Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem. Udvikling i bruttoværditilvæksten

Transkript

1 Bilag 2.1.5: Regionale bidrag fra Erhvervshusenes bestyrelser Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem Udvikling i bruttoværditilvæksten

2 0 / 17

3 Baggrund Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har inviteret Bestyrelsen i Erhvervshus Nordjylland til at beskrive de nordjyske udfordringer, potentialer og hovedprioriteter. Beskrivelsen fungerer som det nordjyske indspil til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme for 2020 og frem og er udarbejdet i samarbejde med BRN og KKR og med involvering af relevante nordjyske aktører, herunder uddannelses- og videninstitutioner, arbejdsmarkedets parter, Region Nordjylland, lokale erhvervskontorer og private virksomheder. Resumé Nordjylland har store potentialer, der kan realiseres for at sikre bæredygtig vækst og udvikling i hele regionen. Men Nordjyllands hovedudfordring er, at der siden 2009 er opstået et betydeligt produktivitetsefterslæb sammenholdt med resten af Danmark. Med afsæt i de seks nationalt udpegede vækstdrivere beskrives de potentialer, der skal bygges videre på, hvis Nordjyllands produktivitets- og vækstudvikling skal følge med resten af Danmarks - set i lyset af de underliggende udfordringer, der ligeledes beskrives under hver vækstdriver. Derudover udpeges de nordjyske hovedprioriteter, som går på tværs af vækstdriverne, og som vurderes at være særligt væsentlige for at sikre en fortsat positiv udvikling i Nordjylland. Der skal foretages et virksomhedsløft til bredden rettet mod de virksomheder, som har vilje til at vækste og udvikle sig, uanset om de er etablerede virksomheder eller iværksættere. Det skal sikres, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, herunder gennem indsatser på tværs af erhvervs- uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Og så skal der bygges videre på de fire styrkepositioner det smarte, det grønne, det blå og det attraktive Nordjylland hvor Nordjylland står særligt stærkt sammenholdt med resten af Danmark og hvor der er stort potentiale for at løfte det samlede nordjyske erhvervsliv og produktivitet også til gavn for resten af landet. 1 / 17

4 Indhold 1. Nordjyllands hovedudfordring Produktivitetsvækst Vækstdrivere Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion Digitalisering og automatisering Innovation og ny teknologi Internationalisering/globalisering Grøn omstilling Iværksætteri Nordjyllands hovedprioriteter Virksomhedsløft til bredden af virksomheder (med vilje til at vækste ) Kvalificeret arbejdskraft Nordjyske styrkepositioner Det smarte IKT og digitalisering Det grønne Energi og grøn omstilling Det blå Maritim og fiskeri Det attraktive - Turisme / 17

5 1. Nordjyllands hovedudfordring Produktivitetsvækst Selvom Nordjylland i disse år gennemgår en generel positiv udvikling, skal der fortsat arbejdes målrettet på at sikre fremtidig vækst ved at fokusere endnu mere på de potentialer og styrkepositioner, der eksisterer i det nordjyske erhvervsliv. Samtidig skal vi også konkret adressere de nordjyske udfordringer, der gør sig gældende. Nordjyllands hovedudfordring er, at landsdelens økonomi (bruttoværditilvæksten) frem til 2009 har udviklet sig i samme tempo som i resten af landet, men at der siden er opstået et betydeligt nordjysk efterslæb (jf. figur 1). Et efterslæb, som dog viser tegn på at mindskes lidt de senere år. Ca. 30 % af efterslæbet kan tilskrives en lavere udvikling i beskæftigelsen (antal arbejdstimer) end landsgennemsnittet, mens den resterende del skyldes en væsentlig lavere udvikling i timeproduktiviteten i årene 2009 til De private virksomheder i region Nordjylland har således den laveste produktivitet blandt de fem danske regioner og den næstlaveste produktivitetsudvikling siden 2008 (efter Midtjylland) 1. Produktivitetsefterslæbet medfører en lavere konkurrenceevne hos de nordjyske virksomheder, sammenholdt med gennemsnittet af virksomheder i resten af landet. Det er således afgørende at vende denne udvikling gennem en række fokuserede prioriteter og indsatser, så nordjyske virksomheder som minimum når op på niveau med resten af landet. Og det er der store muligheder for at sikre. Figur 1: Udvikling i bruttoværditilvæksten for private erhverv 1996 til 2017, faste priser 2010 (2008=100) Kilde: Danmarks Statistik - Nationalregnskabet * er baseret på foreløbige opgørelser Der er mange veje til at løfte produktiviteten og dermed sikre vækst og arbejdspladser i Nordjylland. Det vurderes blandt andet, at der ligger et særligt potentiale i dels at sikre virksomhederne bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og dels løfte digitaliseringsniveauet i virksomhederne. Begge potentialer kan kategoriseres som vækstdrivere, hvor der i Nordjylland er et solidt grundlag og stærke potentialer at bygge videre på, men samtidig også udfordringer som skal håndteres. De to vækstdrivere, kvalificeret arbejdskraft og digitalisering er sammen med fire andre vækstdrivere, udpeget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og kan bidrage til at understøtte en mere positiv produktivitets- og vækstudvikling i Nordjylland. De seks beskrives nærmere i følgende afsnit. 1 Danmarks Statistiks Statistikbank; Nationalregnskabet - Regionale regnskaber. Opgørelsen er ekskl. offentlige brancher. 3 / 17

6 2. Vækstdrivere I dette afsnit beskrives Nordjyllands erhvervslivs aktuelle potentialer og udfordringer med afsæt i de seks centrale vækstdrivere, der er udpeget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Nordjylland har gode forudsætninger og stærke potentialer, der skal udnyttes i hver af de seks vækstdrivere også set i lyset af de udfordringer, der i større eller mindre omfang eksisterer under hver vækstdriver. Det er med fokus på disse forudsætninger og potentialer, de nedenstående seks afsnit skal læses. 2.1 Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion Adgang til en kvalificeret arbejdsstyrke og medarbejdere med de rette kompetencer er en afgørende forudsætning for de nordjyske virksomheders fremtidige vækst og produktivitetsforbedringer. Nordjylland er udfordret i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Men der er også et meget stærkt samarbejde på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmeaktører samt mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så der er et solidt fundament og dermed potentialer at bygge videre på i forhold til at sikre mere kvalificeret arbejdskraft til nordjyske virksomheder. Ud over styrket rekruttering, fastholdelse samt bedre match mellem efterspørgsel og uddannelse af rette kompetencer, kræver det indsatser med fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken og på social inklusion som en måde at øge arbejdsstyrken på og samtidig bidrage til at inddrage folk på kanten af arbejdsmarkedet. Sagen er dog den, at Nordjyske virksomheders produktivitetsudvikling og vækst i høj grad begrænses af tiltagende udfordringer med at rekruttere de rette kompetencer samt tilstrækkelig arbejdskraft. En undersøgelse viser, at 27 % af nordjyske virksomheder har oplevet forgæves rekrutteringer fra sep feb. 2019, hvilket er det højeste niveau i landet (se figur 2). 2 Ifølge en anden undersøgelse har hver anden rekrutterende virksomhed i Nordjylland problemer med at få besat en opslået stilling, og hver syvende nordjyske industrivirksomhed må begrænse produktionen pga. mangel på arbejdskraft, der nu er på samme niveau som før krisen i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Forgæves rekrutteringer angiver om det via elektroniske jobopslag er lykkedes at rekruttere arbejdskraft til den ledige stilling, 3 Region Nordjylland, 2018: Behov for kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. 4 / 17

7 Figur 2: Antal forgæves rekrutteringer, sep feb Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Børsen, 2019 I Nordjylland udgør STEM-uddannede personer (Science, Technology, Engineering & Mathematics) aktuelt 22,3 % af den nordjyske arbejdsstyrke (landsgennemsnittet er 20,3 %) 4, men alene fra 2011 til 2017 er efterspørgslen på STEM-kompetencer steget med 88 % (på landsplan 41 %) 5. Der er således en udbredt og tiltagende efterspørgsel og mangel på STEM-kompetencer, hvor ca. en tredjedel af de opslåede stillinger i nordjyske virksomheder ikke kan besættes med de ønskede faglige kompetencer. Rekrutteringsproblemer på STEM-området er landsdækkende men er mere udtalt i Nordjylland - på trods af relativt mange STEM-uddannelser i Nordjylland (se figur 3). Figur 3: Forgæves rekrutteringsrate i region Nordjylland vs. hele landet Kilde: Højbjerre, Bauer Schultz, på baggrund af data fra STAR s rekrutteringssurvey, 2019 Nordjylland oplever endvidere, at der er en relativt høj nettofraflytning fra Nordjylland af personer i alderen 22 til 30 år 6. En stor andel af disse er studerende ved universitetet, som enten færdiggør deres uddannelse i en anden region eller fraflytter, efter uddannelsen er afsluttet, pga. job. Der sker med andre ord et stort videnstab. 4 Region Nordjylland, 2019: Supplerende analyse til Status på STEM-området i Region Nordjylland. 5 Højbjerre, Brauer, Schultz, 2019: Status på STEM-området i Region Nordjylland. 6 Region Nordjylland, 2018: Befolkningens udvikling og udenlandsk arbejdskraft. 5 / 17

8 Problemet forværres af, at mange virksomheder, især i udkantskommunerne, har vanskeligt ved at rekruttere og fastholde kvalificeret, højtuddannet arbejdskraft. Dette kan samtidig anses som et paradoks, eftersom ledigheden blandt højtuddannede er høj i Aalborg kommune sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner jf. figur 4. Figur 4: Ledighed, Højtuddannede (LVU) i Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, 2017 Sidst, men bestemt ikke mindst, er der udsigt til mangel på faglært arbejdskraft i regionen med et arbejdskraftunderskud på ca faglærte i Manglen skyldes især, at der er udsigt til en stor nettoafgang fra arbejdsmarkedet af faglærte, samtidig med at efterspørgslen er stagnerende/svagt stigende 7. Der er således en række strukturelle udfordringer vedr. kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland, som kræver mangfoldige indsatser på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmeaktører, som nævnt i indledningen til dette afsnit. Her har vi som sagt gode erfaringer og forudsætninger i Nordjylland for at håndtere disse udfordringer og realisere potentialet, hvis vi sætter ind med den rette indsats. 2.2 Digitalisering og automatisering Nordjylland har nogle væsentlige styrker inden for digitalisering, som kan udnyttes til at løfte digitaliseringsgraden, som er lav i Nordjylland (jf. nedenstående). Aalborg Universitet er Danmarks største IT-universitet 8 med mange forskningsområder og et stort potentiale for at sætte skub i den digitale udvikling i Nordjyllands virksomheder. Der findes ligeledes mange relevante IT-relaterede uddannelser i regionen og en lang række IKT-service og -konsulentvirksomheder i regionen, som kan bidrage til øget digitalisering på tværs af brancher (se uddybning under nordjyske styrkepositioner længere nede). 7 Den Regionaløkonomiske Model for Danmark, SAM-K/LINE(R)_0119, af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). I resultaterne er efterfølgende indarbejdet en strukturel ledighed på 3,4 % af Region Nordjylland. 8 AAU Match, 2018, Breaking news: AAU er Danmarks største it-universitet, (målt i procent af de danske universiteters samlede optag på IT-uddannelser og på rangering af universitet i Danmark inden for datalogi) 6 / 17

9 Men der er en række konkrete udfordringer, der skal løses for at indfri potentialet. Nordjyske virksomheder har den laveste digitaliseringsgrad i landet dog ca. på niveau med sjællandske virksomheder. Mange virksomheder i Nordjylland er kun digitaliseret på et basalt niveau, og få er digitaliseret på avanceret niveau (se figur 5). Dette er en væsentlig årsag til den nordjyske produktivitets- og vækstudfordring. Figur 5: Andel virksomheder fordelt på grad af digitalisering, og regioner Kilde: Digitalisering i virksomhederne regionalt og nationalt. Region Nordjylland, baseret på tal fra Danmarks Statistik, 2017 Desuden halter nordjyske virksomheder efter virksomheder i andre regioner i forhold til ITinvesteringer, og nordjyske virksomheder har lavere kendskab til og prioritering af digitale udviklingsmuligheder sammenlignet med resten af landet 9. Halvdelen af de nordjyske virksomheder, som forsøger at rekruttere IT-specialister, oplever vanskeligheder, og igen er den nordjyske industri særligt ramt med hele 73 %, som oplever rekrutteringsvanskeligheder landets højeste andel 7. Samlet set virker disse udfordringer som en hæmsko for de nordjyske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne - især fordi digitalisering er en af de vækstdrivere, som har størst betydning for produktivitet og vækst. Netop derfor skal vi i Nordjylland udnytte de markante styrker vi har på digitaliseringsområdet, hvilket også uddybes i nedenstående afsnit vedr. Nordjyllands styrkepositioner. 2.3 Innovation og ny teknologi Der skal fokuseres på at øge virksomhedernes innovationsgrad og sikre kapital til understøtning heraf. Innovation kan være med til at sænke produktionsomkostningerne og øge værdiskabelsen, og innovative virksomheder har derfor generelt en højere produktivitet end andre virksomheder. Derfor skal der blandt andet arbejdes på at øge virksomhedsledernes ambitioner og mindset for vækst og udvikling. AAU s stærke tradition for virksomhedssamarbejde kan ligeledes udnyttes som løftestang for øget forskning og udvikling i virksomhederne, men der er også potentialer i at særligt erhvervsfremmeaktørerne kan styrke virksomhedernes tro på deres egne vækstpotentialer, som er latent i mange nordjyske virksomheder. 9 Region Nordjylland, 2017: Digitalisering i virksomhederne regionalt og nationalt. 7 / 17

10 Nordjyske virksomheder har i mange år investeret relativt lidt i forskning og udvikling, og andelen er faldende. Det kan blandt andet tilskrives, at aktiviteter der relaterer sig til forskning og udvikling sker mere uformelt i de nordjyske virksomheder frem for i egentlige forsknings- og udviklingsafdelinger 10. De lavere investeringer i forskning/udvikling er en medvirkende årsag til, at nordjyske virksomheder halter efter de andre regioner ifht. produktiviteten. Således er det kun 17 % af de produktinnovative virksomheders omsætning, der kan tilskrives nye varer og tjenesteydelser, hvilket er den laveste andel i Danmark. Til sammenligning udgør andelen af omsætningen 23 % i Hovedstaden og Sjælland. 9 Netop derfor skal der gøres en indsat for at øge virksomhedernes fokus på området jf. ovenfor. 2.4 Internationalisering/globalisering Velstand, økonomisk vækst og ikke mindst produktiviteten i Nordjylland er afhængig af, at virksomhederne formår at hente viden og indtjening uden for landets grænser. Der er således brug for at udbygge de indsatser, der understøtter flere internationaliseringsparametre i virksomhederne. Globaliseringen giver gode muligheder for at tiltrække kompetent, udenlandsk arbejdskraft som en løftestang til øget produktivitet og en delvis løsning af arbejdskraftproblematikken i Nordjylland. Lavere råvarepriser via import- og sourcingaftaler kan også være med til at øge værdiskabelsen og dermed produktiviteten i virksomhederne. Internationalt vidensamarbejde samt øgede udenlandske investeringer er ligeledes vigtige faktorer, som kan løfte internationaliseringen af nordjyske virksomheder. Eksporten i sig selv er en helt afgørende internationaliseringsfaktor. Men de nordjyske virksomheders eksport udgør en relativ lille andel af den samlede produktion, sammenlignet med virksomheder i de øvrige regioner. Kun virksomheder i region Sjælland har en lavere eksportgrad (se figur 6). Den forholdsvis lave nordjyske eksportgrad skyldes delvist, at relativt mange nordjyske virksomheder synes at fungere som underleverandører til virksomheder i andre regioner, der eksporterer de videreforarbejdede varer. 11 Det tyder således på, at mange nordjyske virksomheder er konkurrencedygtige, da de er valgt som leverandør til andre danske eksportvirksomheder. 10 Region Nordjylland, 2018: Viden og innovation i Nordjylland. 11 Den Regionaløkonomiske Model for Danmark, SAM-K/LINE(R)_0119, af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). 8 / 17

11 Figur 6: Andel af nordjyske virksomheders produktion der eksporteres Kilde: Region Nordjylland og Center for Regional- og Turismeforskning For at løfte virksomhedernes internationalisering skal der som nævnt fokuseres på en række indsatser. Med den rette målrettede erhvervsfremmeindsats er der store perspektiver for en øget internationalisering af de nordjyske virksomheder. 2.5 Grøn omstilling Et område, der er store vækstforventninger til, er omstilling til en mere bæredygtig økonomi, herunder cirkulær økonomi og produktion af grønne løsninger. Der er stærke globale trends for mere vækst på området, herunder en række ressource- og miljøpolitiske målsætninger, som bidrager til en stigende global efterspørgsel på grønne løsninger. Nordjyske virksomheder har både en række udfordringer på området, men også nogle væsentlige styrker og potentialer at stå på. Nordjyske virksomheder har allerede i dag markant vækst fra grønne varer og tjenester, både målt på omsætning (se figur 8) og job, og mange nordjyske brancher er specialiseret i at producere varer med grønne formål - f.eks. i metalindustri, reparation, landbrug mv. 12 Figur 8 Udviklingen i omsætning genereret fra salg af grønne varer og tjenester. Indeks 2012=100 Kilde: Grønne varer og tjenester regional økonomi og beskæftigelse. Region Nordjylland 12 Danmarks Statistik og Region Nordjylland, / 17

12 Der eksisterer et særligt stort potentiale for at skabe yderligere udvikling og vækst inden for grøn energi, der allerede er Danmarks næststørste eksporterhverv, og hvor Nordjylland har en forskningsog kompetencemæssig styrkeposition. Men det kræver styrket fokus på indsatser, som i endnu højere grad kan omsætte forskningen og vidensgrundlaget til reel grøn omstilling i virksomhederne. Ressourceproduktiviteten 13 i de nordjyske industrivirksomheder er næstlavest ud af de fem regioner i Danmark. 14 Ved at forbedre industriens evne til at udnytte de materialer, der indgår i produktionen, vil det skabe en grønnere profil, samtidig med at det kan øge produktiviteten og virksomhedernes indtjeningsevne. De nordjyske virksomheder har reduceret deres CO2-udledning over de senere år, men niveauet er stadig væsentlig over resten af landet (jf. figur 7). En del af forklaringen skyldes en høj andel af industrivirksomheder i den nordjyske branchestruktur, men det kan ikke forklare hele forskellen. Der er således også her behov for at tænke grøn omstilling. Figur 7: CO2 udledningen (ton) per mio. kr. bruttoværditilvækst i erhvervene Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland, Iværksætteri Nye virksomheder bringer ny viden, nye løsninger og nye forretningsmodeller på markedet, der gavner de eksisterende virksomheder og udfordrer dem til at forny sig. Iværksættere spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at sikre dynamik, konkurrence og innovation i erhvervslivet og ikke mindst i forhold til, på længere sigt, at hæve produktiviteten. Iværksætteri er derfor vigtigt for erhvervslivet. Nordjyske iværksættere har en lidt højere overlevelsesrate end iværksættere i resten af landet, og næsten otte ud af 10 nystartede virksomheder eksisterer stadig efter et år. Men også efter to, tre og fire år viser nordjyske virksomheder sig at være meget levedygtige - på niveau med region Midtjylland og Syddanmark. I Nordjylland startes dog færre nye virksomheder op sammenlignet med de øvrige regioner, dog på nær region Sjælland (se figur 9). Generelt er det dog Hovedstaden, der rykker fra på iværksætteriet disse år. 13 Værdiskabelse i fht. materialeomkostninger 14 Erhvervsministeriet, 2019: Strategi for decentral erhvervsfremme 10 / 17

13 Figur 9: Udvikling i antal reelt aktive nye virksomheder i regionerne (2006=indeks 100) Kilde: Danmarks Statistik, estatistik, Center for Vækstanalyse, 2018 Den relativt lave etableringsrate kan f.eks. bunde i kulturelle årsager, men kulturen er noget, der kan påvirkes - f.eks. gennem uddannelsessystemet. Samtidig er det trods alt hver tredje, der har ønsker om at blive selvstændig, så der ligger et uudnyttet potentiale her. Nordjylland har desuden en særlig udfordring ved at have en lavere andel af iværksættere med brancheerfaring, hvilket er en afgørende faktor for at blive vækstiværksætter 15. Uanset størrelsen på etablerings- og overlevelsesraten for nye virksomheder, så har Nordjylland en udfordring i at få unge virksomheder ind i solide vækstforløb. Andelen af vækstiværksættere er lavere end i resten af landet, men nærmer sig dog landsgennemsnittet og udgør en fjerdedel af alle iværksættere i Det er derfor vigtigt, at der fokuseres på indsatser, der understøtter iværksætteri i bred forstand og særligt med fokus på de iværksættere, som har ambitioner, vilje og ikke mindst potentiale til vækst. I relation hertil kan der også gøres mere for at øge andelen af spinoff iværksættere, som er iværksættere, der udspringer med baggrund i eksisterende virksomheder, og som ofte også har en højere produktivitet end uafhængige iværksættere Region Nordjylland, 2018: Iværksætteri i Nordjylland. 16 Danmarks Statistik og Region Nordjylland, Rockwool Fondens Forskningsenhed, / 17

14 3. Nordjyllands hovedprioriteter I Nordjylland er der en stærk tradition og gode forudsætninger for at samarbejde på tværs af kommunegrænser, på tværs af offentlige erhvervsfremme- uddannelses- og beskæftigelsesaktører og på tværs af sektorer. Trods dette gode udgangspunkt, er det afgørende for fremtidig nordjysk vækst og udvikling, at der fortsat fokuseres på at styrke og understøtte de mange indsatser inden for de nordjyske hovedprioriteter, som uddybes i afsnittene herunder. 3.1 Virksomhedsløft til bredden af virksomheder (med vilje til at vækste ) Nordjylland har store potentialer for at realisere bæredygtig vækst og udvikling i de nordjyske virksomheder. Men der er en række udfordringer, der skal løses. Nordjylland er udfordret på, at få iværksættere bliver til vækstiværksættere, og få etablerede virksomheder kommer ind i deciderede vækstforløb 18. Dette underbygges også af den lave produktivitet, som overordnet set kendetegner nordjysk erhvervsliv, jf. tidligere. Det er derfor vigtigt, at sikre tilstedeværelsen af rammeprogrammer og ydelser, som kan understøtte vækst og udvikling i bredden af virksomheder - uanset branche eller sektor. Der er dog særligt behov for at tilbyde understøtning af udviklingen hos virksomheder, som har vilje til og ambitioner om vækst - og som har potentialet hertil. Herved sikres i højere grad et løft mod øget produktivitet og vækst i det nordjyske erhvervsliv. Overordnet set skal rammeprogrammerne og ydelserne tilbyde sparring, vejledning og rådgivning omkring de seks centrale vækstdrivere beskrevet ovenfor. Desuden skal der ligeledes sikres øget adgang til en bred palette af finansieringskilder 19, eftersom finansiering og kapital er afgørende for at kunne investere i - og dermed effektuere vækstdriverne. På tilsvarende vis er det centralt at tilbyde råd og vejledning om ledelse, organisering og forretningsforståelse, da disse elementer også er vigtige forudsætninger for at kunne effektuere vækstdriverne optimalt. Iværksættere skal hjælpes i opstartsfasen og sekundært i den senere udviklings- og skaleringsfase. Der vil være forskel på de tilbud, der skal gives til nyetablerede iværksættere og vækstiværksættere, men virkemidlerne vil i stort omfang være de samme. Det omfatter f.eks. vejledning og afklaring, iværksættermiljøer, mentoring, inkubatorforløb, netværksdannelse samt vejledning om og tilskud til indkøb af viden og konsulentbistand vedr. f.eks. salg/markedsføring, kapitaladgang, forretningsmodeller, produkt-/konceptudvikling mv. Etablerede virksomheder har også brug for vejledning og støtte til udvikling og skalering, og det handler bl.a. om at afklare deres udviklingspotentialer og understøtte dem på en bred palette af faglige områder. Der vil være særlige potentialer inden for områder såsom digitalisering, industri 4.0, ledelse og organisering, kompetenceudvikling/opkvalificering, herunder rekruttering, forretningsmodeller, finansiering, netværksdannelse, innovation, eksportfremme og internationalisering, cirkulær økonomi mv. 3.2 Kvalificeret arbejdskraft Mangel på kvalificeret arbejdskraft er som tidligere beskrevet en af de største udfordringer for den nordjyske produktivitet og vækst. For at løfte dette område kræves der en mangfoldighed af indsatser på tværs af erhvervsfremme- uddannelses- og beskæftigelsesaktører - og dermed også 18 Se: Erhvervsstyrelsens statistikbank på; 19 Herunder softfunding, opstartskapital, risikovillig kapital, intelligent kapital mv. 12 / 17

15 politikområder. Desuden kræver indsatserne et vedholdende engagement, idet resultaterne af indsatserne i mange tilfælde har længerevarende perspektiver. Grunden til denne nordjyske prioritering er, som tidligere nævnt, at der frem mod 2025 efterspørges flere medarbejdere, end arbejdsstyrken kan levere, og herunder særligt faglært arbejdskraft 20 samt STEM-kompetencer på tværs af alle uddannelsesniveauer 21. Hertil kommer de strukturelle udfordringer med mismatch mellem det store udbud af højtuddannede i Aalborg kommune, samtidig med at mange virksomheder i udkantskommunerne har vanskeligt ved at rekruttere og fastholde højtuddannede. Kombineret med den teknologiske udvikling, som forventes løbende at ændre grundlæggende på virksomhedernes arbejdskraftbehov, stiller dette nye krav i krydsfeltet mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitik, hvor der skal arbejdes målrettet på at sikre, at uddannelses- og opkvalificeringstilbud er tilstrækkeligt fleksible til at imødekomme ændringer i efterspørgslen på kompetencer. I Nordjylland eksisterer der allerede i dag en god sammenhæng og et stærkt samarbejde mellem de tre policy-områder, men jo mere det styrkes, desto større er potentialet for vækst og udvikling i Nordjylland. I det samarbejde skal det sikres, at Nordjylland har en kvalificeret arbejdsstyrke og et uddannelsessystem, der matcher virksomhedernes behov. Der skal særligt fokuseres på at fremme STEM- og digitaliseringskompetencer både ved generel opkvalificering og ved at øge udbuddet af personer i arbejdsstyrken med disse kompetencer. Endvidere er det afgørende at opkvalificere ufaglærte til faglærte samt at øge den generelle beskæftigelse i Nordjylland via social inklusion, rekruttering og fastholdelse. Ovenstående mål kræver indsatser på en række områder. Der kan eksempelvis arbejdes med indsatser vedrørende kompetenceudvikling/opkvalificering af eksisterende medarbejdere, rådgivning til virksomhedsledere om strategisk kompetenceplanlægning, uddannelsesplanlægning på uddannelsesinstitutionerne, markedsføring af relevante uddannelser, øge attraktiviteten for bosætning og job i yderkommunerne, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, indsatser for at inkludere udsatte borgere mv. Samlet set kræves tværgående koordinering/videndeling mellem policy-aktører for løbende at sikre bedre grundlag for indsatser. 3.3 Nordjyske styrkepositioner Den nordjyske erhvervsstruktur er bredt funderet men samtidig kendetegnet ved en koncentration af virksomheder inden for bestemte brancher og erhvervsområder, der har særlige forudsætninger for vækst. Det gælder virksomheder, som er en del af værdikæden inden for vækstbrancher, samt virksomheder i brancher, som traditionelt er stærke i regionen. Nordjyllands erhvervspolitiske styrkepositioner skal findes i en kombination af de forhold, som har afgørende indflydelse på evnen til at skabe vækst i regionens virksomheder og på regionens muligheder for at tiltrække virksomheder og investeringer udefra. De nordjyske styrkepositioner er fundet ud fra en analyse med tre perspektiver, som er indbyrdes forbundne: Erhvervsmæssige styrker dvs. hvordan bestemte brancher præsterer i forhold til at skabe vækst og udvikling i regionen - med særligt fokus på styrkelse af produktiviteten. 20 Den Regionaløkonomiske Model for Danmark, SAM-K/LINE(R)_0119, af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). I resultaterne er efterfølgende indarbejdet en strukturel ledighed på 3,4 % af Region Nordjylland. 21 Højbjerre, Brauer, Schultz 2019: Status på STEM-området i Region Nordjylland - Virksomhedernes rekrutteringssituation. 13 / 17

16 Kompetencemæssige styrker dvs. om de uddannelsesmæssige kompetencer, der efterspørges inden for branchen, er til stede i regionen. Forskningsmæssige styrker dvs. forskningsområder i relation til de analyserede brancher, hvor forskere i regionen står stærkt, og hvor der evt. er tradition for samarbejde med erhvervslivet. Som et fjerde vigtigt vurderings-element er der også taget højde for; Stedbundne styrker dvs. erhvervsområder, som har en særlig tilknytning til og væsentlighed for Nordjylland Ud fra ovenstående metode har Nordjylland fire erhvervsområder; Det smarte, Det grønne, Det blå og Det attraktive, som er særligt stærke i regionen, og som har særligt vækstpotentiale grundet global og national efterspørgsel. Samtidig er det områder, der spiller godt sammen og styrker virksomhedernes konkurrenceevne ikke kun i selve branchen, men også i andre brancher - og i hele Danmark. På tre af de fire erhvervsområder findes der i dag velfungerende og stærke klyngeorganisationer med base i Nordjylland. Alle klynger står på et stærkt fundament af samarbejde mellem det private, det offentlige og forskning/uddannelse, og de er et effektivt virkemiddel, der understøtter samarbejde, innovation og forretningsskabelse i det private erhvervsliv. Men for hver styrkeposition er der også et generelt behov for at sikre mere koordinering, sammenhæng og synergi på tværs af de erhvervs-, kompetence- og forskningsmæssige styrker og mellem erhvervsfremme- uddannelses- og beskæftigelsesaktørerne et behov, som rækker ud over selve klyngerne. I de følgende afsnit gives der derfor også en karakteristik af de fire nordjyske styrkepositioner 22, som favner andet og mere end klynger, og som kan kræve etablering af nye, tværgående partnerskaber m.v Det smarte IKT og digitalisering IKT og digitalisering er et nordjysk vækst- og styrkeområde - især inden for service og konsulentvirksomheder og en række stærke forskningsområder. Eksempelvis er intelligente transportsystemer, digital mobilitet og intelligent logistik samt sundheds- og robotteknologi særlige nordjyske styrker ift. resten af landet. Nordjyllands erhvervsmæssige og forskningsmæssige styrker inden for IKT og digitalisering skal udnyttes til at understøtte nordjyske virksomheder i at blive mere digitale og komme længere op ad digitaliseringsstigen. Styrkelse af IKT-virksomheder og IKT-kompetencer ses som en katalysator til digitalisering i hele det nordjyske erhvervsliv. I krydsfeltet mellem IKT og energi, dvs. det smarte og det grønne, findes endvidere et uforløst potentiale i forhold til Smart City, smarte energisystemer, energioptimering mv. Erhvervsmæssige styrker: IKT-sektoren i Nordjylland er domineret af virksomheder inden for IKT-service og - konsulentvirksomhed. Branchen bidrager meget positivt til den nordjyske økonomi med en produktivitet et stykke over gennemsnittet for private erhverv i regionen og en meget markant vækst i både beskæftigelse og produktivitet de senere år - en vækst, som har været højere end i resten af landet. De fortsatte vækstperspektiver for branchen er særdeles gode. I OECD s forventninger til 22 Hvor kilden ikke er angivet refereres til en analyse af Nordjyllands tværgående styrkepositioner (Region Nordjylland og DAMVAD, 2018). 14 / 17

17 udviklingen i global efterspørgsel, er branchen placeret som nummer 2 blandt 56 brancher 23. Inden for IKT-erhvervene er vækstlaget således også stærkt overrepræsenteret og med specielt mange potentielle vækstvirksomheder 24. Kompetencemæssige styrker: I Nordjylland findes et stort udbud af uddannelser, som er relevante for IKT-servicevirksomhederne - specielt på AAU men også på UCN. I den nordjyske arbejdsstyrke findes dog generelt færre med en videregående uddannelse af relevans for IKT-erhvervene sammenlignet med de øvrige regioner - både ift. personer med en IT-teknisk uddannelsesbaggrund og personer med en baggrund i ledelse og økonomi. Forskningsmæssige styrker: AAU rummer en række stærke, generiske forskningsmæssige styrker af relevans for IKT-sektoren, bl.a. inden for datalogi, og -applikationer, herunder intelligente indlejrede systemer, robotteknologi mv. Der findes desuden en række tværgående forskningsstyrker på AAU, som deles med andre erhvervspolitiske styrkeområder - fx. i elektronik og kontrolsystemer (energiteknologi - jf. Det grønne ) og teknologier til bl.a. overvågning og diagnosticering (sundheds og velfærdsteknologi). Forskere på AAU samarbejder også hyppigt med IKT-virksomheder, ligesom nordjyske IKTvirksomheder også hyppigt er involveret i forskningssamarbejder med et universitet Det grønne Energi og grøn omstilling Nordjylland har en styrkeposition inden for energiteknologi, herunder særligt produktion af energiteknologisk udstyr og anlæg. Ligesom IKT og digitalisering er denne styrkeposition relevant for en meget bred skare af virksomheder og tager afsæt i en række forskningsmæssige styrker. Med øget global efterspørgsel på energibesparende processer og produkter samt på bæredygtige og cirkulære produkter giver styrkepositionen en konkurrencefordel for Nordjylland. Erhvervsmæssige styrker: Nordjylland har en betydelig styrke inden for fremstilling af energiteknologisk udstyr og anlæg, dvs. kedler, pumper, kompressorer, køle og ventilation mv. Branchen rummer mange vækstvirksomheder 25 og har både et højere produktivitetsniveau og en højere beskæftigelsesandel inden for branchen end i resten af landet. Den bidrager derfor meget positivt til økonomien og beskæftigelsen i regionen. Den nordjyske styrkeposition udgør en del af en større Vestdansk styrkeposition og specialisering. Kompetencemæssige styrker: Den nordjyske arbejdsstyrke og uddannelsesinstitutionerne i regionen understøtter i nogen udstrækning produktion af energiteknologisk udstyr og anlæg - dvs. med en høj andel af personer inden for relevante erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser. Der er desuden et potentiale i en bedre udnyttelse af de relativt mange Ph.d. er inden for de tekniske videnskaber, som findes i arbejdsstyrken, og som uddannes fra AAU. Forskningsmæssige styrker: AAU har en meget klar forskningsmæssig styrke med et stort industrielt potentiale på tværs af energi og elektronik - særligt en international førerposition inden for forskning i effektelektronik og 23 KRAKA & Deloitte, 2017: Small Great Nation, Muligheder og udfordringer 24 Region Nordjylland, 2018: Det nordjyske vækstlag Region Nordjylland, 2018: Det nordjyske vækstlag / 17

18 energiudnyttelse samt intelligente energisystemer. Derudover er der i Nordjylland betydelige forskningsstyrker inden for vedvarende energiformer, herunder vind, bølge, brint mv., hvor der i regionen findes flere testcentre. Desuden findes styrker inden for trådløse kontrolsystemer samt decentral kraftvarme og energiplanlægning. AAU har en udviklet tradition for virksomhedssamarbejde på energiområdet, særligt inden for de længerevarende, videntunge projekter Det blå Maritim og fiskeri Det maritime erhverv er traditionelt et meget stærkt erhverv i Nordjylland, særligt i tilknytning til havne, spedition og godshåndtering samt skibsbygning og grønt maritimt udstyr. De fem største havne i Nordjylland er i gang med at udvide, hvilket forventes at føre til nye aktiviteter inden for bl.a. offshore og maritime services. Nordjylland har generelt en stærk fødevaresektor, men særlige styrker her findes i relation til fiskeriet, eftersom den største andel af fisk landes i region Nordjylland sammenlignet med de øvrige regioner. I relation til fiskeriet eksisterer der endvidere et stærkt samspil mellem de erhvervs-, forsknings-, og kompetencemæssige styrker. I krydsfeltet mellem det blå, det grønne og det smarte / maritim, energi og IKT ligger offshore/havvindmøller, grøn omstilling i den maritime industri, reduktion i udledninger fra skibe mv. Det er således tre styrkepositioner, der i høj grad understøtter hinanden. Erhvervsmæssige styrker: Det maritime område i Nordjylland er kendetegnet ved styrker omkring havne, spedition og godshåndtering, skibsbygning, skibsfart og fiskeri, som i høj grad bidrager til at styrke produktiviteten og beskæftigelsesvæksten i regionen. Desuden findes der relativt mange vækstvirksomheder inden for det maritime område i Nordjylland 26. Endelig er der særdeles positive udsigter for den fremtidige efterspørgsel efter danske maritime varer og tjenester. Skibsfart ligger således på 1. pladsen blandt 56 brancher ift. OECD s forventninger til udviklingen i global efterspørgsel, mens hjælpetjenester ifm. transport ligger på en 4. plads 27. Kompetencemæssige styrker: De maritime brancher er generelt godt understøttet af mange med en relevant teknisk uddannelsesbaggrund i arbejdsstyrken og på uddannelsesinstitutionerne - herunder på MARTEC og fiskeriskolen på EUC Nordvest (Danmarks eneste fiskeriuddannelse). Generelt er der dog relativt set færre i den nordjyske arbejdsstyrke med relevante tekniske lange og mellemlange uddannelser og færre med en ledelsesfaglig uddannelse end i resten af landet. Forskningsmæssige styrker: Der findes markante forskningsmæssige styrker på AAU i relation til hav-vindmøller, og andre marinestrukturer, havnebyggeri og -planlægning, satellitovervågning af skibe, IT-logistik, i forhold til havne og shipping, samt i optimering af energiforbrug på skibe. I relation til fiskeriet findes styrker på DTU-Aqua - både i Hirtshals, hvor der forskes i forskellige områder af fiskeriteknologi, herunder energivenligt fiskeri og i selektive, skånsomme og effektive fangstmetoder mv., og i Nykøbing Mors, hvor der forskes i fiskeri og produktionen af især østers, blåmusling og hummer. De nordjyske 26 Region Nordjylland, 2018: Det nordjyske vækstlag KRAKA & Deloitte, 2017: Small Great Nation, Muligheder og udfordringer. 16 / 17

19 maritime virksomheder er i nogen grad orienteret mod samarbejde med forskere, dog oftest forskere fra universiteter uden for regionen Det attraktive - Turisme Turismen er et vigtig erhverv for Nordjylland, som bidrager med udvikling og arbejdspladser i hele regionen, og som har en særlig stor betydning i kyst- og landområderne 28. Turismen bidrager således både til at arbejdspladserne og arbejdskraften er tilgængelig i hele regionen, og til at kyst- og land/yderområder er attraktive - ikke blot for turister, men også i forhold til bosætning, hvilket kommer øvrige erhverv til gode ift. arbejdskraft. Med markedsføring af hele regionen bidrager turismeerhvervet til at fortælle om Nordjylland som en attraktiv region at besøge såvel som at bo i. 29 I Nordjylland er der en stærk vilje til at samarbejde på tværs af hele regionen og mellem private og offentlige aktører, og netop denne styrke kan bidrage til at vende en udvikling, hvor turismen i Nordjylland har været udfordret og tabt markedsandele - særligt i kystturismen. Erhvervsmæssige styrker: Det nordjyske turismeerhverv går på tværs af forskellige brancher og rummer mellemstore og små virksomheder, hvoraf nogle kan kategoriseres som fyrtårne for nordjysk og dansk turisme, samt en underskov af mikrovirksomheder, som trods deres størrelse er utroligt vigtige for det samlede turismeprodukt og for fortsat udvikling i yderområderne. Også sammenholdt med resten af landet betyder turismeerhvervet mere for Nordjylland, da erhvervet udgør 2,4 % af regionens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med landsgennemsnittet på 1,9 % 30. Samtidig præsenterer det nordjyske turismeerhverv godt med en tilfredshed, som ligger pænt over landsgennemsnittet. Ud af de 10 bedst bedømte feriesteder i Danmark ligger fire i Nordjylland 31. Kompetencemæssige styrker: I Nordjylland udbyder kompetente uddannelsesinstitutioner en række erhvervsfaglige- og videregående uddannelser, der enten arbejder med turisme eller elementer af turisme og oplevelser. Samtidig udbyder flere uddannelsesinstitutioner kurser og uddannelser af forskelligt omfang og varighed, som kan bidrage til opkvalificering af den ufaglærte arbejdskraft, som turismeerhvervet beskæftiger, samt videreuddannelse af de højt kvalificerede medarbejdere, som skal have opdateret eller udvidet deres kompetencer. Forskningsmæssige styrker: AAU har historisk set haft og har stadig en markant styrkeposition inden for de tværfaglige forskningsfelter turisme og oplevelsesøkonomi. Forskningen sker i spændingsfeltet mellem universitetets fakulteter, herunder det humanistiske, fx design og forståelse af oplevelser, det samfundsvidenskabelige, fx planlægning og økonomi i oplevelseserhvervene samt det tekniske, fx digitalisering og anden anvendelse af ny teknologi i turismeproduktet. Grundet oplevelses- og turismeerhvervenes betydning for og volumen i Nordjylland har der desuden også i mange år været udviklet et godt samarbejde mellem AAU, Region, kommuner og virksomheder inden for områderne. 28 Region Nordjylland, 2018: Turismen i Nordjylland 29 Særligt for turismen er de stedbundne styrker (kvaliteter) væsentlige at tage i betragtning, da hovedparten af turismen skyldes Nordjyllands geografiske placering ved naturskønne kyststrækninger. 30 VisitDenmark, 2016: Turismens Økonomiske betydning i Danmark Dansk Kyst- og Naturturisme, 2017: Tilfredshedsanalyse 17 / 17

20 Erhvervspolitiske udfordringer, potentialer og hovedprioriteter i Midtjylland Indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem 24. april 2019

21 Opsamling Midtjysk erhvervsudvikling er, ligesom det er tilfældet i det øvrige Danmark, underlagt en række generelle vækstdrivere. Ifølge de midtjyske aktører er de mest centrale kilder til vækst og beskæftigelse i det midtjyske erhvervsliv 1) kvalificeret arbejdskraft og social inklusion, 2) innovation og ny teknologi og 3) grøn omstilling. Men også iværksætteri, digitalisering og globalisering er drivere, der har betydning. Mens vækstdriverne er relevante på tværs af brancher og sektorer, så eksisterer der også en række mere specifikke erhvervsmæssige styrkepositioner i den midtjyske geografi. Her peger de adspurgte kommunale aktører særligt på fire områder/brancher 1) Fødevarer/Industri 2) Turisme/Erhvervsturisme 3) Energi/Klima herunder vandteknologi og 4) Digitalisering/teknologi/automatisering. Flere af de identificerede styrkepositioner er stærkt indbyrdes forbundne og bindes sammen af indsatser indenfor de overordnede vækstdrivere. Figur 1 Midtjyske vækstdrivere og styrkepositioner * Indsatser målrettes under disse vækstdrivere til de forskellige virksomhedssegmenter og udviklingsfaser, der udspringer af de udfordringer, der vil skabe størst forretningsmæssig værdi i forhold til virksomhedernes specifikke situation, jfr. redegørelsen fra Erhvervsstyrelsen, feb Analyse af virksomhedernes behov i relation til erhvervshusene ** De fire midtjyske styrkepositioner understøttes tillige af potentialet for øget vidensamarbejde med Aarhus Universitet og andre videninstitutioner, jfr. redegørelsen om Forskningsmæssige styrker med stort potentiale for erhvervssamspil kobling til videnbehov blandt toneangivende erhverv i Midtjylland Figur 2 herunder gengiver de fire væsentligste kortlagte udfordringer for fremtidig erhvervsudvikling i Midtjylland. Mangel på kvalificeret arbejdskraft en den mest centrale udfordring, men også den kendsgerning, at kun få iværksættere vokser sig store, er en udfordring. Yderligere peges på infrastrukturen og på, at omstilling til nye digitale muligheder ikke går hurtig nok. Figur 2 Udfordringer i den midtjyske erhvervsfremmeindsats 2

22 Indledning Dette notat samler resultaterne fra en kortlægningsproces vedrørende den lokale erhvervsfremmeindsats i Midtjylland, som er gennemført i perioden februar-marts I processen er der indsamlet viden fra alle de midtjyske kommuner, fra udvalgte erhvervsrepræsentanter og fra eksisterende analyser og strategier vedrørende erhvervsfremme, innovation, og kompetenceudvikling. Baggrunden for kortlægningen er henvendelsen til Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 7. februar 2019, hvor erhvervshuset inviteres til at levere en beskrivelse af de overordnede udfordringer og potentialer, som man oplever i den midtjyske geografi. Beskrivelsen skal anvendes til at opstille konkrete forslag til hovedprioriteter for det midtjyske kapitel i den kommende strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem. De vækstdrivere og rammevilkår, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i sin foreløbige strategi for decentral erhvervsfremme 1, har vurderet som relevante i hele landet, har været styrende for den følgende kortlægning af hovedprioriteter, potentialer og udfordringer i den midtjyske erhvervsfremmeindsats. Foruden de generelle vækstdrivere er der i notatet fokuseret på de midtjyske prioriterede erhvervsområder Turisme, Energi- og klimaområdet, Fødevareområdet, Kreative Erhverv, Smart Industri og Sundheds- og velfærdsteknologi. Endelig holdes i notatet en dør åben for yderligere kilder til vækst eller supplerende erhvervsområder, som vurderes som væsentlige i en midtjysk kontekst. Figur 3 Generelle rammevilkår for erhvervsfremme i Danmark Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, 2019 Hovedprioriteter i den midtjyske erhvervsfremmeindsats Der peges i særlig grad på to centrale vækstdrivere, i forhold til den aktuelle erhvervspolitiske indsats, nemlig 1) iværksætteri og kvalificeret arbejdskraft og 2) social inklusion. Således tilkendegiver næste 90 pct. af respondenterne, at de prioriterer iværksætteri højt og næsten 85 pct., at de har stort fokus på arbejdskraft. De resterende tilkendegiver, at de i nogen grad har fokus på de to vækstdrivere. Det betyder, at alle de 19 midtjyske kommuner i et eller andet omfang fokuserer på disse to centrale kilder til vækst. Nå det gælder innovation og ny teknologi 2, så angiver ca. tre ud af fire respondenter, at de i meget høj grad eller i høj grad fokuserer på denne vækstdriver i deres erhvervspolitiske arbejde, og den sidste fjerdedel 1 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Strategi for decentral erhvervsfremme, januar Svarende til konklusionerne fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2019 Innovationsmodne virksomheder (IMV er) - en ny målgruppe for innovationsfremmeindsatsen 3

23 angiver i nogen grad. Nogenlunde samme billede gælder for vækstdriveren grøn omstilling, hvor der dog er ca. 10 pct., der ikke har særligt fokus på dette område. De to vækstdrivere, der er mindst fokus på i det aktuelle erhvervspolitiske arbejde, er 1) digitalisering og automatisering og 2) globalisering og internationalisering, hvor hhv. 63,2 pct. og 42,1 pct. angiver, at de prioriterer disse vækstlider højt. I forhold til globalisering og internationalisering er der faktisk over 30 pct., der angiver, at de ikke fokuserer særlig meget på dette område. Figur 4 I hvor høj grad fokuserer jeres nuværende erhvervspolitiske indsats på udvikling af følgende vækstdrivere? Kilde: Survey til midtjyske kommuner, 2019, N=19 Foruden de seks vækstdrivere fra figur 3 har respondenterne også angivet supplerende kilder til vækst, som de finder væsentlige at fokusere på i arbejdet med at servicere erhvervslivet på bedst mulige måde. Her peges på følgende supplerende vækstkilder: Landdistriktsudvikling Adgang til finansiering Erhvervsvenlig kommunal betjening Fysisk og digital infrastruktur Byudvikling og bosætning E-handel, fødevareudvikling, turisme Bæredygtighed Bygningsmasse til borgere og erhverv Flere af disse områder varetages allerede i dag på kommunalt/regionalt plan og det er i fremtidens erhvervspolitiske setup vigtigt at undgå uhensigtsmæssige overlap i indsatsen. 4

24 Ser man på, hvilke vækstdrivere respondenterne forventer, at deres erhvervspolitiske indsats i de kommende år vil fokusere på, så kan der peges på følgende pointer: Evnen til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og tænke social inklusion på arbejdsmarkedet er vigtig i dag, men forventes at blive en endnu vigtigere kilde til vækst i fremtiden. Alle kommunerne har denne vækstdriver som topprioritet 3 Særlig grøn omstilling men også innovation og ny teknologi vurderes at få stigende betydning i den erhvervspolitiske kommunale indsats Globalisering vurderes også i fremtiden som den mindst centrale af de seks vækstdrivere 4 Figur 5 I hvor høj grad forventer du, at jeres fremtidige erhvervspolitiske indsats vil fokusere på udvikling af følgende vækstdrivere? Kilde: Survey til midtjyske kommuner, 2019, N=19 De virksomhedsrepræsentanter, der er blevet gennemført interviews med i forbindelse med kortlægningen, støtter i overvejende grad op omkring det skitserede billede af vækstkildernes aktuelle og fremtidige betydning for den kommunale erhvervspolitiske indsats. Der kan dog iagttages både branchemæssige og geografiske nuancer i vurderingen af vækstdriverne. Tydeligt i forhold til adgangen til arbejdskraft, hvor der ses en tendens til, at de kommuner og virksomheder, der er beliggende i landdistrikter/yderområder, er hårdere ramt ift. generel mangel på arbejdskraft, mens kommuner og virksomheder beliggende tæt på de store midtjyske byer i højere grad mangler arbejdskraft inden for bestemte fagområder. På tilsvarende vis er der en tendens til, at jo mere kvalificeret arbejdskraft en virksomhed/branche har behov for, jo større vanskeligheder er der med at skaffe den nødvendige arbejdskraft 5. Flere af de interviewede virksomheder 3 Svarer generelt til undersøgelsen fra Danske Bank Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger - undersøgelse blandt 901 danske virksomheder, december Eksport og globalisering forventes i de kommende år at få en stigende betydning for virksomhedernes vækst, jfr. undersøgelsen fra Danske Bank 5 Både i det Regionale Arbejdsmarkeds Råd for Østjylland og for Vestjylland adresseres denne opgave i et koordineret samarbejde på VEU-området mellem arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervsfremmeaktørerne. 5

25 giver udtryk for, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en betydelig væksthæmmer, forstået på den måde at de kunne producere væsentlig mere, hvis de kunne ansætte flere kvalificerede medarbejdere. For at få et dybere og mere detaljeret overblik over de midtjyske prioriterede indsatser, er respondenterne foruden de seks vækstdrivere også blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken grad deres nuværende erhvervspolitiske indsats bygger på udvikling inden for de erhvervsområder, der er beskrevet i det midtjyske kapitel af den midlertidige strategi for decentral erhvervsfremme for Det drejer sig om 1) fødevareområdet, 2) Energi- og klimaområdet, 3) Smart Industri, 4) Kreative erhverv, 5) Turisme og 6) Sundheds- og velfærdsteknologi. I figur 6 herunder fremgår det, at over halvdelen af respondenterne angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad fokuserer på udvikling inden for turisme (68,4 pct.), energi- og klimaområdet (63,2 pct.) og fødevareområdet 6 (52,6 pct.). Kreative erhverv og smart industri er mindre udbredt, men fylder meget i bestemte områder og Sundheds- og velfærdsteknologi er det mindst udbredte og mindst prioriterede erhvervsområde, hvor næsten halvdelen af kommunerne angiver, at de i meget ringe eller i ringe grad fokuserer på området i deres erhvervspolitiske arbejde. Figur 6 I hvor høj grad fokuserer jeres nuværende erhvervspolitiske indsats på udvikling inden for de prioriterede midtjyske erhvervsområder beskrevet i den midlertidige strategi for decentral erhvervsfremme? Kilde: Survey til midtjyske kommuner, 2019, N=19 Der peges på fire supplerende erhvervspolitiske indsatsområder, som også er prioriterede indsatsområder i udvalgte midtjyske kommuner: Gaming-industrien Udvikling i bygge- og anlægsbranchen Omstilling i detailhandlen Bæredygtighed som tværgående indsats 6 Se Analyse af fødevarelandskabet fra Vestdansk Erhvervsfremme 2017 for uddybende analyse om styrker, trends og udfordringer på fødevareområdet: 6

26 Lige som det var tilfældet med vurderingen af de overordnede vækstdrivere, er der også indhentet vurderinger af, i hvilket omfang den fremtidige erhvervspolitiske indsats vil fokusere på udvikling inden for de prioriterede indsatser. I den forbindelse giver svarene anledning til følge pointer: Energi- og klimaområdet forventes at blive et opprioriteret indsatsområde i fremtiden. Dette stemmer overens med den tilsvarende vurdering af stigende betydning for vækstdriveren om grøn omstilling På tilsvarende vis forventes der i fremtiden at blive øget fokus på udvikling inden for smarte industrier og inden for kreative erhverv Sundheds- og velfærdsteknologi er også i fremtiden det af de prioriterede erhvervsområder, der vurderes som mindst væsentligt på tværs af de midtjyske kommuner Figur 7 I hvor høj grad forventer du, at den fremtidige erhvervspolitiske indsats vil fokusere på udvikling inden for de prioriterede midtjyske erhvervsområder beskrevet i den midlertidige strategi for decentral erhvervsfremme? Kilde: Survey til midtjyske kommuner, 2019, N=19 Flere virksomhedsrepræsentanter har givet udtryk for nødvendigheden af at se energi- og klimatiltag som indsatser, der går på tværs af traditionelle brancheskel. Og netop indsatser, som samler erhvervsrepræsentanter fra forskellige dele af erhvervslivet og sætter fokus på fælles løsninger, vil være en oplagt opgave for erhvervsfremmesystemet. Herunder også fokus på at udnytte forskellighederne i den midtjyske geografi som en styrke i fremtidens erhvervsudvikling. Midtjyske udfordringer vedrørende erhvervsfremme Det eksisterer en række forskellige udfordringer for optimal erhvervsudvikling i Midtjylland. I surveyen til de midtjyske kommuner har hver respondent tilkendegivet, hvilke udfordringer vedkommende finder væsentligst. I figur 8 herunder ses en sammentælling af svarene. Det ses således, at mangel på arbejdskraft vurderes som den altoverskyggende udfordring. 16 af regionens 19 kommuner har således angivet mangel på arbejdskraft, som den største udfordring. For nogle kommuner er det helt generelt en udfordring at skaffe hænder nok, hvor udfordringen for andre i højere grad omhandler mangel på arbejdskraft med særlige kompetencer. 7

27 I forhold til infrastruktur er det interessant, at 10 ud af 19 respondenter angiver dette som en betydelig udfordring. Det er i øvrigt både centralt beliggende bykommuner og landdistrikts- og yderkommuner, der har fokus på infrastruktur som en udfordring for erhvervsudvikling. Der er fem kommuner, der angiver udfordringer relateret til iværksætterne. Disse udfordringer fokuserer på lidt forskellige aspekter ved iværksætteri. Nogle har fokus på, at der er for få iværksættere, andre at iværksætternes overlevelsesrate ikke er høj nok, og endelig er der også to kommuner, der specifik angiver en udfordring vedrørende den manglende vækst hos iværksættere 7. Udfordringerne vedrørende negativ befolkningsudvikling og få jobs til højtuddannede er særlig udtalte i landdistrikts- og yderkommuner. Figur 8 Udfordringer i den midtjyske erhvervsfremmeindsats (antal) Kilde: Survey til midtjyske kommuner, 2019, N=19 Note: Kommunerne har haft mulighed for at angive mere en én udfordring Virksomhedsrepræsentanterne har i de gennemførte interviews generelt været enige i de beskrevne udfordringer. Dog er det blevet påpeget, at der er mange tiltag, som erhvervslivet selv kan gøre for at mindske udfordringen med mangel på arbejdskraft. Eksempelvis sikring af attraktive arbejdsforhold og tætte relationer til uddannelsesinstitutioner mhp. at ansætte nyuddannede eller knytte studerende til virksomheden gennem forskellige former for projektarbejde. Yderligere har virksomhedernes image en betydning for, hvor let/svært det er at rekruttere arbejdskraft. Midtjyske potentialer vedrørende erhvervsfremme Når respondenterne bliver spurgt til, hvilke særlige erhvervsmæssige styrkepositioner der findes i den midtjyske region, så peger over halvdelen på stærke industri- og produktionsvirksomheder og på grøn energi og klimaløsninger som erhvervsområde. Fødevare- og turisme er også blandt de styrker, som fremhæves og der er derved en klar sammenhæng mellem den prioriterede erhvervsområder og de styrker, som kommunerne peger på. 7 En række analyser peger på det særlige forhold, at der på trods af internationalt set meget store etableringsrater af nye virksomheder i Danmark, etableres relativt få iværksættervirksomheder med høj vækstrate, jfr. eksempelvis Copenhagen Economics, Undersøgelse af vækstiværksættere, Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen januar 2019 og tilsvarende i forhold til mulighederne for tiltrækning af kapital, jfr. redegørelsen fra Vækstfonden m.fl. Kapitalmarkedet fra startup til scaleup,

28 Figur 9 Styrkepositioner i det midtjyske erhverv (antal) Kilde: Survey til midtjyske kommuner, 2019, N=19 Note: Kommunerne har haft mulighed for at angive mere en én styrkeposition Konklusioner På baggrund af de observationer om udfordringer, potentialer og hovedprioriteter i Midtjylland, som er beskrevet i dette notat, kan der konkluderes følgende: I forhold til de seks udpegede vækstdrivere viser analysen, at de også er betydningsfulde i Midtjylland. I særlig grad vurderes evnen til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og tænke social inklusion på arbejdsmarkedet højt. Yderligere ses en bevægelse, hvor vækstkilderne grøn omstilling og innovation og ny teknologi vurderes at få stigende betydning i den fremtidige indsats I forhold til de prioriterede midtjyske erhvervsområder viser undersøgelsen, at fire områder/brancher særligt er i fokus: 1) Fødevarer/Industri 2) Turisme/Erhvervsturisme 3) Energi/Klima herunder vandteknologi og 4) Digitalisering/teknologi/automatisering. Energi- og klimaområdet og Smarte industrier forventes at få stigende betydning i fremtiden. De væsentligste udfordringer i Midtjylland er 1) mangel på kvalificeret arbejdskraft, 2) for få vækstiværksættere, 3) infrastruktur og 4) den digitale omstilling går ikke hurtig nok. Der vurderes at være en stærk intern sammenhæng mellem de midtjyske styrkepositioner, som derfor ikke skal ses som adskilte siloer. Eksempelvis vil styrkerne vedrørende Fødevarer/Industri, Energi og klima herunder vandteknologi og Digitalisering/teknologi/automatisering i mange tilfælde omhandle de samme virksomheder, der er i gang med omstilling og fremtidssikring af deres produktion. Det vurderes yderligere, at der er behov for koordinering mellem erhvervsfremmesystemet og beskæftigelses- og uddannelsesområdet for at løse de udfordringer, som kortlægningen peger på. Det gælder i særlig grad udfordringen vedrørende mangel på kvalificeret arbejdskraft. 9

29 I figuren herunder sammenfattes det billede af udfordringer, potentialer og hovedprioriteter der tegner sig i den midtjyske geografi. Figur 10 Midtjyske vækstdrivere og styrkepositioner * Indsatser målrettes under disse vækstdrivere til de forskellige virksomhedssegmenter og udviklingsfaser, der udspringer af de udfordringer, der vil skabe størst forretningsmæssig værdi i forhold til virksomhedernes specifikke situation, jfr. redegørelsen fra Erhvervsstyrelsen, feb Analyse af virksomhedernes behov i relation til erhvervshusene ** De fire midtjyske styrkepositioner understøttes tillige af potentialet for øget vidensamarbejde med Aarhus Universitet og andre videninstitutioner, jfr. redegørelsen om Forskningsmæssige styrker med stort potentiale for erhvervssamspil kobling til videnbehov blandt toneangivende erhverv i Midtjylland 10

30 En samling af de væsentligste udfordringer er gengivet i figuren herunder. Mangel på kvalificeret arbejdskraft en den mest centrale udfordring, men også det forhold at kun få iværksættere vokser sig store er en udfordring, der kalder på fremtidige indsatser. Yderligere peges på forskellige udfordringer med infrastrukturen og også det forhold, at omstilling til nye digitale muligheder og rammer ikke går hurtig nok. Figur 11 Udfordringer i den midtjyske erhvervsfremmeindsats Metode og fremgangsmåde Kortlægningen bygger på viden fra tre forskellige datakilder. 1) Survey til de 19 midtjyske kommuner, 2) interviews med udvalgte virksomhedsrepræsentanter fra den midtjyske geografi og 3) Desk research af eksisterende analyser, strategier mv. Survey Der er gennemført en survey blandt kommunale erhvervskontaktpersoner/udviklingsansvarlige i alle de midtjyske kommuner. Alle 19 kommuner har svaret på spørgsmålene i surveyen. Interviews med virksomhedsrepræsentanter Der er gennemført i alt fem interviews med repræsentanter fra det midtjyske erhvervsliv. Det antal interviews kan ikke sikre fuldstændige repræsentative udsagn, der dækker alle dele af erhvervslivet, men udvælgelsen af interviewpersoner er foretaget ud fra et ønske om at medtage synspunkter fra forskellige dele af det midtjyske erhvervsliv. Konkret er virksomhedsrepræsentanterne udvalgt efter følgende kriterier: - Repræsentanter fra flere geografiske områder i Midtjylland - Repræsentanter fra både store, mellemstore og små virksomheder - Repræsentanter fra forskellige centrale brancheområder - Repræsentanter fra både landdistrikts- og bykommuner Følgende erhvervsrepræsentanter er interviewet som led i kortlægningen: Virksomhed Interviewperson Envision Bestyrelsesformand Mona Juul Djurs Sommerland Direktør Henrik B. Nielsen Conpleks Direktør Tom Simonsen Troldtekt Direktør Peer Leth Mileage Book Group A/S Direktør Carsten Guldhammer Desk research Notatet har foretaget perspektivering af de observationerne med udgangspunkt i eksisterende viden om erhvervs-, innovations- og vækstforhold. Følgende analyser, rapporter mv. har været inddraget i arbejdet: Erhvervsstyrelsen, feb Analyse af virksomhedernes behov i relation til erhvervshusene Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, 2019 Strategi for decentral erhvervsfremme Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, 2019 Innovationsmodne virksomheder (IMV er) - en ny målgruppe for innovationsfremmeindsatsen Copenhagen Economics, Undersøgelse af vækstiværksættere, Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen januar 2019 Danske Bank: Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger - undersøgelse blandt 901 danske virksomheder, december 2018 Region Midtjylland, 2018 Forskningsmæssige styrker med stort potentiale for erhvervssamspil kobling til videnbehov blandt toneangivende erhverv i Midtjylland De midtjyske kommuner. Erhvervsstrategier og analyser af erhvervsgrundlaget i en række kommuner 11

31 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Billundvej Vojens Telefon CVR nr info@ehsyd.dk Forslag 9. april 2019 Indledende bidrag om de overordnede udfordringer, potentialer og hovedprioriteter i Sydjylland Bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland fremsender hermed vores indledende bidrag til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme Erhvervshus Sydjylland har siden etablering 1. januar 2019 haft tæt dialog med både virksomheder, lokale/regionale erhvervsfremmeaktører og KKR og har i den forbindelse indsamlet bidrag til det regionale kapitel i den kommende strategi. I samarbejde med Erhvervsstyrelsen har vi desuden afholdt landets mest velbesøgte strategiworkshop med 170 deltagere 27. marts På grundlag af de mange input fra virksomheder og aktører samt erfaringer og eksisterende analyser vil vi i bestyrelsen pege på de væsentligste grundlæggende udfordringer og potentialer i regionen og som konsekvens heraf de regionale prioriteter, der er væsentlige for at sikre vækst og erhvervsudvikling i Sydjylland. MR Udfordringer Den grundlæggende udfordring i Sydjylland belyses tydeligt i EU-Kommissionens 7th Report on Economic, Social and Territorial Cohesion. Region Syddanmark er i denne rapport kategoriseret som den eneste region i Nordeuropa, der er i højrisiko for at falde igennem pga. globalisering og den teknologiske udvikling. Det skyldes iflg. kommissionen: Høj andel af beskæftigede i lavteknologiske fremstillingsvirksomheder Stigende enhedsomkostninger i industrien Lavt uddannelsesniveau EU-Kommissionens rapport peger direkte og indirekte på følgende centrale udfordringer i Sydjylland:

32 Erhvervsstrukturen i Sydjylland er i høj grad kendetegnet af fremstillingsindustri (15,6% af den samlede beskæftigelse). I mere end hver tredje af produktionsvirksomhederne er digitaliseringsgraden i dag lav. Uddannelsesniveauet er lavt i Sydjylland: Kun 26% af arbejdsstyrken i Sydjylland har en videregående uddannelse mod 33% på landsplan og 30% er ufaglærte mod 26% på landsplan Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft og vanskeligheder med at tiltrække medarbejdere fra resten af landet Der er relativt få videregående uddannelser i Sydjylland primært i form af erhvervsakademier og professionshøjskoler, men ingen universitets-hovedcampus Som følge heraf er der også færre forsknings- og innovationscentre end i resten af landet Side 2/4 Alle disse udfordringer skal som det sker i EU-Kommissionens rapport ses i lyset af global konkurrence og ikke mindst en accelererende teknologisk udvikling, hvor kompetencer, forskning og innovation får en stadigt større betydning. Potentialer Potentialerne i Sydjylland er dels knyttet til specialiserede erhvervsstrukturelle styrkepositioner, dels til værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudviklingsindsatser. Realiseringen af potentialerne kan ske i mødet mellem de vertikale styrker og de horisontale indsatser eller mao. kan både udfordringer og vækstpotentialer i de erhvervsstrukturelle specialiseringer adresseres gennem de værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudviklingsindsatser. Erhvervsstrukturelle specialiseringer Fem vertikale styrkepositioner skiller sig ud i Sydjylland: Fødevarer Fødevarebranchen beskæftiger mere end i Sydjylland. Det svarer til en lokaliseringskvotient (LQ) på 1,35. Sydjylland er mao. 35% mere specialiseret i fødevarer end landsgennemsnittet. Fødevarevirksomhederne i Sydjylland har så stor bredde, at de tilsammen udgør den komplette værdikæde fra leverandører af emballage og procesudstyr til fødevareproducenter, specialiseret logistik, laboratorier med speciale i fødevaresikkerhed samt handel og service. Fremstillingsindustri Der er mere end ansatte i sydjyske produktionsvirksomheder, svarende til en LQ på 1,47 og dermed en ganske stor specialiseringsgrad. Inden for industrien findes en række specialiserede styrkepositioner, bl.a. Center for Industriel Elektronik og mekatronik-klyngen i Sønderborg, den rustfri stålklynge (der er Nordeuropas største) i Trekantområdet og Dansk Materiale Netværk, der er innovationsnetværk inden for stål, plast og aluminium. Transport Transportbranchen har mere end i Sydjylland, svarende til en LQ på 1,25. Specielt nærheden til Tyskland (hvor Padborg er Nordeuropas største klynge inden for håndtering af køle- og frostvarer), eksportintensive virksomheder samt Trekantområdets centrale placering i landet skaber et stedbundet potentiale for fortsat vækst og udvikling.

33 Energi Energibranchen omfatter i Sydjylland styrkepositioner inden for både offshore, energieffektive teknologier og energiforsyning/-styring. Energy Innovation Cluster, der er den nationale klyngeorganisation og innovationsnetværk for energiproduktion, er hjemhørende i Esbjerg, hvor der alene er arbejdspladser inden for offshore. Dertil kommer en lang række sydjyske virksomheder, der arbejder med teknologier, komponenter, viden og serviceydelser, som medfører en intelligent og effektiv energiudnyttelse inden for alle energiformer. Side 3/4 Turisme I 2018 stod Sydjylland for 25% af de samlede overnatninger i Danmark ser man alene på udenlandske turister er tallet sågar 29%. Til sammenligning udgør indbyggerne i Sydjylland kun 13% af den danske befolkning. Særlige styrkepositioner er den sydjyske vestkyst, Legoland og konferencehotellerne i Trekantområdet. Værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudvikling På tværs af brancherne er der et stort potentiale for værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudvikling: Digitalisering og automatisering Potentialet for vækst gennem digitalisering og automatisering er stort i Sydjylland. Det gælder i særdeleshed fremstillingsindustrien, men også en lang række andre brancher. Kompetent arbejdskraft Uddannelse, opkvalificering og tiltrækning af kompetent arbejdskraft er en altafgørende vækstdriver for både at sikre den organiske vækst i det sydjyske erhvervsliv og sikre den nødvendige udvikling i form af bl.a. digitalisering, internationalisering og cirkulær økonomi. Eksport og internationalisering Sydjyske virksomheder har en højere eksportrate og Sydjylland har en højere andel af udenlandske ejede arbejdspladser. Eksport og internationalisering fremmer højere produktivitet og bidrager positivt til den regionale vækst og erhvervsudvikling. Cirkulær økonomi Cirkulær økonomi er fremadrettet en central platform for innovation, hvor forretningsudvikling, konkurrencekraft og bæredygtig udvikling går hånd i hånd. Sydjylland har et stærkt udgangspunkt for cirkulær økonomi med et stærkt produktionserhverv, specialiserede kompetencer i energieffektivitet og et designfagligt miljø samt en række højt prioriterede kommunale indsatser i forhold til energi, bæredygtighed og resiliens. Design Med udgangspunkt i klyngeorganisationen Design2Innovate og Designskolen i Kolding er der i Sydjylland opbygget kompetencer og metoder til forretningsudvikling gennem design, der løfter virksomheders innovationsevne og konkurrencekraft.

34 Prioriteter Vi peger på følgende prioriteter for Sydjylland i den nationale strategi for decentral erhvervsfremme: Side 4/4 Horisontale / brede indsatsområder Digitalisering og automatisering Kompetent arbejdskraft Eksport og internationalisering Cirkulær økonomi Design Vertikale, sektorspecifikke indsatsområder: Fødevarer Fremstillingsindustri Transport Energi Turisme Vi har i dette indledende sydjyske bidrag til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme bestræbt os på at tegne de store linjer. Vi forventer, at Erhvervsstyrelsen i det videre forløb bidrager med analyser, der yderligere kan kvalificere de regionale udfordringer og potentialer ligesom vi ser frem til den fortsatte dialog med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om det regionale kapitel i den nationale strategi. Venlig hilsen

35 Regionalt kapitel til Erhvervsfremmestrategien Det fynske input til den regionale erhvervsfremmestrategi tager udgangspunkt i henholdsvis Vertikaler (Styrkepositioner) og Horisontaler (Tværgående temaer), som begge bidrager med en tydeliggørelse af hvilke strategiske udfordringer, som i en fynsk kontekst skal adresseres via en Erhvervsfremmeindsatserne fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Strategien bør omfatte: 1. Styrkepositioner a. Robotter & Droner b. Det Maritime c. Bæredygtigt Byggeri d. Fødevarer e. Turisme og Oplevelsesøkonomi f. Velfærdsteknologi 2. Tværgående temaer a. Digitalisering b. Cirkulær Økonomi / Bæredygtighed c. Kvalificeret Arbejdskraft d. Brobygning fra Vidensmiljøer e. Vækstiværksætteri f. Ledelse Strategien følger følgende model: Side 1 af 12

36 De enkelte styrkepositioner og tværgående temaer er udbygget i det følgende: VERTIKALER Robotter og droner Fyn og Danmark har indenfor robot- og droneteknologi allerede i dag stærke industrier, der tiltrækker millioninvesteringer og driver eksport i milliardklassen. Særligt indenfor samarbejdende robotter, co-bots, står Fyn stærkt, men også i forskellige nichemarkeder indenfor mere traditionel automatisering, er Fyn helt i front. Dertil kommer, at Fyn også på de nært beslægtede teknologier indenfor droneområdet har bemærkelsesværdig forskningstyngde på internationalt niveau. På samme vis som Danmark var med til at definere det globale vindmøllemarked, har den danske robotindustri, med epicentret på Fyn, altså udviklet et nyt globalt robotmarked, hvor Fyn og Danmark har en global markedsandel på over 50% i dag. Robot- og droneområdet var derfor en af Region Syddanmarks udpegede styrkepositioner, og dette fokus fastholdes og forstærkes yderligere i den fremadrettede fynske erhvervsfremme. Det er ambitionen, at Fyn i samarbejde med Staten og øvrige nationale aktører - sikrer, at dette unikke industri- og eksporteventyr udfoldes maksimalt. Afsættet for dette er forankret i den nationale konsolidering af robotaktiviteter, Robotics Alliance, som er det nationale samarbejde på tværs af erhvervsorganisationer, innovationsnetværk, virksomheder og interessenter. De første partnere i Robotics Alliance er det nationale innovationsnetværk Robocluster, samt Odense Robotics, Sønderborg Vækstråd og UAS Denmark, med støtte fra bl.a. Brains Business Aalborg og en lang række robotvirksomheder. Internationale og danske analyser estimerer, at selvom robotter både erstatter og skaber jobs, så er nettoresultatet positivt: robotter skaber markant flere jobs, end de erstatter. World Economic Forum har netop udarbejdet en ny analyse, der vurderer, at 75 mio. jobs på globalt plan kan blive erstattet af robotter og automatisering. Samtidig kan der dog skabes op mod 133 mio. nye jobs som følge af blandt andet robotter. En McKinsey-rapport fra 2017 estimerer, at Danmarks robotteknologi og fokuserede indsatser kan skabe en nettotilvækst på nye jobs frem mod Klyngen er nøglen til at drive væksten, og Fyn har opbygget viden og ekspertise i erhvervsfremmesystemet til at understøtte den stærke branche på effektskabende måder. Et afgørende element er at skabe et attraktivt startup-miljø, som sikrer forsat tilførsel af virksomheder, kompetencer, teknologi og kapital. Dette er stærkt eksemplificeret ved, at to robot start up-virksomheder (grundlagt henholdsvis i 2005 og 2013) er blevet opkøbt for en samlet værdi på 4,7 mia. kr. indenfor de sidste tre år. De to virksomheder beskæftiger i dag alene over 700 mennesker i Odense og er fortsat i kraftig vækst. En stærk forbindelse til videns- og uddannelsesinstitutioner er ligeledes afgørende, og her er Syddansk Universitet en drivkraft med forskning og udvikling på højt internationalt niveau. Mange stærke spin-out-virksomheder er vokset ud fra universiteternes forskningsmiljøer, og denne fødekæde skal fastholdes. Den fynske robotklynge oplever vækstrater på mellem 30-60%, og samtidig har robotklyngen oplevet en jobvækst på 45% fra ansatte i 2015 til ansatte i Dette tal vurderes Side 2 af 12

37 til at være i slutningen af Dertil kommer over 115 fynske virksomheder, der i dag fungerer som underleverandører til robotvirksomheder. I forlængelse heraf er en af de største vækstbarrierer for robotvirksomhederne at skaffe tilstrækkeligt og kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at erhvervsfremmeindsatsen understøtter branchen med indsatser ift. kompetenceudvikling og opkvalificering målrettet virksomhedernes behov samt fælles indsatser ift. tiltrækning af internationale medarbejdere til klyngen. Maritime Danmark er blandt verdens førende maritime nationer, og danske rederier og shippingvirksomheder er blandt verdens største operatører af udenlandsk bruttotonnage. Samlet set beskæftiger branchen (direkte og indirekte) næsten personer, og Det Blå Danmark stod i 2017 for over 24 procent af den samlede eksport af varer og tjenester i Danmark. Fyn er et stærkt center i Det Blå Danmark, hvor centrale offentlige og private aktører arbejder sammen for at sikre de bedst mulige udviklingsrammer for de flere end 250 virksomheder og over ansatte, der er en del af Det Blå Fyn. Branchen beskæftiger således en stor del af den fynske arbejdsstyrke, og det er derfor centralt for den fynske erhvervsfremmeindsats at fastholde denne stærke position samt at sikre øget omsætning og flere fynske arbejdspladser. Derudover har Fyn en stor markedsandel fra bl.a. skibsbygning- og reparationer, udstyrsleverandører og underleverandører. Fyn har desuden et unikt maritimt uddannelsesmiljø for skibsassistenter, navigatører, maskinmestre og ingeniører. Fyn står stærkt med epicentre som Lindø Industripark og et stærkt maritimt uddannelsescentrum i Svendborg og Ærø, hvor der er skabt solid sammenhængskraft til de fynske uddannelsesinstitutioner inkluderende erhvervs- og videregående uddannelser (SESG, SDE, Tietgen, AMU-Fyn, Svendborg Søfartsskole, MARNAV, SIMAC, SDU, EAL og UCL). Forankringen til forskningsmiljøerne sikrer et højt innovationsniveau i branchen og lægger kimen til værdifulde iværksættermiljøer. De fynske styrkepositioner på det maritime område centrerer sig om: green shipping, autonom skibsfart, innovation og startup-miljøer. Under den fynske vision om cirkulær økonomi i 2030 arbejdes der med green shipping for at udvikle bæredygtige løsninger til skibsdrift, herunder rensning af ballastvand, reduktion af emissioner fra røggas og zero emission, dette sker bl.a. ved etablering af el- og/eller brintfærger. Dette er i tråd med bæredygtig erhvervsudvikling. Der arbejdes konkret med udviklingen af autonome kompetencer både indenfor teknologi og uddannelse. På Fyn findes en unik mulighed for at udvikle autonome teknologier baseret på teknologifællesskaber mellem den maritime branche, robot- og dronebranchen. Der findes særdeles store vækstperspektiver i udvikling af autonome kystnære operationer, såsom færger, crew transfer vessel arbejdsbåde etc. For at styrke rammevilkårene for udvikling og test af Side 3 af 12

38 autonome teknologier, findes der på Fyn et testområde og der arbejdes på at etablere et testcenter med fokus på udvikling og test af autonome teknologier. På det maritime område er startup-miljøet en central del af områdets fortsatte udvikling. Det er derfor afgørende, at der skabes optimale vækstbetingelser, hvis det skal lykkes at tiltrække iværksættere og investorer og gøre Fyn til centrum for højteknologiske maritime startup virksomheder. Der er derfor etableret en fynsk maritim startup hub, der skal tage stærke og skalerbare produktideer fra idé til markedsmodent produkt. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største barrierer for fortsat vækst på det maritime område. Dette betyder, at det er helt afgørende, at der prioriteres indsatser, der kan nedbringe manglen på kvalificeret arbejdskraft og ved at dække, samt øge erhvervets efterspørgsel på lærlinge. Fødevarer Fødevaresektoren på Fyn udgøres særligt af fynske virksomheder indenfor såvel fødevareteknologi som ingrediensproducenter og kvalitetsfødevarer, de sidste ofte med tilknytning til turismeerhvervet. Der er brug for at styrke og vækste fødevarebranchen gennem forretningsudvikling, produktudvikling og eksport, og i den indeværende strategi for Region Syddanmark har Vækstforum investeret i en konsolidering af de Syddanske indsatser på området med henblik på at forberede hvordan man kan spille ind i den samlede nationale indsats. Der skal højde for den nationale udvikling med en national klynge forankret i Midtjylland. Der skal derfor etableres en struktur som understøtter den nationale, og gensidigt udveksler virksomheders behov, og de mulige vækstinstrumenter der anvendes. På Fyn er der i samarbejde mellem virksomheder, erhvervsfremme og vidensinstitutioner defineret følgende områder, som en del af den nationale strategi, skal understøttes regionalt med henblik på at sikre den videre udvikling: Indsatser indenfor Bæredygtighed, Internationalisering, Produktivitet, Produktudvikling, Kvalitetsfødevarer, Forretningsmodeller, Kompetenceudvikling, Specialiserede Fællesforløb, og Iværksætteri, hvilket er i overensstemmelse med de samlede Syddanske strategiske behov. Byggeri Byggebranchen er en af Danmarks største brancher i forhold til antal virksomheder, ansatte, omsætning og eksport - også på Fyn, hvor virksomheder i byggeriets værdikæde rummer mere end arbejdspladser. På Fyn er der i disse år markante investeringer i byggeri og infrastruktur, som rækker fra Letbane, over nyt OUH, Byomdannelse i Odense til et generelt højt investeringsniveau i den almene og private sektor. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring i branchen, som i øjeblikket til dels løses ved at udenlandske aktører i stigende grad løser fynske byggeopgaver. Dette er med til at sætte de fynske virksomheders konkurrenceevne under pres og der er således et stort behov for at udvikle både virksomhedernes produktivitet og deres orientering mod nye markeder. Virksomheder i byggebranchen adskiller sig fra andre brancher ved det store afhængighedsforhold til de andre virksomheder i værdikæden. Både produktet og Side 4 af 12

39 samarbejdsrelationerne skifter fra byggeprojekt til byggeprojekt, hvilket grundlæggende betyder, at en udvikling af virksomhederne i branchen kun sker, hvis hele værdikæden udvikler sig. Derfor er udviklingsaktiviteter håndteret gennem en klynge et meget velegnet erhvervsfremmeinstrument suppleret med generelle ydelser gennem 1:1 vejledninger. På Fyn er de største og/eller de mest vækstorienterede virksomheder i den fynske byggebranche organiseret i den fynske byggeklynge, hvor der samarbejdes om udviklingsaktiviteter relateret til to af de store udviklingsagendaer - bæredygtighed og digitalisering. I den grønne omstilling i samfundet er bygge- og anlægsbranchen central. Branchen er ansvarlig for % af verdens ressourceforbrug, 1/3 af alt affald, og 40 % af Danmarks nuværende energiforbrug går til bygninger. Til gengæld er Danmark også langt fremme, når det gælder bæredygtige løsninger i byggeriet. Her tænkes både på optimering af byggematerialer, gode fysiske rammer og indeklimaløsninger, energioptimeringsløsninger og cirkulære løsninger. Bæredygtigt byggeri er således et voksende marked både globalt, i DK og på Fyn, og de virksomheder, som kan levere løsninger, der kan gøre vores bygningsmasse mere bæredygtig, har et stort vækstpotentiale. Dette gælder også de serviceorienterede virksomheder, som er rådgivende og udførende på byggerierne, idet bæredygtighed integreret i byggeprocesserne, minimerer både økonomisk og ressourcemæssigt spild. Klyngen MiljøForum Fyn Byggeri har i en årrække udviklet medlemsvirksomhederne på dette område, så de har de kompetencer og de løsninger der skal til, for at stå stærkt i dette voksende marked. Også indenfor digitalisering er der store udviklingspotentialer. Byggebranchen er endnu blandt de mindst digitaliserede sektorer i Danmark, og da digitalt byggeri også er på dagsordenen i udlandet med investeringer i nystartede virksomheder, der arbejder digitalt, er der også et behov for at øge fokus for dette i DK. Det kræver både udvikling af byggebranchens aktører, men også samarbejde på tværs af brancher, fx med robotindustrien og IT-branchen. I den fynske byggeklynge er digitalisering et stort udviklingsområde, hvor virksomhederne udviser stort engagement. I den fynske uddannelses- og forskningssektor er byggeerhvervet bredt repræsenteret dels gennem de faglige uddannelser og professionsuddannelserne og på ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet, hvor der i disse år oprustes betydeligt på af de forskningsmæssige kompetencer indenfor 3D print, facader og urban resiliens. Sammen med SDU's kompetencer indenfor drone og robotteknologi har SDU således store muligheder for at blive epicenter for udvikling af digitale teknologier rettet mod byggebranchen. Desuden kan et stigende samarbejde med SDU's ledelses- og businessrelaterede uddannelser, være med til at skabe den vidensbro til en stor byggebranche, som har store udviklingsmæssige potentialer på både kompetencer, produkter og processer. Turisme og Oplevelsesøkonomi Turismen på Fyn er i vækst. Dette skyldes bl.a., at der er skabt et tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde mellem private og offentlige aktører. Turisme og oplevelsesøkonomi har nogle særlige branchemæssige karakteristika, som gør, at samarbejdsfladerne adskiller sig fra det, man ser i mange øvrige brancher, hvilket bl.a. kommer til udtryk i markedsføring af den fælles geografi, Fyn, og i produkt- og destinationsudvikling, hvor Side 5 af 12

40 der er brug for både private og offentlige tiltag - eksempelvis ift. cykelturisme, hvor hotellerne skal investere i cykelvenlighed, og hvor den offentlige infrastruktur skal understøtte og følge med. Men turismen har på langt de fleste områder samme udfordringer som andre brancher. Derfor er det ambitionen, at de fynske erhvervsfremmeinitiativer, i højere grad end det tidligere har været tilfældet, skal tilgodese og understøtte virksomheder indenfor turrime og oplevelsesøkonomi. Rådgivning ifm. vækstforløb og initiativer med fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering vil være blandt fokusområderne. Turismeindsatsen vil ift. produkt- og markedsudvikling samt markedsføring have to spor: leisure samt business-, sport- og kulturevents. I leisure-delen vil fokus være på de elementer, der tiltrækker turister på jagt efter oplevelser. Et omdrejningspunkt vil være den store tiltrækningskraft, der er i fødevarer for Fyn. Øen rummer en række kulinariske og gastronomiske produkter af høj kvalitet, og ved at iscenesætte producenter, restauranter m.m. understøttes en branche, som er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. Når fødevarer sættes frem allerforrest i det fynske vindue ud mod verden, er der samtidig brug for at styrke fødevarebranchen, og det vil bl.a. ske gennem forretningsudvikling og produktudvikling, hvor der er skabt en god erfaringsbase, som allerede har hjulpet nye stærke spillere og produkter på vej. Dertil kommer en startup hub, som skal understøtte innovationskraften og væksten i branchen ved yderligere at hjælpe nye, attraktive produkter på vej. Fødevaresporet skal kobles til de øvrige Fynske styrker, herunder ø-livet, købstæderne, slotte og herregårde og storbylivet i Odense. På tværs af øen går bl.a. temaerne H.C. Andersen og cykelturisme igen. H.C. Andersen er således bærende i en målrettet indsats i Kina, hvor Fyn i fælles netop pga. den kendte forfatter har en særlig mulighed for at opnå synlighed i et konkurrencepræget marked. Hele Fyn arbejder også sammen om Bike Island, der er et lysende eksempel i dansk turisme på produkt- og markedsudvikling på højt niveau drevet af en fælles ambition, klar målgruppe og stærke planer. Business-, sport- og kulturevents er et højt prioriteret område. Fyn har en styrkeposition i ift. sportevent, hvor både tiltrækningen og aktiveringen heraf placerer Fyn i den nationale elite. Eventporteføljen består af internationale sportevents, som giver økonomiske effekter samtidig med, at den styrker brandingen af øen og øger stoltheden. Fyn er førende i international sammenhæng til at bruge events til at aktivere det øvrige erhvervsliv, og der findes således flere succesfulde initiativer, hvor fødevare- og robotvirksomheder har opnået kontakt til nye, internationale samarbejdspartnere i forbindelse med sportevents. Møde- og konferenceområdet er ligeledes en prioriteret indsats, og her findes der et tæt samarbejde med hotelbranchen, om at øge tiltrækningskraften, kapacitetsudnyttelsen og værdiskabelsen på Fyn. De primære målgrupper er deltagere til møder, konferencer og kongresser, og der arbejdes både med nationale og internationale markeder. Der i er i disse indsatser ligeledes fokus på både at drage nytte af og understøtte de øvrige fynske styrkepositioner på erhvervsområdet. Fyn har ligeledes mange kulturevents, som også spiller en betydelig rolle i brandingen og forretningsudviklingen. Heartland Festival er et stærkt eksempel på, hvordan der i samarbejde med stærke, kommercielle aktører kan bygges en begivenhed, som skaber forretning og synlighed ved at bygge på fynske styrkepositioner på bl.a. fødevareområdet. Side 6 af 12

41 Velfærdsteknologi Den danske styrkeposition indenfor sundheds- og velfærdsteknologi forventes at kunne udbygges over de kommende år på grund af det stærke økosystem, der er skabt på baggrund af strategiske investeringer i at hjælpe iværksættere og mindre virksomheder frem. Derfor er indsatsen også prioriteret i den fynske erhvervsfremme, da den understøtter virksomheder, der drager gavn af samarbejde med offentlige institutioner og videninstitutioner. Desuden har de fordel af Erhvervsklyngen Welfare Tech, der er anerkendt på europæisk niveau for at fremme vækst i virksomheder gennem samarbejde. Bedre sundhed er et mål for de fleste borgere i den udviklede verden. Derfor investeres der knap 10% af BNP i sundhedsvæsenet i OECD-lande. For første gang siden finanskrisen vokser investeringer i sundhedsvæsenet hurtigere end BNP. Samlet er sundhed altså en stor og voksende industri. Virksomhederne indenfor dette felt er primært virksomheder, der udvikler og producerer borgerrettede og eksportegnede teknologier indenfor medicinsk udstyr, velfærdsteknologiløsninger og sundheds-it. Sekundært er det også virksomheder, der sidestepper ind i det sundhedsfaglige område fra andre domæner. Der anslås at være ca sundhedsteknologi virksomheder i Danmark. Sundhedsteknologibranchen er en videnstung branche, som er karakteriseret ved mange patenter. I 2015 stod den medicotekniske branche for 7,8% af alle patentansøgninger i Europa og var dermed den branche med langt de fleste patentansøgninger jf. brancheorganisationen, MedTech Europe. Branchen søger 10 gange så mange patenter som erhvervslivet generelt og har en arbejdsstyrke, der er kendetegnet ved lange uddannelser inklusiv en stor andel af Ph.d.-grader. Størstedelen af de 1000 virksomheder er dog relativt små, da 82% af alle virksomhederne har mellem 1 og 10 ansatte. Der er en stærk tradition for samarbejde med universiteterne blandt de sundhedsteknologiske virksomheder. Uddannelses- og forskningsinstitutioner er attraktive for virksomhederne, fordi de bidrager med at uddanne dygtige sundhedsprofessionelle og teknologisk kompetente folk. En nylig rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at danske publikationer har høj anerkendelse internationalt (2018). Samtidig er der en åbenhed for samarbejde med erhvervslivet og det offentlige. Det har senest været demonstreret i Danmarks største udviklingsprojekt for sundheds- og velfærdsteknologi Patient@Home. Vilje til samarbejde og videndeling er en styrke. Internationaliseringskompetencer er vigtigt for branchen, idet eksporten udgør 18 mia. kr. Dette svarer til 32% af omsætningen i branchen. Sundhedsteknologibranchen omsætter for 56 mia. kr. årligt (78 mia. inklusive underleverandører), og branchen beskæftiger fuldtidsstillinger ( inklusive underleverandører). En fortsat indsats på området er nødvendig for at sikre samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen, herunder adgang til testfaciliteter in real life, Kapitalformidling, Internationalisering, bedre rammer for samarbejde mellem SMV og store virsomheder, tvægående indsatser, OPI og håndtering af sundhedsdata. HORISONTALER Side 7 af 12

42 Digitalisering Digitalisering dækker over -Teknologiudvikling (Industri 4.0 og 5.0, IT teknologier) -Teknologianvendelse, procesoptimering (produktivitet) -Teknologianvendelse, forretningsudvikling (forretningsmodeller & e-handel/e-markedsføring, datacentre) Digitalisering indeholder store muligheder for både udvikling og øget produktivitet. Prioriteringen skal understøtte fremstillings- og servicevirksomheders omstillingsproces ved hjælp af digitale teknologier, produkter og services. Bidrag til at udvikle og udbrede teknologier, løsninger og digitale forretningsmodeller. De digitale teknologier bidrager bl.a. til at skabe højere produktivitet, sænke produktionsomkostninger, og forbedre produkters kvalitet; samt skalere potentialet i vækstvirksomheder. Bæredygtighed og Cirkulær Økonomi Hidtil har man ofte målt den grønne omstilling i virksomhederne på deres evne til at generere CO2 besparelser. Der er dog i høj grad også brug for et forretningsfokus, hvor det er evnen til at tjene penge og skabe arbejdspladser på basis af energieffektive teknologier, som skal være driver for at lykkes med den grønne omstilling. Det kaldes Cirkulær Økonomi & Bæredygtighed, hvor fokus er på nye teknologier og forretningsudvikling, drevet af vækstmuligheder og ressourceoptimering som er forretningsdrevet, og som så i sidste ende har bæredygtig indvirkning som eks. CO2 besparelser. Der er på Fyn (og mange andre steder) et betydeligt potentiale, men der er behov for at iværksætte initiativer, som kan fremrykke den grønne omstilling i form af tydeliggørelse af motivation for nye forretningsmodeller i virksomhederne, og initiativer, som understøtter virksomhedernes investeringer i området. I 2015 vedtog FNs 193 medlemslande en ambitiøs udviklings plan der frem mod 2030 skal sikre fred, sundhed og økonomisk vækst i alle verdens lande. Denne plan, som vi kender som FN Verdensmål indeholder 17 konkret mål, med 169 delmål med tilhørende indikatorer for hvordan vi måler fremdriften. Fra et virksomhedsperspektiv er FNs Verdensmål er derfor ikke en fluffy-verdensambition, men et håndgribeligt katalog over markedspotentialer, hvis de fynske virksomheder fokuserer på, hvordan de kan hjælpe deres kunder og deres kunders kunder, med at udnytte forretningspotentialet i Verdensmålene. Konkurrencen om de begrænsede ressourcer i fremtiden bliver helt afgørende for udnyttelsen af de fynske virksomheders vækstpotentialer, på linie med tiltrækning af kompetent arbejdskraft m..m. De virksomheder der har en forretningsmodel, hvor den økonomiske vækst ikke er direkte koblet på et øget ressourceforbrug vil derfor i fremtiden opleve en stor konkurrencefordel, og der er derfor behov for at adressere området som en tværgående indsats. Mulige Indsatsområder Side 8 af 12

43 Skabe opmærksomhed omkring Verdensmål som driver for vækst og innovation, herunder strategisk sparring og lederudvikling Indarbejdelse af værdi i værdikæden gennem udnyttelse af forretningspotentialer i Verdensmålene Bæredygtig produkt-, forretningsmodel- og samarbejdspartner-innovation (eks. Ecodesign, product as a service, produktlivsforlængelse, m.m. fra Cirkulær Økonomi værktøjskassen) Re-branding, markedsføring og salgsudvikling når bæredygtighed er omdrejningspunktet Vækst igennem affaldshåndtering og genbrug, cirkulære værdikæder I tråd med dette arbejder de fynske kommuner med udviklingen af en fælles vision for et cirkulært Fyn med inddragelse af virksomhederne, uddannelse og forskning, kommunerne og offenlige forsyninger og civilsamfundet. Visionen bygger videre på den fælles fynske udviklingsstrategi Strategi Fyn " og den tilhørende Energiplan Fyn med fokus på den grønne omstilling af energisektoren. Med inddragelse af ressourceområdet og etableringen af en cirkulær vision arbejdes der på at skabe en samlet strategi for bæredygtig vækst på Fyn. Kvalificeret Arbejdskraft Flere nationale og regionale analyser har vist et meget stort gab mellem vækstvirksomhedernes kompetencebehov og antallet af søgningen til fx de faglige uddannelser, ligeledes har den store transformation af den fynske industri, udløst et stigende behov for medarbejdere med videregående uddannelser og specialiserede kompetencer. Der er behov for multi-modale helhedsløsninger, som både adresserer formel uddannelse (faglært, ufaglært, videregående), uformel uddannelse i form af mezzaninprodukter (korte kurser eller uddannelsesforløb) og specifik opkvalificering (on-the-job-training eller sidemandsoplæring) til såvel ledige som i jobs, og med fokus på de strategiske brancheudfordringer indenfor de fynske brancher, i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Der er allerede mange gode initiativer på Fyn, og de skal i den kommende periode udbygges, raffineres og om muligt konsolideres imellem uddannelsesinstitutioner, brancher, klynger, erhvervsfremmeaktører, virksomheder og medarbejdere. Til eksempel på en sådan konsolidering kan nævnes det nye Kompetence Center på Lindø. Lokalerne til det nye Kompetence Center på Lindø (LKC) er stillet til rådighed af Lindø Port of Odense (LPO), men den daglige ledelse og facilitering af aktiviteter i LKC står Fyns Maritime Klynges sekretariat for. Som partnere til LKC er de syv uddannelsesinstitutioner, SIMAC, SDU, SDE, Tietgen, SESG, UCL og AMU-Fyn. Formålet er at tilbyde et godt, tæt og tværgående samarbejde mellem LPO s lejere og uddannelsesinstitutionerne, hvor Fyns Maritime Klynges sekretariat agerer One Point of Contact. Dette er koblet op med erhvervsfremmeaktiviteter som eks. Socialfondsprojektet Vækstrettet Kompetenceudvikling. Brobygning fra videnmiljøer Robotter og droner har en særlig styrkeposition i Danmark og er dynamiske og eftertragtede teknologier, der kan være med til at løse samfunds- og vækstudfordringer. Robotteknologi udgør en krumtap i fremtidens industrier, og anvendelsen af disse er voldsomt stigende. Side 9 af 12

44 Med robotindustriens virksomheder og videninstitutioner i centrum er strategien at man vil styrke forskning og innovation indenfor robotteknologi i velkendte og nye anvendelsesdomæner gennem landsdækkende videndelingsaktiviteter. Det faglige fokus er innovation af robotteknologien enten i udviklingsprocessen eller der hvor robotteknologien er modnet men skal tilpasses et specifikt domæne, der i større skala muliggør praktisk anvendelse og kommerciel udbredelse. Der skal yderligere gøres en forskel for danske robotvirksomheder ved at skabe rammerne for sidestepping både hvad angår teknologi og domæne, og dermed bringer forskningen tættere på virksomhedernes behov. Dette kan således bidrage til at virksomhederne udvikler og skaber ny eller kendt teknologi i nye domæner eller brancher. Herigennem rustes danske virksomheder til at indgå i den globale konkurrence, hvad enten den udspiller sig herhjemme eller internationalt. Med placeringen i innovationsfremmesystemet er samarbejdet med alle aktører essentielt, og fokus er på at skabe et stadigt stærkere forankring til videninstitutionerne på Fyn. Videninstitutionerne tæller universitet, GTS-institutter, erhvervsakademi og professionshøjskoler på Fyn. Særligt kan nævnes Syddansk Universitet med deres fortsatte satsning på robotteknologiske områder, der alle bidrager til smartere og visionære løsninger på nogle af fremtidens udfordringer, Teknologisk Institut der udvikler, anvender og overfører robotteknologi til industri og samfund samt UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole med deres uddannelsesmæssige fokus på robotter og deres implementering af teknologierne i virksomhederne. Forskningsbaseret viden er en kritisk forudsætning for vækst i virksomhederne. Opgaven vil derfor være med fokus på at være på forkant med virksomhedernes udviklingsbehov gennem tæt dialog matche det med videninstitutionernes kompetencer. Kerneopgaven skal være som brobygger mellem økosystemets viden- og fagmiljøer og virksomheder. Vækstudfordringen for virksomhederne er at den innovative løsning og vækst baserer sig på forskningsfunderede videns- og virksomhedssamarbejder, hvorfor der skal samarbejdes på tværs af fagligheder, organisatoriske skel og teknologiforståelser. Internationalisering Internationalisering er et naturligt og prioriteret indsatsområde for de fynske virksomheder. Mange af øens virksomheder har et internationalt udsyn med tætte samarbejdsrelationer på de globale markeder. Der er et fortsat stort potentiale for vækst i eksporten ikke kun på nærmarkeder, men for hele verden og indenfor mange erhverv. Virksomheder indenfor bl.a. robotteknologi har haft en markant eksportvækst på næsten 4 milliarder kroner på under 3 år. Den fynske robotklynge har været en hovedprioritet og lagt fundamentet for eksport-succesen. De fynske dronevirksomheder og industri 5.0 bølgen er godt på vej til at accelerere eksporten yderligere over de kommende år. Der er også et stort, uforløst eksportpotentiale indenfor e-handel (BtC og BtB). Her er de fynske virksomheder udfordret af danskernes stigende køb på udenlandske webshops og online platforme. Også fynboerne handler på nettet som aldrig før. Selvom handlen generelt er stigende, foregår en stigende andel af handlen i webshops uden for de danske grænser. I naturlig forlængelse af e-handlen er der stort potentiale i tilsvarende globalt skalerbare virksomheder med digitale forretningsmodeller. Inden de mindre eksporterfarne virksomheder begiver sig ud på en rejse mod nye markeder, er det vigtigt at deres forretningsmæssige fundament reelt er bæredygtigt til eksport. Eksport Side 10 af 12

45 kræver omhyggelig og en anderledes forberedelse, da det er mere krævende at sælge og markedsføre sin virksomhed, sine produkter og ydelser i udlandet som følge af bl.a. sprogforskelle, ukendte forretningskulturer, nationale krav til godkendelser og certificering samt at handelen evt. sker over større geografiske afstande og tidszoner. Sporadisk eksportsalg og engangsleveringer udgør mere end 30 procent af eksporthandlerne for en gennemsnitlig dansk eksportvirksomhed. For mange af mindre og mellemstore fynske virksomheder bliver eksportforberedelsen af afgørende betydning for en vedvarende eksportaktivitet og som bidrag til virksomhedens vækst. Dette særligt i henseende til investering i såvel udvidelsen af produktionskapacitet som organisation. Set i lyset af de mange mindre fynske virksomheder, særligt indenfor industri, byggeri og handel, hvor der ofte er en begrænset organisatorisk kapacitet og international kompetence, er det relevant at anvende instrumenter strategiske alliancer, globale forsyningskæder og eksportnetværk. Ledelse I en verden med stigende kompleksitet i lederrollen er ejerlederen særligt udfordret i sin udvikling og styring af virksomheden. Specielt hvor virksomheden går fra at være 6-8 ansatte til og op efter. Her sker der i forvejen et skelsættende paradigmeskift i selve ledelsesrollen. En forandring som kan ligestilles med den metaforiske forvandling fra sejlskib til tankskib og udfordringerne på dette niveau af virksomhedens udvikling, resulterer ofte i dyre produkt eller markedssatsning, fejlansættelser, en udbrændt ejerleder og en stagnerende eller nedadgående vækst. Forandringsledelse er i dag vigtigere end nogensinde. Det er en stor udfordring for ejerleder at navigere i ledelsen af en virksomhed, hvor omverdenen ændrer sig hastigere og med større konsekvenser. Det kræver bl.a. at ejerledere kan ændre mindset og anerkender behovet for at udvikle sig som leder og tilegne sig et helt nyt sæt af ledelsesmæssige styringsredskaber - således der opnås et stærkt fundament for virksomhedens fremtidige vækst og udvikling. På den baggrund er det vitalt, at ledelse har et strategisk tværgående fokus på Fyn. At have målrettet fokus på at udvikle sig som leder og sin virksomhed som organisation, er nøglen til at forløse virksomheders vækstpotentiale. Vækstiværksætteri En stor del af jobskabelsen på Fyn skyldes, at det har været muligt at skabe attraktive iværksættermiljøer. For også i fremtiden at sikre nye arbejdspladser, er det afgørende, at skabe optimale vækstbetingelser for vækstiværksættere. Et godt instrument er i denne sammenhæng eks. startup-miljøer, hvor det er lykkedes at tiltrække iværksættere der kan revolutionere et marked og skabe nye arbejdspladser. På Fyn har man i løbet af de sidste fem år oprettet Start-Up Hubs, indenfor flere af øens styrkepositioner: robotter, droner, den maritime industri og fødevarer. Selvstændige hubs der samtidig nyder godt af den synergi, der kan være imellem de forskellige hubs. Især robot-startup hubben har understøttet nye virksomheder og skabt dusinvis af arbejdspladser, mens de Side 11 af 12

46 øvrige hubs er under opbygning og har et stort potentiale til at gøre en enorm forskel, også i områderne udenfor Odense. Vækstiværksætteri er derfor en central dagsorden i den Fynske udvikling. Side 12 af 12

47 Udfordringer, potentialer og hovedprioriteter i region Sjælland Input til erhvervsfremmestrategien for 2020 og frem Udfordringer og potentialer Erhvervslivet i region Sjælland er inde i en positiv udvikling. Der er højkonjunktur i Danmark, efterspørgslen efter varer og serviceydelser er høj, beskæftigelsen i landet som helhed er højere end nogensinde før, og det går især rigtig stærkt i Hovedstadsregionen. Derfor flytter borgere i stigende grad til region Sjælland, og flere og flere pendler mellem region Sjælland og Hovedstadsregionen. Det er især den østlige del af regionen, der har haft gavn af den kraftige fremgang i hovedstadsområdet. Konjunkturudviklingen betyder imidlertid også, at flere og flere virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og som konsekvens heraf mister hver tiende danske virksomhed ordrer. 1 Det kan i sidste ende begrænse væksten i hele regionen i de kommende år. På trods af de gunstige konjunkturer, så har region Sjælland oplevet, at man halter efter de andre fire regioner på en række områder. Nedenfor fremhæves de områder, som også adresseres i denne strategi. Erhvervsstrukturen i region Sjælland er bl.a. kendetegnet ved følgende forhold 2 En relativt lav andel af indbyggerne har en videregående uddannelse, og regionens virksomheder beskæftiger en endnu lavere andel personer med en videregående uddannelse. Til gengæld er der relativt mange indbyggere og beskæftigede med en faglært eller ufaglært baggrund. Det store udbud af faglært arbejdskraft i kombination med nærheden til det store marked for byggeog anlægstjenester i København bevirker, at region Sjællands bygge- og anlægsvirksomheder har en økonomisk aktivitet, der rækker langt ud over den lokale efterspørgsel. Således har bygge- og anlægsbranchen større relativ økonomisk betydning i region Sjælland, end den har i de øvrige regioner. Samtidig betyder det begrænsede udbud af arbejdskraft med en videregående uddannelse, at der er relativt få videnintensive virksomheder i region Sjælland, og det er en selvforstærkende dynamik, idet især videnintensive virksomheder har økonomiske fordele ved at ligge geografisk tæt og i nærhed af den højtuddannede arbejdsstyrke (agglomerationseffekter). Region Sjælland har landets højeste andele af virksomheder med under 1 ansat og enkeltmandsvirksomheder. Disse virksomheder afsætter deres varer og serviceydelser lokalt. Derfor anvendes ca. 70% af den samlede tilgang af varer og serviceydelser i region Sjælland inden for regionens grænser, mens 62-66% af tilgangen anvendes lokalt i de øvrige regioner. Omvendt er der kun 60 virksomheder med 250 ansatte eller derover, der har hovedsæde i region Sjælland. Regionen har ligeledes landets laveste andel selskaber. 1 DI s undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima Se Bilag 1 for data og statistik vedrørende rammevilkår og erhvervsstruktur i region Sjælland. Kilderne til disse oplysninger er bl.a. Center for Vækstanalyse, VækstTendens 2017, VækstTendens 2018 og Grundlagsanalyse 2018 samt data fra Danmarks Statistik og CVR-registret. 1

48 Denne erhvervsstruktur bevirker, at erhvervslivet i region Sjælland på trods af højkonjunkturen - er bagud på mange parametre i forhold til de øvrige regioner, fx: Lav andel højvækstvirksomheder; Lav og faldende totalfaktorproduktivitet i serviceerhvervene; Lav digitaliseringsgrad; Få virksomheder investerer i innovation; Få eksportvirksomheder og lav eksportværdi. Ikke bare er erhvervslivet i region Sjælland bagud på mange parametre. Det er også sakket længere og længere bagud i forhold til de øvrige regioner gennem de seneste 10 år. Således er BNP vokset med 0,2% siden 2007 i region Sjælland. I samme periode er landets samlede BNP vokset med 7,6%, og i de øvrige regioner har der været fremgang på mellem 3,9% og 20,8%. Ligeledes var der i ,4% færre beskæftigede i virksomheder og offentlige institutioner i region Sjælland end 10 år tidligere. Det er den største procentuelle tilbagegang i alle fem regioner, og det svarer til personer. Til sammenligning er der i dag flere beskæftigede i region Hovedstaden, end der var i Men der er også potentialer for erhvervsudvikling i region Sjælland, og en stor del af dette potentiale knytter sig til nærheden til København. Region Sjælland er i økonomisk henseende en oplandsregion til København uden et tydeligt internt økonomisk centrum. I stedet retter infrastrukturen samt person-, vare- og servicestrømme sig i høj grad mod København og går kun i mindre grad på tværs internt i regionen. Region Sjælland og region Hovedstaden udgør et integreret arbejdsmarked, hvor personer pendler på arbejde på tværs af regionsgrænsen, og hvor mange unge uddannelsessøgende fra region Sjælland søger mod hovedstaden. Virksomhederne i de to regioner udgør et samlet økosystem, hvor store og små virksomheder på tværs af regioner er afhængige af hinanden. Denne tætte kobling til et hovedstadsområde, der i stigende grad fungerer som hele Danmarks vækstmotor, udgør et stort potentiale for erhvervsudvikling i region Sjælland. Grøn omstilling vurderes også at være et område med stort potentiale i region Sjælland. Danmark er anerkendt som et af de mest succesfulde lande i forhold til at omstille til et bæredygtigt, grønt samfund, og bl.a. bygge- og anlægsbranchen og fødevaresektoren rummer nogle af de største potentialer for cirkulær økonomi i Danmark. 3 Region Sjælland er samtidig kendt for etablering af bioøkonomisymbiosen omkring Kalundborg og lignende symbiose omkring grøn omstilling kunne tænkes etableres. Flere verdensførende virksomheder indenfor grøn omstilling (herunder ren luft virksomheder) er beliggende i region Sjælland, men der er ikke skabt større sammenhæng og samarbejde mellem dem. Ved udnyttelse af symbiosetankegangen og ved at give området et reelt løft kunne det på sigt skabe banebrydende virksomheder indenfor grøn omstilling. Rammestrukturmæssigt er der også potentiale for vækst og udvikling de kommende år, idet fx infrastrukturen er under udbygning, og med den kommende Femernforbindelse kommer nye muligheder for vækst og udvikling. Etableringen af Femernforbindelsen kan være en gamechanger for region Sjælland såfremt man griber muligheden for at skabe et godt økosystem. Dvs. skaber gode rammer for virksomhedsetablering på basis af infrastrukturprojektet, sikrer adgang til kvalificeret arbejdskraft, og sikrer uddannelse. 3 Erhvervsfremmestrategi

49 To-strenget erhvervsfremmeindsats I lyset af de beskrevne udfordringer og potentialer for erhvervsudvikling i region Sjælland foreslås en tostrenget erhvervsfremmeindsats, hvor den ene del fokuserer på at professionalisere en bred gruppe af virksomheder med henblik på at sætte dem i stand til at arbejde målrettet og succesfuldt med vækstdrivere, og den anden del fokuserer på store, forandringsskabende indsatser, der både adresserer erhvervsudvikling og rammevilkår. Gennem den første del af indsatsen tilføres strategisk viden og ledelsesmæssige kompetencer til små, lokalt orienterede virksomheder. Som beskrevet ovenfor er der mange af denne type virksomheder i region Sjælland, og hovedparten af dem er dårligt rustet til at arbejde målrettet med vækstdrivere i form af fx digitalisering eller internationalisering. Fx kan internationalisering først fungere som vækstdriver, når virksomheden har et produktivitetsniveau og en salgsvolumen/kapacitet, der sætter den i stand til at klare sig igennem det første møde med international konkurrence. Derfor er formålet med første del af indsatsen at styrke en bred gruppe af små, lokalt orienterede virksomheder. Udover tilførsel af viden og kompetencer omfatter professionaliseringen også basal digitalisering af interne administrationsprocesser og evt. andre interne kerneprocesser, hvor der eksisterer standardløsninger. Alle disse forhold skal være på plads internt i virksomhederne, før de kan arbejde målrettet og succesfuldt med vækstdrivere. Efterfølgende fokuseres på vækstdrivere i form af avanceret digitalisering, serviceinnovation og internationalisering, da de vurderes at have et stort potentiale i lyset af erhvervsstrukturen i region Sjælland. Vækstdriverne skal desuden ses i en sammenhæng, idet fx digitalisering og serviceinnovation ofte er forudsætninger for succesfuld internationalisering. Formålet med den anden del af indsatsen er at skabe et kursskifte i region Sjælland, der kan bane vejen for vedvarende, høj erhvervsøkonomisk vækst og udvikling. Region Sjælland halter efter de øvrige regioner på mange parametre, og hvis erhvervsfremmeindsatsen designes efter samme model og omfang i alle regioner, vil det ikke ændres. Hvis der skal ske et kursskifte i region Sjælland, er der behov for gennemgribende, forandringsskabende indsatser, der er brede i den forstand, at de både adresserer erhvervsudvikling og rammevilkår - fx infrastruktur og uddannelse, - og intensive i forhold til dybde og varighed i arbejdet med virksomhederne. En gennemgribende, forandringsskabende indsats kan fx udnytte den aktivitetsskabende effekt af et stort anlægsprojekt, eller den kan være koncentreret om et bestemt geografisk område eller en bestemt erhvervsgruppering, hvor der er et stort, uudnyttet vækstpotentiale, eller den kan være bygget op med skarpt fokus på en bestemt indsatstype eller vækstdriver og understøttet af ændrede rammevilkår. Uanset indsats så er følgende forhold essentielle for succes og effekt: (i) at virksomhederne kan se potentialet, (ii) at erhvervslivet i alle 17 kommuner involveres i minimum én af de gennemgribende, forandringsskabende aktiviteter, der iværksættes, og (iii) at indsatsen er baseret på fakta og empirisk evidens vedr. fx vækstpotentiale, nøgleviden og kritisk masse af virksomheder. De gennemgribende, forandringsskabende indsatser skal desuden tage højde for det igangværende arbejde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med at udpege nationale styrkepositioner. Det forventes, at hovedparten af indsatsen vil ligge på den del, der er målrettet den brede gruppe af virksomheder i form af professionalisering, digitalisering, serviceinnovation og internationalisering. Som udgangspunkt forventes, at ca. 70% af indsatsen ligger her, mens de resterende 30% anvendes på de gennemgribende, forandringsskabende indsatser. Fælles for alle indsatserne er, at de udnytter nærheden til København og løses i et tæt samspil med erhvervsfremmeaktører i region Hovedstaden. Ligeledes har indsatserne det fællestræk, at grøn omstilling tænkes ind i al sparring med virksomhederne, hvor grøn omstilling er bredt defineret som bæredygtighed inden for alle områder af virksomhedernes aktiviteter. 3

50 Erhvervsfremmesystemet i region Sjælland vil desuden arbejde på at øge virksomhedernes kendskab til erhvervsfremmeydelserne og sikre en god koordinering af aktiviteterne, således at tilbuddene bliver enkle og forståelige for virksomhederne. Parallelt med erhvervsfremmeindsatsen bør der fortsat være fokus på at styrke rammebetingelserne for erhvervslivet i region Sjælland: udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, mulighederne for kompetenceudvikling og efteruddannelse, virksomhedernes adgang til kapital samt den trafikale og digitale infrastruktur. Den nuværende højkonjunktur gør det vanskeligt for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft, ligesom der er udsigt til mangel på faglærte på længere sigt. Der er derfor både behov for initiativer, der på kort sigt kan øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft (fx tiltrækning af arbejdskraft fra andre dele af landet eller udlandet samt social inklusion) og indsatser, der sikrer et udbud på længere sigt (uddannelser). I lyset af det relativt lave uddannelsesniveau i region Sjælland er der desuden behov for at udvikle gode og fleksible efteruddannelsestilbud, som er målrettet virksomhedernes og medarbejdernes behov. Der er også behov for at forbedre virksomhedernes adgang til kapital, herunder risikovillig kapital og finansiering af immaterielle aktiver. Udnyttelse af de muligheder, som nærheden til København indebærer, samt virksomhedernes muligheder for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft fra København kræver en god trafikal infrastruktur. Endelig er en dækkende digital infrastruktur en forudsætning for stort set al vækst og udvikling. Figur 1. To-strenget erhvervsfremmeindsats 4

51 Hovedprioriteter Den to-strengede erhvervsfremmeindsats er grupperet i tre hovedprioriteter med følgende overskrifter: professionalisering (hovedprioritet 1), produktivitet og konkurrenceevne (hovedprioritet 2) og gennemgribende, forandringsskabende indsatser (hovedprioritet 3). I det følgende beskrives formål, indhold og forventet effekt for hver af de tre hovedprioriteter. Hovedprioritet 1. Professionalisering Formålet med denne hovedprioritet er at udvikle flere vækstparate virksomheder i region Sjælland, hvorved der skabes et bredere fundament af virksomheder, som kan arbejde målrettet og succesfuldt med vækstdrivere. Såvel erhvervsstrukturen som de ansattes uddannelsesmæssige baggrund dikterer, at dette nødvendigvis er en hovedprioritet i region Sjælland. Forudsætningen for at arbejde målrettet og succesfuldt med vækstdrivere er en kombination af viden, kompetencer, commitment og basal digitalisering. Hovedprioriteten skal derfor indeholde en bred pallette af aktiviteter med henblik på at professionalisere virksomhederne og øge såvel de ledelsesmæssige kompetencer som medarbejdernes kompetenceniveau. Professionaliseringen inkluderer også digitalisering af interne administrationsprocesser, da det er meget vigtigt for at få succes med mere avanceret digitalisering. 4 Hovedprioriteten omfatter desuden det understøttende arbejde i forhold til iværksætteri, da nye, vækstparate virksomheder er en vigtig del af en kritisk masse af virksomheder, der kan arbejde målrettet og succesfuldt med vækstdrivere. Aktiviteterne i hovedprioritet 1 skal målrettes behovene i en bred gruppe af virksomheder, hvorfor de bør afholdes i et tæt samarbejde mellem den lokale erhvervsservice, Erhvervshus Sjælland og uddannelsesinstitutionerne. Ledelsesmæssige kompetencer og commitment Det er en forudsætningen for at arbejde målrettet og succesfuldt med selv den mindste forandring i en virksomhed, at ledelsen har viden, kompetencer og commitment. Med henblik på langsigtet overlevelse og opskalering er det nødvendigt at kunne agere fleksibelt og agilt på fremtidens udfordringer og muligheder. Der har desuden længe været forskningsmæssig evidens for, at strategi og strategisk planlægning er afgørende for SMV ernes udvikling. Derfor er et vigtigt element i hovedprioritet 1 tilførsel af viden om strategi og strategiske kompetencer til ledelseslaget. Konkrete initiativer her kunne være indsats omkring strategi, ledelse, ejerskifter, professionelle bestyrelser, virksomhedsnetværk mv., hvor virksomhederne gensidigt forpligtiger hinanden på aftalte forandringer. Opgradering af medarbejdernes kompetenceniveau og tilførsel af højtuddannede Der er et stort behov for stabile, velfungerende efteruddannelsestilbud i region Sjælland. Det skyldes dels den store andel ufaglærte i de sjællandske virksomheder, dels en faldende efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse som følge af højkonjunkturen, der gør det vanskeligt for virksomhederne at undvære medarbejderne. 5 Men af hensyn til såvel virksomhedernes overlevelse som de ufaglærtes jobmuligheder, når konjunkturerne vender, er det vigtigt at det prioriteres. 4 RegLab (2018), Succesfuld digital transformation i SMV er. 5 IRIS Group, Vækst og vækstvilkår i region Sjælland

52 Indsatser med henblik på at motivere unge til at tage en uddannelse efter afsluttet grund- og ungdomsuddannelse bidrager til en langsigtet opgradering af kompetenceniveauet i de sjællandske SMV er. Der er også behov for, at virksomhederne ansætter flere personer med en videregående uddannelse. Der er empirisk evidens for, at SMV er, der ansætter den første højtuddannede, får højere overlevelsesgrad, omsætning og beskæftigelse, så med henblik på at skabe vedvarende, langsigtede overlevelses- og vækstmuligheder er dette også en vigtig prioritet. 6 Flere højtuddannede kræver både en indsats over for SMV erne, så de bliver opmærksomme på gevinsterne ved at ansætte højtuddannede, en indsats af virksomhederne for at gøre sig attraktive og udvikle præcise kompetencebeskrivelser, og en indsats på uddannelsesinstitutionerne med henblik på at oplyse de studerende om karrieremulighederne i SMV er. Der kan også skubbes til virksomhedernes incitamenter til at ansætte højtuddannet arbejdskraft gennem vejledning og sparring om de forskellige løntilskudsordninger, som Innovationsfonden tilbyder (landdistriktsvækstpilot og innobuster). Der er også store perspektiver i at satse på studenterprojekter og traineeforløb som isbrydere mellem virksomheder og højtuddannede. På sigt kan flere videregående uddannelsesinstitutioner i region Sjælland og kommunale indsatser i forhold til bosætning øge udbuddet af højtuddannede med bopæl i regionen og dermed virksomhedernes muligheder for at rekruttere højtuddannede. Endelig kunne det være en mulighed for at koble region Sjælland op på tilbud, som retter sig mod internationale talenter til Danmark. Digitalisering af interne administrationsprocesser Første trin i en digital transformation er ofte digitalisering af virksomhedens interne administrationsprocesser, fx bogholderi, regnskab, kommunikation og sagsbehandling. Her eksisterer mange standardløsninger, der er ikke behov for dybe it-kompetencer og kompleksiteten er lav, så der er ikke behov for omfattede organisatoriske ændringer. Alligevel er det et vigtigt trin, der umiddelbart bidrager til virksomhedens professionalisering og til at øge produktiviteten i virksomheden. Derfor klassificeres digitalisering af interne administrationsprocesser på linje med kompetencetilførsel som en forudsætning for at arbejde målrettet og succesfuldt med vækstdrivere. Her kan konkrete initiativer være digitalisering for begyndere, eller digitalisering rettet mod specifikke brancher, fx bygge og anlæg eller traditionelle serviceerhverv fx rengøring. Iværksætteri Indsatsen for at øge antallet af vækstparate virksomheder omfatter også det understøttende arbejde i forhold til iværksætteri. Fx i form af inkubationsmiljøer, der faciliterer netværk mellem iværksætterne og giver dem adgang til sparring, vejledning og deltagelse i kollektive arrangementer med henblik på at udvikle deres forretningsmodel. Hovedprioritet 2. Produktivitet og konkurrenceevne Hvor den første hovedprioritet havde til formål at øge antallet af vækstparate virksomheder i region Sjælland, har den anden hovedprioritet til formål at øge vækstlaget gennem målrettet og behovsafstemt arbejde med vækstdrivere. Følgende vækstdrivere prioriteres: digitalisering, serviceinnovation og internationalisering. Denne prioritering afspejler vækstdrivernes potentiale i lyset af erhvervsstrukturen i region Sjælland. Gennem arbejdet med disse vækstdrivere udvikles konkurrencedygtige forretningsmodeller, der bidrager til 6 Epinion (2017) Værdien af ansættelsen af den første akademiker i SMV er. 6

53 vedvarende erhvervsøkonomisk vækst i regionen. Vækstdriverne skal desuden ses i en sammenhæng, idet fx digitalisering og serviceinnovation ofte er forudsætninger for succesfuld internationalisering. Digitalisering Der er omfattende empirisk evidens for en positiv korrelation mellem digitaliseringsgrad og totalfaktorproduktivitet. 7 Der er desuden et bredt potentiale for digitalisering i virksomhederne i region Sjælland, da mange har en meget lav grad af digitalisering. 8 Endelig er der et stort behov for digitalisering inden for mange servicebrancher, da disse branchers totalfaktorproduktivitet er lav i region Sjælland og har været faldende gennem en årrække. 9 Men behovet begrænser sig ikke til servicevirksomheder. Region Sjælland har et vækstområde inden for højtspecialiseret produktion af fx medicin og fødevarer. Disse virksomheder har et udviklingsbehov, der typisk knytter sig til øget digitalisering og automatisering af deres fremstillingsprocesser. 10 Derfor er der også behov for indsatser, der tilgodeser udviklingsbehovet i højtspecialiserede produktionsvirksomheder. Digitaliseringsindsatserne kan med fordel baseres på RegLabs digitaliseringstrappe, da succesfulde cases viser, at virksomheder typisk bevæger sig på en fælles digital udviklings- og modenhedstrappe, der starter med digitalisering af administrationsprocesser (del af hovedprioritet 1) og slutter med digital forretningsmodel, som kun er relevant for nogle virksomheder. Digitalisering kan desuden blive nærværende og konkret for virksomhederne ved at det tænkes ind i alt udviklingsarbejde, og dermed fra erhvervsfremmesystemets side indarbejdes i tiltag rettet mod fx internationalisering, strategi, salg og markedsføring mv. På baggrund af det relativt lave uddannelsesniveau i region Sjælland er det afgørende for virksomhedernes evne til at implementere nye digitale løsninger, at viden om digitalisering følges op af målrettet, konkret kompetencetilførsel. Her kan både være tale om opgradering af eksisterende medarbejderes itkompetencer, tilførsel af højtuddannede med de rette digitale kompetencer og muligheder for at købe ekstern it-ekspertbistand. De højtspecialiserede produktionsvirksomheder har i øvrigt også behov for specialiserede, tekniske kompetencer. Nye tiltag indenfor digitalisering skal ses i sammenhæng med eksisterende udbud og rettes særligt mod områder, der endnu ikke er afdækket fx anvendelse af big data, viden om og anvendelsen af SoMe. Virksomhedernes adgang til kapital og finansieringsmuligheder er også et opmærksomhedspunkt i forhold til digitalisering. Serviceinnovation Serviceinnovation omhandler udvikling af nye forretningsmodeller, der enten omfatter nye, innovative serviceydelser som tillæg til eksisterende produkter/services eller en videreudvikling af kvaliteten af eksisterende serviceydelser. Serviceinnovation er én af de prioriterede vækstdrivere i region Sjælland, fordi servicevirksomheder på nogle områder har større vækstudfordringer end resten af erhvervslivet, men samtidig er der et fremadrettet vækstpotentiale for serviceydelser generelt og for serviceinnovation i region Sjælland specifikt. 7 Fx Erhvervsministeriet, Redegørelse for Danmarks digitale vækst Fx Region nordjylland (2018), Digitalisering i virksomhederne regionalt og nationalt. 9 Center for Vækstanalyse, Produktivitetsanalyse IRIS Group, Vækst og vækstvilkår i region Sjælland

54 Talrige analyser har dokumenteret en svag produktivitetsudvikling i hjemmemarkedsorienterede servicebrancher og senest har Danmarks Produktivitetsråd også dokumenteret et lavt niveau i forhold til andre OECD-lande. 11 Den svage produktivitetsudvikling afspejler bl.a., at det er svært at internationalisere og tilpasse forretningsmodellen til nye markeder i en servicevirksomhed. Fx kræver salg af serviceydelser ofte lokal tilstedeværelse, serviceydelser er generelt sværere at skalere end produkter, og kulturforskelle spiller en større rolle for, hvordan man efterspørger services. 12 Omvendt er der et stort vækstpotentiale for serviceydelser. Det gælder både globalt, i Danmark og specifikt i region Sjælland. Således forventes der stigende efterspørgsel efter serviceydelser de kommende år som følge af stigende indkomster, øget udlicitering og konkurrenceudsættelse af offentlige serviceopgaver samt fortsat udvikling af globale værdikæder. Desuden skabes der nye markedsmuligheder knyttet til forskellige megatrends, fx rådgivning i forhold til ressourceeffektivitet og bæredygtig produktion, services inden for fx dataanalyse og webtjenester og services, der hidtil er blevet varetaget af husholdningen/familien. Servicevirksomhederne i region Sjælland er desuden begunstiget af geografisk nærhed til det store marked for serviceydelser i København. Det er et potentiale, som i udstrakt grad udnyttes af bygge- og anlægsbranchen, men som også kan bidrage til vækst og udvikling i mange andre brancher. Hvis lokalt orienterede servicevirksomheder forstår at tilpasse deres forretningsmodel til dette marked, kan de opskalere uden at støde ind i de vanskeligheder, der er forbundet med eksport af serviceydelser. Endelig forstærkes potentialet i region Sjælland af, at RUC har et solidt forskningsfelt indenfor innovation af service og oplevelser med fokus på praksisnær forskning på mikroniveau. På den baggrund har IRIS Group udpeget serviceinnovation som ét af fire vækstområder i region Sjælland. 13 Serviceinnovationsindsatser kan med fordel inkludere samarbejder med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Konkrete initiativer kunne være aktiviteter, der fokuserer på værdiforøgelse i serviceleverancen, men kunne også være innovationssamarbejder f.eks. med uddannelsesinstitutionerne. I forhold til serviceinnovation er det vigtigt at adressere finansieringsmulighederne pga. vanskeligheder med at finansiere immateriel innovation, da immaterielle aktiver er svære at værdisætte. Internationalisering Internationalisering herunder eksport er en kraftig vækstdriver, og region Sjælland har relativt få virksomheder, der udnytter mulighederne for internationalt salg og samarbejde. Som følge af det lille danske marked er det en forudsætning for virksomheders opskalering, at produktionen afsættes udenfor Danmarks grænser. Herudover vil en større spredning af afsætningen på forskellige markeder også gøre virksomhederne mindre følsomme over for udsving i den lokale efterspørgsel (risikospredning). For mange af de sjællandske virksomheder vil første skridt i en internationaliseringsproces være at gå fra lokal afsætning til at afsætte varer og serviceydelser til andre dele af Danmark primært ved at udnytte nærheden til det store marked i København. En vigtig forudsætning for internationalisering er nemlig, at virksomheden har oparbejdet en vis salgsvolumen, før det sker. 14 Næste skridt kan være salg til Tyskland, hvor der er et stort uudnyttet eksportpotentiale De Økonomiske Råd, Produktivitet Center for Vækstanalyse, Produktivitetsanalyse 2017 og RegLab (2015) Succesfulde servicevirksomheder i Danmark. 13 IRIS Group (2018), Potentiale for udvikling af vækstområder i Region Sjælland. 14 Eksportens DNA - fx 15 Center for Vækstanalyse, VækstVilkår

55 Det er imidlertid også vigtigt, at der er specialiseret vejledning vedrørende (øget) internationalisering til de relativt få virksomheder, der allerede afsætter deres varer og serviceydelser internationalt. Der kan desuden etableres programmer for erfarne eksportører med henblik på at afprøve udvalgte markeder. Derfor vil konkrete initiativer indenfor dette område både skulle rette sig mod de erfarne eksportører, de nye eksportører, born globals, hvor hurtig markedstest er afgørende, og andre former for internationale strategiske alliancer. Hovedprioritet 3. Gennemgribende forandringsskabende indsatser Gennemgribende, forandringsskabende indsatser er ligesom professionalisering en ny hovedprioritet i region Sjælland. Men hvor professionaliseringen sigter mod at skabe et bredere fundament af vækstparate virksomheder, er formålet med hovedprioritet 3 at skabe et kursskifte i region Sjælland, der kan bane vejen for vedvarende, høj erhvervsøkonomisk vækst og udvikling. Indsatserne fokuserer på virksomheder, som kan se et potentiale i at samarbejde, og gennem initiativer omkring fx uddannelse, kapital, forskning og infrastruktur accelereres den vækst, som opstår i virksomhederne. Indsatser med potentiale til at skabe gennemgribende forandringer er kendetegnet ved følgende forhold: Indsatserne rykker ved de rammevilkår, virksomhederne opererer under. Derfor vil hovedprioritet 3 typisk involvere aktører inden for både uddannelse, forskning, infrastruktur og erhvervsfremme. Herudover vil nogle indsatser have gavn af investeringsfremme, fx udenlandske virksomheders etablering i Danmark. Indsatserne indeholder dybdegående, langvarige vejledningsforløb med virksomhederne, hvorfor det er essentielt, at der er en kritisk masse af virksomheder i målgruppen, og at disse virksomheder kan se potentialet for indsatsen og er klar til at yde et stykke arbejde for at gøre den til en succes. En gennemgribende, forandringsskabende indsats kan fx udnytte den aktivitetsskabende effekt af et stort anlægsprojekt, den kan være koncentreret om et bestemt geografisk område eller en bestemt erhvervsgruppering, hvor der er et stort, uudnyttet vækstpotentiale, eller den kan være bygget op med skarpt fokus på en bestemt indsatstype eller vækstdriver og understøttet af ændrede rammevilkår. Indsatserne skaber potentiale for erhvervsudvikling i alle 17 kommuner. Det er ikke sådan, at minimum én virksomhed fra alle 17 kommuner skal deltage i alle aktiviteterne, men erhvervslivet fra alle 17 kommuner involveres i minimum én af de gennemgribende, forandringsskabende aktiviteter Udvælgelsen af de specifikke aktiviteter, der skal iværksættes med henblik på at skabe et kursskifte baseres på fakta og empirisk evidens. Forudsætningen for at nå målet er fx et identificeret potentiale i region Sjælland, en kritisk masse af virksomheder med vækstpotentiale gennem aktiviteten samt nøgleviden og -kompetencer i arbejdsstyrken og/eller på uddannelses- og forskningsinstitutioner. Udvælgelsen af indsatsområder skal desuden tage højde for det igangværende arbejde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med at udpege nationale styrkepositioner. Et af de bedste eksempler på en forandringsskabende indsats er Odense Robotics. Initialsituationen på Sjælland ligner meget den, Fyn stod overfor efter lukningen af Lindø Værftet og skulle skabe en ny position og et nyt indsatsområde. Derfor er det tanken at afsøge mulige områder, som kunne have et potentiale på niveau med robotterne på Fyn. Vi vil ikke på forhånd lægge os fast på et enkelt område, da forudsætningen 9

56 for at skabe gennemgribende forandringer er virksomhedernes dedikerede medvirken. Så i stedet for at pege på en enkelt indsats, som politikere og erhvervsfremmeaktører mener har stort potentiale, nævnes i det følgende 4 eksempler på indsatser, der vurderes at have potentiale, og som med fordel kan indgå i hovedprioritet 3. I bilag 2 er der angivet en længere liste med andre mulige tiltag, som i den kommende strategiperiode kan afsøges og afdækkes, som tillige kan have stort potentiale: 1. Grøn omstilling. Forbrugere, det offentlige og virksomheder i ind- og udland efterspørger i stigende grad grønne løsninger, og virksomheder kan differentiere deres produkter fra konkurrenternes gennem tiltag, der øger produktionens bæredygtighed. Det gælder for alle typer af virksomheder. I region Sjælland har fx de mange bygge- og anlægsvirksomheder og små fødevareproducenter et potentiale for vækst og udvikling gennem satsning på grønne løsninger, der kan anvendes i markedsføringen over for bl.a. forbrugere i København og turister. Region Sjælland har samtidig spændende virksomheder som f.eks. Ucomposites, Shark Solutions, AffaldPlus m.fl. indenfor grøn omstilling. Etablering af en symbiose omkring virksomhederne kunne medføre en stærk position indenfor grøn omstilling. Et initiativ som der kunne bygges videre på er ressource city i Næstved, hvor der er gjort mange tanker omkring, hvordan man bliver centrum for genanvendelse og grøn omstilling. Det står samtidig klart, at indsatsen kræver en meget markant prioritering, hvis en sådan indsats for alvor skal ændre erhvervsstruktur i region Sjælland. Indsatsen omfatter alle erhvervsfremmeaktiviteter samt forskning og uddannelse. 2. Bioproduktion økosystem. Tanken er opbygning og videreudvikling at et bioproduktionsøkosystem som er bygget op omkring bla. Novo Nordisk, Novozymes, der begge har produktionsanlæg i Kalundborg, Chr. Hansen, CP Kelco, Pharmacosmos og Lundbeck. Samtidig er en række start-ups opstået som følge af samarbejdet omkring Biopro og endelig er uddannelsesområdet kommet med i form af lokaltbaseret ingeniøruddannelser. De understøttende aktiviteter i denne indsats omfatter både målrettet og behovsafstemt erhvervsfremme, forskning, uddannelse og infrastruktur. Indsatsen vil dels bidrage til at fastholde og udvide de store virksomheders produktive aktivitet i region Sjælland, dels koble flere regionale SMV er på de internationale værdikæder inden for biotekområdet. Geografisk omfatter indsatsen i første omgang primært Kalundborg, Odsherred (Lundbeck), Holbæk (Pharmacosmos), Roskilde (Chr. Hansen) og Køge (CP Kelco), men på sigt vil et stærkt bioproduktions-økosystem gavne SMV er og borgere i hele regionen og Danmark. 3. Udnyttelse af Femern-Bælt. Store anlægsprojekter har tidligere fungeret som startskud til en forandringsproces. Den aktivitetsskabende effekt, som Femern-Bælt anlægsprojektet får i nærområdet under anlægsarbejdet kan udnyttes til at skabe vedvarende erhvervsudvikling i nærområdet. Etableringen af Femernforbindelsen kan være en gamechanger for region Sjælland, såfremt man griber muligheden for at skabe et godt økosystem omkring etableringen. Dvs. skaber gode rammer for virksomhedsetablering på basis af infrastrukturprojektet, sikrer adgang til kvalificeret arbejdskraft, og sikrer uddannelse. Desuden kan det samspil, forbindelsen vil generere mellem den sydlige del og østlige del af regionen, fx mellem transport- og logistikknudepunkterne omkring Køge Bugt og Rødby, udnyttes til at skabe en mere sammenhængende region. Geografisk omfatter indsatsen således Lolland, Falster, Vordingborg, Faxe, Stevns, Ringsted, Køge, Solrød og Greve. 4. Man-on-the-moon. Formålet med denne indsats er at bidrage til at udvikle fremtidens store virksomheder i region Sjælland. Indsatsen sker gennem en intensiv, vedvarende satsning på få, ekstremt vækstperspektivrige virksomheder. Disse virksomheder har en innovativ ide med stort markeds- og internationaliseringspotentiale. Det er først og fremmest en erhvervsfremmeindsats, men efterhånden som virksomhedernes behov materialiserer sig, er der behov for en bredere indsats 10

57 i forhold til arbejdskraft og kapital. Indsatsen vil sandsynligvis også involvere forskning, da virksomhederne vil få behov for at samarbejde med forskere inden for deres felt. Bilag 1: Erhvervsstruktur og rammevilkår i region Sjælland. Præsentation for Erhvervshus Sjællands bestyrelse 25. februar Bilag 2: Mulige gennemgribende forandringsskabende indsatser i region Sjælland 11

58 Erhvervshus Hovedstaden Copenhagen Business Hub Input til det regionale kapitel for hovedstadsområdet

59 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 REGIONALT KAPITEL TIL STRATEGI FOR DECENTRAL ERHVERVSFREMME Vækst i hovedstadsområdet og sammenhæng til resten af Danmark Det værdiskabende samspil på tværs af landet Sammenhængskraften i hovedstadsområdet Styrker, udfordringer og forslag til konkrete indsatser i hovedstadsområdet Adgang til kvalificeret arbejdskraft Virksomhedernes kompetenceudvikling Forskningsmæssige styrker Adgang til testmiljøer Iværksætteri og skalering Tiltrækning af internationale investeringer Turisme, events, kongresser og oplevelsesøkonomi

60 Resumé Følgende er et sammendrag af hovedstadsområdets bidrag til strategi for decentral erhvervsfremme for 2020 og frem. Kapitlet er udarbejdet på baggrund af drøftelser med hovedstadsområdets virksomheder, kommuner, videninstitutioner og relevante interessenter. Af kapitlet fremgår, at hovedstadsområdets virksomheder står for 40 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, og dermed trækker store dele af væksten i landet. Den høje værdiskabelse skyldes blandt andet, at hovedstadsområdet har en række storbystyrker, som fx en tæt koncentration af virksomheder, arbejdskraft, uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder, videninstitutioner, kultur, offentlige institutioner m.v. Denne koncentration af viden og virksomheder betyder bl.a., at hovedstadsområdet har en række stærke klynger, fx inden for life science, grøn omstilling, finanssektoren/it tech, og turisme/kreative erhverv, som kan bidrage til at skabe innovation og vækst for virksomhederne. Hovedstadsområdet er også stærke indenfor udvikling af bæredygtige løsninger og cirkulær økonomi og har derfor en god mulighed for at bruge FN s verdensmål som afsæt for nye forretningsmodeller og bæredygtige løsninger. Når der sammenlignes med de omkringliggende metropoler, klarer hovedstadsområdet sig godt, men konkurrencen mellem metropolerne er hård og det er derfor vigtigt, hvis hovedstadsområdet fortsat skal klare sig i den internationale konkurrence, at der er et kontinuerligt fokus på at skabe gode rammer for at øge virksomhedernes konkurrencekraft. Hovedstadsområdets virksomheder efterspørger derfor tiltag, der er konkretiseret inden for syv indsatsområder, hvori FN s verdensmål og digitalisering er tværgående. Indsatsområderne er, at: virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft skal forbedres virksomhedernes kompetenceudvikling især inden for digitalisering, internationalisering og grøn omstilling skal understøttes virksomheder skal understøttes i at få mere ud af hovedstadsområdets forskningsmæssige styrker virksomhedernes adgang til testmiljøer skal forbedres iværksætteri og skalering af eksisterende virksomheder skal understøttes hovedstadens evne til at tiltrække udenlandske investeringer skal understøttes vækst og udvikling inden for turisme, events, kongresser og oplevelsesøkonomi skal understøttes. De identificerede indsatsområder skal give afsæt for, at der kan skabes gode betingelser for virksomhederne i hovedstadsområdet og herunder give mulighed for, at virksomhederne og relevante aktører kan søge finansiering til konkrete tiltag, der kan skabe merværdi for hovedstadsområdet og resten af Danmark. 3

61 REGIONALT KAPITEL TIL STRATEGI FOR DECENTRAL ERHVERVSFREMME 2020 Nærværende kapitel er hovedstadsområdets input til strategi for decentral erhvervsfremme for Kapitlet er udarbejdet på baggrund af drøftelser med hovedstadsområdets virksomheder, kommuner, videninstitutioner og en række relevante interessenter. I første del af kapitlet beskrives hovedstadsområdets betydning for vækst og udvikling i hele landet. I anden del af kapitlet beskrives centrale styrker og udfordringer i hovedstadsområdet og der udpeges konkrete indsatsområder, som skal danne afsæt for at skabe gode betingelser for virksomhederne i hovedstadsområdet og herunder give mulighed for, at virksomhederne og relevante aktører kan søge finansiering til konkrete tiltag, der kan skabe merværdi for hovedstadsområdet og resten af Danmark. Det bemærkes, at begrebet hovedstadsområdet dækker hele Region Hovedstaden. 1 Vækst i hovedstadsområdet og sammenhæng til resten af Danmark Hovedstadsområdets virksomheder står for 40 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, og trækker dermed store dele af væksten i landet. For at skabe et stærkt Danmark er det derfor afgørende, at virksomhederne i hovedstadsområdet har de bedst mulige rammer for innovation og vækst, jf. figur 1. Den høje værdiskabelse blandt hovedstadsområdets virksomheder bidrager til velstanden i Danmark, bl.a. gennem tætte virksomhedssamarbejder på tværs af landet og gennem pendling, udligning, skatter og overførsler. Den store samlede værdiskabelse betyder, at hovedstadsområdet i en international sammenhæng er blandt de hovedstæder med størst betydning for landets samlede økonomi. Til sammenligning udgjorde BNP i byer som Stockholm og Oslo hhv. 32 og 28 pct. af de samlede nationale økonomier. Figur 1. Gennemsnitlig årlig BNP-vækst i de fem regioner i Pct. 3,0 Pct. 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland 0,0 Kilde: Danmarks Statistik samt beregninger fra Den Tværgående Analyseenhed i Københavns Kommune 4

62 Hovedstadsområdet er vækstførende i Danmark. I perioden fra 2010 til 2017 har hovedstadsområdet haft en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2,6 pct., mens gennemsnitsvækstraten i resten af Danmark har været på 1 pct. årligt i samme periode. På internationalt niveau sker der en stigende polarisering mellem metropolerne. Hovedstadsområdet har de seneste år ligget blandt de metropoler, der har klaret sig godt. For bare få år siden lå hovedstadsområdet midt i feltet, jf. figur 2. Hvis hovedstadsområdet i stedet var blevet en del af lavvækstgruppen, ville det have haft store omkostninger for velstanden i både hovedstadsområdet og resten af Danmark. Figur 2. Gennemsnitligt årligt BNP- vækst, faste priser Kilde: OECD og beregninger fra Den Tværgående Analyseenhed i Københavns Kommune 1.1 Det værdiskabende samspil på tværs af landet Hvis Danmark skal kunne konkurrere på internationalt niveau, er det vigtigt, at fordelingen af væksten ikke er et nulsumsspil, hvor kagen skal fordeles mellem hovedstadsområdet og resten af Danmark. Danske virksomheder er afhængige af, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og at der sker et effektivt samspil på tværs af Danmark. Den værdi der skabes i hovedstadsområdet, er afhængig af resten af landet og omvendt. Hele landet kan drage nytte af, at hovedstadsområdet bl.a. står stærkt i internationale målinger, både når der måles på livskvalitet (blandt top-fem i liveable cities i 2018 i Monocle s quality of life survey) og på vækstvilkår, bl.a. på grund af særdeles god adgang til international lufthavn, god infrastruktur og ease of doing business (nr. 1 i Europa). Såvel hovedstadsområdet som Greater Copenhagen har således de vilkår, der gør at metropolregionen kan fungere som en magnet i forhold til at tiltrække internationale investeringer og talenter til Danmark. Udover den internationale vinkel er Greater Copenhagen også med til at binde center og lokalmiljøer sammen på begge sider af Øresund. 5

63 Hovedstadsområdet har som Danmarks eneste metropol en række andre, unikke storbystyrker, som Danmark forsat bør udnytte og støtte endnu mere op om og markedsføre internationalt for at sikre høj vækst i hele landet. Det gælder blandt andet en tæt koncentration af virksomheder, arbejdskraft, uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder, videninstitutioner, kultur, offentlige institutioner m.v. Det er netop denne fortætning, som giver gode muligheder for specialisering, innovation, produktudvikling, udveksling af ideer, jobmatch m.v. (Copenhagen Economics, 2017). Det betyder samtidig, at uddannelsesniveauet og videnintensiteten i hovedstadsområdet er relativt høj, hvilket understøtter en branchestruktur, der gør brug af højtkvalificeret arbejdskraft. De særlige storbystyrker medvirker således til, at hovedstadsområdet er et attraktivt område at drive virksomhed i og øger dermed virksomhedernes konkurrencekraft. Generelt er virksomheder, der opererer helt eller primært i hovedstadsområdet, de mest produktive i Danmark. Men det er bemærkelsesværdigt, at virksomheder, der har aktiviteter i hele landet, men hvor hovedparten ligger i hovedstadsområdet, klarer sig 30 pct. bedre end virksomheder, der alene opererer inden for hovedstadsområdet, jf. figur 3. Og de er mere end 50 pct. mere produktive end virksomheder, der udelukkende har aktiviteter uden for hovedstadsområdet. Det kan bl.a. forklares med, at virksomhederne, som har aktiviteter i hele landet, i overvejende grad er større virksomheder, der opererer på et større marked og har en højere andel af eksport og dermed er udsat for en højere konkurrence. Figur 3. værdiskabelse pr. arbejdstime efter tilknytning til Region Hovedstaden Indeks (ingen ansatte i RH=100) Indeks Ingen ansatte i RH Op til 50 pct. ansatte i RH 50-99,99 pct. ansatte i RH 100 pct. ansatte i RH 0 Anm: Private byerhverv. Kilde: Danmarks Statistik og Den Tværgående Analyseenhed i Københavns Kommune Et godt eksempel på en branche, der gennem innovation og eksport skaber vækst og arbejdspladser i hele landet, er medicinalindustrien. Medicinalvarer udvikles ofte af forskere og virksomheder i hovedstadsområdet, produceres i hele Danmark og eksporteres til hele verden. De store medicinalkoncerner vælger typisk at placere deres hovedsæder og forskningsafdelinger i økosystemer med stærke forsknings- og uddannelsesinstitutioner, højt specialiseret arbejdskraft og en velfungerende lufthavn. Et sådant økosystem findes i hovedstadsområdet, og det er derfor afgørende for væksten, at disse økosystemer fastholdes og hele tiden udvikles. Samtidig er der også brug for gode rammer for fx produktionsanlæg, der ofte med fordel kan placeres i andre dele af landet. 6

64 Det betyder med andre ord, at det er vigtigt at fastholde og udbygge styrkerne og det stærkt sammentømrede økosystem i hovedstadsområdet. Og samtidigt sikrer, at flere virksomheder i hele landet spiller tættere sammen med virksomhederne i hovedstadsområdet, så der skabes værdi i hele landet. Produktiviteten er størst, hvis værdierne skabes i fællesskab. 1.2 Sammenhængskraften i hovedstadsområdet Væksten i hovedstadsområdet er høj, men langt fra ligeligt fordelt imellem hovedstadsområdets kommuner. Nogle kommuner har oplevet en høj økonomisk vækst i de seneste år, mens andre har haft negative vækstrater. Væksten i hovedstadsområdet er samlet set afhængigt af et godt samspil og arbejdsdeling mellem de forskellige geografier i området, som hver især har forskellige styrker. København har en anden rolle end Halsnæs, som igen har en anden rolle end Ballerup. Nogle kommuner har satset på store erhvervsområder eller stærke erhvervsklynger, mens andre kommuner primært er bosætningskommuner. Nogle kommuner kan bryste sig af en meget høj forsknings- og udviklingsaktivitet (F&U) i private virksomheder og videninstitutioner, andre tiltrækker helt andre typer af virksomheder. Også andelen af virksomheder med høj eksport og andelen af udenlandsk ejede virksomheder er meget forskelligt fordelt i hovedstadsområdet (Axcelfutures, 2018). Det vigtige er, at forskellene bruges positivt, og at virksomheder og kommuner samarbejder om at optimere erhvervslivets rammebetingelser. Kommuner og virksomheder er allerede gode til at samarbejde på tværs i hovedstadsområdet og også på tværs af landet. I hovedstadsområdet er der fx allerede etableret en fælles indgang til udenlandske medarbejdere, samarbejde om fælles iværksætterservice i regi af Erhvervshus Hovedstaden sammen med private aktører, fælles rekrutteringsservice (hvor 19 kommuner er gået sammen om at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomheder med rekrutteringsudfordringer) og et fælles EU-kontor. Det er vigtigt for hovedstadsområdet og resten af landet, at der fortsat arbejdes på at understøtte et sammenhængende arbejdsmarked, tiltrække talenter, styrke infrastruktur og mobilitet og brande regionen i resten af verden. Det gælder også over Sundet, hvor Greater Copenhagen-samarbejdet samler 85 kommuner og fire regioner med samlet set 4.3 mio. indbyggere. 2 Styrker, udfordringer og forslag til konkrete indsatser i hovedstadsområdet Dialogen med virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner og andre interessenter peger på en række styrker og udfordringer i hovedstadsområdet, som erhvervsfremmesystemet særligt skal have fokus på, for at virksomhederne kan øge deres samlede konkurrencekraft. Det er enighed om, at man med udgangspunkt i hovedstadsområdets potentialer kan identificere følgende væsentlige udfordringer. Det er vigtigt at: 1. forbedre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, herunder udenlandske videnarbejdere 2. understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling især inden for digitalisering, internationalisering og grøn omstilling 3. understøtte virksomhederne i at få mere ud af hovedstadsområdets forskningsmæssige styrker 4. forbedre virksomhedernes adgang til testmiljøer 5. understøtte iværksætteri og skalering af eksisterende virksomheder 6. øge hovedstadens evne til at tiltrække udenlandske investeringer 7. understøtte vækst og udvikling inden for turisme, events, kongresser og oplevelsesøkonomi. 7

65 Dertil er det bemærket, at områder som digitalisering og FN s bæredygtighedsmål anses som værende tværgående temaer, som på forskellig vis berør flere eller alle af de centrale indsatsområder. Den overordnede forståelse af hovedstadens styrker og udfordringer er dermed som det fremgår af figur 4: Figur 4. Sammenhæng mellem hovedstadens karakteristika og indsatsområder I det følgende beskrives inden for hvert af de syv temaer styrker og potentialer i hovedstadsområdet og de konkrete udfordringer og barrierer, som virksomhederne står overfor. Efter hvert tema konkretiseres forslag til indsatsområder. 2.1 Adgang til kvalificeret arbejdskraft Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. Hver tredje virksomhed i hovedstadsområdet peger i disse år på mangel på kvalificeret arbejdskraft som den største udfordring (Erhvervshus Hovedstaden, 2019; STAR, 2018). I Dansk Industris (DI) Lokale Erhvervsklimaundersøgelse angiver virksomheder på tværs af landet samstemmende om udfordringer med at rekruttere faglært arbejdskraft, mens manglen på højtuddannet arbejdskraft er større for hovedstadens virksomheder end for resten af landet (Dansk Industri, 2018). Der er udsigt til øget mangel på arbejdskraft inden for en lang række områder, særlig inden for de tekniske og digitale områder (dvs. medarbejdere med de såkaldte STEM kompetencer 1 ). Manglen på IKT 2 - kompetencer er særligt udtalt i hovedstadsområdet, hvor efterspørgslen efter IKT- kompetencer udgør knap halvdelen af den samlede efterspørgsel efter STEM-kompetencer (Højbjerre Brauer Schultz, 2018). Ifølge IT-Branchens IT-barometer 2019 har næsten halvdelen af de deltagende virksomheder haft ledige 1 IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik 2 informations- og kommunikationsteknologi 8