Landsplanteavlsmødet den januar 2012 i Herning Kongrescenter - første session på Plantekongres 2012.

Transkript

1 Landsplanteavlsmødet den 10. januar 2012 i Herning Kongrescenter - førstee session på Plantekongres Indlæg ved Torben Hansen, formand Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Carl Åge Pedersen, direktør, Videncentret for f Landbrug, Planteproduktion Klausuleret indtil den 10. januar kl Det talte ord gælder. 1

2 Carl Åge Pedersens tale Plantekongres 2012 Carl Åge Pedersen

3 Her ser I en glad lemming, der har fundet et mål at gå efter. Kvælstof Som I véd, er det således, at lemminger har nogle cykler, så bestanden med 3 4 års mellemrum bliver for stor, og hele flokken kan begynde at vandre i samme retning. Det kunne være et sted, som hedder Kvælstof. Alle de andre får fornemmelsen af, at det også er dér, de skal hen. Større udbytter Driftsledelse Nye metoder Nye afgrøder Kvælstof Der er bare 2 problemer. Nye sorter De har fornemmelsen af, at de skal videre end dertil, men vejen er ikke længere, så hvis de fortsætter, styrter de i afgrunden. De har været så optaget af at komme til Kvælstof, at de helt har overset en masse muligheder undervejs. Hvad har det så med denne planteavlskongres at gøre? Det er jo ikke en kongres for zoologiske studier! Nej, men man kan få den tanke, at vores adfærd i nogen grad kan sammenlignes med lemmingernes. Men vore cykler er nok noget længere. Måske 40 år. For 40 år siden begyndte den debat, der gjorde de ellers livsnødvendige kvælstofforbindelser til et miljøproblem. Vi fik NPo redegørelsen, og siden den tid er der sket en markant forbedring af vores kvælstofhusholdning. Ingen tvivl om det. Problemet er bare, at fokus kun i begrænset omfang er flyttet i løbet af de 40 år. Det er stadig sådan, at når politikere og journalister taler om at forbedre miljøtilstanden, sætter de lighedstegn mellem det og så en yderligere reduktion af udslippet af kvælstofforbindelser til omgivelserne. 19

4 Som Torben Hansen har fortalt, lider vi stærkt under det i dag. Vandplanerne bygger på nogle alt for forenklede forestillinger om, at alene kvælstoftilførslen til vore kystvande har betydning for miljøtilstanden. Det kommer jeg tilbage til. Det er jo nemt at skyde på andre, men hvad med os selv i landbruget: Har vi øjnene tilstrækkeligt åbne for alle muligheder? Planteavl Svineproduktion Areal, ha % vintersæd 49 % 56 % % frø 5 % 2 % hkg hvede pr ha Pris hvede, kr. pr. hkg Bruttoudbytte mark Styk-omkostninger Dækningsbidrag, kr. pr. ha Forskel i dækningsbidrag -263 Forskel i gødningsudgifter -348 Reel forskel i db pr. ha -611 På bedriften Ca Som Torben nævnte, vil vi kigge en smule mere på regnskabsresultaterne for landbrug med planteproduktion. De tal, Torben viste, var fra planteavlsbrug med en ubetydelig animalsk produktion. Men det meste af planteproduktionen sker jo på husdyrbrug. Og hvordan ser det så ud, hvis vi sammenligner resultatet af planteproduktionen på rene planteavlsbrug og svinebrug. Klik: Først ser vi, at bruttoudbyttet pr. ha er lavere på svinebrugene end hos planteavlerne. Det på trods af, at svinene på ejendommen har kunnet betale en højere pris for kornet, end den planteavleren har kunnet få hos grovvarehandelen. Klik: Det afspejler sig i en forskel i dækningsbidraget. Og når man så tager i betragtning, at marken ikke har betalt for næringsstofferne i den udbragte husdyrgødning, bliver forskellen ganske stor. Nemlig ca kroner for en ejendom på godt 100 ha. Hvis markdriften blev overladt til en person, som fokuserede mere på den, kunne der formentlig tjenes penge på at outsource markdriften. 20

5 DB på udvalgte afgrøder sandjord Kr. pr. ha Et par andre eksempler på, hvordan en fokusering på alternative muligheder kan øge indtjeningen i planteproduktionen. Først ses regnskabsresultater fra ejendomme på sandjord. Det er vigtigt at bemærke sig, at det, vi ser hér på skærmen, ikke nødvendigvis slår igennem på bundlinjen. Vi ser, at dækningsbidraget pr. ha i årene har været noget højere i kartofler end i korn. Fra til kroner pr. ha, men vi ser ikke, hvor meget af denne forskel, der går til ekstra arbejdsløn samt forrentning og afskrivning af de investeringer, kartoffelproduktionen har ført med sig. DB på udvalgte afgrøder - lerjord Kr. pr. ha Nu kigger vi så på resultater fra ejendomme på lerjord. Igen ser vi, at der alle årene har været det højeste dækningsbidrag i alternativerne til korn, nemlig frø og sukkerroer Nu er det jo desværre således, at afsætning af sukkerroer kun er nogle få beskåret, og hvis alle gav sig til at dyrke frø og kartofler, ville merindtjeningen hurtigt forsvinde. Men tag det som eksempler på, at en udnyttelse af forskellige muligheder er en af vejene til en højere indtjening. Større udbytter Nye metoder Nye afgrøder Hvordan er det med vort forsøgs og udviklingssamarbejde, har vi opført os som lemmingerne og glemt at udnytte mulighederne? Nye sorter Driftsledelse Kvælstof Der er desværre nok ingen tvivl om, at vores stærke fokus på at mindske miljøpåvirkningen i nogen grad er gået ud over kreativiteten med hensyn til afgrødevalg, dyrkningsmetoder og driftsledelse i øvrigt. Men vi har helt klart fulgt med, og det gør vi fortsat. Og når det handler om sortsvalg, er vi fantastisk godt kørende vidensmæssigt. Det kan man overbevise sig om i Oversigtens afsnit om de enkelte afgrøder. 21

6 Hér sér I udklip af oversigtstabellen for vinterhvede. Vinterhvedesorter Blanding 1) Gedser Elixer Genius KWS W192 Uden svampebekæmelse Nettoudbytte i behandlet 1) Frument, Hereford, Jensen, Mariboss. Hkg pr. ha Omkostninger til udbringning Omkostninger til svampemidler Oversigten side 53 Længden af de enkelte bjælker viser udbyttet i hkg pr. ha. Den lyseblå bjælke viser udbyttet uden svampebekæmpelse. Længden af den flerfarvede bjælke nedenunder viser udbyttet, når svampene er bekæmpet. Den røde og den gule del af bjælkerne viser omkostningerne til henholdsvis svampemiddel og udbringning. Det er således de grønne dele af bjælkerne, der viser det, landmanden får ud af det. Øverst ser vi topscorerne, og nederst de afprøvede sorter, som i 2011 har givet de laveste udbytter. Læg mærke til, at spændet mellem sorterne og behandlingerne er i størrelsesordenen 25 til 30 pct. Så vi er virkelig opmærksomme på de genetiske landvindinger. Kan klimadata hjælpe os til mere præcise sprøjtninger? Vi har gennem årene arbejdet meget med at blive bedre til at forudsige behovet for plantebeskyttelse, så vi kun sprøjter, når det er nødvendigt, med det rigtige og i de rigtige doser. Ghita C. Nielsen En opgave, vi sammen med forskerne har arbejdet med i mange år, men som nu er yderligere aktualiseret af arbejdet med at implementere EU s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Dette direktiv foreskriver, at den fremtidige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal ske ved en integreret bekæmpelse. I daglig tale: IPM, som I vil komme til at høre meget mere til de kommende år. Hér ser I en såkaldt Septoriatimer, der synes at være i stand til at bestemme behovet for bekæmpelse på samme niveau som Planteværn Online. Det er og bliver en meget stor opgave at opdatere det faglige grundlag for en fortsat lav pesticidanvendelse. Naturen er meget dynamisk, så bedst som man tror, at man har løsningen, udvikler skadevolderne egenskaber, som gør dem i stand til at nedbryde svampemidlernes 22

7 effekt og sorternes genetisk bestemte resistens. Derfor er det nødvendigt, at der bliver afsat tilstrækkeligt med forskningsmidler til opgaven. Hvor meget kvælstof skal rødkløvergræsset have? Det ser ud til at vi nu takket være landsforsøgene er i stand til at lave en mere præcis strategi for gødskning af rødkløvergræsmarkerne. Den består bl.a. i følgende: Økonomisk optimal mængde kvælstof 1. brugsår kg N/ha 2. brugsår Ca. 150 kg N/ha Klik: 3. brugsår Ca. 100 kg N/ha Foto: Inger Bertelsen I det første brugsår er det økonomisk optimalt at tilføre store mængder kvælstof, dvs. 250 til 300 kg N pr. ha I det andet brugsår synes behovet kun at være ca. 150 kg pr. ha. I det tredje brugsår skal der anvendes endnu mindre, nemlig ca. 100 kg N pr. ha. Kan vi blive selvforsynende med økologisk protein? Det har længe været et problem for økologiske landmænd selv at producere tilstrækkeligt proteinfoder til husdyrene. Det har betydet, at de har været nødt til at gå på kompromis med kravene til foderet eller at importere soja fra udlandet. Videncentret har netop taget fat på et nyt projekt ØkoProtein, som skal bane vejen for, at de danske økologiske husdyr kan fodres med dansk økologisk og GMO frit proteinfoder. Michael Tersbøl Hestebønner og lupin er interessante proteinafgrøder, men flere af de sorter, som egner sig til at dyrke under danske himmelstrøg, indeholder stoffer, som ikke er gode for alle husdyr. En bærende idé i projektet er at forarbejde foderet på forskellig vis, blandt andet ved fermentering, afskalning og varmebehandling, så de uønskede stoffer nedbrydes. 23

8 Større udbytter Nye metoder Nye afgrøder Som annonceret vil jeg komme lidt mere ind på det med den faglige dokumentation bag de mange miljøkrav. Nye sorter Driftsledelse Kvælstof Rammevilkår Det er nemlig ikke bare med hensyn til kvælstoffets rolle i kystnære farvande, der er en meget stor fare for, at der er overset en række muligheder og forklaringer. Et eksempel er den meget restriktive godkendelsesprocedure for husdyrbrug. Hensynet til såkaldt ammoniakfølsom natur har som bekendt stort set sat udviklingen af landets husdyrbrug i stå. Betydning af kvælstof for natur-tilstanden Artsrigdom Kalkrige overdrev Sure overdrev Heder Vi er i gang med at analysere det faglige grundlag for den restriktive politik. Denne figur indgår i en rapport, som snart bliver offentliggjort på LandbrugsInfo. Den viser resultatet af en stor engelsk undersøgelse i 1998: Total kvælstof-deposition (kg n/ha/år) Resultater fra Maskel et al. (2010) Ud ad X aksen har vi stigende kvælstofnedfald i kg pr. ha. På Y aksen er det antal arter, der er til stede på lokaliteten. Så hvert punkt på figuren angiver en lokalitet. De røde punkter er fra kalkrige overdrev, de blå sure overrev og de grønne er heder. De skrå linjer på figuren viser en statistisk sammenhæng mellem kvælstofdepositionen og antallet af arter pr. kvadratmeter. Sammenhængen er ikke statistisk sikker for så vidt angår de kalkholdige overdrev, mens der er statistisk sikre fald for både sure overdrev og heder. Men hvad så, når vi taler om små ændringer af depositionen i den lave ende af skalaen? Klik: Kvælstofdepositionen i Danmark ligger nemlig i gennemsnit på ca. 15 kg kvælstof/ha, hvoraf dansk landbrugs bidrag i parentes bemærket kun udgør godt en fjerdedel. Den lodrette streg viser det interval, der typisk er tale om i forbindelse med en godkendelse af et husdyrbrug i Danmark. Afhængigt af følsomheden af den nærliggende natur opererer man med maksimale merbelastninger på fra 0,2 til 1 kg kvælstof pr. ha pr år. 24

9 Derfor har vi tegnet den røde streg i en bredde, der svarer til1 kg. 0,2 kg er kun en femtedel heraf. Figuren viser med al ønskelig tydelighed to ting: Med den store spredning, der er i punkterne, er der samme problem hér, som i vore kystvande. Kvælstof er langt fra den eneste faktor, der har betydning for artsrigdommen. Der er helt sikkert ikke dokumentation for, at under et kg kvælstof mere eller mindre har mærkbar betydning for artsrigdommen. Er vi tæt på automatiske registreringer af markarbejdet? Hvordan skal vi tilpasse os strammere og strammere rammevilkår? Der tales meget om at differentiere driften, så de robuste arealer kan bliver dyrket optimalt, mens det kan blive nødvendigt at ændre driften på mere følsomme arealer. Hvis det bliver løsningen, vil kravet til dokumentation givetvis stige. Og hvis det kommer så vidt, at man som landmand skal dokumentere, hvad der er sket på hver enkelt lille delmark, er eneste vej frem en automatisk dataopsamling og gradueret tilførsel af hjælpestof. Vi har med Dansk Markdatabase og den kommunikation til traktorcomputerne, der er under udvikling, snart de tekniske løsninger klar. Dog skal man ikke underkende de administrative omkostninger og udfordringer, det vil føre med sig Hvordan får vi succes med efterafgrøder i majs Rent fagligt har vi naturligvis haft stor glæde af den enorme fokusering, der har været på reduktion af kvælstofudvaskningen. Vi har i dag en meget stor viden om, hvordan vi kan begrænse kvælstofudvaskningen fra rodzonen. Et sted er der behov for en forstærket indsats, nemlig i majs. Derfor går vi sammen med en række partnere i gang med et projekt, som skal resultere i sikre anbefalinger for efterafgrøder i majs 25

10 Større udbytter Nye metoder Nye afgrøder Til sidst lidt om tilgangen til nye afgrøder. Driftsledelse Kvælstof Rammevilkår Nye sorter Forleden kunne vi i fagpressen se, at vi skal til at interessere os mere for flerårige afgrøder til energiformål. En konklusion, vi er meget enige i, og som vi har talt om gennem flere år. Bl.a. på landsplanteavlsmøderne. De flerårige energiafgrøder vil være velegnede på mange af de følsomme arealer, hvor der vil blive krævet en kraftig reduktion af kvælstofudvaskningen, og hvor der af hensyn til kulstoflagring i jorden ikke ønskes mere jordbearbejdning og dræning end højst nødvendigt. Skal vi til at dyrke roer igen? Til gengæld er det som bekendt politisk ukorrekt overhovedet at tale for, at enårige afgrøder skal anvendes til energiformål. 23 ton tørstof i roden 4,5 ton tørstof i toppen Men hér er der virkelig tale om en lemmingeffekt. Prøv at kigge på de udbytter, der er opnået i forsøgene med roer til energiformål. Foto Torkild S. Birkmose Der er i alt høstet 27 ton tørstof pr ha Klimaeffekt Pil 0,7-16,6 tons tørstof pr. ha/år CO 2 -binding 1-27 t/ha Roer 27,5 t tørstof pr. ha CO 2 binding: 44 t/ha Dyrkning (CO 2 ækv. ) -4 t/ha Netto - CO 2 -binding 40 t/ha På side 190 i Oversigten, kan vi se, at udbyttemålingerne fra pilemarker i praksis har vist tørstofudbytter på mellem 0,7 og 16,6 ton pr. ha. Det svarer til, at pilen har bundet mellem 1 og 27 ton kuldioxid pr. ha. Klik: Det giver naturligvis en grøn smiley. 26

11 Enårige afgrøder som roer er bl.a. ilde set på grund af, at der bruges energi på at dyrke afgrøden. Ligegyldigt hvor glad en smiley, de fortjener får de rødt lys! Men ser I på regnestykket nederst på denne slide, kan I se, at disse højtydende roer har bundet hele 44 ton kuldioxid pr. ha. Dyrkningen af roerne giver en beregnet klimapåvirkning på maks. 4 ton kuldioxid. Roerne har altså netto kuldioxid binding på 40 ton pr. ha, mens pilen i praksis synes at have et mindre potentiale. Selv om fortrængningen af fossil energi er mindre end de viste tal, indebærer energiafgrøderne et stort potentiale for at reducere udslippet af klimagasser. Formålet med at nævne dette er bestemt ikke at dømme pilen ude, for den og andre flerårige afgrøder er bestemt meget interessante. Formålet er at advare mod at bandlyse andre interessante muligheder. Og i forlængelse af det er mit ønske til jer som kongresdeltagere, at I vil hæfte jer ved mulighederne frem for at bruge tiden på begrænsninger og tunnelsyn. Husk morgensangen og lad den relatere sig til jeres tanker i de kommende dage: Lad dem lege i livstræets krone Lad dem føle, at livet er stort lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. 27