Overvågningsnotat 2013

Transkript

1 Overvågningsnotat 213 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Det årlige overvågningsnotat beskriver de udfordringer, som Vækstforums erhvervsstrategi og Regional Udviklingsplan forholder sig til. Erhvervsstrategien behandler de erhvervsmæssige satsninger, mens Regional Udviklingsplan arbejder med initiativer inden for uddannelse, infrastruktur, mobilitet, miljø, klima og kultur hovedudfordringer: Lav vækst i var der i 211 en samlet økonomisk vækst på 1,2 og en produktivitetsfremgang på 1,7. En relativ høj brancheproduktivitet trækker produktivitetsniveauet i op, mens erhvervsstrukturen er blandt de største syddanske produktivitetsudfordringer Job til både ufaglærte og højtuddannede uddannelsesniveauet i og særligt andelen af højtuddannede blandt de beskæftigede er lav. Regionaløkonomiske fremskrivninger viser desuden, at mange ufaglærte fremover vil få vanskeligt ved at finde arbejde uden en opkvalificering Hjerneflugt flere unge tager nu en uddannelse, men for få af de unge, der uddanner sig i bl.a. Aarhus og København, vender tilbage til regionen Indledning Region kom som det øvrige Danmark gennem 211 med en beskeden økonomisk vækst. Hvor en stærk syddansk produktivitetsvækst i 21 viste stor tilpasningsevne i syddansk erhvervsliv, så var 211 i højere grad præget af, at de globale markeder og investorerne forsat har været afventende i forhold til løsninger på den europæiske gældskrise. Nationale tal og konjunkturtal fra Region s Vækstbarometer peger på en uændret, men stabiliseret situation gennem hele 212 og forventeligt også i 213. Nedenfor beskrives udviklingen i Region og øvrige regioner frem til og med 211. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 212, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen. 1. Syddansk vækst og produktivitet De seneste ti år har den økonomiske vækst været lav i alle regioner (figur 1). De vestdanske regioner ligger alle omkring landsgennemsnittet. Væksten i de østdanske regioner er derimod kendetegnet ved, at ligger langt over gennemsnittet, mens har haft negativ vækst. Årsagen til den negative vækst på skyldes i høj grad den store udpendling til, hvor indpendling tilgengæld bidrager positivt til væksten. 1 Årlig Vækst gennemsnitlig årlig økonomisk vækst (bruttoværditilvækst) 1,2%,9%,6%,3%,% -,3% 4% 2% % -2% Hele landet 2 Årlig Syddansk Vækst, i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet Hvor stor er værdien af det hver enkelt beskæftiget producerer, og hvor mange er i beskæftigelse? Det afgør, hvor stor den samlede værdiskabelse (bruttoværditilvækst) og dermed den økonomiske vækst bliver. Med et svagt faldende antal beskæftigede og uden udsigt til, at der bliver flere -4% -6% Bruttoværditilvækst Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og og Region Marts 213 Side 1

2 overvågningsnotat personer i den erhvervsaktive alder, vil den økonomiske vækst i primært være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime). Erhvervsfrekvensen i er faldende, hvilket dog skal ses i lyset af den positive tendens, at et stigende antal unge er under uddannelse. Selvom tendensen er lignende i andre OECD-lande, så er det stadig en udfordring at nå målet om at komme på et niveau svarende til OECD Top 5. svæksten i var 1,7 i 211 (figur 2 og 3). Til sammenligning er den foreløbige produktivitetsvækst i OECD på 1,5 i 211. Med et mål om, at regionen i 22 har en produktivitet, der er 1 over OECD-snittet, så var 211 et beskedent skridt fremad. 3 arbejdsproduktivitet bruttoværditilvækst pr. arbejdstime kr. pr. arbejdstime Hele landet Lav økonomisk vækst betydning af erhvervsstruktur og brancheproduktivitet Økonomisk vækst handler ikke alene om at løbe hurtigere, men også om erhvervsstruktur og produktivitetsniveau indenfor de enkelte brancher. Der skal altså både arbejdes effektivt og kigges på, om arbejdet er i en branche med relativ høj produktivitet eller er placeret sådan i værdikæden, at det giver afkast på højt niveau. Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet, 211 bidrag fra erhvervsstruktur og brancheproduktivitet Landsgennemsnit Samlet afvigelse 15,6% -12,2% -5,1% Set over en længere årrække skyldes den lave vækst i regionen i høj grad, at er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. -8,5% -8,7% Figuren nederst viser, at er relativt specialiseret i Handel og transport, Bygge og anlæg samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. De store brancher Handel og transport og Bygge og anlæg står for 33 af den syddanske beskæftigelse, mens Landbrug kun står for 4. For alle tre gælder, at produktiviteten er lav og den årlige økonomiske vækst lav eller negativ. I brancher som Finansiering og forsikring samt Information og kommunikation, hvor der beskæftiges relativt få i regionen er både produktiviteten og den årlig vækst høj. Brancheproduktivitet Erhvervsstruktur Figuren viser i hvilken grad de regionale produktivitetsforskelle skyldes erhvervsstruktur hhv. relativt produktivitetsniveau i de enkelte brancher i de enkelte regioner. Samlet afvigelse fra landsgennemsnittet er angivet til højre. I figuren ovenfor er produktiviteten beregnet. Her bliver det klart, at negativ afvigelse fra gennemsnittet for s vedkommende alene skyldes erhvervsstrukturen, mens en relativ høj syddansk produktivitet i de enkelte brancher kompenserer noget for en ellers lav samlet produktivitet. specialiseringsgrad andel af national beskæftigelse afvigelse fra landsgennemsnit årlig vækst Hele landet Specialiseret Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Erhvervsservice,2% 24,4% 23,9% 17,% 16,7% 15,6% 13,2% -56,2% -18,% -24,5% -26,4% 3,2% 56,9% 11,4% -3,4 % -3,8 % -,8 % -,7 % 1,2 %,1 % 7,6 % 7,6 % 2,4 % 6,8 % -1,4 % -,9 % 1,9 % 1,1 % I figuren kan hver branche følges fra venstre mod højre. De blå liggende søjler viser syddanske andele af den samlede nationale beskæftigelse i hver branche. Er branchen over den orange streg har en relativ specialisering. De røde og grønne søjler viser ved sammenligning med gennemsnitlig produktivitet om brancherne er hhv. høj- eller lavproduktive. I tabellen yderst til højre er vist gennemsnitlig årlig økonomisk vækst i brancherne i og hele landet. Brancherne i figuren udgør 64 af de beskæftigede. Side 2 Strategi & Analyse

3 Høje vækstforventninger men ikke flere job vækstbarometer forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte -15 Indekset går fra -1, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/ - Forventninger til første kvartal 213 Forventninger til hele 213 færre ansatte over, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal ansatte; til +1, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte. -45 Forventninger til omsætning Forventninger til antal ansatte Kilde: Region s vækstbarometer, februar 213 Virksomhederne i forventer omsætningsvækst i 213. Industri og videnservice er blandt de mest vækstoptimistiske brancher, mens forventningerne til omsætningen er mere behersket hos byggeriet. De positive vækstforventninger bygger virksomhederne på, at adgangen til at få finansieret nye investeringer er i bedring, samt en udbredt tro på en eksport fremgang. Umiddelbart tyder det ikke på, at optimismen skaber flere job. Flertallet tror på større omsætning i 213, men kun lidt over en fjerdedel forventer flere job. Alligevel er der grund til at håbe på, at der kommer gang i beskæftigelsen. Holder virksomhedernes positive vækstforventninger stik, vil det sandsynligvis have en positiv men forsinket jobeffekt. 2. Ingen vækst i 212 Nationalt De foreløbige nationalregnskabstal viser, at udviklingen i økonomien med mindre udsving har været uden reel vækst siden slutningen af 21 (figur 5). Kombinationen faldende beskæftigelse og positive væksttal gav en stærk produktivitetsvækst fra 2. halvår 29 til årsskiftet 21/211. sniveauet indhentede det tabte i årene forud, hvilket har givet håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark, men den samlede beskæftigelse falder fortsat svagt. Regionalt På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Antallet af ledige i januar 213 er uændret i forhold til samme tidspunkt året før. Den største udfordring er stadig at få de mange særligt ufaglærte, der er blevet ramt af ledighed, da krisen satte ind, tilbage i arbejde. 5 Bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet tal for hele landet, 22K4 212K Indeks 22K4=1 Bruttoværditilvækst 6 FuldtidsLedige i syddanmark andel ledige i udvalgte a-kasser Beskæftigelse Selvom ledigheden i a-kassen 3F, hvor mange ufaglærte er forsikrede, er lavere nu end i 21, så er den ved indgangen til 213 stadig på et meget højt niveau (figur 6). En anden udfordring er stigende ledighed blandt kvinder. Mens mændenes ledighed voksede kraftigt i 29/21, men nu er svagt faldende, så er ledigheden blandt kvinder støt stigende ikke mindst som følge af offentlige besparelser. I midten af 212 nåede antallet af ledige kvinder op på mændenes niveau for første gang siden krisens start M1 28M1 29M1 21M1 211M1 212M1 213M1 3F Metal HK FOA AAK Marts 213 Side 3

4 overvågningsnotat 3. Uddannelse Uddannelsesniveauet stiger... Uddannelsesniveauet i er støt stigende. Andel ufaglærte blandt de 2-64 årige falder og andelen med videregående uddannelse stiger. Den udvikling ses både hos mænd og kvinder, men stærkest hos kvinderne, som nu generelt er bedre uddannet end mændene. Også i de øvrige regioner stiger uddannelsesniveauet, så ligger stadig relativt lavt (figur 7). Adgang til velkvalificeret arbejdskraft er afgørende for de syddanske virksomheder. Men hvor andelen af højtuddannede beskæftiget i den offentlige sektor i regionen ligger omkring landsgennemsnittet, så ligger andelen af højtuddannede beskæftiget i den private sektor lavt sammenlignet med resten af landet og særligt....og flere tager uddannelse Andelen af unge, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, er stigende og ligger nu på 92. Retningen er rigtig og målet, om at 95 af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse nærmer sig. Knap 8 af de der forlod grundskolen i 211 får ikke en kompetencegivende uddannelse. Herudover er der næsten 6, som tager en ungdomsuddannelse, men ikke får brugt den som afsæt til en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse. Drengene halter stadig bagud i forhold til pigerne, og næsten hver sjette dreng af 211 årgangen forventes at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (figur 8). Med de stadig stigende krav til arbejdsstyrken og udflytning af produktionsjob er vurderingen, at en stor del af denne gruppe på længere sigt vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 67 af pigerne vil formentlig tage en videregående uddannelse, mens det kun gælder 52 af drengene. Hjerneflugt En anden helt stor syddansk udfordring ligger i, at mange unge fra Region tager deres videregående uddannelse i bl.a. Aarhus og København og for få vender tilbage. Efter endt uddannelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst dér. Figur 9 illustrerer problemet. Næsten seks ud af ti af de unge, der er flyttet fra regionen og ikke kommet tilbage, har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme gælder kun for hver femte af dem, som er blevet i regionen. Til gengæld har 4 af de som er vendt hjem til regionen en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 7 Andel højtuddannede, 211 Privat Offentlig 8 UDDANNELSESPROFIL Piger Drenge 11% 16% 22% % 67% 52% Uden erhvervskomp. udd Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Uden erhvervskomp. udd. Erhvervsfaglig + KVU MVU + LVU Samlet antal 4,1% 41,4% 1,3% 1,6% 11,3% Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i 1993, 1994 og Det ses af tabellen, at unge, der forlader regionen for at uddanne sig, ender med en længere uddannelse end de, de bliver. Fortsat i regionen 42,4% 14,1% 44,5% 25,5% 46,3% Figuren viser andelen af beskæftigede med mellemlang og lang videregående uddannelse i privat og offentlig sektor i regionerne., bearbejdet af e-statistik Figuren viser, hvordan de unge, der forlod 9. klasse i 211, formentlig vil komme igennem uddannelsessystemet frem til år 236. I figuren er ikke medtaget en mindre restgruppe på 1-2. Den udgøres bl.a. af unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel 211 og Region 9 Uddannelsesbalance Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere 22 % 19 % 16 % 22 % 56 % 41 % 27% 36 % 22 % 4 % 57 % 43 % Side 4 Strategi & Analyse

5 4. Iværksætteri Jobskabelse i nye virksomheder Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. I 21 udgjorde de nyetablerede virksomheder knap 7 af det samlede antal virksomheder i. Etableringsraten i regionen faldt kraftigt fra 27 til 29, men er steget svagt i 21. er blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder. Til gengæld viser en helt ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, at ønsket om at blive selvstændig er stort. En tredjedel af de 18 til 64 årige vil foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager (figur 1). Den lave etableringsrate kan også aflæses i iværksætternes betydning for den samlede jobskabelse (figur 11). De nye virksomheders jobandel er lavest i. 1o Iværksætterkultur 29, 211 og 213 andel årige, der vil være selvstændig 11 De nye virksomheders jobandel Andel Kilde: af befolkningen Danmarks Statistik (18-64 år), der ville foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager. Kilde: Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik 8,1% 8,1% 8,6% 9,1% 9,5% 8,6% Hele landet Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 25-29) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 211., bearbejdet af e-statistik.dk 5. Innovation Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. har stor betydning for regionens konkurrenceevne. 12 Andel Innovative Virksomheder 21 fordelt på innovationstype Produkt og/eller proces Organisation og/eller markedsføring De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten i er en anelse lavere end i og (figur 12). I er 37 af virksomhederne innovative i relation til nyudvikling af deres organisation eller indenfor markedsføring, mens 32 er innovative omkring proces- og produktudvikling Hele landet Kilde: Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik Marts 213 Side 5