SYDDANSK UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 31. maj 2013 LGB/lip/lb/lg

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 31. maj 2013 LGB/lip/lb/lg Notat fra uddannelsesrådsmøde 9. april Opfølgning på møde den 28. februar Ingen kommentarer. 2. Fælles videnskabsteori Søren Harnow Klausen gav et kort oplæg om historie, status og mulige fremtidsscenarier for fælles videnskabsteori (videnskabsteori 1). Historisk set har videnskabsteori 1 været et fælleskursus for alle humaniorastuderende med fælles fagbeskrivelse og målsætning, som gav de studerende en fælles referenceramme. Der var tale om auditorieundervisning i stor stil suppleret af øvelsestimer ved instruktorer. Undervisningen blev varetaget af undervisere fra historie og filosofi, og kurset var placeret på 2. semester. Kurset fik blandede evalueringer. Fra 2009 blev kurset omlagt, studier gik sammen i lokalt fagregi, og øvelsestimer blev afskaffet. Kurset fik en mere humanistisk drejning. Der er nedsat en styregruppe, som fakultetssekretariatet har spurgt til råds vedr. afvigelser fra fagbeskrivelse, semesterplacering etc. Der er kommet en jævn strøm af henvendelser om ændringer i fagbeskrivelse. Søren Harnow Klausen gav udtryk for, at der mangler en afklaring af, hvor man skal hen med kurset, der mere og mere går i retning af fag/faglig videnskabsteori end generel humanistisk videnskabsteori. Han sagde desuden, at der, efter hans mening, bør fastholdes en fælles referenceramme for videnskabsteori, idet de studerende ikke er tjent med fag-faglig videnskabsteori. Der er stadig behov for tværvidenskabelig forståelse. Han lagde op til en drøftelse af, om der bør være en fælles fagbeskrivelse, om der bør være en styregruppe, og hvilke beføjelser/frihedsgrader styregruppen i så fald skal have. Leif Søndergaard sagde, at resultatet af omlægningen har været godt. Der har været et fælles udgangspunkt. Han fandt, at det ville være godt med en fælles referenceramme og kvalitetssikring og en genindførsel af øvelsestimer. Per Grau Møller sagde, at historie har omlagt kurset, så der nu er én prøve i Videnskabsteori og historiografi tidligere videnskabsteori 1 og 2 og én underviser. Flemming Smedegaard sagde, at IVK har sit eget kursus, Kommunikations og videnskabsteori, som kører godt. Erfaringen fra den tidligere model var, at de dygtige studerende lærte for meget udenad, og de svage dumpede. Derfor indgår nu portføljeopgaver i kurset med 8 forskellige

2 deadlines. Den første eksamen efter denne model viste, at det faglige niveau er meget bedre blandt de studerende end før. Nina Bonderup Dohn sagde, at det er vigtigst, at målet for faget er fælles. Der kan således være forskellige veje til målet, dvs. indhold, udprøvning, semesterplacering mv.. Den mest optimale semesterplacering afhænger af den enkelte uddannelses sammensætning og niveau. Leif Søndergaard sagde supplerende, at studerende opfatter det som det mest svære og abstrakte fag, hvorfor det er placeret på 3. semester. Joachim Allouche sagde, at det er vigtigt, at videnskabsteori får en drejning, så man kan bruge det udenfor eget fag. Tim Jensen sagde, at ved Religionsstudier giver det mening at knytte videnskabsteori til den religionsfaglige filosofi, så de studerende får kurset knyttet til deres faglighed. Søren Harnow Klausen opsummerede, at målsætningen skal være fælles, men at alt andet kan variere. Han spurgte, om man således kan blåstemple det vi allerede har i forvejen, f.eks. integrerede forløb, hvor 1 og 2 er samlet. Der kan arbejdes på en fælles målbeskrivelse, men er det så stadig et fælles kursus? Herdis Toft sagde, at det ikke vides hvilke kontekster de studerende kommer ud i, og hvem de skal samarbejde med. Det er vigtigt at fokusere på, hvilken grundviden det ønskes, at de studerende har, når de dimitterer. Leif Søndergaard sagde, at der, netop for at nedbryde fordomme, er behov for, at fagbeskrivelsen indeholder emner, som enhver humanist skal igennem. Tim Jensen sagde, at han hælder til, at man kan nå målet ad forskellige veje med en fælles referenceramme. Søren Harnow Klausen sagde, at fordelen ved et fælles forløb er at man fastholder en tværvidenskabelig tilgang til tingene. Det studerende har ofte fordomme overfor andre hovedområder. Han opsummerede, at der var stemning for en fælles målbeskrivelse og indholdsbeskrivelse. I så fald fandt han ikke behov for en styregruppe. Bekymringen er, hvordan kvalitetssikring af forløbet varetages. Herdis Toft foreslog, at den eksisterende styregruppe laver et fælles oplæg for studielederne om, hvad man skal lægge vægt på i fagbeskrivelsen. Flemming Smedegaard pegede på, at fagene skal bredes ud, så man undgår fagforsnævring. Der skal være bredde i kurset imod andre fagområder. Hjørdis Albrektsen sagde, at der er brug for en fagansvarlig (evt. fra filosofi) som sparringspartner. Lars G. Binderup konkluderede, at der fastholdes en sparringsgruppe eller ekspertgruppe. Der udarbejdes fælles mål- og indholdsbeskrivelse for videnskabsteori 1. I første omgang formulerer

3 den nuværende styregruppe fremtiden for Videnskabsteori 1, og emnet tages herefter op igen på et fremtidigt uddannelsesrådsmøde? 3. Nyt fra studierne a. Erfaringsudveksling vedr. bachelorprojektkontrakter (Mads Nygaard Folkmann) Mads Nygaard Folkmann sagde, at der i forbindelse med revision af studieordningen for design og kulturøkonomi havde været overvejelser om, der skulle indføres bachelorprojektkontrakter. Per Grau Møller sagde, at der på historie er bachelorseminar på 4. semester, der afsluttes med aflevering af portefølje. Herefter udarbejdes kontrakt, som er en gensidig aftale om at aflevere. Leif Søndergaard sagde, at litteraturvidenskab har indført og afskaffet bachelorprojektkontrakten igen, da de fandt ud af, at det var rent formelt. I stedet er indført en tidsplan, som virker, og som får de studerende til at aflevere projektet. Der er ingen reelle sanktioner, da de studerende alligevel kan afmelde sig eksamen 14 dage før. Ella Mølgaard sagde, at de har en tilsvarende tidsplan. I den er indbygget, at man afleverer et skema med tidsrammer. Hvis man ikke overholder tidsrammen bortfalder vejledningen. Der er pt. to studerende, der nu står uden vejledning af denne grund. Herdis Toft sagde, at de har bachelorprojektkontrakter, som virker mhp. aflevering, på trods af, at der ikke findes nogen sanktioner. Anette Grønning sagde, at bachelorprojektkontrakterne på medievidenskab bruges til at fordele studerende på vejledere. Det er et styringsredskab, som ikke kan undværes. Hjørdis Albrektsen sagde, at deres bachelorprojektkontrakt svarer til en specialekontrakt. Forskellen er, at den ikke registreres ved eksamenskontoret. Forløbet er lagt i helt faste rammer, og det virker adfærdsregulerende. Anna Vibeke Lindø sagde, at på danskstudiet skal foreligge en problemformulering og en aftale om en vejleder. Der er fokus på det indholdsmæssige. Lisbeth Petersen sagde, at bachelorprojektkontrakter bør sendes til eksamenskontoret mhp. registrering af hvilket institut, der skal have STÅ en. Joachim Allouche sagde, at studerende har været glade for projektkontrakterne timers garantien på bacheloruddannelserne Lars G. Binderup understregede, at den præcisering af 12-timersgarantien, som udmeldt i mail af 12. marts 2013, betyder, at der skal være mindst 12 timer på alle semestre på nær semestre med bachelorprojekter og praktikforløb.

4 Fakultetets udmelding er, at der som udgangspunkt skal ansættes instruktorer til at varetage undervisningen op til de 12 timer i studieåret 2013/14. Der er andre mulige løsninger, f.eks. vipøvelsestimer eller omfordeling af timetal. Han sagde endvidere, at der er mange usikkerhedsmomenter i den aktuelle situation, så denne løsning tænkes som en midlertidig ordning, der kun gælder for studieåret 2012/2013. Der var enkelte opklarende bemærkninger til implementering af 12 timers garantien. Der vil snarest blive udmeldt en deadline for rettelsesblade. 5. Undersøgelse på spansk af sammenhænge mellem adgangsgivende karakter i spansk og gennemførelse, herunder overvejelser om kvote 2 kriterier. Lone Granhøj orienterede om undersøgelsen, der var igangsat på baggrund af en henvendelse fra spanske og spanskamerikanske studier, der gerne ville lægge et minimumskrav på den adgangsgivende karakter i spansk. Gennemgangen af undersøgelsen og resultaterne kan inspirere til at se på adgangskrav/adgangsbegrænsning på andre studier. Claudio Cifuentes-Aldunate redegjorde for baggrunden for undersøgelsen, der var den, at der er et stort frafald på bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier. Man ønskede at se på om fastsættelse af et adgangskrav på karakteren i spansk fra gymnasiet ville have en effekt på frafaldet. Dvs. spørgsmålet var, om der var sammenhæng mellem frafald og karakter i gymnasiet, således at jo lavere karakter jo større risiko var der for at falde fra. Resultatet var, at der var meget lidt sammenhæng mellem den niveauinddeling, der foretages på studiet, og den studerendes karakter fra gymnasiet. Studienævnet har alligevel besluttet, at der bliver fastlagt et karakterkrav på 4,5, der gælder for optag i 2015 og frem. Hvis man ikke opfylder dette krav skal man søge ind i kvote 2, hvor der skal bestås en optagelsesprøve i form af en sprogtest og en samtale. Formålet er at signalere, at der kræves et vist niveau i spansk for at kunne læse dette på universitetet. Lone Granhøj oplyste, at man har undersøgt optag fra årene 2009 til Der er set på karakter i spansk (både mundtlig og skriftlig) på adgangsgivende eksamen. Disse karakterer er korreleret med resultaterne fra studiets sprogtest. Det viser sig, at der ingen sammenhæng er mellem karaktererne i spansk i gymnasiet, og det niveau den studerende opnår ved sprogtesten. Det viser sig endvidere, at de studerende, der kommer ind med lavere gennemsnit, har større sandsynlighed for at klare førsteårsprøven. Resultatet af undersøgelsen er, at studiet nu har en større forståelse for, hvem de har siddende den første undervisningsgang, hvilket giver underviseren et bedre udgangspunkt for undervisningen. På spørgsmål fra Joachim Allouche sagde Lone Granhøj, at der endnu ikke er studerende, der er optaget i kvote 2, efter de nye karakterkrav er indført. Det er først muligt at evaluere i 2016/2017. Hjørdis Albrektsen bemærkede, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem karaktergennemsnit, og hvordan man klarer sig på studiet. På negot, er dem der søger ind på andre sprogretninger end engelsk mere motiverende, end dem der søger ind på engelsk. Endvidere sagde hun, at man bør se på gymnasiernes niveau ift. niveauet på universitetsuddannelserne.

5 Flemming Smedegaard sagde supplerende, at der bør ses på, hvordan optagelsessystemet i højere grad kan vægte motivation. Leif Søndergaard sagde, at deres klare indtryk var, at de bedste studerende har været væk i to år fra uddannelsessystemet, inden de starter på universitetet. Lars G. Binderup sagde afsluttende, at der som ekstra bilag udsendes en oversigt over optag på karaktergennemsnit, sammenholdt med frafald. For mange studier er frafaldet lavere hos studerende med lavt karaktergennemsnit. 6. Førsteårsprøve Lars G. Binderup orienterede om, at man ved humaniora på Københavns Universitet har fastsat regler for, hvor mange ECTS førsteårsprøven skal udgøre. Han understregede, at der endnu ikke er taget beslutning om at gøre noget tilsvarende på SDU, og at dette kun er en føler. KU s argument er primært, at de studerende skal anspores til at gennemføre på normeret tid, og det ses som et udmærket instrument til hjælpe de studerende til at disciplinere sig selv. KU har gjort det i to etaper, først 45 ECTS, siden 60 ECTS. Studiechefen fra KU siger, at der ikke har været så stor vækst i antallet af dispensationsansøgninger, som man kunne frygte. Det er sandsynligt, at der fra ministeriet kommer nye skærpelser på området, bl.a. i retning af, at man skal gå til eksamen første gang, og at SU en bortfalder, hvis man er ½ år forsinket. Der kan et tiltag med årsprøven vise sig overflødigt. Lars G. Binderup bad om kommentarer til at bruge førsteårsprøven på tilsvarende vis som KU. Hjørdis Albrektsen sagde, at negot. allerede bruger førsteårsprøven som styringsredskab. Tim Jensen bemærkede, at der på religionsstudier er 45 ECTS på de første to semestre. Der er dog ingen erfaringer med, hvordan det virker. Han sagde, at han godt lide tanken om, at når man er tilmeldt, kan man ikke framelde sig. Flemming Smedegaard sagde, at IVK ligger lavt på nogle af kombinationerne. De er klar til at lægge sig på 60 ECTS, så der sendes et signal om, at man skal passe sit studium fra første dag. Ella Mølgaard bemærkede, at der er en tendens til, at alt nu kommer til at gå op i økonomi og timer. Universitetet skal ikke være en pølsefabrik. Der skal være tid til, at de studerende kan vokse og komme til nye erkendelser. Vi er en dannelsesinstitution. Joachim Allouche spurgte, om man har undersøgt, hvilken betydning det har og han bemærkede, at det virker som om Morten Østergaard kommer først med sine initiativer, der skal sænke gennemførselstiden.

6 Tim Jensen spurgte supplerende om, i hvilket omfang det hjælper på gennemførselsprocenten at øge andelen af førsteårsprøvefag. Det vil være en slags overgreb, hvis det indføres uden at vide, om det virker. Konklusion: Der var umiddelbart en positiv stemning overfor forslaget om at opstille et minimumskrav for førsteårsprøven (evt. på 45 eller 60 ECTS), men det skal undersøges nærmere, om det kan forventes at have en virkning på gennemførslen, inden det indføres. 7. Fakultær pulje til decentrale aktiviteter og tiltag under De studerende i centrum Lars G. Binderup orienterede om, at fakultetet har oprettet en årlig pulje på kr. i 2012 og alle årene frem til 2015 til individuelle projekter og tiltag, der understøtter målsætningerne i De studerende i centrum. Ansøgere om midler fra puljen kan være studienævn eller underviser(e) i samarbejde med et studienævn. Næste frist for ansøgninger til puljen flyttes til 1. juni. 8. Nyt fra Universitetspædagogik/Nina Bonderup Dohn Punktet blev ikke gennemgået på mødet pga. tidsnød. Fra Nina Bonderup Dohn er modtaget følgende: Der er oprettet et nyt universitetspædagogisk sparringsnetværk bestående af medarbejderne ved SDU Universitetspædagogik samt 'relevante kræfter, der arbejder med universitetspædagogik og elæring' på de forskellige fakulteter samt på biblioteket. Jeg er med i det netværk for Humaniora. Det er ikke i formel forstand et beslutningsorgan - det er tænkt som vidensdelings- og erfaringsudvekslingsorgan. Der er derfor heller ikke et bestemt antal pladser i netværket (selvom det er klart, at det ikke kan vokse sig alt for stort, hvis der faktisk skal være plads til noget diskussion og erfaringsudveksling) - skulle vi på Hum på lidt længere sigt have interesse i at få en person mere med i netværket, kan vi sagtens det. På første møde i netværket var dels 'implementering af bærende principper på fakulteterne' på programmet, dels MOOCs (Massive Open Online Courses), som er en type gratis online kurser, som flere universiteter er begyndt at udbyde. Vi diskuterede, hvilke interesser SDU evt. kunne have i at udbyde MOOCs. Så vidt jeg er orienteret, skal emnet behandles på et direktionsmøde senere på året. Ift. det første berettede jeg - efter at have talt med Lars Binderup - at udvikling af en strategi for implementering af de bærende principper og indsamling af gode praksiseksempler er en opgave for den nærmeste fremtid på HUM. 9. Nyt fra Akademisk Råd/Anette Grønning Punktet blev ikke gennemgået på mødet pga. tidsnød. Fra Anette Grønning er modtaget følgende: På sidste møde i Akademisk råd den 15. marts 2013 blev forslaget om Collegium for Excellente Undervisere på SDU diskuteret og den debat, der har været i Politiken om medievidenskab blev også berørt. 10. Nyt fra fakultetet Dette punkt udgik. 11. Eventuelt Dette punkt udgik.

7 Lars G. Binderup prodekan