en ledning fra den planlagte varmecentral baseret på biomasse, ved Maglevad til forsyning af Slagslunde såfremt dette viser sig rentabelt og ønskeligt. Se E.ON.s hjemmeside vedr. Slagslunde Fjernvarme: Se hjemmesiden for Slagslunde Fjernvarmelaug: Egedal Fjernvarme Egedal Fjernvarme er i dag del af den kommunale forvaltning og driver kommunens nuværende 3 LKV (Lokal Kraft Varme) anlæg, en midlertidig varmecentral i Stenløse Syd, samt en tilsvarende midlertidig varmecentral i Egedal By. Egedal Kommune har i 2013 påbegyndt en proces der skal sikre, at alle aktiviteter i Egedal Fjernvarme udskilles i et selvstændigt selskab. Udskillelsen i et selskab forventes at være realiseret i efteråret Egedal Kommune overtog i 2011 fire LKV anlæg fra E.ON. Anlæggene er placeret på fire af kommunens skoler og havde som kraft-varmeanlæg produktion af både el og varme: Stengårdsskolen, anlægget udgør et fjernvarmenet, som udover skolen forsyner en nærliggende bebyggelse af tæt-lav huse. Toftehøj skolen, er ligeledes et fjernvarmenet, der udover skolen forsyner Ølstykke Rådhus, biblioteket og bebyggelserne Søvænget og Tofteparken. Lærkeskolen, anlægget her forsyner Lærkeskolen, Stenløsehallen samt en dagsinstitution. Ganløse Skole, forsyner kun skolen og et tilhørende svømmebad. Gasmotoren (el og varme) er senere nedtaget og erstattet af ren kedeldrift (varme). Egedal Kommune planlægger etablering af solvarmeanlæg. Siden Egedal Kommune overtog anlæggene er der investeret i renovering af disse med henblik på en optimeret og rentabel drift. 29 Varmeområdet

30 Strategi for varmeområdet Det sammenhængende fjernvarmenet Det storkøbenhavnske område har haft glæde af et veludbygget fjernvarmenet og et tilsvarende udbygget samarbejde mellem de forskellige aktører. Fysisk er fjernvarmenettet i storkøbenhavn forbundet i et sammenhængende net. Det giver mulighed for optimal udnyttelse af overskudvarme fra de store kraftværker i København, affaldsforbrændingen samt vedvarende energikilder..har Egedal Kommune stået i fare for, at de forskellige aktørers prioriteringer på fjernvarmeområdet ville gå udenom Egedal Som det også gælder anden infrastruktur, er fjernvarmeforsyning kun i ringe grad udbygget i Frederikssundsfingeren. De etablererede samarbejder om fjernvarme har derfor naturligt haft fokus på samarbejder og udbygningsplaner i de øvrige byfingre. Varmemarkedet og varmetætheden i Egedals bysamfund har ikke været tilstrækkelig store til at gøre store investeringer i lange ledningstræk og fjernvarmenet rentable. Dermed har Egedal Kommune stået i fare for, at de forskellige aktørers prioriteringer på fjernvarmeområdet ville gå udenom Egedal med en udbygning i Hillerødfingeren (Vestforbrænding) og nordpå fra Roskilde (KARA), begge med en evt. mulig forbindelse mod Frederikssund. For at imødegå dette har Egedal Kommune arbejdet efter en strategi som tager udgangspunkt i kommunens forsatte vækst og behovet for en fremtidssikret forsyning af de nye byudviklingsområder. Ved at tage udgangspunkt i byudviklingsområderne er det rentabelt at opbygge mindre lokale fjernvarmenet forsynet fra lokale varmecentraler. Med etablering og løbende udbygning af lokale fjernvarmenet fremrykkes det tidspunkt, hvor det vil være rentabelt at sammenkoble disse lokale net og samtidig forbinde dem til det storkøbenhavnske net. Forsyning af nybyggeri Kommende nybyggeri i Egedal Kommune vil være samlet omkring kommunens byudviklingsområder. Det er store samlede bebyggelser med en højere grad af tæthed end det, der ellers kendetegner Egedal Kommune. Den store tæthed i byggeriet skaber et koncentreret varmebehov som gør en kollektiv varmeforsyning hensigtsmæssig fremfor individuelle løsninger som varmepumper. Med det energipolitiske forlig er der indført forbud mod etablering af naturgasfyr i nybyggeri fra 1. januar Det betyder, at naturgas ikke længere er en mulighed og fjernvarme udgør dermed eneste kollektive forsyningsform i nybyggeriet. 30 Strategi for varmeområdet