Forslag til godkendelse efter planloven

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (WM) ved retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen Forslag til godkendelse efter planloven Bilag til Forslag til regionplantillæg nr. 2.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...! Indledning:... 2 Resume... 3 Baggrunden for projekteterne... 3 Beskrivelse af tilstanden i området i dag... 4 Tidligere tiders afvanding...4 Virkninger for natur og miljø...4 Vandkvalitet... 5 Rekreation... 6 Landbruget... 6 Jordfordelinger og konsekvensen heraf... 6 Økonomi... 7 Projektets baggrund...8 Beskrivelse af projekterne... 9 Generelt... 9 Den nye sø... 9 Skovområdet Gåsemosen Beskrivelse af projekternes miljømæssige konsekvenser Vandkvaliteten i den nye sø Vandkvaliteten i Hinnerup Å Betydningen for Limfjorden Betydningen for grundvandet...17 Beskrivelse af projekternes konsekvenser for flora og fauna Nye rekreative, kulturhistoriske og landskabelige værdier Projektets konsekvenser for landbruget Økonomi Sammenhænge med andre mulige naturgenopretningsprojekter i Salling Alternativer O- alternativ Alternative vandstande og forløb af vandløb Referencer...25

3 VVM redegørelse Indledning: Miljø- og Energiministeriet ved Feldborg Statsskovdistrikt ønsker at retablere Brokholm Sø i Nordsalling og at plante skov på nogle af de omgivende arealer. Projektet er så omfattende, at det ikke kan gennemføres, før der er gennemført en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet - en såkaldt WM undersøgelse - og der i Regionplanen for Viborg Amt er indarbejdet en konkret arealreservation til formålet. Viborg amtsråd har derfor besluttet at udarbejde et tillæg til den gældende Regionplan med henblik på fastlæggelse af en sådan arealreservation. Før arbejdet med et egentligt forslag til regionplantillæg blev iværksat, har amtsrådet ved annoncering i den lokale presse indhentet ideer og bemærkninger fra offentligheden. Høringsperioden var fastsat til september og oktober måned Amtsrådet har også tidligere i samarbejde med Sundsøre og Sallingsund kommuner og Statsskovdistriktet afholdt en offentlig høring om mulighederne for naturgenopretning i Nordsalling. Det skete i perioden 1. december 1995 til 1. marts Der blev i den forbindelse afholdt et offentligt møde og udgivet en folder med en kortfattet beskrivelse af de mulige projekter - herunder retablering af Brokholm Sø og Gåsemosen samt skovplantning på arealerne nord og øst for Gasemosen. Denne pjece kan stadig fås ved henvendelse til amtet. I forbindelse med disse høringer er der fremkommet en række bemærkninger fra offentligheden, hvoraf de fleste har været positive. Så vidt det har været muligt, er der i nærværende forslag til regionplantillæg taget højde for de modtagne bemærkninger. Projektet er nærmere beskrevet på kortet side 3, hvor den fremtidige sø er vist med blåt og det aktuelle skovrejsningsområde med grønt. Som grundlag for projektet er gennemført en jordfordeling, og Staten har erhvervet dele af de berørte arealer (vist med rød kontur på kortet).

4 Kort over projektområdet. Den fremtidige sø er vist med blåt og det aktuelle skovrejsningsområde med grønt. Arealer erhvervet af Skov- og Naturstyrelsen er vist med rød kontur. Resume Baggrunden for projekteterne Det er Folketingets målsætning, at der skal være mere skov i Danmark. Det nuværende skovareal på ca. 11 % af landets areal, skal øges til det dobbelte i løbet af en 'trægeneration 1 på ca. 100 år. Formålet med skovrejsning er at opfylde en række behov fra befolkningen. Skove efterspørges i stigende grad til rekreative områder, de er vigtige levesteder for dyr og planter, de beskytter grundvandet og de har stor betydning for det samlede landskabsbillede. Endelig producerer skovene træ, som er et miljørigtigt råstof med en lang række anvendelsesmuligheder. Skovrejsning kan etableres på statsligt initiativ ved Skov- og Naturstyrelsen, men også private kan med tilskud fra staten tilplante arealer i de skovrejsningsområder, som udpeges i regionplanen.

5 Siden 1989 har Folketinget hvert år bevilget omkring 100 mio. kr. til naturgenopretning, skovrejsning og rekreative anlæg. Genopretning af vådområder og skovtilplantninger i Nordsalling kan forvente at få tilskud fra disse bevillinger. Beskrivelse af tilstanden i området i dag De mange gode jorder og det forholdsvis intensive landbrug på Salling har bevirket, at der er få skovarealer og naturområder på egnen. Der er således ringere adgang til rekreative områder her end mange andre steder i amtet. Tidligere tiders afvanding Op til midten af dette århundrede skete der en omfattende inddragelse af marginale jorde til intensiv landbrugsdrift. Enge blev drænet, vandløb rettet ud og søer og fjordarme blev tørlagte. Resultatet blev en øget landbrugsproduktion, men også et mindre varieret landskab og et fattigere dyre- og planteliv. Netop kvaliteterne ved natur og landskab er forhold, som med de sidste ti års vækst i byudvikling og turisme, bliver mere og mere efterspurgte og vigtige for en egns udvikling. Der har desuden vist sig en række utilsigtede bivirkninger ved landvindingerne. De tidligere vådområder mister efterhånden som mosejorden 'brænder sammen' en stor del af sin frugtbarhed, og de bliver mere og mere vanskelige og kostbare at vedligeholde. Desuden har de tørlagte arealer ringe evne til at opsuge næringssalte fra landbruget, hvilket medvirker til forureningen afvandløb, søer og fjorde. Der bliver bl. a. af disse årsager gennemført naturgenopretning mange steder i landet. Formålet er at øge områdernes rekreative og turistmæssige værdi, og samtidigt forbedre deres kvaliteter i natur - og miljømæssig henseende. I Nordsalling er der gennem tiden gennemført store reguleringsarbejder i form af tørlægning af søer og fjordarme, udretning af vandløb og dræning af enge. Mange af disse arealer vil sandsynligvis inden for en årrække miste deres landbrugsmæssige værdi på grund af sætninger. Virkninger for natur og miljø Der er to hovedformål med at retablere naturområder. Det ene er at genskabe en naturtilstand, der ligner den, der eksisterede før afvandingen begyndte. Det vil give bedre rekreative forhold for mennesker og et rigere plante- og dyreliv i søer og vandløb.

6 Det andet formål er at forbedre vandmiljøet først og fremmest i Limfjorden. Effekten vil først vise sig efter en årrække. Der vil gå en tid, før områderne finder en naturlig balance, da der i starten vil blive frigjort næringsstoffer fra den tidligere landbrugsjord. Derefter vil mængden af næringsstoffer, der udledes til vandløbene og Limfjorden mindskes og vandmiljøet blive bedre. Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning i området vil tilføre egnen nye biotoper, hvilket gør, at der vil ske indvandring af nye planter og dyr. I Salling er der kun begrænsede arealer ved Brokholm Sø, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 - hovedparten heraf er beliggende i Gåsemosen. Med gendannelsen af søen vil der blive skabt en række nye levesteder for planter og dyr. Søen vil give ynglemuligheder for flere fuglearter, som normalt er tilknyttet søer og enge, og den kystnære beliggenhed vil gøre søen til en attraktiv rastelokalitet for andearter og vadefugle. På arealerne ned mod søen vil der, hvis der etableres en pasende græsning, efter en årrække udvikles enge og overdrev med en artsrig flora og fauna. Brokholm Sø Vandløb Vandkvalitet Søens fremtidige vandkvalitet vil afhænge af tilførslen af næringssalte, specielt fosfor. Med den nuværende tilførsel af næringssalte, vil søen kunne udvikle sig i både positiv og negativ retning. I hvilken retning det går, vil afhænge af udviklingen i næringssalttilledning og i den biologiske struktur. Reduktion i fosfortilledning, udvikling af undervandsvegetation og ligevægt mellem bestanden af rovfisk og fredfisk kan være medvirkende til, at søen udvikler sig i positiv retning. Sker dette ikke, kan søen udvikle sig i negativ retning og blive en relativ næringsrig sø med dårlige livsbetingelser for planter og dyr. Vandkvaliteten i vandløbene er dårlig. Forureningsgraden i tilløbene og afløbet er Fo = n - IH (svagt til stærkt forurenet), og på flere stationer er observeret forureningsgrader på III og IV, hvilket indikerer en meget dårlig og uacceptabel vandkvalitet. Den dårlige vandkvalitet skyldes dels udledning af husspildevand, og dels dårlige fysiske forhold i vandløbene som følge af hårdhændet vedligeholdelse. Af hensyn til den fremtidige vandkvalitet i søen og i vandløbene er det vigtigt, at de to kommuner gør en indsats for at få reduceret næringssaltbelastningen fra den spredte bebyggelse og fra markerne. Belastningen fra de dyrkede arealer kan reduceres ved overholdelse af kravene til 2 m bræmmer langs vandløbene. Efter at søen er etableret, kan der opstå situationer i sommerperioden, hvor vandstanden i søen er meget lav. For at sikre, at der ikke sker en tørlægning af

7 den øverste del af Hinnerup Å, etableres en 65 m lang rørlægning fra afløbet af søen. Røret placeres 20 cm under det normale afløb fra søen. På denne måde sikres en vandføring i vandløbet på minimum 10 l/s. Den dårlige vandkvalitet og de dårlige fysiske forhold i vandløbene gør, at der kun findes få ørreder i vandløbene. De negative effekter, som etableringen af en sø kan have på vandløbsmiljøet i form af højere temperaturer og større transport af organisk stof i sommerperioden, forventes derfor kun at have ringe betydning for fisk og anden fauna. Udjævning afvandtransporten og tilbageholdelse af sand og lerpartikler vil have en positiv effekt på Hinnerup Å. Rekreation Naturgenopretning og skovrejsning vil øge områdets attraktion både med hensyn til tilflytning og turisme og kan således give Nordsalling et samlet løft. Formålet med at lade naturgenopretningsprojekter indgå i regionplanlægningen er, at der foretages en samlet vurdering af de mulige projekter. Det er vigtigt, at indsatsen bliver placeret dér, hvor den er til størst gavn. Det er også vigtigt, at de enkelte projekter tilrettelægges sådan, at de støtter hinanden og indgår i en samlet helhed. Landbruget Projektområdet ligger i et lavbundsområde (gammel søbund) omkranset af arealer, der i regionplanen er udpeget som primære landbrugsområder. Etableringen af søen og skovrejsning i området vil udtage arealer af landbrugsmæssig drift. Områder, der tidligere har været anvendt til agerdrift og græs, sættes under vand og afvandingsforholdene ændres på de lavest liggende arealer. Omvendt er landbrugsdriften i landvindingslag forbundet med store udgifter til udpumpning afvand og vedligeholdelse af diger og kanaler, ligesom der må forudses udgifter til ny dræning af området ved fortsat uændret drift. Jordfordelinger og konsekvensen heraf I forbindelse med naturgenopretningsprojektet er der gennemført en jordfordeling i 1996 og Før denne var ejendomsstrukturen præget af mindre jordbrug og enkelte mellemstore husdyrproducenter. Mange ejendomme var ejet af ældre landmænd. Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt en række ejendomme, som enten er indgået i selve naturgenopretningsprojektet, eller som er blevet solgt igen som led i jordfordelingen.

8 I jordfordelingen er indgået 127 ejendomme, 91 lodsejere og der er fordelt 507 ha mellem de implicerede lodsejere. Jordfordelingen har betydet, at en del mindre brug er blevet nedlagt, mens andre ejendomme har fået en bedre arrondering af deres landbrugsarealer. Der mangler p.t. forhandlinger om ca. 15 ha i Gåsemosen. Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt 146 ha til genopretning af søen, 113 ha til skovrejsning øst for Brokholm Sø og 26 ha i Gåsemosen. Selvom en del mindre landbrug er blevet nedlagt og arealer udtaget aflandbrugsmæssig drift, er der ingen grund til at tro, at det vil påvirke samfundsøkonomien i nævneværdig grad. Økonomi Søetableringen, skovrejsningen, jordfordelingen og naturgenopretningen sker for statslige midler gennem bevillinger på finansloven. De opkøbte områder er derfor statsejendom og administreres gennem Skov- og Naturstyrelsen v. Feldborg Statsskovdistrikt. Omkostningerne ved det samlede projekt forventes at løbe op i ca. 25 mill. kr.

9 Projektets baggrund. Skov- og Naturstyrelsen modtog i 1992 en opfordring fra Brokholm Sø landvindingslag om bistand til at belyse mulighederne for at genskabe den ca. 80 ha store Brokholm Sø nord for Breum i Salling. Indledende undersøgelser over mulighederne for skabelsen af en sø var allerede foretaget i rapporten "Retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark". III. Umiddelbart efter henvendelsen bestilte Skov- og Naturstyrelsen en supplerende rapport fra Hedeselskabet, der yderligere skulle belyse mulighederne for genskabelse af søen, herunder påvirkningerne på fugle- og dyreliv og forventningerne til vandkvaliteten. Denne rapport udkom i februar På baggrund af rapporten blev projektet forelagt Naturforvaltningsudvalget, der anbefalede projektet, men gjorde det til en betingelse, at en planlagt vindmøllepark umiddelbart op til projektområdet blev flyttet blev der fra lokalt hold foreslået en udvidelse af projektet, således at dette foruden søen kom til at indeholde et skovrejsningsområde øst for søområdet samt naturgenopretning af den tilstødende Gåsemose. En principskitse af det udvidede projektforslag er vist på kortet side 3. Det udvidede projektforslag blev i juni 1994 forelagt lodsejere og natur- og landboorganisationer i området, og efter anbefaling fra amt og kommune sammenskrev og indstillede Feldborg Statsskovdistrikt forslaget til Skov- og Naturstyrelsen i august Fortsatte forhandlinger om vindmølleparken resulterede i, at den mod en erstatning blev flyttet uden for interesseområdet, og der var herefter grønt lys fra naturforvaltningsudvalget for finansiering af projektet blev 7 ejendomme i området opkøbt som puljejord for en jordfordeling foretog Hedeselskabet yderligere undersøgelser af mulighederne for søanlægget, hvor bl. a. en række scenarier med forskellig vandstandshøjde i søen blev beskrevet i en supplerende rapport, 131. De forskellige scenarier blev efterfølgende forhandlet rned amt, kommune interesseorganisationer og lodsejere blev der ved hjælp af Strukturdirektoratet gennemført en jordfordelingssag i området, hvor i alt 91 lodsejere var involveret, og hvor følgende arealer blev opkøbt. Til Brokholm Sø: Til skovrejsning: I Gåsemosen: 146,2 ha 112,8 ha 25,8 ha. En efterfølgende mindre jordfordeling i og omkring Gåsemosen sigter på, at minimere ulemperne ved en vandstandshævning for de lodsejere, der fortsat øn-

10 sker at udnytte arealerne omkring mosen. Det forudses, at skovarealet over en årrække vil forøges, når ejendomme kommer til salg udarbejdede Viborg amt, Sallingsund og Sundsøre kommuner samt Skov- og Naturstyrelsen v. Feldborg Statsskovdistrikt en folder, hvor Brokholm projektet blev sat ind i en samlet planlægning for naturgenopretningen i Nordsalling. Folderen er anvendt som et debatoplæg i relation til forventede ændringer i region- og kommuneplaner. Beskrivelse af projekterne Generelt Projektet størrelse og etableringen af søen og skoven samt forbedringer af mosen, tilfører området store naturmæssige og rekreative kvaliteter. Biotopernes forskellighed betinger udvikling af mangeartede dyre- og plantesamfund, der vil øge biodiversiteten i Sallingområdet i væsentlig grad. Økologiske forbindelseslinier biotoperne imellem og til Skive Fjord og Hinnerup Ådal vil desuden øge spredningsmulighederne for organismerne betydeligt. Projektet vil i det skovfattige Salling desuden øge områdets rekreative muligheder både for lokalbefolkningen og turisterne. Den nye sø I Hedeselskabets rapport fra juli 1996 er der beskrevet 6 scenarier med et vandspejl i henholdsvis kote 4,50 m, 4,75 m, 5,00 m og 5,50 m DNN. For to af scenarierne er der to forslag til vandløbenes forløb. Efter drøftelser med lodsejere, relevante myndigheder og interesseorganisationer valgte Skov- og Naturstyrelsen scenarie 4 (vandstand i kote 5,00 DNN). Dette scenarie indebærer, at søen etableres med et sommervandspejl i kote 5,00 m DNN. Søens udstrækning og dybdeforhold ved dette valg er vist på kortet side 10. Vandfladens udstrækning ved middelvandstand bliver 83,4 ha, gennemsnits- og maksimal vanddybde ved sommermiddel bliver henholdsvis cm og 185 cm. Areal med en vanddybde på >1,5 m bliver 15,8 ha og med vanddybder på l - 1,5 m i alt 22,9 ha. Vandets gennemsnitlige opholdstid om sommeren bliver 51 døgn. De våde enge kommer til at udgøre 51,9 ha og tørre enge 14 ha. Alle vandløb ledes gennem søen ved etablering af strømløb til søen fra de respektive udløb i landkanalen. Brokholm kanal og diget langs kanalen sløjfes, og afløbet fra søen til Hinnerup Å udformes som et slynget vandløb.

11 J /'' Sianaturfodéartna VarxMytxtø >1fiOom VancldybdaitB-iSOcm V&mMjtodo cm j VaxIdyMeØ-SOom.! p- Omdrttl l T-f!. "'"l»es/. BROKHOLM SØ Karte. '^f : : '.'.' v ': 3osnarle4 Sag ur. 242,90043 Dybdeforhold i Brokholm Sø med et sommervandspejl i kote 5,00 m DNN samt vandløbenes forløb. Desuden er vist udstrækningen af våde og tørre enge efter retablering af søen. 10

12 Den således etablerede sø skulle med sin variation af relativt dybt vand og mere fladgrundede partier, rørbevoksninger og såvel våde som tørre enge give livsbetingelser for et rigt fugle- og dyreliv, et varieret insektliv og en artsrig fiskebestand. Der vil blive etableret p-plads, udsigtstårn og stiforløb langs dele af søen, så publikum vil få adgangsmuligheder, samtidig med at andre dele af området vil blive friholdt for offentlig adgang. Det planlægges, at der på længere sigt kan etableres udstillings- og formidlingscenter på Brokholm Søgård. Desuden vil der blive gennemført arkæologiske undersøgelser af Brokholm Borgbanke. Skovområdet. Det nye skovområde er placeret syd, øst og nord for Gåsemosen. Terrænet er domineret af morænebakker med skråninger ned mod mosen. Jordbunden er varierede formationer af sand, lerblandet sand og sandblandet ler. Der er på de lavere områder partier med vandstuvning og grundvandsnære arealer. Landskabeligt er området attraktivt med store variationer og specielt mod nord og øst er der gode udsigtsforhold over tilgrænsende landskabsformer og fjorden. Skoven vil blive anlagt så udsigter bevares og karakteristiske landskabsformer fremhæves. Den detaljerede skovplanlægning er endnu ikke færdiggjort, men målsætningen vil være at frembringe en skov tilpasset de stedlige jordbunds- og naturforhold og med en stor variation af såvel træarter som bevoksningstyper. Forslag til beplantningsplan er vist på kortet side 12. De naturgivne forhold vil blive udnyttet til at skabe småbiotoper i form af mindre vandhuller, holme af mere usædvanlige buske- og træarter, enge og mindre sletter, samt skovbryn af blomster og bærbærende buske. Et større rørlagt vandløb vil blive frilagt. Der vil endvidere blive etableret vandre- og ridestier, en primitiv lejrplads, samt p-plads. Gåsemosen. Ved jordfordelingen blev en del arealer i Gåsemosen opkøbt af Statsskovdistriktet. Det er ikke målsætningen at opkøbe resten af mosearealet men at medvirke til at foretage en naturgenopretning af dele eller hele mosearealet. Dette 11

13 Forslag til beplantningsplan for skovrejsningsområdet øst og sydøst for Gåsemosen. Koderne for anvendelsen er: EG = eg, BØG = bøg, ASK = ask, GRÆ = græs, ALØ = andet løv (som regel buske), SKF = skovfyr, DGR = douglasgran, SLE - slette, ÆGR = ædelgran, RGR = rødgran, REL = rødel, GRÅ = grandis, KIR = kirsebær, THU = thuja, LIN = lind. er i øjeblikket under stærk tilgroning, og en frilæggelse af dele af pilekrattet med efterfølgende pleje i form afgræsning vil forbedre biotopen betydeligt. Et samarbejde mellem amt, kommune, statsskovdistrikt og de private lodsejere vil forhåbentlig kunne optimere et sådant resultat. Beskrivelse af projekternes miljømæssige konsekvenser Vandkvaliteten i den nye sø Den fremtidige vandkvalitet i Brokholm Sø vil afhænge af mængden af tilførte næringssalte, specielt fosfor, til søen. Søens udvikling Erfaringer fra andre genskabte søer viser, at den nye sø i årene efter dannelsen vil gennemgå en række forandringer, inden den når ligevægts situationen, /4/. Disse forandringer er betinget af den omsætning af organisk materiale, der sættes i gang, når et område sættes under vand, samt af den succession de forskellige udviklingstrin gennemgår. 12

14 Fosfor Varigheden af disse udviklingstrin vil variere fra sø til sø, afhængig af bl. a. søens placering i forhold til andre vandsystemer, søens størrelse og dybdeforhold, den tilførte næringsstofmængde, vandgennemstrømningen i søen og jordbundsforholdene i det område, hvor søen dannes. Resultater af undersøgelser udført i 96 og 97 viser, at Brokholm Sø vil få tilført vand med et fosforindhold på ug P/1 i sommerperioden. Såfremt søen også fremover tilføres vand med denne koncentration vil sigtdybden i søen blive ca. l meter (figur 1). Af figuren ses, at Brokholm Sø vil ligge lige omkring krængningspunktet, hvilket vil sige, at bare en mindre forbedring/forværring af vandkvaliteten i tilløbene til søen vil øge/nedsætte sigtdybden markant. En sammenligning af resultaterne af kvælstof- og fosforindholdet i vandløbene med resultaterne fra det nationale overvågningsprogram /5/, viser at næringssaltkoncentrationerne ligger højt for begge variable. Øx O n O* 7 7~ 7-, /^ 7 Vegetation Figur 1. Sigtdybden i relation til fosforindholdet i en række ferskvandssøer. Regressionskurven er baseret på resultater af det nationale overvågningsprogram for søer. Den relativt lave vanddybde gør, at søen vil kunne få høj botanisk værdi med mulighed for indvandring af en række undervandsplanter. I Spøttrup sø, som blev etableret i 1992, findes der således i dag en veludviklet undervand svegetation, som dækker hovedparten af søbunden. Udviklingen af en undervandsvegetation har stor betydning for den fremtidige vandkvalitet i søen. Vegetationen virker som skjulested for dafnier og vandlopper, hvilket gør, at de ikke er så udsatte for at blive spist af fisk. Dermed bliver der flere af dem, og de får større mulighed for at regulere mængden af planteplankton i søen. Undervandsvegetationen er også med til at fremme en bedre 13

15 Fisk balance mellem rovfisk (aborre og gedde) og byttefisk (skalle, brasen, hork m.v.). I søer, hvor store dele af bunden er dækket af vegetation medvirker denne også til, at der ikke hvirvles så meget bundmateriale op under kraftig vind. Dette gør, at der ikke frigives så mange næringssalte fra bunden, og at vandet ikke bliver uklar. Ud over mulighed for genindvandring afvandlevende dyr, vil søområdet kunne blive et vigtigt fristed for egnens øvrige vilde fauna. Desuden kan den blive af stor betydning for fisk. Udviklingen i søens fiskebestand vil afhænge af indvandring og kolonisering fra Gåsemosen og fra Hinnerup Å samt de 4 tilløb. Indvandringen til søen vil være beskeden i forhold til søens bærekapacitet, og udviklingen af en stabil fiskebestand vil derfor primært være afhængig af formeringen i søen internt, og bliver dermed et spørgsmål om generationer. På baggrund af det forventede fosforniveau i søen, må det forventes, at søen vil blive domineret af karpefisk, især afskalle og brasen og med gedden som dominerende rovfisk 161. Erfaringer fra andre søer viser, at hundestejler og skalle hurtigt dominerer bestanden, hvilket kan modvirkes ved udsætning af rovfiskeyngel. Målsætning Vandkvaliteten i Hinnerup Å I Regionplanen for Viborg Amt III, har alle vandløb i området en basismålsætning (B). Dette betyder, at vandløbene skal være velegnede som levested for planter og dyr. Den øverste ca. 6 km lange strækning af Hinnerup Å er målsat som laksefiskevand (82). Den nederste knap 6 km lange strækning er målsat karpefiskevand (63). Rusted Møllebæk og Launskær Å opstrøms Brokholm Sø er målsat som gyde- og opvækstområde for ørred (Bi). Fiskevandsmålsætningen for de øvrige åbne offentlige vandløbsstrækninger (Launskær Å n.s., Ravkær Bæk, Brokholm Kanal og Gåsemose med tilløbet "Svanegård") i området er karpefiskevand (63). Forurenings- Kravene til forureningsgraden er i de BI og 62 målsatte vandløb Fo = II eller grad bedre, mens den i 63 målsatte vandløb skal være Fo n -IH eller bedre blev forureningstilstanden bedømt i vandløbene i Sallingsund Kommune /8/ og i 1997 er det gennemført i Sundsøre Kommune /9/. Resultaterne af de to undersøgelser er vist på kortet side 15. Undersøgelserne har vist, at de vandløb, der er omfattet af projektet har en artsfattig smådyrsfauna domineret af forholdsvis forureningstolerante arter og forureningsgrader der varierer mellem forureningsgrad II-III og IV. Forureningsgrader på III eller derover er uacceptabelt. Den dårlige vandkvalitet skyldes mange steder, at der sker udledning af husspildevand o.l. fra landbrugsejendomme og anden spredt bebyggelse. Samtidig er den fysiske vandløbskvalitet også dårlig på mange strækninger, hvilket også er med til at forringe levevilkårene for faunaen. 14

16 Etablering af søen vil ikke påvirke vandkvaliteten i de vandløb, der ligger opstrøms søen. Derimod vil vandkvaliteten på den øverste del af Hinnerup Å dog kunne præges af øget tilførsel af organiske stof fra søen. Dette vil give gode livsbetingelser for filtrerende dyr som muslinger og netspindende vårfluelarver. Vandføring i Hinnerup Å Der etableres en ny vandløbsstrækning mellem afløbet fra Brokholm Sø og Hinnerup Å. Vandløbet udformes som et afløbsstryg med dobbeltprofil. Efter etableringen af Brokholm Sø kan der i sommerperioder opstå situationer, hvor vandspejlet i Brokholm Sø står så lavt, at der ikke løber vand ud af Brokholm Sø. Sker dette vil der ske en tørlægning af Hinnerup Å på en strækning fra Dansk Vandløbsfaunaindeks og tilsvarende forureningsgrad Vandløbsmålsætni nger Bl * B3 Q =IV O =111 =11 B2 Ingen = - V = Kan ikke bedømmes Kort over forureningstilstanden i tilløb til Brokholm Sø og afløbet. Forureningsgrad: I - Praktisk taget uforurenet, n - Svagt forurenet, III - Stærkt forurenet og IV - Overordentlig stærkt forurenet. Vandløbsmålsætninger: B]: Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk, B 2 : Laksefiskevand og B 3 : Karpefiskevand. 15

17 Temperatur Organisk Stof ph Fisk Brokholm Sø og ned til det næste tilløb til Hinnerup Å. Situationen kan opstå under lange og tørre sommerperioder, hvor den totale vandmængde fra alle tilløbene til Brokholm Sø er mindre end fordampningen fra søen. Med en ekstrem sommer som f.eks. i 1996 ville der ikke have løbet vand ud af Brokholm Sø i ca. 2 måneder. For at sikre, at der ikke sker en tørlægning af åen, etableres en ca. 65 m lang rørledning fra afløbet af søen. Afløbet fra dette rør placeres 20 cm under det normale afløb. Dermed sikres en vandføring på minimum 10 l/s. Rent praktisk sikres vandføringen i Hinnerup Å ved manuelt at aftage og isætte en prop i indløbet af røret ved søvandspejl under og over kote 4,79 m DNN. Til styring af røret opsættes en l-meter skala ved rørindløbet. De afstrømningsmæssige ændringer ventes ikke at få en negativ effekt på plante- og dyrelivet i Hinnerup Å. Søen vil fimgere som et forsinkelsesbassin og stabilisere vandføringen til gavn for plante- og dyrelivet og med mindre erosion og sandvandring til følge. Vandtemperaturen i søen vil være højere end temperaturen i vandløbet. Temperaturen vil dog næppe stige så meget, at vandløbets flora og fauna ændres væsentligt. Specielt fisk er sårbare overfor for høje temperaturer. Som nævnt ovenfor må det dog forventes, at smådyrsfaunaen på den øverste strækning vil ændres som følge af et øget indhold af organisk stof især i form af alger i sommerperioden. Algemængden i søen afhænger af næringssaltindholdet i søen. ph skal af hensyn til fiskenes trivsel ligge i intervallet mellem 6,0 og 9,0. ph kan stige til værdier over 9,0 i søer med en stor primærproduktion. Det forventes ikke, at ph-værdierne når over 9 i Brokholm Sø, da alkaliniteten formodes at blive forholdsvis høj. I forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner for Salling og Mors /10/ har Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (IFF) udført elektrofiskeri i Hinnerup Å og Rusted Møllebæk. De øvrige vandløb er ikke undersøgt. Der blev fundet en lille bestand af ørreder i Rusted Møllebæk og øverst i Hinnerup Å. Bestanden i Rusted Møllebæk menes at være en lille rest fra en tidligere udsætning. Kun en mindre strækning af Hinnerup Å vurderes til at være egnet til udsætning af ørreder. Det drejer sig om strækningen fra Hinnerup Bro og til Hestbæk Bro. Undersøgelser udført af Bioconsult i slutningen af 1997 for Viborg amt viste, at der foregik gydning på en strækning nedstrøms Hinnerup Bro. Undersøgelse af æggene viste dog, at de var døde. Etablering af søen forventes derfor ikke i nævneværdig grad at påvirke den i forvejen ringe forekomst af ørreder i vandløbene. De effekter, som etableringen af en sø kan have på vandløbsmiljøet i form af højere temperaturer og større transport af organisk stof i sommerperioden, forventes derfor kun at have ringe betydning. Til gengæld vil en udjævning afvandtransporten samt det, at der vil ske en tilbageholdelse af sand og lerpartikler i søen, have en positiv effekt på Hinnerup Å. 16

18 Betydningen for Limfjorden. Et af formålene med etableringen af søen er at forbedre miljøet i Limfjorden. Etableringen af søen har betydning for stoftilførslen til Limfjorden. Målinger af stoftransporten i Hinnerup Å i 1997 umiddelbart efter udløbet af den kommende sø viste en kvælstof transport på 47 tons og en fosfor transport på ca. 700 kg. Kontrol afmålinger af fosfor tranporten i mindre vandløb i forbindelse med det landsdækkende overvågningsprogram har vist, at der kan ske en underestimering af fosfortransporten med op til 30 %. For Hinnerup Å's vedkommende betyder det, at den reelle stoftransport af fosfor i dag ligger i intervallet mellem 700 og 900 kg fosfor pr. år. For kvælstofs vedkommende vurderes stofomsætningen udfra en model for kvælstoftab i søer udviklet af DMU II II. Beregninger udført på baggrund af modellen viser, at søen vil tilbageholde mellem 9 og 22,6 tons kvælstof med en median værdi på 12,7 tons kvælstof. Får søen en veludviklet undervandsvegetation viser resultater fra andre søer, at der opnås en højere kvælstoftilbageholdelse end modellen forudsiger, ligesom ændringer i fiskebestanden kan påvirke kvælstoftabet fra søerne. Fosfortilbageholdelsen vil på baggrund af Vollenweiders empiriske model ligge på omkring 25 % af fosfortilførslen. Det vil betyde at søen vil tilbageholde mellem 175 og 225 kg fosfor. Under forudsætning af, at der udvikles en undervandsvegetation i søen vil tilbageholdelsen blive højere. Betydningen for grundvandet En hævning af grundvandsstanden i Brokholm Sø med 2,0-2,5 m forventes ikke at medføre særlige ændringer i grundvandsstrømningen, men små ændringer kan dog forekomme. I Hinnerup Ådal nærmest åen nedstrøms projektområdet, forventes grundvandets strømningsretning, såvel før som efter retablering af Brokholm Sø, at være orienteret næsten vinkelret på åen. Dette gælder specielt også for det område, som omfattes af de fremsatte lokalplanforslag til en vindmøllepark. Beskrivelse af projekternes konsekvenser for flora og fauna Gendannelsen af Brokholm Sø vil få stor betydning for naturen i området. I dag er området fattigt på søer og dermed på planter og dyr knyttet til biotoper i og omkring disse. På kortet side 18 er vist udstrækning og beliggenhed af registreret 3- natur i området. Det fremgår, at der kun resterer ca. 4 ha. overdrev, ca. 6 ha sø, ca. 60 ha eng og ca. 45 ha. mose, hovedparten af sø- og mosearealet ligger i Gåsemosen. I sommeren 1998 analyseres naturindholdet nærmere i området som baggrund for en beskrivelse af især de ændringer, der vil ske ved etablering af søen. Der er store for- 17

19 ventninger til ikke alene den natur, der vil trives i søen, men også til den, der vil udvikles på arealerne omkring søen. Kort over registrerede 3 områder indenfor projektområdet. T dag er antallet af arter af planter og dyr på engene og i moserne i det gamle søleje ret få. Iøjnefaldende er dog f.eks. den gode bestand af råvildt, der meget ofte ses græssende her. Også fugle som vibe og musvåge er almindelige. På træk ses den sjældne blå kærhøg. Retableringen af den næsten 100 ha. store Brokholm Sø med omgivende enge vil genskabe en biotop for en lang række fugle.

20 Der vil blive ynglemuligheder for flere fuglearter knyttet til søer i almindelighed: rørhøg, blishøne, knopsvane, grågås, gråand, flere lappedykkerarter, rørskovsfugle o.a.. Den kystnære beliggenhed vil gøre søen til en attraktiv rastelokalitet for adskillige andearter: krikand, gråand, pibeand, spidsand, troldand, hvinand, toppet skallesluger og forskellige arter af vadefugle, gæs, måger og skarv. Hvor stor bestanden af svømmeænder, blishøns og knopsvane vil blive, afhænger meget af, om der udvikles en bundvegetation af tusindblad, vandaks, vandranunkel, vandpileurt og kransnålalger. Dette kan imidlertid ske forbløffende hurtigt. Ved den genskabte Spøttrup Sø skete således en eksplosiv udvikling af disse planter i løbet af et par år. En stor del af de eksisterende eng- og sumpområder i det gamle søleje vil blive vanddækkede ved retablering af Brokholm Sø. Imidlertid vil markerne langs bredden blive udsat for tidligere tiders vandpåvirkning. Dette vil betyde, at disse gradvist vil udvikles til enge i naturmæssig forstand. En forudsætning herfor er dog, at der etableres en passende græsning. Græsningen er nødvendig for at forhindre, at træer som især birk og pil vil brede sig omkring hele søen og danne sammenhængende krat. Etableres en passende græsning, vil der efter en årrække udvikles enge og overdrev med en artsrig flora og fauna. Faunaen af lavere dyr vil bestå af guldsmede, sommerfugle, biller, edderkopper, fluer og myg. For fuglenes vedkommende vil der blive ynglemuligheder for dobbeltbekkasin, rødben, sanglærke, gul vipstjert og engpiber. Tårnfalk, rørhøg, musvåge og kærhøg vil fouragere på engenes mus og mosegrise. Nye rekreative, kulturhistoriske og landskabelige værdier. Et af formålene med projekt Brokholm Sø og Skov er at tilføre Salling nye rekreative og landskabelige værdier. Salling er et meget intensivt landbrugsmæssigt opdyrket område og dermed fattig på skove og søer. Etablering af et sådant område på flere hundrede hektar vil således tilføre hele Salling et værdifuldt nyt rekreativt område til gavn for både lokalbefolkning som turisterhvervet. Sammen med den i 1994 etablerede Spøttrup Sø vil Brokholm Sø have tilført Sallinglandskabet to nye større markante landskabselementer. De kulturhistoriske perspektiver er ligeledes tilgodeset, idet begge søområder er en genskabelse af historiske landskabselementer, som af landøkonomiske årsager blev tørlagt og opdyrket i nyere tid. Den sagnomspundne Brokholm Søbanke vil i forbindelse med Brokholmprojektet blive udgravet, og såfremt der viser sig at være bevaringsværdige rester tilbage, vil disse evt. blive synliggjort og gjort tilgængelige for publikum. Detailplanlægningen for stianlæggene og de rekreative faciliteter er endnu ikke afsluttet, men som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, vil der blive adgang for of- 19

21 fentligheden både til søbredden og skovområdet. Dele af søbredden vil dog være lukket af hensyn til fugle- og dyrelivet, ligesom fiskeri og sejlads på søen ikke vil blive tilladt af samme grund. Projektets konsekvenser for landbruget Ejendomsstruktur Ejendomsstrukturen var før jordfordelingen præget af mindre jordbrug og enkelte mellemstore husdyrproducenter. Oplandet til Brokholm Sø er domineret af svineproduktion, men dyreholdet er beskedent, idet der som gennemsnit er registeret 0,5 DE pr. ha. (se også tabel l.) Hele projektområdet ligger i et lavbundsområde (gammel søbund) omkranset af arealer, der i regionplan karakteriseres som "Primært jordbrugsområde". I selve projektområdet var der før jordfordelingen registreret 42 ejendomme på grundlag af ejendomsattester fra Sundsøre kommune. Der var et stort antal små parceller og små ejendomme. Enkelte bedrifter havde hele eller det meste af deres jordtilliggende indenfor projektområdets afgrænsning. Ejendomme landbrag Brugstyper: Svin Kvæg Bl. brag Uden dyrehold Samlet antal dyreenheder Antal DE pr. ha. opland Delopland 1 Launskær Å i alt 438 ha antal brag /DE Delopland 2 Brokholm kanal i alt 346 ha antal brag /DE * 73 Delopland 3 Gåsemose i alt 450 ha Antal brag /DE Areal i alt 1234 ha i alt 0,4 0,9 0,3 Tabel 1. Husdyrbrug (kikle: Hedeselskabet rapport Brokholm Sø februar 1993) * ponyer på græs Etableringen af søen og skoven vil udtage arealer fra landbrugsmæssig drift. Omvendt er landbrugsdriften i landvindingslag forbundet med store udgifter til udpumpning afvand og vedligeholdelse af diger og kanaler, ligesom en fornyelse af dræningen måtte forudses ved fortsat uændret drift. Placeringen af skoven er sket i et område med sine steder problematiske jordbundsforhold og en ejendomsstruktur, der bestod af mindre ikke levedygtige landbrug og med en aldersfordeling med mange ældre landmænd. Gennem jordfordelingssagen er ,5 20

22 Jordfordeling Konsekvenser af jordfordeling der sket en hensigtsmæssig omfordeling af jordene, samtidig med at driftsmæssigt bæredygtige ejendomme i randområdet er arronderet og i visse tilfælde har fået tilført ekstra j ord. Selvom en række mindre landbrug er blevet nedlagt, er den samfundsøkonomiske påvirkning ikke markant. De tidligere ejere har fået økonomisk kompensation, og de har, i det omfang det er ønsket, kunnet forblive på deres restejendomme. Der er ikke nedlagt boliger i forbindelse med projektgennemførelsen, men gennem etablering af naturarealerne er disse blevet attraktivt beliggende og den lokale befolkningsstruktur stabiliseret. Der er samtidig tilført området naturmæssige værdier i form af øget variation og nye muligheder for naturpleje på græsningsarealer. Naturgenopretningsprojektet har affødt en jordfordeling i området. Skov- og Naturstyrelsen har efter, at Strukturdirektoratet havde gennemført en forundersøgelse af lodsejerholdene i området i sommeren 1995, opkøbt en række landbrugsejendomme, som enten er indgået i selve naturgenopretningsprojektet, eller som er solgt igen som et led i jordfordelingen. Jordfordelingen er gennemført i løbet af 1996 og 1997 med skæringsdato 1. april I den Østlige del af Gåsemosen forventes der gennemført en mindre jordfordeling med skæringsdato ultimo Ved jordfordelingen er et areal svarende til den omtrentlige kommende udstrækning af Brokholm Sø opkøbt af staten (Skov- og Naturstyrelsen). Der er desuden nedlagt et mindre antal ejendomme, hvoraf de fleste var mindre brug på 2 til 10 ha. Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt ca. 146 ha til genopretning af søen, ca. 26 ha i Gåsemosen og ca. 113 ha til skovrejsning øst for Brokholm Sø. I selve jordfordelingen er indgået 127 ejendomme og 91 lodsejere, og 507 ha er omlagt. Jordfordelingen har betydet en bedre arrondering af landbrugsejendommene i oplandet til projektområdet, samtidig er de egentlige jordbrug blevet tilgodeset med jord. Ved genopretning af Brokholm Sø vil dyrkningsforholdene i området påvirkes indenfor den givne projektgrænse. Områder, der tidligere anvendtes til agerdrift og græs, sættes under vand og udgår dermed af jordbrugsdrift. Arealerne i oplandet til Brokholm Sø påvirkes ved, at dræn afskæres og ved at mulighederne for dræning ændres. Det kan betyde, at arealerne står under vand i længere tid af året hhv., at arealer bliver vandlidende og dermed ikke egnede til afgræsning. Økonomi Søetableringen, skovrejsningen, jordfordelingen og naturgenopretningen sker for statslige midler gennem bevillinger på finansloven. De opkøbte områder er derfor 21

23 statsejendom og administreres gennem Skov- og Naturstyrelsen v. Feldborg Statsskovdistrikt. Omkostningerne ved det samlede projekt forventes at løbe op i ca. 25 mill. kr. Sammenhænge med andre mulige naturg en op retning s projekter i Salling Retablering af Brokholm sø og skovrejsning omkring Gåsemosen skal ses i sammenhæng med andre mulige naturgenopretnings- og skovrejsningsprojekter i Nordsalling. I december 1995 blev der udarbejdet et debatoplæg om naturgenopretning i Nordsalling, og der blev afholdt et offentligt møde. Oplægget blev udarbejdet i samarbejde med Sundsøre og Sallingsund kommune og Skov- og Naturstyrelsen ved Feldborg Statsskovdistrikt. Folderen kan fås ved henvendelse til Viborg Amt. I debatoplægget indgår udover projektet ved Brokholm Sø følgende forslag: 1. Gendannelse af Åsted Fjord og jordfordeling langs Hinnerup Å. Ved jordfordelingen forbedres mulighederne for pleje af landskabet med græssende kvæg. 2. Gendannelse af Grynderup Sø og tilbageførsel af Nautrup Glynge Bæk til et mere naturligt forløb. Desuden kan der gennemføres skovrejsning omkring Glyngøre. 3. Gendannelse af Harre Nor som en fjordarm eller som en ferskvandssø. Forbedring af tilstanden i Harre Å. Ved en samlet planlægning for naturgenopretning i Nordsalling kan der skabes et værdifuldt sammenhængende naturområde, hvor der skabes forbindelse mellem Brokholm Sø via Hinnerup Ådal og Limfjorden i nord, og via en genopretning ved Grynderup sø og Nautrup Glynge Bæk i vest - med Harre Vig i syd. Perspektiverne heraf fremgår afkortet på side

24 Kort over mulige naturgenopretningsprojekter i Nordsalling samt forslag til rekreative stiforbindelser (vist med gul farve).

25 Alternativer. O- alternativ Realiseres naturgenopretningsprojektet ikke (O - alternativet) vil de føromtalte konsekvenser for området ikke optræde. Det må dog forventes, at den landbrugsmæssige drift af en del arealer indefor pumpelagets område må opgives indenfor en årrække på grund af sætninger. En fortsat udnyttelse af området til landbrugsdrift vil kræve store investeringer. Dræn skal fornyes, afvandingskanaler uddybes og udgiften til bortpumpning af vandet vil blive væsentlig større. Det er et spørgsmål, om disse omkostninger står mål med gevinsten ved en fortsat landbrugsmæssig udnyttelse. Alternative vandstande og forløb af vandløb Der har også været overvejet alternative vandstandshøjder i den nye sø og forløb af vandløbene. En væsentlig årsag til, at der er blevet valgt en vandstand i kote 5,0 m DNN er, at det har været et stort ønsket fra lodsejer side, at der blev skabt så stor en søoverflade som muligt. Ved valg af en lavere vandstand i søen ville risikoen for tilgroning værre større. I søer med ringe vanddybde er der risiko for, at store dele kommer til at domineres af bl. a. tagrør og vandpileurt. En massiv udvikling af tagrør ud til vanddybder på op til cm kan være medvirkende til, at undervandsvegetationen ikke kan etablere sig i disse søer. Ved lave vanddybder vil mulighederne for en varieret fiskebestand være reduceret, idet det for en del fisk er nødvendigt med større vanddybder. Der har også været opstillet scenarier med lavere vandstand, hvor nogle afvandløbene føres uden om søen, og hvor diger bliver bevaret. Dette ville føre til en øget opholdstid for vandet og samtidig føre til en lavere næringssalttilbageholdelse. Bevarelse af de kulturtekniske anlæg vil desuden ikke være i overensstemmelse med projektets formål, der er naturgenopretning. Ved valg afvandstand i kote 5,0 m DNN sker der en påvirkning afvandspejlet i Gåsemosen. Dette har gjort det nødvendigt at gennemføre en mindre jordfordeling i og omkring mosen. 24

26 Referencer. III Retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, Samlerapport nr. VII. Appendix 17, Skov og Naturstyrelsen Brokholm Sø. Forundersøgelse og beskrivelse af konsekvenser ved en retablering af søen. Februar Hedeselskabet. /3/ Brokholm Sø. Opstilling af scenarier til belysning af optimale muligheder for retablering af Brokholm Sø. Juli Hedeselskabet. /4/ Retablerede søer "Udvikling og Overvågning". Faglig rapport fra DMU, nr. 25 udgivet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. 151 Ferske vandområder. Vandløb og kilder. Faglig rapport fra DMU, nr. 177, /6/ Ferske vandområder. Søer. Faglig rapport fra DMU, nr Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, December III Regionplan for Viborg Amt, udgivet af Viborg Amtsråd, april /8/ Miljøtilstanden i vandløbene i Sallingsund Kommune. Rapport nr. 118 i Miljøserien. Viborg Amt. Oktober Miljøtilstanden i vandløbene i Sundsøre Kommune. Viborg Amt. Under udarbejdelse. /10/ Udsætningsplan for Salling, Mors, Thyholm og tilløb til Sydvestlige del af Limfjorden. Rapport Nr. 11,1993. Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje. l II l Windolf., J., Jeppesen E. og Jensen, J.P.(1995) Model for kvælstoftab i søer. Vand og jord nr. 5,