Motivation og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien

Transkript

1 Side 0 af 64

2 Motivation og fysisk aktivitet i socialpsykiatrien - Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation til fysisk aktivitet i socialpsykiatrien Motivation and Physical Activity in the Social Psychiatry - Health Professionals Work with Motivation for Physical Activity in the Social Psychiatry Bacheloropgave d Navne: Stina Abramsen ES11148 & Malene Skovgaard Hansen ES11145 Uddannelsen: Ernæring og sundhedsuddannelsen Uddannelsessted: University College Syddanmark, Haderslev Vejleder: Margrete Meldgaard Side 1 af 64 Anslag:

3 Resume I denne bacheloropgave i Ernæring og Sundhed, arbejdes der med problemstillingen om psykiske sårbares tidligere død, med fokus på livsstilsinventionen fysisk aktivitet i Sønderborg kommune, hvor der undersøges, de sundhedsprofessionelles sundhedsfremmende arbejde, med at øge motivationen. Problemformulering: Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet Aktiv livsstil i socialpsykiatrien i Sønderborg kommune, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen år, og hvorledes oplever borgerne dette? Metode: Der er indsamlet empiri ud fra kvalitative metoder, feltstudie gennem observationer, og interview med en sundhedsprofessionel og to borgere. Dette har dannet grundlag for analysen. Der analyseres gennem hovedteorien, Ryan og Deci s (2000) teori om Indre og ydre motivation, og herunder selvbestemmelsesteorien. Derudover inddrages Self-efficacy af Bandura og Oplevelsen af sammenhæng af Antonovsky. Konklusion: Det konkluderes at motivation er en vigtig faktor for en aktiv livsstil i socialpsykiatrien. Den sundhedsprofessionelles arbejde med motivation er tilpasset borgernes individuelle behov, og ud fra hovedteorien arbejdes der med den ydre motivation hvor borgerne støttes, får styrket deres selvtillid og self-efficacy og får viden omkring årsager og effekter af den fysiske aktivitet. Disse faktorer kan være med til at øge borgernes selvbestemmelse og indre motivation, hvilket er den højeste grad af motivation. Dette stemmer overens med borgernes opfattelse af den sundhedsprofessionelles arbejde med at øge motivationen til den fysiske aktivitet. Abstract In this Bachelor in Nutrition and Health, we have been working with the issue of mental vulnerability and the prospect of the earlier deaths these people faces. We have focused on lifestyle inventions of physical activity in Sønderborg municipality, where it is investigated how the health professionals work with health promotion, and increase the motivation. The research question: "How do health professionals in the project "Active living in the social psychiatry" in Sønderborg municipality, work to increase motivation for physical activity, of individuals in the age group years, and how are these citizens experiencing this?". Method: There is collected empirical data from qualitative methods, field studies through observations and interviews with a health professional and two citizens. This has formed the basis for the analysis, which has been analyzed using the main theory, Ryan and Deci's (2000) Theory of Intrinsic and Extrinsic motivation, and including self-determination theory. Self-efficacy by Bandura and Sense of Coherence by Antonovsky are included. Conclusion: It is concluded that motivation is an important factor for an active lifestyle in the social psychiatry. The health professional s work with motivation are customized to people's individual needs and from the main theory they are working with the extrinsic motivation, which included supporting the citizens, strengthening their self-confidence and self-efficacy, giving them knowledge about the causes and effects of physical activity. These factors may help to increase citizens' self-determination and intrinsic motivation, which is the highest level of motivation. This is consistent with the citizens perception of the health professional s work to increase motivation for physical activity. Side 2 af 64

4 Indhold Indledning... 5 Afgrænsning og formål... 7 Problemformulering... 8 Begrebsafklaring... 8 Opgavens struktur Del Metode Videnskabsteoretisk tilgang Forforståelse Kvalitative metoder Observation Interview Analysemetode Litteratursøgning Del Bearbejdning Teorier Motivation Indre og ydre motivation Selvbestemmelsesteorien Self-efficacy Oplevelse af sammenhæng Sammenhæng Analyse Beskrivelse af den Sundhedsprofessionelle Beskrivelse af Borger Beskrivelse af Borger Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation og borgernes opfattelse Ydre regulering Introjektion Identificering Integrering Indre motivation Barrierer for deltagelse Sammenfatning af resultaterne Side 3 af 64

5 Del Diskussion Kritisk vurdering af resultaterne Intern validitet Observation Interview Analysemetode Teori Ekstern validitet Litteratur Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 2 - Observationsstrategi Bilag 3 Samtykkeerklæring - Observation Bilag 4 Interviewguide Bilag 5 Eksempel på transskription og meningskondensering Bilag 6 Samtykkeerklæring til interview Bilag 7 Søgeprofil og søgehistorik Bilag 8 Vurdering af litteratur Side 4 af 64

6 Indledning I dette indledende afsnit præsenteres baggrund for emnevalg og problemstillinger der leder frem til problemformuleringen, der vil undersøges i bacheloropgaven. I forbindelse med emnevalget til bacheloropgaven, var ønsket at finde et emne som vi ikke havde meget kendskab til, men fandt relevant i forhold til vores studieretning, Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Mennesker med psykiske lidelser, er en målgruppe vi ikke har arbejdet med i praksis og finder området interessant. Mennesker med psykiske lidelser dør i gennemsnit 15-20år tidligere end den almene befolkning. Der ses en tendens til usundere livsstil i form af inaktivitet og usund mad, som kan være del af forklaringen på den tidlige død(nordentoft, M., 2012). Oftest skyldes den afkortede levetid somatiske sygdomme, som er forårsaget af dårlig livsstil. I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 angiver 20,9% af de personer som har vedvarende psykiske lidelser, at de har et usundt kostmønster i forhold til 12,9% hos den almene befolkning. Samme tendens ses ved stillesiddende adfærd, hvor 34,7% af de personer med psykiske lidelser har en stillesiddende adfærd i forhold til den almene befolkning på 14,5%(Nordentoft, M., 2012). Den generelle livsenergi kan oftest være lav eller ude af balance hos psykiske sårbare. Ofte får disse ramte mennesker medicin til at dæmpe svære symptomer, samt medicin til at mindske bivirkninger. Denne medicin kan give negative symptomer, som bl.a. kan gøre denne gruppe inaktive, ved at medicinen mindsker lysten til bevægelse. Medicinen kan også give patienten en større sultfølelse end normalt, og det kan medføre bivirkninger som vægtstigning, idet sulten gør at de indtager større mængder energi end de forbrænder(petersson, B., et al. 2013). For at forebygge den tidlige død hos borgere med psykiske lidelser, kan fysisk aktivitet være en medvirkende faktor. Hjertekarsygdomme er de sygdomme, som er skyld i at størstedelen af personer med psykiske lidelser dør for tidligt(socialstyrelsen, 2013). Hvis man overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, mindst 30 min om dagen ved moderat intensitet og mindst 2 gange om ugen af mindst 20 minutters varighed ved høj intensitet(pedersen, B. K. og Andersen, L. B. 2011), kan den fysiske aktivitet være med til at forebygge kredsløbssygdomme, herunder bl.a. hjertekarsygdomme. Fysisk aktivitet kan også være med til at forebygge stress og psykiske lidelser, såsom depression og angst(sst., 2006). Side 5 af 64

7 Den forebyggende effekt har givet os lysten til at arbejde med den fysiske aktivitet i forbindelse med borgere der har psykiske lidelser. Ved arbejde med fysisk aktivitet, er der to vigtige faktorer man skal være opmærksomme på demotiverende faktorer som barrierer, og motiverende faktorer. Barrierer der kan forekomme af den fysisk aktivitet er prioriteringsbarrierer, irrelevansbarrierer praktisk barrierer og kropslige barrierer. Barrieren der påvirker inaktive mest er prioriteringsbarrieren, i form af manglende tid til andre interesser, venner og familie. Den næst største barriere der spiller en rolle er irrelevansbarrieren i form at manglende viden og interesse for fysisk aktivitet. Praktisk barriere kan dække over begrænsninger ift. geografi hvor man bor henne i landet, struktur og økonomi. Og til sidst kropslig barriere der bl.a. dækker over manglende færdigheder, blufærdighed og helbred. Motivationsformer kan bl.a. være social dimension som støtte fra netværket, helbredsmæssig dimension hvor fysisk aktivitet er vigtig for helbredet, blufærdighedsdimension der tager hensyn til den individuelle, og organisatorisk motivationsdimension som tilbyder fleksibilitet både i form af tidspunkter, struktur og økonomi(sst., 2006). Livsstilsændringer kræver motivation og især hos personer med psykiske lidelser kan det være svært at ændre de dårlige vaner, og det kan også være svært at fastholde nye vaner(nordentoft, M. et al., 2012). Motivation er drivkraften for livstilsændringen, og der kan undervejs opstå ambivalens i ændringsprocessen. Denne ambivalens kan udforskes ved at sætte ulemper og fordele op imod hinanden for livstilsændringen, som kan være med til at klargøre motivationen fremadrettet(renolen, Å., 2011). Regeringen har i Maj 2014 fremlagt en ny langsigtet plan; Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Denne plan er tænkt for at skabe en fremtid og et samfund med ligeværd for psykiske borgere. Forløbet strækker sig over de næste 4 år, hvor der er blevet afsat 1,6 mia. til psykiatrien, hvor der allerede nu er igangsat økonomiske aftaler i regioner og kommuner med fokus på og prioritering af området(regeringen, 2014). De seneste år er der sket en stigmatisering i psykiatrien, særligt på børne- og ungeområdet. Den psykiske lidelse kan have store omkostninger for den enkelte, men også for samfundet i form af sygefravær og førtidspension mv.(ibid., 2014). Regeringen vil sætte tidligt ind og forebygge, så borgerne får de bedste muligheder for at skabe sig et ligeværdigt liv og kan bidrage til samfundet. Regeringens langsigtede plan for psykiatriområdet har seks hovedtemaer: Forebyggelse og tidlig indsats, En ligeværdig behandling, Mindre tvang og Side 6 af 64

8 magtanvendelse, Bedre rehabilitering og sammenhæng, Viden, forskning og faglige kompetencer, Bedre styring og opfølgning. I kommunernes indsats vil der være fokus på rehabilitering, dvs. at der vil være fokus på at den enkelte, skal kunne deltage på lige fod med alle andre i samfundet, ved at leve et aktivt og selvstændigt liv med uddannelse, beskæftigelse, netværk og familie(ibid., 2014). Efter vores praktik på Sundhedscentret i Sønderborg Kommune, har vi valgt at se på indsatserne i netop denne kommune. I Sønderborg Kommune har de bl.a. udarbejdet en rehabiliteringsstrategi, hvor ønsket er at den enkelte borger skal have mulighed for, at få et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ud fra rehabiliteringsstrategien har kommunen udarbejdet en handleplan for hverdagsrehabiliteringen i socialpsykiatrien, som retter sig mod borgere med sindslidelser, hvor de ønsker at borgerne gennem handlinger, aktiviteter og indsatser på lang eller kort sigt kan forsørge sig selv(sønderborg kommune, 2013). I socialpsykiatrien arbejdes der med fire områder: Hverdagsrehabilitering og hverdagsliv, Recovery at komme sig, Sundhed og sundhedsfremme og Funktions- og mestringsevne. Disse områder påvirker hinanden, men vi vil have fokus på sundhed og sundhedsfremme, hvilket er en del af vores studieretning. I Sønderborg Kommune køres et projekt kaldet Aktiv livsstil i socialpsykiatrien hvor formålet er at skabe sunde rammer, samt at der på bo- og væresteder er øget mulighed for at få integreret fysisk aktivitet i hverdagen. I projektbeskrivelsen er der bl.a. fokus på, at der kan komme udfordringer i forbindelse med den fysiske aktivitet, og at borgerene har behov for støtte fra fagpersoner. I projektet arbejder de sundhedsprofessionelle sundhedsfremmende, for at fremkalde borgernes motivation for forandring til aktiv livsstil, herunder mere fysisk aktivitet(bilag 1). Afgrænsning og formål Bacheloropgaven er afgrænset fra flere aspekter og områder, der ellers kunne have været relevant ift. emnevalget. Det første der afgrænses fra, er ernæring ift. borgerne, selvom vi ved dette er en vigtig faktor for livsstilsinterventionen, sund livsstil. Der vælges at fokusere på fysisk aktivitet, som er en anden vigtig faktor, for at ændre livsstil, hvor der tages udgangspunkt i projektet, Aktiv livsstil i socialpsykiatrien i Sønderborg kommune. Målgruppen afgrænses til aldersgruppen år, selvom der ses en stigmatisering på børne- og ungdomsområdet. Til sidst vælges der ikke at begrænse de enkelte psykiske lidelser, idet vi ønsker at have en bredere fokus i socialpsykiatrien. Side 7 af 64

9 Formålet med dette bacheloropgaven er, at følge op på den sundhedsfremmende metode, der arbejdes med i projektet Aktiv livstil i socialpsykiatrien i Sønderborg kommune. Vi vil gerne skabe viden omkring hvordan man som Sundhedsprofessionel, kan arbejde med at øge motivationen i socialpsykiatrien, med henblik på den fysiske aktivitet. Dette vil vi gøre for at finde ud af om metoden motivation er en vigtig faktor i forbindelse med en livsstilsændring i socialpsykiatrien. Baggrunden for opgaven er, at vi vil undersøge om vi som prof.bach i Ernæring og Sundhed, med studieretningen Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, kan bidrage og bruges i socialpsykiatrien. I bacheloropgaven undersøges hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med motivationen, med henblik på at øge den fysiske aktivitet og derefter se på hvordan borgerne oplever dette. Tidligere undersøgelser har ført os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvordan arbejder de sundhedsprofessionelle, i projektet Aktiv livsstil i socialpsykiatrien i Sønderborg kommune, med at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, i aldersgruppen år, og hvorledes oplever borgerne dette? Begrebsafklaring I dette afsnit afklares begreberne der bliver brugt i problemformuleringen samt i opgaven, for at give læseren en klar definition af hvordan vi bruger begreberne. Dette kan være med til at give samme forforståelse inden påbegyndelsen af opgaven. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der får energiomsætningen i kroppen til at stige, og har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt(sst., 2006). Fysisk aktivitet er et bredt begreb, men når der i opgaven nævnes fysisk aktivitet er det ift. projektet Aktiv livsstil i socialpsykiatrien og deres definition: fysisk aktivitet er planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende(sst., 2012). Øge Når øge nævnes i problemformuleringen og opgaven bruges den danske ordbogs Side 8 af 64

10 betydning: gøre større eller mere omfangsrig ved at føje noget til; forstærke eller intensivere graden eller styrken af noget(den danske ordbog, 2014). Borgerne Når vi nævner borger/borgerne er det de psykiske sårbare, som er tilknyttet Sønderborg Kommune. Dette vælger vi at gøre, idet borgerne også bliver nævnt således i projektbeskrivelsen Aktiv livsstil i socialpsykiatrien og fordi der er et ønske om, at de psykiske sårbare skal behandles og forstås på lige fod, med den almene befolkning trods deres sygdom. Motivation Når der nævnes motivation, tager vi udgangspunkt i Kaufmanns definition: En proces, som igangsætter, giver retning til, opretholder og bestemmer intensitet i adfærd. Ordet motivation kommer fra det latinske ord at movere og det betyder at bevæge(renolen, Å, 2011). Sundhedsprofessionelle I opgaven vil vi bruge betegnelsen de/den sundhedsprofessionelle(sp) om de personer af personalet, der har en sundhedsfaglig baggrund. I forhold til professionsbegrebet har vi derfor valgt, at det dækker over en generel erhvervsbeskrivelse(højholdt, A, 2013). I Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis anvender A. Højholdt professionsbegrebet, når der er tale om en uddannelse på minimum bachelorniveau, men dette har vi valgt at se bort fra. Når vi i opgaven nævner personalet, henvises der til hele personalet, pædagoger, SOSU arbejdere mm., omkring borgerne i socialpsykiatrien. Socialpsykiatri Vi definerer socialpsykiatri ud fra Socialstyrelsens definition af socialpsykiatriens målgruppe, som er mennesker med et handicap, der gør det svært for dem, at deltage på lige fod med andre i samfundet. Målgruppen afgrænses ikke nødvendigvis efter deres diagnose, men af graden af de konkrete problemstillinger, eller specifikke støttebehov der kan være brug for. Målgruppen er borgere, som ikke er indlagt på et psykiatrisk hospital, og som bor i egen bolig eller på botilbud. Målrettet udøver socialpsykiatrien støtte til personlig mestring af hverdagslivet(socialstyrelsen, 2014 (1)). Støtten fra de professionelle kan fx være, til at genskabe kontrollen over eget liv, få kontakt med familie og venner, få et arbejde, hjælp til uddannelse eller deltage i andre meningsfulde fællesskaber(socialstyrelsen, 2014 (2)). Side 9 af 64

11 Opgavens struktur Opgaven består af 3 dele, således at der er gennemsigtighed for læseren. Den første del omhandler opgavens videnskabsteoretiske tilgang, samt de anvendte metoder. Anden del af opgaven, er en bearbejdning af opgavens problemformulering. Her vil der blive redegjort for teori, som interviews og observationer analyseres og fortolkes på baggrund af. I opgavens tredje og sidste del diskuteres opgavens analyse og metode, som til sidst konkluderes og sættes i nye perspektiver. Side 10 af 64

12 Del Metode I de kommende afsnit, vil der beskrives og argumenteres for fremgangsmåden for at besvare problemformuleringen, herunder den videnskabsteoretiske tilgang, metode, valg for indsamling af empiri og etiske overvejelser. Derudover klargøres hvilken analysemetode, der anvendes til at bearbejde empirien og desuden fremhæve hvilke teorier, der bruges til at analysere med. Afslutningsvis vil litteratursøgningen beskrives. 1.1 Videnskabsteoretisk tilgang Problemformuleringen lægger op til, at skabe en forståelse for, hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder med at øge motivationen hos borgeren, til den fysiske aktivitet og hvorledes borgerne oplever dette. Til dette formål anvendes en hermeneutisk tilgang og der bruges kvalitative metoder. Hermeneutik betyder læren om forståelse og fortolkningskunst, og den hermeneutiske tilgang, er en del af den humanvidenskabelige tradition, hvor der anvendes en fortolkende tilgang til det som undersøges, hvilket bachelorprojektet vil bære præg af(birkler, J., 2011). Et af de vigtigste begreber ved hermeneutikken, er forforståelse. Ordet forforståelse betyder, at mennesker altid har en forståelse, forud for det man skal prøve at forstå. Ifølge Gadamer, vil forforståelsen skabe en meningshorisont, og det er ud fra denne horisont der fortolkes fra(thisted, J., 2012 (1)). Meningshorisonten indeholder nogle af vores fordomme, som er forhåndsantagelser, disse skal og kan ikke undgås. Derimod er de nødvendige, for at vi kan få en forståelse af bl.a. det vi vil undersøge. Vi ønsker at udvide vores meningshorisont, dette kan ske i en horisontsammensmeltning, til at se andres meningshorisont, dvs. at horisonterne har nærmet sig hinanden, og måske er de gledet over i hinanden. Det betyder dog ikke, at meningshorisonterne bliver ens, men at de kan skabe en ens forståelse. I projektet skærpes opmærksomheden ikke blot på vores egen forforståelse, men også respondenternes forforståelse, idet de handler ud fra deres egen forståelse af virkeligheden, deres forståelseshorisonter(ibid., 2012). Et andet vigtigt begreb ved den klassiske hermeneutik, er den hermeneutiske cirkel eller spiral, hvor grundtanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelser(dahlager, L og Fredslund, H, 2012). For at få en forståelse for helheden, er man nødt til, at se de enkelte dele, men samtidig også at se helheden, for at kunne forstå de Side 11 af 64

13 enkelte dele. Hvor Gadamers begreb omkring forforståelse er med til, at danne en ny forståelse af den hermeneutiske cirkel, da man starter med at have en forforståelse, derefter søger en ny forståelse, og derved kommer frem til en efterforståelse, og denne efterforståelse vil dermed blive vores nye forforståelse(thisted, J., 2012(1)). Den hermeneutiske cirkel bliver en del af måden, hvorpå der arbejdes med opgaven, eftersom der startes med en forforståelse, søger ny forståelse og dermed udarbejder en efterforståelse. For at udvide forståelseshorisonten og afdække problemformuleringen vælges to kvalitative metoder, observation og interview, hvoraf interview vil blive hovedmetoden Forforståelse Vores forforståelse inden opgavens start var, at målgruppen psykisk sårbare har nogle vanskeligheder, som kan være med til at påvirke deres motivation og engagement, i forskellige fysiske aktiviteter. Disse vanskeligheder kan være barrierer, som kan være med til at mindske borgernes motivation. Ved arbejdet med fysisk aktivitet, ved vi, at det kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, og samtidig også have psykologiske og sociale effekter. På forhånd vides, at det kan være svært for den almene befolkning, at motivere sig til fysisk aktivitet og der kan være barrierer, som demotiverer. Målgruppen i socialpsykiatrien, har vi gennem vores uddannelse ikke arbejdet med, derfor præges vores forforståelse af personlige oplevelser og teori. 1.2 Kvalitative metoder For at kunne besvare problemformuleringen, vil der gøres brug af den kvalitative metode, hvor der først vælges at lave en observation, som vil blive efterfulgt af interviews. Observation vil blive en del at vores forforståelse, og en guideline til interviewguidenes temaer som efterfølgende skal bearbejdes, men vil også indgå som en del af vores bearbejdning vha. feltnotater Observation Som en del af empirien, vælges der at lave feltarbejde, herunder observation i to dage, inden interviewene. Deltagerobservation fravælges, for ikke at påvirke resultatet positivt eller negativt. Til forskel fra andre forskningsmetoder, vil vi under feltarbejdet få førstehåndserfaringer i felten og møde dem der undersøges i deres kultur og sted. Jo Side 12 af 64

14 længere tid observatøren er i feltet, jo mindre vil menneskerne der undersøges, lægge mærke til tilstedeværelsen og agere normalt(tjørnhøj-thomsen, T. og Whyte, S. R., 2012). Formålet med feltarbejdet er at komme ud i den verden der skal undersøges, og placere sig som en del af det der skal undersøges. Feltarbejde er godt eftersom vi vil se på forholdet mellem mennesker indbyrdes i det sociale liv(ibid., 2012). Det empiriske materiale, ved feltarbejde, vil opstå gennem involvering og erfaringer, idet vi bliver en del af undersøgelsesfeltet. Formålet med observation er at udvide vores forforståelse, hvorigennem observationerne kan være en guideline ift. interviewguidene. Viden om de fysiske og sociale rum, vil være forberedelser til interviewene, idet det kan give en fornemmelse af, hvad der er relevant at spørge respondenterne om(ibid., 2012). Empiriske og analytiske objekter Inden observationen, har vi som en del af forarbejdet og designet for feltarbejdet, haft overvejelser omkring empiriske og analytiske objekter. De empiriske objekter, den del af verden der undersøges, den sundhedsprofessionelles arbejde med at øge motivationen for fysisk aktivitet hos borgerne, samt deres oplevelse af dette. Vi er på forhånd opmærksomme på, at feltarbejdet kan blive påvirket af vores tilstedeværelse, hvilket igen kan påvirke den empiri der vil blive skabt, derfor er der inden feltarbejdet gjort kritiske overvejelser omkring valg af lokalitet, teori og metoder, samt positioneringen og relationer til borgerne(tjørnhøj-thomsen, T. og Whyte, S. R., 2012). Observationen udspiller sig i XX hallen, som er en del af Sønderborg kommune, og i borgernes vante lokalitet og er nøje valgt, eftersom det er borgernes vante, trygge rammer til den fysiske aktivitet. Undervejs vil der bl.a. ses efter, hvordan den sundhedsprofessionelle agerer og siger, for at få borgerne til at deltage i den fysiske aktivitet, samt borgernes reaktioner af dette. Det forventes at skabe en social relation, idet borgerne skal være trygge ved os til interviewene. Det analytiske objekt er rammesætningen, hvor der sættes grænser for hvad der vil vides noget om, og hvad interessevidenen retter sig imod(ibid., 2012). Inden feltarbejdet har vi lavet en observationsstrategi, hvor der reflekteres over, hvorfra man ser, hvordan man ser, og hvad der ses efter(bilag 2). Under observationen ses fra sidelinjen, hvor vi ikke er deltagende, men kun observerende. Dette vælges for ikke at være en positiv eller negativ motivationsfaktor, idet det kan påvirke resultaterne. Der vil bl.a. ses efter alt hvad der foregår, både borgernes aktivitet og indbyrdes relationer, samt den fysiske og materielle Side 13 af 64

15 verden og dernæst ses efter hvad borgerne motiveres af, samt hvilke barrierer der kan forekomme. Under observationen skærpes opmærksomheden på vores forforståelses indflydelse, på det vi observerer, idet det kan påvirke den indsamlede empiri. Der vil undervejs blive skrevet notater, og vi er opmærksomme på, at beskrive det mennesker gør og ikke kun det de siger(ibid., 2012). Der er ikke mulighed for at observerer over længere tid, derfor diskuteres den tidsmæssige konteksts betydning for dataindsamlingen i diskussionen. For at undgå etiske dilemmaer, har vi inden observationen, informeret borgerne og den sundhedsprofessionelle om, hvad formålet med vores arbejde og tilstedeværelse er, samt indhentet informeret samtykke og sikring af anonymitet og tavshedspligt(bilag 3) Interview Interview betegnes som metoden, hvor der er fokus på dybden af enkelte respondenters informationer, frem for kvantiteten i den brede befolkning, hvilket ligger op af problemformuleringen. Interviewet er blevet valgt som en del af metoden, idet det giver muligheden for at undersøge, hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen for den fysiske aktivitet hos borgerne, samt deres oplevelse af dette. Der ønskes interview med to forskellige borgere der deltager, eller tidligere har deltaget i den fysiske aktivitet. Dernæst ønskes at interviewe en sundhedsprofessionel, som er en af de ansvarlige, der arrangerer den fysiske aktivitet. Disse tre interviews har til formål at give et billede af, hvordan den sundhedsprofessionelle arbejder med, at øge motivationen hos borgene. For at kunne arbejde i dybden med interviewene, samt begrænse mængden af data grundet den korte tid, begrænses interviewene til tre. Interviewene er teoribaseret, idet der tilstræbes, at have fokus på motivation. Det vælges at interviewene skal være individuelle, eftersom vi vurderer at denne metode giver de bedste svar fra interviewdeltagerne. En fordel ved individuelle interviews kan være, at der fortælles om ting og emner, som ellers ikke vil blive omtalt. Ulempen kan være, at man ikke kan se interaktionen mellem mennesker(christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L., 2012). Dette vil give plads til interviewdeltagerne, så de kan tale åbent omkring emnerne uden at andre hører det. Som forberedelse har vi som tidligere beskrevet, lavet observation før interviewene. Ud fra observationerne findes temaer til interviewene, samt interviewguidene udarbejdes til borgerne og den sundhedsprofessionelle. Designet til interviewene er semistruktureret, hvor Side 14 af 64

16 der opstilles forskningsspørgsmål, hvorfra der laves interviewspørgsmål i interviewguiden(bilag 4). Begrundelsen for at lave semistrukturerede interviews er, at der ønskes at undersøge vores emner, men samtidig få en åben dialog, der evt. kan give nye indblik og perspektiver. Eftersom interviewene er individuelle, kan der være mulighed for, at borgerne taler åbent ud fra egne erfaringer, uden at blive påvirket af andre. Interviewene finder sted i XX hallen, hvor det vurderes at borgerne er trygge, idet de kender rammerne på forhånd. For ikke at tolke med vores egen forforståelse, vil vi under interviewene være opmærksomme på forforståelserne og fordommene, ved at gøre brug af fortolkende spørgsmål(kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Dette kan derved bidrage til en horisontsammensmeltning mellem vores forståelse, og respondenternes oplevelse og forståelse. Udvælgelse af respondenter Gennem kontakten til kommunen, er vi blevet tilbudt at indsamle empiri, på et af kommunens socialpsykiatriske projekter, hvor målgruppen er voksne borgere, der deltager i den fysiske aktivitet, som kommunen tilbyder. Det ønskes, at respondenterne var indenfor samme generation. Idet vi ikke kender borgerne, deres ressourcer og sårbarhed, er det vores kontaktperson der har udvalgt respondenterne, da personen bedst kan vurdere hvem af borgerne, der kunne være egnet. Udover borgerne ønskede vi et interview med en sundhedsprofessionel, som har en stor rolle i projektet, og som er med til at motivere borgerne. Bearbejdning af interviewene Interviewene dokumenteres ved hjælp af lydoptagelser, og forud for analysen vil dette blive transskriberet, hvor man går fra talesprog til skrift, og dataene gøres tilgængelige og håndterbare. Inden påbegyndelsen af transskriberingen, fastsættes retningslinjer for hvordan pauser, påbegyndte og ufuldstændige sætninger skal bearbejdes, for at undgå en reduktion og en tolkning af dataene, idet vi begge transskriberer empirien. For at få de mest præcise transskriberinger, blev der på forhånd aftalt at alt skrives ned, også udbrud som Øh, Hmm. Efter transskriptionen af interviewene, laves der meningskondenseringer ud fra de temaer og forskningsspørgsmål, der på forhånd var lavet i interviewguidene. Ved meningskondensering gives en kortere formulering af interviewpersonernes meninger, hvor hovedbetydningen bliver mere klargjort(kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Som Side 15 af 64

17 dokumentation af transskribering og meningskondensering, er der i bilaget vedlagt en sides dokument, hvor der vises hvordan vi er gået fra transskribering til meningskondensering, og fra naturlige enheder til centrale temaer af vores empiri(bilag 5). Efter transskriberingen og meningskondenseringen, er lydoptagelserne igen blevet gennemlyttet for at undgå tabte meninger. Etiske overvejelser Etiske overvejelser har været mange i forbindelse med interviewmetoden. Det første som sikres, var at respondenterne er trygge ved at deltage i interviewet gennem det informerede samtykke. Informeret samtykke er med til at sikre formelle krav, og vil indeholde beskrivelser af formålet med interviewet, frivilligheden, fortroligheden, anonymitet, tavshedspligt samt vores kontaktoplysninger ved spørgsmål eller lignende(kvale, S. og Brinkmann, S., 2011). Idet interviewene optages, vil respondenterne også blive informeret omkring, hvordan optagelserne bliver opbevaret og behandlet, samt hvor længe de gemmes. En kopi af informeret samtykke, er vedlagt som bilag(bilag 6). 1.3 Analysemetode Som en del af analysen og fortolkningen af det indsamlede empiri, vælges en teoristyret analyse, hvor der på forhånd var valgt en teori om motivation, som er i overensstemmelse med problemformuleringen. Ved teoristyret analyse, er der på forhånd fastsat kategorier, og disse vil gennem dataindsamlingen og analysen være styrende. I analysen søges der efter elementer, som kan være med til, at understøtte de valgte kategorier. Derefter skabes sammenhæng, ved at inddele empirien ud fra de valgte kategorier. Ved præsentation af resultaterne, belyses sammenhængene ved hjælp af datamaterialet, herunder citater og feltnotater(thisted, J., 2012 (2)). For at belyse resultaterne bedst muligt, vælges at gøre brug af teorierne: Indre og ydre motivation, herunder selvbestemmelsesteorien, af Ryan og Deci som vil udgøre hovedteorien i analysen. Derudover inddrages Self-efficacy af Bandura og oplevelsen af sammenhæng af Antonovsky, til at analysere og fortolke den indsamlede empiri. Begrundelsen for valget af flere teorier og begreber er, at vi ud fra vores forforståelse ved, at motivation er et meget komplekst begreb, hvor der findes mange forskellige teorier, som forsøger at beskrive og forklare motivation. Det er vanskeligt at måle en persons motivation, men der kan ses udslag eller kriterier igennem en række træk i adfærd, handlinger og prioriteringer(lillemyr, O., 2007). Ud fra tidligere praksiserfaringer erfares, at enkelte teorier ikke står stærkt alene, Side 16 af 64

18 men bedre i sammenhæng, derfor vælger vi at understøtte hovedteorien, med nævnte teorier. Inden analysen, vil teorierne kort blive beskrevet, for at sikre at læseren har samme forståelse som os, hvor det belyses hvordan teorier kan påvirke hinanden. I analysen vil der blive brugt begreber, som kort beskrives, i den sammenhæng de er anvendt. Empirien relateres til den nuværende eksisterende evidens for fysisk aktivitet, der nævnes i indledningen. Efter analysen vil vi i diskussionen, kritisk vurdere og diskutere vores resultater, metoder, teorier samt litteratur, for at besvare problemformuleringen. Der vurderes på den interne validitet af de valgte metoder, samt den eksterne validitet, hvor der sammenlignes med andre undersøgelser. Til vurdering bruges to videnskabelige artikler: Motivation Does not Come with Ending It s the Beginning of Something New: Experience of Motivating Persons with Psychiatric to Activity og Barriers and facilitators of physical Activity among persons with schizophrenia: a survey of physical therapists til at sætte op imod og diskutere vores resultater, med det undersøgelsen har konkluderet. Derudover vurderes de anvendte artikler, på deres metode og databearbejdning. Afslutningsvis ses der på reliabiliteten, samt generaliserbarheden. Som afslutning på opgaven vil perspektiveringen blive set i et metaperspektiv, hvor der sættes fokus på, hvad den viden vi er kommet frem til kan bruges til, og bør skærpe opmærksomheden på fremadrettet. 1.4 Litteratursøgning Under litteratursøgningen startes med en bred baggrundssøgning, for at finde ud af hvad der tidligere er undersøgt om emnet, og om der var baggrund nok til problemformuleringen. Der blev bl.a. søgt på sundhedsstyrelsens, socialstyrelsens og Sønderborg kommunes hjemmeside. Igennem de relevante dokumenter og artikler er der lavet kædesøgning på litteraturlisterne, hvilket førte til flere dokumenter. Den systematiske litteratursøgning, er bl.a. blevet foretaget i samarbejde med en bibliotekar, på UC Syddanmark i Haderslev. PsycINFO og Cinahl blev brugt i forbindelse med søgningen. Søgeprofil og historik er vedlagt som bilag(bilag 7). Anvendte søgeord som MeSH termer: "Community Psychiatry", "Physical Activity" og Health promotion. Det var dog ikke alle termer der var anvendelige, så derfor blev de søgt som fritekst. Side 17 af 64

19 Dernæst anvendtes der også det booleske term AND, for at kombinere søgeordene, som førte til en indskrænkning og dermed færre resultater, som var relevante for søgningen. Under udvælgelsen af artikler, blev der set på deres relevans ift. målgruppe, geografisk placering, samt alder på materialet. Efter dette blev der læst abstract på artiklerne, dette førte til fravælgelse af flere artikler, som ikke blev fundet relevant til problemformuleringen. Side 18 af 64

20 Del Bearbejdning Dette afsnit vil indeholde en teoripræsentation, og en sammenhæng mellem teorierne og udvalgte begreber. Derefter vil empirien analyseres ved brug af citater. Der anvendes sammenligninger af de forskellige svar fra respondenterne, for at finde ud af hvad der motiverer, samt hvilke barrierer den sundhedsprofessionelle og borgerne, oplever ved den fysiske aktivitet. Der gøres brug af små sammenligninger undervejs, for til sidst at lave en sammenfatning af resultaterne. 2.1 Teorier Motivation Ordet motivation kommer fra det latinske ord at movere og det betyder at bevæge. Ifølge Kaufmann kan motivation defineres som: En proces, som igangsætter, giver retning til, opretholder og bestemmer intensitet i adfærd(renolen, Å., 2011). Ved at studere motivation, kan man sige noget omkring baggrunden for menneskers handlinger. Både indre og ydre tilstande kan begrunde handlinger. Der skelnes mellem drifter og behov, som igangsætter og vedligeholder motivationen for handlinger. Dette er energikomponenten i motivationen. Indre motivation kan defineres som en aktivitet, der udføres for at opnå en indre tilfredsstillelse, men kan også defineres som det der eksisterer i relationen mellem individet og aktiviteten. Ved indre motivation udføres en handling for dens egen skyld, idet den er interessant eller sjov i sig selv, og ved ydre motivation udføres aktiviteten idet man gerne vil opnå en belønning eller undgå en straf, der ligger udenfor aktiviteten selv. En drift er noget vi mærker i kroppen ved mangel på eksempelvis mad, og er en fysiologisk tilstand i kroppen. Behov er en mangeltilstand på noget der ikke er fysiologisk, dette kunne eksempelvis være ros. Da mennesker har forskellige måder, at afdække deres behov og drifter på, ser man på retningskomponenten, hvor der ses på årsager til at en person vælger en bestemt handling, frem for en anden(ibid., 2011) Indre og ydre motivation En af de grundlæggende opdelinger af motivation, er indre og ydre motivation, hvor der ses på om motivationen er styret inde fra en selv eller ude fra. Mennesker er ikke lige indre og ydre motiverede for alle aktiviteter vi engagerer os i, det afhænger bl.a. af vores interesser, behov og målsætninger. Indre motivation betegnes for, at have større drivkraft end ydre motivation. Indre motivation betegnes som naturlig motivation, da den kommer inde fra os Side 19 af 64

21 selv, hvor ydre motivation betegnes som kunstig motivation, da der er noget ude fra der påvirker os. Egen udarbejdelse efter figuren af Ryan, R. og Deci, E., 2000, s.61 Ryan og Deci(2000) har opdelt motivation i fem typer, en indre motivation og fire ydre motivationer(ryan, R og Deci, E., 2000). Disse afhænger af graden af selvbestemmelse, hvor den mest udefra styrede kaldes external regulation, som vi har oversat til ydre regulering. De næste grader hedder introjected regulation - introjektion, identification- identificering og integrated regulation - integrering. Efter disse fire er indre motivation nævnt. Før den første af de ydre motivationsgrader, er amotivation - demotivation, hvor man ikke er motiveret, eller ikke oplever at have kompetence til aktiviteten. Ydre regulering er hvor handlinger sker på baggrund af kræfter uden for os selv. Dette kan eksempelvis være at opnå en belønning eller en trussel om straf. Denne motivationstype er den mest udefra styrende, hvor der er lavest grad af selvbestemmelse. Opleves denne form for motivation, kan der handles for at tilfredsstille en udefrakommende kommando. Næste motivationsform er Introjektion. Det sker hvis en handling eksempelvis udføres for at undgå dårlig samvittighed, skyld eller skamfølelse. Her opleves ydre krav om handling og samtidig en form for indre pres, for evt. at bevise noget overfor sig selv eller andre. Identificering er den tredje type ydre motivation. Her opfattes regler og normer som vigtige, og handlingen opleves som en lav grad af selvbestemmelse, eftersom der ikke er en modvilje mod handlingen. Endvidere ses Side 20 af 64

22 meningen med handlingen, og den accepteres. Ved den sidste type af ydre motivation, integrering opleves handlingen som selvbestemt, idet at handlingen er i tråd med behov og værdier. Reglerne undersøges selvstændigt og der ønskes at forstå disse, for at bringe dem i overensstemmelse med ens egne behov og værdier. Da integrering opleves som selvbestemt, er der dog stadig ikke tale om indre motivation, fordi integreret motivationen ikke kommer ud fra egne behov og interesser. Den sidste type af motivation er indre motivation, hvor man er engageret for aktivitetens skyld, og ikke forsøger at opnå noget uafhængigt af selve aktiviteten. Der kan opleves tilfredsstillelse ved en aktivitet og den udføres af egen fri vilje, hvilket er den højeste grad af selvbestemmelse(ibid., 2000). Det kan være svært at placere en handling i en af de ovennævnte kategorier, fordi handlinger ofte er styret af både indre og ydre motivationer Selvbestemmelsesteorien Deci og Ryan har uddybet indre motivation i selvbestemmelsesteorien, også kaldet Self- Determination Theory(SDT). Teorien lægger vægt på om adfærden er selvbestemt, og adskiller sig fra mange andre teorier ved at være fokuseret på energikomponenten, og ikke retningskomponenten. Energikomponenten er som tidligere nævnt, det som igangsætter og vedligeholder aktiviteter(renolen, Å., 2011). Ifølge Deci og Ryan har mennesker tre medfødte psykologiske behov, behov for kompetence, autonomi og tilhørsforhold(ryan, R. og Deci, E., 2000). Behovet for kompetence, er beskrevet som hvordan man opfatter sig selv, i interaktion med sociale og fysiske omgivelser. Autonomibehovet handler om at man skal være selvigangsættende og selvregulerende ved handlinger. Det sidste behov omkring tilhørsforhold handler om, at man kan skabe nære relationer, og indgå i grupper med andre. Hvis disse behov er dækket, vil det være med til at øge den indre motivation(ibid., 2011 (1)) Self-efficacy Self-efficacy begrebet, er et af de mest anvendte inden for sundhedsfremme i dag, og vi har valgt at dette begreb, skal indgå som en del af bearbejdningen af analysen. Begrebet sætter fokus på individers evner til, at kunne lave en korrekt selvvurdering af egne handleevner, og knytter sig til begreber som selvværd, selvvurdering, tillid til egne evner, selvkontrol, mestring og evnen til at tage hånd om sig selv. Albert Bandura står bag self-efficacy begrebet, og definerer det som den proces, der sætter mennesker i stand til at handle på den måde, som er påkrævet for at håndtere en bestemt situation(carlsson, M., 2012). Han hævder at betydningen for læring hos mennesker, inkluderer de miljømæssig faktorer og de Side 21 af 64

23 kognitive evner, samt man kan lære af andres erfaringer. Vicarious experiences er et begreb Bandura bruger til at refererer de erfaringer, man kan få ved at iagttage rollemodeller. Dette kan være når andre mennesker, rollemodeller, der ligner en selv, lykkes med noget og vi sammenligner os med dem(ibid., 2012) Oplevelse af sammenhæng Antonovskys kernebegreb Sense of Coherence Oplevelse af sammenhæng(oas), består af tre begreber, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed(renolen, Å., 2011). Ved begribelighed er der elementer af forudsigelighed i aktiviteten, og det betyder at personer opfatter aktiviteten som forståelig og forklarlig. Håndterbarhed handler om balancen mellem udfordringer og kompetencer, hvor udfordringerne ikke opleves for store til ressourcerne. Meningsfuldhed sker når der opleves at have indflydelse på aktiviteterne, samt at se formålet. Antonovsky hævder at meningsfuldhed, er det mest betydningsfulde begreb af de tre. Disse tre begreber hænger sammen, og påvirker hinanden. Hvis der opleves høj meningsfuldhed og begribelighed, gør dette at ens motivation øges, til at finde ens mestringsressourcer(ibid., 2011). Mange kvalitative studier har vist at en høj OAS er et udtryk for sundhed, der mangler stadig kvantitative undersøgelser der understøtter dette(fredens, K., Johnsen, T. J. og Thybo, P., 2012) Sammenhæng Når der begrundes for teorierne og begrebernes sammenhæng, ses der at de hver især påvirker hinanden, hvilket kort redegøres og der vil i analysen komme eksempler på disse påvirkninger. Ud fra hovedteorien indre og ydre motivation, kan der drages paralleller til de andre begreber. Selvbestemmelsesteorien er en del af den indre motivation, og kan være med til at øge menneskers OAS, samt self-efficacy. Self-efficacy kan øges af indre motivation, hvor der skabes bevidsthed om at udføre handlinger, da det gøres for ens egen eller handlingens skyld, men ros, som er en ydre regulering, kan også være med til at øge self-efficacy, idet man igennem ros kan øge troen på sig selv. OAS kan bl.a. øges af den ydre motivation, integrering, eftersom meningen ses med aktiviteten, hvilket giver meningsfuldhed. Derudover øger OAS også self-efficacy, hvilket Antonovsky også siger i forbindelse med mestringsressourcer, hvor man ved en høj OAS kan øge sine mestringsressourcer. Disse mestringsressourcer kan øge self-efficacy. Side 22 af 64

24 2.2 Analyse I det følgende afsnit, vil den sundhedsprofessionelle(sp) og respondenterne(b1 og B2) kort blive beskrevet. Derefter vil vi med udgangspunkt i Ryan og Decis teori om indre og ydre motivation, analysere den indsamlede empiri. I analysen vil der blive inddraget de tidligere nævnte og ovenstående teorier og begreber. Vi vil undervejs i analysen understøtte vores fortolkninger med citater og feltnotater fra interviewene og observationer. Citater og vigtige begreber fra teorierne, vil i analysen fremgå i kursiv, og der vil i hvert afsnit afsluttes med en sammenligning af SP og borgerne besvarelser. Afslutningsvis vil der være en sammenfatning af vores resultater Beskrivelse af den Sundhedsprofessionelle SP har arbejdet i psykiatrien som uddannet plejer siden SP har senere uddannet sig som instruktør, i idræt for sindslidende på Vejle idrætshøjskole. Derudover har SP været leder af et aktivitetscenter før kommunesammenlægningen, hvor SP var i psykiatrien halvdelen af tiden, og leder i den anden halvdel. SP var med til at starte fysisk aktivitet op på aktivitetscenteret, både med psykisk sårbare og ældre. Efter kommunesammenlægningen valgte SP at arbejde i psykiatrien, og fravalgte dermed lederjobbet. SP har altid beskæftiget sig i psykiatrien, med fysisk aktivitet og sundhed. SP har været med fra start i projekt Aktiv livsstil i socialpsykiatrien, og er ansvarlig for den fysiske aktivitet, boldspil om tirsdagen og badminton om onsdagen, men deltager også i aktiviteterne fredag Beskrivelse af Borger 1 B1 er 32 år og har været med til at spille badminton om onsdagen siden sommer B1 er alene med to børn, og bor til leje i en lejlighed og har egen bil. B1 er med til at starte et nyt håndboldhold op, ifm. projektet. B1 lider af personlighedsforstyrrelser Beskrivelse af Borger 2 B2 er 41 år og deltager ugentligt i badminton om onsdagen, og dette har B2 gjort i cirka et år. Tidligere har B2 deltaget i aerobic, men grundet nedskæring i kommunen, er holdet nedlagt. B2 bor med sine to børn i egen lejlighed og har egen bil. B2 lider af angst. 2.3 Sundhedsprofessionelles arbejde med motivation og borgernes opfattelse Vi har i analysen af SP s arbejde med motivation, af psykisk sårbare borgere, for at øge den fysiske aktivitet, valgt at se på de fem grader af ydre og indre motivation som Ryan og Deci beskriver i deres teori, samt sammenligne med borgernes oplevelse af dette. Side 23 af 64

25 2.3.1 Ydre regulering Den første grad er ydre regulering, hvor man handler for at tilfredsstille andre og det kan være på baggrund af et ønske om belønning eller for at undgå straf. Under observationerne oplevede vi at borgerne fik ros, og blev opmuntret af SP. Opmuntringen kom i form af støttende kommentarer, og der blev klappet ved gode præstationer. Dette analyseres som en ydre regulering, da ros og opmuntring er en form for belønning for borgernes deltagelse. Denne form for belønning kan være med til at øge borgernes self-efficacy, idet ros og accept kan styrke borgernes selvtillid(mach-zagal, R., 2010). Dette bliver understøttet af en udtalelse fra B1: Det motiverer da også det at der er nogen med i det, og hepper på en. B2 fortalte om ydre regulering: ( )nogle gange hvor jeg ikke gider, så tænker jeg, at det må jeg hellere. Førhen var det også for SPs skyld. Denne udtalelse fortolkes som ydre regulering da B2 fortæller, at borgeren førhen gjorde det for SP s skyld. Der er her tale om at deltage i den fysiske aktivitet, for at tilfredsstille andre, og der opleves ingen grad af selvbestemmelse. Ved sammenligningen af SP s udtalelser med borgernes, ses der arbejde med ydre regulering, som kan styrke borgernes selvtillid og deres tro på dem selv, self-efficacy. Borgerne fortæller at SP s deltagelse samt ros, øger deres motivation for at deltage i den fysiske aktivitet Introjektion Ved introjektion handles der for at undgå dårlig samvittighed, skyld eller skamfølelse. SP laver aftaler med nogle borgere før den fysiske aktivitet. Dette tolker vi som introjektion, for borgerne ved at hvis de ikke kommer, kan de opleve at få dårlig samvittighed over for SP. Under observationen af badminton, fik vi et indblik i hvordan gruppen fungerede som en samlet helhed, med faste deltagere der støtter hinanden og giver tryghed. Borgerne ønsker måske ikke kun at undgå den dårlige samvittighed overfor SP, men måske også overfor gruppen. Borgerne oplever ikke nogen grad selvbestemmelse, da de ikke handler for deres egen skyld. B1 udtaler: Side 24 af 64

26 ( )jeg har svært ved at komme afsted, så SP skriver en SMS en time før vi skal være her( )og da jeg altid holder mine aftaler, kommer jeg, men jeg skal nogle gange lige have et skub. Her analyseres at der er tale om Introjektion da borgeren altid holder sine aftaler, men kan opleve skyldfølelse hvis aftalen ikke bliver holdt. B2 deltager i fysisk aktivitet for at undgå skyldfølelse, idet B2 fortæller om hvad der gør at man kommer afsted, selvom man måske har en dårlig dag. B2: Nu har jeg lovet SP det. Skyldfølelsen kan være med til at motivere B2 til at komme afsted, og B2 vil muligvis bevise overfor sig selv eller overfor SP at B2 godt kan. SMS en støtter borgeren til at kommer afsted, dette betragtes som professionel støtte(renolen, Å., 2011). Eftersom støtten kommer fra SP, kan SP s faglige kompetence være med til, at give borgeren tryghed. Ved denne støtte er det borgernes individuelle behov som støttes, her opleves det som hjælp til, at komme afsted til den fysiske aktivitet. Udover professionel støtte, har vi under interviewene også hørt om privat støtte, fra borgernes familie og venner i form af omsorg og opbakning, samt ligemandsstøtte, hvor borgerne oplever og giver udtryk for, at når de kommer til den fysiske aktivitet, så er alle lige, hvor støtten gives af andre som også er psykisk sårbare. Støtten fra familie, venner, SP, og de andre psykisk sårbare, kan være med til at motivere borgerne, i form af den sociale dimension(sst., 2006), idet forståelse og opmærksomheden kan være afgørende for borgernes mestring og self-efficacy(renolen, Å., 2011). Den sociale dimension er støtten fra netværket, og indgår som en af fire dimensionsformer for motivation, beskrevet i Fysisk aktivitet og evidens fra Sundhedsstyrelsen(Sst., 2006). En sammenligning af SP s arbejde med Introjektion, og hvordan borgerne oplever dette, vurderer vi at borgerne bliver motiverede af, at lave aftaler med SP, og samtidig at støtten fra SP med SMS, har stor indvirkning på motivationen, idet borgerne oplever at der er fokus på dem, og deres individuelle behov, hvor blufærdighedsdimensionen(ibid., 2006) spiller en vigtig rolle for motivationen til den fysiske aktivitet. Blufærdighedsdimensionen er hvor der tages hensyn til den individuelles behov, hvilket kan øge motivationen. Side 25 af 64