Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger

Transkript

1 Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri maj 2016 Resume: Dansk kystfiskeri er under afvikling. Systemet med omsættelige kvoter er tilpasset det større fiskeri, og kystfiskerne står derfor i den situation, at de ikke kan købe kvoter, da de ikke kan konkurrere på pris med de større rederier. Da lejepriserne samtidig er høje, mister kystfiskerne den nødvendige fleksibilitet, der er behov for i fiskeriet. Garnfartøjer har, til trods for de seneste års stigning i kvoterne, ikke oplevet den samme økonomiske fremgang som det øvrige fiskeri. Garnfiskeriet hænger uløseligt sammen med kystfiskeriet. Dermed underminerer den nuværende kvotefordeling et af målene i den politiske aftale om ny regulering fra Nemlig målet om, at det erhvervsmæssige kystfiskeri skal udgør en betydende del af den danske kystfiskerflåde. I aftalen om ny regulering ligger der muligheder for at rette op på denne skævvridning ved at indføre en told på fiskekvoter i det øvrige fiskeri. Den 30. marts 2016 præsenterede Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) en kvotemodel, hvori FSK foreslår, at det skånsomme kystfiskeri tildeles kvoter uden om det eksisterende system med omsættelige kvoter, evt. ved at indføre en told som det er foreslået i aftale om ny regulering. FSK har beregnet, at der er brug for en ekstra tilførsel af fisk til det skånsomme fiskeri svarende til en landingsværdi på 40,7 millioner. Dette svarer til 1,2 % af den samlede danske landingsværdi. Vores udregninger viser desuden, at det skånsomme kystfiskeri giver flere arbejdspladser pr. landet ton fisk. Da kystfiskere derudover også lander i de mindre havne vil det skånsomme fiskeri kunne bidrage til udvikling og vækst Den 30. marts 2016 lancerede Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri et forslag til en ny kvotemodel. Hovedtanken i forslaget er, at det skånsomme kystfiskeri tildeles ekstra fisk via en kystkvotefond samt sikre, at fiskene forbliver i det mindre fiskeri ved at forhindre salg af rettigheder til større fartøjer. Læs det fulde forslag her. For at belyse, hvor mange fisk der er brug for, har FSK, med hjælp fra New Economic Foundation (NEF), set på den indikator, der hedder Return On Investment, ROI 1, for den del af flåden, der fisker med garn. ROI bruges af EU-Kommissionen til at vurdere fiskeriets rentabilitet. En negativ ROI indikerer, at der er brug for ekstra indtægt eller faldende udgifter, for at fiskeriet økonomisk er i balance. I beregningerne er snurrevod ikke medtaget, da snurrevod bliver slået sammen med bundtrawlsfiskeri i statistikken. Garnfiskeriet er i den tilgængelige statistik inddelt i tre kategorier: 1 ROI = ((indtægter fra landinger + anden indkomst + indtægter fra fiskerirettigheder) - (besætning løn + ulønnet arbejdskraft + energiomkostninger + reparationsomkostninger + andre variable omkostninger + andre ikke variable omkostninger + fiskeri rettigheder omkostninger)) / (afskrevet genanskaffelsesværdien + værdi af fiskerirettigheder)

2 Fartøjer under 10 meter der fisker med garn Fartøjer mellem 10 og 12 meter der fisker med garn Fartøjer mellem 12 og 18 meter der fisker med garn Baseret på den data over ROI for de enkelte flådesegmenter, som Danmark har indleveret i forbindelse med 2015 DCF fishing fleet economic data call, er ROI for de tre ovennævnte flådesegmenter udregnet som et gennemsnit fra den senest tilgængelige data ( ). Udregningerne fremgår af nedenstående tabel. Den ekstra indtægt, der statistisk vil være påkrævet for at nå et investeringsafkast på 0% - som indikerer en økonomisk balance - vises i kolonne tre. Den sidste kolonne viser den ekstra indkomst, der vil være påkrævet, hvis indsatsen og de samlede omkostninger stiger med 20% for at fange den ekstra kvote. Dette forudsætter, at den overførte kvote er indenfor det normale område af fartøjskategorier. Fleet segment ROI ( average) Income needed to reach a ROI of zero Assuming 20% proportional increase in costs PGP VL0010-7,73 % EUR 3,109,640 DKK 23,135,721 EUR 603,411 EUR 3,887,050 DKK 28,919,651 EUR 754,264 PGP VL1012-4,45 % DKK 4,489,381 DKK 5,611,727 PGP VL1218-1,67 % EUR 666,105 DKK 4,955,818 Total EUR 4,379,156 DKK 32,580,920 EUR 832,631 DKK 6,194,722 EUR 5,473,945 DKK 40,726,150 Tabel 1. Beregninger af New Economic Foundation (NEF) baseret på data Danmark har indsendt I forbindelse med 2015 DCF fishing fleet economic data call. Konklusionen fra denne beregning er, at indkomsten for garnfiskeriet med fartøjer op til 18 meter samlet set skal forøges med 40,7 millioner kroner. Til sammenligning var fiskeriets bruttoindtjening i 2015 på 3,4 milliarder. Så den ekstra tildeling af fisk til det naturskånsomme fiskeri udgør altså kun 1,2 % af den samlede bruttoindtjening. ROI bruges ofte som en indikator for den økonomiske sundhed af en industri eller fartøjskategori. En udregning af en anden almindeligt anvendt indikator, nettofortjeneste, viste, at de samme fartøjskategorier ville kræve en tilsvarende mængde af yderligere indtægter (33,7 mio. kr.). I den reformerede fælles fiskeripolitik (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013), der trådte i kraft i 2014, har kystfiskeriet fået en central og fremtrædende rolle. Medlemslandene er blevet enige om at støtte kystfiskeriet (artikel 2,5 f og i), og i artikel 17 opfordres medlemsstaterne til at fordele kvoter til

3 de fiskerier, der har en reduceret indvirkning på det marine miljø og til fiskerier, der gavner kystsamfundene og/eller skaber beskæftigelse. Danmark kan få mere ud af fisken, hvis den landes af det naturskånsomme fiskeri. Fisk fra det naturskånsomme fiskeri opnår, allerede i dag, en lidt højere pris på auktionerne og kvoterne udnyttes bedre, fordi der er et meget lille udsmid i det naturskånsomme fiskeri. Og som nedenstående tabel viser, skaber det naturskånsomme fiskeri også mere beskæftigelse pr. landet ton fisk. Fuldtidsbeskæftigelse (FTE) beregninger kan anvendes til at se, på hvilken måde de forskellige fiskerier bidrager til beskæftigelse. Jo højere FTE pr. landede ton, des flere jobs skaber fiskeriet pr. landet ton fisk. Nedenstående tabel, viser fuldtidsbeskæftigelse genereret pr. landede ton for de skånsomme fiskerflåder, i forhold til de demersale trawl fartøjskategorier. De to segmenter sammenlignes, da de hovedsagelig fisker de samme fisk. Vessel DT 0-10 DT DT DT DT Net 0-10 Net Net FTE 0,054 0,005 0,007 0,006 0,005 0,028 0,018 0,020 Tabel 2. Beregninger af New Economic Foundation (NEF) på baggrund af data fra 2015 DCF fishing fleet economic data call. (DT = bundtrawl, Net = garn) Som det fremgår af tabellen, skaber de mindre fartøjer en merværdi for samfundet, i kraft af, at der skabes flere arbejdspladser pr. landet ton. Som det fremgår af tabellen skaber de skånsomme fiskerier flere arbejdspladser pr. landet ton end bundtrawlsfiskerierne. Denne tendens stemmer godt overens med andre lignende opgørelser 2, også for dansk fiskeri, hvor Institut for Fødevare- og Resurseøkonomi i 2013 konkluderede, at kystfiskeri og fiskeri med fartøjer mindre end 18 meter bidrager relativt meget til beskæftigelse 3. I Danmark ser man ydermere, at de mindre fartøjer oftere lander i de mindre havne, og dermed bidrager til vækst og beskæftigelse i de dele af Danmark, hvor dette er en mangelvare 4. Diskussion De ovenstående udregninger giver et estimat, på den stigning i indkomst fra en øget landing, der er nødvendig på nuværende tidspunkt for det danske garnfiskeri for fartøjer under 18. meter. Der er i dag 87 garnfartøjer under 10 meter der anses som kommercielt aktive, 39 garnfartøjer imellem 10 og 12 meter, der anses som værende kommercielt aktive og 28 garnfartøjer imellem 12 og 18 meter, der anses som værende kommercielt aktive 5. I alt 154. Derudover er der omkring 28 snurrevodsfartøjer i Danmark, der ikke er medtaget i udregningerne, da de i den tilgængelige statistik er lagt sammen med bundtrawlsfiskerierne. FSK definerer det skånsomme fiskeri som fiskeri fra fartøjer op til 17 meter, der fisker med faststående redskaber samt fartøjer op til 15. meter, der fisker med traditionelt snurrevod. På nuværende tidspunkt anser FSK en ekstra tildeling til en værdi af 40,7 millioner som et godt estimat for de nødvendige ekstra fisk, der 2 Value Slipping Through the Nets. NEF Nielsen mfl. Dansk kystfiskeri: Struktur og økonom. IFRO Rapport fra Arbejdsgruppe om Kystfiskeri. NaturErhversstyrelsen Kommercielt aktiv betyder at der er en årlig indtægt på minimum Desuden tal fra Annual Report on fishing fleet capacity 2014 Denmark. NaturErhvervsstyrelsen 2015.

4 skal tilføres segmentet. På sigt kan der være brug for mere. Foreløbige data for 2014 viser, at mens økonomiske indikatorer (herunder ROI og nettofortjeneste) er stigende for mange flåder, er der en nedadgående tendens for de naturskånsomme, mindre fartøjskategorier. En opdatering til 2014-tal vil derfor eventuelt øge den nødvendige stigning i indkomst yderligere. En stigning i indkomst skal i udgangspunktet altovervejende komme fra de kvoterede arter, hvor især tunge, torsk og rødspætte er vigtige for kystfiskeriet. Der vil være regionale forskelle på behovet, samtidig med at udviklingen kan betyde at nye behov opstår. Hvor stor en tilførsel der skal ske på artsniveau, og i de forskellige farvande, bør ske efter nærmere drøftelser og overvejelser. Samtidig bør man løbende vurdere, om de tilførte mængder er tilstrækkelige for ikke blot at bibeholde fiskeriet, men også at udvikle det. En øget indkomst kan også komme fra de ikke-kvoterede arter, fx konk, skrubbe og krabbe. En øget indkomst skal også komme fra, at fiskene fra kystfiskerne brandes og markedsføres som et unikt produkt, der på grund af den høje miljø- og socialprofil kan skaffe fiskeren en merpris. Der skal samtidig arbejdes med en logistik, der sikrer en hurtig rejse fra kystfisker til forbruger - noget der også vil sikre en bedre pris til fiskeren. Dette er alle områder som FSK arbejder med, men dette er ikke nok. Der er brug for at der tilføres de essentielle mængder fisk, for at få et levedygtigt kystfiskeri. FSK har i kvoteoplægget fra 30. marts foreslået, at hvis fiskene ikke fiskes i det skånsomme segment, kan de tilbageføres til det øvrige fiskeri. I 2015 landede danske fiskere fisk for 3,4 milliarder kroner. 2,4 milliarder i konsumfiskeriet alene. I 2015 var der en generel forøgelse af fiskeriets bruttoindtjening på alle fartøjer på mellem 12% og 19 % - på nær garnfartøjer. Garnfartøjerne fik kun en stigning på 1 %. 6 Der er altså en skævvridning i dansk fiskeri, da en stor del af fartøjerne ikke har adgang til kvoterne, og dermed mulighed for, at drive et rentabelt fiskeri, til trods for, at kvoterne stiger. Allerede i 2013 slog fiskeriøkonomer fast, at 273 fartøjer ud af en samlet flåde på dengang 626 fartøjer, landede over 90 % af den samlede fangstværdi, samtidig med at 62 % af fartøjerne landede mindre end 5 % af den samlede fangstmængde 7. Garnfiskeriet hænger uløseligt sammen med kystfiskeriet. Og som ovenstående tal viser, underminerer den nuværende kvotefordeling et af målene i den politiske aftale om ny regulering fra Målet om, at det erhvervsmæssige kystfiskeri også fremover udgør en betydende del af den danske kystfiskerflåde. I aftalen om ny regulering ligger der muligheder for at rette op på denne skævvridning, ved at indføre en told på fiskekvoter i det øvrige fiskeri. 8 Der er, som det fremgår af tabel 1, stor forskel på de nødvendige mængder imellem fartøjsgrupperne. De mindste fartøjer under 10 meter har brug for den største øgning af indkomsten for at forbedre deres økonomiske situation. De mindre fartøjer under 10 meter er oftest dem, der ikke har så mange fiskerirettigheder, og som i høj grad er presset på leje og købemarkedet. FSK har foreslået en kvotemodel, der følger fiskeren, uanset ejerskab af FKA andele. Modsat den nuværende kystfiskerordning, hvor den ekstra tildeling er afhængig af, hvor mange 6 Fiskeriets bruttoindtjening NaturErhvervsstyrelsen Andersen. Fiskeriets Økonomi 2013: Fiskerflåden. IFRO I aftale om ny regulering fremgår det at: Fødevareministeren vil undersøge grundlaget for gradvist at indføre et ressourcegebyr, fx i form af en toldningsordning i danske fiskerier. Toldningsordningen, der skal komme erhvervet til gode, vil kunne bidrage til generationsskiftet og til, i sammenhæng med regeringens bæredygtighedspakke, at indføre incitamenter til at udøve et stadigt mere bæredygtigt fiskeri. Kvoteandelene fra en toldningsordning kan endvidere anvendes til at justere forholdet mellem kystfiskersegmentet og det øvrige fiskeri, hvis der er behov for det. Ordningen gennemføres i samarbejde med erhvervet.

5 fiskerirettigheder man i forvejen ejer, og som derfor favoriserer de fiskere, der allerede ejer mange kvoter. Derfor forudser FSK, at de mindre fartøjer vil få det nødvendige løft med denne model. Hvis det ikke er tilfældet, kan man se på en ekstra tildeling til de mindste fartøjer. Kystfiskeriet foregår i dag, til trods for, at det på papiret har en dårlig økonomi. Det betyder selvfølgelig ikke, at fiskeren ikke får løn for at gå på arbejde, men det betyder, at der ikke er råd til at leje de vigtige kvoter, så fiskeriet kan foregå; der er ikke råd til at købe kvoter, og der er ikke penge til forbedringer af fartøjet. At kystfiskeriet ikke opnår den samme økonomiske vækst, bunder i en lang række strukturelle og kulturelle udfordringer. Omsættelige kvoter tilgodeser ikke det mindre fiskeri. Kystfiskerne kan ikke købe kvoter, da de ikke kan konkurrere på pris med de større rederier, og da lejepriserne er høje mister kystfiskerne den nødvendige fleksibilitet, der er behov for i fiskeriet. Systemet med discardforbud, kontroller, e-log, adgang til EU subsidier mv. er tilpasset store fartøjer og større rederier - ikke en enmandsbesætning. Dermed mister de mindre fartøjer en lang række muligheder som de større enheder har. I politiske strukturpapirer og grundnotater for fiskeriets udvikling, samt i fiskeripolitiske udvalg, har kystfiskeriet manglet repræsentation. Dette har medvirket til, at politikker udvikles og implementeres uden hensyntagen til kystfiskeriets situation, og uden at værdisætte dets ofte unikke bidrag til både beskæftigelse og lokal kultur. Kontakt: Søren Jacobsen, næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Tlf.: , fisker@jacobsen.mail.dk Hanne Lyng Winter, biolog og politisk rådgiver i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Tlf.: , hanne@skaansomtkystfiskeri.dk