Kan du høre mig? Undervisningsmateriale klassetrin

Transkript

1 Kan du høre mig? Undervisningsmateriale klassetrin Forestillingen er produceret af egnsteateret Ishøj Teater med støtte fra Danske Dramatikere, Statens Kunstfond og A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

2 Indholdsfortegnelse Om forestillingen... 3 Baggrund... 3 Målgruppe... 3 Teateroplevelsen... 3 Undervisningsmateriale... 3 Kompetenceområder færdigheds- og vidensmål... 4 Oplevelse og indlevelse... 5 Før... 5 Under... 5 Undersøgelse... 6 Før... 6 Efter... 6 Fortolkning... 7 Efter... 7 Vurdering... 7 Efter... 7 Perspektivering... 7 Efter... 7 Dramatisering... 9 Gør det selv drama... 9 Udvalgte tekststykker Praktiske oplysninger Elevmateriale Identitet Elevmateriale Hvad er teater? Elevmateriale Forestillingens symboler

3 Om forestillingen I forestillingen Kan du høre mig? har vi i bogstaveligste forstand givet ordet til børnene. Manuskriptet er baseret på samtaler med børn i Ishøj, der fortæller sjove, alvorlige og fantasifulde historier fra deres eget liv. Vi møder bl.a. ængstelige Anton, som er bange for at sejle - for har I ikke set på YouTube om Titanic? Mehmet drømmer om at blive som Ronaldo. Iben slår de andre, fordi det føles rart at slå, når man er vred og Zara elsker at udforske verden og vil gerne have publikum til at grine. I et magisk univers fremfører skuespillerne børnenes egne fortællinger og skaber et unikt indblik i, hvordan det opleves at være barn i dag. Baggrund Forestillingen er blevet til ud fra et ønske om at høre, hvad børn har på hjerte og hvordan de oplever verden: Hvad optager dem, hvad er de bange for, hvad drømmer de om og hvornår har de det allersjovest? I børneteatret er vi vant til at skabe historier for børn, men vi synes, det var interessant at høre, hvilke historier de ville fortælle os. Derfor besøgte vi tre folkeskoler i Ishøj og gennemførte en række dramaworkshops på 2. og 3. klassetrin. I forlængelse heraf havde vi individuelle samtaler med en del af børnene. Disse samtaler er redigeret og dramatiseret i forestillingen Kan du høre mig? - og alle ord og oplevelser er børnenes egne. Målgruppe Kan du høre mig? henvender sig til børn i alderen 6-12 år, samt lærere, pædagoger og andre voksne, der ønsker et unikt indblik i, hvordan børn opfatter verden omkring sig. Teateroplevelsen I vil opleve syv individuelle fortællinger om det at være barn i Danmark anno I mødet med syv forskellige børn, spillet af professionelle skuespillere, hører I, hvordan deres oplevelser afspejler, hvem de er. Gennem forestillingens historier og karakterer dannes et afsæt, hvor publikum kan reflektere over deres egen identitet og deres egen historie: Hvem er de og hvad ville de selv fortælle, hvis de fik chancen? Teaterforestillingen Kan du høre mig? kan opleves på Ishøj teater i perioden april samt maj 2017 og derefter kan forestillingen bestilles til turné. Efter forestillingen er der mulighed for at spise sin madpakke i teatrets foyer. Her vil skuespillerne komme ud og hilse på publikum og man har mulighed for at stille spørgsmål eller fortælle om egne oplevelser. Alle elever får også udleveret en opgavebog, hvor de kan læse om de børn, som I har mødt i forestillingen. I opgavebogen kan eleverne også svare på spørgsmål og skrive historier om deres eget liv, familie og interesser. Undervisningsmateriale I dette materiale finder I en vejledning til, hvorledes I kan arbejde med forestillingen før og efter oplevelsen på teatret. Efter forestillingen er eleverne klar til at fortolke og perspektivere indtrykkene fra forestillingen i den opgavebog, som de får udleveret. Opgaverne kan bruges i undervisningen som en selvbiografi, hvor børnene lærer at forstå sig selv og deres egen identitet. 3

4 Kompetenceområder færdigheds- og vidensmål Undervisningsmaterialet tager sit udgangspunkt i de overordnede Fagformål for Dansk: Eleven skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. - Undervisningsministeriet (se link i praktiske oplysninger) Med undervisningsmaterialet til forestillingen Kan du høre mig? styrkes elevernes forståelse af en teaterforestilling og der gives mulighed for at omsætte deres oplevelse til en personlig fortælling om egen identitet. Dette styrker kompetenceområdet fortolkning. Da det giver eleverne mulighed for at gennemgå alle fem punkter inden for området: Oplevelse og indlevelse Eleverne skal se forestillingen Kan du høre mig?, der handler om syv børns oplevelse af verden, hvilket giver mulighed for at indleve sig i syv forskellige verdensbilleder. Undersøgelse Eleverne kan via de sproglige og teatralske virkemidler undersøge fremstillingen af karaktererne. Fortolkning Eleverne kan fortolke handlingen ud fra forestillingens æstetiske symboler. Vurdering Eleverne kan tale om forskelle og ligheder mellem karakterernes liv og livsopfattelse. Perspektivering Eleverne kan perspektivere forestillingen til deres eget liv gennem en selvbiografi og dermed udvikle og bevidstgøres om deres egen identitet. Til punktet perspektivering får hver elev udleveret en opgavebog i forbindelse med forestillingen. I bogen præsenteres alle karaktererne fra forestillingen og der stilles spørgsmål til eleverne om deres eget liv og identitet. Sideløbende kan materialet her forberede eleverne i mødet med teaterforestillingen og bearbejde og fortolke indtrykkene efterfølgende. Undervisningen og opgaverne kan således varieres, så de passer til forskellige klassetrin og den tid, klassen har til rådighed. Alle citater fra forestillingen både her og i opgavebogen er gengivet fra børns talesprog og indeholder derfor sproglige og grammatiske fejl. Dette er et bevidst valg, og afspejler forestillingens præmis om at videregive børnenes historier og oplevelser så direkte som muligt. 4

5 Oplevelse og indlevelse Før Som forberedelse til oplevelsen på teatret kan klassen arbejde med temaet identitet og historiefortælling. På vedlagte elevark Identitet kan eleverne læse om og svare på spørgsmål omkring identitet. De kan overveje, hvad identitet betyder og hvordan de opfatter deres egen identiet både selv-identitet og social-identitet. Selv-identitet handler om hvordan man oplever sig selv. Hvordan er ens selvbillede og oplevelse af, hvem man selv er? Social-identitet handler om, hvordan andre opfatter én. Hvordan er man i sociale sammenhænge og hvordan interagerer man med andre? Derudover kan I i klassen arbejde med, hvilken betydning de historier, vi fortæller om os selv, har for vores identitet? Som lærer kan du med fordel læse artiklen Identitetsdannelse og samfund af Janne Hejgaard på (direkte link findes under praktiske oplysninger bagest i materialet) Jette Hejgaard skriver blandt andet: Dit barns identitet består af summen af de historier, det fortæller om sig selv i de forskellige sammenhænge, det færdes Med Kan du høre mig? har vi netop givet ordet til børnene og ladet dem fortælle deres historier. De historier, børnene har fortalt, giver publikum en oplevelse af deres identitet og kan måske også fungere som en spejling for de tilskuere, der har oplevet noget tilsvarende. Inden I ser forestillingen, kan I prøve at tale om, hvilket billede man danner sig af én person blot ved at høre dets historie. Læs de vedlagte tekst-uddrag højt for klassen og spørg dem, hvilket billede de får af personen, der har sagt det. Hvem forestiller I jer, der kunne have sagt det? (voksen/barn,dreng/pige, alder, udseende) Hvorfor tror I hun/han fortæller det? Hvilken sammenhæng tror I, det er blevet sagt i? Under For at få den bedste oplevelse er det en god idé at forberede eleverne på, hvad de skal se, møde i god tid og lade mobiltelefonerne blive hjemme. I må gerne tage en snak om, hvordan man opfører sig i et teater, men lad eleverne reagere på det, de ser og undgå at tysse undervejs skuespillerne er vant til at spille for målgruppen og kan godt håndtere reaktioner fra eleverne. 5

6 Undersøgelse Disse opgaver giver eleverne en viden om teatrets virkemidler og gør dem bevidst om, hvordan virkemidlerne bruges i forestillingen Kan du høre mig? : Før Eleverne kan introduceres til teatrets virkemidler. Elevarket Hvad er teater?, der er vedhæftet bagest kan bruges til at tale med eleverne om, hvad teater er, hvilke elementer en teaterforestilling består af og hvordan en historie formidles via teater. I før-eksemplet tages udgangspunkt i det kendte eventyr Tornerose og eleverne opfordres til at komme med deres egne bud på fabel og figur. Efter Efter I har set forestillingen, kan I bruge Kan du høre mig? som eksempel på, hvordan teatrets virkemidler blev brugt. Afhængig af klassetrin kan I tale om, hvordan eleverne oplevede forestillingens elementer. Eksempel på spørgsmål klassen kan arbejde med fælles eller individuelt: FABEL: Hvad var fablen i Kan du høre mig?? Oplevede du fablen som én sammenhængende historie eller flere små? Hvordan kunne du skelne mellem de forskellige historier? FIGUR: Hvilke personer var med i Kan du høre mig? Hvordan så de ud? Hvordan kunne du kende forskel på dem? (kostume, talemåde, kropssprog, mimik etc.) RUM: Hvilke ting var i rummet? Hvor skulle det forestille at foregå? Hvordan brugte skuespillerne tingene i rummet? 6

7 Fortolkning Når I har oplevet forestillingen, kan eleverne fortolke handlingen ud fra det, som de har set. Efter På vedlagte elevark Forestillingens symboler kan eleverne danne sig en forståelse af, hvordan de æstetiske symboler hænger sammen med rollerne og historierne. *Note: Dette elevark kan downloades på teatrets hjemmeside efter premieren. De mindre klasser kan bruge opgave-arket til at få en overordet fornemmelse af, hvordan forestillingen bruger symboler. De større klasser kan endvidere beskrive, hvordan de forstod globusserne og gulvtæppernes betydning i forhold til historierne og rollerne. Vurdering Dette punkt henvender sig primært til de større klasser, der kan diskutere spørgsmålene i plenum, snakke med deres sidemakker eller skrive en anmeldelse af forestillingen. Efter Spørgsmål til eleverne: Hvad syntes du om forestillingen? Og hvorfor? Hvad kunne du særligt godt lide ved forestillingen? Var der noget, du ikke brød dig om? Hvilken historie kunne du bedst lide? Og hvorfor? Hvilken af rollerne syntes du bedst om? Og hvorfor? Hvad synes du om scenografien? Perspektivering I den udleverede opgavebog kan eleverne svare på spørgsmål om sig selv. Derigennem perspektiveres forestillingen til deres eget liv og bidrager til at udvikle og bevidstgøre eleverne om deres egen identitet. Efter Når I har set Kan du høre mig? og har fået udleveret hæftet, er eleverne klar til at blive klogere på sig selv ved at svare på de selvbiografiske spørgsmål. Opgavebogen stiller bl.a. spørgsmål til fødsel, familie, følelser og fremtidsdrømme. For at besvare nogle af spørgsmålene vil eleverne have brug for information fra deres forældre. På den måde skaber opgaven også en anledning til at snakke med ens forældre om forestillingen og ens egen historie. 7

8 I klassen kan I også tale om nogle af spørgsmålene. Eleverne kan interviewe hinanden med udgangspunkt i bogens spørgsmål og de større klasser kan bruge hæftet som grundlag for en større skriftlig opgave. Hvis I har lyst til at arbejde yderligere med perspektivering, kan I benytte følgende spørgsmål: Har du oplevet nogle af de samme ting? Hvilken rolle minder mest om dig? Fik forestillingen dig til at tænke på noget, som du selv har oplevet? Hvad ville du fortælle om, hvis du var med i Kan du høre mig?? Bagest i opgavehæftet bliver eleverne bedt om at skrive en historie fra deres eget liv. De yngste klasser kan med fordel tegne en situation i stedet for. Hvis I vil arbejde videre med disse historier, tilbyder Ishøj Teater en workshop, hvor instruktøren og/eller skuespillerne fra Kan du høre mig? kommer på besøg og hjælper eleverne med at dramatisere elevernes egne historier. Pris og indhold aftales med teatret se de praktiske informationer bagest i materialet. 8

9 Dramatisering Har I mod på mere? Hvis I har tid og lyst til at arbejde videre, følger her nogle øvelser til, hvordan I selv kan arbejde med dramatisering. Dramatisering indgår i kompetenceområdet for kommunikation og medvirker til at opnå færdigheds- og læringsmål inden for Krop og drama. Hvis I har mod på endnu mere, er det muligt at tilkøbe en drama-workshop med skuespillere og instruktør fra Kan du høre mig?. Her arbejder vi med at dramatisere og iscenesætte de historier, som eleverne selv har skrevet i den udleverede opgavebog. Booking sker via Ishøj Teater og prisen afhænger af antal timer og elever. Se de praktiske informationer bagest i materialet. Gør det selv drama Dette forløb varer ca. 45 minutter og har fokus på, hvordan følelser forandrer vores kropssprog og det vi siger. Opvarmning: Ethvert dramaforløb bør starte med opvarmning, som både varmer krop og stemme op, men som også indstiller hjernen på fantasiens frekvens. Eleverne står i en cirkel med god plads i midten. På skift går én elev ind i midten af kredsen og råber sit navn og mimer en ting, som hun godt kan lide at lave fx sjippe, bage, køre på løbehjul etc. Derefter efterligner alle i cirklen bevægelsen og råber personens navn. Frys med følelse Lad eleverne bevæge sig rundt i rummet. Når læreren råber frys stopper alle som statuer og må først bevæge sig igen, når der bliver sagt gå. Når de forstår øvelsen, tilføjes en følelse til frys fx frys bange og alle eleverne skal så fryse i en statue, som udtrykker den følelse. Sig først gå, når alle udtrykker følelsen nogle elever kan have brug for hjælp, enten som små råd fra læreren eller ved at kigge på de andre statuer. Accepter elevernes bud på følelserne og lad være med at vurdere statuerne, da det kan skabe usikkerhed. Gennemgå et varieret udbud af følelser og slut øvelsen af med en god følelse fx glæde. Styr følelsen Sæt eleverne sammen parvis. Vælg hvem der er A og B. A s ryg inddeles i følelser så der øverst på ryggen er glæde og på lænden vrede. B skal nu styre A s følelser ved at køre sin hånd op og ned af A s ryg. Lad eleverne gå parvis rundt i rummet. A skal med sit kropssprog udtrykke den følelse B bestemmer. Derefter byttes så A styrer B. 9

10 Styr følelsen med tekst Sæt eleverne som publikum på gulvet og lad ét par komme op på scenen ad gangen. Den ene læser et udvalgt tekststykke fra Kan du høre mig? op, mens den anden styrer følelsen. Lad alle par prøve at være på scenen og skift evt. følelserne ud med forelsket/ bange overrasket/ked af det ligeglad/begejstret afsky/forventningsfuld. Følelserne kan varieres afhængig af elever og klassetrin. Kropssprog og følelser forandrer Efterfølgende sættes eleverne i en cirkel, hvor der snakkes om, hvordan udtrykket ændrede sig i forhold til hvilken følelse, der blev talt med. Hvordan var kropssproget, når man var glad? Hvordan var kropssproget, når man var vred? Hvordan ændrede stemmen sig? Hvordan ændrede følelsen, det personen sagde? Lyttede du mest efter, når personen var glad eller vred? Inddrag også gerne de andre følelser i snakken, hvis I har brugt dem i øvelsen. 10

11 Udvalgte tekststykker Disse citater fra Kan du høre mig? kan bruges i arbejdet før og efter, I har set forestillingen. Citaterne er fra børn og er gengivet i talesprog med de grammatiske fejl det indebærer. Jeg var hjemme. Det var om aften. Vi så bare på film. Det var kun mig og min lillesøster. Der var lidt beskidt derhjemme, så ryddede jeg bare op. Så ku jeg ikke sove. Så lå jeg og tænkte på at jeg snart kunne være i stuen sammen med min lillebror. At jeg altid skulle være sammen med ham. - Zeynep, 9 år Og ved du godt, hvem Kevin Magnussens far er? Hvem han er? Jeg ved godt hvem han er, men jeg kan ikke lige huske hans navn. -Anton, 9 år Venneskab. Det er hvordan man bliver venner og sådan noget. Med at være søde ved hinanden. At man opfører sig pænt overfor hinanden. Når man ikke bare går hen og lader som om man er tarvelig. - Iben, 8 år Det er kun træneren der må skælde ud. Man bliver faktisk skiftet ud, hvis man ikke taler pænt. Det er fordi man også kan lave de fejl selv. - Mehmet, 8 år Man skal lave noget sjovt, man skal få de andre til at grine og så skal man se om de kan holde. Om de kan lade være med at grine - Zara, 8 år Min far han er bare doven. Når han så er kommet hjem, så ligger han sig på sofaen, ser Ipad og så tænder han fjernsynet, samtidig med at han ser Ipad - og så falder han bare i søvn - Louise, 9 år Der er nogen der siger, at de synes jeg er den klogeste. Jeg skal være biolog, når jeg bliver stor. En biolog kigger på dyr og alt muligt. Hjælper dem de er en slags venner. - Josef, 9 år 11

12 Praktiske oplysninger Adresse Ishøj teater Brentedalen Ishøj Spilleperiode 18. april 11.maj 2017, samt turné i 2017/18 Billetbestilling Billetter kan købes ved telefonisk henvendelse på: i kontortiden mandag til fredag kl eller ved at skrive en mail med forespørgsel på billetter@ishojteater.dk. Bustransport Vi arrangerer gerne transport for større grupper til yderst favorable priser. Ring og få et tilbud. Turné Kontakt teatret på telefon eller billetter@ishojteater.dk Tilkøb af workshop Kontakt teatret på telefon eller drama@ishojteater.dk Links: Ishøj teater: Ishøj teater på Facebook: Fagformål for dansk: - januar 2016.pdf Skolemælk - Artikel om identitet: 12

13 Elevmateriale Identitet Hvad betyder identitet? Jeg er god til: FAKTA-BOKS Officiel identitet: Navn, køn, fødselsdag, adresse Personlig identitet: Alle de ting, der gør os til den, vi er og som er forskellig fra andre. Fx udseende, kropssprog, stemme, tro, tøjstil, interesser, vores venner og familie Jeg drømmer om: Brainstorm: Hvad gør mig til den, jeg er? Sådan er jeg i en gruppe: Bestemmer Hygger Stille Arbejder meget Sætter andre i gang Følger de andre Laver sjov Løser konflikter Bestemmer Roser de andre? 13

14 Elevmateriale Hvad er teater? En teaterforestilling består af en historie (FABEL), én eller flere personer (FIGUR) der spiller historien og det sted (RUM) historien forestiller at foregå. Dertil kommer TID og PUBLIKUM RUM Skabes ved brug af scenografi og viser, HVOR figurerne befinder sig TID Tid i teater er tre ting: 1: Den tid fablen varer 2: Den historiske tid 3: Den tid forestillingen varer FIGUR Figuren er den rolle, skuespilleren spiller. FABEL En fabel er den HISTORIE, der fortælles. PUBLIKUM FABEL En fabel er det samme som en historie. Det kan fx være et eventyr. Historien kan fortælles af én eller flere figurer. En fabel kunne fx være Tornerose. Tornerose handler om en prinsesse, der sover i 100 år. Hvilken anden fabel kender du og hvad handler den om: De personer, der oplever teaterforestillingen. FIGUR En figur er den rolle skuespilleren spiller i teaterforestillingen. Man kan kende rollen på det kostume, skuespilleren har på. Et kostume er det tøj, hår og sminke, skuespilleren har på. I Tornerose er figuren prinsessen og hun kunne fx have en fin rød kjole på og krøllet hår. Hvilken figur er den vigtigste i den fabel, du kender og hvilket kostume ville passe til den figur: 14

15 RUM På teatret bruger man scenografi til at skabe et rum, der skal vise, hvor fablen foregår. Scenografi er alle de ting der er på scenen fx baggrunde, møbler, gulvtæpper og lamper. I Tornerose er vi fx ude i en skov. Der kunne man bruge træer og kunstige græstæpper som scenografi for at vise, hvor vi er. Hvad kunne man benytte som scenografi til din fabel? TID I Tornerose er tiden tre ting. Fablen foregår i gamle dage og varer mange år fra Tornerose er barn, til hun bliver voksen, men selve teaterforestillingen varer måske kun én time. På den måde er der tre slags tid. Hvor lang tid (timer, dage, år) varer din fabel? PUBLIKUM Det er dem, der kigger på teaterforestillingen og oplever fablen. Publikum kan opleve forskellige følelser, når de ser teaterforestillingen. I Tornerose kan man måske blive ked af det, fordi hun skal sove i 100 år eller glad, fordi hun bliver vækket af prinsen. Hvilke følelser tror du din fabel vil give publikum? Her kan du tegne et billede af en scene fra din egen fabel. 15

16 Elevmateriale Forestillingens symboler *Note: Dette elevark kan downloades på efter premieren. 16