Referat af møde i Uddannelsesra det

Transkript

1 Referat af møde i Uddannelsesra det Mødets afholdelse: 7. april 2014 kl i Mødelokalet Gæstekantinen, Kolding. Til stede var: Anna Vibeke Lindø, Erik Granly Jensen, Flemming Smedegaard, Marianne Ankjær, Per Grau Møller, Henning Pryds, Rasmus Thorning Hansen, Kirstine Sinclair, Tim Jensen, Mads Nygaard Folkmann, Lars Grassmé Binderup, Nina Bonderup Dohn. Fra administrationen deltog: Lisbeth Broegaard Petersen, Lotte Bloch, Lone Granhøj, Lone L. Pedersen, Rune Mastrup Lauridsen, Marlene Østergaard Fraværende: Alexandra Holsting, Claus Schatz-Jakobsen, Caroline Schaffalitzky de Muckadell, Dorthe Hansen, Ella Mølgaard, Finn Wiedemann, Mette Lund Kristensen, Solveig Ryskov Gravesen Stage, Tune Revsgaard Nielsen, Christina Melgaard, Lotte Nyboe. Ad 1) Bemærkninger til notatet fra mødet den 2. februar 2015 i Uddannelsesrådet Ingen bemærkninger. Ad 2) Opfølgning på utilfredsstillende nøgletal SDU s kvalitetssystem arbejder med 6 nøgletal: frafald, studietid, undervisningsaktivitet, beskæftigelse, forskningsdækning og internationalisering. Alle nøgletal med undtagelse af internationalisering opgøres på uddannelsesniveau. Lars Grassmé Binderup oplyste indledningsvist, at definitionerne af de enkelte nøgletal i deres nuværende form ikke er optimale. Nøgletallene er sårbare ift. små bestande og nedslag på enkelte årgange, og derudover mangler der tal for forskningsdækning på mange uddannelser. Humaniora er dog det fakultet, som har den mest komplette opgørelse over forskningsdækning. Han oplyste endvidere, at der snarest muligt igangsættes et arbejde med en præcisering af definitionerne af nøgletallene, hvor man blandt andet vil basere sig på den nationale opgørelse af undervisnings- og vejledningstimer samt de nye beskæftigelsestal, der blev brugt i forbindelse med dimensioneringen. Lars Grassmé Binderup oplyste, at direktionen har besluttet, at der i forbindelse med universitetets uddannelsesberetning skal følges op på uddannelser med særligt kritiske nøgletal efter følgende kriterier: - Alle uddannelser med rød markering i 3 af 5 nøgletal (nøgletal 6: Internationalisering udelades her) - Alle uddannelser med rød markering i forskningsbasering - Alle uddannelser med nøgletal, der har været markeret røde i 3 gennemløb af uddannelsesberetningen. Det er endnu ikke besluttet, hvornår dette tælles fra. Lars Grassmé Binderup oplyste, at han har argumenteret for, at det først er fra 2016, da processen omkring opfølgning på utilfredsstillende nøgletal i 2014 har været uklar og baseret på ufuldstændigt materiale. - Direktionen har efter Uddannelsesrådets møde besluttet, at røde tal i blot to på hinanden følgende beretninger skal betragtes som kritiske. Direktionen kan efter indstilling fra universitetets Uddannelsesråd 1. indstille til bestyrelsen at lukke en uddannelse 2. Lukke for optaget på en uddannelse 3. Justere optaget på en uddannelse 4. Lave skærpet tilsyn med en uddannelse DET HUMANISTISKE FAKULTET Side 1

2 Lars Grassmé Binderup oplyste, at Humaniora ved det centrale Uddannelsesråds behandling før påske havde 15 uddannelser på observationslisten. Efter behandlingen i Uddannelsesrådet er der 6 uddannelser tilbage, som forelægges Direktionen til behandling. Uddannelserne er Cand.ling.merc i Sønderborg BA og KA i Spansk KA i Filosofi KA i Kulturformidling KA i Mellemøststudier Efter mødet er BA i IVK med et sprog, it og webkommunikation blevet tilføjet listen af Direktionen. Lars Grassmé Binderup pointerede, at det er vigtigt at stile efter tilfredsstillende nøgletal af flere grunde: Uddannelser med konsekvent dårlige tal vil i det længere perspektiv principielt være truet af lukning i kraft af direktionens interne kvalitetsopfølgning. Et øget fokus på grønne lamper for studietid vil understøtte, at Humanioras andel af færdiggørelsesbonussen øges, herunder at SDU undgår den store økonomisk straf, der er indbygget i studiefremdriftsreformen, hvis tallene ikke forbedres frem mod Samtidig er en effektiv opfølgning på nøgletallene vigtig for, at SDU kan fastholde institutionsakkrediteringen. Han pointerede desuden, at frafald, set i lyset af dimensioneringen, fremover vil være ekstra økonomisk problematisk, da frafald er lig med manglende udnyttelse af de få studiepladser, vi har tilbage. Lars Grassmé Binderup oplyste, at der i efteråret 2015 vil være en midtvejsopfølgning på nøgletallene/uddannelsesberetningens handleplan for alle uddannelser. Han lagde op til en drøftelsen af formen for opfølgningen. Midtvejsopfølgningen kunne være som traditionelle statusmøder, hvilket dog vil være meget ressourcekrævende. Han foreslog derfor, at der enten holdes gruppestatusmøder med grupper af 3-4 beslægtede uddannelser, eller at prodekanen deltager i ordinære studienævnsmøder i efteråret, hvor handleplaner/nøgletal er på som punkt. Flere studieledere tilsluttede sig forslaget om gruppestatusmøder, hvor det også er muligt at erfaringsudveksle. Lars Grassmé Binderup oplyste, at der i det sene forår vil blive holdt et stormøde med deltagelse af studieledere, vicestudieledere, studiesekretariater m.fl. om studiefremdriftsreformens udfordringer. Lars Grassmé Binderup fremhævede, at Humaniora er på rette vej. Der har således igennem de sidste tre år været synlige forbedringer på frafald og gennemsnitlig studietid. Derudover arbejder fakultetet allerede intensivt med flere tiltag, som forventes at forbedre tallene yderligere, herunder - Brug af studiestartsprøven på alle frafaldsstudier (BA) - Ny studiestart efter Studiestartsprincipperne - Øget brug af 1. årsprøven - Max. indskrivningstid på BA og KA - Implementering af Humanioramodellen - Flere timer (12/8 modellen) - Karriereprofilfag - Nyt optag fra 2017 med supplerende optagelseskriterier (test) - Reduktioner i eksamensmængden - Styrket studievejledning (fastansatte vejledere) - + alle mulige lokale tiltag til forbedring af frafald, studietid, beskæftigelse DET HUMANISTISKE FAKULTET Side 2

3 Lars Grassmé Binderup oplyste, at der udover de nævnte tiltag på fakultært og lokalt niveau er tiltag på centralt niveau, som også forventes at bidrage i positivt retning - Bedre styr på reelt optag på KA (ny procedure) - Studiefremdriftsregler: Automatisk tilmelding til 30 ECTS, tvungen merit, ingen SU hvis 30 ECTS bagud, ny specialeproces - Dimensioneringen Lone L. Petersen bemærkede i forhold til indførelsen af studiestartsprøver, at der i september er problemer med at skaffe lokaler, og at man skal være opmærksom på, at aktiviteter, der skal indgå i den senere studiestartsprøve, ikke kan foregå før 1. september. Per Grau Møller gjorde opmærksom på, at man på historie har oplevet, at studerende, der ikke har bestået studiestartsprøven, endnu ikke er udskrevet. Lisbeth Broegaard Petersen lovede at følge op på dette. Flemming Smedegaard fremhævede i forhold til studiestartsprøven, at der har været en positiv effekt i fremmødet på uddannelsen frem til efterårsferien, men efterfølgende er mønsteret det samme som før. Flemming Smedegaard foreslog, at der i forbindelse med studiestarten på kandidatuddannelsen skal ligge en form for bekræftelse af studiepladsen i forbindelse med selve studiestarten. Lars Binderup oplyste, at fakultetet vil tage dette forslag videre. Kirstine Sinclair fremhævede den indbyggede konflikt mellem studietid og frafald, som viser sig, når man via studieaktivitetstjekket får hevet studerende op af specialesumpen og derved øger den gennemsnitlige studietid eller øger frafaldet, fordi man udskriver den studerende, hvis vedkommende ikke kan følge med. Hun ønskede en diskussion af dispensationspraksis i de forskellige studienævn, og hvordan de to nøgletal vægtes i forhold til hinanden. Henning Pryds pointerede, at man alene ved at give nøgletallene mere opmærksomhed og italesætte udfordringerne vil kunne skabe en kulturændring. Han fremhævede, at frafald på en uddannelse i hans opfattelse kunne være et udtryk for dårlig undervisning. Han pointerede, at Humanioramodellen kunne afhjælpe noget af dette, men at det især var den organisatoriske måde, hvorpå undervisningen bliver planlagt på, normsystemet m.v. som gav strukturelle problemer, som modarbejder kvalitetsforbedringer i undervisningen. Tim Jensen fremførte, at man i højere grad burde problematisere det faktum, at nøgletallene er forkerte. Flemming Smedegaard foreslog, at der blev indført en ekstra lampe, som angav, at der er problematiske forhold omkring nøgletallet, men at røde og grønne lamper fastholdes for troværdige nøgletal. Kirstine Sinclair fremhævede, at der hos de studerende allerede er en bevidsthed omkring beskæftigelse, studietid m.v., og at fokus på nøgletallene helt naturligt vil blive en del af det fremtidige arbejde med uddannelsesudvikling. Ad 3) Social mobilitet Flemming Smedegaard fremlagde projekt Mønsterbrydere på IVK-uddannelserne. Der er pt. 32 deltagere i projektet, heraf er 4 deltagere stoppet, fordi de er faldet fra studiet. Flemming Smedegaard vurderede, at yderligere 8 10 deltagere i projektet ville være faldet fra, hvis ikke de havde været tilknyttet projektet. DET HUMANISTISKE FAKULTET Side 3

4 Alle deltagere i projektet har mønsterbryderbaggrund. Den ene halvdel af deltagerne er karakteriseret ved generelt at opleve opbakning fra venner og familie, men er udfordrede ved den akademiske tilgang. Den anden halvdel af deltagerne er karakteriseret ved, at de fra deres familie og venner direkte møder modstand ved valg af uddannelse. I projektet har man oplevet, at den gruppe, som er sværest at få i tale er gruppen med anden etnisk baggrund end dansk. I forhold til denne gruppe fungerer individuelle tilbud bedst, da det for denne gruppe ofte er meget grænseoverskridende at skulle stille sig op i en gruppe og fortælle om studiemæssige problemer. Alle deltagere i projektet er tilknyttet en mentor, som typisk er en ældre studerende, en specialestuderende eller en nyligt færdiguddannet. Der er tvungen deltagelse i aktiviteterne. Flere af deltagerne fremhæver, at projektet giver dem et netværk og et tilhørsforhold på studiet. Udover at gruppen med anden etnisk baggrund giver en del udfordringer, fremhævede Flemming Smedegaard desuden deltagernes forskelligartede baggrunde, ubearbejdede personlige problemer og manglende selvtillid hos deltagerne som reelle udfordringer. Lars Grassmé Binderup takkede for oplægget, og fremhævede at et projekt af denne karakter kun bliver succesfuldt, hvis der står en meget engageret drivkraft bag. Tim Jensen spurgte til, hvordan projektet blev koblet til akademisk skrivning. Flemming Smedegaard oplyste, at der i projektet er en gennemgang af studieteknik, og at der i særlige tilfælde har været afholdt forløb for udvalgte deltagere fx intensive kurser i grammatik. Derudover fremhævede han tiltaget fra SDUB vedr. studieteknik og akademisk skrivning. Henning Pryds fremhævede, at det at kunne skrive meningsfuldt hænger sammen med at kunne læse meningsfuldt, og at en del af problemstillingen er, at mange studerende i dag ikke kan læse meningsfuldt. Først når man kan læse meningsfuldt, kan man mestre akademisk skrivning som er et niveau højere. Academic literacy er niveauet, hvor man kan udtrække sammenhænge og se mønstre. Lars Grassmé Binderup støttede dette synspunkt og fremhævede, at problemstillingen om at integrere studerende med en mønsterbryderbaggrund er en særligt tilfælde af den generelle udfordring med at integrere studerende ved studiestarten. Han afsluttede punktet med at oplyse, at diskussionen om integration af nye studerende vil blive ført videre på næste uddannelsesrådsmøde, hvor studiestarten 2015 og udfordringerne med at implementere SDU s nye Principper for studiestarten vil være et vigtigt punkt. Ad 4) Fakultetets studievejledning i fremtiden Fakultetet etablerede i efteråret 2014 en fælles studievejledningsindsats med tre deltidsansatte vejledere. Beslutningen om at opruste på vejledningsindsatsen var blandt andet, at der er mange udfordringer med den eksisterende ordning med faglige vejledere såsom: - Manglende/ustabil kvalitet og korrekthed i vejledningen, især regelvejledning - Begrænset tilgængelighed (træffetid) - Dyr ordning (løn og oplæringsperiode) - Manglende erfaringsdeling, synergi mv. på tværs af fakultetet - Habilitetsproblematik i forhold til at blive vejledt af medstuderende også i følsomme sager DET HUMANISTISKE FAKULTET Side 4

5 Fakultetet finder af flere grunde, at der er behov for at styrke vejledningsindsatsen yderligere, især i lyset af studiefremdriftsreformen, hvor fejlvejledning eller manglende vejledning koster dyrt for både den studerende og for universitetet (færdiggørelsesbonus), hvor reglerne er blevet mere komplicerede, og hvor man forventer, at vejledningsbehovet vil stige kraftigt fra næste semester. Fakultetet har derfor besluttet at satse mere på centralt ansatte fuldtidsvejledere ved at ansætte ca. 4 vejledere kombineret med et mindre antal studentervejledere. Dette tiltag fører til, at ordningen med faglig vejledning på den enkelte uddannelse står for en udfasning i sin klassiske form, idet selve regelvejledningen flyttes til den centrale vejledning. I stedet foreslår fakultetet, at den kommende centrale vejledningsfunktion fremover suppleres, således at der tildeles studentermedhjælpstimer til en form for studiementorer på de enkelte studier. Disse skal være studiets repræsentant udadtil (fx Valg undervejs) og måske vejlede om visse faglige forløb samt understøtte studieleder løbende med driftsmæssige opgaver. Flere studieledere i campusbyerne pointerede, at et centralt vejledningskontor i Odense uden en faglig vejleder lokalt ville forringe deres studerendes muligheder for at få vejledning. Flemming Smedeggard pointerede, at en studienær vejleder fortsat vil være vigtig i forhold til planlægning af udlandsophold. Rune Maastrup Lauridsen pointerede til dette, at vejledningsindsatsten fremover vil have en meget anden karakter, end den man oplever i dag, hvor vejlederen venter på, at den studerende henvender sig. Vejledningen skal således være meget mere proaktiv og opsøgende. Derudover er studerende i dag meget opsøgende på de digitale medier, når de efterspørger vejledning. Flere studieledere bakkede op om opnormeringen på fastansatte vejledere, som var tilgængelige for studerende på alle campusser, men nogle studieledere fremhævede samtidig behovet for at kunne bibeholde en eller anden form for faglig vejledning lokalt på studierne. Ad 5) Samlæsning af videnskabsteori Lars Grassmé Binderup orienterede kort om arbejdsgruppen vedrørende samlæsning af Videnskabsteori 1. En delmængde af arbejdsgruppen har foreslået, at gruppen får lov til at indtænke Videnskabsteori 2 (og dermed gå ud over det oprindelige opdrag med udelukkende at samlæse Videnskabsteori 1), og således få mulighed for udelukkende at fremlægge en model for Uddannelsesrådet, hvor der samlæses i alle 10 videnskabsteori ECTS i stedet for i 5 ECTS. Efter en kort drøftelse konkluderede Lars Grassmé Binderup, at arbejdsgruppen selv kan vælge, hvilken form for model eller modeller, de vil fremlægge for Uddannelsesrådet. Fremlæggelsen vil foregå på det første Uddannelsesrådsmøde i efteråret. Ad 6) National opgørelse af undervisnings- og vejledningstimer Udskudt til næste møde. Ad 7) Nyt fra studierne Intet til referat. DET HUMANISTISKE FAKULTET Side 5

6 Ad 8) Nyt fra Universitetspædagogik Nina Bonderup Dohn gjorde opmærksom på DUN-konferencen den 6. og 7. maj. Tilmeldingsfristen er desværre overskredet, men hun opfordrede til, at man kontakter DUN-sekretariatet for at høre om ledige pladser. Ad 9) Nyt fra Fakultetet Intet til referat. Ad 10) Eventuelt Intet til referat. Lone Granhøj Referent DET HUMANISTISKE FAKULTET Side 6