Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik

Transkript

1 Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Jens Munk, Mogens Stampe, Christian Kaastrup, Birger Jensen, Jeppe Ottosen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetkontrol pr. 30. september Budget Service og Økonomi Udvalget for Miljø og Teknik Retningslinier og principper for håndhævelse af naturbeskyttelsesloven Arbejds- og uddannelsesklausuler Humlebien Børnebyøster - valg af entrepriseform ved nybygning Nymarkskolen, Solceller - Beslutning omkring etablering af solcelleanlæg Kløveren - valg af entrepriseform ved til- og ombygning Svendborg - Ren by Orientering om status på trafiksikkerhedsprojekter på skoleveje Trafiksikkerhedsplan/Hastighedsplan Anlæg af shelterplads i Hallindskoven Orientering om valg af balanceordning Bygningsforbedring frigivelse af anlægsbevilling Drøftelse forud for vedtagelse af Kommuneplan Orienterings- og efterretningssager Lukket - Forbud mod beboelse på ejendommen Eskegårdsvej Lukket - Orienterings- og efterretningssager...22

2 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Godkendelse af dagsorden 07/45 Beslutningstema: Udvalgsformanden Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 2. Budgetkontrol pr. 30. september /4345 Beslutningstema: Økonomi og Indkøb Budgetkontrol pr. 30. september 2013 for Udvalget for Miljø og Tekniks område. Sagsfremstilling: Drift: Pr. 30. september 2013 forventer Udvalget for Miljø og Teknik, et netto mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært. Natur og Klima: Under Klima og Energi forventes et mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Dette skyldes, at Projekterne i forhold til Energirenoveringshjulet (100 private husstande) og aftalen med Go2Green (10 virksomheder) vedr. renovering og energibesparende tiltag ikke når at blive endelig færdig i Beløbet søges overført til 2014, da projekterne jf. kontrakterne skal færdiggøres. Anlæg: Pr. 30. september 2013 forventer Udvalget for Miljø og Teknik, et netto mindreforbrug på ca. 26,3 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært. Anlæg og Ejendom: Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 7,1 mio. kr. på byggemodningen i Tankefuld. De 3,1 mio. kr. skyldes billigere udbud, færre udgifter til arkæologiske udgravninger samt uforudsete udgifter. Heraf er ca. 1,1 mio. kr. reserveret til medfinansiering af toiletfaciliteter og billetsalg for Fynbus ved trafikterminalen samt Ådalen. De resterende 2,0 mio. kr. er reserveret til medfinansiering af mindre salgsprovenu på Hjortøhus. Der søges tillægsbevilling på de 3,1 mio. kr. Projektet er samtidig udvidet med Tankefuld Plads, hvor det ikke er muligt at udføre 1

3 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den aptering i år. Heraf ønskes de resterende 4,0 mio. kr. overført til Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,6 mio. kr. vedr. renovering af Christiansminde. Projektet afventer nogle tilladelser fra Naturstyrelsen, som bevirker, at færdiggørelsesarbejdet må udskydes til Der forventes et mindreforbrug på ca. 2,7 mio. kr. vedr. Innovationsprojekter under trafiksikkerhed. Ændringen skyldes, at projekterne ikke må igangsættes før endelig tilsagnsskrivelses fra Vejdirektoratet. Beløbet forventes overført til 2014, og skal være medfinansierede til 3 cykelstiprojekter på Tåsinge, Thurø og i Hesselager. Der forventes stadig et mindreforbrug på ca. 0,9 mio. kr. vedr. de ændrede tilkørselsforhold til Fakta og det tidligere posthus. Beløbet er reserveret til medfinansiering af toiletfaciliteter og billetsalg for Fynbus ved trafikterminalen samt Ådalen. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Der forventes nu en merindtægt på ca. 0,6 mio. kr. vedr. cykelstien mellem Vejstrup og Øster Åby, da Vejdirektoratet har givet endelig tilsagn om medfinansiering. Beløbet ønskes overført til 2014 til de eksisterende rådighedsrammer til trafiksikkerhed. Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. vedr. Tankefuld overordnet vejnet. Beløbet er afsat til planlægning og ønskes overført til Der forventes stadig et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr. vedr. cykelstiprojekterne A.P. Møllersvej og Østre Havnevej. Projekterne er færdige, og er ved at blive revideret. Herefter mangler kun indbetalingen til medfinansiering fra Vejdirektoratet. Beløbet er reserveret til iværksætterhuset. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. vedr. Rødeledsvej/Mellemvej. Projektet er lige igangsat og restbudgettet ønskes overført til Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. vedr. Trafiksikkerhedsprojekter på landet Projektet er lige igangsat og restbudgettet ønskes overført til Der forventes stadig et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. vedr. Ny trafikterminal. Mindreforbruget skyldes generelt lave priser samt en betydelig besparelse på telematri. Beløbet er reserveret til iværksætterhuset. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Der forventes nu et mindreforbrug på ca. 4,4 mio. kr. vedr. de fremrykkede skoleprojekter under det innovative energispareprojekt. Ændringen skyldes at der bl.a. mangler en afklaring omkring solceller på Nymarksskolen, hvilket forelægges UMT den 4. november Projekterne er i gang, og de resterende udgifter forventes at falde i Beløbet ønskes overført til Natur og Klima: På området forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. netto i forhold til sidst. Dette vedr. naturprojekter samt Natura

4 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den områder med ca. 0,9 mio. kr., hvor forhandlingerne med de private lodsejere har trukket lidt ud. Beløbet ønskes overført til Herudover er forundersøgelsen vedr. Sørup Sø blevet billigere end forventet med ca. 0,1 mio. kr. Beløbet tilføres rådighedspuljen under Økonomiudvalget.Der søges tillægsbevilling på beløbet. Erhvervskontakten: Der forventes et mindreforbrug på ca. 4,8 mio. kr. vedr. byfornyelse. Dette er både på den årlige rådighedsramme, de afsatte beløb til bygningsforbedringsudvalget 2011 og 2012 samt de afsatte midler til Egense Forsamlingshus. Egense Forsamlingshus bliver gennemført uden kommunal medfinansiering. Der er pt. ikke gang i så mange projekter, men restbeløbene ønskes overført til 2014 til projektet renovering bymidten. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets orientering, at budgetkontrollen pr. 30. september 2013 for Udvalget for Miljø og Tekniks område tages til efterretning, de forventede mindreforbrug på samlet ca. 6,5 mio. kr. på anlægsprojekterne Tankefuld, nye tilkørselsforhold til Fakta, cykelstiprojekterne A.P. Møllersvej og Østre Havnevej, Ny Trafikterminal og forundersøgelse Sørup Sø, indgår som medfinansiering af Iværksætterhuset, toiletfaciliteter og billetsalg for Fynbus ved trafikterminalen samt Ådalen og mindre salgsprovenu for Hjortøhus. Der søges om tillægsbevilling på områderne. Bilag: Åben - Budgetkontrol pr. 30. september bemærkninger Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 3. Budget Service og Økonomi Udvalget for Miljø og Teknik 13/11235 Beslutningstema: Godkendelse af budgetmateriale 2014 bestående af publikationen Service og Økonomi 3

5 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Sagsfremstilling: Budgetmateriale 2014, Service og Økonomi Service og Økonomi 2014 foreligger til udvalgets godkendelse og indeholder beskrivelser af politikområder, herunder forslag til mål for 2014, beskrivelse af økonomi, tabeller og nøgletal. Lovgrundlag: Lov om kommunal styrelse samt kommunens budgetprocedure. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetmaterialet godkendes. Bilag: Åben - Service og Økonomi 2014 UMT Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 4. Retningslinier og principper for håndhævelse af naturbeskyttelsesloven 13/28092 Beslutningstema: Team Natur Orientering om retningslinier og principper for håndhævelse af naturbeskyttelsesloven. Sagsfremstilling: Ved håndhævelse af naturbeskyttelsesloven tager Svendborg Kommune udgangspunkt i: Naturbeskyttelsesloven Bemærkninger til loven Vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser inden for lovområdet Naturbeskyttelseslovens formål er især at beskytte naturen med dens vilde dyr og planter og deres levesteder. Naturbeskyttelsesloven indeholder regler om, at kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed skal sørge for, at loven overholdes, og om, at 4

6 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Kommunalbestyrelsen skal reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, med mindre forholdet er af underordnet betydning ( 73 stk. 5). I forbindelse med vurderingen af, hvad der har væsentlig betydning, skal det bemærkes, at for eksempel en sø ned til 100 m2 er omfattet af den generelle beskyttelse, samt at selv mindre ændringer i sådan en sø kan forrykke den biologiske balance i søen. Der er således en meget lille bagatelgrænse. Grænsen for hvornår et forhold er af underordnet betydning ligger ikke fast og kan variere fra sagsområde til sagsområde. Men Natur- og Miljøklagenævnets praksis er restriktiv. Som udgangspunkt gives der ikke dispensation til at erstatte en naturtype med en anden, og indgreb skal være naturforbedrende. Der lægges desuden stor vægt på, at administrationen af loven ikke skaber en uønsket præcedens. Natur-og Miljøklagenævnets praksis er baseret på intentionerne med loven, som kan ses i bemærkningerne til lovforslaget. Heri står blandt andet, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. Forbuddet mod tilstandsændringer er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller være tale om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3- beskyttelsen i området. Man kan altså i særlige tilfælde dispensere fra naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser, når der er større samfundsmæssige interesser der taler herfor, og når der samtidig er tale om naturområder af mindre naturmæssig betydning. Det kunne for eksempel være i forbindelse med større vejanlæg, større sammenhængende stiforløb, lokalplanlægning eller lignende. Det er således ikke nok, at der er en væsentlig landbrugsmæssig eller privatøkonomisk begrundelse i, at et indgreb finder sted. Ofte vil administrative håndhævelsesskridt være tilstrækkelige til, at en ejer eller bruger efterkommer tilsynsmyndighedens krav, men det hænder, at de administrative midler ikke virker efter hensigten. Hvis vi i Svendborg Kommune bliver opmærksomme på et ulovligt forhold, som bør søges lovliggjort, vil der typisk være et langt sagsforløb og en løbende dialog, inden en eventuel politianmeldelse kommer på tale. En politianmeldelse vil først være aktuel, når alt andet er prøvet af. Hvis en sag ikke kan løses via dialog, vil vi normalt meddele et påbud om lovliggørelse med en tidsfrist. Overholdes denne tidsfrist ikke, kan der gives fristforlængelse, specielt hvis ejer eller bruger har gjort en indsats for at forsøge at efterkomme påbuddet inden fristens udløb, og selv er uden skyld i, at fristen overskrides. 5

7 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Hvis der ikke er en vilje til at efterkomme tilsynsmyndighedens krav, vil det næste håndhævelsesskridt være en politianmeldelse. I den situation vil vi typisk skrive i påbuddet, at politianmeldelse kan være en mulighed. En påbudssag vil typisk have følgende forløb: Dialog Mundtligt varsel om påbud Skriftligt varsel om påbud Et påbud med tidsfrist Politianmeldelse I håndhævelsesvejledningen står: Forsømmer tilsynsmyndigheden sin pligt til at politianmelde, kan statsforvaltningerne efter omstændighederne meddele tvangsbøder eller rejse tiltale mod de ansvarlige politikere. Embedsmændene i tilsynsmyndigheden bør derfor altid vejlede de politiske udvalg om tilsynsmyndighedens pligt til at politianmelde de grove ulovlige forhold, samt konsekvensen af ikke at politianmelde. I Svendborg Kommune har Kommunalbestyrelsen delegeret kompetencen til at politianmelde til administrationen, idet kommunaldirektøren, borgmesteren og Udvalget for Miljø og Teknik altid orienteres. Økonomiske konsekvenser: Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juli 2013) Vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven (Erhvervs- og Byggestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i 2007) Bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag nr. L 70, Folketinget ) Natur- og Miljøklagenævnsafgørelse (NMK ) Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 6

8 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Arbejds- og uddannelsesklausuler 13/26895 Beslutningstema: Team Byggeri Godkendelse af vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes Arbejdsog uddannelsesklausuler samt Tro-, og Love erklæring. Sagsfremstilling: Der fremlægges vejledning til håndtering af Svendborgs Kommunes arbejds- og uddannelsesklausuler, der er udarbejdet i samarbejde mellem Økonomiafdelingen samt Miljø og Teknik. Økonomiudvalget vedtog den 18. juni 2013, at der i forbindelse med udbud af opgaver inden for byggeri og anlæg samt visse tjenesteydelser til private entreprenører/leverandører, skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter og/eller lærlinge. Kravet skal stilles ved udførelsen af opgaver, der findes egnede til at beskæftige praktikanter/lærlinge, det vil sige opgaver af en vis varighed og værdi, hvor der benyttes faguddannet arbejdskraft i henhold til erhvervsuddannelserne. Økonomiudvalget besluttede samtidig, at der ved udbud af opgaver inden for byggeri og anlæg samt visse tjenesteydelser skal stilles krav om en arbejdsklausul, der sikrer arbejdstagerne hos hovedentreprenøren/hovedleverandøren samt eventuelle underentreprenører/underleverandører, løn- og ansættelsesforhold, som ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, som i henhold til kollektive danske overenskomster, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Vejledningen skal ses i sammenhæng med Svendborg Kommunes vedtagne retningslinjer for henholdsvis anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler i Svendborg Kommunes udbud. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, at kommentere og godkende medsendte vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes Arbejdsog uddannelsesklausuler samt anvendelse af Tro- og Love erklæring for overholdelse af arbejdsklausul. Bilag: Åben - Tro- og loveerklæring - arbejdsklausul.docx Åben - Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune.docx Åben - Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommune.docx Åben - Vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes arbejdsklausuler og sociale klausuler 7

9 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Sagen drøftet. Forelægges på ny med de faldne bemærkninger indarbejdet. 6. Humlebien Børnebyøster - valg af entrepriseform ved nybygning 13/12064 Beslutningstema: Team Byggeri Udvalget skal træffe beslutning om at: Vælge entrepriseform ved nybygning nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster Bemyndige administrationen til valg af rådgiver og valg af entreprenører. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012 tids- og handleplan samt principper for tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet. Nybygning af Humlebien indgår i tilpasning af de fysiske rammer og opfyldelse af pladsgarantien, som kommunens styregruppe for anlægsprojekter vedtog den 17. juni 2013 og med behandling af økonomi på budgetforlig den 21. september 2013 og efterfølgende vedtaget i Byrådet den 08. oktober 2013 Udvidelse af Humlebien, Børnebyøster til i alt, 120 stk års pladser, løses ved opførelse af en nybygning på m 2 Der foretages prækvalifikation efter en totalrådgiver, der kunne have interesse i at løse den pågældende opgave efter EU-udbud i h.t. Udbudsdirektivet Ud af de rådgivere, der søger om at blive prækvalificeret, anbefaler administrationen, at der udvælges 5-7 totalrådgivere, med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende vægtninger: Økonomi 60%, organisation 20% og proces 20%. Administrationen anbefaler, at håndværkerentreprisen bliver budt ud i hovedentreprise i begrænset licitation uden prækvalifikation, med op til 7 bydende og med tildelingskriteriet laveste pris. Opgaven ønskes udført i hovedentreprise, grundet opgavens kompleksitet og for at sikre den størst mulige indflydelse i planlægningsprocessen. I forhold til kommunens vedtagne projektorganisering vil byggeprogrammet efter færdiggørelse (efter godkendelse i Børn og Unge udvalget) overgå til Miljø og Teknik for gennemførelse af projektet. 8

10 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Miljø og Teknik Samlet anlægssum udgør kr. ekskl. moms. Lovgrundlag: Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Udbudsdirektivet Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at entrepriseform vælges som hovedentreprise, administrationen bemyndiges til at udvælge 5-7 prækvalificerede rådgivere og udbyde ydelse med tildelingskriteriet, det økonomisk mest fordelagtige tilbud administrationen bemyndiges til at udvælge 5-7 entreprenører og udbyde med tildelingskriteriet laveste bud, Udvalget for Miljø og Teknik vil blive orienteret om licitationsresultaterne. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 7. Nymarkskolen, Solceller - Beslutning omkring etablering af solcelleanlæg 13/22835 Beslutningstema: Team Byggeri Udvalget skal træffe beslutning om: Etablering af solcelleanlæg på Nymarkskolen. Sagsfremstilling: Innovativt energispareprojekt, Fremrykkede energioptimeringsprojekter. Udvalget besluttede den 7. oktober 2013 at gennemføre det fremlagte Innovative Energispareprojekt scenarie 3. Udvalget besluttede på mødet, at solcelleprojekter skulle forelægges udvalget på ny for endelig godkendelse. Som nævnt på udvalgsmødet er der stadig uklarhed om lovgivningen omkring solcelleanlæg, hvorfor der er en vis økonomisk risiko forbundet med investering i dem. Den gældende lovgivning medfører følgende krav og usikkerheder: Elproduktionen på solcelleanlæggene er omfattet af elforsyningsloven. Her er der krav om, at en sådan aktivitet skal selskabsudskilles. Der vil blive søgt om dispensation fra selskabsudskillelse, når retningslinjerne er fastsat. Ansøgningen er i forhold til mindre solcelleanlæg og mindre omfattende aktiviteter. 9

11 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Kommunen bliver modregnet i bloktilskud for de penge, der trækkes ud i form af overskud fra solcelleanlægget. Kommunen er skattepligtig af elproduktion på solcelleanlæg, uanset om elektriciteten bruges internt eller sendes ud i det offentlige elnet. Skattepligten forudsættes at være 25%. Administrationens eksterne rådgiver vurderer, at modregning i bloktilskuddet ikke vil være aktuelt for anlæggene, så længe der udstedes den forventede dispensation for selskabsudskillelse, og når anlægget producerer til bygningens eget forbrug. Retningslinjerne for ansøgningen om dispensation er som nævnt ikke fastlagt endnu. KPMG forventer, at der inden for den kommende måned udsendes en bekendtgørelse, som vil regulere adgangen til dispensation fra kravet om selskabsgørelse, men bekendtgørelsen vil formentlig ikke medføre dispensation fra skattepligt og modregning i bloktilskud. Det er administrationens samlede vurdering, at der pt. er en risiko for skattepligt og/eller modregning i bloktilskud, hvorfor de økonomiske konsekvenser ved investering i solcelleanlæg kan blive mindre positive. På udvalgsmødet vil der blive redegjort for status på lovgivningen. Økonomiske konsekvenser: I forbindelse med Svendborg kommunes Innovative Energispareprojekt, er der udarbejdet materiale på etablering af et solcelleanlæg tilpasset Nymarkskolens forbrug. Solcelleanlægget er projekteret til at producere omkring 1/3 af det samlede forbrug på skolen. Derved forventes en besparelse på 1/3 af elforbruget, svarende til ca kr. årligt. Herunder vises en opgørelse, hvor virkningen af en evt. skattepligt på 25% af den årlige besparelse indregnes efter omkring 7-8 år. Beregninger viser at anlægget efter 7-8 år er afskrevet og har tilbagebetalt sig selv. Uden skattepligt Med skattepligt 25% Besparelse over 20 år kr kr. Investering kr kr. Samlet nettobesparelse over 20 år (den tekniske levetid for solceller) kr kr. Der er i 2013 frigivet 5,1 mio. kr. til det fremrykkede projekt. Midler til nævnte solceller er en del af disse 5,1 mio. Kr. På det samlede projekt forventes en tilbagebetalingstid på omkring 16,3 år, dog højere hvis der bliver skattepligt. Den samlede tilbagebetalingstid afhænger bl.a. af solcelleanlæggets tilbagebetalingstid, der i det mest fordelagtige og lokale tilbud er beregnet til 6,79 år Der er modtaget 4 tilbud for etableringen af solcelleanlæg på Nymarkskolens tag. Tildelingskriterierne er 80% - Økonomi og 20% - Teknisk kvalitet, drift og vedligehold. De indkomne bud viser en samlet anlægssum mellem kr ,- til kr ,-. Indstilling: 10

12 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at Svendborg Kommune igangsætter etableringen af solcelleanlæg på dele af Nymarkskolens tagflader. Bemyndige administrationen til valg af entreprenør/leverandør. Bilag: Åben - Bilag 1, Nymarkskolen. Område for placering af solceller 03_10_2013.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt Kløveren - valg af entrepriseform ved til- og ombygning 13/6834 Beslutningstema: Team Byggeri Udvalget skal træffe beslutning om, at vælge entrepriseform ved til og ombygning af daginstitutionen 4-Kløveren, bemyndige administrationen til valg af rådgivere og valg af entreprenør. Sagsfremstilling: Udvidelse af 4-Kløveren indgår i tilpasning af de fysiske rammer og opfyldelse af pladsgarantien, som Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012 samt vedtaget i Byrådet den Udvidelse af 4-Kløveren med det maksimale antal 0-5 års pladser, løses bl.a. ved opførelsen af en tilbygning på ca. 200 m² til den eksisterende institution. Udvalget for Børn og Unge har besluttet, at der i forbindelse med udvidelsen af 4-Kløveren og Skovlinden, indgår nedlæggelse af Regnbuen. Der annonceres efter totalrådgiver der kunne have interesse i at løse den pågældende opgave. Ud af de rådgivere, der søger om at blive prækvalificeret, udvælges 5-7 totalrådgivere til at afgive bud. Tildelingskriteriet; Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, med følgende vægtninger: Økonomi 60%, organisation 20% og proces 20%. Administrationen anbefaler, at projektet bliver budt ud i fagentrepriser, og at opgaven udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation, med 5-7 bydende og med tildelingskriteriet laveste pris. 11

13 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den I forhold til kommunens vedtagne projektorganisering vil byggeprogrammet efter færdiggørelse (efter godkendelse i Børn og Unge) overgå til Miljø og Teknik for gennemførelse af projektet. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Miljø og Teknik. Samlet anlægssum udgør kr. ekskl. moms. Lovgrundlag: Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at entrepriseformen vælges som fagentreprise, administrationen bemyndiges til at udvælge de 5-7 prækvalificerede totalrådgiver og udbyde ydelse med tildelingskriteriet, det mest fordelagtige bud, administrationen bemyndiges til at udvælge 5-7 entreprenører og udbyde med tildelingskriteriet, laveste bud, Udvalget for Miljø og Teknik vil blive orienteret om licitationsresultaterne. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 9. Svendborg - Ren by 13/1348 Beslutningstema: Team Park og Vej Drøftelse af standarden for renholdelse af Svendborg Kommunes veje og grønne områder. Sagsfremstilling: Udvalgsformændene for henholdsvis Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning har modtaget en henvendelse fra borgere i Svendborg med opfordring til en bedre renholdelse af Svendborg Kommunes arealer. Henvendelsen indeholder en række konkrete forslag til, hvad der kan gøres. Det nuværende serviceniveau for renholdelse er i hovedtræk: 12

14 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Tømning af affaldsstativer: Svendborg bymidte Byområder inden for byskilt Christiansminde og Skt. Jørgens park Blå Flag Strande weekender Landområder udenfor byskilte 5 gange om ugen 1 gang om ugen 3 gange om ugen ved behov daglig, også 1 gang hver 14. dag Fejning af faste belægninger på veje, gågader, pladser og grønne områder: Svendborg bymidte 5 gange om ugen Byområder indenfor byskilt 1 gang om måneden Grønne områder 4 gange om året. Affaldssamling inkl. parker og grønne områder: Tilstandskrav om, at der ikke må findes affald i nærmere beskrevet omfang. I særlige grønne områder. f. eks. Christiansminde og Krøyers Have er der krav om affaldsindsamling 1-7 gange ugentlig afhængig af årstiden. I kommunens skove samles der kun affald efter behov, men i sommeren 2013 har der været aftale med Byhavegård-projekterne om affaldsindsamling i skovene. Veje og pladser: Affald samles samtidig med fejning. Desuden samles affald hver 3. uge på Ring Nord og op til Genbrugsstationen. På veje er der planer om at ændre fejningen, så der fejes mere om sommeren og mindre efterår og tidligt forår. Der er i sommeren 2013 opsat nye og større skraldespande i Svendborg bymidte. Byinventaret udskiftes løbende finansieret af driftsbudgettet, og i vil der være fokus på Svendborg bymidte. Nogle nye skraldespande vil blive med askebæger. Helt generelt renholdes fortove af grundejeren selv, også i gågaderne, hvor renholdelsespligten omfatter et areal langs facaden. Det er administrationens vurdering, at en del affald langs veje og gader ligger på private arealer, eller arealer som skal vedligeholdes af grundejeren (vejens naboer) til vejen. Alle renholdelsesopgaver på veje og grønne områder er udliciteret. Det er undersøgt, om der kan oprettes et hold af ledige til renholdelse af Svendborg By. Sagen er ikke enkel, og der henvises til notat, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser: Der anvendes i 2013 følgende beløb til renholdeholdelse, fejning, affaldsindsamling og tømning af affaldsstativer på veje og grønne områder: Veje: 3,1 mio. kr. årligt 13

15 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Grønne områder, inkl. strande: 0,8 mio. kr. årligt Lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven, 28, På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende. Lovbekendtgørelse nr om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse Serviceniveauet på renholdelse. Bilag: Åben - Henvendelses.pdf Åben - Notat om servivehold af personer i nyttejob.docx Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Administrationen kontakter den borgergruppe, som har udtrykt interesse for at holde byen ren, m.h.p. at der udarbejdes en handleplan for området. 10. Orientering om status på trafiksikkerhedsprojekter på skoleveje 13/1727 Beslutningstema: Team Park og Vej Status for trafiksikkerhedsprojekter på skoleveje. Sagsfremstilling: Følgende indsatser på trafiksikkerhed på skoleveje er beskrevet i månedsbrevet for oktober 2013: Nye skolevejsprojekter 2013 Svendborg Trafiksikkerhedsby Cykelpuljeansøgning 2013 Cykelruteplan Økonomiske konsekvenser: Økonomiske konsekvenser indgår ikke i orienteringen. Lovgrundlag: Vejloven og Færdselsloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgøresle, at 14

16 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Orienteringen tages til efterretning Månedsbrev sendes til samtlige direktørområder i Svendborg Kommune til orientering Bilag: Åben - Månedsbrev oktober status på Svendborg Kommunes skoleveje-trafiksikkerhed.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 11. Trafiksikkerhedsplan/Hastighedsplan 10/37861 Beslutningstema: Dansk Folkeparti/Jens Munk Jens Munk ønsker følgende optaget på Udvalget for Miljø og Tekniks dagsorden Dansk Folkeparti ønsker at få revideret virkemidlerne vedrørende trafiksikkerhedsplanen sat på dagsordenen. Mit formål med det punkt er at få sat en stopper for, at der etableres flere bump og chikaner, men at hastigheden reguleres med Stærekasser og elektronisk hastighedskontrol, som alternativt er mindst lige så effektivt som chikaner. En jævn fart er både til gavn for trafikanter, dem som bor langs vejen, miljøet, samt ikke mindst set fra den økonomiske side. Bilag: Åben - Hastighedsplan for Svendborg By Åben - hastighedskort_nuværende.pdf Åben - hastighedskort_ændringer.pdf Åben - hastighedskort_fremtidige.pdf Åben - Svendborg hastighedsplan final.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Administrationen kontakter Justitsministeriet for at tilbyde at indgå i forsøgsprojekter med anvendelse af stærekasser med baggrund i projektet Trafiksikker by Svendborg. Jens Munk (DF) kan ikke støtte, at der etableres flere vejbump. 15

17 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Anlæg af shelterplads i Hallindskoven 13/8091 Beslutningstema: Team Park og Vej Anlæg af shelterplads i Hallindskoven. Sagsfremstilling: Ørkildskolen har ansøgt om anlæg af en shelterplads i Hallindskoven i forbindelse med deres arbejde med udeskole. Shelterpladsen skal være en base i undervisningen. Der er ønske om, at shelterpladsen indeholder: - en bålplads med bænke til to hele skoleklasser - borde/bænkesæt - 2 shelters - et lille aflåst skur til undervisningsmaterialer - et primitivt toilet Alle bygninger opføres i robuste naturmaterialer, der passer naturligt ind i skoven. Byggeriet laves evt. i et samarbejde med Svendborg Erhvervsskole. Shelterpladsen placeres i den østlige del af skoven, se kortbilag. Området består af 75-årig åben højstammet egeskov. Ved anlæg af shelterpladsen er det ikke nødvendigt at rydde skov udover fældning af enkelte mindre træer. En shelterplads vurderes ikke at have negativ betydning for hverken naturen eller den øvrige brug af skoven. Pladsen er offentlig tilgængelig og kan frit anvendes. Ørkildskolen har fortrinsret til pladsen i skoletiden, og andre skoler kan efter aftale med Ørkildskolen benytte pladsen i skoletiden. Øhavsstien passerer ca. 50 meter fra pladsen. Fremtidig drift og vedligehold varetages af Miljø og Teknik i samarbejde med Ørkildskolen efter nærmere aftale. Økonomiske konsekvenser: Udgiften til anlæg af shelterpladsen vurderes til kr. Ørkildskolen afholder selv hele anlægsudgiften og vil søge tilskud fra private fonde. Den fremtidige drift varetages af Miljø og Teknik. Driftsomkostningerne vurderes til kr. årligt, der deles ligeligt mellem Ørkildskolen og Miljø og Teknik. Udgiften afholdes på driftsbudgettet for skove. Lovgrundlag: Hallindskoven er fredskov og etablering af anlægget forudsætter tilladelse jf. Skovloven. Der skal søges byggetilladelse til shelters, toilet og skur. 16

18 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at anlæg af shelterplads i Hallindskoven godkendes den årlige driftsomkostning på kr. afholdes på budgettet på skove Bilag: Åben - Kort_placering af shelterplads_1.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 13. Orientering om valg af balanceordning /24786 Beslutningstema: Team Trafik På økonomiudvalgets møde den 1. oktober 2013 blev det indstillet, at Svendborg Kommune vælger balanceordningen i 2014 Økonomiudvalgets indstilling om at vælge balanceordningen i 2014 blev godkendt på Byrådsmødet den 8. oktober 2013, i forbindelse med 2. behandling af budgetforliget. Sagsfremstilling: Siden 2012 har Svendborg Kommune drevet kommunens betalingsparkering i en balanceordning. Det skal for hvert år besluttes, om man vil anvende balanceordningen. Fordelen ved at vælge balanceordningen er, at kommunen kan drive sin betalingsparkering i en regnskabsmæssig ordning, hvor indtægter og udgifter opvejer hinanden. For alle betalingsparkeringspladser kan driftsudgifter og udgifter til istandsættelse medtages. Indtægterne for 2013 bliver benyttet til istandsættelse af den store parkeringsplads i Voldgade etape 2, samt istandsættelse af den lille parkeringsplads i Voldgade etape 1. Derudover dækkes de faste driftsudgifter, samt leje af parkeringsarealet i Frederiksgade og ved den gamle rutebilstation på Jessens Mole. I 2014 er der planlagt en færdiggørelse af den lille parkeringsplads i Voldgade etape 2, samt igangsætning af nyt p-søgesystem. Siden 2012 er der etableret betalingspladser i Frederiksgade, lille Voldgade og ved den gamle rutebilstation på Jessens Mole. Leje, drift og vedligeholdelse af disse pladser finansieres via balanceordningen. 17

19 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Økonomiske konsekvenser: Såfremt balanceordningen ikke var blevet valgt i 2014, ville der være et sanktionsloft på indtægtssiden på ca. 2,5 mio. kr. i forhold til loftordningen. Alt over dette, ville kommunen tilsvarende blive skåret i bloktilskud i det efterfølgende år. Med de takster der er aftalt for betalingsparkering i 2014, samt lukning af Torvet fra 2014, ville dette blive et nedslag på ca. 2 mio. kr. i bloktilskuddet. I budgetforliget for 2014 er det aftalt, at balanceordningen for betalingsparkering videreføres i Budgettet til drift og vedligeholdelse af p-pladserne er forhøjet med ca. 1,0 mio. kr., således at forudsætningerne for balance mellem p-indtægter og udgifter opretholdes. Lovgrundlag: Lov nr. 592 af 14/06/2011 Lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter. Indstilling: Direktionen anbefaler sagen til udvalgets orientering. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 14. Bygningsforbedring frigivelse af anlægsbevilling 13/26074 Beslutningstema: Byg, Plan og Erhverv Frigivelse af anlægsbevilling til projekter med bygningsforbedring i Sagsfremstilling: Svendborg kommunes bygningsforbedringsudvalg er bemyndiget til at give økonomisk støtte til istandsættelse af bevaringsværdige ejendomme. Midlerne, som kan uddeles gennem Bygningsforbedringsudvalget, kan anvendes til forbedringer af bygningens klimaskærm eksempelvis tage, døre, vinduer og facader, samt til afhjælpning af sikkerheds og sundhedsskadelige forhold. Kun bevaringsværdige og fredede ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse, kan komme i betragtning. Støtten til bygningsfornyelse finansieres af hhv. stat og kommune med 50% fra hver. Økonomiske konsekvenser: Der er netto kr. tilbage på rådighedsrammen, hvoraf de kr. netto ønskes frigivet til bygningsforbedring i

20 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Der resterer herefter kr. af rådighedsrammen til bygningsforbedring. Lovgrundlag: Byfornyelsesloven lov om byfornyelse og udvikling af byer Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: der bevilges og frigives netto kr. fra rådighedsrammen til bygningsforbedringsprojekter i Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. 15. Drøftelse forud for vedtagelse af Kommuneplan /41 Beslutningstema: HJK Orientering forud for vedtagelse af Kommuneplan Sagsfremstilling: Forslag til Kommuneplan har været i offentlig høring fra den 3. juli 2013 til den 16. september I løbet af offentlighedsperioden er der kommet 59 høringssvar med bemærkninger/indsigelser til planforslaget; dels i alt 58 høringssvar fra borgere, foreninger og andre interessenter, dels et samlet høringssvar fra statslige myndigheder. Administrationen er i gang med at samle alle høringssvar i en hvidbog, der lægges frem til politisk behandling, når kommuneplanen skal vedtages. Blandt høringssvar fra borgerne er en del ønsker om mindre ændringer i kommuneplanrammerne. Desuden er der kommet flere bemærkninger/indsigelser om store husdyrbrug og biogasanlæg, ændrede zoner for bade- og bådebroer og nye kulturmiljøområder, som kommunen havde sendt informationsbreve om til grundejere. Naturstyrelsen fremsendte på vegne af de statslige myndigheder en række foreløbige bemærkninger/indsigelser til planforslaget. Det blev drøftet på teknikermøde mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den 28. august På baggrund af drøftelserne har administrationen i Svendborg Kommune (Plan hhv. Natur og Klima) fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har meddelt, at de ikke finder anledning til at gøre indsigelser efter planlovens 29, stk. 11 mod forslaget til Kommuneplan under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse 19

21 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den medtages de foreløbigt aftalte ændringer og suppleringer. Desuden skal Svendborg Kommune udarbejde og eftersender en redegørelse for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Den foreløbige aftale med Naturstyrelsen fremgår af aftalenotat af 16. september 2013, der er vedlagt som bilag. Udvalget for Miljø og Teknik (UMT) og Udvalget for Kultur og Planlægning (UKP) vil på udvalgsmøderne i november blive orienteret om Naturstyrelsens ønskede ændringer og suppleringer til Kommuneplan Desuden vil der blive orienteret om principielle overvejelser i relationer til andre bemærkninger/indsigelser til kommuneplanforslaget. Ved mødet i UMT vil der være særligt fokus på emnerne store husdyrbrug, fælles biogasanlæg, åben land struktur, solcelleparker samt bade- og bådebroer. Ved mødet i UKP vil der være særligt fokus på ønsker til ændrede kommuneplanrammer, kulturarv og solcelleparker. Lovgrundlag: Lov om Planlægning Lov om Miljøvurderinger af planer og programmer Indstilling: Direktionen indstiller, at: orienteringen om Kommuneplan tages til efterretning. Bilag: Åben - Naturstyrelsen_Brev og aftalenotat af 16. september 2013 Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 16. Orienterings- og efterretningssager 07/44 Beslutningstema: Orienterings- og Efterretningssager a. Team Byggeri b. Team Bygningsdrift c. Team Park og Vej 20

22 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den d. Team Trafik e. Team Erhverv f. Team Landbrug g. Team Vand h. Team Natur i. Team Koordinering j. Team Byggesag Kopi af skrivelse af 2. oktober 2013 fra Naturstyrelsen til Praksisarkitekter, hvori meddeles at opførelse af ny servicebygning på Skarø havn ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Kopi af skrivelse af 9. oktober 2013 fra Naturstyrelsen til Preben Gammelmark, Skårupøre Strandvej 70, 5881 Skårup Fyn, hvori meddeles dispensation til bibeholdelse af etableret tilbygning til sommerhus på ejendommen Skårupøre Strandvej 70 B. Kopi af skrivelse af 10. oktober 2013 fra Kulturstyrelsen til Ebenezer Møllergade 35A, Svendborg, hvori meddeles tilladelse til istandsættelse af butiksfacade. Kopi af skrivelse af 11. maj 2010 som bilag til ovenstående. Bilag: Åben - Skarø Brovej 11 (5700): Retlig afgørelse om opførelse af ny servicebygning på Skarø Havn. Til orientering. Åben - Skårupøre Strandvej 70B (5881): Dispensation til bibeholdelse af tilbygning til sommerhus. PDF Åben - Ebenezer, Møllergade 35A, Svendborg kommune, 21

23 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Åben - VS: Ebenezer, Møllergade 35A, Svendborg kommune - image001.jpg Åben - VS: Ebenezer, Møllergade 35A, Svendborg kommune - [Captia] vedr. farvesætning og nye vinduespartier mv.pdf Åben - VS: Ebenezer, Møllergade 35A, Svendborg kommune - image002.jpg Åben - Ebenezer, Møllergade 35A, Svendborg kommune, istandsættelse af Lejlighed på 2.sal 17. Lukket - Forbud mod beboelse på ejendommen Eskegårdsvej Lukket - Orienterings- og efterretningssager 22

24 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:05 Flemming Madsen Jesper Kiel Jens Munk Mogens Stampe Christian Kaastrup Birger Jensen Jeppe Ottosen 23

25 Bilag: 2.1. Budgetkontrol pr. 30. september bemærkninger Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

26 Side 1 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Udvalget for Miljø og Teknik Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift: Entreprenørafdelingen *) 0,2-0,1 0,0 0,0 0,0 Beredskab *) 10,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Byg, Vej og Miljø *) 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift og Anlæg 45,2 49,4 53,0 53,0 0,0 Natur og Klima 1,6 3,3 3,1 3,0-0,2 Koordinering og Service 28,9 39,0 34,2 34,2 0,0 Erhvervskontakten 0,0-0,2 3,8 3,8 0,0 Drift i alt 87,4 91,4 94,1 93,9-0,2 Heraf overførs til 2014/2015-0,2 Anlæg: Entreprenørafdelingen *) -1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskab *) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Byg, Vej og Miljø *) 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift og Anlæg 37,8 34,8 69,6 49,2-20,5 Natur og Klima 0,5 1,1 2,4 1,4-1,0 Erhvervskontakten 0,0 2,1 8,9 4,0-4,8 Anlæg i alt 39,3 38,0 80,9 54,6-26,3 Heraf overførs til ,8 Udvalget for Miljø og Teknik i alt 126,6 129,5 175,0 148,5-26,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt *) Entreprenørafdelingen blev udliciteret i 2012, og områdets overslagsår vil blive nulstillet i Beredskabets økonomi er flyttet ind under Koordinering og Service, og Byg, Vej og Miljøs økonomi er delt ud på de 3 øvrige områder. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med regnskab 2012.

27 Side 2 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Bevillinger 2013 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Ny organisering UMT 0,6 Nedskrivning af lønbudgettet med 0,9% -0,4 Overførsel fra ,3 Vejafvandingsbidrag -1,3 Barselspuljen 0,3 Nulstilling af Entreprenørafdelingen 0,1 Vintertjeneste 3,7 Driftsbevillinger i alt 2,7 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Ny organisering UMT -0,6 Renovering af Christiansminde 3,2 Tankefuld 7,8 Vedligeholdelse af tomme byggegrunde m.m. 1,3 Overførsel fra ,0 Tilpasning af Innovativt Energispareprojekt - fejlbudgettering -1,1 Modulvogntog 0,7 Rabat på grunde i Tankefuld -1,9 Digitalisering af byggesagsarkivet -0,5 Anlægsbevillinger i alt 42,9 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab. Pr. 30. september 2013 er udviklingen i forventet regnskab steget fra ca. 93,8 mio. kr. pr. 30. juni 2013 til ca. 93,9 mio. kr. netto, svarende til et merforbrug på ca. 0,1 mio. kr. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Pr. 30. september 2013 forventer Udvalget for Miljø og Teknik, et netto mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært. Natur og Klima: Under Klima og Energi forventes et mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Dette skyldes, at Projekterne i forhold til Energirenoveringshjulet (100 private husstande) og aftalen med Go2Green (10 virksomheder) vedr. renovering og energibesparende tiltag ikke når at blive endelig færdig i Beløbet søges overført til 2014, da projekterne jf. kontrakterne skal færdiggøres. Der er ikke yderligere bemærkninger til øvrige områder. Der henvises dog til nedennævnte fokusområder.

28 Side 3 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Tiltag til budgetoverholdelse Ingen yderligere tiltag. Anlæg: Udvikling i forventet regnskab. Pr. 30. september 2013 er udviklingen i forventet regnskab faldet fra ca. 59,8 mio. kr. pr. 30. juni 2013 til ca. 54,6 mio. kr. netto. Mindreforbruget på ca. 5,2 mio. kr. skyldes primært nedenstående. Anlæg og Ejendom: På området forventes et yderligere mindreforbrug på ca. 4,1 mio. kr. netto i forhold til sidst. Dette vedrører renovering af Christiansminde med ca. 0,1 mio. kr. Div. trafiksikkerhedsprojekter med ca. 1,6 mio. kr. Tankefuld overordnet vejnet med ca. 1,0 mio. kr., samt det Innovative Energispareprojekt med ca. 1,4 mio. kr. Beløbene ønskes overført til Natur og Klima: På området forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. netto i forhold til sidst. Dette vedr. naturprojekter samt Natura 2000 områder med ca. 0,9 mio. kr., hvor forhandlingerne med de private lodsejere har trukket lidt ud. Beløbet ønskes overført til Herudover er forundersøgelsen vedr. Sørup Sø blevet billigere end forventet med ca. 0,1 mio. kr. Beløbet tilføres rådighedspuljen under Økonomiudvalget. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Pr. 30. september 2013 forventer Udvalget for Miljø og Teknik, et netto mindreforbrug på ca. 26,3 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært. Anlæg og Ejendom: Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 7,1 mio. kr. på byggemodningen i Tankefuld. De 3,1 mio. kr. skyldes billigere udbud, færre udgifter til arkæologiske udgravninger samt uforudsete udgifter. Heraf er ca. 1,1 mio. kr. reserveret til medfinansiering af toiletfaciliteter og billetsalg for Fynbus ved trafikterminalen samt Ådalen. De resterende 2,0 mio. kr. er reserveret til medfinansiering af mindre salgsprovenu på Hjortøhus. Der søges tillægsbevilling på de 3,1 mio. kr. Projektet er samtidig udvidet med Tankefuld Plads, hvor det ikke er muligt at udføre aptering i år. Heraf ønskes de resterende 4,0 mio. kr. overført til Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,6 mio. kr. vedr. renovering af Christiansminde. Projektet afventer nogle tilladelser fra Naturstyrelsen, som bevirker, at færdiggørelsesarbejdet må udskydes til Der forventes et mindreforbrug på ca. 2,7 mio. kr. vedr. Innovationsprojekter under trafiksikkerhed. Ændringen skyldes, at projekterne ikke må igangsættes før endelig tilsagnsskrivelses fra Vejdirektoratet. Beløbet forventes overført til 2014, og skal være medfinansierede til 3 cykelstiprojekter på Tåsinge, Thurø og i Hesselager. Der forventes stadig et mindreforbrug på ca. 0,9 mio. kr. vedr. de ændrede tilkørselsforhold til Fakta og det tidligere posthus. Beløbet er reserveret til medfinansiering af toiletfaciliteter og billetsalg for Fynbus ved trafikterminalen samt Ådalen. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Der forventes nu en merindtægt på ca. 0,6 mio. kr. vedr. cykelstien mellem Vejstrup og Øster Åby, da Vejdirektoratet har givet endelig tilsagn om medfinansiering. Beløbet ønskes overført til 2014 til de eksisterende rådighedsrammer til trafiksikkerhed. Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. vedr. Tankefuld overordnet vejnet. Beløbet er afsat til planlægning og ønskes overført til Der forventes stadig et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr. vedr. cykelstiprojekterne A.P. Møllersvej og Østre Havnevej. Projekterne er færdige, og er ved at blive revideret. Herefter mangler kun

29 Side 4 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget indbetalingen til medfinansiering fra Vejdirektoratet. Beløbet er reserveret til iværksætterhuset. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. vedr. Rødeledsvej/Mellemvej. Projektet er lige igangsat og restbudgettet ønskes overført til Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. vedr. Trafiksikkerhedsprojekter på landet Projektet er lige igangsat og restbudgettet ønskes overført til Der forventes stadig et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. vedr. Ny trafikterminal. Mindreforbruget skyldes generelt lave priser samt en betydelig besparelse på telematri. Beløbet er reserveret til iværksætterhuset. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Der forventes nu et mindreforbrug på ca. 4,4 mio. kr. vedr. de fremrykkede skoleprojekter under det innovative energispareprojekt. Ændringen skyldes at der bl.a. mangler en afklaring omkring solceller på Nymarksskolen, hvilket forelægges UMT den 4. november Projekterne er i gang, og de resterende udgifter forventes at falde i Beløbet ønskes overført til Natur og Klima: På området forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. netto i forhold til sidst. Dette vedr. naturprojekter samt Natura 2000 områder med ca. 0,9 mio. kr., hvor forhandlingerne med de private lodsejere har trukket lidt ud. Beløbet ønskes overført til Herudover er forundersøgelsen vedr. Sørup Sø blevet billigere end forventet med ca. 0,1 mio. kr. Beløbet tilføres rådighedspuljen under Økonomiudvalget. Der søges tillægsbevilling på beløbet. Erhvervskontakten: Der forventes et mindreforbrug på ca. 4,8 mio. kr. vedr. byfornyelse. Dette er både på den årlige rådighedsramme, de afsatte beløb til bygningsforbedringsudvalget 2011 og 2012 samt de afsatte midler til Egense forsamlingshus. Egense forsamlingshus bliver gennemført uden kommunal medfinansiering. Der er pt. ikke gang i så mange projekter, men restbeløbene ønskes overført til 2014 til projektet renovering bymidten. Tiltag til budgetoverholdelse Der forventes et mindreforbrug på ca. 26,3 mio. kr. på anlæg. Heraf forventes ca. 19,8 mio. kr. overført til Differencen på ca. 6,5 mio. kr. svarer til nedenstående områder, hvor der vil blive søgt tillægsbevilling. Tankefuld 3,1 mio. kr. Nye tilkørselsforhold til Fakta og tidligere posthus 0,9 mio. kr. Cykelstiprojekterne A. P. Møllersvej og Østre Havnevej 0,3 mio. kr. Ny trafikterminal 2,0 mio. kr. Forundersøgelse Sørup Sø 0,1 mio. kr. Drift og Anlæg Fokusområde - Vintertjeneste: Økonomisk redegørelse Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring

30 Side 5 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget I budgettet er der nu afsat ca. 11,3 mio. kr., efter at tillægsbevillingen pr på 3,7 mio. kr. er gået igennem. Pr er der bogført udgifter til vinteren på ca. 7,9 mio. kr. Resten af året er der skønnet et tilsvarende forbrug som anden halvdel af Mio. kr. Bemærkninger Budget ,3 Forbrug pr. 30. september ,9 Faste omkostninger til opstart af vintertjeneste og beredskab 1,0 Faste omkostninger er for sidste halvdel af 2013 Udskiftning sne plove 0,2 Forventet forbrug 2. halvdel ,2 Skønnet lig med 2. halvdel 2012 Rest budget (skøn) 0,0 Udskiftning af udtjente sneplove forventes at koste ca. 0,2 mio. kr. Det kan oplyses at en gang saltning på prioritet 1 og 2 veje, cykelstier og kritiske steder ved busstop og fodgængerfelt koster ca. 0,08 mio. kr. Et døgn med konstant snerydning, koster ca. 0,35 mio. kr. Dette gælder når alt materiel er ude og rydde sne. En gang snerydning af alle veje i Svendborg Kommune koster ca. 0,15 mio. kr. År Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til Korrigeret budget *) *) Faldet fra vedtaget budget til korrigeret budget i 2012 og frem skyldes billigere pris på saltning jf. konkurrenceudsættelsen af Entreprenørafdelingen samt en overført andel til betalingsparkering jf. balanceordningen. Gennemsnitsudgiften har i perioden været kr. Tiltag til budgetoverholdelse Serviceniveauet er fastlagt af vinterregulativet der er politisk godkendt. Et evt. mer-/mindreforbrug i 2013 tages op i forbindelse med regnskabet. Erhvervskontakten Fokusområde Byggesagsgebyr og grønt ejendomsoplysningsskema: Økonomisk redegørelse Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring

31 Side 6 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Fra 2012 blev der indført en ny gebyrstruktur på byggesagsområdet. I den forbindelse er det tilstræbt, at de nye gebyrer afspejler tidsforbruget til byggesagsbehandling inden for fem kategorier, som er fastlagt i Bygningsreglementet. Samtidig bogføres gebyrerne nu inden for hver af de fem kategorier. Pr er den forventede indtægt fra byggesagsgebyrer ikke nået, og det forventes, at den samlede indtægtsbevilling på området for hele 2013 ikke vil kunne realiseres. Det ses samtidig, at sammensætningen af typerne af byggesager er anderledes end umiddelbart skønnet ved budgetlægningen. I april måned er der udført en ekstraordinær indsats for opkrævning af byggesagsgebyr på ventende sager. Området følges derfor fortsat tæt. På UMT s møde den 8. april 2013 blev byggesagsgebyrerne for 2012 evalueret og det blev besluttet, at gebyrerne skulle revurderes i forbindelse med budgetlægningen for Dette skete på UMT s møde den 12. august Her blev det besluttet, at den nuværende gebyrstruktur fastholdes i 2014, da der er vedtaget en ny lov med virkning fra 1. januar 2015, hvor der kun må opkræves gebyrer på baggrund af timeforbrug. Budgetterede sager/indtægter Sager/indtægter pr Byggesagstyper Sager Indtægter Sager Indtægter Gebyr vedr. tidligere år Dispensation/Høring/Vurdering m.v Kategori 1 - Simple konstruktioner Kategori 2 - Enfamiliehuse og sommerhuse Kategori 3 - Industri og lagerbebyggelse Kategori 4 - Andre Faste konstruktioner m.v Kategori 5 - Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Samlet Byggesagsgebyr 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Sager Indtægt Sager Indtægt Sager Indtægt Sager Indtægt Sager Indtægt Budget I henhold til regeringsbeslutningen fra 2009 blev det aftalt, at samtlige kommuner skal gøre klar til anvendelse af digital selvbetjeningsløsning i forhold til det grønne ejendomsskema. Svendborg Kommune iværksatte denne foranstaltning den 1. november Kommunen er blevet kompenseret med kr. til de tekniske udgifter til SAL-løsningen. Dette betyder, at tidligere indtægter forbundet med udarbejdelsen af skemaet, som var på 400 kr. pr. stk. ikke længere er muligt. Der er tale om en SemiAutomatisk Løsning (SAL) som betyder, at der fortsat er 5 spørgsmål som kræver en manuel besvarelse fra administrationen. Derudover skal indkomne papirskemaer stadig behandles og der kan fortsat opkræves for disse. Det skønnes, at der vil komme ca. 150 stk. i 2014, faldende til ca. 50 stk. pr. år de kommende år.

32 Side 7 af 7 Acadresag: Budgetkontrol september 2013 Udvalget for Miljø og Teknik Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Ejendomsoplysninger 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Sager Indtægt Sager Indtægt Sager Indtægt Sager Indtægt Sager Indtægt Budget Tiltag til budgetoverholdelse Der forventes en betydelig mindreindtægt på begge områder. Derfor indkaldes til møde med de involverede parter i forhold til mulige økonomiske løsninger. Skulle der blive en mindreindtægt, vil denne blive finansieret indenfor udvalget for Kultur og Plans område.

33 Bilag: 3.1. Service og Økonomi 2014 UMT Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

34 Side 1 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Generelt Udvalgets ansvarsområde Udvalgets ansvarsområde kan kategoriseres ud fra Miljø og Tekniks organisatoriske struktur: Drift og Anlæg varetager opgaver inden for hovedområderne: Trafik: Administration af vejlov, vejdata, trafiksikkerhed, Park og Vej: Vedligehold af grønne områder, adm. af ubenyttet kommunalt ejet jord, vejvedligehold samt gennemførelse af diverse bygge- og anlægsopgaver inden for vejområdet, Byggeri: Energistyring og energiudviklingsprojekter for kommunens samlede bygningsmasse samt gennemførelse af diverse bygge- og anlægsopgaver inden for kommunalt byggeri, Bygningsdrift: Drift af offentlige toiletter og bygningsvedligehold af kommunale erhvervsejendomme Natur og Klima varetager myndighedsopgaver inden for hovedområderne: Landbrug, vandforsyning, råstoffer, jordforurening, natur, vandløb, VVM, jordvarme, affald, energi og klimaområdet. Koordinering og Service omfatter den understøttende funktion for Miljø og Teknik, samt beredskabsområdet for Svendborg Kommune. Beredskabsområdet dækker al beredskabslovgivning, visse dele af bygge- og miljølovgivningen samt forhold vedr. skorstensfejning. Beredskabet afvikler på brandskolen forskellige kurser for kommunalt ansatte, Falck og de maritime skoler. Drift og Anlæg Indsatsområderne i 2014 omfatter: Der vil også i 2014 være et fortsat fokus på opfølgning af de udarbejdede ydelsesbeskrivelser i forhold til udbudte opgaver ved drift af grønne områder, vej m.m. Dette skal være grundlag for en sikker omkostningsstyring og for sikring af kvaliteten i opgaveløsningen. Året 2013 har vist en sikker og præcis styring af diverse anlægsprojekter såvel tidsmæssigt som økonomisk. Dette fokus fastholdes og udvikles i I 2014 vil der fortsat være fokus på videreudvikling af styringsværktøjer som GPS-registreringer. Dette for at optimere opgaveløsningen til gavn for kommunen og samarbejdet med entreprenøren. Svendborg Kommune har i 2014 fået bevilliget midler fra Vejdirektoratet, til gennemførelse af trafiksikkerhedsforanstaltninger. Trafiksikkerhed vil derfor igen i år være et indsatsområde.

35 Side 2 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Koordinering og Service Indsatsområderne i 2014 omfatter: Koordinering og Service arbejder for, at Miljø og Teknik fremstår som en udviklings- og samarbejdsorienteret virksomhed, som arbejder på tværs af de politiske områder, og som er synlig og resultatskabende i kommunen og dens omgivelser. I samarbejde med de øvrige fagområder skal der skabes størst mulig administrativ robusthed for hele Miljø og Teknik for derigennem af skabe sikker drift for området. Beredskabsområdet vil i 2014 have fokus på gennemførelse af: Brandsyn Lejlighedstilladelser Uddannelse samt At holde responstiderne ved udrykninger, henholdsvis i Svendborg By på 10 minutter, landområde på 15 minutter og yderområde på 25 minutter.

36 Side 3 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Udvalget for Miljø og Teknik Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Drift og Anlæg 49,4 52,2 51,3 51,3 50,4 Natur og Klima 3,3 4,2 4,1 4,1 4,1 Koordinering og Service 39,0 33,8 33,1 33,1 33,3 Drift i alt 91,8 90,1 88,5 88,5 87,7 Anlæg: Drift og Anlæg 34,8 45,0 43,8 37,7 37,7 Natur og Klima 1,1 2,4 2,0 0,8 0,8 Anlæg i alt 35,9 47,4 45,8 38,5 38,5 Udvalget for Miljø og Teknik i alt 127,7 137,5 134,3 127,0 126,2 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

37 Side 4 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Budgetændringer Mio. kr. Budgetændringer - Drift Rammebesparelse 0,0 0,0 0,0-1,1 Besparelse kopimaskine, IT og telefoni m.m. -0,1-0,1-0,1-0,1 Overførsler fra ,2 0,0 0,0 0,0 Administrativ besparelse -0,4-0,4-0,4-0,3 Nulstilling Entreprenørafdelingen -0,4 0,1 0,1 0,1 Energibesparende foranstaltning - nulstilling af ,0 0,0 0,0 0,5 Pris- og lønfremskrivning 0,3 0,3 0,3 0,3 Parkering - balanceordning 1,0 1,0 1,0 0,0 Klima- og Energipolitik 0,8 0,8 0,8 0,8 Ny vej Tankefuld - afledt drift 0,0 0,0 0,0 0,1 Trafikterminal - afledt drift fra anlæg 0,4 0,4 0,4 0,4 Bortfald afgift til udeservering og tøjstativer m.m. 0,2 0,2 0,2 0,2 Budgetændringer drift i alt 4,0 2,3 2,3 0,9 Budgetændringer - Anlæg Energibesparende foranstaltninger - tilpasning af overslagsår 0,0 0,0 0,0-5,1 Innovativt Energispareprojekt - tilpasning af overslagsår 0,0 0,0 0,0 14,0 Naturprojekter m.m. - tilpasning af overslagsår 0,0 0,0 0,0-1,1 Pris- og lønfremskrivning 0,9 0,9 0,8 0,8 Behandling af Sørup Sø 0,5 0,1 0,0 0,0 Trafikterminal - afledt drift flyttet til drift -0,4-0,4-0,4-0,4 Renovering af offentlige toiletter 1,2 0,0 0,0 0,0 Revision af vandløbsregulativer 0,8 0,8 0,8 0,8 Budgetændringer anlæg i alt 3,0 1,4 1,2 9,0 + angiver udgift - angiver indtægt Summen af ovennævnte er lig med forskellen mellem de oprindelige overslagsår i vedtaget budget 2013 og det vedtagne budget Økonomisk redegørelse Drift Driftsbudgettet for 2014 udgør ca. 90,1 mio. kr. netto, hvilket er en stigning på ca. 4,0 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsåret 2014 i det vedtagne budget Stigningen skyldes bl.a. den almindelige pris- og lønfremskrivning, nogle mindre tilpasninger, samt betydelige overførsler fra Herudover har der været nogle administrative samt øvrige besparelser. I forbindelse med budgetforliget blev der afsat beløb til parkering balanceordningen, Klima- og Energipolitikken, afledt drift til ny vej i Tankefuld samt til trafikterminalen. Herudover blev afgiften til udeservering og tøjstativer m.m. afskaffet.

38 Side 5 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Anlæg Anlægsbudgettet for 2014 udgør ca. 47,4 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 3,0 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsåret 2014 i det vedtagne budget Stigningen skyldes bl.a. den almindelige pris- og lønfremskrivning. I forbindelse med budgetforliget blev der afsat budget til restaurering af Sørup Sø, renovering af offentlige toiletter samt revision af vandløbsregulativer. Drift og Anlæg Rammebetingelser Drift og Anlæg er organisatorisk opdelt i 4 Teams: Team Byggeri, Team Bygningsdrift, Team Park og Vej og Team Trafik. Området er underlagt nogle bindende kontraktforhold gennem Funktionsudbud og Partneringaftalen på vejområdet. På drift og vedligeholdelse af Svendborg Kommunes Veje og Grønne områder er indgået kontrakt med HedeDanmark. De væsentligste rammer, love, standarder m.m. som Team Byggeri og Team Bygningsdrift opererer indenfor er Byggeloven, Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, EU Lovgivningen på byggeområdet, Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven, Bygningsreglementet, Lokalplaner og Svendborg Kommunes styringsvedtægter. Team Park og Vej og Team Trafik opererer inden for Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Lokalplaner, Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, Vandløbsloven, Spildevandsloven, Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, Lov om privat fælleveje, Lov om offentlige veje, Færdselsloven, Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, Svendborg Kommunes Vinterregulativ og Parkerings bekendtgørelse for Svendborg Kommune. Hvad vil vi i 2014: Tema: Opmåling og klassificering af vejområdet og grønne områder Ved at lave detaljeret opmåling og klassificering inden for vejområdet og de grønne områder sikres det, at driftsbudgettet bliver udnyttet bedst muligt. Borgerne skal opleve, at Svendborg Kommune udøver en professionel og effektiv håndtering af såvel små som store sager. Mål: Målet for 2014 er at få mere for mindre. I løbet af 2014 skal der gennemføres en analyse af vejområdet med henblik på, at der kan gennemføres en effektivisering på området via procesoptimering samt detaljeret opmåling og klassificering. Vejen til målet: Desuden forsat fokus på et øget brug af GPS-opmålinger i felten og et øget tværfagligt samarbejde med de involverede entreprenører. Tema: Innovative Energispareprojekt Energiområdet har et særligt fokus. Det blev i 2012 politisk besluttet, at der skal gennemføres energioptimering i form af et Innovativt Energispareprojekt som energioptimering af den bestående bygningsmasse. I 2013 blev grundlaget for projektet lagt i form af et energioptimeringskatalog. Den innovative tænketank har vist stor interesse for at arbejde med CO 2 neutrale projekter, heriblandt Sundhøj på Tåsinge. I Sundhøj på Tåsinge er Svendborg Kommunes kommunale bygningsmasse på ca m 2, svarende til ca. 10 % af Svendborg Kommunes samlede bygningsmasse. Mål: Det er målet, at Sundhøj på Tåsinge med tiden bliver CO 2 neutralt.

39 Side 6 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Veje til målet: Målet skal nås gennem vedvarende energiløsninger. De enkelte investeringer i området betragtes samlet set som et udgangspunkt for at skabe et CO 2 neutralt område. Økonomisk oversigt for politikområdet Drift og Anlæg Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Jordforsyning - fast ejendom -0,8-0,8-0,8-0,8-0,8 Faste Ejendomme 0,8 0,8 1,2 1,2 1,2 Grønne områder og Skove 5,8 5,9 5,9 5,9 5,9 Standardopgaver for andre områder 4,6 4,2 4,2 4,2 4,2 Veje - fælles formål 3,0 4,2 3,0 3,0 3,0 Parkering -2,1-1,1-1,1-1,1-2,2 Vejbelysning 8,6 8,7 8,7 8,7 8,7 Vejvedligeholdelse + kystbeskyttelse 21,9 22,4 22,4 22,4 22,5 Vintertjeneste 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 Energispareprojekt 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Udeservering og udstillingsarealer -0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Drift i alt 49,4 52,2 51,3 51,3 50,4 Anlæg: Vedligeholdelse af ejendomme 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Offentlige toiletter 0,0 1,2 0,0 0,0 0,0 Trafiksikkerhed og cykelfremme - ny skolestruktur 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 Små trafiksikkerhedsprojketer 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Innovationsprojekter - statslige puljer 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Renovering af signalanlæg 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Funktionsudbud og partnering 15,0 14,9 14,9 14,9 14,9 Elmaster 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Ny Terminalbygning 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Energibesparende foranstaltninger 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Innovativt energispareprojekt 5,2 20,4 20,4 14,3 14,3 Anlæg i alt 34,8 45,0 43,8 37,7 37,7 Drift og Anlæg i alt 84,2 97,2 95,1 89,0 88,1 + angiver udgift - angiver indtægt

40 Side 7 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Økonomisk redegørelse Drift I 2014 er området for parkering blevet tilført ca. 1,019 mio. kr. for at udligne den forskel, der er mellem indtægts- og udgiftsbudgettet, ved at området for parkering overgår til balanceordningen. I 2015 er beløbet ca. 1,027 mio. kr., og i 2016 er beløbet ca. 1,035 mio. kr. Vejvedligeholdelsesområdet er blevet tilført 0,4 mio. kr. i 2014 og frem i forbindelse med den afledte drift til Trafikterminalen. Ved bortskaffelse af afgifterne til udeservering, tøjstativer og klapskilte er området blevet tilført ca. 0,19 mio. kr. Anlæg Der er i budget 2014 tilført ca. 1,15 mio. kr. til renovering af kommunens offentlige toiletter. Puljen til uforudsete udgifter under Funktionsudbud og Partnering er i 2014 og frem blevet reduceret med 0,4 mio. kr. til finansiering af den afledte drift til Trafikterminalen. Tabeller og nøgletal Sammenligning mellem kommuners samlede bygningsmasse og CO 2 udledning Svendborg 2010* Svendborg 2011** Svendborg 2012** Samlede kommunale bygningsmasse (m 2 ) Udledning af CO 2 (tons/år) ,0326 Udledt CO 2 (tons/år/m 2 ) *Bygger på tal fra foranalyse udarbejdet den af Schneider **CO 2 regnskabet for 2011 og 2012 er under udarbejdelse

41 Side 8 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Natur og Klima Rammebetingelser Området er underlagt en række sektorlove, herunder miljøloven, husdyrloven, vandforsyningsloven, råstofloven, jordforureningsloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, kystbeskyttelsesloven, planloven, miljømålsloven med flere. En del af Langeland og Ærø Kommuners opgaver på natur- og miljøområdet løses af Svendborg Kommune gennem det forpligtende samarbejde. Der er på området fastsat en række servicemål, der sikrer den hurtigst mulige sagsbehandling. Endvidere er størsteparten af området omfattet af et certificeret kvalitetsstyringssystem. Derudover reguleres området af kommuneplanen, regionens råstofplan og den gamle Regionplan, der nu er ophøjet til Landsplandirektiv. Fremadrettet vil kommuneplanen, råstofplanen samt statens vandhandleplaner og Natura-2000-handleplaner være styrende. Hvad vil vi i 2014: Tema: Naturoplevelser Mål: I 2014 og årene fremover vil Svendborg Kommune gøre en særlig indsats for at højne kvaliteten af naturoplevelserne i kommunen. Vi vil også værne om og udvikle naturværdierne og sikre en forbedret adgang til naturen. Vejen til målet: vil ske ved implementering af statens Natura 2000 planer og igangsættelse af handlinger i forbindelse med Svendborg Kommunes Plan for Natur og Friluftsliv. Tema: Forbedring af vandmiljøet Mål: I 2014 og årene fremover vil byrådet gøre en særlig indsats for at forbedre vandmiljøet i og omkring Svendborg Kommune. Vejen til målet: skal ske ved gennemførelse af vådområdeprojekter, implementering af statens vandplaner og restaureringen af Sørup Sø. Tema: Reduktion af CO 2 udledningen Mål: På klima- og energiområdet vil der være fokus på at leve op til de statslige mål for reduktion af CO 2 - udledningen og omstilling af samfundet til mere vedvarende energi. Vejen til målet: Ansættelse af klima- og energikoordinator, Samarbejde med Go2Green, Energilandsby 5762, Energitjenesten, andre kommuner med flere, Igangsættelse af konkrete handlinger og aktiviteter, beskrevet i Svendborg Kommunes Klima og energipolitik, Fælles fynsk strategiske energiplan.

42 Side 9 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Økonomisk oversigt for politikområdet Natur og Klima Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Naturbeskyttelse 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Nature ,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Vandløbsvæsen - fælles formål 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Vandløbsvedligeholdelse 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Miljøbeskyttelse m.v. 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Klima og Energi 0,6 1,4 1,4 1,4 1,4 Drift i alt 3,3 4,2 4,1 4,1 4,1 Anlæg: Naturindsats - øvrige arealer 0,3 0,3 0,3 0,0 0,0 Naturindsats - Natura ,6 0,6 0,6 0,0 0,0 Vandløbsregulativer 0,2 1,0 1,0 0,8 0,8 Sørup Sø 0,0 0,5 0,1 0,0 0,0 Anlæg i alt 1,1 2,4 2,0 0,8 0,8 Natur og Klima i alt 4,4 6,6 6,1 4,9 4,9 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift I budget 2013 og frem blev Klima- og energiområdet tilført et beløb på 0,6 mio. kr. til udvikling af grønne arbejdspladser. I forbindelse med budgetforliget for 2014 er klima- og energiområdet blevet tilført ca. 0,8 mio. kr. Midlerne skal anvendes til at ansætte en fuldtids klima- og energikoordinator samt igangsættelse af aktiviteter på området. Rammen skal sikre, at kommunens klimamålsætninger kan opnås, og at der samtidig sker en energirenovering af private boliger og virksomheder. Anlæg Der er til revision af vandløbsregulativer afsat 0,8 mio. kr. i 2014 og frem. I forbindelse med restaureringen af Sørup Sø er der afsat 0,5 mio. kr. i 2014 og 0,075 mio. kr. i 2015.

43 Side 10 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Tabeller og nøgletal Svendborg Kommune har valgt at blive klimakommune ligesom størsteparten af de øvrige kommuner i Danmark. Det er sket ved at underskrive en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om årligt at reducere vores CO 2 -udledning med minimum 2 % og minimum 5 år frem i tiden. Aftalen er indgået i september Tabellen viser udviklingen for CO 2 i hele Svendborg Kommune tilbage fra Indbyggertal pr. 1. januar (Antal) * 2010** 2011*** 2012*** Samlet netto-co 2 -emission i Svendborg Kommune (Tons/År)**** CO 2 udledning per person (Tons/år) 8,8 9,05 CO 2 udvikling i % (2009 er % udgangspunkt) Stigningen fra 2009 til 2010 kan ligge i, at tallene bygger på to forskellige udregninger samt at 2010 indeholdte en kold vinter * Tallene stammer fra Svendborg Kommunes CO 2 regnskab for 2009 ** Tallene stammer fra Svendborg Kommunes CO 2 regnskab for 2010 *** CO 2 regnskabet for 2011 og 2012 er under udarbejdelse ****Netto-CO 2 -emission er det samlede CO 2 forbrug i Svendborg Kommune minus den CO 2 neutrale energiproduktion

44 Side 11 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Koordinering og Service Rammebetingelser Beredskabsområdet er underlagt Beredskabskommissionen, som er politisk ansvarlig. Området vedrører al beredskabslovgivning, visse dele af bygge- og miljølovgivningen samt forhold vedr. skorstensfejning. Hvad vil vi i 2014: Sikker drift vil i 2014 have højeste prioritering, samt udbredelse af digitalisering, så den understøtter den sikre drift. I 2014 vil Team Koordinering således fokusere på at udbrede brugen af digital post, via Doc2Mail. Dette sker i forbindelse med, at alle borgere skal have en digital postkasse i 2014, og alt kommunal post skal sendes til denne digitale postkasse. Ved udbredelsen af digital post vil der være en øget hjælp til selvhjælp til udbredelsen af Doc2Mail, så den sikre drift fastholdes. Team Koordinering vil desuden have fokus på at have den åbne dagsorden, inkl. bilag, tilgængelig for borgerne før Udvalget for Miljø og Tekniks møde og samtidig have beslutningsprotokol, inkl. bilag, tilgængelig for borgerne senest 5 dage efter udvalgsmødet, via nettet. Beredskabsområdet vil i 2014: gennemføre ca. 350 brandsyn og gennemføre uddannelse af frivillige for ca elevtimer og uddanne ca. 575 personer i brandtjeneste for de maritime skoler. Herudover vil der på beredskabsområdet være fokus på forebyggelse. Den forebyggende indsats skal ske via temadag, samarbejdsmøder, opgaveopfølgning og specielle events, f.eks. med hjertestartere. Økonomisk oversigt for politikområdet Koordinering og Service Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Skadedyrsbekæmpelse -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6 Redningsberedskab 11,1 11,5 11,1 11,1 11,1 Adm. bygning Svendborgvej 135 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Administration fælles 1,4 1,0 1,0 1,0 1,0 Kantine/pedel 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Løn samt øvrig kt. 6 m.m. 25,5 20,2 20,0 20,0 20,1 Koordinering og Service i alt 39,0 33,8 33,1 33,1 33,3 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift Der blev i 2013 udført en organisationsændring i Miljø og Teknik, i forbindelse med etableringen af Erhverskontakten. Nettovirkningen af denne organisationsændring har medført en reduktion, fra det vedtagne budget i 2013 til budget 2014, på ca. 3,9 mio. kr. Yderligere ændringer fra det vedtagne budget 2013 til budget 2014 kan nævnes: Overførsel fra 2012 på 0,453 mio. kr.

45 Side 12 af 12 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Miljø og Teknik Service og Økonomi Diverse rammebesparelser på 0,736 mio. kr. Tabeller og nøgletal Nøgletal for beredskabsområdet Antal Brandsyn Elevtimer for frivillige Uddannelse af brandtjeneste for de maritime skoler (Personer) Tal stammer fra Svendborg Kommunes beredskab

46 Bilag: 5.1. Tro- og loveerklæring - arbejdsklausul.docx Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

47 [Bygge/Anlægsopgavens navn] 1 Tro- og love erklæring Oplysningsskema og erklæring om overholdelse af ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter ratificeret af Danmark den 22. juli Oplysninger om kontrakthaver Firmaets CVR-/P Firmaets/kontrakthavers navn Firmaets/kontrakthavers adresse E-postadresse for kontakt til firmaet/kontrakthaver: Telefonnummer for kontakt til firmaet/kontrakthaver: Navn og stilling på den person, der har udfyldt erklæringen

48 [Bygge/Anlægsopgavens navn] 2 Har firmaet/kontrakthaver tiltrådt eller indgået gældende dansk overenskomst, der dækker lønog ansættelsesforholdene for alle arbejdstagere ved entreprisen/anlægsarbejdet? JA - NEJ (sæt kryds) Hvis Ja, angiv hvilken: Hvis Nej, har firmaet/kontrakthaver indgået aftale med hver enkelt arbejdstager om løn- og ansættelsesforhold, der minimum svarer til mindstelønnen i gældende overenskomster på området hvor arbejdet udføres? JA - NEJ (sæt kryds) 2. Tro og love erklæring Undertegnede kontrakthaver erklærer hermed, at undertegnede forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som undertegnede og dennes eventuelle underentreprenører for Svendborg Kommune med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Overholder Entreprenøren/Leverandøren ikke ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget

49 [Bygge/Anlægsopgavens navn] 3 krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Svendborg Kommune tilbageholde vederlag til Entreprenøren/Leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne de nævnte ansættelsesvilkår. Svendborg Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Entreprenøren/Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne arbejdstagere som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Dokumentation skal være Svendborg Kommune i hænde senest 7 kalenderdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Såfremt fyldestgørende dokumentation ikke bliver fremsendt, bliver det betragtet som en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Svendborg Kommune kan efter afgivelse af ovennævnte påkrav om dokumentation ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning. Svendborg Kommune foretager løbende stikprøvekontrol af arbejdsklausulens overholdelse. Dato: / - År: Underskrift:

50 Bilag: 5.2. Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune.docx Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

51 Udbud Arbejdsklausuler 1 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Udvalget for Miljø og Teknik ultimo 2012 blev administrationen bedt om, at se nærmere på muligheden for et fremtidigt krav i Svendborg Kommunes udbud om anvendelse af arbejdsklausuler, der sikrer arbejdstagerne på de vundne udbud løn- og ansættelsesforhold i henhold til dansk kollektiv overenskomst. På den baggrund har Økonomi og Indkøb udarbejdet retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommunes udbud. Retningslinjerne operationaliserer Svendborg Kommunes Indkøbs- og Udbudspolitik, hvor der fremgår sociale og etiske krav til leverandørerne. Retningslinjerne er godkendt af Økonomiudvalget den 18. juni 2013 og gælder alle direktørområder i Svendborg Kommune. 2. Baggrund og formål FN`s ILO-konvention nr. 94 indeholder regler for anvendelse af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Konventionen omfatter ikke indkøb af varer. Reglerne omhandler, at kontrakter omfattet af konventionen skal indeholde bestemmelser, der sikrer vedkommende arbejdere løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Danmark har ratificeret konventionen, men som udgangspunkt er det kun statslige kontrakter, der er pålagt anvendelse af arbejdsklausuler. Arbejdsministeriet opfordrede dog i cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27/ til, at også kommunale og regionale myndigheder optog tilsvarende arbejdsklausuler i bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelsesopgaver. Svendborg Kommune ønsker rimelige vilkår for de medarbejdere hos leverandører, herunder underleverandører, som leverer ydelser til Svendborg Kommune. Indsættelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommunes udbud vil derfor bidrage til, at mindske risikoen for ulig konkurrence og social dumping. 3. Omfattede kontrakter Bygge- og anlægsopgaver Ved bygge- og anlægsopgaver som Svendborg Kommune lovgivningsmæssigt er forpligtet til at konkurrenceudsætte skal der som udgangspunkt altid indsættes en arbejdsklausul i kontrakten med den vindende tilbudsgiver.

52 Udbud Arbejdsklausuler 2 Indsættelse af en arbejdsklausul forudsætter, at der er gennemført en egnethedsvurdering af byggeog anlægsopgaven, jf. de opstillede krav i punkt Tjenesteydelser (herunder driftsopgaver) Ved tjenesteydelser som Svendborg Kommune lovgivningsmæssigt er forpligtet til, at konkurrenceudsætte skal der som udgangspunkt altid indsættes en arbejdsklausul i kontrakten med den vindende tilbudsgiver. Dog kan visse typer af tjenesteydelser undtages fra kravet, såfremt det vurderes, at en klausul ikke vil have nogen effekt grundet tjenesteydelsens karakter. Dette gælder bl.a. tjenesteydelser som konsulentbistand, finansielle tjenesteydelser og digitale tjenesteydelser. Indsættelse af en arbejdsklausul forudsætter, at der er gennemført en egnethedsvurdering af tjenesteydelsesopgaven, jf. de opstillede krav i punkt Egnethedsvurdering af den udbudte opgave Brug af arbejdsklausuler kræver i hvert enkelt tilfælde en individuel vurdering af den udbudte bygge- og anlægsopgave/tjenesteydelse om kontraktens karakter og omfang kan bære en arbejdsklausul. Derfor skal der hver gang der overvejes brug af arbejdsklausul altid afvejes følgende hensyn: 1) Saglighed. Arbejdsklausulen skal være sagligt begrundet, dvs. varetage et offentligt hensyn som Svendborg Kommune kan varetage. 2) Proportionalitet. Arbejdsklausulen må ikke forpligte leverandøren ud over den konkrete kontrakt, og klausulen skal stå i et rimeligt størrelsesforhold til kontraktens omfang. Det betyder f.eks., at forpligtelsen til at sikre løn- og arbejdsvilkår svarende som minimum til det, der følger af de danske overenskomster på området, alene må gælde de medarbejdere, som er beskæftiget på den vundne opgave. Klausulen må ikke udvides til at gælde for virksomheden generelt. 5. Udbudsbetingelser og arbejdsklausuler Det er udbudsretligt en betingelse, at der i et udbud fremgår, hvilke vilkår tilbudsgiver forpligter sig på ved indgåelse af kontrakt. Derfor skal det tydeligt fremgå af udbudsmaterialet, herunder udbudsbekendtgørelsen ved EU-udbud, såfremt kontrakten indeholder en arbejdsklausul.

53 Udbud Arbejdsklausuler 3 En indsat arbejdsklausul i kontraktudkastet vil være et minimumskrav for tilbudsgiver, og derfor må der ikke accepteres tilbud fra tilbudsgivere, der ikke accepterer klausulen eller tager forbehold for klausulen i sit tilbud. Der må derfor som udgangspunkt heller ikke konkurreres på arbejdsklausuler. Det betyder, at arbejdsklausuler ikke må indgå i udbudsbetingelserne som en del af et udvælgelses- eller tildelingskriterium. 6. Udformning af kontraktbestemmelser Arbejdsklausulen indsættes relevant sted i kontraktudkastet, der offentliggøres som en del af udbudsmaterialet. xx. Svendborg Kommune ønsker, med henvisning til ILO-konvention nr. 94 vedrørende løn- og ansættelsesforhold, at sikre gode vilkår for medarbejderne hos Entreprenøren/Leverandøren af de udbudte ydelser. Entreprenøren/Leverandøren forpligter sig derfor til at sikre, at de ansatte, som entreprenøren/leverandøren og eventuelle underentreprenører/leverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Stk. 2. Overholder Entreprenøren/Leverandøren ikke ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Svendborg Kommune tilbageholde vederlag til Entreprenøren/Leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne de nævnte ansættelsesvilkår. Stk. 3. Svendborg Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Entreprenøren/Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne arbejdstagere som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Dokumentation skal være Svendborg Kommune i hænde senest 7 kalenderdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Stk. 4. Såfremt fyldestgørende dokumentation ikke bliver fremsendt, bliver det betragtet som en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Svendborg Kommune kan efter afgivelse af ovennævnte påkrav om dokumentation ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning.

54 Udbud Arbejdsklausuler 4 7. Håndhævelse Der gennemføres løbende en kontrol i forhold til, at sikre håndhævelsen af arbejdsklausuler. Som hovedregel foretages der én stikprøve under kontraktperioden ved bygge- og anlægsopgaver eller tjenesteydelsesopgaver, hvor der er indsat en arbejdsklausul i kontrakten. Stikprøven gennemføres ved påkrav overfor entreprenøren/leverandøren om senest 7 kalenderdage fra modtagelse af påkrav, at indsende relevant dokumentation for, at de beskæftigede arbejdstagere på den udbudte opgave lever op til klausulens forpligtelse. Relevant dokumentation kan være lønsedler, lønregnskab, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Der kan i denne forbindelse søges bistand hos relevante faglige organisationer. Ved tvivlsspørgsmål eller umiddelbart konstateret manglende overholdelse af klausulen udbedes der straks en skriftlig redegørelse fra entreprenøren/leverandøren. Såfremt det endeligt konstateres, at klausulen ikke overholdes vurderes det om og i hvilket omfang, at der skal ske tilbageholdelse af vederlag til entreprenøren/leverandøren med henblik på, at sikre arbejdstagerne de nævnte ansættelsesvilkår, herunder manglende udbetalt løn. Ved til stadighed mangelfuld dokumentation af ovennævnte krav fra entreprenørens/leverandørens side vurderes det, om det skal betragtes som en væsentlig misligholdelse af kontrakten med eventuel ophævelse til følge. Økonomiudvalget Den 18. juni 2013

55 Bilag: 5.3. Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommune.docx Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

56 Udbud Uddannelsesklausuler 1 Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommune 1. Indledning På foranledning af Økonomiudvalget den 2. oktober 2012 blev administrationen bedt om, at se nærmere på muligheden for at fremme anvendelsen af uddannelsesaftaler (sociale klausuler) i forbindelse med Svendborg Kommunes udbud af tjenesteydelser og anlægsopgaver. På den baggrund har Økonomi og Indkøb udarbejdet et baggrundsnotat om emnet og efterfølgende et sæt retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommunes udbud. Retningslinjerne operationaliserer Svendborg Kommunes Indkøbs- og Udbudspolitik, hvor der fremgår sociale og etiske krav til leverandørerne. Retningslinjerne er godkendt af Økonomiudvalget den 18. juni 2013 og gælder alle direktørområder i Svendborg Kommune. 2. Definition og formål En uddannelsesklausul er en blandt flere såkaldte sociale klausuler som er blevet udbredt i de seneste år. En social klausul er et vilkår, der indsættes i kontrakten med den vindende tilbudsgiver i et offentligt udbud og som indebærer en nærmere social forpligtelse for leverandøren. En uddannelsesklausul kan f.eks. forpligte tilbudsgiver til at have eller indføre en uddannelsespolitik, som fremmer brugen af praktikpladser i virksomheden, ligesom en uddannelsesklausul direkte kan forpligte en kontrakthaver til et bestemt antal af de personer, der anvendes til at opfylde den udbudte kontrakt, skal være personer i praktikpladser, dvs. i en form for erhvervsuddannelse, hvor der både indgår skoleophold og praktikplads på en virksomhed. Det primære mål med uddannelsesklausulerne er, at skaffe praktikpladser i forbindelse med erhvervsuddannelser inden for virksomhedens faglige område, dvs. f.eks. tømrere, malere, elektrikere og vvs. Flere praktikpladser kan bidrage til at flere unge får en uddannelse. 3. Anvendelsesområde 3.1 Omfattede personer i uddannelsesklausulerne Målgruppen for uddannelsesklausulerne er personer i praktikplads. Ved personer i praktikplads forstås: 1) Arbejdstagere, med hvem leverandøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser og 2) Ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering.

57 Udbud Uddannelsesklausuler Omfattede kontrakter Bygge- og anlægsopgaver Ved bygge- og anlægsopgaver som Svendborg Kommune lovgivningsmæssigt er forpligtet til at konkurrenceudsætte skal der konkret tages stilling til brugen af uddannelsesklausuler. Såfremt følgende krav ved det pågældende bygge- og anlægsprojekt er opfyldt, skal der i kontrakten indsættes en uddannelsesklausul; Bygge- og anlægsprojektets varighed er 6 måneder eller længere og Kontraktens skønnede værdi er 10 mio. kr. eller derover samt at lønomkostningerne minimum er 4 mio. kr. For hver 10 mio. kr. som kontraktens skønnede værdi vurderes til, anbefales der i uddannelsesklausulen at stille krav om 1 praktikplads. Det vil altid være en konkret vurdering, hvor mange praktikpladser det pågældende bygge- og anlægsprojekt kan bære, herunder må valg af entrepriseform inddrages. Indsættelse af en uddannelsesklausul forudsætter, at der er gennemført en egnethedsvurdering af bygge- og anlægsopgaven, jf. de opstillede krav i punkt Tjenesteydelser (herunder driftsopgaver) Ved tjenesteydelser som Svendborg Kommune lovgivningsmæssigt er forpligtet til, at konkurrenceudsætte kan der konkret tages stilling til brugen af uddannelsesklausuler. Det er i første omgang vigtigt at tage stilling til om den udbudte tjenesteydelse vedrører et fagområde, hvor der er erhvervsuddannelsespraktik (jf. erhvervsuddannelsesloven). Det er her relevant at kontakte Ungdommens Uddannelsesvejledning for en afklaring. Ved vurdering af tjenesteydelsens omfang er følgende parametre anbefalede minimumskrav såfremt en uddannelsesklausul skal anvendes; Tjenesteydelsens varighed er 12 måneder eller mere og Kontrakten har økonomisk en størrelse, der berettiger til et krav om én eller flere praktikpladser.

58 Udbud Uddannelsesklausuler 3 Det er særlig vigtigt, at der i forhold til udbuddet af tjenesteydelsen er gennemført en egnethedsvurdering af opgaven, jf. de opstillede krav i punkt Egnethedsvurdering af den udbudte opgave Brug af uddannelsesklausuler kræver i hvert enkelt tilfælde en individuel vurdering af den udbudte bygge- og anlægsopgave/tjenesteydelse om kontraktens karakter og omfang kan bære en uddannelsesklausul. Derfor skal der hver gang der overvejes brug af uddannelsesklausul altid afvejes følgende hensyn: 1) Objektivitet. Målgruppen for uddannelsesklausulen skal kunne afgrænses klart. 2) Saglighed. Uddannelsesklausulen skal være sagligt begrundet, dvs. varetage et offentligt hensyn som Svendborg Kommune kan varetage. 3) Ikke-diskrimination. Udannelsesklausulen må ikke diskriminere udenlandske leverandører eller arbejdstagere. Der må derfor ikke stilles krav om kun at beskæftige unge fra Svendborg Kommune. 4) Proportionalitet. Uddannelsesklausulen må ikke forpligte leverandøren ud over den konkrete kontrakt og klausulen skal stå i et rimeligt størrelsesforhold til kontraktens omfang. Det betyder, at antallet af krævede praktikpladser nøje skal overvejes i forhold til kontraktens omfang. 5. Udbudsbetingelser og uddannelsesklausuler Det er udbudsretligt en betingelse, at der i et udbud fremgår, hvilke vilkår tilbudsgiver forpligter sig på ved indgåelse af kontrakt. Derfor skal det tydeligt fremgå af udbudsmaterialet, herunder udbudsbekendtgørelsen ved EU-udbud, såfremt kontrakten indeholder en uddannelsesklausul. En indsat uddannelsesklausul i kontraktudkastet vil være et minimumskrav for tilbudsgiver, og derfor må der ikke accepteres tilbud fra tilbudsgivere, der ikke accepterer klausulen eller tager forbehold for klausulen i sit tilbud. Der må derfor som udgangspunkt heller ikke konkurreres på uddannelsesklausuler. Det betyder, at uddannelsesklausuler ikke må indgå i udbudsbetingelserne som en del af et udvælgelses- eller tildelingskriterium. 5.1 Undtagelse fra krav om uddannelsesklausul Det skal fremgå af udbudsmaterialet, at uddannelsesklausulen frafaldes såfremt vindende tilbudsgiver ved kontraktstart kan dokumentere, at vindende tilbudsgiver allerede har ansat 10 %

59 Udbud Uddannelsesklausuler 4 erhvervsuddannelsespraktikanter set i forhold til det samlede antal årsværk beskæftiget ved entreprenøren inden for den faggruppe, som uddannelsesklausulen vedrører. Såfremt vindende tilbudsgiver skal foretage nyansættelser som følge af den opgave, der er vundet, skal 10 %-kravet vurderes på baggrund af virksomhedens samlede antal årsværk efter nyansættelserne inden for den faggruppe, som uddannelsesklausulen vedrører.

60 Udbud Uddannelsesklausuler 5 6. Udformning af kontraktbestemmelser Uddannelsesklausulen indsættes relevant sted i kontraktudkastet, der offentliggøres som en del af udbudsmaterialet.. [Leverandøren / entreprenøren] skal sikre, at mindst [x] af de årsværk, der anvendes til at opfylde denne kontrakt, besættes med en eller flere praktikanter. Dette kan både være hos leverandøren selv og hos eventuelle underleverandører. [Leverandøren / entreprenøren] kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer, som udføres af praktikanter, svarer til x antal årsværk praktikanter i kontraktens løbetid. Såfremt aftalens omfang nedsættes i væsentligt omfang efter kontraktens indgåelse, kan [leverandøren / entreprenøren] kræve det krævede antal årsværk praktikanter reguleret tilsvarende. Stk. 2. En praktikant er en arbejdstager, med hvem [leverandøren / entreprenøren] indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Hvis [leverandøren / entreprenøren] ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af forhold, der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for [leverandøren / entreprenøren], kan [leverandøren / entreprenøren] efter samtykke fra kommunen opfylde kravet ved at besætte det fastsatte antal stillinger efter stk. 1 med ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering. [Hvis der ikke findes praktikpladser inden for den pågældende branche, kan det i stedet formuleres som et krav om virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering.] [Leverandøren / entreprenøren] kan vælge at besætte ledige stillinger med personer fra andre EU-lande, som tilhører en persongruppe, der svarer til de ovennævnte. Kommunen kan desuden efter ansøgning fra [Leverandøren / entreprenøren] tillade, at andre personer medregnes ved opgørelsen af antallet af personer i praktikstillinger. Stk. 3. [Leverandøren / entreprenøren] kan ikke opfylde sin forpligtelse til at foretage ansættelser af personer i praktikstillinger ved at overføre personer, som ved kontraktens indgåelse i forvejen er ansat hos leverandøren/entreprenøren, til den udbudte kontrakt. Stk. 4. Såfremt [Leverandøren / entreprenøren] ikke kan finde personer til praktikstillinger, skal [leverandøren / entreprenøren] rette henvendelse til Svendborg Kommune og anmode om at få forslag til sådanne personer. Såfremt [Leverandøren / entreprenøren] ikke ansætter en af kommunen foreslået person, skal [leverandøren / entreprenøren] give meddelelse om dette til kommunen. Denne oplysning skal indeholde en begrundelse. Hvis kommunen ikke kan foreslå personer i praktikstillinger, er [Leverandøren / entreprenøren] berettiget til at besætte stillingen på normale vilkår, selv om forpligtigelserne til at ansætte personer i praktikstillinger dermed ikke overholdes. Stk. 5. [Leverandøren / entreprenøren] skal på kommunens anmodning dokumentere, at kravet om ansættelse af personer i praktikstillinger opfyldes. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt [leverandørens / entreprenørens] manglende ansættelse af personer i praktikstillinger er berettiget, kan kommunen forlange en uddybende redegørelse fra [leverandøren / entreprenøren]. Stk. 6. Hvis [leverandøren / entreprenøren] ikke kan dokumentere, at kravet er opfyldt, pålægges [leverandøren / entreprenøren] en bod svarende til kr pr. manglende årsværk. Boden betales efter påkrav fra Svendborg Kommune.

61 Udbud Uddannelsesklausuler Andre uddannelsesklausuler Det understreges, at den udformede uddannelsesklausul i punkt 6 altid skal anvendes i udgangspunktet hvis betingelserne i punkt 3-4 er opfyldte. Såfremt uddannelsesklausulen ikke vurderes anvendelig skal det overvejes om de uddannelsesmæssige hensyn på anden vis kan sikres i den udbudte opgave. Din afdeling skal derfor kontakte Økonomi og Indkøb Team Udbud for en afklaring af, om der er mulighed for indsættelse af en anden type uddannelsesklausul. I dette tilfælde vil Team Udbud assistere med formulering af kontraktbestemmelser og i øvrigt inddrage relevante parter, såsom Jobcenter Svendborg og det lokale beskæftigelsesråd, når relevant. Ved indsættelse af anden type uddannelsesklausul end den i punkt 6 nævnte skal der som udgangspunkt overvejes en af følgende klausuler; 1) Formuleret og dokumenteret uddannelsespolitik. Leverandøren/Entreprenøren skal kunne dokumentere, at virksomheden fører en aktiv uddannelsespolitik og systematisk arbejder med udnyttelse af alle uddannelsesmuligheder i forbindelse med den udbudte opgave. 2) Generel medarbejderuddannelse. Leverandøren/Entreprenøren skal kunne dokumentere, at virksomheden sikrer efteruddannelse/videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder på den udbudte opgave. 7. Håndhævelse Der gennemføres løbende en kontrol i forhold til, at sikre håndhævelsen af uddannelsesklausuler. Som hovedregel foretages der én stikprøve under kontraktperioden ved bygge- og anlægsopgaver eller tjenesteydelsesopgaver, hvor der er indsat en uddannelsesklausul i kontrakten. Stikprøven gennemføres ved anmodning overfor entreprenøren/leverandøren om fremsendelse af dokumentation for, at kravet i klausulen om ansættelse af praktikstillinger er opfyldt. Dokumentation kan være uddannelsesaftaler, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Der kan i denne forbindelse søges bistand hos relevante uddannelsesinstitutioner m.v. Ved tvivlsspørgsmål eller umiddelbart konstateret manglende overholdelse af klausulen udbedes der straks en redegørelse fra entreprenøren/leverandøren. Såfremt entreprenøren/leverandøren til stadighed ikke kan dokumentere, at klausulen er overholdt fremsendes påkrav til entreprenøren/leverandøren med betaling af bod på DKK pr. manglende årsværk. Økonomiudvalget Den 18. juni 2013

62 Bilag: 5.4. Vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes arbejdsklausuler og sociale klausuler Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

63 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud 1 Vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes arbejdsklausuler og sociale klausuler 1. Indledning Økonomiudvalget vedtog den 18. juni 2013, at der i forbindelse med udbud af opgaver inden for byggeri og anlæg samt visse tjenesteydelser til private entreprenører/leverandører, skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter og/eller lærlinge. Kravet skal stilles ved udførelsen af opgaver, der findes egnede til at beskæftige praktikanter/lærlinge, det vil sige opgaver af en vis varighed og værdi hvor der benyttes faguddannet arbejdskraft i henhold til erhvervsuddannelserne. Økonomiudvalget besluttede samtidig, at der ved udbud af opgaver inden for byggeri og anlæg samt visse tjenesteydelser skal stilles krav om en arbejdsklausul, der sikrer arbejdstagerne hos hovedentreprenøren/hovedleverandøren samt eventuelle underentreprenører/underleverandører, lønog ansættelsesforhold i henhold til dansk kollektiv overenskomst. Denne vejledning henvender sig særligt til eksterne rådgivere for proceduren i forbindelse med vurdering og gennemførelse af projekter for Svendborg Kommune. Vejledningen skal ses i sammenhæng med Svendborg Kommunes vedtagne retningslinjer for henholdsvis anvendelse af uddannelsesklausuler og arbejdsklausuler i Svendborg Kommunes udbud. Nedenfor følger i kapitel 2 en procedure for vurdering af om en opgave er egnet til at kræve ansættelse af praktikanter og/eller lærlinge. 2. Uddannelsesklausuler I forbindelse med vurderingen af krav om relevant uddannelsesklausul i den udbudte opgave skal proceduren i Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommune følges, heri fremgår bl.a. krav til opgavens varighed og kontraktværdi. Ligeledes skal formuleringer til udbudsmateriale og kontraktbestemmelser hentes fra retningslinjerne. Ved vurdering af det samlede antal årsværk praktikanter/lærlinge for projektet medregnes ikke entrepriser, der ikke opfylder kravet til entreprisens varighed på minimum 6 måneder og omfang, entreprisestørrelse på min. 4 mio. i lønomkostninger og en anlægssum på min. 10 mio. kr. Retningslinjerne udleveres til rådgiver/projektleder af Svendborg Kommune i forbindelse med kontraktindgåelse om totalrådgivning/konsulentbistand ved udbud. 2.1 Udbud af rådgiverydelsen og indgåelse af rådgiverkontrakt Det bemærkes indledningsvist at dette afsnit kun er relevant i tilfælde hvor Svendborg Kommune ikke selv udbyder rådgiverydelsen. Det skal af udbudsmaterialet for rådgiverydelsen fremgå, at rådgiverens ydelser også omfatter håndtering af sociale klausuler i henhold til Svendborg Kommunes retningslinjer, herunder

64 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud 2 Skøn over det forventede omfang af fagrelevant arbejde samt et skøn over de dertilhørende lønomkostninger. Forslag til krav om antal beskæftigede praktikanter/lærlinge. Kontrol i kontraktens løbetid med entreprenøren/leverandøren i forhold til overholdelse af kontraktklausulen. 2.2 Udarbejdelse af skøn/egnethedsvurdering Projektlederen/rådgiveren skal udarbejde et skøn over de relevante lønomkostninger. Dette skøn skal afleveres til accept inden udsendelse af projektmateriale til kommende bydende tilbudsgivere. Reglerne omfatter alene de udførende fag og således ikke de tilknyttede rådgiverydelser, administration af aftalen eller bygherrens øvrige omkostninger. Alle erhvervsuddannelser tilknyttet de udførende fag betragtes som værende relevante. Som udgangspunkt vurderes potentialet dog at være størst for følgende uddannelser; Tømrer Snedker VVS Elektriker Murer Smed Maler Bygningsmaler Anlægsgartner/planteskoleuddannet gartner Anlægsstruktør Brolægger Bygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger For den samlede entreprise angives den skønnede lønudgift og på baggrund heraf vurderes potentialet for praktikanter og/eller lærlinge. Kravene i den konkrete aftale skal være proportionelle i forhold til den opgave der udbydes. Der må således ikke stilles krav om beskæftigelse af et forholdsvis større antal praktikanter og/eller lærlinge, end der sædvanligvis er mulighed for at beskæftige på opgaven. Tilsvarende kan kravet frafaldes eksempelvis for opgaver eller delopgaver, der kræver specialistviden, og dermed ikke hensigtsmæssigt muliggør beskæftigelse af praktikanter og/eller lærlinge. På samme måde vil opgavens organisering have betydning for potentialet og skal indgå i vurderingen. Eksempelvis kan udbud i totalentreprise eller hovedentreprise give bedre mulighed for at beskæftige praktikanter og/eller lærlinge end udbud i en række mindre fagentrepriser. Potentialet må derfor vurderes i forhold til den foreslåede aftalestruktur.

65 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud 3 Der skal således for hver opgave og aftale anlægges et fornuftigt skøn på baggrund af andelen af fagrelevant arbejde og opgavens organisering. Antal årsværk praktikanter og/eller lærlinge vurderes og beregnes ved anvendelse af nedenstående skematiske systematik, idet der her benyttes et entrepriseeksempel. Det samlede anlægsbudget opdeles i følgende hovedposter; 1. Håndværkerudgifter 2. Øvrige omkostninger 3. Samlet anlægsbudget Håndværkerudgifterne opdeles pr. entreprise og kan for en mere detaljeret vurdering af hver entreprise opdeles yderligere på bygningsdelsniveau. Reserver og hensættelse til uforudsete udgifter medregnes ikke. For hver entrepriser angives den skønnede lønudgift, og på baggrund heraf vurderes potentialet for praktikanter og/eller lærlinge med udgangspunkt i, at det normalt vil være muligt at beskæftige 10 % praktikanter og/eller lærlinge ud af det samlede timetal. Potentialet opgøres som antal årsværk forstået som antallet af helårsstillinger, men kan i praksis være sammensat af flere deltidsbeskæftigede på opgaven. Ved omsætning fra lønudgift til årsværk kan pr tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn på DKK inkl. sociale ydelser og andre omkostninger knyttet til medarbejderen, men uden virksomhedens dækningsbidrag i relation til entreprisen. Skønnet foretages af rådgiveren med baggrund heri. Opgavens potentiale skal derfor findes ved denne formel; De skønnede fagrelevante lønudgiftergennemsnitsløn X 10 %=x antal årsværk Her angivet med et eksempel X 10 %=1,163 antal årsværk Nedenstående skematik anvendes, idet skemaet her er udfyldt med fiktive tal; Pos. Omkostningsart Budget i kr. ex moms Entreprisens varighed måneder Netto lønudgift % Netto lønudgift i kr. ex moms Potentiale årsværk lærlinge 1. Håndværkerudgifter 1.1 Nedrivningsentreprise , Heraf fagrelevant arbejde ,156

66 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud Heraf specialarbejde Hovedentreprise Heraf fagrelevant ,163 arbejde Heraf specialarbejde Andre arbejder og leverancer 1.4 Uforudsete udgifter Håndværkerudgifter totalt 2. Øvrige omkostninger Samlet anlægsbudget Rådgiveren skal i hvert tilfælde vurdere entreprisens lønandel af fagrelevant arbejde, i ovenstående eksempel pos og og antal praktikanter og/eller lærlinge, som en andel heraf opgjort i årsværk. Ved vurdering af det samlede antal årsværk praktikanter og/eller lærlinge for projektet medregnes ikke entrepriser, der ikke opfylder kravet til entreprisens varighed (> 6 måneder) og omfang (> 4 mio. i lønomkostninger og anlægssum på 10 mio. kr.). Hovedentrepriser vurderes samlet, hvorimod fagentrepriser skal vurderes enkeltvis, hvorfor at nedrivningsentreprisen i ovenstående skema ikke er medtaget i vurderingen af opgavens potentiale. Havde nedrivningsentreprisen været en del af hovedentreprisen ville det samlede antal være 1,319 årsværk praktikanter/lærlinge. Hovedentreprisens størrelse fører til, at der skal stilles krav om 1,163 årsværk praktikanter/lærlinge. Det betyder, at der i denne entreprise skal beskæftiges praktikanter/lærlinge i 1,163 X 1924 timer = 2237,6 timer. Det udfyldte skema skal ledsages af rådgiverens kommentarer til vurderingen, herunder hvilket specialarbejde der er opgjort i beregningen, ligesom eventuelle bilag i form af mere detaljerede og fagopdelte kalkulationer vedlægges. Såfremt projektlederen/rådgiveren konkluderer, at opgaven ikke er egnet til beskæftigelse af praktikanter og/eller lærlinge, skal dette dokumenteres. Vurderingen og beregningen vurderes af Miljø og Teknik i forbindelse med udbud, og det godkendte antal årsværk praktikanter indarbejdes som krav i de respektive udbud. Ved opgaver der ikke er egnede til beskæftigelse af praktikanter og/eller lærlinge skal det vurderes om de uddannelsesmæssige hensyn på anden vis kan sikres i den udbudte opgave, f.eks. indsættelse af uddannelsesklausul om en dokumenteret uddannelsespolitik hos entreprenøren/leverandøren. Såfremt opgaven findes egnet og er godkendt i udvalget for Miljø og Teknik skal nedenstående procedure i afsnit følges.

67 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud Tidsforløb Rådgiveren skal ved totalentreprise udarbejde beregningen sammen med udarbejdelse af udbudsmaterialet til totalentreprisen. Ved hoved- og fagentrepriser skal beregningen udarbejdes i forbindelse med projektforslagsfasen/hovedprojektet. Vurderingen i forbindelse med udbud danner grundlag for krav til tilbudsgiverne i udbudsmaterialet. 2.4 Udbud af entreprenør-/leverandørydelsen På baggrund af projektleders/rådgivers skøn over lønomkostninger for relevant arbejde og potentialet for praktikanter og/eller lærlinge, skal det angives i udbudsbekendtgørelsen (ved EUudbud) og i udbudsmaterialet (ved både EU-udbud og nationale udbud) det skønnede antal, der skal være beskæftiget på opgaven. Det skal endvidere fremgå af udbudsmaterialet, at kravet kun kan opfyldes ved nyansættelse af praktikanter og/eller lærlinge og ikke ved, at der overføres allerede ansatte praktikanter og/eller lærlinge hos entreprenøren/leverandøren til den vundne opgave. Det skal som en undtagelse til ovenstående fremgå, at kravet om et bestemt antal praktikanter og/eller lærlinge på opgaven bortfalder hvis entreprenøren/leverandøren ved kontraktstart dokumenterer, at entreprenøren/leverandøren allerede har ansat 10 % praktikanter/lærlinge samlet set i virksomheden inden for den faggruppe, som uddannelsesklausulen vedrører. Af udbudsmaterialet skal det ligeledes fremgå, at den vindende entreprenør/leverandør samtidig med aflevering af arbejdsplan endvidere skal aflevere et udkast til hvordan entreprenøren/leverandøren vil løfte forpligtelsen om beskæftigelse af x antal praktikanter og/eller lærlinge. Det skal endvidere fremgå af udbudsmaterialet, at entreprenøren/leverandøren senest samtidig med fristen for aflevering af arbejdsplanen, skal give meddelelse til bygherren/projektledelsen såfremt denne, enten ikke kan finde en praktikant og/eller lærling eller ikke kan godkendes som uddannelsessted. Såfremt entreprenøren/leverandøren ikke kan finde praktikant og/eller lærling, skal projektlederen formidle kontakt til Svendborg Kommune, der vil bistå entreprenøren/leverandøren med at foreslå praktikanter/lærlinge fra relevant uddannelsesinstitution. I tilfælde af at Svendborg Kommune ikke kan foreslå praktikanter/lærlinge til entreprenøren/leverandøren, er entreprenøren/leverandøren berettiget til at besætte stillingerne på normale vilkår, uagtet at forpligtelsen til ansættelse af praktikanter/lærlinge dermed ikke overholdes. Såfremt entreprenøren/leverandøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed skal projektlederen formidle kontakt til Svendborg Kommune, der vil bistå entreprenøren/leverandøren med at beskæftige ledige i stedet for praktikanter og/eller lærlinge.

68 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud Tidsforløb Rådgiveren skal ved totalentreprise udarbejde beregningen sammen med udarbejdelse af udbudsmaterialet til totalentreprisen. Ved hoved- og fagentrepriser skal beregningen udarbejdes i forbindelse med projektforslagsfasen/hovedprojektet. Vurderingen i forbindelse med udbud danner grundlag for krav til tilbudsgiverne i udbudsmaterialet. 2.6 Kontrol i kontraktens løbetid Rådgiver/projektleder sikrer sig ved kontraktindgåelse med entreprenør/leverandør, at der efterfølgende indhentes dokumentation fra entreprenør/leverandør på nyansættelse af de i kontrakten krævede antal praktikanter/lærlinge. På byggemøder/statusmøder skal rådgiveren/projektledelsen sikre sig, at entreprenøren/leverandøren følger planen for praktikant og/eller lærlingebeskæftigelsen i kontraktperioden. Projektlederen er forpligtet til, at følge op på om potentialet for praktikanter og/eller lærlinge realiseres; dog kan denne forpligtelse uddelegeres til rådgiveren på projektet, såfremt det fremgår af rådgiveraftalen. Opfølgningen skal ske ved, at medtage et særskilt punkt i byggereferatmøder/statusmøder kaldet Bemanding. Under punktet noterer byggelederen antallet af og navnene på de aktuelt beskæftigede praktikanter og/eller lærlinge som en særskilt del af den samlede bemanding. 2.7 Aflevering af opgaven På baggrund af de oplysninger byggeledelsen/projektledelsen modtager på byggemøderne/projektmøderne vedrørende overholdelse af planen for praktikant og/eller lærlingebeskæftigelse, vurderes det om entreprenøren/leverandøren fuldt ud har overholdt denne forpligtelse. Såfremt entreprenøren/leverandøren ikke har beskæftiget det angivne antal praktikanter og/eller lærlinge, sanktioneres efter de fastsatte bodsbestemmelser i kontrakten. 3. Arbejdsklausuler, vejledning til brug i Miljø og Teknik. I forbindelse med vurderingen af krav om arbejdsklausul i den udbudte opgave skal proceduren i Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune følges. Ligeledes skal formuleringer til udbudsmateriale og kontraktbestemmelser hentes fra retningslinjerne. Retningslinjerne udleveres til rådgiveren/projektlederen af Svendborg Kommune i forbindelse med rådgiverudbud. 3.1 Udbud af rådgiverydelsen og indgåelse af rådgiverkontrakt

69 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud 7 Det skal af udbudsmaterialet for rådgiverydelsen fremgå, at rådgiverens ydelser også omfatter håndtering af sociale klausuler i henhold til Svendborg Kommunes retningslinjer, herunder egnethedsvurdering samt kontrol med overholdelse af arbejdsklausul, der skal sikre rimelige vilkår for de medarbejdere hos leverandører, herunder underleverandører, som leverer ydelser til Svendborg Kommune. 3.2 Egnethedsvurdering Rådgiver gennemfører en egnethedsvurdering af opgaven i forhold til retningslinjerne, herunder en generel vurdering af opgavens varighed og kontraktværdi. Såfremt opgaven vurderes egnet til indeholdelse af en arbejdsklausul indsættes formuleringer til kontraktbestemmelse fra retningslinjerne i kontrakten samt udbudsmaterialet, jf. afsnit Udbud af entreprenør/leverandørydelsen På baggrund af projektleders/rådgivers egnethedsvurdering af opgaven, skal det angives i udbudsbekendtgørelsen (ved EU-udbud) og i udbudsmaterialet (ved både EU-udbud og nationale udbud), at kontrakten indeholder en arbejdsklausul, der skal sikre alle de ansatte, som entreprenøren/leverandøren og eventuelle underentreprenører/leverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. 3.4 Kontrol i kontraktens løbetid Rådgiver/projektleder er ansvarlig for gennemførelse af kontrol med overholdelse af den i kontraktmaterialet indsatte arbejdsklausul, jf. afsnit 3.3. Vindende entreprenør/leverandør af en udbudt opgave skal i forbindelse med kontraktunderskrivelse underskrive en tro- og love erklæring, hvor vedkommende forpligter sig til at de ansatte, som entreprenøren/leverandøren og eventuelle underentreprenører/leverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Overholdelsen af arbejdsklausulen kan anses for overholdt såfremt arbejdet og alle ansatte er omfattet af en kollektiv overenskomst og denne overholdes. Alternativt skal der være indgået aftaler med de beskæftigede medarbejdere svarende til, eller bedre end løn- og ansættelsesforhold, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres.

70 Arbejdsklausuler og Sociale klausuler i udbud 8 Svendborg Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Entreprenøren/Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne arbejdstagere som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Dokumentation skal være Svendborg Kommune i hænde senest 7 kalenderdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. Der foretages ud fra principper om væsentlighed og risiko stikprøvekontrol af arbejdsklausulens overholdelse på udvalgte opgaver. Denne vurdering foretages af rådgiver/projektleder i samarbejde med projektlederen fra Svendborg Kommune. Stikprøvekontrollen baserer sig som udgangspunkt på indhentning af løndokumentation fra entreprenøren/leverandøren i form af oplysninger om en samlet lønsum og timeantal for de beskæftigede medarbejdere på opgaven. Ved mistanke om brud på arbejdsklausulen kontakter rådgiver/projektleder omgående projektlederen fra Svendborg Kommune, hvorefter der anmodes om en redegørelse samt løndokumentation fra den pågældende entreprenør/leverandør, jf. ovenstående om stikprøvekontrol.

71 Bilag: 7.1. Bilag 1, Nymarkskolen. Område for placering af solceller 03_10_2013.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

72 Grundkort Fyn A/S Nymarkskolen Solceller Tidspunkt: :02:48 Udskrevet af: Kristian R. Bernhard Målestoksforhold: 1: m

73 Bilag: 9.1. Henvendelses.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

74 Kære Bruno Hansen og Flemming Madsen Vi kontakter jer i følgende ærinde ::: Vores by ligner et udbrændt askebæger - og det flyder med affald på gader, stræder og pladser. Vi mener ikke at vi kan være bekendt at byde turister og fremmede samt byens borgere på et sådant syn. Svendborg skal være en grøn og ren by hvordan får vi så det???? 1) Vi ønsker, at der etableres flere og større skralde-spande. (eksempel fra Nyborgvej) 2) Flere skrald-indsamlinger i samarbejde med DN 3) At der fokuseres på lovgivningen omkring det at smide affald offentligt - i mange andre lande gives der store bøder for den slags lovovertrædelser - evt. Oplysningskampange i samarbejde med DN 4) Opsætning af særlige cigaretskraldespande. Et af billederne er fra den indre by, hvor der ligger store mængder af cigaretskodder - Desværre er der mange rygere og de smider skodderne fordi der ikke er mulighed for at komme af med dem andet steds. 5) Eventuel aktivering i forbindelse med affalds indsamling. Er der ikke nogle af alle de dygtige mennesker, som ikke har job og er på kontant-hjælp som skal have noget meningsfyldt at stå op til 6) Eventuelt etablere et vagtværn for at forebygge at folk smider affald. Tag fx en tur til Christiansmindestranden en Mandag morgen det flyder med affald og der bliver lavet hærværk på diverse anlæg.

75 Vi har mange flere ideer og vi håber I vil tage dette med i jeres betragtninger i forhold til vor dejlige bys fremtid. Vi er iøvrigt meget åbne for dialoger og indsatser. Med venlig hilsen René Chetronoch Dorte Hoff Erichsen Hans Chr. Bukkehave BukAuto A/S / Africaautomotive A/S Norgesvej Svendborg

76 Bilag: 9.2. Notat om servivehold af personer i nyttejob.docx Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

77 Miljø og Teknik 24. oktober 2013 Notat om servicehold af personer i nyttejob Jobcenter Svendborg vurderer, at der kunne være en mulighed for at oprette nye servicehold med beskæftigelse af personer i nyttejob til renholdelsesopgaver på kommunale arealer. I mindre omfang findes der eksisterende aftaler om naturpleje som en del af beskæftigelsesindsatsen i forhold til kontanthjælpsmodtagere. I kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 indgår nyttejob som et vigtigt element i tilfælde hvor kontanthjælpsmodtagere ikke har væsentlige problemer ud over ledighed. Det vurderes derfor at behovet for nyttejob vil være stigende. Beslutningen om at inddrage servicehold som et element i beskæftigelsesindsatsen ligger i Arbejdsmarkedsudvalget. En anmodning om opretholdelse af servicehold skal derfor oversendes til Arbejdsmarkedsudvalget. Desuden skal Det Lokale Beskæftigelsesråd dispensere for rimelighedskravet i forbindelse med oprettelse af nyttejob. Der er tale om det samme regelsæt vedr. ansættelse af personer med tilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte som gælder for private og offentlige virksomheder. Men Udvalget for Miljø og Teknik skal vurdere, om udvalget ønsker denne løsning af hensyn til den lokale beskæftigelse, herunder om løsningen er konkurrenceforvridende og i konflikt med kontrakter med de virksomheder, der i øvrigt løser lignende opgaver. Med henblik på behandling i Arbejdsmarkedsudvalget og i LBR bør de konkrete arbejdsopgaver i forhold til servicehold beskrives nærmere. I den forbindelse skal det bemærkes at der i målgruppen af kontanthjælpsmodtagere for nyttejob vil være stor og hyppig udskiftning.

78 Bilag: Månedsbrev oktober status på Svendborg Kommunes skoleveje-trafiksikkerhed.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

79 Acadre 13/1727 Månedsbrev oktober 2013 Status vedrørende trafiksikkerhed Nye skolevejsprojekter 2013 og fremefter Projekter, hvor der indgår bump og hævede flader og afstribning forventes færdig i løbet af oktober måned. Det drejer sig om følgende projekter: Ørbækvej/Bagvej (40 % færdig) Kobberbæksvej/Bagvej (40 % færdig) Brændeskovvej og krydset vej Tved Skolevej (90 % færdig) Rantzausmindevej ved Poulinevej (færdig) Dyrekredsen v. krydsningspunkt til blind vej (færdig) Klosterplads (10 % færdig) Langgade, Hesselager krydsning ved kroen (40 % færdig) Assensvej/Gemalvej Kirkeby (færdig) Vævervej/Byvænget (færdig) Egebjerg byzone (færdig) Bergmannsvej/Brovejen (10 % færdig) Skolegade, Svendborg ( 90 % færdig) Tinghusgade (90 % færdig) Nedenstående projekter er sat i ordre hos udførerne. Projekterne forventes udført medio november. Det drejer sig om følgende projekter: Fruestræde Gyldenbjergvej Mølmarksvej ved Gyldenbjergvej Korsgade Ensretning fra Teatergade mod nord Brede kantbaner og midterstribe Skoleblink til skolepatrulje afsætningspladser for elever, der bliver kørt til skole ml. kl 7.30 og 8.30 Klintholmvej ved Revsørevej og Vormark Bygade hastighedsbegrænsning 60 km/t og ventelomme for cyklister Skolevej ved Hesselager Kirke Ørbækvej v. Gudbjerglund Østergade i Skårup Sønder Ringvej i Stenstrup Hævet flade og cykelbane gennem krydset. 50 km/t forlænges forbi Gudbjerglund Parkeringsrestriktioner i tidsrummet fra Eks. fodgængerfelt er placeret ifm. indkørsel til skole. Forsøges flyttet. Etablering af støttehelle på Sønder Ringvej for krydsende cyklister imellem stien fra

80 Kirkeby og stien syd for plejehjemmet, som forlægges lidt mod syd, samt forbedring af oversigten for cyklisterne. Skarp kurve på Egensevej ved Ollerup Skole- Skovballevej ved Melby - Lukning af Caroline Amalie Skolemarkering på kørebanen Kurveafmærkning og advarselstavler Bestilling af skilte og plantekasser til afspærring er i gang. Der lukkes midlertidigt med afspærringsmateriel. Udsat til 2014 Øster Skerningevej/Kløvermarksvej- Den dobbeltrettede cykelsti føres gennem krydset på hævet flade, så sidevejstrafikanten bliver opmærksom på krydsende cyklister. Projekterne er lagt på Trafiksikkerhedsbyer 2012 Etablering af 30 km/t zone med skilte er gennemført. Der er indgået kontrakt med Swarco på fartvisere og skoleskilte. Detailplacering er fastlagt. Orientering til borgere, der bliver væsentligt berørt, er sket. 40 km/t zone i boligområder opstart med borgerinddragelse, hvor medarbejdere fra Miljø og Teknik kører ud med campingvogn starter op torsdag i uge 44, og fortsætter 5 torsdage i november og december. Byen opdeles i Tåsinge, Østre Bydel, Tved, Nordre Bydel, Vestre Bydel og Søndre Bydel/Rantzausminde. Infomøderne annonceres ved vejkantplakater i områderne. Materiale til infomøderne er under udarbejdelse. Udstillingsstand på Vejforum sammen med de øvrige 5 kommuner, der har fået statslige midler fra puljen Trafiksikkerhedsby. Planlægning pågår. Svendborg Kommune skal fortælle om projektet ved Trafiksikkerhedskonference, der afholdes af Vejdirektoratet den 14. november. Cykelpuljeansøgning 2013 Acceptskrivelse fremsendes til Vejdirektoratet i uge 43. Cykelruteplan Miljø og Teknik er i gang med at udarbejde en cykelruteplan for Svendborg Kommune. Borgerinddragelse er gennemført. Der er kommet mange gode input, som er ved at blive bearbejdet. Der skal indkaldes til fyraftensmøde for interessenter. 21. oktober 2013/Bente Hansen

81

82 Bilag: Hastighedsplan for Svendborg By Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81222/11

83 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Hastighedsplan for Svendborg By 10/37861 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Med baggrund i vedtagelsen af trafiksikkerhedsplanen fra 2009 besluttede Udvalget for Miljø og Teknik, at der skulle udarbejdes en hastighedsplan. Denne hastighedsplan er nu færdig til fremlæggelse. Hastighedsplanen lægger op til en ny hastighedsstrategi for kommunen og en hastighedsplan for Svendborg By. Hastighedsplanen kan senere udbygges til at omfatte bysamfundene i landområderne. Hastighedsplanens primære formål er at medvirke til at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Gennem hastighedsplanen skabes grundlaget for den ønskede hastighed for veje i Svendborg by, og der udpeges en række indsatsområder, som skal medvirke til at sikre, at trafikanterne respekterer og overholder hastighedsgrænserne. Sagsfremstilling: Hastighedsplanens strategier omfatter en række aktiviteter, der skal medvirke til at sikre, at trafikanterne respekterer og overholder hastighedsgrænserne, og derigennem medvirke til at opfylde hastighedsplanens målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres med mindst 40% inden udgangen af Hastighedsplanen omfatter følgende strategier: samarbejde, med kommunens færdselssikkerhedsråd for gennemførelse af kampagner og aktiviteter, som sætter fokus på hastighedens betydning for trafiksikkerheden, med Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik for at sætte fokus på hastighed, med politiet omkring fartkontrol og beslutninger vedrørende hastighedsklassificering, med andre kommuner om erfaringsudveksling, med pressen for at sætte fokus på hastighedens betydning for trafiksikkerheden, med borgere om hastighed i deres kvarter, med skoler og uddannelsesinstitutioner for at forbedre forståelsen af risiko ved høj hastighed, med virksomheder for at få dem til at føle medansvar for ansvarlig kørsel. kampagner og information, deltage i kampagner om fart, dialog med borgerne om hastighed, anvende mobile fartvisere. kontrol, udpegning af Automatisk Trafik Kontrol med politiet, kontrol af kampagners virkning. 1

84 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Vejudformning og færdselsregulering, etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på veje, hvor hastighed er medvirkende til forringet trafiksikkerhed og tryghed, etablere hastighedszoner i en række boligområder, etablere hastighedsdæmpning forbi en række af kommunens skoler, fokus på overgangen fra landzone til byzone. data og analyse udarbejdelse af måleprogram for hastighedsmålinger, hastighedsmålinger og analyser for udpegning af Automatisk Trafik Kontrol, gennemføre hastighedsmålinger for vurdering og behandling af borgerhenvendelser, evaluering af hastighedsdæmpende projekter og kampagners sikkerheds-/tryghedseffekt. Nye hastighedszoner Hastighedsplanen skaber grundlag for den ønskede hastighed på veje i Svendborg By. Hastighedsgrænserne på kommunens veje bestemmes med udgangspunkt i vejklassificeringen. Vejene i Svendborg by, Rantzausminde, Tved og Troense er gennemgået med henblik på at tilpasse vejens hastighedsgrænse ud fra trafiksikkerhed, tryghed, tilgængelighed og fremkommelighed. Hastighedsplanen vil komme til at udgøre en del af grundlaget for den daglige administration og fremtidige planlægning for vejene i Svendborg by og sidenhen til den resterende del af kommunen. Eksisterende hastighedsgrænser er registreret, og ændrede hastighedsgrænser foreslås. I lukkede boligområder lægges der op til blå 30 eller 40 km/t zoner. Svendborg bycenter afgrænset af havnen, Jernbanegade, Viebæltet, Dronningemaen og Valdemarsgade foreslås omfattet af en blå 30 km/t zone. Økonomiske konsekvenser: Se sag om ansøgning til Vejdirektoratet om "årets trafiksikkerhedsbyer 2011" Hvis der ikke bevilges penge fra Vejdirektoratet til konkret gennemførelse, vil hastighedsplanen ligge som en handlingsplan og forslag til projekter, der vil kunne udføres over en årrække, såfremt der kan bevilges budget hertil. Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at hastighedsplanen skal danne grundlag for realisering af ændrede hastighedsgrænser i Svendborg by. 2

85 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Bilag: Åben - Svendborg hastighedsplan final.pdf Åben - hastighedskort_nuværende.pdf Åben - hastighedskort_fremtidige.pdf Åben - hastighedskort_ændringer.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 3

86 Bilag: hastighedskort_nuværende.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59492/11

87 Hastighedskort for Svendborg by Nuværende hastigheder Uden for byzone Gågade

88

89

90

91 Bilag: hastighedskort_ændringer.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59486/11

92 Hastighedskort for Svendborg by Forslag til fremtidige hastighedsændringer 30 40

93

94

95

96 Bilag: hastighedskort_fremtidige.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59489/11

97 Hastighedskort for Svendborg by Forslag til fremtidige hastigheder Uden for Byzone Gågade

98

99

100

101 Bilag: Svendborg hastighedsplan final.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59485/11

102 Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Målsætninger Uddrag af kommunens Trafiksikkerhedsplan (2009) Målsætninger for hastighedsplanen 3 3 Strategi Samarbejde Kampagne og information Kontrol Vejudformning og færdselsregulering Data og analyse 5 4 Hastighedsklasser 5 5 Hastighedsklassificering 6 6 Fysiske virkemidler 7 1 Formål Hastighedsplanens primære formål er at medvirke til at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Hastigheden har stor betydning for trafiksikkerheden. Hastighedsplanen indeholder derfor en række aktiviteter, der skal medvirke til at styre og regulere biltrafikkens hastighed. Gennem hastighedsplanen skabes grundlaget for den ønskede hastighed for veje i Svendborg by, og der udpeges en række indsatsområder, som skal medvirke til at sikre, at trafikanterne respekterer og overholder hastighedsgrænserne. Hastighedsgrænserne på kommunens veje bestemmes med udgangspunkt i vejklassificeringen. Ændringer i hastighedsgrænser besluttes af politiet efter forhandling med kommunen. I forbindelse hermed er vejene i Svendborg by samt Rantzausminde, Tved og Troense systematisk gennemgået med henblik på at tilpasse vejens hastighedsgrænse ud fra overvejelser omkring trafiksikkerhed, tryghed, tilgængelighed og Dokumentnr. 1 Version 1 Udgivelsesdato C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt BIVI MRKE BIVI

103 Hastighedsplan for Svendborg By 2 / 8 fremkommelighed. Hastighedsplanen vil komme til at udgøre en del af grundlaget for den daglige administration og den fremtidige planlægning for vejene i Svendborg by og vil sidenhen blive spredt ud på resterende del af kommunen. 2 Målsætninger På grund af hastighedens betydning for trafiksikkerheden og borgernes oplevede tryghed på kommunens veje, er hastighedsplanen et vigtigt redskab til at opnå de visioner og målsætninger, der er opstillet i Svendborg Kommunes trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhedsplanens overordnede vision er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken. Det betyder bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes, så biltrafikken afvikles med lavere hastigheder. Derudover skal hastighedsplanen medvirke til at nå trafiksikkerhedsplanens målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres med mindst 40 % inden udgangen af Uddrag af kommunens Trafiksikkerhedsplan (2009) Kommunen vil arbejde for at sænke hastighederne på de kommunale veje - ikke mindst de steder, hvor det er mest påkrævet. Dette skal ske ved en kombineret indsats af differentierede hastighedsgrænser og fysiske foranstaltninger samt ikke mindst via kampagner og kontrol i samarbejde med politiet. Via kampagner og kontrol er det målet, at få skabt en accept af, at hastighedsgrænserne skal overholdes. Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan bruges i specielle tilfælde, men en generel hastighedssænkning med effektiv virkning opnås først den dag, hvor trafikanternes holdning ændres radikalt. I Svendborg Midtby viser hastighedsmålinger at gennemsnitshastigheden generelt ligger under 40 km/t mange steder. Det foreslås derfor at der etableres en 40 km/t-hastighedszone i en afgrænset del af midtbyen, hvor der i dag er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Dette vil understøtte det allerede lave hastighedsniveau og medvirke til at nedbringe hastigheden på de trafikanter, som i dag ikke overholder den eksisterende hastighedsbegrænsning. Svendborg Kommune foretager løbende hastighedsmålinger via en række nedfræsede spoler på overordnede veje og via flytbart tælleudstyr. Herved kan hastighedskampagner målrettes mod de lokaliteter, hvor hastighedsniveauet er for højt. Det kan både være i det åbne land eller på lokale strækninger i byområder. C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

104 Hastighedsplan for Svendborg By 3 / Målsætninger for hastighedsplanen I forbindelse med hastighedsplanen fremlægges oplæg til ændring af hastighedsgrænsen for visse vejstrækninger i Svendborg By. Følgende målsætninger relaterer hastighedsgrænsen til de målte hastighedsniveauer: De faktiske gennemsnitshastigheder skal bringes i overensstemmelse med de aktuelle hastighedsgrænser, indenfor maksimalt +5 km/t Såfremt gennemsnitshastigheden er 5 km/t højere end hastighedsgrænsen på en given strækning, vurderet på baggrund af brugbart målegrundlag, vil der blive udarbejdet et projektforslag, som optages på kommunens prioriteringsliste for sikkerhedsfremmende projekter Realiseringen af projekterne vil afhænge af den aktuelle politiske prioritering og de afsatte budgetter til trafiksikkerhed. 3 Strategi Hastighedsplanens strategier omfatter en række aktiviteter, der skal medvirke til at sikre, at trafikanterne respekterer og overholder hastighedsgrænserne, og derigennem medvirke til at opfylde hastighedsplanens målsætninger. Hastighedsplanen omfatter følgende strategier: samarbejde kontrol kampagner og information vejudformning og færdselsregulering data og analyse 3.1 Samarbejde Svendborg Kommune vil: samarbejde med kommunens trafiksikkerhedsudvalg for gennemførelse af kampagner og aktiviteter, der kan skabe øget fokus på hastighedens betydning for trafiksikkerheden samarbejde med Vejdirektoratets Vejcenter Syddanmark for at sætte fokus på hastighed samarbejde med politiet omkring fartkontrol og beslutninger vedrørende hastighedsklassificering samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed for at sætte fokus på hastighed gennem kampagner og informationsmateriale C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

105 Hastighedsplan for Svendborg By 4 / 8 samarbejde med andre kommuner med henblik på erfaringsudveksling om vejteknik (fx effekt af hastighedsdæmpende foranstaltninger) og udarbejdelse af kampagner samarbejde med pressen for at sætte fokus på hastighedens betydning for trafiksikkerheden, herunder aktivt brug af pressen ved ændring af hastighedsgrænser samarbejde med borgere om hastighed og hastighedsgrænser i deres kvarter samt opfordre dem til at henvende sig til kommunen, hvis der er forhold, der bør udbedres. samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner for at forbedre forståelsen af risiko ved høj hastighed samarbejde med lokale virksomheder for at få dem til at føle et medansvar for ansvarlig kørsel i erhvervsmæssig sammenhæng 3.2 Kampagne og information Svendborg Kommune vil: deltage i kampagner om hastighed gå i dialog med borgerne om hastighed. Det kan f.eks. være møder med borgerforeninger, lokalråd eller andre grupper om forståelse for hastighedens betydning for trafiksikkerheden anvende mobile fartvisere til at sætte fokus på lokale problemer i forbindelse med kampagneperioder og ved borgerhenvendelser 3.3 Kontrol Svendborg Kommune vil indgå samarbejdsaftaler med politiet om: at udpege strækninger til ATK (Automatisk Trafik Kontrol) at der gennemføres kontrol før, under og efter kampagner og andre aktiviteter 3.4 Vejudformning og færdselsregulering Svendborg Kommune vil: etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækninger, hvor høj hastighed er en medvirkende faktor til forringet trafiksikkerhed og tryghed etablere hastighedszoner i en række boligområder Hastighedszoner C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

106 Hastighedsplan for Svendborg By 5 / 8 En hastighedszone er et område med en lokal hastighedsgrænse på typisk 30 eller 40 km/t. Hastighedsgrænsen er dækkende for hele det område, som zonen dækker. Der foretages ikke yderligere skiltning inde i området. Idet der kun skiltes ved indkørsel til hastighedszonen er det et krav, at vejnettet er indrettet sådan, at trafikanterne ikke uforvarende forledes til at køre væsentligt hurtigere end den fastsatte hastighedsgrænse i zonen. Dette sikres enten gennem vejens linjeføring eller ved brug af hastighedsdæmpning med fysiske foranstaltninger. etablere hastighedsdæmpning forbi en række af kommunens skoler, hvor høj hastighed er en medvirkende faktor til forringet trafiksikkerhed og tryghed. På veje i vejklasse 1-3 vil det ligeledes blive overvejet, om der skal etableres dynamiske hastighedstavler med en lokal hastighedsbegrænsning på 30 eller 40 km/t have fokus på overgangen fra landzone til byzone. 3.5 Data og analyse Svendborg Kommune vil: vil udarbejde et måleprogram for gennemførelse af hastighedsmålinger gennemføre målinger og analyser med henblik på at udpege veje til ATK gennemføre hastighedsmålinger for at vurdere og kunne behandle borgerhenvendelser om høj hastighed gennemføre både kort- og langsigtede evalueringer af hastighedsdæmpende projekter og kampagner 4 Hastighedsklasser På gennemfartsvejene (vejklasse 1 og 2) er hastighedsgrænsen km/t. På fordelingsvejene (vejklasse 3) er hastighedsgrænsen 50 km/t eller lokalt 60 km/t. Mere lokalt kan hastighedsgrænsen være på km/t. Fordelingsveje med lav hastighed (30-40 km/t) benyttes på veje foran skoler, institutioner, butikker el.lign. Fordelingsveje med lav hastighed bør have en udformning, der understøtter den lave hastighedsgrænse gennem hastighedsdæmpende foranstaltninger. På lokalvejene (vejklasse 4) er hastighedsgrænsen 50 km/t. Lokalt kan hastighedsgrænsen være km/t. Dette vil typisk gælde i boligområder. Lavere hastigheder (10-20 km/t) kan benyttes hvor vejene er udformet som lege- og opholdsområder (jf. Færdselslovens 40), gågader eller på torve og pladser. C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

107 Hastighedsplan for Svendborg By 6 / 8 5 Hastighedsklassificering Med udgangspunkt i kommunens vejklassificering og de ovenfor nævnte hastighedsklasser er kommunevejene i Svendborg by/tved/rantzausminde/troense gennemgået med henblik på at fastlægge hastighedsgrænsen. Hastigheden indenfor de enkelte hastighedsklasser er valgt ud fra overvejelser om trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed, tilgængelighed, randbebyggelse og vejens udformning (tværprofil, linjeføring og længdeprofil). I forbindelse med denne vurdering er der foretaget besigtigelse af alle strækninger. Hastighedsgrænserne for de enkelte vejstrækninger er vist i GIS temaer: Eksisterende hastighedsgrænser Forslag til ændrede hastighedsgrænser Samlet oversigt over nye hastighedsgrænser 5.1 Boligområder I en lang række lukkede boligområder hvor der ikke er gennemkørende trafik lægger denne plan op til at der etableres "blå" 40 km/t zoner. Dette trafiktiltag er et generelt tiltag som kommunen vil gennemføre område for område, efter vurdering af om og hvilke hastighedsdæmpende foranstaltninger der er påkrævede for at holde hastigheden lav. En lang række boligveje er så korte, at hastighedsgrænsen på 40 km/t ikke behøver understøtning via hastighedsdæmpere Tved Et par områder i Tved er ikke omfattet af byzonetavler. Det ene af områderne har endvidere ikke nogen lokal hastighedsgrænse, det andet er 30 km/t-zone. Begge områder foreslås omfattet af byzone, og området uden lokal grænse foreslås omfattet af blå 30 km/t-zone. Umiddelbart er vejene allerede fysisk indrettet med en passende fartdæmpning. 5.2 Svendborg bycenter Et område afgrænset af havnen, Jernbanegade, Viebæltet, Dronningemaen og Valdemarsgade foreslås omfattet af en blå 30 km/t zone. En del af gaderne i dette centrale område er allerede omfattet af 30 km/t zone, så det vil være naturligt blot at udvide dette område således at gaderne der ligger op til Svendborgs gågademiljø har en rolig og fodgængervenlig trafikafvik- C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

108 Hastighedsplan for Svendborg By 7 / 8 ling. Strækningerne og området er så begrænset i udstrækning at en sænkning af hastigheden ikke har negativ betydning for fremkommeligheden. 6 Cittaslow værdier/kriterier Svendborg Kommune er medlem af Cittaslow. Under kriterierne for infrastruktur og byplanlægning understøttes ovennævnte forslag af Kriterium 1: Bevare og forbedre historiske centre, bygninger og anlæg af kulturel eller historisk værdi. Kriterium 2: Skabe sikkert trafikmiljø 7 Fysiske virkemidler På veje med et hastighedsniveau, som er højere end hastighedsgrænsen, kan det være nødvendigt at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger for at dæmpe trafikanternes hastighed. På veje med zoneskiltning skal vejenes fysiske udformning understøtte det hastighedsniveau der er angivet på zonetavlerne. Foranstaltningerne er i det følgende yderligere opdelt på de enkelte vej- og hastighedsklasser. Ved hver foranstaltning er det med "x" markeret, på hvilke vejklasser den pågældende foranstaltning kan anvendes. En markering med "(x)" angiver, at anvendelse bør bero på en vurdering af de lokale forhold. Foranstaltning Hastighedsklasse (km/t) Vejklasse Lokal hastighedsbegrænsning (evt. variabel) x x x x Hastighedszone (x) x Midterhelle x x x Smal midtervulst på 2-sporet vej x x Hævet flade (på strækninger og i kryds) (x) (x) x x Bump (x) (x) x x Forsætning af kørespor (x) x Indsnævring af kørespor (x) x C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

109 Hastighedsplan for Svendborg By 8 / 8 Stationær fartviser x x Mobil fartviser (x) (x) x x Rundkørsel x x x Mini-rundkørsel x x På GIS tema er vist: Oversigt over eksisterende fysiske hastighedsdæmpende foranstaltninger C:\Documents and Settings\BIVI\Desktop\Svendborg hastighedsplan final.docx.

110 Bilag: Kort_placering af shelterplads_1.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

111

112 Bilag: Naturstyrelsen_Brev og aftalenotat af 16. september 2013 Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 04. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

113 Svendborg Kommune Sendt elektronisk til: svendborg.dk Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. Lars Henrik DahlHansen 16. september 2013 Forslag til Kommuneplan for Svendborg Kommune Svendborg Kommune har sendt forslag til kommuneplan i offentlig høring i frem til 16. september 2013 Kommuneplanforslaget har været i høring hos de statslige myndigheder, som har gennemgået forslaget. Forslaget har på den baggrund på teknisk plan været drøftet på teknikermøde mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den 28. august Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget. På baggrund af drøftelserne har Svendborg Kommune fremsendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget. Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens 29, stk. 11, mod forslag til Svendborg Kommuneplan under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens vedlagte notat af 16. september, samt under forudsætning af, at Svendborg Kommune udarbejder og eftersender de i notatet omtalte og lovede redegørelser. Med venlig hilsen Lars Henrik Dahl Hansen 1 Det fremgår af planloven, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, udsendt af Miljøministeriet Indsigelsen har hjemmel i 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige mangler som tilsidesætter de statslige interesser. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk

114 NOTAT Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. Lars Henrik Dahl Hansen 16. september 2013 Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Svendborg Kommunes forslag til Kommuneplan 2013 Svendborg Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring frem til 16. september 2013 Naturstyrelsen holdt den 28. august 2013 møde med Svendborg Kommune på teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget. På baggrund af drøftelserne på mødet har Svendborg Kommune fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget. Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Naturstyrelsen og Svendborg Kommune. Detailhandel Naturstyrelsen kan ikke finde kort over bymidtens og de øvrige butiksområders afgrænsning. Retningslinjekortet på side 170 over centerstrukturen viser ikke de enkelte områders præcise afgrænsning. Der mangler angivelse af den samlede ramme til butiksformål og maksimale butiksstørrelser i bymidten i Svendborg og i områder til butikker med særligt pladskrævende varer. Der mangler angivelse af maksimale butiksstørrelser i bymidten i Skårup. Kommunen skriver det Naturstyrelsen ønsker en separat drøftelse af ændringerne ved aflastningsområdet Svendborg Storcenter, idet der bl.a. mangler en redegørelse for udlæg til nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej, herunder en opgørelse af restrummeligheden i dels bydelscentret og dels området ved Svendborg Storcenter. Ifølge planlovens 11 e. stk. 4. skal kommuneplanen i redegørelsen bl.a. indeholde en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, en vurdering af behovet for nybyggeri, en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer samt en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter. Referat Kommunen indsætter et kort over Skårup Bymidte, der i tydelighed svarer til kortene over Svendborg bymidte på side 162 og 167.

115 Den samlede ramme for butiksformål i henholdsvis Svendborg og Skårup bymidter, samt for bydelscentret ved Ole Rømers Vej opgøres og indskrives i kommuneplanen. Kommunen udarbejder supplerende redegørelse for behovet for et nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej. Aflastningsområdet Svendborg Storcenter er blevet gennemskåret af den nye motorvej, hvilket har medført en uhensigtsmæssig opdeling af området. For at koncentrere aflastningsområdet udgår den del, som ligger vest for motorvejen, og butiksarealet overføres til området øst for motorvejen. Det samlede bruttoetageareal i aflastningsområdet øges således ikke. Naturstyrelsen har på denne baggrund ingen kommentarer til ændringerne. Kommunens bemærkninger (Supplerende redegørelse) Nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej Svendborgmotorvejen og Sundbrovej er en fysisk barriere, der adskiller Svendborg by. Øst for ligger lokalområderne Svendborg Bymidte og Svendborg Nord. I Svendborg Bymidte er der masser af udvalgsvarebutikker og adskillige dagligvarebutikker, inklusiv to store varehuse. Svendborg Storcenter (aflastningscentret), også med udvalgsvare- og dagligvarebutikker, ligger i Svendborg Nord. Fem lokalcentre med udvalgsvarehandel sørger for lokal dagligvareforsyning i lokalområdet. Lokalområdet Svendborg Vest er med ca indbyggere den største bydel i Svendborg. Her ligger et lokalcenter og en række butikker omkring Ole Rømers Vej. Pt. ligger der en dagligvarebutik, fire udvalgsvarebutikker og en stor butik til pladskrævende varegrupper. Arealet med butikker ved Ole Rømers Vej laves til et bydelscenter på m². En lille del af arealet laves om til område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, se kort. 2

116 Butiksarealerne ved Ole Rømers Vej har potentiale for, og fungerer allerede i dag i vid udstrækning, som et bydelscenter for bydelen Svendborg Vest. De ligger ved den større gennemgående vej Johannes Jørgensens Vej, som er en af de centrale veje i lokalområdet. Det betyder samtidigt, at området har en god busbetjening. Ved at oprette et bydelscenter har alle de fire centrale lokalområder i Svendborg et center for detailhandel: Svendborg Bymidte bymidte Svendborg Vest bydelscenter Svendborg Nord aflastningscenter Svendborg Øst bydelscenter Opfølgning Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger Det åbne land, beskyttelsesudpegninger. Svendborg Kommune har anvendt landskabskaraktermetoden og der er sket større ændringer i forhold til nogle af beskyttelsesudpegningerne. Der var i 2009 udpeget særlige landskabelige beskyttelsesområder ved: 1.M2. Lille område ved kysten 5.M.3 og 9.M.4 Større område, strækkende sig på begge sider af motorvejen 14.M2 + hvidt område nord for. Lundeborg 3

117 20.M1, Thurø Bund For disse områder gælder i 2009-planen denne retningslinje: Særlige landskabelige beskyttelsesområder I de særlige landskabelige beskyttelsesområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Byggeri, der er nødvendig for den jordbrugsmæssige drift, kan ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse under særligt hensyn til de landskabelige værdier. Udflytning af landbrugsbygninger, herunder gyllebeholdere skal undgås. Ved placering af meget store anlæg, der er synlige på lang afstand, skal der tages højde for, at anlæggene trods en placering uden for områder af særlig landskabelig interesse ikke vil påvirke landskabsoplevelsen inden for de særlige landskabelige interesseområder. Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan, kan dog realiseres. Vi vil gerne have en redegørelse for om, og hvorfor beskyttelsesniveauet er reduceret for disse områder. Samtidigt vil vi gerne anerkende, at det samlede beskyttede område er forøget i forhold til kommuneplan 09. Særlige landskabelige beskyttelsesområder, Svendborg kommuneplan

118 Med mørk farve, beskyttelsesområder efter landskabskaraktermetoden, forslag til kommuneplan 2013 Referat Kommunen udarbejder uddybende redegørelse for de områder, der var medtaget som særlige landskabelige beskyttelsesområder, og som ikke er i høj beskyttelse efter den nye kortlægning, med forklaring på hvorfor de ikke er medtaget i den høje beskyttelse. Kommunens bemærkninger Bemærkninger fra Svendborg Kommune til Det åbne land, beskyttelsesudpegninger Svar på ønske om uddybende redegørelse for om, og hvorfor beskyttelsesniveauet er reduceret for 1.M2, 5.M3, og 9.M4, 14.M2, et område ved Lundeborg samt 20.M1 14.M2 rettes til beskyt og udvides til også at omfatte den blinde plet nord herfor op til Nyborg kommunegrænse (Kongshøj Å). Der er tale om en kortteknisk fejl. Beskyttelsen er beskrevet under landskabsafsnittets Strategi og indsats / Koordinering med nabokommunerne. 5

119 Indenfor 5.M3 og 9.M4 rettes, så sammenhængende skovarealer kategoriseres som beskyt. For øvrige ændringer i forhold til kommuneplan 2009 suppleres med uddybende redegørelse (nedenfor) i temaet Landskab, afsnittet Baggrund: Uddybende redegørelse for ændringer i beskyttelsesudpegninger Alt i alt er det samlede beskyttede landområde forøget i forhold til Kommuneplan Landskabskarakteranalysen er kun gennemført for det åbne land. Alle afgrænsede byer både i landzone og byzone er skåret ud og således ikke vurderet i forhold til landskabskaraktermetoden. Det betyder, at i forhold til den tidligere udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder i Kommuneplan 2009 er Lundeborg f.eks. ikke længere omfattet af en særskilt landskabsbeskyttelse. Ligeledes er områder, der tidligere indgik i landskabsudpegning på grund af geologiske interesser, nu taget ud af landskabsudpegningen og overført til et selvstændigt tema i hovedstrukturen om geologiske interesser og med egne retningslinjer for beskyttelse, f.eks. området med kvartssand ved Lundeborg. Udpegningen af landskabskarakterområderne er baseret på en detaljeret kortgennemgang og besigtigelser. Heroverfor var de tidligere landskabsudpegninger i Kommuneplan 2009 overtaget fra Fyns Amt, der baserede dem på en mere overordnet udpegning foretaget på 1: kortgrundlag. Mindre afvigelser i forhold til Kommuneplan 2009 kan således tillægges en mere nøjagtig afgrænsning i den nye kortlægning. For den nederste del af karakterområdet 1.M2 ved V. Skerninge Moræneflade Syd og 20.M1 i Thurø Bund gælder endvidere, at selvom de ikke - som i Kommuneplan er udpeget med højt beskyttelsesniveau, er de som kystnære områder dækket ind gennem de nye retningslinjer for kystforlandet og derudover som helhed sikret mod ændringer af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Ved 9.M4 Helager Bakkelandskab, karakterområdet omkring Slæbæk og Rårud, er der i reduceret i beskyttelsesniveauet forhold til tidligere, fordi området i høj grad er præget af anlæggelse af motorvejen i Opfølgning Konklusion Øerne Hjelmshoved, Mejlholm og Odden ser ud til at være glemt i farvelægningen. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger Kystnærhedszonen Rammeområde R7.961 er et nyudlæg til udvidelse af bestående campingplads på Thurø. Selvom det kan forekomme indlysende, at en udvidelse skal ske i tilknytning til det bestående, kræves der alligevel en planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering, en redegørelse for alternative placeringsmuligheder, og hvorfor disse er fravalgt. Kommunen uddyber den planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse. 6

120 Referat Kommunens bemærkninger Planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for udvidelse i kystnærhedszonen Møllegårdens Camping ved Øgavl er på ca. 4,5 ha og beliggende ud til Skårupøre Sund og Langelandsbæltet på det nord-østlige hjørne af Thurø. Den er i privat eje og etableret i Nuværende antal campingenheder 61. Pladsen er omfattet af lokalplan 140a fra Ændringen af rammeområdet R7.961 i den kystnære placering er i overensstemmelse med Svendborg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som er beskrevet i hovedstrukturens tema om Erhverv og turisme under afsnittet Turisme og vækst. Heraf fremgår, at Svendborg Kommune af Erhvervs- og Vækstministeriet og danske regioner er udpeget til særligt kystferiested. Kystturisme er den mest udbredte turismeform i Svendborg Kommune og som ønskes yderligere fremmet. I kommunen er der er i alt 176 km kystlinje ud til Storebælt/Langelandsbæltet, Svendborg Sund samt Øhavet fra Fyn, Thurø, Tåsinge og småøerne. Mange steder ved og langs kysterne i kommunen er der gode oplevelsespots for aktiv turisme: fiskeri, dykning, lystsejlads, cykling og vandring og som gerne kombineres med overnatning på camping. Kombination af camping og aktiv ferie arbejdes der på at videreudvikle gennem den tværkommunale organisation Naturturisme I/S. Blandt overnatningsformer i Svendborg Kommune udgør camping en væsentlig andel, og alle kommunens 14 campingpladser ligger indenfor kystnærhedszonen. Siden seneste revision er Grasten Camping (byzone) med ca. 70 pladser nedlagt og omdannet til boligformål, idet denne ikke havde en driftsmæssig nødvendige størrelse. De nedlagte enheder blev over for Miljøcentret ved seneste revision ønsket overført til anden placering. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 blev alle kommunens campingpladser spurgt om ønsker til fremtiden. Møllegårdens Camping ved Øgavl ønskede - som den eneste udvidelse af arealet. Denne plads har inden for eksisterende lokalplan meget begrænsede udvidelsemuligheder, idet ledige arealer er skrånende terræn som er uegnet til formålet Ejeren ønsker samtidig at fremtidssikre campingpladsen og udvikle med faciliteter for naturturisme og aktiv ferie i området. Samtidig kan der med det foreslåede nyudlæg skabes mulighed for bedre adgangsforhold. Udvidelsesområdet ligger i 2. række bag sommerhusbebyggelse. Udvidelsesområdet er beliggende som helhed i kystnærhedszonen og for størstedelens vedkommende også inden for strandbeskyttelseslinjen. Placeringen 7

121 er at betragte som 2. række i forhold til kysten bag eksisterende campingplads og sommerhusområde og vurderes derfor ikke at ville påvirke kystlandskabet i væsentlig grad. Udvidelsen vil give mulighed for at omorganisere den eksisterende plads med bedre vejadgang og interne veje. Der vil også blive mulighed for etablering af bedre faciliteter for mobilhomes med en udvidelse på fladt terræn. Med flere standpladser vil der kunne satses på fx kajak- og småbådsturisme med den gunstige beliggenhed ud til Langelandsbæltet. Campingpladsen har en særdeles god beliggenhed i forhold til naturturismespots. Langs med og ud i Storebælt/Langelandsbæltet er der særdeles gunstige forhold for havkajak, havjagt, havørred-/lystfiskeri og surfing, som beskrevet i Friluftsstrategi for det sydfynske øhav fra Naturturisme I/S. Langelandsbæltet vurderes som mere robust i forhold til Øhavet syd for Fyn/øst for Tåsinge, hvor der mange steder er særlige beskyttelsesinteresser (fugleliv) og som derfor er mere følsomt for påvirkninger fra friluftslivet og øget aktivitet. Således er størstedelen af Det Sydfynske Øhav udpeget som Natura 2000-område og store dele af øhavet samt Svendborg Sund er udlagt som vildtreservat. Den konkrete udvidelse af campingpladsen vil kræve udarbejdelse af ny lokalplan. Opfølgning Konklusion Naturstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger, idet vi forudsætter at begrundelsen indskrives i planen. Sammenhængende landbrugsplanlægning store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og særlige værdifulde landbrugsområder Fælles biogasanlæg Kommuneplanen rummer tre områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Alle tre anlæg ligger indenfor OSD. Jf. Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande defineres biogasanlæg som potentielt grundvandstruende og placering i OSD kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse. Placering i NFI er ikke tilladt. Kommunen redegør for at 80% af kommunen er omfattet af OSD og at placering udenfor vil konflikte med kystnærhedszonen. NST anerkender at kommunen ønsker at friholde kystnærhedszonen, men skal samtidig gøre opmærksom på at fælles biogasanlæg kan placeres indenfor kystnærhedszonen såfremt der foreligger en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse. NST ønsker derfor redegørelsen for det uhensigtsmæssige i placering af fælles biogasanlæg indenfor kystnærhedszonen uddybet. Denne bør bl.a. forholde sig til landbrugsstrukturen (tilgængelig gylle), evt. til adgang til anden biomasse og muligheder for afsætning af gassen. I forhold til OSD og indvindingsoplande er det i forbindelse med udpegning af områder i kommuneplanen, at der skal udarbejdes en redegørelse i henhold til 8

122 trinmodellen. Redegørelse i forhold til placering af et biogasanlæg i OSD eller indvindingsopland skal således indgå i kommuneplanen, idet det er i kommuneplanen, at kommunen planlægningsmæssigt giver adgang til området. De to nordligste af områderne til lokalisering af fælles biogasanlæg ligger i umiddelbar tilknytning til område udpeget til lokalisering af store husdyrbrug. Der redegøres for at biogasanlægget forventes at modtage gylle fra omkring DE som ligger indenfor en radius på 15km. NST ønsker at få uddybet kommunens overvejelser vedr. samspillet mellem placeringen af den tilgængelige gylle og de infrastrukturelle forhold. Dette med henblik på en nærmere redegørelse for områdernes særlige egnethed i forhold til lokalisering af fælles biogasanlæg. Referat Kommunen redegør for forholdet til OSD efter trinmodellen, biogassekretariatet har lovet at være behjælpelig med opgaven. Kommunen uddyber begrundelsen for ikke at vælge en placering i kystnærhedszonen. På mødet blev nævnt begrundelser som infrastruktur, at der ikke kan findes en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering, at der er ret få husdyrbrug i kystnærhedszonen samt nærheden til planlagte anlæg i Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner. Kommunens bemærkninger Teksten i kommuneplanen affattes således Fælles biogasanlæg Det er et statsligt mål at fremme udbygningen af større fælles biogasanlæg, så op til 50 % af gyllen fra husdyrproduktionen på landsplan kan udnyttes i biogasanlæg i år Det er desuden et krav, at kommunerne i kommuneplan 2013 skal planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg. Fælles biogasanlæg baseret primært på husdyrgødning vil kunne bidrage til Svendborg Kommunes beslutning om at være CO2-neutral i Biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler til el- og varmeproduktion og dermed reducere udslippet af klimagasser. Se kommuneplanens afsnit om klima. Svendborg Kommune ser også de fælles biogasanlæg som modtagere af andet organisk materiale, for eksempel restprodukter fra industrier og slæt fra græsarealer. Større fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning eller derover pr. døgn. Biogasplanlægningen sker alene for sådanne fælles anlæg. De er markante tekniske anlæg, hvortil og fra der transporteres gylle i tankbiler fra og til omliggende husdyrbrug. Planlægningen vedrører ikke gårdbiogasanlæg, der er mindre anlæg, placeret i tilknytning til ét husdyrbrug, hvor transport af gylle på offentlige veje ikke er nødvendig. Sådanne anlæg kan etableres uden offentlig planlægning, hvis de kan godkendes efter miljølovgivningen. 9

123 I kommuneplanen er udpeget områder til etablering af fælles biogasanlæg, og der er opstillet retningslinier for, hvordan områderne i størst mulig omfang friholdes for aktiviteter og anlæg, som kan være begrænsende for et eventuelt kommende biogasanlæg. Der er altså tale om positive udpegninger. Biogasplanlægningen er foretaget i sammenhæng med kommunens øvrige jordbrugsplanlægning. Se afsnit om jordbrug. Mål Det er Byrådets mål, at: fremme brugen af vedvarende energi i overensstemmelse med de nationale mål. udnytte husdyrgødning og anden biomasse i størst mulig omfang i fælles biogasanlæg og dermed bidrage til fossilfri energiforsyning sikre at der findes egnede områder for etablering og udbygning af fælles biogasanlæg. Baggrund Statslige interesser og krav De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Miljøministeriets oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 samt Tillægsudmelding om planlægning for fælles biogasanlæg. Kommunen skal planlægge for fælles biogasanlæg. Der er tale om en positiv udpegning af egnede placeringer i kommuneplanen, hvori landbrugserhvervet på et tidligt tidspunkt kan orientere sig om mulighederne for en hensigtsmæssig placering. Det primære hovedhensyn er beliggenheden af et anlæg i forhold til gylle/husdyrgrundlaget. Det kan være med til at fremtidssikre anlægget og kan minimere transportomkostningerne samt gener fra lastbilkørslen. Hertil kommer en række øvrige hensyn, som skal indgå i planlægningen: Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold Nabohensyn Herudover kan placering i forhold til naturgasnettet indgå Hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige værdier friholdes ved udpegning af biogasområder, og der planlægges som udgangspunkt ikke for biogasanlæg i kystnærhedszonen. Opførelse af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen er hovedsagelig kun mulig, hvis der er en funktionel begrundelse for en kystnær placering, og biogasanlæg har ingen særlig tilknytning til kystområder. Desuden har kommunen vurderet, at husdyrgrundlaget ikke er tilstrækkelig stort i kystområderne. Det skyldes dels antallet af husdyrbrug, men også at afstanden til nabokommuners planlagte biogsaanlæg er forholdsvis kort. 10

124 Landskaberne i kommunen er ifølge Landskabskarakteranalysen primært komplekse småskala-landskaber og derfor som udgangspunkt uegnede til placering af store tekniske anlæg som biogasanlæg, idet de let vil komme til at dominere større landskabsområder. Se afsnit om landskab, kyst og geologi. Hensyn til kulturmiljøer og fredede fortidsminder Områder med bevaringsværdige kulturmiljøer samt kulturhistoriske værdier såsom fredede fortidsminder friholdes ved udpegning af biogasområder. Hensyn til vej- og tilkørselsforhold Der vil blive tale om mange og tunge lastbiltransporter pr. dag til og fra et biogasanlæg, hvorfor det søges placeret nær veje, som i forvejen kan tåle tung trafik (stort akseltryk) og hvor det vurderes, at der kan skabes trafiksikkerhedsmæssige gode ind- og udkørselsforhold. Endvidere forsøger man at undgå placeringer, hvor gennemkørsel af en større bymæssig bebyggelse (landsby) er nødvendig. Alle tre udpegede områder ligger i tilknytning til motorvej samt hovedvej, hvilket sikrer, at transporten kan foregå ad de bedst egnede veje. Der vil blive tale om under 1 kilometers kørsel ad mindre lokalveje. Samtidig ligger de to af områderne indenfor det område, som kommunen har udpeget til placering af store husdyrbrug og husdyrtætheden er i forvejen forholdsvis stor i den del af kommunen. Det vil sige, at transportafstanden med gylle til og fra anlægget må forventes at være kortere end for andre dele af kommunen. Nabohensyn Der findes ingen afstandskrav til boliger og bebyggelser for biogasanlæg. I Håndbog om Miljø og Planlægning (2004) anbefaler Miljøministeriet at holde en minimumsafstand på 500 meter til nærmeste bebyggelse (landsby eller større samling af boliger). Det sker for at reducere gener fra den forøgede lastbilkørsel og for at mindske risikoen for lugtgener for så mange som muligt. Biogasrejseholdet anbefaler der ud over en minimumsafstand på 300 meter til nærmeste enkelt bolig. Begge kriterier er inkluderet i kommunens udpegning af mulige placeringer. Hensyn til placering i forhold til naturgasnettet En placering i nærheden af eksisterende naturgasledninger kan sikre afsætningsmulighederne for biogassen. Det kan derfor være en vigtig faktor for at sikre økonomien i et fælles biogasanlæg. Dette kriterium er dog ikke blevet tillagt så stor betydning, idet etablering af rørføringer ikke er så bekostelige, som transport af gylle. Samlet vurdering på baggrund af de fem ovenstående kriterier Efter en analyse af disse fem forhold, er der kun begrænsede områder i Svendborg Kommune, som kan udpeges til biogasområder. Det er dog samtidig vurderet, at der i den nordlige del af kommunen kan findes placeringer til biogasanlæg. De udpegede områder ligger alle indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvilket kræver en konkret vurdering og supplerende redegørelse før der eventuelt kan godkendes en placering af biogasanlæg. 80 % af Svendborg Kommunes areal ligger indenfor OSD og den resterende del ligger overvejende indenfor kystnærhedszonen, hvor biogasanlæg ikke ønskes placeret dels af landskabshensyn, men også fordi, der ikke er tilstrækkelig husdyrgrundlag. Derfor har kommunen fundet sig nødsaget til, at udpege placeringer indenfor OSD. Forholdet vil blive varetaget i forbindelse med miljøvurderingen af et eventuelt kommende biogasanlæg, hvor der må forventes 11

125 særlige hensyn til at sikre drikkevandsinteresserne ved udformningen af anlægget. Til den tid skal der udarbejdes en redegørelse i henhold til trinmodellen jf. Naturstyrelsen. Det er kommunens vurdering, at der kan stilles vilkår til et eventuelt anlæg, som sikrer at drikkevandsinteresserne kan varetages. Der vil blandt andet blive stillet vilkår til befæstelse og afledning af spildevand samt løbende kontrolmålinger fra inspektionsbrønde. Når alle kriterier medtages i en samlet vurdering kan kommunen konkludere, at de tre områder er særlig egnede til lokalisering af fælles biogasanlæg. Etablering af fælles biogasanlæg Ved etablering af biogasanlæg inden for de udpegede biogasområder, skal det kunne dokumenteres, at anlægget kan overholde gældende lovgivning og retningslinier for f.eks. støj. Ligeledes skal visualisering benyttes til at dokumentere, at anlægget kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.) og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg). VVM-pligt Et biogasanlæg med en kapacitet på 100 t per dag eller derover er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og vil dermed være VVM-pligtigt. Som forudsætning for etablering skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med en redegørelse, der indeholder en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Heri vil det blive vurderet, om det ansøgte anlæg kan etableres uden væsentlig risiko for naboer, landskab, natur og miljø, og byrådet vil på baggrund heraf tage stilling til eventuelle projekter. Eksisterende biogasanlæg På tidspunktet for vedtagelsen af kommuneplan 2013 findes der ingen fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Kommunen vurderer, at der er grundlag for at etablere ét fælles biogasanlæg til modtagelse af ca dyreenheder (DE) husdyrgødning svarende til ca. 20 transporter per døgn (ca. 600 tons gylle/døgn). Der er ca DE i Svendborg Kommune. Fordelingen fremgår af kortet, som er vist i afsnit om jordbrug. Strategi og indsats Byrådet har haft fokus på de trafikale forhold i forbindelse med udpegningerne og forventer ikke, at etablering af et biogasanlæg vil kræve om- eller udbygning af det eksisterende offentlige vejnet. Kommunen har der udover taget hensyn til en række statslige og kommunale udpegninger for kulturhistorie, natur og landskab, herunder særligt værdifulde landskaber. Byrådet har i perioden i samarbejde med statens Biogasrejsehold gennemført undersøgelser af placeringsmuligheder for fælles biogasanlæg i kommunen. Der har desuden været afholdt møder med biogasinteressenter, hvor de mulige placeringer har været præsenteret og drøftet. Byrådet har vurderet, at de bedst egnede områder for fælles biogasanlæg er langs med hovedvejen og motorvejen fra Svendborg mod Odense. Der er blandt andet lagt vægt på, at de trafikale forhold er gode, så der ikke vil være behov for en udbygning af de eksisterende veje. Udpegningerne er også meget velegnede i 12

126 forhold til naboer, husdyrgrundlag, landskab, natur og afsætningsmuligheder. Der har desuden været en dialog med nabokommunerne, sådan at der ikke er udpeget områder meget tæt på nabokommuners udpegninger og således, at der findes et opland med tilstrækkelige husdyrgødningsmængder. Indenfor en radius af 15 km fra de udpegede områder findes minimum dyreenheder. De to af de udpegede områder ligger desuden indenfor et område, som er udpeget til placering af store husdyrbrug (>500 DE) og transportafstanden her fra til det tredje udpegede område for fælles biogasanlæg er 5-10 km. Det sydligste af de udpegede områder ligger tæt på Svendborg Fjernvarme A.m.b.A. og Svendborg Kraftvarme A/S. Udpegningen er foretaget ud fra en betragtning om, at der kan indgås samarbejde med et eventuelt kommende biogasanlæg og derved sikre afsætningsmulighederne. Naturgas Fyn, Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme har udtrykt interesse for at købe biogas fra et eventuelt kommende anlæg. Byrådet vil arbejde for, at tilføre et eventuelt kommende biogasanlæg andet biomasse end husdyrgødning, for eksempel afklip fra grøftekanter og naturarealer, restprodukter fra industrier samt energiafgrøder. I forhold til fremtidig planlægning har Byrådet vurderet, at der indenfor en konsekvenszone på 500 m fra fælles biogasanlæg i det åbne land ikke må planlægges for, eller etableres boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse. Retningslinjer Arealer udpeget til lokalisering af fælles biogasanlæg fremgår af kortet. Arealer, som er udpeget til lokalisering af fælles biogasanlæg, skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for etablering af fælles biogasanlæg. Indenfor en konsekvenszone på 500 m omkring udlagte områder til fælles biogasanlæg i det åbne land, må der ikke planlægges for, eller etableres boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse. Fælles biogasanlæg skal leve op til statens mål om udnyttelse af husdyrgødning i biogasanlæg. Kort Lovgrundlag Retningslinjer som varetager planlægningen for fælles biogasanlæg er fastsat i medfør af planlovens 11a, stk. 1, nr. 5. Opfølgning Konklusion Naturstyrelsen har bemærkninger angående grundvand og OSD. Disse er samlet med bemærkningerne til store husdyrbrug, idet de har været behandlet under et. Se derfor nedenfor under bemærkninger til store husdyrbrud. Store husdyrbrug Store husdyrbrug 13

127 Svendborg Kommune har udpeget et område i kommunens nordlige del til lokalisering af store husdyrbrug. Området har delvise overlap med landskaber som skal beskyttes. NST betragter dette som problematisk. NST ønsker nærmere redegjort for områdets særlige egnethed set i forhold til alternative områder i kommunen. Denne redegørelse skal endvidere ses i sammenhæng med nedenstående hensyn til grundvandsressourcen. Store husdyrbrug defineres som mindre grundvandstruende jf. statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Der kan planlægges for lokalisering af store husdyrbrug indenfor OSD hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn og der ikke findes alternative beliggenheder udenfor OSD. Referat Kommunen redegør for alle 3 punkter. Det var nævnt at området skal forstås som et område, der så vidt muligt friholdes for planlægning af noget, der kan hindre store husdyrbrug, og at det derfor giver god mening at medtage områder som skal beskyttes. Medtagelsen af disse områder skal ikke ses som en svækkelse af beskyttelsen, men som en yderligere sikring af at der ikke kommer noget, som kan hindre store husdyrbrug. Kommunens bemærkninger Bemærkninger til Statens bemærkninger (til teknikermødet) Store husdyrbrug: 1) Området har delvise overlap med landskaber som skal beskyttes. NST betragter dette som problematisk 2) Nærmere redegørelse for områdets særlige egnethed set i forhold til alternative områder i kommunen. 3) Hensyn til grundvandsressourcen (OSD) Ad 1) Det er korrekt at dele af det udpegede areal ligger indenfor Landskaber som skal beskyttes. Mens den resterende del ligger indenfor Landskaber hvor der skal ske tilpasning. At området er indtegnet skyldes, at der skal sikres et større område end det område hvorpå eventuelle husdyrbrug skal være. Dette gøres for at sikre, at der i en større radius ikke bliver planlagt for ting, som kan begrænse en husdyrproduktion. Husdyrgodkendelseslovens krav skal stadig overholdes og retningslinjen fra kommuneplanen ovenfor skal også følges. Der findes eksisterende husdyrbrug indenfor området som skal beskyttes og disse husdyrbrug kan udvides. Der står i forslag til kommuneplanen at alle konkrete hensyn forsat skal varetages i kommuneplanen. Inden for det udpegede område vil der således kunne meddeles afslag til et projekt eller f.eks. stilles krav om tilpasning af byggeri til omgivelserne. Dette er nævnt under punktet store husdyrbrug. Ad 2) Området som er udpeget er relativt tyndt befolket, ligger tæt på overordnet vejnet (motorvej), det har nærhed til mulig placering for biogasanlæg, det er et relativt robust landskab. Inden for området findes der allerede 3 store miljøgodkendte husdyrbrug (339 DE svin, 749 DE kvæg og DE kvæg) og der er mulighed for placering af flere. 14

128 På grund af de mange landsbyer, små samlede bebyggelser og spredte enkeltboliger er det meget vanskeligt at finde egnede placeringsmuligheder til store husdyrbrug i Svendborg Kommune. Der er krav om en vis afstand til boliger af hensyn til lugtgener. Hertil kommer et småskala landskab, der generelt ikke er robust overfor store byggerier og et vejnet, der mange steder ikke er egnet til den trafik et stort husdyrbrug giver anledning til. Principperne for kortlægningen har været: 1. Der skulle kunne placeres et stort husdyrbrug. Der er lavet scenarieberegninger som viser lugtgeneafstandskrav og afstandskrav til natur ved en produktion på DE svin og kvæg. Disse afstande er brugt ved en gis analyse for at se om der kunne være et stort husdyrbrug. Der blev fundet 15 placeringsmuligheder. 2. Arealer, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til infrastrukturen gives høj prioritet. Der er en del af de 15 placeringsmuligheder der blev fundet i trin 1, som ikke ligger optimalt i forhold til infrastruktur. Der er langt til en stor vej og der er kørsel igennem små landsbyer. 3. Arealer, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til lokalisering af fælles biogasanlæg gives høj prioritet. Indenfor det område, der er valgt er der udpeget to lokaliteter til fælles biogasanlæg. 4. Arealer, hvor lovgivning eller planlægning hindrer eller begrænser store husdyrbrug tages ud. De to områder, som ligger udenfor OSD på Tåsinge er beliggende tæt på (ca. 500 m) fra Natura 2000 området Sydfynske Øhav. Der er i den indledende kortlægning fundet ca. 15 små områder til store husdyrbrug, heraf ligger 7 af områderne indenfor det udpegede område. På disse 7 områder kan der udvides eller placeres nye barmarksprojekter. Det er skønnet at de resterende 8 små områder ikke er robuste nok. Planlægningsmæssigt duer de ikke. Hertil kommer at infrastrukturen ikke er lige god til alle de små områder. Det er kun de tre sydligste områder (markeret med gul streg), der ligger udenfor OSD områder. Der er ingen af de 15 områder, der ligger indenfor NFI områder. 15

129 Opfølgning 16