Teknologi der flytter virksomheder

Transkript

1 Teknologi der flytter virksomheder Performanceregnskab for GTS-net 2019

2 Introduktion Indholdsfortegnelse til GTS-nettet Forord Introduktion til GTS og præsentation af effektkæden 3 Af Søren Stjernqvist, formand for GTS-foreningens bestyrelse og adm. direktør for Teknologisk Institut 4 Hvem er GTS-institutterne, og hvordan arbejde de? Det kan du læse mere om her. Hovedtal Input Aktiviteter 6 Her får du et overblik over årets hovedtal samt en gennemgang af vigtige udviklinger i GTSinstitutterne. 8 Læs om hvilke inputs, der er i GTS-institutterne, og som gør det muligt at løse opgaver for dansk erhvervsliv. 12 GTS-institutterne sætter en række aktiviteter i gang, og dem kan du læse mere om her. Output Effekter på virksomhedsniveau Fakta om GTS-institutterne 16 Her er der fokus på samspillet med dansk erhvervsliv og på, hvor bredt GTS-institutterne når ud med sine ydelser. 22 I dette kapitel kan du læse mere om den effekt virksomheder får ud af at samarbejde med GTSinstitutterne. 29 Her finder du data fra hvert af de syv GTSinstitutter. De orange sider 30 På de orange sider finder du årets tal, figurer og tabeller. Forsidefoto: FORCE Technology. 2 Performanceregnskab for GTS-net 2019

3 Forord En af de helt centrale indsatser, som GTS-institutterne satte i gang i 2018, var opbygningen af en ny portal, der viser vej ind til de laboratorier samt test- og innovationsfaciliteter, som vi har opbygget og stiller til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. På er der foreløbigt mere end 110 beskrivelser af GTS-infrastruktur. Dermed er der skabt en samlet indgang til GTS-infrastrukturen for virksomheder og erhvervshuse samt andre med interesse i GTS-institutternes virke. Initiativet bidrager til at skabe overblik over den del af vores aktiviteter, der vedrører den teknologiske infrastruktur, og vi anser kortlægningen som et vigtigt skridt til at skabe sammenhæng og synergi i innovationssystemet. En anden vigtig begivenhed set med GTS-briller var afslutningen på resultatkontraktperioden De mere end 100 aktiviteter har ført til ny teknologisk viden og til nye teknologiske serviceydelser målrettet dansk erhvervsliv. Der har været aktiviteter inden for så forskellige områder som 3D print i byggeriet; virtuelt reality; materialeteknologi; cirkulær ressourceøkonomi; urban vandinfrastruktur og droneteknologi. Kigger vi fremad er en af de vigtige ting i pipeline den rapport med anbefalinger til fremtidens innovationssystem, som et internationalt panel skal aflevere til Uddannelsesog Forskningsministeriet i efteråret. I GTS-institutterne er vi klar til at løfte opgaven med at udvikle og styrke den danske indsats på området. I dette Performanceregnskab for GTS-net 2019 er der en gennemgang af, hvordan GTS-institutterne i dag understøtter dansk innovation. Der er en beskrivelse af udviklingen ud fra en række nøgletal og en række eksempler illustrerer, hvordan vi samarbejder bredt både med dansk erhvervsliv og med de øvrige aktører i innovationsindsatsen. God læselyst. Søren Stjernqvist, formand for GTS-foreningens bestyrelse og adm. direktør for Teknologisk Institut Denne investering i videnopbygning hos GTS-institutterne er helt afgørende for vores muligheder for også i fremtiden at servicere dansk erhvervsliv med teknologisk viden på forkant af udviklingen. Performanceregnskab for GTS-net

4 Introduktion til GTS og præsentation af effektkæden Inden et skib kan komme på sin jomfrurejse, skal det igennem hydrodynamiske test i en slæbetank. Det optimerer design og bryder eksisterende grænser. FORCE Technology har opbygget faciliteter til dette. Foto: FORCE Technology. Danmarks Teknologiske Infrastruktur Med et ben i forskningsverdenen og et ben i erhvervslivet bygger GTS-institutterne bro mellem forskning og erhvervsliv. Målet er at bane vejen for teknologisk innovation i danske virksomheder. De syv GTS-institutter er en del af samfundets indsats for at skabe optimale rammer for langsigtet vækst i dansk erhvervsliv. GTS-institutterne er uafhængige, almennyttige virksomheder og adskiller sig fra de andre aktører i innovationsindsatsen ved den omfattende teknologiske infrastruktur og det tætte indgreb med dansk erhvervsliv. I en tid med en accelererende teknologiudvikling hænger mange virksomheders evne til at udvikle nye produkter og processer tæt sammen med hurtigt og nem adgang til ny teknologi. Her spiller GTS-institutterne en rolle, som dem der på samfundets vegne opbygger teknologiske kompetencer, som virksomheder kan benytte i arbejdet med innovation. Samfundets investering i GTS-institutterne sker i form af resultatkontrakter til finansiering af konkrete FoU-aktiviteter. Disse aktiviteter gør det muligt at arbejde med teknologi på forkant af markedet og at udvikle målrettede teknologiske serviceydelser til dansk erhvervsliv. 4 Performanceregnskab for GTS-net 2019

5 Overordnet set kan man sige, at GTS-institutterne især varetager fem funktioner: b Teknologisk innovation. GTS-institutterne arbejder med teknologi i anvendelse. Det er derfor en kerneopgave for GTS-institutterne at samarbejde bredt med dansk erhvervsliv og udbyde teknologiske specialistkompetencer, der gør det muligt at implementere ny teknologi i produkter og produktionsmetoder. b Teknologisk Infrastruktur. GTS-institutterne vedligeholder og udvikler en omfattende teknologisk infrastruktur af laboratorier, test- og demonstrationsfaciliteter, der er til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. Ofte er infrastrukturen platform for GTS-institutternes øvrige aktiviteter. b Hjemtager ny teknologi. GTS-institutterne følger teknologiudvikling tæt og hjemtager relevante teknologier, som bliver tilpasset danske behov. b Opbygger ny forskningsbaseret viden. For at følge med i den nyeste forskningsbaserede viden og udvikle egne kompetencer deltager GTS-institutterne i danske og udenlandske forsknings- og udviklingsprojekter. b Videnspredning. Den opbyggede viden bliver spredt via diverse kanaler som fx erhvervsrettede uddannelser, seminarer og konferencer samt publikationer og nyhedsbreve. Desuden deltager institutterne i de landsdækkende innovationsnetværk og i andre typer af netværkssamarbejde. Læs mere om GTS-institutterne på Sådan skaber GTS effekt i dansk erhvervsliv For at synliggøre, hvordan GTS-institutterne løser deres rolle i innovationsfremmeindsatsen, er dette performanceregnskab bygget op ud fra en effektkæde. Effektkæden består af input, aktiviteter, output og effekt. I hvert led i kæden yder GTS-institutterne en indsats, der bygger oven på det foregående led, og som ender med at give en innovationseffekt i danske virksomheder. Herunder kan du se, hvilke indikatorer der bruges til at beskrive indsatsen i hvert af de fire led. Fakta om Godkendt Teknologisk Service (GTS) Det kræver en godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren at få status som GTS-institut. Det er kun virksomheder med et almennyttigt formål, der kan komme i betragtning. I øjeblikket er der syv GTS-institutter. Som GTS-institut er det muligt at søge om særlige GTS-midler afsat på finansloven. Midlerne bliver almindeligvis uddelt for en tre-årig periode, dog er den nuværende periode ( ) to-årig. Forud for hver periode søger GTS-institutterne i konkurrence om at få del i midlerne. Det sker ved at indsende aktivitetsforslag til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Disse forslag bliver lagt åbent op på hvor det er muligt for eksterne interessenter - fx repræsentanter fra virksomheder og brancheforeninger - at kommentere på forslagene. Denne kommenteringsperiode sikrer, at der bliver arbejdet med aktiviteter af relevans for dansk erhvervsliv, og at det samtidig sker på forkant af teknologiudviklingen. Efter kommenteringsperioden indgår Uddannelses- og Forskningsministeriet via Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte resultatkontrakter med GTS-institutterne om medfinansiering af udvalgte aktiviteter. Aktiviteterne skal i sidste ende føre til opbygning og udvikling af nye teknologiske kompetencer og serviceydelser målrettet dansk erhvervsliv. Læs mere om godkendelsen på Læs mere om resultatkontraktaktiviteterne på Input Resultatkontrakter Midler fra øvrige FoU-projekter Egen finansiering Teknologisk infrastruktur Faglige kompetencer/ medarbejdere Aktiviteter Resultatkontraktaktiviteter FoU-projekter Udbygning af teknologisk infrastruktur Videnspredningsaktiviteter Standardiseringsarbejde Output Kunder Køb af ydelser Omsætning Videnspredning Kurser Effekt Analyser Virksomhedscaes Performanceregnskab for GTS-net

6 Årets tal og udviklinger En specialist fra Teknologisk Institut arbejder på at udvikle en katalysator til elektroreduktion af Oxygen. Denne proces er afgørende for at gøre brændselscelleteknologi økonomisk bæredygtig. Foto: Teknologisk Institut. Hovedtal GTS-institutterne havde samlet set et tilfredsstillende resultat i 2018 med en stigning i dansk, kommerciel omsætning på 6 pct. Der var også en stigning i antallet af private virksomhedskunder på 3 pct. Som det fremgår af Figur 1 (s. 7) var den samlede omsætning i GTS-nettet i 2018 stort set på samme niveau som året før, nemlig på mio. kr. mod mio. kr. i Kigger man på de fem kilder til omsætning, har der været mindre forskydninger. Der var en fremgang i den danske, kommercielle omsætning på 6 pct., hvilket er det højeste niveau i de seneste fem år. Modsat var der en tilbagegang i den udenlandske, kommercielle omsætning på 5 pct. Vender man blikket mod øvrig FoU-omsætning er der et fald på knap 2 pct. Dette fald modsvares af en stigning i resultatkontraktomsætningen på 3 pct. En positiv udvikling i 2018 er stigningen i antallet af private, virksomhedskunder på 3 pct. (Figur 5, orange sider). Udviklingen de sidste fem år Overordnet set har de samlede hovedtal for GTS-institutterne (Figur 1) været på nogenlunde samme niveau de sidste fem år, med mindre udsving fra år til år. Dog har der i perioden været et markant fald i omsætningen til konkurrenceudsatte puljer og fonde på 32 pct. Læs mere om baggrunden for dette på s. 9. Går man bag om udviklingen i de samlede hovedtal gemmer sig nogle individuelle udviklinger på GTS-institutterne, hvor især et enkelt stort GTS-institut har været igennem en omstillingsproces. FORCE Technology har siden sammenlægningen med DELTA tilbage i 2017 arbejdet på at trimme og optimere forretningen. Ambitionen er at hæve GTS-instituttets videnhøjde yderligere for dermed at blive klar til at matche fremtidens behov i dansk erhvervsliv. I processen har FORCE Technology haft fokus på kerne- 6 Performanceregnskab for GTS-net 2019

7 Årets hovedtal 2018 Antal medarbejdere Antal unikke danske kunder Antal internationale kunder Samlet omsætning mio. kr Antal kursister FoU-indsats (mio.kr.) 924 Antal FoU- samarbejdsprojekter 666 Antal laboratorier FoU fra resultatkontrakter Øvrig FoU Dansk,kommerciel omsætning Udenlandsk, kommerciel omsætning 150+ forretningen og en yderligere styrkelse af GTS-rollen. Som konsekvens heraf har instituttet frasolgt flere forretningsområder. Frasalg kombineret med styrkede kerneaktiviteter betyder, at FORCE Technology er inde i en positiv udvikling, idet indtjeningen i første kvartal i 2019 har været positiv. Men prioriteringen af kerneopgaven og frasalget af dele af forretningen forventes i de kommende år få indflydelse på det samlede tal for omsætning og kundeantal i GTS-nettet. Vender man blikket mod de fire mindste GTS-institutter: Alexandra Instituttet, Bioneer, DFM og DBI, så har der i de senere år været en betydelig fremgang i både kundeantal og dansk, kommerciel omsætning. I forhold til de mindste GTS-institutter har der fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side været en forventning om en styrkelse af de kommercielle aktiviteter, og det er der blevet leveret på. Som et eksempel har DFM siden 2010 været igennem en markant udvikling. Tilbage i 2010 havde GTS-instituttet en total omsætning på 19,2 mio. kr. og i 2018 var omsætningen 33,5 mio. kr. Den kommercielle omsætning steg fra 2,2 mio. kr. i 2010 til 7,1 mio. kr. i Ser man på antallet af kunder har der i samme periode været en tredobling fra 67 kunder i 2010 til 210 kunder i Figur 1: Udvikling i fordeling af GTSnettets omsætning, mio. kr Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor 1) Øvrig FoU-omsætning er konkurrenceudsatte midler fra regionale, statslige og internationale puljer (fx midler fra Danmarks Innovationsfond og EU s Horizon 2020) Performanceregnskab for GTS-net

8 Årets tal og udviklinger Danske virksomheder har adgang til unikke kalibreringsfaciliteter inden for tryk, kraft, moment, temperatur samt væske og gas flows hos FORCE Technology i Brøndby, Hørsholm og Vejen. Foto: FORCE Technology. Input GTS-institutternes opgaveløsning baserer sig på de tilførte økonomiske midler, institutternes egenfinansiering, den teknologiske infrastruktur og medarbejdernes teknologiske kompetencer. En stor del af de GTS-medarbejdere (Figur 14, orange sider) er teknologispecialister. I 2018 havde GTS-institutterne 464 ansatte med en ph.d., ansatte med en kandidatgrad og ansatte med en teknisk baggrund (Figur 14, orange sider). Resultatkontrakter På finansloven er der afsat en pulje, der kun kan søges af de syv GTS-institutter. Denne investering i opbygning af viden på GTS-institutterne er helt central. Midlerne kan bruges til at medfinansiere deltagelse i konkurrenceudsatte forsknings- og udviklingsprojekter inden for det tema, aktiviteten er godkendt til. De bruges også til kompetenceopbygning og til udvikling af teknologiske serviceydelser - selve investeringen i fysisk infrastruktur står GTS-institutterne selv for. I 2018 blev resultatkontraktperioden afsluttet. I perioden fik GTS-institutterne tilført mio. kr. til finansiering af aktiviteter (Figur 10). De underliggende tal på finansloven er stabile, men set henover perioden stiger udmøntningen af midler år for år. Derfor er omsætningen fra resultatkontrakter størst i 2018, hvor den var på 357 mio. kr. (10 pct. af omsætningen) mod 306 mio. kr. i 2016 (8 pct. af omsætningen). Læs mere om resultatkontraktaktiviteterne i kapitel 2. 8 Performanceregnskab for GTS-net 2019

9 Konkurrenceudsatte puljer og fonde (øvrig FoU) I de sidste fem år har tendensen været et fald i øvrig FoU-omsætning. Det store fald fandt sted i perioden 2014 til 2016, hvor der var et fald på 22 pct. Fra 2017 til 2018 var der et mindre fald på 2 pct. fra 320 mio. kr. i 2017 til 315 mio. kr. i Forklaringen på det store fald i perioden var nedlæggelse af en række FoU-programmer, som GTS-institutterne var meget aktive i samt besparelser på finansloven. Samtidig betød omlægningen af programmerne under Innovationsfonden, at konkurrencen om de danske midler steg. I samme periode oplevede GTS-institutterne en stigende konkurrence om midlerne fra EU-programmet Horizon2020. I 2018 udgjorde øvrig FoU-omsætning 9 pct. af den samlede omsætning (Figur 2, orange sider). I lighed med resultatkontrakter er omsætningen til konkurrenceudsatte puljer og fonde af stor vigtighed. FoU-projekterne bidrager til at styrke videnhøjden på Figur 10: FoU-indsats, mio. kr GTS-institutterne og åbner døren til et nødvendigt netværk af fagligt kompetente samarbejdspartnere på universiteter og andre forskningsinstitutioner. Egenfinansiering Da GTS-institutterne er almennyttige bliver et eventuelt overskud geninvesteret i instituttet. Det sker som egeneller medfinansiering af forsknings- og udviklingsprojekter og igennem vedligeholdelse og udvikling af den teknologiske infrastruktur. Egenfinansieringen i form af timer var i 2018 på 252 mio. kr. hvilket var lidt over niveauet i 2017, hvor egenfinansieringen var på 246 mio. kr. (Figur 10). En opgørelse med afsæt i GTS-institutternes investeringer i anlægsaktiver viser, at der herudover i 2018 blev investeret over 100 mio. kr. i teknologisk infrastruktur. I 2018 investerede Teknologisk Institut bl.a. i et nyt, avanceret renluftslaboratorium, hvor virksomheder kan udvikle luftrensningsteknologier og udføre kontrollerede tests af teknologierne. Virksomheden JIMCO A/S har bl.a. brugt faciliteten til at teste effektiviteten af firmaets luftrenser over for gassen ethylen Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler 1) Øvrig FoU-omsætning er konkurrenceudsatte midler fra regionale, statslige og internationale puljer (fx midler fra Danmarks Innovationsfond og EU s Horizon 2020). Droner giver nye og spændende muligheder for overvågning og måling i floder og vandløb. DHI er en del af RIVERSCAPES-konsortiet, som vil udvikle en løsning til overvågning og levering af innovative, hydrometriske og økologiske data med høj rumlig opløsning og dækning. Foto: Filippo Bandini. Performanceregnskab for GTS-net

10 Input Én samlet indgang til Danmarks teknologiske infrastruktur Ny hjemmeside giver et overblik over den teknologiske infrastruktur, der er opbygget på GTS-institutterne. Formålet er, at gøre det nemmere for dansk erhvervsliv, erhvervshuse og brancheforeninger at finde frem til relevante testfaciliteter og laboratorier. FORCE Technology og LORC står bag Lindoe Component and Structure Testing A/S. Her er der bl.a. en mekanisk testbænk til test af meget store komponenter og strukturdele til glæde for især off-shore industrien. Foto: FORCE Technology. Allerede i dag benytter dansk erhvervsliv flittigt GTS-institutternes teknologiske infrastruktur. Det ses bl.a. ved, at virksomhederne i 2018 købte ydelser af typen test, prøvning og kalibrering for 512 mio. kr., og at ydelsestypen udgjorde 38 pct. af virksomhedernes køb i GTS-institutterne. Her kan det bl.a. handle om at få testet sine produkter, inden de skal på markedet eller at benytte faciliteterne til den første pilotproduktion. Men den teknologiske infrastruktur bliver også sat i spil i forbindelse med rådgivningsopgaver samt i FoU-projekter. Det skønnes, at den teknologiske infrastruktur har en værdi på mindst 2 mia. kr. Den hurtige teknologiudvikling betyder, at GTS-institutterne hele tiden skal opdatere, videreudvikle og udbygge infrastrukturen. De sidste fem år er der investeret i omegnen af 500 mio. kr. i opbygning af nye teknologier og faciliteter. For i endnu højere grad at understøtte dansk innovation, er der et ønske om, at endnu flere danske virksomheder bliver opmærksomme på mulighederne. Derfor lancerede GTS-institutterne i januar 2019 en ny hjemmeside, der foreløbig indeholder mere end 110 beskrivelser af den teknologiske infrastruktur, som virksomheder kan benytte til innovation. Hjemmesiden giver et samlet overblik over GTS-infrastruktur og fungerer som en fælles indgang til GTS-nettet. Hjemmesiden vil løbende blive udbygget med nye beskrivelser. Beskrivelserne er delt ind i ni emnekategorier og en søgefunktion gør det muligt at søge efter faciliteter hos specifikke GTS-institutter; efter type af facilitet og/eller emnekategori. Dermed fungerer hjemmesiden som en database. Her kan du se et udsnit fra udvalgte beskrivelser. Hvis du vil vide mere, så tjek hjemmesiden: 10 Performanceregnskab for GTS-net 2019

11 Performanceregnskab for GTS-net

12 Aktiviteter Teknologisk Institut har etableret et living lab for 3D betonprint, der anvendes til at demonstrere og udvikle teknologien yderliogere. Foto: Teknologisk Institut. Aktiviteter GTS-institutternes aktiviteter spænder bredt fra FoU-aktiviteter, opbygning af testfaciliteter, deltagelse i standardiseringsudvalg til afholdelse af kurser og udgivelse af publikationer. Her er der fokus på de aktiviteter, som GTS-institutterne sætter i gang, og som ofte foregår i tæt samspil med danske og internationale forskningsinstitutioner samt dansk erhvervsliv. Resultatkontraktaktiviteter Nogle af de helt centrale aktiviteter foregår i regi af de resultatkontrakter, som GTS-institutterne indgår med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Som tidligere beskrevet afsluttede GTS-institutterne i 2018 en tre-årig resultatkontraktperiode ( ). Inden for Produktionsteknologi har DFM bl.a. arbejdet med etablering af nye Ramanfaciliteter med fokus på udvikling af nøjagtige metoder til kvalitetssikring af lægemidler samt til in situ målinger i lægemiddelproduktionen. DHI har i aktiviteten Klima og miljø arbejdet med optimering af klimatilpasning i Danmark med ny teknologi til overvågning, varsling og styring af vandinfrastruktur under ekstreme vejrhændelser. For at understøtte energisektoren og dens mange underleverandører i udviklingen af innovative løsninger har FORCE Technology i aktiviteten Energi arbejdet med etablering af fleksible testfaciliteter inden for materialevalg og overfladebehandling. Et sidste mere uddybende eksempel på en aktivitet er Teknologisk Instituts arbejde med 3D betonprint i byggeriet med det formål at gøre teknologien mere moden til implementering. 12 Performanceregnskab for GTS-net 2019

13 I aktiviteten har Teknologisk Institut arbejdet med at hjemtage ny viden igennem internationale samarbejder. Der er skabt et stort internationalt netværk, og derfor lykkedes det at tiltrække nogle af de førende eksperter i Europa til Danmark, hvor de på en konference delte ud af deres erfaringer til et bredt udsnit af den danske byggebranche. GTS-instituttet har desuden arbejdet med materialeudvikling og tilpasning af 3D printteknologier. Mulighederne ved 3D betonprint er demonstreret gennem fabrikation af fuld-skala prototyper, herunder en 3D betonprintet konstruktion. I samarbejde med danske virksomheder i byggebranchen er der demonstreret konkrete 3D printede løsninger i beton. Desuden har Teknologisk Institut etableret et living lab for 3D betonprint, som anvendes til at udvikle, demonstrere og implementere teknologien yderligere. Samarbejdet med danske virksomheder er konsolideret gennem et fireårigt projekt, N3XTCON, som Teknologisk institut har sat i gang sammen med 10 danske partnere. Projektet er blandt andet støttet gennem Innovationsfondens Grand Solutions program og har som ambition at videreudvikle 3D betonprintteknologier, så de kan implementeres i industriel skala i den danske byggebranche. Andre forsknings- og udviklingsprojekter GTS-institutterne deltager i både danske og internationale forsknings- og udviklingsprojekter. De er fx aktive i Innobooster og Grand Solutions under Innovationsfonden samt i aktiviteter under EU-programmet Horizon2020. Et eksempel fra Innobooster-ordningen er den lille danske start-up Rosenby Engineering, der i kraft af en bevilling herfra kunne indlede et samarbejde med DBI om udvikling af en ny brandslukningsmetode på containerskibe. Der er tale om et vanddrevet bor (HydroPen), der sidder for enden af en almindelig brandslange, og som er hurtigt at sætte på låsestængerne på en container. Ved hjælp af vandtrykket fra slangen og en turbine borer den et hul i containeren. HydroPen indsætter automatisk en dyse i hullet, der slukker branden i containeren. Dermed forbedrer HydroPen sikkerheden for sømændene, fragten og skibet. Udover at deltage i udviklingsarbejdet stod DBI også for at typegodkende den nye løsning ud fra SO- LASregulativerne. DHI er med i projektet FloatStep, hvor formålet er at bane vejen mod industrialisering af flydende havmøller. Projektet skal optimere de værktøjer og metoder, som bruges til at designe og udskibe flyderne, som møllerne står på. Centrale GTS-aktiviteter b Opbygning og vedligeholdelse af den teknologiske infrastruktur b Teknologimodning og udvikling af teknologiske serviceydelser b Forsknings- og udviklingsopgaver direkte betalt af virksomheden b Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter med offentlig medfinansiering b Teknologiske rådgivnings- og konsulentopgaver b Test, prøvning og certificering b Måleteknik og kalibrering b Inspektion og kontrol b Standardisering b Erhvervsrettede uddannelser, kurser og temadage b Udgivelse af publikationer og nyhedsbreve Avancerede Computational Fluid Dynamic-værktøjer og DHI s eget modelværktøj MIKE 3 Wave FM bliver brugt til at beregne flyderens respons selv under meget komplekse bølgeforhold. Simuleringsværktøjerne vil blive valideret både via fysiske modelforsøg og ved resultater fra fuldskalamålinger. De fysiske modelforsøg udføres i dybvandsbassin hos DHI sammen med DTU Vindenergi. Prototypedata kommer fra TetraSpar-fundamentet, der er udviklet af Stiesdal Offshore Technologies og installeret med en vindmølle fra Siemens-Gamesa. FloatStep er et partnerskab mellem DHI, DTU, Siemens-Gamesa, Stiesdal Offshore Technologies, STROM- NING og University of Western Australia. Projektet er finansieret af Innovationsfondens Grand Solutions initiativ med 16 mio. kr. og med et samlet budget på 22 mio. kr. Performanceregnskab for GTS-net

14 Aktiviteter Figur 12: FoU-samarbejdsprojekter, antal Figur 13: Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, antal Internationale projekter Nationale projekter Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark 7) Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institut samarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner. 8) En samarbejdsrelation med en forskningsinstitution defineres som et samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvor samarbejdet er formuleret i en skriftlig aftalte som fx en projektbeskrivelse, en formel rammeaftale, en aftale om udveksling af ansatte eller en aftale om gæstelektorater. Bang & Olufsen a/s, DTU og FORCE Technology står i front for et fælles europæisk forskningsprojekt, der skal sikre forbrugerne bedre video- og lydkvalitet i fremtiden. Det skal ske ved at udvikle teknologier og metoder til hyper-realistiske gengivelser og kvalitetsmålinger af lyd og video RealVision er finansieret af Marie Sklodowska-Curie programmet under EU s Horizon2020. Programmet bidrager med næsten 29 mio. kr. Udover de tre ledende partnere fra Danmark, tæller RealVision også partnere fra flere andre lande. Det gælder fx Fraunhofer i Tyskland, universiteterne Oxford og Cambridge samt BBC i England og universiteterne Stanford og Berkeley i USA. RealVision vil bl.a. uddanne 15 Ph.d.er hen over de kommende tre år. Samarbejde med forskningsinstitutioner GTS-institutterne har et omfattende samarbejde med forskere fra både danske og internationale forskningsinstitutioner. Hvert år opgør vi antallet af forsknings- og udviklingsprojekter finansieret af danske eller internationale puljer og fonde (Figur 12) samt antallet af samarbejdsrelationer til forskere på forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet (Figur 13). Ser man på de to figurer fremgår det, at der henover de sidste fem år har været et markant fald på 34 pct. i antallet af FoU-samarbejdsprojekter og en stigning i antallet af samarbejdsrelationer på 46 pct. I 2018 deltog GTS-institutterne i 666 danske og internationale forsknings- og udviklingsprojekter mod i Det store fald fandt sted i perioden og skyldes som tidligere beskrevet bl.a. nedlæggelse af en række FoU-programmer, som GTS-institutterne var meget aktive i. I forhold til faldet i de internationale forsknings- og udviklingsprojekter er forklaringen, at der har været en stigende konkurrence om EU-midlerne samtidig med, at tendensen er større og dermed færre projekter. 14 Performanceregnskab for GTS-net 2019

15 Ser man på antallet af samarbejdsrelationer til forskningsinstitutioner i udlandet og Danmark, har der været en stigning de sidste fem år på 46 pct. Stigningen skyldes alene en stigning i antallet af samarbejdsrelationer med internationale partnere, da antallet af samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark stort set var på samme niveau i 2018 (516), som det var i 2014 (519). Stigningen i antallet af internationale samarbejdsrelationer kan forklares med den føromtalte tendens til større projekter under EU-programmerne, der omfatter flere partnere. Et eksempel er EU-projektet Pro-Enrich, som Teknologisk Institut er med i, og hvor der udover Teknologisk Institut indgår 12 udenlandske partnere og 3 danske partnere. Standardisering og eksternt fagligt arbejde Mange - især små og mellemstore virksomheder - har ikke ressourcer til at følge med i det standardiseringsarbejde, der foregår rundt om i verden. Ikke desto mindre har det afgørende indflydelse på muligheden for at sælge produkter på de globale markeder. For at sikre danske interesser er det en prioriteret opgave for GTS-institutterne at deltage i internationale standardiseringsudvalg. En stor del af dette arbejde er finansieret af resultatkontrakter. Deltagelsen i internationale standardiseringsudvalg giver adgang til den nyeste viden på området og til forhandlingsbordet, når nye standarder skal vedtages. Ifølge tal fra Dansk Standard deltager GTS-institutterne i øjeblikket i 85 standardiseringsudvalg. Det er især FOR- CE Technology og Teknologisk Institut, der er aktive i udvalgene med deltagelse i henholdsvis 37 og 42 udvalg. DBI, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut deltager desuden i en række faglige arbejdsgrupper. I resultatkontraktperioden har FORCE Technology fået en særlig økonomisk bevilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at deltage i standardiseringsarbejde inden for vandmålere. Formålet er at styrke de danske interesser i standardiseringsarbejde i CEN (The European Committee for Standardisation). CEN er det europæiske standardiseringsorgan, som udgiver de harmoniserende ISO-standarder og som fastsætter, hvordan vandmålere må udvikles, produceres, monteres og anvendes, når det kommer til måling og afregning af vand i EU. Udvalget arbejder hele tiden på at forbedre standarden og tilpasse den til den markedsmæssige og teknologiske udvikling på området. Det er derfor vigtigt at have danske interesser til stede ved forhandlingsbordet i udvalget. Kortlægning af relation mellem danske universiteter og GTSinstitutter I 2018 kortlagde GTS og universiteterne for første gang deres samarbejde og udgav en fælles publikation. Med hjælp fra både data og konkrete eksempler på samarbejdsrelationer afdækker publikationen det omfattende og alsidige samarbejde, der finder sted. Universiteter og GTS-institutter samarbejder bl.a. i danske og internationale forsknings- og udviklingsprojekter, og de samarbejder om fysisk infrastruktur. Desuden indgår begge parter i de nationale innovationsnetværk. Publikationen viser desuden en betydelig udveksling af ansatte mellem GTS-institutterne og universiteterne. Det er med til at flytte kompetencer, så viden sættes i spil i nye sammenhæng. Bioneer:FARMA er et eksempel på en langvarig samarbejdsrelation. Allerede tilbage i 2007 indledte KU og Bioneer et tæt samarbejde om initiativet Bioneer:FARMA, som giver danske medico-virksomheder en effektiv indgang til frontforskningen på Institut for Farmaci ved KU. Samarbejdet omfatter bl.a. leje af lokaler og faciliteter, integration af medarbejdere via fællesansættelser og deltagelse i forskergruppersamt direkte kobling mellem teknologiske service og universitetets tech-trans-aktiviteter. Samarbejdet baner vejen for fælles FoU-projekter og parterne kan drage nytte af hinandens kompetencer og ekspertise inden for grundforskning, modning af forskning og markedsbehov. For at blive klædt godt på, har FORCE Technology derfor oprettet en standardiseringsfokusgruppe med repræsentanter fra industrien. I øjeblikket består fokusgruppen af bl.a. af vandmålerproducenter, vandværker, institutter og større forsyninger. FORCE Technology tager viden fra fokusgruppen med sig i CEN. I 2018 deltog 396 GTS-medarbejdere i eksternt fagligt arbejde og 96 medarbejdere beskæftigede sig med undervisningsaktiviteter (Figur 15, orange sider). I forhold til begge aktiviteter var der et fald på henholdsvis 12 pct. og 31 pct. i forhold til året før. Performanceregnskab for GTS-net

16 Output BM Silo er en af de virksomheder, der har samarbejdet med Teknologisk Institut om automatisering af produktionen af siloer. Fotograf: Uffe Neesgaard. Output Teknologi i anvendelse er selve formålet med samfundets investering i GTS. Det er derfor interessant at se på, hvor bredt GTS-indsatsen når ud. Antallet af kunder, kommerciel omsætning og diverse tal for videnspredning er indikatorer for dette. I 2018 havde GTS-institutterne samlet set unikke kunder fordelt på private virksomhedskunder, offentlige kunder og privatpersoner og foreninger (Figur 6, orange sider). Fremgang i antal og omsætning De private virksomhedskunder (Figur 5, s. 17) udgør den største kundegruppe i GTS-nettet, og de er samtidig den primære målgruppe for indsatsen. Det er derfor positivt, at der i perioden fra 2017 til 2018 var en fremgang i antallet af kunder på 3 pct. De virksomhedskunder fordelte sig på små virksomhedskunder, mellemstore virksomhedskunder og store virksomhedskunder. Samlet set var omsætningen til virksomhedskunderne på mio. kr. Det er en pæn fremgang på 6 pct. i forhold til året før, hvor den var på mio. kr. Fremgangen skyldes en stigning på 24 pct. i omsætningen til de små virksomhedskunder (under 50 ansatte). Udviklingen betyder, at de små virksomheders omsætningsandel nu er på 28 pct. mod 24. pct. året før. Da GTS-institutterne har 16 Performanceregnskab for GTS-net 2019

17 Figur 5: Antal unikke, private virksomhedskunder i Danmark fordelt på virksomhedsstørrelse Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder I indgreb med alle brancher GTS-institutterne er i indgreb med alle brancher (Tabel 1, orange sider). De fleste kunder kommer fra brancherne Handel og transport mv (25 pct.) samt Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (20 pct.). Færrest kunder er der i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri (1 pct.). Ser man på, hvilke brancher der omsætter for mest kommer Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed ind på en klar førsteplads med en andel på 40 pct. af omsætningen (Tabel 2, orange sider). Det indikerer, at denne branche generelt set køber dyrere ydelser i GTS-nettet end andre brancher. Vender man blikket mod Handel og transport mv, der som nævnt udgør den største kundegruppe i GTS-nettet, forholder det sig modsat. Deres andel af omsætningen er på blot 12 pct. af omsætningen, hvilket peger på mange mindre kundeopgaver for denne branche. Videnspredning Som tidligere beskrevet er videnspredningsaktiviteter et vigtigt element i GTS-institutternes indsats for at få mere viden i anvendelse. Involvering i innovationsnetværk, udgivelse af publikationer og nyhedsbreve, afholdelse af kurser og involvering i uddannelse af elever og lærere er nogle af de centrale aktiviteter. en særlig opgave med at bidrage til innovation i mindre virksomheder er den øgede omsætning til de små virksomheder positiv. De store virksomheder udgør 1 ud af 12 kunder og står for mere end halvdelen af omsætningen. Fra 2017 til 2018 var der dog et fald i de store virksomheders andel af omsætningen på 4 procentpoint fra 55 pct. i 2017 til 51 pct. i Offentlige kunder og salg til privatpersoner Samarbejdet med de offentlige kunder er ganske omfattende med en omsætning på 238 mio. kr. i GTS-nettets specialistkompetencer indgår tit i samarbejdet og ofte er der tale om længerevarende forløb. DHI rådgiver bl.a. Miljøstyrelsen omkring differentierede miljømål og -indsatser, som en integreret del af Danmarks implementering af EUs Vandrammedirektiv. Salget af ydelser til privatpersoner og foreninger kan bl.a. handle om Teknologisk Instituts salg af svampeanalyser til private boliger og boligforeninger. Der vil ofte her være tale om enkeltstående og afgrænsede opgaver, der kun i mindre grad involverer et egentligt innovationssamarbejde. b Deltager i 16 innovationsnetværk b 283 publikationer b abonnenter på GTS-nyhedsbreve b afholdte kurser b kursister b 96 personer involveret i undervisning på uddannelsesinstitutioner b 396 deltagere i eksternt fagligt arbejde Performanceregnskab for GTS-net

18 Output Innovationsnetværk GTS-institutterne deltager aktivt i 16 ud af de 17 innovationsnetværk, som er finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Netværkene samler eksperter og virksomheder inden for et specifikt fagområde med det formål at sprede den nyeste forskningsbaserede viden til virksomheder. Innovationsnetværkene fungerer desuden som matchmaking platforme for nye forsknings- og udviklingsprojekter. I netværkene deltager GTS-institutter, universiteter, vidensog uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, virksomheder m.m. Ofte er der flere GTS-institutter involveret i innovationsnetværkene. Det gælder fx Dansk Materiale Netværk, der involverer omkring 250 virksomheder med interesse for materialeorienterede problemstillinger. En af hovedopgaverne for netværket er, at støtte danske virksomheder i at omsætte materialeforskningens resultater til nye innovative produkter, fremstillingsmetoder og forretningsområder. DHI og DBI er med i styregruppen - og DFM, FORCE Technology og Teknologisk Institut er en del af netværkets videnbank. Det er centralt for GTS-institutterne at være part i innovationsnetværkene. Dels giver deltagelsen mulighed for at sprede ny viden til relevante virksomheder, og dels giver det mulighed for at skabe netværk til relevante samarbejdspartnere og kunder. Publikationer GTS-institutter er bredt involveret i formidling af ny viden. I den mere tunge ende sker det igennem udgivelse af publikationer i form af enten videnskabelige afhandlinger (artikler i videnskabelige tidsskrifter bedømt af en videnskabelig komité), artikler i videnskabelige tidsskrifter eller konferencepapers (artikler skrevet som oplæg til akademiske konferencer) (Figur 17, orange sider). I 2018 udgav GTS-institutterne 283 publikationer mod 284 året før (2018). 12 af disse var videnskabelige afhandlinger, 189 var artikler i videnskabelige tidsskrifter og 82 var konferencepapers. Antallet af videnskabelige afhandlinger blev fordoblet fra 2017 til Modsat var der et fald i antallet af konferencepapers fra 105 i 2017 til 82 i Der er generelt et tæt sammenfald mellem antallet af publikationer og den tilgængelige forskningsfinansiering. Når forskningsfinansieringen er på et højt niveau, vil antallet af publikationen alt andet lige også være det. Nyhedsbreve Hvor man kan sige, at de mere videnstunge publikationer først og fremmest henvender sig til et akademisk miljø, henvender de øvrige formidlingskanaler sig til en mere bred målgruppe i dansk erhvervsliv. Det gælder fx de nyhedsbreve, der sendes ud fra GTS-institutterne og fra den fælles hjemmeside I 2018 havde disse nyhedsbreve tilsammen mere end abonnenter. Dette tal har været stigende henover de sidste fem år. I 2015 havde nyhedsbrevene abonnenter. Hos FORCE Technology finder virksomhederne faciliteter til at få foretaget feltemissions målinger og feltimmunitets test af elektronikprodukter. Foto: FORCE Technology. Flere af nyhedsbreve er emne og/eller branchespecifikke. Det gælder fx nyhedsbrevet Nyt om miljø og sundhed om kemiske stoffer og deres effekt på mennesker og miljø. DHI udsender nyhedsbrevet, der især er målrettet beslutningstagere og fagpersoner i industrien og hos rådgivere og myndigheder. Nyhedsbrevet bringer seneste nyt om relevante lovgivninger vedr. kemikalier, biocider, medicinsk udstyr samt fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. 18 Performanceregnskab for GTS-net 2019

19 DBI har opbygget faciliteter, der gør det muligt at få en uvildig test af stort set alle komponenters modstandsevne over for brand. Foto: DBI. Derudover indeholder nyhedsbrevet nyt om toksikologiske risikovurderinger af kemiske stoffer. Nyhedsbrevet udsendes hver anden måned og har modtagere i ind- og udland. Foldere, e-bøger og webinarer Der udgives en lang række forskellige typer af informationsmaterialer. Nogle af de brugte metoder til formidling af viden er foldere, e-bøger og webinarer. Det er desværre ikke muligt at give et samlet overblik over typer og antal, men i det følgende er der en lille smagsprøve på nogle af informationsmaterialerne. Internet of Things (IoT), hvor ting og produkter er opkoblet og forbundet via internettet, er tilstede overalt i vores dagligdag. Men hvordan får man som virksomhed bedst muligt del i potentialet i IoT, så det udmønter sig i forretningsmæssig værdi? Det kan være en udfordring for mange virksomheder at danne sig et overblik over dette. Derfor har FORCE Technology (IdemoLab) udgivet en gratis folder med guidelines om IoT-teknologier og design. Folderen skal hjælpe de stadigt flere virksomheder, der får øjnene op for det vidtfavnende potentiale, der ligger i IoT. Folderen omhandler fem centrale emner herunder IoT-modenhed, systemopbygning og energy harvesting. Alexandra Instituttet har i flere år arbejdet med augmented reality teknologierne. Teknologierne har et stort potentiale for at skabe værdi for industrien inden for især tre områder: Idriftsættelse, vedligeholdelse og service samt fjernsupport. For at oplyse om mulighederne i augumented reality og give råd om, hvordan virksomhederne kan komme i gang, har Alexandra Instituttet udgivet en gratis e-bog om augmented reality. E-bogen indeholder fakta, virksomhedscases og erfaringer med teknologierne. Teknologisk Institut står bag Simplimize, der er en systematisk og operationel fremgangsmåde, der forenkler og optimerer en virksomheds produktprogram, reducerer omkostningerne i alle led og styrker evnen til at udvikle nye markedsrelevante og konkurrencedygtige produkter. Målet er at optimere forretningen til vækst og højere indtjening. Performanceregnskab for GTS-net

20 Output Teknologisk Institut arbejder med fremtidens fødevarer. I januar 2019 afholdt Teknologisk Institut bl.a. en temadag om reduktion af madspild gennem forbedret holdbarhed, innovativ emballage og bedre udnyttelse af spild. Foto: Teknologisk Institut. Teknologisk Institut har udviklet et webinar, hvor brugerne bliver præsenteret for baggrunden for Simplimize og de værktøjer, som fremgangsmåden indeholder. Derudover giver webinaret et bredt overblik over alle mulighederne for at blive Simplimized, herunder hjælp fra de certificerede konsulenter, interne Simplimize oplæg samt mulighederne for certificering og uddannelse. Kurser GTS-institutterne udbyder hvert år en bred palet af kurser og temadage. I 2018 afholdt GTS-institutterne kurser med deltagelse af kursister. Antallet af kursuskunder var på (Figur 16, orange sider). I de sidste fem år har antallet svinget lidt frem og tilbage, men i hele perioden har der været et højt niveau for afholdelse og deltagelse, der gør GTS-nettet til en af Danmarks største kursusudbydere. GTS-institutterne afholder også hvert år en række gratis temadage, der ofte har fokus på aktuelle problemstillinger for dansk erhvervsliv. Det kan fx handle om at klæde dansk industri på i forhold til nye lovgivningskrav. Det var fx tilfældet for en temadag som DHI og Teknologisk Institut afholdt i 2018 sammen med testlaboratoriet CitoxLab Denmark. Temadagen handlede om sikkerhedsvurderinger af medicinsk udstyr. Et aktuelt emne set i lyset af, at der i 2020 træder en ny europæisk lovgivning i kraft for medicinsk udstyr. Her er sikkerhed et nøgleområde, og den nye forordning er derfor langt mere detaljeret i kravene til sikkerhed end tidligere. Et vigtigt parameter er sikkerheden ved de kemiske stoffer, der indgår i materialerne til medicinsk udstyr. I 2018 afholdt Teknologisk Institut bl.a. kurser om fødevaresikkerhed; bæredygtigt byggeri og kollaborative robotsystemer. DBI udbyder også en lang række kurser inden for brandsikkerhed. Det gælder fx viden om brandtekniske løsningsmodeller og dokumentation. 20 Performanceregnskab for GTS-net 2019

21 Hvilke typer af ydelser køber virksomhederne? GTS-kundernes omsætning er fordelt på fire typer af ydelser: Rådgivnings- og konsulentydelser, Test, prøvning og kalibrering, Uddannelse og Varesalg (Figur 9, orange sider). Rådgivnings og konsulentydelser samt kommerciel FoU I 2018 udgjorde rådgivnings- og konsulentydelserne samt kommerciel FoU 45 pct. af den danske, kommercielle omsætning. En type af samarbejde kan fx handle om udvikling af nye robotløsninger i samarbejde med brugere og leverandører et andet kan handle om, hvordan gamle materialer kan erstattes af nye og mere bæredygtige materialer. Det kan også dreje sig om rådgivning om, hvordan man lever op til standarder m.m. Varesalg Varesalg er ikke en kerneopgave for GTS-institutterne, og det afspejler sig også i omfanget af denne ydelsestype. I 2018 udgjorde varesalg 4 pct. af den danske, kommercielle omsætning. Et eksempel på varesalg er Bioneers specialudviklede enzymer til medicinalindustrien, som anvendes i udvikling og produktion af nye lægemidler Test, prøvning og kalibrering Med udgangspunkt i den omfattende teknologiske infrastruktur kan GTS-institutterne foretage en lang række test og prøvninger. I 2018 udgjorde Test, prøvning og kalibrering 38 pct. af den danske, kommercielle omsætning. Der kan både være tale om standardiserede serviceydelser rettet mod de mange, eller om mere individuelle test målrettet en enkelt virksomhed. 45% 38% 13% 4% Uddannelse I 2018 udgjorde uddannelse 13 pct. af omsætningen i Danmark. Den samlede omsætning for uddannelse er steget 6 pct. i forhold til året før. Kurserne spænder vidt fra korte opdateringsforløb til længere uddannelser. Rådgivnings- og konsulentydelser samt kommerciel FoU Test, prøvning og kalibrering Uddannelse Varesalg Performanceregnskab for GTS-net

22 Effekter på virksomhedsniveau Avanceret udstyr til karakterisering af materialer understøtter danske virksomheders anvendelse af nye materialer og overflader. Foto: FORCE Technology. Effekter på virksomhedsniveau Det er svært direkte at aflæse den samfundseffekt, som GTS-institutterne skaber. Men der findes analyser, der viser effekt på virksomhedsniveau og derudover kan man spørge udvalgte virksomheder, hvad de har fået ud af et GTS-samarbejde. Når en virksomhed som et resultat af sit samarbejde med et GTS-institut har udviklet mere innovative produkter og processer, eller når samarbejdet har banet vejen til et globalt marked, har der været en konkret effekt af GTS-samarbejdet. Der findes forskellige undersøgelser, der belyser effekten af innovationssamarbejde. Blandt andet har en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra set på, om der er en sammenhæng mellem 1 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2017, udgivet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse virksomhedernes forskningssamarbejde og produktivitet. Opgørelsen viser, at i forhold til de virksomheder, der er FoU-aktive, er der en positiv sammenhæng mellem forskningssamarbejde og produktivitetstilvækst. Her opgør publikationen effekten set ud fra tre samarbejdsformer. b FoU-aktive virksomheder, der kun samarbejder med et GTS-institut. Her opnår virksomhederne en produktivitetseffekt på 3,7 pct-point højere end for FoU-aktive virksomheder, der ikke indgår i et samarbejde. 22 Performanceregnskab for GTS-net 2019

23 b FoU-aktive virksomheder, der har samarbejdet med både et universitet og et GTS-institut. Her er produktivitetsgevinsten i gennemsnit 2,2 pct. point. b FoU-aktive virksomheder, der kun samarbejder med et universitet. Her er produktivitetsgevinsten på 2,9 pct. point. DFiR peger derfor på, at innovationsfremmeindsatsen bør vende sig mod de virksomheder, der er ikke-brugere i dag, men som har potentiale og kapacitet til at udvikle sig igennem vidensbaseret innovation. Gruppen af virksomheder, der er ikke-brugere, men har kapacitet til at få gevinst af at bruge systemet, er i størrelsesordenen virksomhederne. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd står bag en nyere rapport 2, der ligeledes påviser effekt. Rapporten belyser, hvordan det går med arbejdsproduktiviteten blandt de virksomheder, der bruger innovationsfremmesystemet, hvem der i dag er målgruppe for innovationsfremmeindsatsen, og hvem der reelt er brugere af systemet. Analysen baserer sig på data fra Danmarks Statistik og InnovationDanmark-databasen, der for første gang er samkørt med GTS-nettets omfattende kundedata fra perioden Det har bidraget med at øge datagrundlaget med ca unikke GTS-virksomhedskunder. DFiRs undersøgelse viser, at det betaler sig at investere i et offentligt system til vidensbaseret innovationsfremme. De virksomheder, der bruger innovationsfremmeindsatsen, oplever større produktivitetsvækst end virksomheder, der ikke er forsknings og udviklingsaktive. Blandt de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder har de virksomheder, der har brugt innovationsfremmeindsatsen, på nogle områder højere produktivitetsvækst. Undersøgelsen viser også, at de virksomheder, der får hjælp til innovationsfremme, er forskellige og har forskellige behov og ifølge DFiR betyder virksomhedens størrelse ikke noget. Brugerne af innovationsfremmeindsatsen er ofte de virksomheder, der i forvejen er mest FoU-aktive. Det viser ifølge rapporten, at det kræver kapacitet i virksomheden at arbejde med vidensbaseret innovation. Brugernes forskellighed betyder, at der er brug for et økosystem af forskellige virkemidler, puljer og rammebetingelser, som kan ramme bredt ind i forhold til de forskellige behov virksomhederne har. 2 Innovationsmodne virksomheder en ny målgruppe for innovationsfremmeindsatsen. Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2019 Teknologisk Institut har åbnet et Renluftslaboratorium, hvor det bl.a. er muligt at teste en luftrenseteknologi overfor kontrollerede koncentrationer af specifikke gasser og partikler, som kan skræddersyes til den enkelte kundes behov. Foto: Teknologisk Institut. Performanceregnskab for GTS-net

24 Case Cases Hvordan samarbejder danske virksomheder med GTS-institutterne? Og hvad betyder det for dem at have adgang til den teknologiske infrastruktur og medarbejdernes specialistkompetencer? Det kan du få et indtryk af ved at læse artiklerne på de næste sider. Her fortæller virksomhedsledere om, hvordan de har opnået en effekt igennem et samarbejde om teknologisk innovation med et eller flere GTS-institutter. GTS bygger bro mellem rådgivere og forskning COWI har et tæt samarbejde med flere GTS-institutter. Det gælder fx DHI, som har opbygget numeriske modeller om vand og natur. Eller FORCE Technology, hvor COWI benytter instituttets skibssimuleringsmodeller og faciliteter. DHI er verdensførende med deres MIKE21 modeller, der simulerer strømninger og bølger i naturen. Det fortæller Ole Juul Jensen, der er senior teknisk direktør for Vandbygning og Kystteknik i COWI. COWI interesserer sig især for software, der viser vands strømning i naturen og rundt om konstruktioner og for bølgers udbredelse tæt ved kysten og ind i havne. Vi bruger resultater fra modellerne til at sikre, at vores anlægsprojekter ved bl.a. kyster kan modstå de belastninger, de udsættes for fra bølger og strømning. På det numeriske område er DHI klart nummer et i verden. DHI har desuden fysiske modelfaciliteter, der stadig i dag er et vigtigt værktøj, især i forbindelse med verifikation af moledesign, siger Ole Juul Jensen. COWI samarbejder også jævnligt med FORCE Technology. Her er det især deres unikke numeriske SIM- FLEX modeller til skibsmanøvrering, COWI bruger, da COWI har installeret PC-modellen in-house. COWI benytter også deres store faciliteter til skibssimulering: Her kan man træne navigering i havneudformninger og sejlrender, så man fx ikke sejler ind i molen under kraftig vind eller strøm. Dem bruger vi til udformning af havne og sejlrender m.m. Ofte starter vi in-house med PC-modellen, og så afprøver vi til sidst tingene i deres store simulator. Ole Juul Jensen fortæller, at brugen af DHI og FORCE Technologys modeller er en integreret del af havnerådgivning i dag. Ole Juul Jensen glæder sig over, at det i et lille land som Danmark er muligt at have GTS-institutter, der på udvalgte områder er helt i front: Det kan kun lade sig gøre, hvis samfundet understøtter deres videnopbygning, så de kan arbejde på forkant med teknologierne. Da vi er en international virksomhed, skal de være blandt de bedste for at være interessante for os. Foto: DHI. Ole Juul Jensen peger på, at GTS-institutterne varetager en central rolle ved at bringe forskningsbaseret viden i spil i virksomhederne. GTS-institutterne bruger mange år på at sætte sig ind i tingene og er med til at udvikle ny viden. De kan transformere denne viden til løsninger og modeller, der er nemme at bruge for os virksomheder. Derfor er GTS-institutterne et vigtigt bindeled mellem universiteter og de praktiske rådgivere, siger Ole Juul Jensen. 24 Performanceregnskab for GTS-net 2019

25 Case Snifferdronen er godt flyvende Den danske virksomhed Explicit har udviklet et målesystem en såkaldt minisniffer til droner og helikoptere, der måler skibes udledning af bl.a. svovl. Udviklingsarbejdet startede tilbage i 2013 med støtte fra MUDP-programmet og i et tæt samarbejde med FORCE Technology. Systemet er nu på markedet. at Explicit kunne overbevise miljøstyrelsen i Danmark om potentialet i teknologien. Foto: Explicit. Allerede i 2017 vandt Explicit sit første udbud med den nye teknologi. Siden da har Explicit på vegne af den danske miljøstyrelse overvåget skibes udledning i de danske farvande med hjælp fra helikoptere og små droner. Endnu et gennembrud for Explicit er, at de som del af et nordisk partnerskab, skal foretage svovlovervågning for EMSA (European Maritime Safety Agency). Explicit har ansvar for hele dataleverancen med indsamling og behandling af emissionsdata fra skibenes røgfaner og for at rapportere dem direkte til EMSA i realtid. Det er første gang, at minisniffer-teknologien bliver anvendt i skala på store langtrækkende VTOL-droner. Der er ikke tvivl om, at EMSAs droneprogram er et af de mest ambitiøse civile droneprogrammer i verden. Derfor er det af kæmpe betydning for os, at vi får mulighed for at være med til at levere nøgleteknologien, siger Jon Knudsen, CEO i Explicit. Der er tale om et fire-årigt projekt, hvor man som en showcase flyver over forskellige dele af Europa. Ideen er, at man som EU-medlemsstat i tre måneder kan låne udstyret fra EMSA for dermed at se potentialet i teknologien. Jon Knudsen håber, at det vil få nogle af landende til at anvende dronerne i fremtiden. Danmark er i øvrigt et af de første lande, der har lånt udstyret, som skal patruljere over Storebælt i 3 måneder. Startede med et MUDPprogram Jon Knudsen fortæller, at det for ham har været helt afgørende at have adgang til offentlige programmer: Ellers havde det aldrig kunne lade sig gøre at arbejde med teknologien. Det var et MUDP-program, der satte det hele i gang og muliggjorde et samarbejde med FORCE Technology. Igennem hele forløbet har Explicit været involveret i diverse forskningsprogrammer. Udover MUDP har det drejet sig om programmer under Innovationsfonden, ESA og EU Horizon2020. I et af Innovationsfondsprojekterne kunne Explicit udføre en skalatest i Rotterdam for de hollandske myndigheder. Testen bidrog til, Når vi går ind i FoU-projekter har det altid et kommercielt sigte. Udover at det handler om at udvikle og modne teknologien, så handler det også om at positionere os og vise os frem. Det giver adgang til viden og netværk både herhjemme og internationalt, og så giver det adgang til slutkunder, siger Jon Knudsen og fortsætter: En anden vigtigt ting er, at midlerne har gjort det muligt at komme i mål med FoU-delen uden eksterne investorer. Det betyder, at vi selv har kunnet bestemme tempoet. Som opstartsvirksomhed har det også været helt afgørende at have tæt adgang til samarbejdspartnere i Danmark, herunder FORCE Technology, som virksomheden i hele forløbet har haft et tæt parløb med. Samarbejdet med FORCE Technology har bl.a. handlet om atmosfæremodeller, kvalitetssikring og kalibrering af sensorer. Hele godkendelsesdelen af teknologien er også foregået i samarbejde med FORCE Technology. Vi har brugt dem til at sparke døren ind hos myndigheder. Det skaber legitimitet, når vi kan aflevere en rapport fra FORCE Technology, der dokumenterer at vores målinger er korrekte. I den situation fungerer de som uvildig tredjepart, der står på mål for vores teknologi. Dette tætte samarbejde med FORCE Technology vil helt sikkert fortsætte fremover, siger Jon Knudsen. Performanceregnskab for GTS-net

26 Case Introduktion til GTS-nettet FoU-projekt åbnede døren til en verden af muligheder Michael Lundbech A/S har et omdømme som en innovativ virksomhed. Det baner vejen til FoUprojekter, hvor virksomheden går i dybden og kommer på forkant af udviklingen. Det fortæller projektleder René Hansen. Michael Lundbech A/S er beliggende i Ringsted og har speciale inden for produktion af avancerede værktøjer til sprøjtestøbeindustrien. Virksomhedens kunder er leverandører af medicinske produkter, hvori der indgår plastkomponenter. Virksomheden har en ambition om at være blandt de bedste i branchen og diverse forsknings- og udviklingsprojekter er med til at sikre dette. Det hele startede tilbage i 2010 med et Højteknologiprojekt, hvor FORCE Technology var en af parterne. Senere er virksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter fortsat i andre projekter. Når du først har været med i et FoU-projekt en gang, så er døren åbnet, og det bliver mere naturligt at fortsætte i andre projekter. Desuden vil GTS-institutter og universiteter kigge i vores retning og invitere os med i projekter. I øjeblikket er virksomheden bl.a. med i et Eurostars-projekt kaldet Opto- Rough, som DFM har banet vejen for. I projektet er det lykkes at tage måling af mikro- og nanoruheder til næste niveau. Dét, der før krævede specialudstyr, kan nu gøres inline i produktion fx i et CNC-bearbejdningscenter. Specialudviklet software og hardware gør det muligt at relatere inline måledata med standard målestørrelse indenfor mikro- og nanoruheder. Hvis en bearbejdet overflade falder uden for tolerancen, så kan der tages de nødvendige forholdsregler, inden emnet når til et punkt, hvor det ikke kan bruges. Foto: Michael Lundbech A/S. FoU-aktiviteter bruges strategisk Udviklingsarbejdet i OptoRough er et godt eksempel på, hvordan Michael Lundbech A/S bruger FoU-projekter strategisk til at forfine og forbedre deres ydelser for på den måde at distancerer sig fra konkurrenterne. Det er ikke gratis at være med i forsknings- og udviklingsprojekter. Vi investerer mange ressourcer i det. Det gør vi, fordi vi kan tilbyde et forbedret produkt, hvilket giver os en konkurrencefordel. Vi bruger det til at italesætte os selv som en innovativ virksomhed - og så bruger vi det i vores markedsføring på messer m.m., siger René Hansen. Hvis vi ikke var med i forsknings- og udviklingsprojekter, ville vi aldrig have mulighed for at gå i dybden. Vi ville miste en masse muligheder. Udover at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter med GTS-institutter køber Michael Lundbech også kommercielle ydelser hos især DFM og Teknologisk Institut. Jeg vil tro, at vi i snit samarbejder med et GTS-institut en gang om måneden. Det kan dreje sig om mange ting. Hos Teknologisk Institut kan det handle om at benytte deres kompetencer inden for CT-scanning og beregninger til værktøjer. Hos DFM handler det især om måling af emner, hvor der kræves særligt udstyr udstyr som vi ikke selv har i huset. Det kan fx være måling af overflader på svært tilgængelige steder. 26 Performanceregnskab for GTS-net 2018

27 Case App gør tegninger til byggepladsen levende Det er et uforløst potentiale for innovation i byggeriet. Blot 8 pct. af virksomhederne har en høj grad af digitalisering mod 42 pct. i andre brancher. Med en nyudviklet app, der med hjælp fra Augmented Reality (AR) visualiserer montering af stilladser, er PASCHAL Danmark A/S forgangsvirksomhed. Når PASCHAL Danmark A/S udlejer sine forme til at støbe betonvægge eller sit materiel til understøtning (stilladser) af motorvejsbroer, følger der altid en tegning med. Hidtil har denne tegning været i 2D. Nu har PASCHAL i samarbejde med Alexandra Instituttet udviklet en AR-app, der kan visualisere arbejdet med understøtningen i 3D i den virkelige verden. Appen kan nemt installeres på kundens Iphone eller ipad. Med 3D tegninger giver vi den elektroniske tegning liv ved at vise den som en del af den virkelige verden. Montøren ser, så at sige, den elektroniske 3D-model oven på de rigtige stilladskomponenter i den fysiske verden, fortæller Jim Koldborg, CIO i PASCHAL. 3D visualiseringen giver en bedre forståelse af tegningen og nedsætter risikoen for fejl på byggepladsen. Samtidig bliver det nemmere at vurdere om designet modsvarer kundens ønsker. Det bidrager til større effektivisering og sikkerhed. Med appen kan kunden se brounderstøtningen på mødebordet og ude på selve byggepladsen i den rigtige størrelse, inden de går i gang. Det tilfører stor værdi virtuelt at se monteringen fra alle mulige vinkler og afprøve forskellige scenarier. Man kan forudse, om understøtningen giver udfordringer i den virkelige verden, og om der er brug for tilpasninger af tegningen, inden arbejdet går i gang, siger Jim Koldborg. Når understøtningen er monteret, bruges AR-visualiseringen til manuel kontrol af, at understøtningen er opstillet korrekt iht. den elektroniske tegning. Det minimerer væsentlig risikoen for fejlmontage. Det koster ikke kunden mere at få appen med, og der er derfor tale om at tilføre merværdi til den ydelse, kunden allerede køber. InnoBooster banede vejen Udviklingen af den nye AR-app er muliggjort med støtte fra en Inno- Booster under Innovationsfonden. Men virksomheden har også selv investeret i appen. Når det drejer sig om spinoff på udviklingsarbejdet, så betaler vi af egen lomme, fortæller Jim Koldborg. Den økonomiske håndsrækning har være afgørende, fordi den gav adgang til GTS-kompetencer. Det har været genialt at få adgang til Alexandra Instituttets digitale kompetencer og utroligt givende at få et tæt samarbejde til GTS-specialister, der virkelig brænder for det, de gør, siger Jim Koldborg og fortsætter: Vi har prøvet nogle lidt vilde ting af. I det arbejde er GTS-specialisternes adgang til et stort bagland af fagnørder et stort plus, fordi de kan sparre med dem undervejs. Vi kan fejle hurtigt, og dermed bringe os hurtigt videre i rigtig retning, fortæller Jim Koldborg. Foto: PASCHAL DANMARK A/S. Performanceregnskab for GTS-net

28 Case Introduktion til GTS-nettet ETV-tests baner vejen for nye miljøteknologier Teknologisk Institut har 10 års erfaring med ETV-test, der gør det muligt for virksomheder at verificere nye miljøteknologier. Re-Match er en af de virksomheder, der har haft glæde af en ETVverifikation. Der er brug for nye miljøteknologier, der kan bidrage til at løse nogle af de samfundsudfordringer, vi står overfor. Det kan dog tage flere år at opbygge troværdighed om en ny teknologi og få den på markedet. Ofte bliver teknologien nemlig først rigtig taget til sig, når producenten har referencer fra tilfredse kunder. Denne udfordring gør ETV-verifikationen noget ved. ETV står for Environmental Technology Verification. Med verifikationen kan virksomheder få verificeret og målt om nye miljøteknologier lever op til deres specifikationer. I Danmark er det FORCE Technology og Teknologisk Institut der gennemfører testene. En ETV-verifikation skaber troværdighed omkring en ny miljøteknologi og den påviser, at den i praksis giver de lovede miljøgevinster. En anden fordel er, at producenten efterfølgende ikke behøver at teste sin teknologi på alle markeder, da der er tale om en europæisk ordning, siger Bjørn Malmgren-Hansen fra Teknologisk Institut. Virksomheder kan få foretaget ETVtests inden for fx: Vandbehandling og monitering Energi Materialer, affald og ressourcer Landbrugsteknologier Luftrensning og -monitorering Udover at være anerkendt i alle EU-lande er ETV-verifikationen også udbredt i bl.a. USA, Canada og Korea. Det gør vejen fra idé til marked betydelig kortere. Foto: Re-Match. En af de virksomheder, der har haft glæde af en ETV-verifikation er den danske virksomhed Re-Match. Virksomheden sorterer kunstgræsbaner, og den har fået verificeret sin sorteringsteknologi, som sikrer, at kunstgræsbaner sorteres i de fire fraktioner sand, gummigranulat, baking (bundet af tæppet) og plaststråene. Materialefraktionerne er så rene, at de kan genanvendes blandt andet til nye kunstgræsbaner. ETV-verifikationen har gjort det nemmere for Re-Match at komme ind på bl.a. det amerikanske marked. Dennis Andersen, CEO i Re-Match fortæller: Den nye ETV-verifikation giver en dokumentation, som vi aktivt kan bruge, når vi skal etablere nye anlæg, som befinder sig tæt på vores råstof; store mængder af udtjente kunstgræsbaner. Vi er i fuld gang med planer for udvidelser på det amerikanske marked, og her mener jeg, at en ETV-verifikation er et godt redskab til at få lokale miljøgodkendelser hurtigere, siger Dennis Andersen, Re- Match. 28 Performanceregnskab for GTS-net 2018