Børnegårdens pædagogiske lærerplan

Transkript

1 Børnegårdens pædagogiske lærerplan 2012

2 Indholdsfortegnelse Fakta om Børnegården.. s. 3. Ansatte i Børnegården...s. 4. Indledning..s. 5. Børnegårdens pædagogik..s. 6. Fælles mission og referenceramme.s. 7. Værdi og handlegrundlag s. 8. Primærpædagogik..s. 9. Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov..s.11. Børn med anden etnisk baggrund end dansk s. 12. Læringsmiljøer s. 15. Læreplanstemaerne..s. 17. Alsidig personlig udvikling Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier. Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer Evaluering af fokusområder for årene s. 27. Mål for de kommende to år..s

3 Fakta om Børnegården Børnegården Byparken er en selvejende institution, oprettet for 40 år siden. Børnegården er beliggende i et socialt boligområde i Svendborg, normeret i alt til 74 børn, fordelt med 60 børn i alderen 3-6 år og 14 børn i alderen fra 0-3 år. Normeringen fastsættes en gang årligt sammen med Svendborg kommune

4 I tilknytning til Børnegården har vi en skovbørnehave Skovmøllen, som ligger ved Skårupøre strand. Vi er 14 fastansatte, studerende samt folk i jobtræning. Adresse: Børnegården Byparken. Ørbækvej Svendborg. Telefon: Børnegården: Adresse: Skovmøllen Skovmøllevej Skårup. Telefon: Telefon leder direkte: Børnetid: I børnetiden fra kl er det kun Bettinna, der træffes på telefonen i huset, og på Skovmøllen er der telefonsvarer på. I dette tidsrum forstyrres børn og voksne ikke. Åbningstider: mandag-torsdag fra kl fredag fra kl Ferielukning: Ugerne 29 og 30. Dagene imellem jul og nytår. Dagen efter Kr. Himmelfart. Grundlovsdag. Ansatte i Børnegården Leder: Bettinna Stryhn, uddannet socialpædagog, ansat 37 timer ugentlig. Skovmøllen Lars Tostenæs, pædagogmedhjælper 37 timer ugentlig. Jytte kvartborg, pædagogmedhjælper 37 timer ugentlig. Afd. Leder: Eva S. Harder, uddannet socialpædagog, ansat 31 timer ugentlig

5 Troldestuen Marie Milling Jensen, pædagogmedhjælper 28 timer ugentlig. Rikke Rasmussen, uddannet pædagog 30 timer ugentlig.. Krummestuen Gitte Johansen, pædagogmedhjælper, ansat 37 timer ugentlig. Souschef: Mette Andersen, uddannet børnehavepædagog, ansat 37 timer ugentlig. Margrethestuen. Erna Aamand, pædagogmedhjælper, ansat 37 timer ugentlig. Rikke Poulsen, uddannet pædagog 34 timer ugentlig Vuggeriet. Connie Nielsen, pædagogmedhjælper, 37 timer ugentlig. Kirsten Mogensen, uddannet pædagog 37 timer ugentlig. Rikke Weismann, uddannet pædagog, 31 timer ugentlig. Interkulturelt personale. Suvardeta Huremovic, uddannet pædagog, 11,5 timer ugentlig. Morteza Ghaemi, uddannet pædagog, 7 timer ugentlig. Indledning I har valgt det selvejende dagtilbud Børnegården til jeres barn og vi byder jer velkommen til et dagtilbud, hvor det, at være selvejende betyder, at der er maximal forældreindflydelse gennem bestyrelsesarbejdet, idet der er flertal af forældre i dette forum. Derudover er der synlig og tilgængelig ledelse og i kan altid henvende jer på kontoret, hvis I ønsker en samtale. I 2011 er Børnegården blevet en del af et selvejende netværk Fyrtårnet, som gennem netværksledelse samarbejder i et partnerskab med Svendborg kommune

6 I Børnegården vil vi gerne, at såvel børn som familier oplever at være velkomne, respekteret og anerkendt, uanset kulturel baggrund, sociale tilhørsforhold, etnicitet og religion. Børnegårdens pædagogik Barnesynet i Børnegården Tager udgangspunkt i FN`s børnekonvention samt at hvert barn er unikt og hvert barn skal føle sig set, hørt og anerkendt. - at vi skal møde barnet med anerkendelse, se det som det er, uden tanke for socialbaggrund, kultur og religion. - Møde barnet på det niveau, det befinder sig på, aldersmæssigt og udviklingsmæssigt. - At børnene er medbestemmende i det omfang de kan. - At vi stiller krav og udfordrer dem i forhold til det udviklingstrin, de befinder sig på. - At vi er med til at gøre børnene kritiske, selektive, således at de kan vælge hvad der giver mening for dem. - At give dem omverdensbevidsthed; almen viden i forhold til vores hverdag / dagligdag f.eks. vores by, familieformer, andre kulturer. - At vi understøtter børnenes spontanitet og umiddelbarhed. - At vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser. - At børnene bliver set / mødt individuelt, for at nå fælles mål. - At vi er autentiske voksne i vores måde at møde børnene på. - At styrke retten til at være forskellige f.eks. citat fra to børn: Når vi dør bliver vi en stjerne, nej når vi dør, siger min mor at vi bliver til orme. Det at det er ok, at tænke og mene noget forskelligt.. - At vi skaber rum og muligheder for børnefællesskaber

7 Fælles mission og referenceramme for kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune. Heri finder man personalet fælles overbevisning: Jeg har betydning i børns liv Det kommer til udtryk ved: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran, bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljøer Jeg skaber samhørighed og livsglæde Det kommer i praksis til udtryk ved at: Alle børn skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation

8 Værdi og handlegrundlag Tryghed, omsorg, respekt og empati er værdier der ligger til grund for vores pædagogiske arbejde i Børnegården, som tager udgangspunkt i narrativ anerkendende tilgang og som er forenelig med Svendborg kommunes værdier. Tryghed og helhed i opgaveløsningen hænger uløseligt sammen. Det, at den enkelte familie oplever, at vi i samarbejde med øvrige samarbejdspartnere i Svendborg kommune, arbejder frem mod en hurtig indsats, giver familien tryghed og de føler sig taget alvorligt. Med udgangspunkt i primærpædagogikken, hvor hvert barn/familie er tilknyttet en voksen såvel i vuggestueforløbet som i børnehaven samt et tæt samarbejde i forhold til overgangen fra vuggestuen til børnehaven og fra børnehaven til skolen, tilstræber vi et flydende institutionsforløb og forsøger at skabe en helhed og tryghed for familierne i Børnegården. Respekt med borgeren i centrum : Børnegården møder familierne med respekt og indsigt i og for kultur, religion og social baggrund. Samtidig har vi har en særlig pligt til at være - 8 -

9 formidlere af danske værdier, normer og demokrati som et led i integrationen af de tosprogede familier. Ligeledes skal alle familier opleve troværdige medarbejdere, der er tydelige i samarbejdet. Empati, læring og udvikling, Når den enkelte pædagog er ansvarlig for relationen til barnet / familien og med anerkendelse møder dem hvor de er, gives grobund for en tillid fra forældrenes side og siden hen et godt samarbejde omkring barnet. Når barnet bliver mødt med indføling og anerkendelse understøttes og udvikles kompetencer og nysgerrigheden skærpes. Omsorg og trivsel: Når det enkelte menneske, barn som forældre eller kollega oplever at blive mødt omsorgsfuldt og med hensynsfuldhed sker der det forunderlige, at der mærkes en glæde, som kommer indefra, vel nok det mest værdifulde vi mennesker kan give hinanden. At blive inviteret ind i fælleskabet, at føle jeg har betydning som menneske, uanset hvem jeg er. Vi er opmærksomme på, at alle, børn som forældre og personale skal føle sig set, hørt og forstået, en menneskeret, som baner vejen for selvværd, nysgerrighed og indlæring. Primærpædagogik I Børnegården vægter vi den tætte relation barn / voksen og dette mener vi bedst sikres ved primærpædagogik. I praksis betyder dette, at primærpædagogen kører barnet ind i Børnegården i tæt samarbejde med forældrene, samt har den primære forældrekontakt. Primærpædagogen er den, som hjælper og guider barnet dagen igennem, skifter ham / hende, putter til middagslur og hjælper med at støtte barnet i forskellige gøremål samt er med til at udvikle barnets kompetencer og færdigheder. Barnet får en fast base hos en voksen, hvor barnet føler tryghed og forståelse og anerkendelse, så barnet får mod til at søge væk og udforske omverdenen. Når vi på stuen modtager et nyt barn, bliver det tilknyttet en voksen, som er ansvarlig for relationen, skulle denne relation vise sig ikke at være positiv udviklende, finder vi en løsning til gavn for barnet og øvrige parter. Ved barnets indmeldelse modtager familien - 9 -

10 et velkomstbrev samt lille folder om Børnegården derudover modtager de en forældrekontrakt, hvor de skriver under på, at barnet møder til tiden, er udhvilet, mødeaftaler overholdes m.m. (se bilag). Igen sættes barnet i centrum og vi har endnu ikke oplevet nogen forældre undre sig over, at de forpligter sig i forhold til deres barn. På vores årlige forældremøde orienteres alle forældre om, at Børnegården har en klar alkohol politik, der sælges / serveres aldrig alkohol til vores arrangementer. Alkoholmisbrug er en problemstilling vi tager alvorligt og handler på, da vi ved, hvor svære problemer, det giver børn. Børnetid

11 Hver dag har vi børnetid fra kl , her tilstræber vi, at sætte nærheden i system. I dette tidsrum forstyrres børn og voksne ikke, men kan fordybe sig i en planlagt aktivitet. Børnetiden starter altid med en samling kl Vuggeriet starter kl Samlingen giver børnene mulighed for; At øve sig i at vente på tur Blive lyttet til, at det, der bliver fortalt har betydning. Lytte til andre. At føle sig betydningsfulde i gruppen. Forudsigelighed / genkendelighed Dagsrytme, ritualer. Læring. I børnetiden er den voksne til stede for barnet, uden forstyrrelser af nogen art, her er der ingen forstyrrende telefoner, sælgere, voksne, der lige skal og ingen børn, som skal vente Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Primærpædagogikken med tætte relationer og den nære kontakt til såvel børn som forældre gør, at det bliver mere overskueligt og giver en ro til den enkelte familie, da de kun har en voksen, de skal henvende sig til og dermed ikke skal involvere flere i deres privatliv. Vi oplever at familierne føler sig respekteret og hurtigt får tillid til os som primærpædagoger. Dette samarbejde understøttes af vores forældrekontrakt. Vi arbejder med tidlig forebyggende indsats og inklusion. Når vi modtager et barn med særlige behov, planlægges et overleveringsmøde med den tidligere institution / dagplejepædagog, barnets forældre og evt. ressourcepædagog, hvis en sådan er tilknyttet. Vi forsøger at etablere en god kontakt med forældrene på stuen i samarbejde med primærpædagogen og de øvrige pædagoger. Hvis vi modtager et barn, hvor der ikke, inden barnets start, har været overleveringsmøde og vi oplever at barnet ikke trives som det skal, gør vi følgende:

12 Inddrager forældrene med det samme, således at de fra start er samarbejdspartnere. Vi indkalder til et møde, hvor vi giver udtryk for vores bekymring og hvor vi lytter til forældrenes oplevelse med barnet. Herefter afgør vi, om det er en problemstilling vi kan rumme eller om vi skal have hjælp udefra. Hvis vi vurderer, at vi sammen med forældrene skal forsøge, at hjælpe barnet til en bedre trivsel, udarbejder vi en konkret pædagogisk handleplan for barnet, hvor alle voksne, forældre som professionelle, arbejder i samme retning. Denne handleplan følges op med ca. 3 måneders mellemrum. Undervejs inddrages relevante samarbejdspartnere: PPR herunder talepædagoger, psykologer, bevægepædagoger, sundhedsplejen, tolk, interkulturelmedarbejder, familiehuset m.m. igen i tæt samarbejde med forældrene. Hvis det er nødvendigt at underrette kommunen, forelægges underretningen altid for forældrene, af lederen. Dette for at værne om relationen forældre, barn / primærpædagog. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov og får barnet bevilget indsats af en ressourcepædagog, forsøger vi i videst muligt omfang, at barnet kan blive i institutionen, i vante omgivelser og bevare relationen til primærpædagogen og de øvrige børn. Vi vægter det gode samarbejde med forældrene idet vi mener, at det når vi længst med i forhold til barnet. Vi er ligeledes bevidste om, at det er nødvendigt og vigtigt, at vi som dagtilbud handler på barnets problemstilling, også selvom forældrene ikke magter det. Børn kan nemlig ikke holde til hvad som helst. Børn med anden etnisk baggrund end dansk I Børnegården har vi gennemsnitlig % børn med anden etnisk baggrund end dansk, børn fra hele verden. Vores vision, er at opnå så så god en integration og inklusion af

13 vores to-sprogede børn, så de ved skolestart kan begynde i skolen uden behov for ekstra støtte. Når et to-sprogede barn begynder i Børnegården, bruger vi samme velkomst procedure som til vores øvrige børn, dog kan der være behov for en tolk, når vi første gang møder familien. Derudover kræves der, for mange af børnenes vedkommende, en særlig opmærksomhed fra primærpædagogen, idet et stort antal af vores børn ikke taler dansk, når de starter i Børnegården. Det er en barsk oplevelse for en lille 1 eller 3-årig, at blive afleveret til en stor ukendt verden, uden at kunne tale eller forstå sproget. Og det kræver en særdeles rummelig og kærlig medarbejder. I Børnegården har vi en sprogansvarlig, som har ansvaret for at den sproglige udvikling (Sprogpakken) implementeres i det daglige pædagogiske arbejde og som er nyttig for alle vores børn, uanset etnisk baggrund

14 Rent praktisk foregår sprogstimuleringen dagen igennem, med konkret at benævne alt; papir, farveblyant, din arm, dit ben, du vil hælde mælk op, du vil gerne lege med din ven, mange gentagelser. I rundkredsen, som vi vægter højt, hvor børnene lærer, at vente på tur, lytte til et andet barn, få en kollektiv besked, selv blive lyttet til, synge sange, sige rim og remser m.m. Vi opmuntrer til, at alle børn leger sammen på tværs af etnisk baggrund samt danne venskaber/ børnefælleskaber ligeledes uden hensynstagen til etnisk baggrund. Dagligdagen i Børnegården har med struktur og en forudsigelig hverdag, særlig fokus på sprogstimulering, som er en stor del af vores pædagogiske arbejde. Vi har netop indkøbt i- pads til alle stuer, med særlig fokus på sprogstimulering. Udover den sprogstimulering, der foregår på stuerne har vi en to-sprogs pædagog ansat 11,5 timer ugentlig, der systematisk sprogstimulerer de børn som sprogligt er kategoriseret som værende røde børn. Derudover guider og superviserer hun personalet på stuerne. Sprogstimuleringen foregår som planlagt leg og kan foregå på stuerne eller i vores sprogrum. To-sprogs pædagogen deltager på et møde med forældrene, 3 måneder efter barnet er startet i Børnegården, hvis det er påkrævet, således at forældrene allerede fra start, kan få et nært samarbejde med to-sprogs pædagogen. Vi har derudover en interkulturel pædagog, ansat på skoleområdet, som kommer i Børnegården en gang ugentlig, hans opgave er at forestå overgangen fra dagtilbud til skole samt deltage i samtaler ved udvidet forældresamarbejde. Sprogvurderinger og sprogstimulering er obligatorisk for alle 3-5 årige iflg. Dagtilbudsloven 11 stk. 3. Hvert halve år udarbejdes en TRADS ( tidlig registrering af sprogudvikling) for alle tosprogede børn, for at følge den sproglige udvikling og styrke barnets sproglige kompetencer, denne udarbejdes af primærpædagog i samarbejde interkulturelt team. I november måned kategoriserer vi de kommende skolebørn efter bekymringsbarometret, dette bruges såvel internt som eksternt som pædagogisk arbejdsredskab

15 Vi har ligeledes udarbejdet en skoleparatheds-checkliste som fungerer som en fælles faglig forståelse af det enkelte barn, således at den kommende børnehaveklasselærer får overblik over barnets potentialer og kompetencer. Inden skolestart screenes de kommende skolebørn, dels for at sikre den bedst mulige overgang fra børnehave til skole, men også for at skoleplacere barnet korrekt. Vi forsøger således at understøtte barnets muligheder for at kunne få et succesrigt skoleforløb. Læringsmiljøer. Vi har tilstræbt at indrette æstetiske læringsmiljøer på stuerne, således at der er mulighed for at lege for sig selv eller sammen med andre, de materialer, børnene må benytte i dagligdagen, er i børnehøjde. Billeder, spejle, plakater, alfabetet m.m. hænger i børnehøjde således at alle børn, kan / føle / mærke og smage det. Børnenes mapper står fremme og det giver dem en tryghed fordi det er deres, bl.a. med familiebilleder i. De husker hvad de tidligere har lavet

16 I Børnegården, uanset om man går i vuggestue, børnehaven i Byparken eller på Skovmøllen, så har alle børn faste pladser når der spises, ligesom alle børnene i huset i Byparken har en lille skammel og en fast plads til samling/ rundkreds. Over året arbejdes der med planlagte temaer, hvor såvel stuerne som dele af legepladsen udenfor, indrettes til værksteder. Vi har på legepladsen i Byparken indrettet med plads til bålaktiviteter, cykle, lege i fred, klatre m.m. Vi bruger ture ud af huset som en af vores pædagogiske aktiviteter til at udvide børnenes horisont. Dette er med til at udvide barnets omverdensbevidsthed samt sociale kompetencer. Vi tilstræber, at der på disse ture, deltager såvel danske som etniske børn, med henblik på inklusion og integration. For Skovmøllens vedkommende er legepladsen indrettet som en gammel have, med bålhus, klatretræer, gynger, sandkasse og cykelområde. Vi har i det forgangne år fået istandsat vores bålhus og indrettet det med

17 brændeovn, borde m.m. Børnene er ude dagen igennem og naturen på og udenfor legepladsen, er en vigtig del af det pædagogiske arbejde som et naturligt læringsrum. Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Alsidig personlig udvikling. Sammenhæng: Fra barnet starter i vuggestue til det slutter børnehavetiden. Mål: At barnet er i stand til at mærke og kunne give udtryk for egne følelser. At barnet føler sig værdsat som selvstændigt individ. Tegn: Når barnet oplever en tæt kontakt til sin primærpædagog.- F.eks. kræver at få "sin voksne" eller betror sin glæde, vrede eller sorg til sin voksne. At barnet accepterer andre børns måde at være på. At barnet mærker sine biologiske behov for sult, toiletbesøg, træthed. At barnet er i stand til, at bede om hjælp enten fra et andet barn eller fra en voksen

18 At barnet giver udtryk for hvad han / hun vil og ikke vil. At barnet oplever sig som betydningsfuldt. Tiltag: Vi har primærpædagogik i Børnegården, hvilket vil sige, at hvert barn har en særlig tæt relation til en bestemt voksen, gennem hele sin vuggestuetid. I barnets børnehavetid kan barnet være knyttet til flere voksne på en stue. Den voksne har barneperspektivet for øje og er anerkendende i såvel sin handling som i dialogen med barnet. Vi har aldersopdelt børnene, i det vi tror på, at med en mere "homogen" gruppesammensætning, kan vi målrettet inkludere det enkelte barn. Denne opdeling fungerer frem til ca. 2 måneder før sommerferien, hvor der er opsamling af alle de små, der er kommet hen over foråret og som så fordeles og starter på deres egen stue d.1. august. Vi har hver dag "børnetid" i tiden fra kl her forstyrres børn og voksne ikke, hvilket giver mulighed for fordybelse børnene imellem og sammen med de voksne. Børnetiden indledes med rundkreds stuevis, et forum hvor hvert barn bliver set, hørt og forstået på det udviklingstrin barnet befinder sig på, psykisk som fysisk. Det gør, at barnet oplever succes i gruppesammenhæng. Derudover guider vi helt konkret det enkelte barn med f.eks. at tackle en afvisning, tale med barnet om, at det er i orden at være ked af det eller vred, og hjælper ham eller hende til at komme videre. Vuggeriet har primærpædagogik der er mere omsorgs og sansemotorisk relateret. Evaluering: Vi oplever at barnet er i trivsel og i udvikling Sproglig udvikling Sammenhæng: Børnene i Børnegården kommer fra mange forskellige familiemønstre, det være sig socialt sprogligt, religiøst og kulturelt. Mål:

19 At barnet føler sig respekteret og anerkendt. At barnet er i stand til, at kunne give udtryk for sin følelser, ønsker, drømme og behov -og lytte til andre. At barnet er i stand til, at kommunikere, på dansk, med de øvrige børn og voksne. At barnet er i stand til også med sit kropssprog, at udtrykke sig. Tegn: Når barnet er i stand til, at formidle sit budskab så det føler sig forstået. Når børnene indbyrdes samtaler om stort og småt. Når barnet kan argumentere og træffe egne valg. Når barnet har lyst til, at dele oplevelser med andre børn og voksne. Tiltag: Vi har opdelt vores tosprogede børn i små grupper, der tager hensyn til det enkelte barns sproglige udvikling. Børnene sprogstimuleres målrettet i gruppen, en til to gange ugentlig. Vores rundkreds er tilrettelagt med fokus på det sproglige; her har vi rim og remser, højtlæsning, sang, sangposer og teater, børnene fortæller om egne oplevelser m.m. Derudover arbejder vi meget bevidst med sproget i vores dagligdag, hvor der helt konkret visualiseres og sættes ord på vores handlinger. Praksisfortælling: En lille dreng fra Burma, har været i vuggestuen i 4 måneder og kan nu mange ord og har forståelse for, hvad der bliver sagt til ham. Familien har været i Danmark i 4,5 måneder og kunne intet dansk, da de kom. Evaluering: Der evalueres hvert halve år, hvor der udarbejdes status på det enkelte barn samt en realistisk pædagogisk handleplan. Der evalueres løbende med vores to sprogspædagog (se under afsnittet med to sprogede børn)

20 Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng: I Børnegården har vi flygtningebørn, nogen med post traumatisk stress, børn fra udsatte familier, børn fra helt normalt fungerende familier og flerkulturelle familier. Vi har pt. 72 børn i alderen fra 0-6 år fra 9 forskellige kulturer. Mål: At udvikle en forståelse af sig selv og omverdenen og kommunikere gennem forskellige udtryksformer. At barnet får mulighed for, at forstå betydningen af form, farver, symboler og forskellige dimensioner i et kreativt miljø. At barnets kreative sider udvikles

21 Tegn: At et barn f.eks. spontant bryder ud i en sang. At barnet tør formidle et budskab. At barnet tør "give sig hen" i dansen, fordybe sig i maleriet, tegningen eller musikinstrumentet. Når barnet tør udfolde sig i en større forsamling. Tiltag: Ved at vi skaber rammerne for at der kan spilles teater, spilles musik, højtlæsning (så de danner egne billeder af historien/oplevelsen), male, vi afholder vores rundkreds, hvor alle kan udtrykke sig på netop deres måde, ved at danse og lytte til musik (f.eks. når der holdes siesta og børnene ligger og lytter til afslappende musik som skaber indre fred og harmoni, for en stund). Ved at børnene bliver præsenteret for kunstudstillinger m.m. Intro til forskellige materialer, instrumenter m.m

22 Evaluering: Foto, udstillinger, koncerter, inddrage det narrative; Blev forløbet som vi havde tænkt det? og derudfra justere det i kommende forløb. Krop og bevægelse Sammenhæng: I Børnegården har vi flygtningebørn, nogen med post traumatisk stress, børn fra udsatte familier, børn fra helt normalt fungerende familier og flerkulturelle familier. Vi har pt. 72 børn i alderen fra 0-6 år fra 9 forskellige kulturer. Vores vilkår skifter hele tiden, derfor må hverdagen justeres i takt med ændrede vilkår. Mål: At barnet får kropsbevidsthed. At barnet får bevægelsesbevidsthed og er i stand til, at koordinere sine bevægelser. At barnet har alderssvarende styr på fin og grovmotorikken. Tegn: At barnet oplever udfordringerne som en succesoplevelse. At barnet behersker sine kropsfunktioner og mærker sult, tørst, trang til toiletbesøg etc. At barnet bevarer sin nysgerrighed til nye og ukendte udfordringer

23 Tiltag: Ved udfordringer i naturen, f.eks. klatrevæg, træer, bakker. Ved at vi sørger for at der er mulighed for at klippe, klistre, lege med perler, klodser, puslespil, gynge, hoppe, kravle, trille. Ved at arbejde med kroppen som tema. Ved at have maddage, hvor der spises sund mad og hvor der tales om hvad sund mad gør af godt for vores krop. Fast ugentlig gymnastik/ rytmik for hver stue. Evaluering: Ud fra observationer, vurderer vi og øger eller justerer kravene. Naturen og naturfænomener Sammenhæng: I Børnegården har vi flygtningebørn, nogen med post traumatisk stress, børn fra udsatte familier, børn fra helt normalt fungerende familier og flerkulturelle familier. Vi har pt. 72 børn i alderen fra 0-6 år fra 9 forskellige kulturer. På Skovmøllen, som er en naturbørnehave foregår de fleste af aktiviteterne udenfor og naturen er endnu et læringsrum. Vores vilkår skifter hele tiden, derfor må hverdagen justeres i takt med ændrede vilkår. Mål: At børnene får en glæde ved/ en bevidsthed om/ en forståelse af/ og en respekt for naturen og tør bruge den med omtanke. At børnene får kendskab til årstidernes gang og muligheder. At børnene lærer at passe på vores natur. At børnene lærer at smage og sanse vores natur. At børnene lærer dyrene, at kende samt livets gang i naturen (liv og død)

24 Tegn: At børnene glæder sig til skovturen. At børnene på Skovmøllen næsten ikke kan være indendørs. At børnene er nysgerrige og tager snegle, mariehøns, edderkopper og biller op i hænderne for at undersøge dem. At børnene gerne vil være med til, at udforske naturen og vi kan se deres mod fra gang til gang. At børnene fortæller om oplevelser fra naturen. Tiltag: At arrangere/ planlægge årstidsbestemte aktiviteter og temaer, skoven, bål, kælkebakke, fisketure m.m. der foregår i naturen alt efter børnenes alder og udviklingstrin. At vi tager naturen med hjem og arbejder kreativt med den. Evaluering: Vi tager billeder eller optager videoer med vores i-pads af børnene i naturen, så vi alle kan gense og huske oplevelsen. At vi følger børnenes initiativer, hvis de vil fortsætte med at være i naturen. At vi skriver på tavlerne og taler om temaerne på stuemøder og personalemøder. Sociale kompetencer Sammenhæng: I Børnegården har vi flygtningebørn, nogen med post traumatisk stress, børn fra udsatte familier, børn fra helt normalt fungerende familier og flerkulturelle familier. Vi har pt. 72 børn i alderen fra 0-6 år fra 9 forskellige kulturer. Vores vilkår skifter hele tiden, derfor må hverdagen justeres i takt med ændrede vilkår

25 Mål: At barnet lærer at tage ansvar overfor sig selv og fællesskabet. At barnet lærer at respektere demokratiet. At barnet lærer de sociale spilleregler. At barnet kan samarbejde og indgå i relationer. At barnet lærer egne grænser, at kende. Tegn: Når børnene har lært at bruge hensigtsmæssige strategier og oplever det som en succes. Når børnene hjælper hinanden, trøster hinanden, griner sammen. At børnene kan vente på, at det bliver deres tur. At børnene respekterer hinandens forskelligheder (hudfarve, sprog etc.)

26 Tiltag: Ved at børnene har mulighed for at have "ordentlige" rollemodeller i os voksne, at vi er til rådighed for børnene når de har brug for guidning i f.eks. konflikter. At vi sørger for at børnene får oplevelser og udfordringer, som de i fællesskab får succes med. At vi sørger for at der er rige muligheder for at lege. Evaluering: På personalemøder, stuemøder, ved forældresamtaler, fagpersoner, TRADS, KIM-møder

27 Evaluering af fokusområder for I indeværende år har vi haft fokus på sprog og motorik, vi har over året planlagt og gennemført en række aktiviteter, der har fremmet ovennævnte: Ugentlige faste gymnastikdage, temauger, med vægt på motorikken. Daglige sprogrelaterede aktiviteter, implementeret i hverdagen. Øget forældresamarbejde i forhold til sprog og motorik, med højt informationsniveau. Vi har implementeret internationale maddage samt ture med forskellige kulturelle, som omverdens oplevelser, for de ældste børn, danske som udenlandske, med stor interesse fra såvel børn som forældre. Gennem vores netværk Fyrtårnet har vi i 2011 arrangeret temadage i forhold til at arbejde med narrativ pædagogik med en anerkendende tilgang, dette arbejde fortsætter i de kommende år. Mål for de kommende år Vi vil i det kommende år fortsat arbejde målrettet med det sproglige og det kropslige udviklingsområde.- En udfordring der stadig er aktuel i forhold til vores børnegruppe. Sprogligt er vi i gang med at implementere Sprogpakken bl.a. gennem dialogisk læsning og har indkøbt i-pads til alle stuer, som udover gode fortællinger også kan bruges til at spille pædagogiske børnespil, der understøtter sproget. Derudover har vi sagt ja til at deltage i et forskningsprojekt fra Århus universitet; Tidlig indsats i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder, et projekt som strækker sig over 3 år og som primært har til hensigt, at sikre en fremtidig forebyggende indsats, baseret på forskningsbaserede grundlag. 2 pædagoger fra Børnegården tager et modul på diplomniveau i pædagogik og æstetik i foråret 2013, dette for at videreudvikle vores læringsrum som kan understøtte den forebyggende, anerkendende og inkluderende pædagogik. Vi har derudover tilsluttet os Faglighedsblomsten som i de kommende år ligeledes skal implementeres

28 - 28 -