.200,6,21(160(''(/(/6(7,/'(7(8523,6.(5c',QWHJUDWLRQJHQQHPSDUWQHUVNDE(QVWUDWHJLWLOLQWHJUHULQJDI PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHL(8SROLWLNNHQ

Transkript

1 .200,6,21(160(''(/(/6(7,/'(7(8523,6.(5c',QWHJUDWLRQJHQQHPSDUWQHUVNDE(QVWUDWHJLWLOLQWHJUHULQJDI PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHL(8SROLWLNNHQ

2 .RPPLVVLRQHQVPHGGHOHOVHWLO'HW(XURS LVNH5nG,17(*5$7,21*(11(03$571(56.$% (QVWUDWHJLWLOLQWHJUHULQJDIPLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHL(8SROLWLNNHQ &DUGLII-XQL,QGKROGVIRUWHJQHOVH 6LGH 5HVXPpRJKHQVWLOOLQJHU,QWHJUHULQJDIPLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHLDQGUHSROLWLNNHU 3URFHGXUHUWLODWVLNUHPLOM HWVLQWHJUHULQJLDQGUHSROLWLNNHU 5HWQLQJVOLQMHUIRULQWHJUHULQJJHQQHPSDUWQHUVNDE,QWHJUHULQJDIPLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHLSROLWLNNHQSnYLVVHRPUnGHU $JHQGD.OLPD QGULQJHU.RQNOXVLRQHU - 2 -

3 5HVXPpRJKHQVWLOOLQJHU Med denne meddelelse imødekommer Kommissionen en anmodning fra Det Europæiske Råd i Luxembourg om at forelægge en strategi til opfyldelse af kravene i artikel 6 i den konsoliderede EF-traktat. I henhold til denne artikel skal miljøbeskyttelseskravene integreres i udformningen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, som i medfør af traktatens artikel 2 er en af Fællesskabets opgaver. At tilvejebringe et sundt miljø for borgerne og sikre en bæredygtig udvikling for vores børn er med rette en af Fællesskabets erklærede målsætninger. Herudover bør Fællesskabet også bidrage til og om muligt stå i spidsen for løsningen af globale miljøproblemer. De fremskridt, vi gør gennem traditionel miljøregulering, vil ikke i sig selv være tilstrækkelige. De fleste af vores miljøproblemer skyldes de metoder, der anvendes inden for f.eks. landbrug, transport, energi og industri, og vi må søge løsningerne dér, hvor problemerne opstår. Vi må også være opmærksomme på vores forbrugsmønstre, som langt fra er bæredygtige. Dette er idéen bag traktatens artikel 6 - miljøintegrering som et positivt middel til at gøre fremskridt. Ny teknologi og forvaltningspraksis kan løse nogle af disse problemer. Vi må i vores politik anspore til udvikling og anvendelse heraf. Fællesskabet må give sig de nødvendige værktøjer i hænde for at realisere denne idé og opfylde traktatens juridiske forpligtelser. Opfyldelse af kravet om integrering af miljøbeskyttelseskravene er i princippet underkastet Domstolens kontrol, således som det også er tilfældet med subsidiaritetsprincippet. Med denne meddelelse ønsker Kommissionen at opridse visse praktiske skridt til at efterleve integrationsprincippet i fællesskabsinstitutionernes daglige arbejde. Hovedlinjen i denne strategi er til en vis grad et brud med vores traditionelle sektororienterede beslutningsprocesser. En strategi, der således går på tværs af sektorgrænserne, kan imidlertid kun lykkes, hvis stats- og regeringscheferne påtager sig deres ansvar. 'HW(XURS LVNH5nGRSIRUGUHVWLO DWDIJLYHHWNODUWWLOVDJQRPDWWUDNWDWHQVDUWLNHOKXUWLJWYLOEOLYHJHQQHPI UWL SUDNVLV DWHUNHQGHDWDQVYDUHWHUI OOHVRJGHUIRUIUHPPHHWSDUWQHUVNDEPHOOHP5nGHW 3DUODPHQWHWRJ.RPPLVVLRQHQPHGKHQEOLNSnDWLQWHJUHUH PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHL) OOHVVNDEHWVSROLWLNSnDQGUHRPUnGHUSnJUXQGODJ DIGHQHGHQVWnHQGHUHWQLQJVOLQMHU DWHUNHQGHGHQEHW\GQLQJPLOM GLPHQVLRQHQVSLOOHULGHEHVOXWQLQJHUGHUVQDUW VNDOWU IIHVVRPOHGLEnGH$JHQGDRJ) OOHVVNDEHWVVWUDWHJLWLO JHQQHPI UHOVHDI.\RWRSURWRNROOHQRJGHUIRUDQPRGH5nGHWRPDWGHWEUXJHU GLVVHEHVOXWQLQJHUVRPSU YHE QNIRUGHIRUHVOnHGHUHWQLQJVOLQMHUVDPWDW - 3 -

4 DIJLYHWLOVDJQRPDWYXUGHUHPLOM HWVLQWHJUHULQJL$JHQGDEHVOXWQLQJHUQH SnVLWP GHLGHFHPEHURJIUHPVNULGWHQHPHGRSI OJQLQJDI.\RWRSnHWDI VLQHP GHUL DWLQGOHGHGU IWHOVHUPHOOHP5nGHW3DUODPHQWHWRJ.RPPLVVLRQHQRPXGYLNOLQJ DIPHNDQLVPHUKHUXQGHUHQI OOHVYXUGHULQJDIIUHPVNULGWHQHGHUNDQVLNUHDW GHWWHLQLWLDWLYI OJHVRS - 4 -

5 ,QWHJUHULQJDIPLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHLDQGUHSROLWLNNHU Den traditionelle tilgang til miljøregulering har givet gode resultater, men det erkendes i stigende grad, at det ikke er det rette svar på alle de problemer, vi står overfor. Den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at Det Europæiske Fællesskab med held har arbejdet for et bedre miljø. Rapporten viser imidlertid også, at det stadig er nødvendigt at forbedre miljøkvaliteten, og understreger først og fremmest, at vi hurtigst muligt må vende den foruroligende udvikling, der gør sig gældende på mange områder - og som i de fleste tilfælde skyldes ikke-bæredygtige erhvervsaktiviteter. Miljøproblemerne på både globalt og lokalt plan er kun en af flere alvorlige udfordringer, Fællesskabet står over for. Sammen med den fortsatte store arbejdsløshed, den sociale udstødning og behovet for at forberede Fællesskabet forud for de øst- og centraleuropæiske landes tiltrædelse er det denne bekymring for miljøet, der har foranlediget, at bestemmelserne om sociale og økonomiske såvel som miljømæssige forhold er blevet skærpet med Amsterdamtraktaten. Fællesskabet må gøre det klart, at det vil komme borgernes betænkeligheder i møde ved hurtigst muligt at sætte ind på disse områder. Man har allerede i nogen tid erkendt, at miljøet burde integreres i politikken på andre områder og på alle niveauer. Dette mål blev oprindelig nedfældet i Den Europæiske Fællesakt og blev yderligere prioriteret i det femte handlingsprogram på miljøområdet. Der HU gjort fremskridt, men meget skal endnu gøres. Amsterdamtraktaten har pustet nyt liv i denne proces ved at understrege integrationsprincippets betydning. Den vanskeligste udfordring for Fællesskabet er at finde frem til, hvorledes alle dets mål kan opfyldes på en integreret måde. Dette er den virkelige udfordring ved bæredygtig udvikling - et koncept, som for ofte udelukkende forbindes med miljøet, men som sammen med hensynet til miljøet også berører de sociale og økonomiske aspekter. Den nuværende tendens i den økonomiske udvikling skaber for ofte konflikt mellem udvikling og miljø - og dette kan ikke fortsætte. Politik, der resulterer i miljøødelæggelser og rovdrift på naturressourcerne, er næppe noget solidt grundlag for en bæredygtig økonomisk udvikling. Udviklingen af ny teknologi og nye metoder viser, at vi har den viden, der behøves til at løse nogle af disse problemer. Disse løsninger viser sig ofte ikke blot at være omkostningseffektive for de berørte industrigrene, men skaber også merværdi og arbejdspladser og derfor fordele for erhvervslivet som helhed - altså en dobbelt dividende. Der kræves imidlertid mere vidtrækkende adfærdsmæssige og politiske ændringer i mange af samfundets sektorer, hvis vi skal kunne nå de ønskede resultater. Gennemførelse af traktaten kræver derfor en ny tilgang til udformningen af fællesskabspolitikken ud fra erkendelsen af, at DO politik skal bidrage til en bæredygtig udvikling

6 3URFHGXUHUWLOLQWHJUHULQJDIPLOM HWLDQGUHSROLWLNNHU En sådan integrering kræver en betydelig indsats fra alle Fællesskabets institutioner. Som det for nylig blev understreget af GHW HXURS LVNH UnGJLYHQGH IRUXP IRU PLOM RJ E UHG\JWLJ XGYLNOLQJ, skal integration og ansvarsdeling fuldt ud indarbejdes i Europa- Kommissionens og de andre EU-institutioners arbejdsgange: for Kommissionens vedkommende i udformningen af dens forslag og for Rådets og Parlamentets vedkommende i beslutningsprocedurerne. Tidligere har forsøg på at opstille horisontale principper for ofte resulteret i bureaukratiske og mekaniske procedurer, som ikke har givet de ønskede resultater. Vi må passe på ikke at gentage denne fejltagelse i vores bestræbelser på at integrere miljøet. Procedurerne skal derfor være logiske, praktiske og meningsfulde for alle de berørte parter. Den tilgang, der foreslås i denne meddelelse, hviler på denne filosofi. For at kunne måle vores resultater og justere foranstaltningerne hen ad vejen, har vi brug for et system til regelmæssig overvågning og vurdering. Dette system bør baseres på indikatorer, der kan bruges til at måle fremskridtene. I visse tilfælde kan det være nyttigt at opstille kvantificerbare mål. Med tiden kan EHQFKPDUNLQJ være et nyttigt redskab til at udvikle den bedst mulige praksis. Følgende retningslinjer foreslås som grundlag for LQWHJUHULQJJHQQHPSDUWQHUVNDE: 5HWQLQJVOLQMHUIRUHWSDUWQHUVNDEWLOLQWHJUHULQJDI PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHLSROLWLNNHQSnDQGUHRPUnGHU.RPPLVVLRQHQ E U VLNUH DW PLOM KHQV\QHQH LQWHJUHUHV L DOOH YLJWLJH SROLWLVNH LQLWLDWLYHU $OOH YLJWLJH IRUVODJ VRP NDQ YHQWHV DW In EHW\GHOLJH PLOM NRQVHNYHQVHUE UOHGVDJHVDIHQGHWDOMHUHWPLOM YXUGHULQJRJHQEHVNULYHOVH DI KYRUGDQ GHU HU WDJHW KHQV\Q WLO UHVXOWDWHUQH DI GHQQH YXUGHULQJ.RPPLVVLRQHQE UIRUEHGUHVLQYXUGHULQJVPHWRGRORJL.RPPLVVLRQHQ E U HIWHUSU YH GHQ LJDQJY UHQGH SROLWLN RJ Sn JUXQGODJ KHUDI XGDUEHMGH VWUDWHJLHU IRU LQGJUHE Sn YLJWLJH RPUnGHU KHUXQGHU RSVWLOOLQJ DI UHVXOWDWLQGLNDWRUHURJLJLYHWIDOGYHMOHGHQGHPnOVRPJUXQGODJIRURYHUYnJQLQJ 5nGHW E U XGDUEHMGH HQ UDSSRUW WLO 'HW (XURS LVNH 5nG L :LHQ RP WLGOLJHUH HUIDULQJHURJEHGVWPXOLJSUDNVLVLPHGOHPVVWDWHUQHPHGKHQV\QWLOLQWHJUHULQJ DI PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQH L SROLWLNNHQ Sn DQGUH RPUnGHU VRP JUXQGODJ IRU XGYLNOLQJHQDIEHGUH(8SURFHGXUHU 5nGHWE USnYLJWLJHRPUnGHURSVWLOOHHQU NNHSULRULWHUHGHIRUDQVWDOWQLQJHUWLO LQWHJUHULQJ DI PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQH RJ SODQO JJH HIIHNWLYH PHNDQLVPHU WLO - 6 -

7 RYHUYnJQLQJDIJHQQHPI UHOVHQKHUDI 5nGHWE USnWDJHVLJDWVLNUHDWGHULGHWVDIJ UHOVHURPQ\HIRUVDOJXGWU\NNHOLJW WDJHV KHQV\Q WLO PLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQH 'HW E U HQGYLGHUH IRUSOLJWH VLJ WLO DW WDJHVLQHQXY UHQGHRUJDQLVDWRULVNHSURFHGXUHURSWLORYHUYHMHOVHIRUDWVLNUHDW GHQQHLQWHJUHULQJVVWUDWHJLJHQQHPI UHVHIIHNWLYW 'HW (XURS LVNH 5nG E U UHJHOP VVLJW J UH VWDWXV RYHU PLOM LQWHJUHULQJHQ L YLJWLJHVHNWRUSROLWLNNHU 3DUODPHQWHW E U WDJH VLQH QXY UHQGH RUJDQLVDWRULVNH SURFHGXUHU RS WLO RYHUYHMHOVH IRU DW VLNUH DW GHW L VLQH EHVOXWQLQJVSURFHVVHU WDJHU KHQV\Q WLO DW PLOM HWVNDOLQWHJUHUHVLSROLWLNNHQSnDQGUHRPUnGHU 3DUODPHQWHW E U RSVWLOOH SULRULWHUHGH RPUnGHU KYRU PLOM HW E U LQWHJUHUHV L DQGUHYLJWLJHSROLWLNNHU 5nGHW 3DUODPHQWHW RJ.RPPLVVLRQHQ E U L I OOHVVNDE GU IWH XGYLNOLQJHQ DI PHNDQLVPHU WLO JHQQHPI UHOVHQ DI GLVVH UHWQLQJVOLQMHU RJ WLO RYHUYnJQLQJ DI JHQQHPI UHOVHQ,QWHJUHULQJDIPLOM EHVN\WWHOVHVNUDYHQHLSROLWLNNHQSnYLVVHRPUnGHU At integrere miljøet fuldt ud i politikken på andre områder er en langvarig opgave, der kræver en trinvis tilgang, som bygger på de indvundne erfaringer. På et senere stadium skal følgerne heraf på samtlige politikområder tages op til overvejelse. I første omgang mener Kommissionen imidlertid, at hovedvægten bør lægges på to vigtige og hastende foranstaltninger - Agenda 2000 og gennemførelsen af Kyoto-protokollen, hvor der skal træffes beslutninger i en nær fremtid: 1. Agenda 2000 er højt prioriteret. Kommissionen har fremsat lovforslag, som vil binde en stor del af Fællesskabets budget og opstille rammerne for den fremtidige udvidelse. 2. Den Europæiske Union har afgivet et bindende tilsagn i Kyoto-protokollen. Opfyldelsen af dette tilsagn skal nu forberedes. Hertil kræves vigtige politiske sporskift og inddragelse af en lang række politikområder. Skønt de to foranstaltninger er af forskellig art, er de ovennævnte retningslinjer tilstrækkelig fleksible og rummelige til at kunne følges i begge tilfælde. De vil derfor kunne fungere som prøvesager i implementeringen af de foreslåede retningslinier

8 $JHQGD Agenda 2000-pakken indeholder forslag til reform af landbrugs- og samhørighedspolitikken og foranstaltninger til før-tiltrædelsesbistand til landene i Central- og Østeuropa. Kommissionen har lagt stor vægt på at sikre, at miljøkravene er fuldt ud indarbejdet i disse forslag. De vigtigste miljørelevante aspekter i disse forslag er anført nedenfor: 6DPK ULJKHGVSROLWLN I henhold til de foreslåede nye strukturfondsforordninger er miljøbeskyttelse og miljøforbedring opstillet som mål for at sikre, at fondene i fremtiden bidrager til en bæredygtig udvikling. Der gives øget støtte til projekter af særlig stor betydning for miljøet. Derudover vil tilstedeværelsen af et ødelagt miljø blive betragtet som et kriterium for støtte til byområder i mål 2-regioner. Kommissionen vil vurdere regionaludviklingsplaner for at afgøre, om de er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseskravene. Der vil blive gennemført en mere systematisk miljøvurdering af projekter til over 50 mio. ECU. Medlemsstaterne skal oprette et partnerskab med deltagelse af miljøorganisationer med henblik på at integrere miljøbeskyttelseskravene i strukturfondenes interventionsprogrammer. /DQGEUXJ Forslagene til reformen af den fælles landbrugspolitik går yderligere bort fra prisstøtte hen imod direkte betalinger. Dette vil både være til gavn for miljøet og den økonomiske effektivitet. Mere reelle priser fører til en mere forsvarlig anvendelse af forurenende produkter og til en mindre intensiv anvendelse af følsomme landområder. Medlemsstaterne skal i højere grad sikre, at miljøkravene opfyldes, og i givet fald gøre direkte betalinger betinget heraf. Direkte betalinger vil i fremtiden udgøre en langt større andel af EU s landbrugsbudget. Et landbrugsudviklingsprogram vil blive et nyt vigtigt element i den fælles landbrugspolitik. En stor del af midlerne vil blive afsat til foranstaltninger, der gavner miljøet direkte. Andre projekter under dette program skal være i overensstemmelse med miljømålsætningerne

9 8GYLGHOVHQ Ansøgerlandene er i færd med at udarbejde realistiske nationale programmer, herunder langsigtede strategier for gradvis tilnærmelse til EU s miljøregler, og nogle er begyndt at gennemføre disse. Den udvidede før-tiltrædelsesstrategi lægger stor vægt på investeringer i miljøforbedringer og udbygning af de administrative strukturer til gennemførelse og håndhævelse af EU s miljølovgivning. Øgede finansieringsfaciliteter, såsom PHARE, ISPA og landbrugsfaciliteten, vil hjælpe ansøgerlandene med at tilvejebringe yderligere midler til miljøbeskyttelse. Kommissionen har i sin Agenda 2000-pakke søgt at finde den rette ligevægt mellem de berørte sektorers behov på den ene side og miljøforbedringer og bæredygtig udvikling på den anden side. Efter Kommissionens opfattelse udgør de ovennævnte bestemmelser vigtige elementer i de fremsatte forslag. Ved vedtagelsen af pakken vil bevaring af denne ligevægt være afgørende for muligheden for at integrere miljøkravene i disse politikområder..olpd QGULQJHURSI\OGHOVHDIYRUHV.\RWRIRUSOLJWHOVHU Der kan næppe findes et bedre eksempel på behovet for integrering af miljøkravene i politikken på andre områder end klimaændringerne. Protokollen til konventionen om klimaændringer, der blev vedtaget i Kyoto, opstiller et ambitiøst mål for reduktion af drivhusgasserne i tidshorisonten I udformningen af politikken på alle nøgleområder bør en af de vigtigste opgaver være at opfylde denne forpligtelse og erkende, at der senere vil blive behov for yderligere reduktioner. Dette indebærer betydelige ændringer i energipolitikken og i energiforbruget. På transportområdet vækker den nuværende vækst i de mest brændstofslugende transportformer stor bekymring. Fortsætter dette, vil Kommissionen næppe kunne opfylde sine forpligtelser. Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse, hvor den vil opridse en række ideer til Fællesskabets overordnede strategi til opfyldelse af disse forpligtelser. Denne strategi skal senere udmøntes i initiativer på alle de berørte områder som f.eks. energi, transport, industri og landbrug. Til udvikling af disse strategier kræves der en snæver dialog og samordning mellem miljøministrene og andre fagministre. Det britiske formandsskab har været banebrydende for denne proces ved at indføre fælles miljø/transport-råd. Yderligere samarbejde af denne art vil kunne hjælpe de forskellige råd til at opstille de initiativer, der kræves til at opfylde vores internationale forpligtelser fra Kyoto

10 .RQNOXVLRQ Integrering af miljøhensynene i politikken på andre områder er ikke længere en mulighed, men en forpligtelse. De ovennævnte retningslinjer er et vigtigt skridt til at tage denne udfordring op. Dette er imidlertid ikke en engangsforanstaltning; vi må løbende gøre status over processen og justere den på grundlag af erfaringerne. Vi har i første omgang koncentreret os om to vigtige spørgsmål - Agenda 2000 og vores Kyoto-forpligtelser, men det er klart, at integrationsprincippet også gælder andre politikområder. Som skitseret i de foreslåede retningslinjer vil det derfor være vigtigt at opstille strategier for andre politikområder. Institutionerne bør snarest muligt sætte ind på områder såsom det indre marked og industrien, handel og udvikling, turisme, fiskeri og beskatning. Der er allerede gjort fremskridt på nogle af disse områder, hvilket vil være et nyttigt grundlag for yderligere foranstaltninger. Til at iværksætte denne proces og overvåge resultaterne heraf kræves der et klart engagement fra Det Europæiske Råd