BRUG TEATRET I UNDERVISNINGEN NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER AMERIKA EN KAFKASK KOMEDIE OM AT VÆRE FREMMED I ET NYT LAND

Transkript

1 BRUG TEATRET I UNDERVISNINGEN NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER AMERIKA EN KAFKASK KOMEDIE OM AT VÆRE FREMMED I ET NYT LAND Foto: Büro Jantzen KÆRE UNDERVISER Franz Kafka er en af verdenslitteraturens mest betydningsfulde forfattere, og fra den 27. september 2019 kan du og dine elever opleve hans første roman som teater. AMERIKA taler mere end nogensinde ind i vores samtid, sætter fokus på aktuelle emner der præger vores samfund og lader på underholdende og meningsfuld vis humoren stå på skuldrene af alvoren. FRANZ KAFKAS ROMAN SOM TEATER Den unge europæer Karl Rossmann skal begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, hvor alle drømme kan blive til virkelighed. Men Amerika byder ham langt fra velkommen med åbne arme. I stedet møder Karl en verden befolket af mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter ham for den ene bizarre hændelse efter den anden. Amerika er en højaktuel, grotesk og umiskendelig Kafkask komedie om kampen for at få lov til at høre til og længslen efter at skabe sig et nyt liv i et fremmed land. ET DRØMMEHOLD I hovedrollen som Karl ses stortalentet Nicolai Jørgensen, som ved Årets Reumert 2019 modtog en af de eftertragtede talenterpriser. I de cirka 78 andre roller medvirker blandt andre Molly Egelind, Trine Pallesen, Martin Greis-Rosenthal og Torben Zeller samt multimusikeren Thomas Hamilton. Nikolaj Cederholm har dramatiseret Kafkas absurde og tankevækkende roman og instruerer også forestillingen. Kim Witzel har skabt scenografien, og kostumerne er designet af Line Bech. 1

2 INSPIRATION TIL UNDERVISERE I forbindelse med AMERIKA har Nørrebro Teater udarbejdet vedlagte undervisningsmateriale til elever i udskolingen og gymnasiet. Undervisningsmaterialet kan med fordel indgå i undervisningen både før, under og efter, at du og dine elever har set forestillingen. Materialet kan desuden hentes elektronisk på nbt.dk samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen. På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere en introduktion efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst dramaturg og projektmedarbejder Mads Andersen: / ma@nbt.dk. Med venlig hilsen Nørrebro Teater 2

3 Indhold DET KAFKASKE UNIVERS... 6 FORESTILLINGSANALYSE... 7 DEN VARME STOL SKRIV ET BREV TEATERANMELDELSE REMEDIERING DEN AMERIKANSKE DRØM

4 UNDERVISNINGSMATERIALE HANDLING Karl skal begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, hvor alle drømme kan blive til virkelighed. Men Amerika byder ham langt fra velkommen med åbne arme. I stedet møder Karl en verden befolket af mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter ham for den ene bizarre hændelse efter den anden. MEDVIRKENDE Nicolai Jørgensen, Rikke Bilde, Molly Egelind, Martin Greis-Rosenthal, Thomas Hamilton (musiker), Rasmus Hammerich, Patrick A. Hansen, Trine Pallesen, Peter Zandersen og Torben Zeller. INSTRUKTION OG DRAMATISERING Nikolaj Cederholm. MANUSKRIPT baseret på Franz Kafkas roman Amerika. SCENOGRAFI Kim Witzel. KOSTUMER Line Bech. SPILLEPERIODE 27. sep. 3. nov Tir-fre kl Lør-søn kl BILLETTER fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved minimum 6 unge under 25 år kan købes via / vi tilbyder samme pris til medfølgende undervisere. 4

5 LIDT OM FRANZ KAFKA & AMERIKA Den tysksprogede forfatter Franz Kafka ( ) blev født i Prag, der dengang var Bøhmens hovedstad. Han opfattes som en af de mest betydningsfulde modernistiske forfattere, og han skrev både noveller og romaner. Temaerne for hans værker er ensomhed, frustration og undertrykkelse af individet gennem absurde, meningsløse, mareridtsagtige og klaustrofobiske situationer i et menneskes liv. Hans litterære univers har lagt navn til begrebet kafkask, hvilket beskriver og behandler overvejelser omkring forholdet mellem skyld og straf, og hvordan det enkelte menneske kan eksistere i en absurd, bureaukratisk og meningsløs verden. Kafka udgav kun en brøkdel af sine litterære tekster, hvilket efter sigende skyldes hans enorme selvkritik. Ved sin død efterlod han sig godt 3000 sider med uafsluttede fortællinger, dagbogsoptegnelser, breve, selvbiografiske skitser samt tre romanfragmenter: Amerika, Slottet og Processen, der siden er endt med at blive nogle af hans mest kendte værker. Kafkas gode ven Max Brod administrerede boet efter Franz Kafka og tog vare på hans upublicerede værker, som han valgte at udgive, selvom Kafka havde et ønske om, at de skulle destrueres og aldrig publiceres. Kafka døde kun 41 år gammel af tuberkulose. Amerika er Franz Kafkas første roman, som han skrev i perioden Romanen blev dog først udgivet i 1927, fire år efter hans død. Kafka havde aldrig været i Amerika, så romanen bygger på hans fantasi og forestillinger om Amerika ud fra de billeder, tekster og historier, han dengang havde set, læst og hørt. Dette kommer til udtryk flere steder i romanen, blandt andet i starten, hvor han beskriver, at frihedsgudinden står med et sværd i hånden: Hendes arm med sværdet ragede ligesom på ny i vejret, og om hendes skikkelse blæste den frie luft. Romanen består af flere ufærdige kapitler og fragmenter, og der eksisterer ikke en egentlig slutning. Hvordan hovedpersonen Karl Rossmanns skæbne ender vides derfor ikke. Kafka har selv udtalt, at han havde en plan om at henrette Karl, men da Max Brod udgav og dramatiserede Amerika i 1927, gjorde han det med kapitlet Oklahoma Naturteater som slutning. Her får Karl arbejde hos et omrejsende teater, og igen drager han afsted mod en ukendt fremtid. Kafka skulle efter sigende have fortalt Max Brod, at dette kapitel var historiens forsonende slutning. 5

6 DET KAFKASKE UNIVERS Når noget er Kafkask, beskriver det en situation og en stemning, der er absurd og mareridtsagtig på en skræmmende måde. Det handler om det ensomme og frustrerede individ, der lever i en meningsløs, absurd og klaustrofobisk verden. Individet gennemgår situationer, der er så uigennemskuelige eller bureaukratiske, at det virker undertrykkende. Når noget er bureaukratisk, er det kendetegnet ved strengt hierarki og regelstyring. Se følgende engelsksprogede video på YouTube, der på fem minutter forklarer og visualiserer betydningen af begrebet kafkask : Kafkaske arbejdsspørgsmål: Diskuter om vi i det danske samfund kan tale om systemer, situationer eller sammenhænge, der kan virke kafkaske? Kom med eksempler, der indeholder et eller flere af de elementer, som kendetegner en kafkask situation. Beskriv en situation du selv har oplevet, som var kafkask. Se godt på billedet nedenfor. Hvordan er det kafkask? 6

7 FORESTILLINGSANALYSE Inspirationsspørgsmål (før forestillingen) Hvad kommer du til at tænke på, når du hører forestillingens titel? Hvad tror du, at forestillingen handler om? Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen? Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk? (Scenografi og lys) Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i forestillingen? Hvilke karakterer forventer du optræder i forestillingen? Det beskrivende plan (under og efter forestillingen) En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en teaterforestilling er bygget op, hvad den indeholder, og hvad den betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre plan: et beskrivende plan, et fortolkende plan og et perspektiverende plan, der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en forestillings DNA. Derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a. lægge mærke til selve teatret og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som professor i teatervidenskab Michael Eigtved skriver, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor ikke noget, som bare er der eller kan betragtes som ligegyldigt. Alt kan analyseres. 1 Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at tage noter, I skal bruge dem igen i opgave 3. Sted og rum Noget af det første, I som publikum bliver bevidst om og oplever, inden I ser en forestilling, er selve stedet og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og en medskabende kraft i forhold til den forestilling, I skal se. Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til AMERIKA? Levede forestillingen op til disse forventninger? Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret i rummet? Kan scenerummet defineres som klassisk, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan. 1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag

8 Scenografi, lyd og lys Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den også kan være medfortællende i forhold til forestillingens handling. Lyd og lys spiller også en stor rolle i forestillingens samlede udtryk, da det er lysets og lydens opgave at forstærke scenografien og de rumlige handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser og skaber associationer. Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer) Hvad tilfører det forestillingen, at scenografien er, som den er? I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter hvilke har særligt stor betydning? Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver det, og hvordan fungerer det? I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig? Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i forestillingen? (Stemmer, effektlyde, reallyde, musik osv.) Hvilken rolle spiller den store mobile konstruktion i midten af scenografien? Hvordan fungerer den? Hvordan tror I, det ville være, hvis scenografien havde et andet udtryk? Hvad hvis rummet i stedet fremstod mere realistisk? Karakterer og spillestil Noget af det helt centrale ved en teaterforestilling er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når han/hun spiller en karakter. Det er skuespillerens bevægelser i samspil med scenografien, lys og lyd, der bærer betydningen frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt håndterer rekvisitter. Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere. Hvilke forskellige karakterer møder vi? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? De fleste af skuespillerne spiller forskellige karakterer, hvordan fungerer det? Hvorfor? Beskriv Nicolai Jørgensens spillestil som hovedkarakteren Karl. Hvad kendetegner Karl? Er han elskværdig, naiv, sød, pessimist eller optimist? Hvorfor? Hvilken rolle spiller publikum? Hvordan påvirker publikum forestillingen og omvendt? Hvad tilføjer det forestillingen, at der er en musiker til stede på scenen? Det fortolkende plan At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede mening og at undersøge mindre dele af en forestilling for derved igen at kunne sige mere om forestillingen som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af, hvad der sker på scenen, tilsammen er et udtryk for hvilke temaer forestillingen behandler. Tematik Hvad handler forestillingen om? Hvad er historiens plot/konflikt? Hvilke tematikker findes i forestillingen? 8

9 Fortolk en scene: I stykkets fjerde scene er Karl hjemme hos sin onkel, der er fast besluttet på at gøre ham til en rigtig amerikaner. Karl skal kunne sproget, ligne en amerikaner, agere som en amerikaner og engagere sig i det amerikanske samfund. Undersøg hvilke tematikker der kommer til udtryk i denne scene og hvordan. OBS: Scenen er vedlagt fra s. 19. Det perspektiverende plan På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel og social sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen som et udtryk for noget, der er på spil i samfundet og en måde at nærme sig sin egen tid på. 2 Perspektivering Hvad fik forestillingen jer til at tænke over? Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at opsætte AMERIKA? Hvilken mening/hvilket budskab får I ud af forestillingen? Hvordan kan AMERIKA spejles i forhold til det samfund, vi lever i nu? Er den relevant for vores samtid? Tag evt. udgangspunkt i scene 4 fra forrige opgave samt følgende artikler: Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål Kilder til ovenstående analysemetode og -tilgange: Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag Sørensen, Karen: Dramatik en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag

10 DEN VARME STOL Den varme stol er en øvelse, hvor I på kreativ vis arbejder med personkarakteristikker gennem indlevelse og meddigtning. I skal skiftevis på klassen eller i grupper spille en af hovedkaraktererne i AMERIKA og indtage den varme stol. Det kunne f.eks. være som Karl, Karls onkel (senator Jacob), Robinson, Delamarche eller Therese. Personen i den varme stol skal sætte sig foran klassen eller midt i gruppen, og så skal I samtale med karakteren. Dette kan f.eks. gøres ved at stille undre-spørgsmål, og spørgsmålene og svarene skal være loyale mod hovedkarakteren og forestillingen. Eksempler på spørgsmål til karakteren Karl: Hvad er det bedste ved landet Amerika? Hvad er det værste ved landet Amerika? Kan du tilgive dine forældre for at have sendt dig afsted? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvilken fremtid drømmer du om? Vil du gerne hjem til Tyskland igen? Hvorfor? Hvorfor ikke? 10

11 SKRIV ET BREV I denne opgave skal du prøve at sætte dig ind i hovedkarakteren Karl Rossmanns følelser og tanker. Forestil dig, at du er Karl, og er ankommet til et helt fremmed land, og du har oplevet samme absurde og mareridtsagtige rejse som ham. Hvordan tror du, det føles for Karl, at være fremmed i et nyt land? Som inspiration kan du tænke over, hvordan du selv ville føle og tænke, hvis du var fremmed i et nyt land. Du skal nu skrive et brev som karakteren Karl, og du skal vælge, hvem modtageren af brevet skal være. Det kan f.eks. være til Karls forældre hjemme i Hamborg, der sendte ham til Amerika. Det kan være til Johanna Brummer, som er den tjenestepige, der forførte Karl og blev gravid med hans barn. Det kan være til Therese, som Karl blev gode venner med på Hotel Occidental. Eller det kan være til hans rige onkel, som slog hånden af ham, da han besøgte Pollunders landsted. Tænk over hvorfor Karl vil skrive et brev til personen, og hvad han vil fortælle om sin rejse og oplevelser i Amerika. Det du skriver skal være tro mod historien og karakteren Karl. 11

12 TEATERANMELDELSE Teater hvad synes du? Når du har set en teaterforestilling, vil den altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette indtryk kan være enten positivt eller negativt eller begge dele. Jeres mening om forestillingen kan komme til udtryk, når du taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider osv. For bedre at kunne sætte ord på det indtryk og de meninger, du har om forestillingen, er det en god ide at formulere det på skrift, f.eks. ved at skrive en teateranmeldelse. Det kræver overblik, evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end bare at give udtryk for jeres umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde. Anmeldelse I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af AMERIKA. En anmeldelse er din personlige mening og vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling. Du skal se din anmeldelse som en form for brugervejledning, der skal hjælpe andre med at finde ud af, om de skal gå i teatret og se AMERIKA. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med gode argumenter, uanset om du kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd: Lav en god overskrift der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen, på en præcis og fængende måde. De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at fastholde læserens interesse. Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende slutningen på en teaterforestilling på forhånd?) Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas på med ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog. Lav en faktaboks med de oplysninger der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan findes her: Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse husk billedtekst og kreditering af fotografen. Fotos til forestillingen kan downloades her: Nu er du næsten klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til hvordan du kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på Den 4. Væg eller Ungt Teaterblod og læse et par af deres anmeldelser. 12

13 Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af AMERIKA: Hvad handler AMERIKA om? Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var ikke så godt? Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt? Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart? Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har du lyst til at dele din anmeldelse med os på Nørrebro Teater? Så send din anmeldelse til julie@nbt.dk så kan det være, at vi bruger den på vores sociale medier eller hjemmeside. 13

14 REMEDIERING Remediering fra roman til teater At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra ét medie til et andet og findes inden for alle kunstarter. Det kan f.eks. være at bearbejde en tvserie til et teaterstykke eller et eventyr til en popsang. Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie, f.eks. en tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer som findes på YouTube genbruger klip fra f.eks. film, tv eller computerspil, og derfor er det også en form for remediering. Fænomenet er langt fra nyt, men inden for teatret har det bredt sig siden 1990 erne, hvor man begyndte at skæve til andre medier som film, tv og litteratur. En del af de tekster, der bliver opført på teatrene landet over, er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består af et alsidigt spænd af musikdramatik, doku-teater, konceptteater samt dramatiseringer af litteratur og film. Denne udvikling hænger sammen med den proces, der siden 1970 erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske teater. Det postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, og at det traditionelle drama har mistet sin forrang i forhold til andre typer af tekster. Forestillingen AMERIKA er netop en remediering af Franz Kafkas roman Amerika, der nu er blevet dramatiseret og iscenesat af instruktør Nikolaj Cederholm. Arbejdsspørgsmål til remedieringen af Amerika : I de følgende opgaver skal I gå sammen to og to og arbejde med den måde, hvorpå Nikolaj Cederholm har remedieret Amerika til teaterscenen. Udvælg og læs et kapitel fra romanen og undersøg så hvordan dette er blevet remedieret til scenen. Beskriv hvordan kapitlet er blevet iscenesat i teaterforestillingen. Hvad er lavet om? Hvad går igen? Hvordan fremstår Karl i forestillingen sammenlignet med i romanen? I romanen befinder Karl sig mange forskellige steder og kommer vidt omkring. Hvordan har man løst dette på scenen? Hvordan bevæger figurerne sig fra sted til sted fra lokation til lokation? Hvordan visualiseres tiden romanen er skrevet i, på scenen? Forgår det i 1910 erne eller i nutiden? Hvordan kommer Franz Kafkas absurde og mareridtsagtige univers til udtryk på scenen? 14

15 DEN AMERIKANSKE DRØM Franz Kafkas historie om Karl Rossmann, der drager alene til Amerika, er ikke kun ren fiktion, men har sit udspring i en begivenhed i verdenshistorien, hvor europæere masseudvandrede til Amerika. Mellem 1850 og 1920 rejste flere en danskere over på den anden side af Atlanterhavet for at begynde en ny tilværelse, hvilket svarer til omkring en tiendedel af den daværende befolkning. Grunden hertil var, at de fleste var frustrerede over manglende muligheder for social opstigning i det danske samfund. Symbolet på den amerikanske drøm er for mange Frihedsgudinden, som også er noget af det første de indvandrende så, når de ankom med færge til New Yorks havn ligesom Karl gør i forestillingen. På Frihedsgudinden i New York er indskrevet et berømt digt, der netop rummer drømmen om Amerika: Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed. Dette digt beskriver den amerikanske drøm om et samfund med udstrakte frihedsrettigheder, hvor mulighederne er uanede. Men den amerikanske drøm er også kendetegnet ved, at enhver uanset herkomst kan opnå velstand og lykke ved flid og idérigdom og ved at være et selvhjulpent, arbejdsomt og optimistisk individ. Idealet om den amerikanske drøm er nok et gammelt ideal i Europa, men lever stadig i bedste velgående i USA: Drømmen om at starte fra bunden og ende som millionær gennem flid og arbejdsomhed. Men denne drøm er en foranderlig størrelse, der hele tiden udvikler sig. 15

16 Arbejdsspørgsmål til den amerikanske drøm: Diskuter om man i dag stadig kan tale om den amerikanske drøm? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad kunne være den amerikanske drøm set ud fra vores moderne (danske) perspektiv? I forhold til gamle dage, hvor der var tale om menneskeflugt ud af landet, kan vi i dag tale om, at vi i Danmark oplever en flugt ind i landet. Dette blandt andet på grund af de mange flygtninge, der var/er på flugt fra krige rundt om i verden. Men andre vælger også at indvandre til lande som Danmark, da de her har mulighed for et bedre liv i forhold til det land, de kommer fra. Diskuter om man kan tale om den danske drøm, og hvad der definerer den? Hvis du boede i Amerika, hvad ville så være tiltrækkende ved Danmark? Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål Følgende billeder er fra Ellis Island National Museum of immigration. Her kan I læse spændende fakta om immigrationen til New York og se nogle af de reklamer for Amerika, som man producerede dengang: 16

17 Indvandringsrestriktioner 17

18 Gammel plakat der reklamerer for Amerika. 18

19 SCENE 4. HOS ONKEL JACOB Stuepige står parat til at tage imod. Det første vi skal gøre er at få bragt dig i orden. Få dig integreret. Du skal lære sproget. Du skal nok komme til at prøve og se alt, men i første omgang skal du ikke indlade dig på noget. En europæers første dage i Amerika kan sammenlignes med en fødsel, og her må du huske, at et nyfødt kid altid står på svage ben. Øh Ja, onkel Det her er mit hus. Hun er stuepigen. PIGEN: Hello! Hello! Kom! Det her er dit værelse! Pragtfuldt! 19

20 (Pludselig pædagogisk) A-ma-zing! Undskyld. Vi kan lige så godt begynde engelskundervisningen med det samme Og sikke en skøn udsigt! Magnificent view. Repeat after me, please. Mag-ni-fi-cent view, kom... Magnifzient wyou. Ja, der må nok professionelle til. Men husk nu, hvad jeg har sagt. Jeg har kendt nyankomne, der bare stod på deres altan i dagevis og så ned på gaden som fortabte får. Du skal blive del af tempoet og en del af systemet, eller bedre endnu, en der driver systemet. Hører du efter? Jeg har ikke tid til at fortælle alting to gange, og jeg gider heller ikke. Karl får øje på tv-apparat. Hvad er det her for noget? 20

21 Ja, det skal du ikke spekulere på. Hvis man trykker for meget på knapperne, kan det gå i stykker... Og hvis man tænder det, kan det være svært at slukke det igen. Vi står tidligt op i morgen. Vi har meget, vi skal gøre. Det glæder mig, kære nevø, at du er her. Han går. Karl er på vej hen mod tv et, da onklen kommer ind igen. Karl? Hvad kan du godt lide at lave i din fritid? Jeg kan godt lide at spille klaver Du spiller klaver Fint. Godnat! Karl tænder tv et. Onklen ind igen. Godmorgen! Der kan du se, hvad jeg sagde. Nu har du siddet og gloet ind i den kasse hele natten. Lad mig introducere dig for mr. John L. Hart - din engelsklærer. Han underviser normalt på universitetet, men nu underviser han dig og kan følge med dig rundt hele tiden, så du kan gøre dig forståelig. HART: Hello. I am your American language teacher. My name is Hart. I am Hart. I m not hard, but I am Hart. You understand. Tricky business. You are my pupil. I will teach you the American language: The sun is shining. The sky is blue. He is your uncle. You are his nephew. Your uncle is standing to the left, to the right is your teacher. That s easy peasy. The HART part is to know how to act like a real American. 21

22 Hello, my name is Karl. I am so happy to be here, man. It is nice to meet you. How are you? I am fine. Thank you. What time is it? How much does that cost? I am hungry. I am thirsty. I am tired. I am cold. Excuse me. All that s is a piece of cake. If you are a true American, every time you want to stop something from happening, you will say: Wauw wauw wauw - wait a minute. Husk dit hår sidder altid godt. As American. Mens Hart siger ovenstående går frisøren, skrædderen, sminkøren, skomageren og en negletekniker i gang med at arbejde på Karl. Karl ender med at være helt forvandlet med smart tøj, hår og sko. Onklen ser på. Det er som om dagene går/der går tid. Engelsklæreren sover ikke, han er altid udmattet, men taler konstant. Perfekt. Nu ligner du snart en rigtig amerikaner. I morgen tidlig starter du til ridning. Du skal møde kl. halv fem på rideskolen hver dag. Du har brug for fysisk træning. HART: Cardio, carbs, curl - all American males got breasts. Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide, for jeg bryder mig ikke om store (afbrydes) Det er helt bestemt en god ide! Godt, jeg ser ingen grund til at tale yderligere om det. Forstået? Forstået. HART: Understood. 22

23 Åh, der er hr. Mac, som du skal ride sammen med. Mac ind med hest. Lyd og mime-hest. Karl bliver skræmt. MAC: Hello Mr. Rossmann, nice to meet you, see you tomorrow morning, for some bare back horse riding! Yargh! Han galoperer ud. Han har til gengæld ikke arbejdet sig op. Han er født rig. By the way, dit klaver er lige ankommet. HART: Better nouveau-riche than no rich at all. Vonderful. Det udtalte du altså meget pænt, næsten som en New Yorker. Men ikke perfekt. HART: Wonderful. Karl sætter sig og begynder at spille klaver. Det her instrument er jo vonderful! 23

24 HART: Wonderful Karl spiller en bid af Internationale. Stopper. Onkel, tror du ikke, at jeg muligvis kan påvirke de amerikanske tilstande gennem mit klaverspil? Det forstår jeg ikke... Det er heller ikke vigtigt HART: It s not important. Karl spiller Bob Dylan: The Times They Are A-Changin. Stop. Stop, det pling-plong musik. Kom, nu vil jeg vise dig min virksomhed. HART: Oh how exciting, repeat after me... Exciting. 24