Bachelorprojekt: Rasmus P Nielsen Sk Udarbejdet af: Rasmus Pebring Nielsen. Udarbejdet: 10/01/2015 Anslag:

Transkript

1 Bachelorprojekt: Hvordan kan vi som pædagoger støtte mennesker Med Nedsat Funktionsevne (MNF) i at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og derved opnå en højere livskvalitet? How can we as Social workers support people with impaired functional ability in being included on the work market and thereby achieve the better quality of life? Udarbejdet af: Rasmus Pebring Nielsen Udarbejdet: 10/01/2015 Anslag: Uddannelse sted: Storkøbenhavn pædagog uddannelse UCC Vejleder: Marianne Raabye Cand.mag. 1

2 Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt om:... 1 Indledning... 3 Problemformulering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Valg af Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metode... 4 Videnskabsmetode... 5 Brugergruppen... 5 Trivsel, læring og deltagelses metode... 6 Pædagogens rolle... 7 Konventioner og lov... 8 Begrebsafklaring... 8 Teori... 9 Inklusion... 9 Pædagogens rolle i at skabe inklusion... 9 Arbejdes betydning for det enkelte individ Livskvalitet Case fra Praktik Mine pædagogiske overvejelser omkring Bo på arbejdsmarkedet Tanker i casen Det pædagogiske arbejde med Bo i min Praktik Klap Klapjobs metode Klaps Pædagogiske tanker Mentorstøtten Brugerperspektivet Analyse af praktikken Analyse af Klap Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger

3 Bilag Link Indledning Jeg har valgt, at arbejde med inklusion og livskvalitet, da jeg gennem mine praktikker som studerende, har set en mangel på livskvalitet i form af institutionalisering og eksklusion af MNF fra de arenaer, hvor vi som normalt fungerende mennesker, henter anerkendelse, mening og retning i livet. Jeg har i mine praktikker arbejdet med at hjælpe MNF på arbejdsmarkedet med at opnå anderkendelse, selvudvikling og sociale kompetencer. Dette kan opnås ved at være en del af en arbejdsplads. Det er dette spor jeg vil følge i mit bachelorprojekt. Jeg finder det problematisk, at vi i vores måde at indrette samfundet på, institutionaliserer og ekskluderer MNF, ved at tilbyde dem beskyttede værksteder og bosteder som kan frarøve dem livskvalitet og sociale fælleskaber med normalt fungerende mennesker. Da jeg ikke har kunne finde nogle brugbare og hensigtsmæssige metoder og holdninger i mine praktikker, har jeg valgt, at dette bachelorprojekt skal forsøge at finde mulige metoder, veje og praksisformer for pædagogen så denne kan støtte MNF i at blive inkluderet i enten et uddannelsesmiljø eller i et arbejdsfællesskab. Jeg har derfor valgt at have et interview med KLAPjob 1, en organisation der er støttet af LEV 2 (Landsforening for Evnesvages Vel), hvor jeg vil undersøge hvordan de støtter og vejleder MNF i at få uddannelse og arbejde. Mit fokus i opgaven er, at belyse pædagogens rolle som mentor, støttende vejleder, talerør eller noget helt andet og et fokus på at finde ud af, hvordan pædagogen kan understøtte og arbejde med en inkluderende proces. Jeg valgt at inddrage iagttagelser fra min praktik, hvor jeg har fulgt en bruger på arbejde på en Shell tank. En oplevelse/erfaring der har været med til at give mig inspiration til denne opgave. Mine tanker bag Problemformuleringen er, at jeg gennem praktikken støttede en bruger på arbejdsmarkedet og jeg flere gange oplevede, at pædagogerne syntes, at det var underligt fordi de syntes, at brugerne havde det fint på de beskyttede værksteder. Jeg tænker på om der mon ikke er en håndfuld af brugerne, som gerne vil prøve noget mere end et beskyttet værksted i forhold til deres arbejdssituation. Mange mennesker MNF har måske ikke så store drømme og ønsker fordi de har oplevet begrænsninger i forhold til deres mulighed for deltagelse i almindelige skoler og børnehaver og oplevet, at samfundet ikke har haft høje forventninger til dem. Der er mange forskellige MNF og de har mange forskellige færdigheder og muligheder for udvikling og de har ret til anderkendelse fra samfundets side og inklusion på arbejdsmarkedet. Gennem mine praktikker har jeg set flere MNF med potentiale for et andet arbejde end fx, at putte ispinde i en kasse hele dagen

4 Jeg har set MNF, som jeg vurderer kunne hjælpes til at komme ud i en virksomhed og jeg har funderet over, hvorfor det er så sjældent, at jeg har set et MNF på en arbejdsplads der ikke err et beskyttet værksted eller et aktivitetssted. Jeg har valgt denne Problemformulering fordi jeg undrer mig over, hvorfor der ikke er mere pædagogisk arbejde der støtter og vejleder MNF med at komme ind på arbejdsmarkedet. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger støtte mennesker med nedsat funktionsevne i at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og derved opnå en højere livskvalitet. 3 Valg af Problemformulering Jeg har valgt at skrive om dette emne, da jeg i min praktik hjalp en bruger ud på arbejdsmarkedet og så, hvordan han fik et helt andet liv igennem de opgaver arbejdet tildelte ham. Jeg så hvordan det nye arbejde var med til at udvikle ham både personligt og socialt og samtidig minimerede det hans eksklusion fra arbejdsmarkedet. Jeg har derfor valgt, at belyse den rolle jeg havde som pædagog i den sammenhæng, og belyse hvad arbejde kan betyde for mennesker og hvordan det kan være med til at gavne MNF s livskvalitet med positive succes oplevelser. Afgrænsning Jeg har valgt at tage udgangspunkt i MNF. Klap bruger betegnelsen; mennesker med kognitive vanskeligheder. Da mine praktikker var på vidt forskellige bosteder men begge havde med MNF at gøre, vil jeg ikke gå i dybden med det enkelte individs lidelser men overordnet beskrive MNF gruppen da den er stor. Metode I opgaven vil jeg undersøge hvordan Klap hjælper MNF med at få en uddannelse, et arbejde og blive inkluderet i samfundet. Derudover vil jeg fokusere på hvad pædagogens rolle er og kigge på nogle af de problemstillinger der opstår i arbejdet med at hjælpe MNF i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Ydermere vil jeg kigge på hvordan arbejdet for KLAPS konsulenter kræver pædagogisk viden, uddannelse og erfaring. For at få svar på disse spørgsmål, har jeg interviewet Ebbe Skov, som er jobkonsulent i Klap. Derefter vil jeg analysere de Problemformuleringer der kan opstå i arbejdet med at hjælpe MNF ind på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Ved hjælp af Bjørg Kjærs model om hvordan deltagelse, trivsel og læring er med til at inkludere og udvikle mennesker og give dem sociale kompetencer, vil jeg analysere min egen case med Bo. Jeg vil fokusere på pædagogens rolle i min analyse. Jeg vil inddrage Bent Madsens opfattelse af hvad social inklusion kræver og hvad det er. Jeg 3 Problemformulering Bilag 1.5 4

5 benytter Korsgaards to begreber; det instrumentelle arbejdsbegreb og den essentielle arbejdsforståelse til at belyse hvilke betydning arbejde kan have for mennesker. Jeg benytter Ida Schwartz s forståelse af livsværdier til beskrivelse af livskvalitet. Hun beskriver hvordan mennesker definerer hvad der er godt og skidt ud fra deres opvækst. Videnskabsmetode Jeg har holdt et kvalitativt interview med en repræsentant fra Klapjob med henblik på, at indsamle data omkring hvordan de arbejder og støtter MNF i at finde og have et arbejde. Jeg har valgt et kvalitativt interview, da min Problemformulering vedrører et emne der ikke er meget fokus på og der er ikke meget fagligt nedskrevet om det pædagogiske arbejde, der er i at støtte MNF i og på arbejdsmarkedet. Ved hjælp af interviewet kan jeg analyserer og sammenligne deres og mine egne erfaringer i hvordan man kan støtte MNF i af få og have et arbejde. Jeg havde planlagt min samtale med Klapjob i god tid og jeg havde forberedt de spørgsmål jeg syntes var relevante for min opgave, så jeg kkunne få svar på hvordan pædagogens rolle som støtte/mentor fungerer. Mødet foregik hos Klap og blev optaget på diktafon. Da det er et kvalitativt interview og det drejer sig om et humanistisk fagområde, er jeg klar over, at nogle af svarene kan være forskellige afhængig af hvem jeg interviewer. Jeg har dog valgt at interviewe en fra Klap med mange års erfaring og som har spillet en rolle i projektet siden begyndelsen, da jeg syntes han er kvalificeret til at forklare deres tanker og pædagogiske overvejelser. Svarene på min Problemformulering vil sikkert ændre sig løbende fordi det er et emne som er i konstant bevægelse og vores forståelse af os som mennesker og vores samfund vil ændre sig. Brugergruppen Gennem mine praktikker har jeg arbejdet med forskellige brugere med MNF. Dette har givet mig et indblik i, at denne brugergruppe er en bred vifte af forskellige mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, såvel fysiske, som psykiske. I min anden praktik, var jeg på praktik på et bosted for ni MNF. Her havde beboerne mange forskellige lidelser, f.eks. Down syndrom, psykiske lidelser eller hjerneskadet. Enkelte beboere blev meget hurtigt stressede og havde derfor skemalagte dage. Alle var i stand til at gå,enkelte havde svært ved at få luft, hvis de bliver presset til at gå for meget. De var i aktivering fra 09:00 om morgenen til klokken 16:30. Deres aktivering består af et klubtilbud, hvor de går ture og laver højtidens og årstidens aktiviteter. Kun to af beboerne på bostedet har eller har haft ordinært arbejde i form af skånejob i Ikea og på et bilværksted (fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister). Beboeren som har været i Ikea, har efterfølgende forsøgt at finde arbejde, men uden held. 5

6 De fleste af de beboere, som bor på bostedet, er enten op i alderen eller meget unge. De ældre har en oplevelse af at de bliver presset, i mødet med mange mennesker, når arbejdet kræver noget fysisk af dem. Når man som pædagog (mentor/vejleder), skal inkluderer MNF på arbejdsmarkedet er Bjørgs model (Kjær, 2010) om inklusion gennem trivsel, læring og deltagelse rigtig brugbar. Her skabes de perfekte rammer for udvikling gennem de sociale rammer, som der udspiller sig i at deltage på en arbejdsplads. Det handler om at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle og hvor der er et potentiale for at MNF kan blive mere inkluderet. Trivsel, læring og deltagelses metode syntetiserende arbejde, 4 Figur 10:1 Trivsel Trivsel er et stort begreb, som betyder, at høre til og have det godt, der hvor man befinder sig. Det baserer sig på, at have det så godt, sommuligt, at man har lyst til at være aktiv i de aktiviteter der foregår. I bund og grund handler det om, at have det godt i det man foretager sig. Der er tale om elementer som: 4 Inkluderende pædagogik trivsel, læring og deltagelse side 217 6

7 - Forbundenhed - det at høre til. - Anderkendelse det at være synlig på legitime måder. - Bevægelse at kunne indgå i og skabe dynamik og aktivitet. - Kontrol det at kunne styre og overskue 5. (Kjær, 2010) Læring Læring er evnen til at lære, at gentage, deltage og være en del af det at skabe. Det handler om identitetsdannelse, samt at udvikle sine evner og kundskaber som f.eks. samarbejdsevner eller sociale kompetencer. - man lære af sine fejl. Desuden skal man være optimistisk og lyttende. Deltagelse Deltagelse handler om mere end bare at være med, man skal også inddrage sine egne ideer og tanker. Det udspiller sig også i anderkendelse og i interessen i at byde ind med sine egne tanker, men også være med til at danne de optimale rammer der skal til for at skabe lysten til at andre byder ind og deltager. Her skal man også gøre plads til andre og omvendt. Bjørk Kjærs model beskriver dette. - Uden trivsel forgår der ingen læring og deltagelse. - Uden deltagelse forekommer der ikke trivsel og læring. - Uden læring forekommer ingen trivsel og deltagelse. 6 (Kjær, 2010) Pædagogens rolle Gennem min første praktik var Bjørg Kjærs forståelse af læring, deltagelse og trivsel, en af de metoder vi arbejdede ud fra. Med et fokus på beboerne i praktikken, vil jeg i min opgave beskrive, hvordan metoden virker, med henblik på pædagogens rolle i arbejdet med MNF på arbejdsmarkedet. Modellen (Kjær, 2010) bruges til at inkludere unge med fx ADHD i skolen, men jeg synes godt den kan danne rammen for inklusion af MNF på arbejdsmarkedet. Pædagogens rolle handler om at skabe mulighed for at trivsel, læring og deltagelse kan finde sted så let så muligt. Dette er med til at give beboeren en større chance for en positiv oplevelse ved at arbejde. Pædagogen skal både forberede arbejdspladsen og beboeren på, hvad der forventes og stilles af krav til hinanden. I arbejdet med MNF er det vigtigt, at man giver dem et så klart billede af hvad man stiller af krav til dem. Dette kan f.eks. være, at møde til tiden, udføre de opgaver man får eller kunne sige fra hvis 5 Inkluderende pædagogik trivsel, læring og deltagelse side 216 linje 8. 6 Inkluderende pædagogik trivsel, læring og deltagelse side 217 linje 15. 7

8 man er træt eller ikke kan overkomme arbejdet fysisk. Da nogle MNF hurtigt kan blive presset er det vigtigt at finde det korrekte antal arbejdstimer. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation mellem beboer, arbejdsplads og pædagogen, som er mentor, da dette er med til at give et fundament, som kan støtte beboeren og hvis der opstår problemer kan det løses hurtigt. Konventioner og lov Jeg har valgt at fremhæve to artikler fra FN s handicapkonvention som påvirker emnet og giver mennesker med MNF ret til arbejde og uddannelse. FN s handicapkonvention artikel Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap. FN s handicapkonvention artikel Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på Disse tre tiltag som Rosenstock beskriver, kan være med til at inkluderer MNF på arbejdsmarkedet. - Længerevarende/permanent ansættelse af støtteperson (pædagog). - Ansættelse af en mentor til personer i fleksjob. 9 (Rosenstock, 2004) Begrebsafklaring I min opgave har jeg valgt at arbejde med begrebet inklusion som en måde at skabe lige muligheder for forskellige mennesker til at være deltagene på arbejdes marked. Derudover har jeg valgt at inddrage arbejdets betydning. Der til beskriver jeg livskvalitet som en opfattelse vi danner os op gennem vores opvækst, af hvad er godt og dårlige livsværdier at leve ud fra. Igennem opgaven vil jeg bruge begrebet MNF som står for Mennesker med nedsat funktions evner, og ikke tale om den enkelte person Rummelighedens rammer Men også enkelte barrierer side 5 8

9 Teori Gennem min opgave vil jeg beskrive hvilke teorier vi arbejdede med i min praktik for at hjælpe MNF ind på arbejdsmarkedet og jeg har derudover undersøgt hvordan Klapjob arbejder med at hjælpe MNF på arbejdsmarkedet. Inklusion Bent Madsen beskriver hvordan social inklusion er et udtryk for sociale og pædagogiske bestræbelse på: (Madsen, 2005) - At udvide og differentiere normalitetsforventninger som de kommer til udtryk i målsætninger for samfundets velfærdsinstitutioner. - At udvikle sociale diversitet(mangfoldighed) som en samfundsmæssig værdi, der skal afspejle sig i alle samfunds institutioner. Det betyder, at den kulturelle og sociale diversitet, der karakteriserer det moderne samfund skal afspejles i den enkelte daginstitution og skole. Social diversitet anderkendes så ledes som en værdifuld forudsætning for det enkelte barens læring og udvikling - At skabe betingelser for alle sociale deltagelse i så vel institutionelle som ikke-institutionelle fælleskaber af jævnaldrende og betydningsfulde voksen. Et centralt perspektiv er at imødegå ekskluderende mekanismer-både de strukturelle og de relationelle-og udvikle lige adgangsbetingelser(medborgerperspektivet) (Madsen, 2005) 10 Det Bent M. beskriver her er nogle rammer som man arbejder indenfor og som skaber den bedste mulighed for inklusion. Dog tager hans teori udgangspunkt i børn med særlige behov, men jeg synes sagtens, at hans teori kan bruges til hvordan pædagoger kan inkluderer MNF på arbejdsmarkedet. Han beskriver hvordan man skal udvikle sociale diversitet som en samfundsmæssig værdi. (Madsen, 2005) Han bekriver hvordan vi som samfund kan inkludere hinanden og det skal afspejles i vores institutioner og bosteder. Ved hjælp af inklusion er der mulighed for at alle kan deltage og de rammer der skal gøre sig gældende skal alle kunne komme ind i og stå lige ved. Det er et spørgsmål om, at gøre plads til forskelle og anderledes tænkning og fokusere på hvad der er bedst for mennesker. Pædagogens rolle i at skabe inklusion (Schwartz, 2010) beskriver hvordan pædagogen er MNF eneste mulighed for samfundsmæssig inklusion og deltagelse, da MNF sjældent er kommunikative stærke og hurtigt kan opleve begrænsninger i form af samfundsmæssig deltagelse. Hun beskriver igennem 4 punkter, hvordan pædagogens rolle bør være i arbejdet med MNF og inklusion. - Vejlede uden at overtage styringen. - Rådgive uden at moralisere. - Tilkendegiv holdninger og værdier uden at diktere. - Gribe ind uden at overtage ansvar. (Schwartz, 2010) Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund side 209 lijne9 11 Livsværdier og ny faglighed side 44 9

10 Dette er nogle af de vigtigste elementer der udspiller sig i arbejdet med MNF på arbejdsmarkedet og i andre samfundsmæssige arenaer. Det er vigtigt at vide. at det er en balancegang for pædagogerne, da det kan være svært ikke at diktere sine egne værdier og handlinger over på beboeren. Arbejdes betydning for det enkelte individ Arbejde har siden tidernes morgen givet en bestemt status, om det var som jæger i urtiden eller advokat i nutiden. Arbejde spiller en stor rolle i vores kultur og samfund og kan være en mening med livet, men også være et springbræt til de materiale ting mennesker ønsker. Undersøgelser viser, at mennesker ofte bliver bedømt på deres arbejde. Hvilket tyder på, at arbejdsidentitet spiller en betydelig rolle (Hansen, 2012) 12 Dog er det vigtigt, at tage højde for at arbejde ikke altid kan tildele det enkelte individ, holdbare identifikationer, stabilitet og mening da familie og andre sociale forhold også rummer identitetsmuligheder. Det er dog forskelligt hvad arbejde betyder for det enkelte menneske. Korsgaard (Hansen, 2012) 13 beskriver to begreber instrumentelle arbejdsbegreb og den essentielle arbejdsforståelse. Det instrumentelle bygger på at arbejde og identitet ikke er så forbundet og der arbejdes for at kunne få penge til forbrug. Den essentielle arbejdsforståelse bygger på, at mennesker realiserer sig selv gennem arbejde. Livskvalitet Livkvalitet er et stort begreb der kan være svært at måle og vurdere. Begrebet i sig selv har mange aspekter og forskellig betydning afhængig af, hvilken kultur og samfund man befinder sig i. Tilbage i tiden var livskvalitet i Europa og USA forbundet med materielle ejendele. Livskvalitet sås som en bedre levemåde (Wahl, 2004). Det var først i 1970 erne man begyndte at modarbejde denne opfattelse og begyndte, at se livskvalitet ud fra en subjektiv vinkel. Det viser hvor meget vores kultur, samfund, og opvækst spiller ind i, hvordan vi opfatter livskvalitet. Jeg har valgt, at arbejde med livskvalitet ud fra den opfattelse, at livskvalitet kommer af de rutiner, rytmer, og traditioner man har. Disse oplevelser er med til at hjælpe en med at vurdere, hvad der er godt og skidt i livet. Jeg beskriver hvad livskvalitet kan være ud fra mine egne erfaringer med MNF. Derudover vil jeg beskrive hvad det kan give MNF at blive inkluderet i de sociale fælleskaber som opstår når man deltager i arbejdsmarkedet frem for den segregering der forekommer når samfundet anbringer MNF i institutioner og aktiveringstilbud. Jeg vil inddrage (Schwartz, 2010) forståelse af hvad liveværdier er og hvordan vi som mennesker har meget forskellige opfattelser omkring hvad livskvalitet og livsværdier er. For at kunne beskrive livskvalitet skal man kende det enkelte individ. Vi har alle en forskellig opfattelse af hvad livskvalitet er. Dette skyldes, at vi alle har forskellig opvækst med forskellige materielle ting og forskellige handlemønstre. 14 De er alle elementer der spiller ind i, hvordan vi opfatter livskvalitet og hvordan vi forventer vi lever vores hverdage. 12 beskæftigelsespolitik og socialt arbejde Kap 5 arbejdes betydning og identitet 13 beskæftigelsespolitik og socialt arbejde Kap 5 arbejdes betydning og identitet 14 Livsværdier og ny faglighed side

11 Alle mennesker har et ståsted i bestemt livsmønster, som igen er indlejret i en kulturel livs form. Hverdagslivet med rytmer, traditioner, vaner og værdier danner vores forestilling om, hvad der er godt og skidt i livet. 15 (Schwartz, 2010) Her beskriver Ida Schwartz rigtig godt, hvordan vi opfatter hvad der er godt i livet og hvad der er dårligt baseret på kulturel opvækst som danner grundlag for vores opfattelser af hvad der er med til at give livskvalitet. I arbejdet med MNF er det vigtigt at man i rollen som pædagog og kontaktperson lytter til beboeren og hjælper dem at udføre deres ønsker og drømme fremfor at gøre hvad vi som pædagoger og institutioner syntes er bedst for dem. Det er en balancegang for pædagoger at være en støtte uden ubevist at lede dem hen mod hvad man selv syntes er bedst. Livskvalitet kommer af at have mulighed for kunne vælge uddannelse, bolig, venner, arbejde. Case fra Praktik Iagttagelse fra d , Blomsterkrukken (Shell) Jeg er med beboeren Bo fra bostedet ude på Shell, hvor jeg er kontaktperson for Bo. Jeg skal støtte ham imens han er i prøveperiode. Bo ved godt, at han selv skal arbejde og ikke kan få mig til det, da jeg er hans talerør. Bo arbejder 3 timer hver anden dag, hvor han rydder op og pudser vinduer mm. På Shell tanken befinder der sig bestyreren Morten, ungarbejderen Mette og Bo fra bostedet. Jeg er som pædagog og iagttager en flue på væggen det meste af tiden, men jeg skal stadig hjælpe Bo, hvis der er problemer som kræver min professionelle evner. Dette gør jeg så Bo ikke bliver afhængige af mig. Jeg er på dette tidspunk praktikant og Bo s kontaktperson sammen med en anden pædagog fra bostedet. Det betyder, at jeg skal støtte Bo i de problemformuleringer han oplever. Hvis han fx ikke trives eller ikke føler sig anderkendt kan han sige det til mig og så kan vi sammen videreformidle det til arbejdspladsen. Iagttagelse: Bo er lige mødt og er ved at tage hans T-shirt på i baglokalet, Morten bestyreren siger; Bo kan du tømme skraldespandene først? Bo: Joo, skal nok og smiler. Morten smiler igen og siger: Hvis der er noget, er jeg lige på kontoret og peger mod døren til kontoret. Bo nikker og siger Ja, og hvis jeg ikke har flere skraldespande, må jeg godt banke på for mere arbejde? mens han kigger lidt forvirret. Morten siger: Jo, du banker bare. Den unge kasseassistent, Mette spørger Bo: Har du arbejdet her længe? Bo mumler Lige startet og kigger ned. Mette smiler og siger: Det fint rækker ham hånden og siger Jeg hedder Mette, dejligt at møde dig. Bo rødmer og smiler, giver hende hånden og siger TAK Mette. Bo tager derefter skraldespanden og begynder at tømme den. 15 Livsværdier og ny faglighed side 21 linje

12 En times tid går med at Bo tømmer skraldespande. Han står ude foran tanken og der kommer en bil. Bo står med ryggen til med hovedet begravet i en skraldespand og blokerer tankstanderen lidt. Bilen dytter og en ældre herre råber Gider du flytte dig!. Bo bliver overrasket og lidt forvirret i udtrykket, han tager en dyb indånding og går hen til bilen, hvor manden sidder og siger Undskyld, men jeg arbejder altså her og du skal ikke råbe sådanne af en der tømmer skraldespande! imens han kigger roligt på manden i bilen. Manden i bilen stiger ud og går hen til Bo og siger Undskyld, jeg har bare meget travlt. Bo smiler, giver ham tommelfingeren op og siger Det okay og går hen mod tanken. Manden kommer ind i butikken og betaler og siger til Mette Jeg kom til at råbe af en af jeres ansatte og det var ikke min mening at forskrække ham og kigger på Bo. Mette kigger på Bo som smiler og siger det okay. Bo banker på Mortens dør, som derefter kalder ham ind. Bo siger Jeg kom til at fortælle en kunde, at han ikke måtte råbe af mig og kigger ned i jorden. Morten kigger lidt fortvivlet og siger Er du okay Bo? Bo nikker og siger JA, manden var sød og undskyldte. Morten smiler og siger det er godt du er okay, og hvis du gider må du gerne skifte vand i spandene på tanken og skifte kludesvampe. Bo nikker og siger Jo, det gør jeg. Morten siger Du har fri bagefter og du skal huske, at du skal arbejde onsdag kl. 11:30 14:30. Bo kigger rundt og siger Det har min kontaktperson lovet at hjælpe mig med. Morten siger Fint husk at komme og sige farvel inden du går ud og skifter tøj. Bo nikker og går ud. 16 Mine pædagogiske overvejelser omkring Bo på arbejdsmarkedet Under mit praktikophold var jeg kontaktperson for Bo. Det betød, at jeg hjalp Bo på hans hjemmedage. Jeg tog med til lægebesøg, tandlæge, møder mm. og vi handlede sammen. Jeg arbejdede tæt sammen med Bo og kunne ikke undgå at blive beskyttende over for ham. Det gjorde at det nogle gange kunne være svært at opfylde Bo s ønsker, da jeg vidste, at han ikke havde erfaring eller nogle særlige kundskaber. Til min overraskelse var det ikke de store krav Bo stillede. Han ville gerne arbejde, hvor der var nogle han kunne tale med og han ville gerne hjælpe til. Han var ligeglad med hvad han skulle lave, men ville rigtig gerne arbejde med biler. Jeg kontaktede først en bilforhandler som havde et værksted. Jeg tænkte de sikkert havde en masse små opgaver, han kunne hjælpe med. Dette viste sig at denne stilling allerede var optaget af værksteds praktikanter som læste til mekanikere. Derefter tænkte jeg ud af boksen og rettede mit blik mod steder der lignede hans tidligere arbejdsplads, Brugsen. I denne proces havde jeg hjulpet Bo med at udtrykke hans håb og ønsker, da dette var svært for ham. Jeg kontaktede derefter fire forskellige tankstationer i området for at finde ud af, om de havde lyst til at lave et samarbejde med bostedet og ansætte Bo til at hjælpe dem med små opgaver. To af tankstationerne var meget interesserede og jeg spurte Bo, om han kunne tænke sig at arbejde på en tankstation, og som han selv udtalte: Der er mange biler Rasmus!!. Jeg var positivt indstillet men frygtede, at der let kunne opstå problemer fordi der er mange forskellige mennesker på sådanne en tankstation og derfor kunne Bo let blive stresset og tingene ville blive uoverskuelige for ham. Vi planlagde et møde, min vejleder, Bo, tankens ejer og jeg. Så kunne Bo slev fortælle tankejer om hvem han var og hvad han godt kunne lidt at lave. Min 16 Iagttagelse fra 2. halv årig praktik. 12

13 vejleder og jeg hjalp Bo med at huske at fortælle alle de forskellige ting han kunne derhjemme og som han ville kunne hjælpe med på tanken. Derudover fortalte Bo om hans tilstand og lidt om hvordan han bedst kunne hjælpes i arbejdssituationer. Ejeren var glad for mødet og nævnte, at det var en fornøjelse at møde Bo til jobsamtalen. En uge senere var Bo ansat, tre gange om ugen i fire til fem timer. Jeg fulgte Bo på arbejde i alt den tid jeg var i praktik, og var der sammen med ham, men kun for at vejlede og hjælpe ham med at blive inkluderet. Der var meget snak frem og tilbage mellem ejeren og jeg om, hvordan Bo s praktik gik og om målet med det var en fastansættelse. De dage, hvor Bo var på arbejde gik jeg med ham og var som en flue på væggen. Jeg havde fortalt Bo fra starten af, at jeg var der sammen med ham, men han skulle glemme mig og have fokus på sit arbejde. Det havde Bo fint forstået og han tog ganske sjælendt kontakt til mig mens han arbejdede. Det var nærmest blevet en ting, at han ignorerede mig i de fire timer. Arbejdet på tanken gjorde, at han mødte mange mennesker. Det var godt for Bo fordi han elskede at sige hej og det gik ofte over i en fortælling om, at han arbejdede på tanken og var rigtig glad for dette. Det var tydeligt, at Bo elskede at være på arbejde, jeg kunne se hvordan han ændrede sig, så snart han tog Shell trøjen på, han blev rigtig glad og stolt. Jeg så desværre også de gange, hvor en ung knægt kaldte ham en mongol dreng. Dette påvirkede Bo og han blev af og til meget sur og ked af det. Jeg valgte, at fortælle Bo, at han gerne måtte fortælle drengen, at han ikke skulle sige sådan noget for det er ikke pænt at sige. Derefter tog jeg selv fat i drengen efter arbejdstid, da han boede tæt på tanken, og fortalte ham, at jeg ikke syntes det var fair, at han kaldte ham sådanne ting. Næste gang de mødtes havde Bo fortalt drengen, at han ikke skulle komme og sige sådan noget og drengen havde undskyldt til Bo. Dette fik jeg at vide gennem ejeren af tanken. Jeg tænkte nogle gange på, om Bo var inkluderet i det sociale fælleskab som foregik mellem personalet på tanken og om han trives i de sociale rammer som var på tanken. Jeg observerede dog flere gange, at personalet snakkede med Bo, hvor han forklarede om hans tilstand og hvordan han levede. Dette opfattede jeg som et tegn på, at han havde en følelse af at høre til i personalegruppen fordi han havde lyst til at fortælle om sig selv. Han var blevet åben og imødekommende. Når jeg ikke var på arbejde og vidste, at Bo skulle på tanken, var jeg altid lidt urolig for, om de ville ringe fra bostedet fordi der var et eller andet med Bo. Det skete til min overraskelse aldrig. Ejeren beskrev tit hvordan Bo nærmest ejede stedet, hvilket jeg tolker som et tegn på, at han føltr sig godt til pas. Tanker i casen I casen beskriver jeg, hvordan Bo bliver udsat for en mindre konflikt med en kunde. I det øjeblik jeg ser Bo blive overrasket og kunden dytte, havde jeg utrolig meget lyst til at bryde ind. Det jeg ikke og tænkte, at jeg ikke kunnr være ved Bo s side hele tiden og være hans redningsmand. Min tanke blev derfor, at Bo selv måtte lære at håndtere de forskellige mennesker der kom på tanken, så han ikke var afhængig af en pædagog. Jeg tænkte også, hvis jeg ikke brød ind, kunne Bo få en dårlig oplevelse, hvis nu kunden havde været udadreagerende og måske havde slået Bo. Det skete heldigvis ikke da Bo selv sagde fra og fortalte kunden, at han ikke skulle opføre sig sådan. Efter at jeg havde set Bo håndtere problemet fik jeg lyst til at fortælle ham, hvor godt han havde håndteret situationen. Jeg ventede med at fortælle ham det, indtil han selv fortalte historien på bostedet og til de andre beboere og pædagoger. Jeg havde følelsen af, at jeg måtte træde til, hvis Bo kom i konflikter, selvom han var blevet placeret et sted, hvor han selv kunne klare de ting, der måtte opstå. Det viste sig dog, at Bo var tryg og hurtigt havde overtaget ansvaret og autoriteten der lå i, at 13

14 være ansat på tanken. Bo tog det meget alvorligt og seriøst at være en del af en arbejdsplads. Det kom til syne i form af, at han normalt ikke siger fra, hvis nogle råber af ham. Det pædagogiske arbejde med Bo i min Praktik I den periode, hvor jeg hjalp Bo med at finde et arbejde, brugte jeg den metode, som bostedet arbejdede ud fra, for at optimere rammerne for Bo s start i arbejde. Metoden er hentet fra Bjørg Kjærs model om trivsel, læring og deltagelse. Jeg arbejdede med at fortælle personalet på tanken om, hvad for en verden Bo kommer fra og hvad det vil sige at være at MNF. Dette gjorde jeg så de ansatte var klar over, hvad for en kollega de fik. Dog fortalte jeg intet om Bo som person, det lod jeg ham selv gøre. Dette gjorde jeg for at give Bo en god trivsel og en anderkendelse af at være lige som os andre, men med nogle særlige behov. Jeg tvivlede lidt på, om Bo fandt de arbejdsopgaver han blev tildelt interessante. Da de i mine øjne virkede kedelige og tidskrævende. Bo så hans arbejdsdage som dejlige og han syntes ikke nogle af opgaverne var kedelige. Han var stolt over, at kunne pudse tankens vinduer og med hans uniform på var ingen opgaver kedelige. Bo var så glad for at kunne være med, at det ikke var vigtigt, hvordan han hjalp, men bare det at kunne deltage og blive anderkendt var lykken. Jeg snakkede altid med Bo, når vi var hjemme på bostedet om, hvad han havde set og oplevet på arbejdet. Han fortalte altid, hvordan folk sagde godmorgen og han begyndte at huske navne på folk i området. Jeg ville gerne hjælpe Bo med at finde arbejde, da jeg selv føler, at jeg har lært utrolig meget af de sociale fællesskaber der opstår, når man har et arbejde. Sociale fællesskaber kan være med til at udvikle sociale kompetencer og kan styrke ens selvopfattelse og andre mennesker kan være med til at forme vores forståelse af verden. Så det, at Bo lærte at trives og deltage så godt, var fantastisk. Gennem hele perioden, hvor jeg iagttog Bo på arbejdet, greb jeg kun ind, hvis Bo skulle spørge om noget han ikke kunne huske ellers tog han ikke kontakt til mig. Som kontaktpersonfor Bo, var det min opgave at hjælpe ham med at opnå hans ønsker og drømme. Jeg hjalp Bo med at finde et arbejde og tænkte at jeg måtte indtage en rolle, hvor jeg ikke påvirkede Bo i arbejdet og hans mulighed for at socialisere sig. Det var svært, men muligt. Mit praktiksted gav mig besked om, at iagttage Bo og holde øje med om alt gik godt. Dette skyldes, at pædagogerne på bostedet ikke havde meget erfaring med at efterlade deres beboere på steder, hvor der ikke var pædagogisk opsyn. Dette syntes jeg er vigtigt at nævne, da jeg i min praktik stort set var med Bo på arbejde hver gang og det ikke påvirkede Bo. Men han var også klar over, at han sjælendt var alene på arbejde. 14

15 Klap Klap er et projekt som arbejder gennem LEV som er landsforeningen for udvikling af udviklingshæmmede. Projektet Klap som er en forkortelse af Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning, handler om at skaffe arbejde til førtidspensionister og udviklingshæmmede. Det stammer fra STU som er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Denne uddannelse er rettet mod borger der ikke kan tage en normal uddannelse grundet deres særlige behov. Gennem Klapjob konsulenterne kan det blive muligt at tage en uddannelse. Målet med projektet er, at skaffe arbejde til 3000 MNF inden Det er blevet lovpligtigt at tilbyde en uddannelse til de mennesker der er ude af stand til at tage en normal uddannelse(stu). 17 STU er en særlig uddannelse der tager tre år og giver mennesker med særlige behov mulighed for få en uddannelse der minder om en gymnasieuddannelse. Klap er et projekt som bliver støttet af staten i form af satspuljemidler. Det strækker sig over fire år. I starten blev Klap mødt af pædagoger som var bange for at miste deres arbejde på de beskyttede værksteder, hvis Klap kom og tog deres bruger men de ændrede deres fokus til bosteder og førtidspensionister. Dette har givet dem fremskidt, da de nu har jobopslag fra de mange virksomheder de samarbejder med. Konsulent Ebbe Skov udtaler, at 95 % af de fleksjob der bliver tilbudt er gennem Klapjob. (Hør bilag 5.5 tid 19:11) Klapjob fokuserer på større virksomheder som deres samarbejdspartnere da de har virksomheder flere steder i Danmark og derfor kan være med til at skabe mange jobs. Hvis der opstår problemer i løbet af praktikperioden kan der komme en jobkonsulent fra Klapjob ud og være med til at løse problemet. Klapjobs metode Klapjob arbejder med at hjælpe MNF og kronisk syge mennesker på arbejdsmarkedet. Dette gør de ved at beboerens/borgerens kontakt person eller vejleder kontakter Klapjob og fortæller dem, at de ønsker at få et job. Derudover er der mulighed for at finde stillinger på internettet. Her kan de se hvilke krav der stilles til ansøgeren og disse krav varierer fra job til job. For at få et job via Klapjob skal ansøger være førtidspensionist og så skal der udfyldes et skema. (se Bilag 2.3) Klap laver derefter et møde med ansøgeren, dennes kontaktperson på bostedet og den ansatte som arbejder i den virksomhed, hvor ansøger gerne vil arbejde. Den ansatte i virksomheden fungerer som ansøgerens vejleder på arbejdspladsen. Det handler om, at virksomheden skal skabe deres eget indtryk af ansøgeren. Mc Donalds tilbyder en treårige uddannelse gennem STU forløbet, som skifter mellem skole og praktik hos Mc Donalds. De opnår et hygiejnebevis og efter et år på skolen kommer de i en kort praktik på fire uger, som er ulønnet. Derefter kommer der to gange seks uger med praktik hos Mc Donalds. Dette kan ende ud i forskellige jobmuligheder hos Mc Donalds eller et andet arbejde med løntilskud. 17 Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 15

16 Mc. Donalds job tilbud. Lobbymedarbejder - Opfyldning af: Køleskabe, servietter, sugerør, diverse beholder til saucer, sukker, bestik, kopper, is bægre, låg, isterninger, bakkeservietter, skeer, kaffe, te, pomfritter, salt. - Pudse vinduer - Klargøre æsker til Happy meals. (folde + komme legetøj, sugerør, osv.) - Lave kludespande - Ordne barnestole(tørre af + ligge/hænge hagesmæk på) - Lave drikkevare til drive thru. - Sætte vaske over 18 Vicevært medarbejder - Hjælpe til ved varemodtagelse (sætte på plads + skære papkanter) - Feje og spule gårds- og parkeringspladsen - Samle bakker ind + vaske bakker - Feje og vaske gulv på lageret - Sætte vask over - Rengøre stole, lamper + udsugning - Tage stole ned - Rengøre vægge og loft - Slå græs - Sætte reklameskilte op(inden for som uden for) - Samle affald uden for samt i området omkring restauranten - Gå ud med pap+ skrald - Tømme askebægre - Andet vicevært arbejde. 19 Dette er hvad Mc tilbyder gennem Klapjob og dette er en af de større uddannelser for MNF. Da det kræver meget af den studerende kan de søge om at få en mentor. Målet med samarbejdet mellem Klapjob og Mc Donalds handler om, som de selv beskriver det, en Win-Win situation, da Mc. Donalds får en god arbejdskraft og de kan tilbyde MNF et liv, hvor de bliver inkluderet på arbejdsmarkedet og har muligheden for at opnå mere livsglæde og livskvalitet i form af anderkendelse på arbejdspladsen. Klaps Pædagogiske tanker Mange MNF og mennesker med andre kognitive lidelser kan typisk opleve flere nederlag end sejre i deres liv grundet deres hæmninger. Det kan gavne nogle MNF at få en uddannelse og et job, hvis de 18 Se bilag Se Bilag

17 kan magte det og bliver støttet på den rigtige måde, da de gennem et job kan opnå mange personlige sejre, ansvar og socialt samvær. Klap har udarbejdet nogle pædagogiske punkter som virksomhederne kan bruge når de skal støtte MNF og få dem til at opnå flere sejre og mindre nederlag. De kan være med til at motivere dem til at forsætte med at arbejde. - Give anderkendelse - Skabe succesoplevelser - Give enkelte individ selvtillid - Få personen til at arbejde metodisk (rutiner og faste rammer) - Oplær på den enkelte persons premisser fagligt, socialt, personligt. (tage højde for lidelser) - Sikre kollegernes forståelse for den enkelte brugers behov - Observere og inddrage det enkelte individ i vurdering af små og store fremskridt samt på hvilke områder, der er brug for en særlig indsats. (i samarbejde med brugeren og virksomhedens respektive kontakt person) Mentorstøtten Mentorstøtten er noget man kan få via STU på steder som f.eks. Mc. Donalds. Mentoren er en pædagog som hjælper den enkelte med uddannelsesforløbet. Dertil er de med til at hjælpe den studerende, så de får et overskue over de mange opgaver og hjælper dem med det ansvar de bliver tildelt af virksomheden. Mentorstøtten handler om, at hjælpe den studerende med at tackle de barrierer der kan komme. Dette kan være alt fra skoleforløb til problematikker i arbejdet under praktikforløbet. Når den studerende har fundet den praktik de vil starte på, bliver der taget kontakt til virksomheden og der planlægges et møde med virksomhedens kontaktperson. Alle de virksomheder som samarbejder med Klap har forskellige uddannelse/oplærings forløb. De har dog det til fælles, at der i løbet af de første fire uger af praktikken kommer en konsulenten forbi arbejdspladsen og snakker med den studerende og virksomhedens kontaktperson, om hvordan det går og om der er noget som kræver opmærksomhed. Dette kan være særlige arbejdsopgaver der måske skal ændres så den studerende bedre kan udføre dem, eller arbejdstiderne skal rykkes rundt. Disse møder sker to til tre gange i løbet af den første praktik periode og derefter videregiver Klap al kontakt til virksomheden til pædagogen som er kontaktperson på den studerendes bosted. Klap giver den studerendes oplysninger til kontaktperson på bostedet da de ikke vil blande sig unødvendigt meget, og så den studerende kan få en oplevelse af, at de ikke kan selv. Det betyder, at den studerende er alene på arbejdspladsen med undtagelse af virksomhedens kontaktperson som de arbejder tæt samme med. Dette giver den studerende mulighed for at handle på egen hånd og skabe nogle erfaringer de kan bruge fremover i sociale sammenhæng. Klap er klar over, at der kan være store forskelle på MNF og mennesker med kognitive vanskeligheder, og dette er grunden til, at der er en person der har mødt den studerende før og kan hjælpe hvis der er problemer. 17

18 Brugerperspektivet Med fokus på pædagogens rolle i de forskellige interaktioner med beboeren er det vigtigt, at kunne sætte sig ind i beboerens forståelse og syn på deres omgivelser. Da et arbejde med ansvar og forventninger kan stresse og være svært for MNF, er det vigtigt med pædagogiske handling i form af støtte, så de optimale muligheder for at påtage sig et arbejde er opnået. Ved hjælp af den rette støtte og planlægning i forhold til arbejdsopgaver, timer, og evner kan der opnås social udvikling og en bedre selvforståelse. Samtidig kan der opnås en fornemmelse af at deltage og hjælpe, og selvopfattelsen kan udvikle sig positivt. Når man taler om brugerperspektivet syntes jeg, at det er vigtigt, at inddrage medborgerskab, da det handler om at give MNF mere livskvalitet i form af inklusion igennem medbestemmelse. T.H. Marshall beskriver medborgerskab: Medborgerskab er en status der bliver tildelt dem der er fuldgyldige medlemmer af et samfund. Alle der besidder medborgerstatus, er lige med hensyn til de rettigheder og pligter som denne status er forlenet med 20 Hans forståelse af medborgerskab er et godt eksempel på hvordan mange MNF ikke lever et liv som opfylder de krav der stilles for at opnå medborgerskab. Der kan være en tendens i vores samfund som gør at vi støtter MNF så meget, at vi overbeskytter dem og skærmer dem, så vi skaber en boble som kun MNF opholder sig i. Begge de praktikker jeg var i, så jeg, at MNF altid var sammen med andre MNF, både derhjemme på bostedet og i de aktivitetstilbud de kom i og de blev transporteret i busser som kun kørte med dem. Der er her tale om, at vi vil dem det bedste og skærmer dem for negative oplevelser, dog overbeskytter vi dem så meget, at de ikke kommer i kontakt men andre end pædagoger, familie og andre MNF. Det betyder, at de lever et institutionsliv hvor de rykker fra den ene institution til den anden. Her kan Klap jobbene være med til at skabe en verden, hvor de kan møde mennesker som ikke har en funktionsnedsættelse. Analyse af praktikken Gennem opgaven har jeg indhentet forskellige begreber og metoder til at beskrive arbejdet i at få og have MNF på arbejdsmarkedet. jeg vil nu analysere og sammenligne Klaps metode med metoden fra min praktik. Jeg vil fokusere på min problemformulering og stille mig kritisk til de forskellige arbejdsmetoder og se hvorvidt det påvirker MNF s position i samfundet. 20 Socialpolitik Integration og inklusion i det moderne samfund side Linje 1 18

19 Hvordan kan vi som pædagoger støtte mennesker med nedsat funktionsevne i at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og derved opnå en højere livskvalitet? 21 I min case beskriver jeg min rolle som iagttager og jeg beskriver de overvejelser jeg havde og hvordan jeg arbejdede med at være til stede uden at påvirke Bo s mulighed for at indgå i det sociale fælleskab. Jeg beskriver hvordan arbejde kan være med til at udvikle sociale kompetencer og personlighed og kan udvikle en forståelse af verden. Hvordan arbejde kan give en følelse af at høre til og være med til at inkluderer og tilbyde deltagelse. Dog kan der være en risiko for, at beboeren kan blive stresset og ikke kan arbejde og derved ikke opnår succes historier men flere nederlag. Jeg arbejdede med metoden Trivsel, læring og deltagelse og siden jeg ikke selv skulle være aktør på stedet måtte jeg sætte disse rammer op igennem tankstationen. Det kan være svært ikke at påvirke beboeren og jeg håber at de mennesker der arbejder med beboerne er åbne og tålmodige, da MNF til tider kræver længere indlæringstid og øvelse. (Schwartz, 2010)Ida Swarzt s overvejelser omkring hvordan vi som pædagoger skal reagere og håndtere beboeren i dagligdagen uden at lede dem og tænke for dem, er brugbar i forhold til pædagogens arbejde i at støtte beboerne ude på arbejdsmarkedet. Vi skal støtte dem i at finde ud af hvad de vil og hvordan på hvilke præmisser. Det er relevant at implementerer dette i det pædagogiske arbejde i min case. Da Bo møder modstand, vælger jeg ikke at bryde ind og prøver at udruste ham med nogle værktøjer, dvs. at jeg støtter ham uden at blande mig i selve situationen. Dette gør jeg fordi jeg ikke kan være ved Bo s side hele tiden og Bo skal kunne håndtere de forskellige situationer der opstår på tanken og de kunder som kommer for at kunne arbejde der. Her kunne en indgriben i konflikten fra min side godt virke som en god handling, da det kunne have løbet af sporet. Men det er vigtigt at kunne se længere end til den gældende situation, da jeg er i en proces, hvor jeg er med til at inkludere Bo på arbejdspladsen og i de sociale rammer, hvor ting som dette kan opstå. Hvis nu Bo lever et liv, hvor han kun er omgivet af pædagoger som handler for ham lærer han næppe selv at handle. Min lyst til at gribe ind bliver stoppet, da jeg overvejer hvordan det må være hele tiden at have andre til at tale sin sag. Jeg forestiller mig, at Bo lærer mere af selv, at håndtere de situationer der opstår i arbejdet på tanken selv om det var en dårlig eller positiv slutning. Jeg ville stadig kunne gribe ind hvis det gik skidt. Min handling var baseret på egne erfaringer fra mit liv og teori om at vi lære af at prøve. I min opfattelse er det bedre, at beboere får muligheden for at få et arbejde de aldrig har drømt om var muligt og se hvordan de håndterer opgaven. Alternativet er beskyttede værksteder, hvor brugeren laver rutine arbejdsopgaver med andre MNF under pædagogisk opsyn og vejledning. Dette behøver ikke at være skidt dog er det en eksklusion fra det øvrige samfund, da de ikke kommer i kontakt med normalt fungerende mennesker. Det er en segregering af MNF og dette ser jeg bestemt ikke som positivt, set i lyset af deres mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. (Hansen, 2012)Fortæller at, et arbejde enten kan være en måde at tjene penge på, så mennesker kan købe det de vil have eller det kan betyde, at mennesker har mulighed for at fordybe sig i deres 21 Problemformulering bilag

20 arbejde og omfavne det som en stor del af deres identitet. Der er mange MNF der ikke har mulighed for at få et arbejde, da de aldrig har mødt andre i deres omkreds der havde arbejde. Det kan være meningsfuldt at have et arbejde, det kan give selvværd, udfordringer, oplevelser og anerkendelse fra kollegaer, hvilket er med til at forme os som mennesker. Pædagoger vægter ikke dette i deres arbejde med MNF. Dog skal man tage højde for de mennesker som ikke kan varetage et arbejde og derfor har bedst af at være på et beskyttet værksted. Min egen erfaring med at støtte en beboer i at få et arbejde, har vist mig hvordan små ting kan gøre store fremskidt for MFN. Det er ikke unormalt at se MNF på arbejdspladser, men at se flere af dem i arbejdsuniformer mellem andre kollegaer i Rema1000 eller Silvan ville gøre dem mere sete i samfundet og måske være med til at de blev bedre inkluderet i samfundet og på arbejdspladser. Analyse af Klap Klap arbejder ud fra en masse regler og handleplaner der støtter op omkring at give MNF en oplevelse på arbejdsmarkedet som er så tæt på det normale arbejdsliv. Der er taget højde for beboerens behov og der er udarbejdet en særlig handleplan for det enkelte individ som er med til støtte personen i, at få en positiv opstart og introduktion til arbejdsmarkedet. Klapjob ligger vægt på inklusion som Bent Madsen beskriver det. I hans forståelse bygger social inklusion på, at gøre det muligt for alle MNF at opleve arbejdsmarkedet og det sociale og samfundsmæssige ansvar det bringer. Det bygger op om, at gør alt mulig, for alle. Dette formår Klap ved at give den enkelte muligheden for at få en arbejdsoplevelse som er så normal så mulig. Bent M. nævner; at udvikle diversitet(mangfoldighed) som en samfundsmæssig værdi (Madsen, 2005) 22 hvilket jeg ser som et godt billede på, at MNF skal være en del af samfundet og burde være mere inkluderet på arbejdsmarkedet. Klap er med til at gøre dette ved at give MNF en kontakt person der er tilknyttet arbejdspladsen som de kan læne sig opad. Dette kan være med til at give MNF mere selvværd, da de ikke føler sig overvågede men mere observeret som en hver anden i praktik. Klaps arbejde er baseret på, at normalisere forløbet så meget så muligt men med henblik på stadig at strukturere den enkeltes ønsker og kunnen. Dog ser jeg også et system der ikke har nok pædagogisk opsyn, som kan være med til at dokumentere hvordan beboerne håndterer og udvikler sig som deltagende individer på arbejdsmarkedet. Til min overraskelse brugte Klap faktisk så lidt pædagogisk praksis så mulig, der var kun en pædagog på arbejdspladsen som støtte. De lader beboeren falde på plads i det nye miljø ved at give dem minimal mulighed for at læne sig op af pædagogen, de giver dem plads til at handle og tænke selv. Dette er med til at give dem ansvar og være deltagene og interesseret i at lære nye ting. Læring sker igennem øvelser og ved at man kommer i gang med arbejdet. Med kun en kontaktperson på stedet kan det give et pres, da de ansatte kan komme til at føle, at de ikke er en del af fælleskabet. Sådanne ting kunne måske være ændret hvis der var pædagoger der havde mulighed for at være til rådighed som havde den rigtige forståelse for brugerens handlemuligheder og mønstre. Klap s kontaktperson til den ansatte er ikke uddannet pædagog. Dette er en mindre god ting ved Klaps metode syntes jeg. Selvom der er en pædagogisk vejledning på bostedet ville det ikke 22 Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund side 209 lijne12 20