Økonomien i planteproduktionen

Transkript

1 S:\5 Overheads\2009\Plantekongres 2009\Landsplanteavlsmødet\Talepapirer\cap _cap_indlag_2009_BLP.docx Indlæg på Landsplanteavlsmødet 13. januar januar 2009 Beretning fra Landscentret, Planteproduktion v/ direktør Carl Åge Pedersen Slide Slide 1. Titelblad Tekst Jeg vil i mit indlæg komme ind på følgende 4 emner: 1. Økonomien i planteproduktionen 2. Kan vi bryde udbyttestagnationen i hvede? 3. Hvordan opnår og fastholder vi et rentabelt udbytte? 4. Lidt om husdyrgødning og næringsstoftab, samt ydmyghed i tolkningen af forsøgsresultater Økonomien i planteproduktionen Slide 2 Hjul For at få god økonomi i planteproduktionen skal 4 forudsætninger opfyldes. 1. Man skal have et højt udbytte og en god kvalitet, så der er noget at sælge. 2. Man skal have en god pris for afgrøderne 3. Man skal producere med lave omkostninger, så indtjeningen ikke forsvinder i omkostninger 4. Man skal dyrke de afgrøder, der på stedet giver det bedste økonomiske resultat. Som formanden viste i sit indlæg, ser de økonomiske udsigter for planteavlen i 2009 relativt sorte ud, og med meget høje priser på gødning og pessimistiske kornpriser skal udbyttet af vinterhvede med forfrugt korn være på omkring 80 hkg pr ha til at betale for udsæd, gødning, plantebeskyttelsesmidler, maskinomkostninger og arbejdskraft. Først ved udbytter ud over 80 hkg pr. ha er der noget at betale jordleje med. Det understreger, at alle fire dele af dette hjul er vigtige, når man skal leve af planteproduktion. Vi kan af regnskabsresultaterne se, at der er en ganske stor variation i det driftsresultat, som planteavlerne forventes at få i Bedste tredjedel forventes at Planteproduktion, Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax

2 få et driftsresultat på minus et par tusinde kroner pr ha, mens den dårligste tredjedel risikerer at få et negativt driftsresultat på 6000 kroner pr ha. Når der hér tales om planteavlsbedrifter er de defineret ved, at to tredjedele af standarddækningsbidraget på ejendommen stammer fra planteproduktionen. Slide 3 Lad os så se på det med at få en ordentlig pris for afgrøderne. Som formanden nævnte, må man indstille sig på meget varierende priser i fremtiden. Forhåbentligt ikke så varierende som i På denne slide ser I en teoretisk beregning af resultatet af primær drift i gennemsnit af samtlige planteavlsbedrifter i Danmark afhængigt af, om kornet er solgt til gennemsnitsprisen for 1., eller 4. Kvartal I gennemsnit har det dyrkede areal været på ca. 180 ha. Forskellen mellem salg til priserne i 1. kvartal og 4. kvartal er ca kroner eller mere end 3000 kroner pr ha. Specielt med oplevelserne af den modsatte tendens i 2007 kan man ikke med rimelighed bebrejde folk, at man ventede med at sælge årets avl, men eksemplet viser med al ønskelig tydelighed, at der virkelig er behov på opmærksomhed på at få solgt afgrøderne til en ordentlig pris. På Landsplanteavlsmødet sidste år omtalte jeg bl.a AgroMarkets, som ét af de støtteværktøjer, man kan bruge, når man skal beslutte sig for at købe og sælge. Derudover har de enkelte lokale rådgivningsenheder forskellige informations- og rådgivningstilbud desangående. Slide 4 Kan vi bryde udbyttestagnationen i hvede Som formanden viste, er den udbyttestigning i vinterhvede, vi så i sidste århundrede tilsyneladende stilnet af ja måske ophørt. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at denne tendens ikke gælder for alle afgrøder. Udbyttet er stadigt stigende, eksempelvis i en afgrøde som majs. Slide 5 Man kan så spørge sig selv, om årsagen til de skuffende udbytter er, at vi bruger for lidt gødning og sprøjter for lidt. Vi har nu i flere år gennemført forsøg både i vinterhvede og vårbyg, og resultatet har hver gang været det samme, som vi ser i disse forsøg i Hereford vinterhvede i Forsøgene er omtalt på side 59 i Oversigt over Landsforsøgene Til venstre ser I det udbytte, der er opnået, når hveden er tilført den kvælstofmængde, som politikerne tillader os at bruge, og plantebeskyttelsen er foretaget i henhold til de generelle anbefalinger under hensyntagen til det aktuelle smittetryk m.v. o Den samlede søjle viser det opnåede udbytte solgt for 135 kroner pr hkg. o Den gule del øverst viser udgiften til sygdoms- og skadedyrsmidler. Det samlede forbrug til svampebekæmpelse svarer til et behandlingsindeks på kun 0,6. o Den røde del viser omkostningerne til kvælstof ved en pris på 8 kr pr kg. o Den grønne del viser omkostningerne til udbringning af gødning, 2

3 Slide 6 samt sygdoms og skadedyrsmidler. o Den blå del nederst i søjlen viser så de kroner, der er tilbage til at betale for alt andet, herunder ukrudtsbekæmpelse, fosfor og kalium, udsæd, jordbearbejdning, høst osv osv. Disse er ens i alle forsøgsled. Det er naturligvis højden på den blå del af søjlen, der er interessant for landmanden. Søjle nummer 2 fra venstre viser det, der er opnået ved at anvende en mere intens strategi svarende til det, som ofte anvendes i udlandet. o Den går ud på, at afgrøden skal holdes sund. Derfor er der brugt flere penge på at bekæmpe/forebygge af sygdoms- og skadedyrsangreb. Der er anvendt svampebekæmpelsesmidler svarende til et behandlingsindks på 2,2. o Afgrøden må ikke sulte, så i stedet for 169 kg N/ha er der tilført 241 kg N/ha ad flere gange, og der er tilført mikronæringsstoffer. o Derudover er der tegnet en forsikring mod lejesæd i form af vækstregulering. o Resultatet er, at udbyttet godt nok er steget, men der bliver ikke flere penge tilbage til landmanden at betale andre regninger med. Tværtimod. Søjle nummer 3 viser samme strategi som søjle nummer 2. Den eneste forskel består i, at der kun er tilført kvælstof svarende til det behov, der er forudbestemt ud fra N-min-analyser på de pågældende forsøgsarealer. I gennemsnit er der kun tilført 201 kg kvælstof pr ha. o Det forbedrer resultatet for landmanden med et par hundrede kroner pr ha i forhold til den politisk korrekte dyrkning i søjlen længst til venstre. Altså den først omtalte søjle. Men når I så ser søjlen til højre, kan I se, at det absolut bedste resultat for landmanden er opnået, når han har plantebeskyttet efter behov, altså på samme måde som i den først omtalte strategi, og han i modsætning til den har tilført den kvælstofmængde, N-min-metoden har forudsagt et behov for. o Det at tilføre afgrøden den fagligt korrekte kvælstofmængde i stedet for kun den lovpligtige norm har altså i disse forsøg i 2008 kunnet forbedre landmandens økonomi med mere end 600 kroner pr ha. Et tab, som er væsentligt større end det, der blev regnet med, da Folketinget vedtog normreduktionen. Vi kunne altså godt få et bedre økonomisk resultat, hvis vi fik lov til at gødske afgrøderne fagligt korrekt frem for at skulle følge de politisk fastsatte normer. Vi kan også til en vis grad sparke udbyttet op ved at intensivere plantebeskyttelsen. Men sidstnævnte giver bare ikke en bedre økonomi for landmanden. Derfor er det nødvendigt med en mere helhedsorienteret tilgang til problemstillingen. I erkendelse heraf har Landsudvalget iværksat et udredningsarbejde, hvor forskere, forædlere, rådgivere m.v. arbejder sammen om at kortlægge årsagerne til det stagnerende udbytte i hvede og om at pege på, hvor der skal sættes ind for at få udbyttet til at stige igen. Resultatet af dette arbejde vil blive offentliggjort i løbet af kort tid i en rapport fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. Hér vil jeg bare kort gengive nogle betragtninger, som en engelsk ekspert, Roger Sylvester-Bradley fra ADAS, gav på en af de workshops, der er afholdt under det nævnte projekt. 3

4 Slide 7 Hér ser I en kurve for den energi, planterne i princippet skulle kunne udnytte fra solens indstråling i løbet af et år. Den blå kurve illustrerer, hvor meget af denne energimængde, en god hvedeafgrøde i dag udnytter. Der er altså tider på året i forsommeren og om efteråret -, hvor energiudnyttelsen er lav. Til gengæld kan vi ikke regne med, at produktionen pr. dag kan øges væsentligt midt på sommeren. Men gennem forædling, passende timing af næringsstoftilførslen og en plantebeskyttelse, som kan holde afgrøden sund længere hen i efteråret, vil der være mulighed for udvide perioden med vækst, og dermed måske en betydelig udbyttestigning. Den pågældende forfatter er af den opfattelse, at udbyttet kan mere end fordobles, før vi når et loft. I den forbindelse er det interessant, at klimaet har ændret sig, så det er blevet væsentligt mildere om vinteren, og forventningen er, at det bliver endnu mildere med årene. Det bør betyde, at der kan regnes med en større vækst i vinterhalvåret og forsommeren, end vi har været vant til. Jeg skal ikke hér vove mig længere ud i forudsigelser af, hvad vi kan opnå. Men jeg håber, at jeg har vakt jeres interesse for den rapport, som snart udkommer, og den fælles bestræbelse på at gøre en ende på udbyttestagnationen i den afgrøde, der giver os halvdelen af det samlede kornudbytte i Danmark. Slide 8 (Tandhjul) Hvordan opnår og fastholder vi et rentabelt udbytte? Med den store variation i driftsresultatet, jeg omtalte tidligere, er der håb om, at vi ved en dygtig faglig indsats vil kunne forbedre resultaterne og dermed forhåbentligt gøre de meget dystre forudsigelser for indtjeningen i de kommende år til skamme. Et højt og rentabelt udbytte opnås og fastholdes ikke af sig selv. Det er nødvendigt til stadighed at udvikle dyrkningen og håndteringen af afgrøderne. I den forbindelse er Landsforsøgene en uundværlig kilde til inspiration og til at få afprøvet nye og spændende produkter, ideer osv. I den forbindelse vil jeg tillade mig at prale lidt af, at salget af denne oversigt er stigende og det til trods for, at det hele ligger på nettet, og at fagpressen flittigt refererer indholdet deri. Det vil jeg tillade mig at tage som en understregning af vigtigheden af dette arbejde. Jeg skal ikke hér gennemgå hele Oversigten, men bare give et par yderligere smagsprøver på, hvad den indeholder. Nu har jeg talt meget om korn, så i det efterfølgende har jeg valgt eksempler fra andre afgrøder. De sider, hvorpå de omtalte forsøg er omtalt i Oversigten, er vist på de respektive illustrationer. Mange af resultaterne i Oversigten vil blive omtalt mere indgående i løbet af de næste 1½ dags kongres. Slide 9 Lidt om ydmyghed i tolkningen af resultaterne Før jeg nævner eksemplerne, vil jeg mane til ydmyghed i forbindelse med tolkningen og brugen af resultaterne af vort forsøgs og udviklingsarbejde. 4

5 Vi er langt ude i marginalerne på mange fronter. Dertil kommer, at den virkelighed, vi arbejder i, langt fra er stereotyp og ens for alle landmænd, jordtyper, driftsformer osv. Derfor kan den viden, der kommer fra forsøgene kun blive nyttiggjort optimalt, hvis den udmøntes af den dygtige driftsleder, som forstår at optimere egen bedrift. Hvis rammebetingelserne ændres, vil landmanden langt hen ad vejen kunne bruge forsøgsresultaterne til at optimere bedriften under de nye vilkår, men man må ikke tro, at man alene ved at studere forsøgsresultaterne kan beregne konsekvenserne for hele erhvervet af at ændre reglerne. For at kunne dette, skal en række praktiske hensyn og begrænsninger tages med i betragtningerne. En øvelse, som er meget kompliceret, og som fordrer stor ydmyghed i udnyttelsen af resultaterne. Slide 10 Vi har på det seneste set, hvordan FødevareØkonomisk Institut i sin teoretiske opgørelse af omkostningerne til at nedbringe pesticidforbruget til en behandlingshyppighed på 1,7 under en alt andet lige forudsætning har brugt resultaterne af landsforsøg og forsøg gennemført ved forskningsinstitutionerne. Men alt andet er absolut ikke lige. Bl.a. har man slet ikke taget højde for, hvordan man skal bibringe landmændene den motivation, der skal til for at komme derned. I det konkrete tilfælde har man derfor som formanden allerede har nævnt det i sit indlæg stukket politikerne blår i øjnene og totalt underestimeret de reelle omkostninger. Vi har forsøgt os med et mere realistisk bud på, hvad det vil koste. Resultatet kan studeres på LandbrugsInfo. Dertil kommer, at man ensidigt regner på omkostningerne ved at reducere forbruget, men overhovedet ikke forsøger at kvantificere eventuelle fordele og ulemper for natur, miljø og samfund ved at gennemtvinge en sådan ændring. Så en mulig motivation fra sådanne opgørelser er derfor ikke til stede. Det kan undre meget, at der ikke skal laves en egentlig cost benefit analyse, før man eventuelt beslutter sig for nye reguleringer. Slide 11 Lær at dyrke rødkløvergræs og spar kvælstofgødning Side 336 i Oversigten er omtalt flere års forsøg og forskning vedr. kvælstof til kløvergræs. De meget små merudbytter, der er opnået for det sidst tilførte kvælstof til kløvergræs, tyder på, at kløver, og ikke mindst rødkløver har en stor fremtid foran sig i grovfoderrationen - specielt, hvis prisen på kvælstof fortsætter med at være høj. Der er fordomme overfor rødkløver på mange kvægbrug, men fodringseksperterne har vist, at man udmærket kan fodre med rødkløver,. Der er dog ubesvarede spørgsmål gående på, hvordan man udnytter rødkløverens høje udbyttepotentiale på den bedste måde, og hvordan kvaliteten målrettes i forhold til den samlede foderration. Det vil vi tage fat på at få belyst i Landsforsøgene i de kommende år. 5

6 Slide 12 Et er at være i stand til at avle høje udbytter, et andet er at opnå dem og fastholde dem i praksis. På side 346 er omtalt forsøg med køreskade i græsmarkerne. Der er registret helt op til 11,5 procent tab ved arbejdsbredde på 6 m og højt dæktryk. I praksis kan gylleudbringning og ensileringsarbejdet forårsage udbyttetab på hele 20 procent. Derfor er der virkelig behov for fokus på dette emne, og i forlængelse heraf på at få etableret faste kørespor, som bliver mere og mere interessante i takt med udbredelsen af teknikker til autostyring. Slide 13 På trods af, at FødevareØkonomisk Institut i den redegørelse, jeg omtalte før, regner med, at det kun vil koste en bagatel for landbruget at undlade at bekæmpe rapsjordlopper, har denne skadevolder i praksis forårsaget ganske alvorlige skader. Så slemt, at mange marker må sås om, hvis ikke man bekæmper denne skadevolder. Det betyder imidlertid ikke, at der altid skal sprøjtes mod rapsjordlopper. Driftslederen har mulighed for at vurdere, hvorvidt et er nødvendigt at sprøjte eller ej. Vejledningen herom er omtalt i Oversigten på side 167. Forekomsten af billerne kan bestemmes ved at udsætte gule fangbakker i marken om efteråret og så tilse dem med passende mellemrum. Metoden anvendes i Planteavlskonsulenternes registreringsnet, der leverer grundlaget for de landsdækkende varslinger, men den kan også med fordel anvendes af landmanden selv. Slide 14 Oversigten indeholder også meget spændende resultater fra forsøg under økologiske forhold. Et af de helt konkrete resultater af den faglige indsats de seneste år er omtalt på side 293. Landscentret har I samarbejde med Plantedirektoratet udviklet en ny analysemetode til at fastlægge spireprocenten i ubejdset majs. Metoden er efterprøvet ved mark- og laboratorieforsøg og har vist en god sammenhæng, når majsen er sået ved en jordtemperatur på ca. 7 grader. Metoden kan i fremtiden være med til at sikre, at de ubejdset majsfrø, som økologerne køber, er i stand til at spire under markforhold. Det vil øge dyrkningssikkerheden. De tidligere anvendte analysemetoder har en gang imellem vist for optimistiske resultater, så der er sået majsfrø, som ikke har kunnet spire i praksis, hvilket har medført store økonomisk tab for de pågældende landmænd. Slide 15 Lidt om husdyrgødning og næringsstoftab I samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet er der ved Kalundborg gennemført et langvarigt forsøg, hvor gødskning med forskellige typer af husdyrgødning er sammenlignet indbyrdes og med gødskning alene med handelsgødning. 6

7 Forsøget er omtalt på side 233 i Oversigten, og det bekræfter det, andre undersøgelser også har vist, at udvaskningen kun i meget begrænset omfang er større, når man gødsker med svinegylle, end når man gødsker med handelsgødning alene. I den sidste 4-årige periode har kvælstofudvaskningen fra de gyllegødede parceller været af samme størrelsesorden som fra de handelsgødede. Det kunne måske få nogen til at overveje, om man administrativt gør det sværere end nødvendigt at udvide og modernisere den animalske produktion! Slide 16 Side 184 i Oversigten er omtalt en række forsøg med afgrøder til andre formål end foder og føde. Herunder ikke mindst til energi. Det er AgroTech, der står for disse forsøg. Det er utroligt vigtigt at få gennemført flere forsøg til afdækning af udbyttepotentialet og den optimale dyrkning af forskellige afgrøder til bioenergi, før man som der måske er lidt tendens til i øjeblikket alene fokuserer på en enkelt løsning. Man vil ved selvstudium af Oversigten og de mange rapporter, der er lagt på LandbrugsInfo kunne se, at ganske mange forskellige afgrøder synes at have et stort energipotentiale. For eksempel sukkerroer. Slide 17 Tak for opmærksomheden og rigtig god kongres! 7