Referat af møde i Uddannelsesrådet

Transkript

1 Syddansk Universitet Det Humanistiske Fakultet Campusvej Odense M Referat af møde i Uddannelsesrådet Dato 19. juni 2017 Ref. MM Sagsnr.: 17/867 Dato og tidspunkt: 11. maj :30 14:30 Sted: Deltagere: Afbud fra: U155 Lars Grassmé Binderup, Jens Jørgen Hansen, Marianne Ankjær, Uwe Kjær Nissen, Ella Mølgaard, Henning Pryds, Flemming Smedegaard, Bjarne le Fevre Jacobsen, Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Finn Wiedemann, Kirstine Sinclair, Mette Lund Kristensen, Catherine (Rineke) E. Brouwer, Claus Schatz-Jakobsen, Erik Granly Jensen, Alexandra Holsting, Emil Bügel Fisker Madsen (stud.), Katrine Sofia Lind (stud.) Thomas Ærvold Bjerre, Jesper Majbom Madsen, Rune Mastrup Lauridsen, Rasmus Thorning Hansen, Mads Nygaard Folkmann, Tim Jensen, Astrid Jensen, Anne Bjerre, Bodil Stilling Blichfeldt, Christian Høgel, Herdis Toft, Jacob Buur, Jane Vinther, Janne J. Liburd, Lars Frode Frederiksen, Margrethe Hansen Møller, Peter Hobel, Søren Wind Eskildsen, Thijs J. Maarleveld, Torben Spanget Christensen, Trine Brun Petersen, Sharon Millar, Lotte Bloch Fra administrationen: Lone Granhøj, Ingelise Nielsen, Lone L. Petersen, Helle Hildebrand, Mette Marburger Simon Møberg Torp deltog under pkt. 1 og 2 Lars Grassmé Binderup indledte med at byde velkommen, også til Dekan Simon Møberg Torp der deltog i forbindelse med drøftelsen omkring egendimensioneringen. Ad 1) Egendimensioneringen Simon Møberg Torp redegjorde for det overordnede politiske rationale som danner baggrunden for dimensionering. Han mindede om, at der tidligere har været et politisk ønske om øget optag på universiteterne. Dette øgede optag Side 1

2 har resulteret i flere dimittender end arbejdsmarkedet havde behov for. Derfor har politikerne gennemført dimensioneringen, men de signalerer desuden, at der fortsat vil være stærkt fokus på dimittendernes beskæftigelse i de kommende år. Simon Møberg Torp understregede, at universitetet viser ansvarlighed ved at dimensionere, og at egendimensioneringen signalerer, at SDU tager fat om problemerne med dimittendledighed selv og ikke behøver statslig indblanding. Simon Møberg Torp oplyste, at der i denne forbindelse er blevet set på konkrete ledighedstal for hver enkelt uddannelse, og at tiltaget derfor gerne skal medvirke til, at vi undgår at blive ramt af endnu en dimensionering. Der er dog endnu ikke kommet fuldt tilsagn fra ministeren eller departementschefen om, at de, nok skulle tage højde for, hvad SDU selv havde sat i værk. Simon Møberg Torp understregede, at det primært er de uudnyttede pladser der skæres væk eller pladser, hvor studerende har stor tendens til at falde fra, og Lars Grassmé Binderup oplyste, at vi måske taler om, at der reelt kommer en nedgang på 100 pladser i alt. Erik Granly Jensen oplyste, at hans studie lige pt. sender ekstraordinært mange kandidater ud, og derfor må forventes at få et højt ledighedstal i de kommende år. Lars Grassmé Binderup bemærkede, at det naturligt vil tage tid, inden man ser resultater af tiltagene, og at indførslen af CMS-forløbet etc. netop er indført for at klæde de studerende bedre på til arbejdsmarkedet, hvilket vil have en hurtigere effekt på ledighedstallene end dimensioneringstiltagene. Simon Møberg Torp svarede på spørgsmål fra Ella Mølgaard, at der holdes fast i det aftalte for så vidt angår antal pladser i Sønderborg og Flensborg. Ad 2) Opfølgning på Uddannelsesberetningsrunden 2016 (Nøgletal) Lars Grassmé Binderup indledte punktet med at erindre om, at der i forbindelse med fakultetets uddannelsesberetninger er et særligt fokus på nøgletal. Lars Grassmé Binderup præciserede, at der ses særligt på uddannelser, hvor der findes mange røde lamper (3 eller flere), og hvor de røde lamper gentager sig. Disse kommer på en liste, der sendes til Direktionen og kan efter dennes beslutning lede til tilsyn og andre sanktioner, der udføres som beskæring eller lukning af optag. Lars Grassmé Binderup informerede om, at det hvad angår mulig lukning af optag i denne runde drejer sig om to kandidatuddannelser; Filosofi og Kultur og Formidling. Baggrunden for mange af de røde nøgletal er, at det er tallene fra 2015 der bruges som baggrund for udregningen, og at de tiltag der er sat i værk igennem det sidste år, derfor ikke kan ses i nøgletallene endnu. Der blev på det seneste møde med rektoratet fremlagt de nyeste tal, der viste at alle uddannelser, på nær én enkelt, havde fået nedbragt røde nøgletal. Side 2

3 Lars Grassmé Binderup understregede i øvrigt, at antallet af røde lamper i forhold til frafald ikke er så høje længere, da man nu måler kandidatfrafald efter 1. år i stedet for efter 3. år. Her performer SDU-HUM ganske godt i forhold til landsgennemsnittet. Lars Grassmé Binderup meddelte, at kandidatuddannelsen i Filosofi vil miste 4 pladser i forbindelse med opfølgningen på kritiske nøgletal. Simon Møberg Torp pointerede, at øvelsen endnu ikke er slut, men at det nyligt foreslåede taxameter nu hedder 5 % beskæftigelse og 5 % gennemførsel/færdiggørelse, samt at det medfører at kandidater fra humaniora nu skal have den samme ledighedsgrad (målt i kvartal efter dimission), som arbejdsstyrken som helhed, hvilket er et yderst skrapt krav. Mette Lund Kristensen understregede, at det er problematisk, at den stramme tidsplan for gennemførsel (i ministeriets nye taxametermodel) medvirker til, at den normerede tid for uddannelsen bliver overskredet, hvis den studerende går ud i mere end ét prøveforsøg ved specialet. Det vil sige, at man aldrig må bruge mere end ét prøveforsøg, så resulterer det i røde nøgletal. Dertil kommenterede Lars Grassmé Binderup, at det er rigtigt, at den gennemsnitstuderende helst ikke skal gøre brug af flere prøveforsøg til specialet. På spørgsmålet om, hvorvidt man kan se bort fra forsinkelser, som har baggrund i sygdom som fx stress, svarede Lars Grassmé Binderup, at det gør man ikke i de officielle tal, men at man dog tager hensyn til barsel i ministeriets opgørelser. Lars Grassmé Binderup uddybede i forhold til forsinkelse, at en enkelt studerende med stor forsinkelse kan resultere i, at et helt studie får røde lamper. Men denne slags studerende er blevet varslet om, at de skal have afsluttet uddannelsen inden februar 2018 med andre ord vil der ikke i fremtiden være sådanne studerende, der påvirker vores tal. Fakultetet er behjælpelig med at lave analyser og hjælpe med afgørelser om denne slags studerende. I forbindelse med fagtilmelding får de studerende, der snart rammer tidsgrænsen, besked om dette. Lars Grassmé Binderup pointerede afsluttende, at SDU som andre fakulteter på universitetet, bør lave en årlig opfølgning på handleplaner og nøgletal, og at fakultetet udtænker en proces omkring dette. Lars Grassmé Binderup takkede Simon Møberg Torp for deltagelse. Ad 3) Drøftelse af den nye specialeproces På foranledning af Alexandra Holsting opfordrede Lars Grassmé Binderup til en drøftelse om, hvorvidt den kortere tid til at skrive speciale (4 ½ måned), har ført til ringere kvalitet i de studerendes specialer. Lars Grassmé Binderup pointerede på baggrund af det rundsendte bilag, at man ikke har oplevet et decideret skred i karaktererne. Flemming Smedegaard bemærkede, at man ikke decideret kan aflæse ændringen af specialeperioden i karaktererne, men at ændringen har ført til, at væsentligt færre studerende laver empirisk indhentning af data, dvs. der er sket en ændring i typen af specialer, og i hvad der kan lade sig gøre tidsmæssigt. Side 3

4 Mette Lund Kristensen spurgte om man har overblik over om karakterfordelingen har noget at gøre i forhold til, om det er den studerendes 1. eller 2. prøveforsøg, om det drejer sig om hvorvidt flere bruger mere tid (flere prøveforsøg) samt om muligheden for en undersøgelse af dette. Alexandra Holsting spurgte om man har viden om ændringer ifm. sygemeldinger etc. også i forhold til specialet? Der blev bemærket, at man nu har styr på de studerende meget tidligere i specialeforløbet, hvorimod man før i tiden slet ikke havde kontakt til de studerende før deadline. Lars Grassmé Binderup pointerede, at hvad der før blev betegnet som specialesumpen, nu lader til at være drænet, og at de studerende nu er hurtigere til at finde specialeemne og specialevejleder. Rineke Brouwer bemærkede, at den kortere specialetid medfører, at praksisfeltet oplever stor søgning og at det kan være problematisk at finde censorer. Lars Grassmé Binderup bekræftede dette som en kendt problematik, og at en udvidelse af censorkorpset kunne være en mulighed. Henning Pryds var enig og udtrykte, at nedgangen i de empiriske specialer er en kedelig udvikling. Det er hensigtsmæssigt, at projektorienterede forløb går forud for evt. specialesamarbejder. Lars Grassmé Binderup bemærkede at specialeforberedelse måske skal indføres tidligere i løbet af kandidatstudiet. Erik Granly Jensen spurgte til, om man skal lave empirisk indsamling før eller efter indgåelse af kontrakt. Henning Pryds spurgte til muligheden for at linke karriereforløb og projektorienteret forløb til speciale, og om hvorvidt der findes en regel omkring dette? Han tilføjede, at man i alle tilfælde kan lave netværksarbejde i forbindelse med sådanne forløb, hvilket kan være til gavn for specialet. Lars Grassmé Binderup bemærkede at man på de studier, hvor det giver mening, kan undersøge om det kan lade sig gøre, hvortil Lone Granhøj bemærkede, at denne indsamling af empiri er helt i orden, hvis man fx laver et spørgeskema. Erik Granly Jensen spurgte igen til, om man kan aflevere problemformulering og kontraktunderskrift på baggrund af noget, der allerede er sket (allerede indhøstet empiri), hvortil Lars Grassmé Binderup svarede, at han mente, at man godt kunne, men at dette skal undersøges. Rineke Brouwer bemærkede, at de oplever, at mange af deres studerende skal rejse for at indsamle empiri. Lars Grassmé Binderup svarede, at vi skal finde en løsning på, hvordan dette kan lade sig gøre at lave specialer med større empiriske undersøgelser. Lone Granhøj bemærkede at det iht. ministeriet er muligt at øge arbejdsbelastningen i perioder, og at noget specialeforberedelse derfor kan lægges på 3. semester. Flemming Smedegaard påpegede, at der kan forekomme problemer med statslige projekter, der typisk drejer sig om 6 mdr., fx hos ambassader. Erik Granly Jensen bemærkede at en mulig løsning kunne være en aftale med og godkendelse af vejleder. Lars Grassmé Binderup understregede, at muligheden for evt. tidlig godkendelse/forhåndsgodkendelse skal udforskes. Fakultetets deadline for aflevering af specialekontrakt er en sidste deadline der er ikke noget problem i, at Side 4

5 nogle uddannelser/studerende har deadline før. Kirstine Sinclair bemærkede hensigtsmæssigheden i at lave noget på baggrund af erfaringer, da man på hendes uddannelse har gode erfaringer med pragmatiske løsninger. Lone Granhøj understregede, at der allerede er lagt specialeforberedende aktiviteter på 3. semester på nogle uddannelser. Det er en god ide, men fakultetet ikke har et ønske om at formalisere dette på tværs af alle uddannelser. Lars Grassmé Binderup spurgte, om der er behov for, at omfanget af specialer (mellem sider) skal justeres? Det blev bemærket, at KU overvejer at skære specialehonoraret ned til 5 timer, og der blev spurgt ind til, om dette ikke vil komme til at spille ind på længden af specialer? Lars Grassmé Binderup pointerede, at specialet stadig står til 30 ECTS, hvilket er uændret niveau, og at det på denne baggrund vil være svært at lave om på formatet. Kirstine Sinclair spurgte ind til muligheden for, at man kunne lave om på produktet, fx til en forskningsartikel? Lone Granhøj svarede, at der på nuværende tidspunkt allerede arbejdes med forskellige specialeformer, fx på Kultur og Formidling. Dette kan praktiseres, hvis målbeskrivelsen bliver opfyldt. Der kan med andre ord opnås dispensation fra fakultetet, skulle man ønske at lave en alternativ specialeform. Der blev stillet et spørgsmål om muligheden for at studerende kan skrive sammen i grupper, hvortil der blev bemærket, at der på nuværende tidspunkt er undervisere, der giver fælles vejledning i grupper. Ad 4) Nyt fra studierne Praksis vedrørende registrering af samtaler vedrørende god akademisk praksis Punktet om samtaler vedrørende god akademisk praksis og dertil hørende spørgsmål om, hvorvidt samtalen må lægges på sagen i Acadre, blev besvaret af Lars Grassmé Binderup, der sagde, at Studieservice ikke kan kræve det, men at vi godt må gøre det. Derfor er det nu igen fast praksis på HUM at registrere samtalerne i Acadre. Ad 5) Nyt fra Universitetspædagogik Jens Jørgen Hansen informerede omkring e-learningspuljen og opfordrede til at eventuelle temaer af interesse, kunne sendes til ham. Lars Grassmé Binderup bemærkede, at HUM stort set aldrig søger, men at man gerne så flere ansøgninger. Undervisere og studienævn opfordres derfor til at søge fra puljen. Jens Jørgen Hansen gjorde opmærksom på, at der er deadline 1. oktober. Ad 6) Nyt fra fakultetet Studiemiljøundersøgelsen Studiestartsundersøgelsen (BA/KA) Lars Grassmé Binderup udtrykte stor tilfredshed med den flotte svarprocent Side 5

6 på studiemiljøundersøgelsen, og ønskede Logopædi tillykke med førstepladsen for den højeste svarprocent på SDU-niveau. Yderligere bemærkede Lars Grassmé Binderup, at resultaterne fra undersøgelsen skal benyttes til at lave handleplaner ud fra, og at de på den måde indgår i fakultetets kvalitetspolitik. Desuden skal resultaterne behandles på studienævnsmøder. Undersøgelsens resultater kan ses på Qlickview. Lars Grassmé Binderup pointerede, at der er mulighed for at printe resultaterne ud, så de kan diskuteres på studienævnsmøderne. Han understregede, at undersøgelsen er udført ved fortrolighed, og at fakultetet sender de censurerede fritekst-felter ud til studierne, så de kan behandles på studienævnsmøder. Kirstine Sinclair fandt det problematisk, at man på grund af anonymiteten ikke kan følge op på fx krænkelse på baggrund af religion. Lars Grassmé Binderup var klar over problematikken og tilføjede, at det var blevet overvejet, om der skulle være et felt man kunne sætte markering i, hvis man ønskede at blive kontaktet omkring det pågældende problem. I den endelige version var der en generel henvisning til hjælp i skemaet. Alexandra Holsting bemærkede, at de på hendes studium eksplicit fortæller de studerende, hvor der er mulighed for at rette henvendelse ved problemer. Lone Granhøj bemærkede, at man også kan oplyse de studerende om at studievejledningen er åben for henvendelse omkring alle slags spørgsmål, og oplyste desuden, at der ikke er anonymitet i denne slags undersøgelser, men at resultaterne bliver behandlet med fortrolighed. Lars Grassmé Binderup opfordrede til, at man kigger analytisk på egne tal, når rapporten omkring undersøgelsen udkommer samt til opmærksomhed omkring studiestartsundersøgelsen, også med fokus på den undersøgelse der laves for KA, for studerende der kommer udefra. Han pointerede også, at det er nu der kan laves analyser på besvarelserne, så der kan laves forbedringer, og at de forskellige studier kan have gavn af hinandens erfaringer. Lars Grassmé Binderup spurgte til om nogle af studielederne bruger undersøgelserne til noget? Fx til nye tiltag? Henning Pryds svarede, at de bruger dem til at lave policy på nogle punkter. Flemming Smedegaard svarede at det kan være frustrerende at opleve svar fra studerende omkring punkter, der er vanskelige at gøre noget ved. Eksempelvis at 10% af de studerende svarer, at de føler ensomhed og ikke inklusion i et fagligt fællesskab, men at disse studerende ikke giver universitetet muligheden for at gøre noget ved det, eftersom de som oftest er pendlere og derfor ikke er tilstede på universitetet. Lars Grassmé Binderup bemærkede at nogle emner er mulige at handle på fx er der spørgsmål om hvorvidt den studerende allerede deltager i en studiegruppe og om vedkommende ønsker deltagelse i en studiegruppe. Ad 7) Eventuelt Ingen punkter. Side 6