Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Lille Glasvej Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Lille Glasvej Plejecenter Uanmeldt tilsyn Oktober 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Mad og måltider Kommunikation og adfærd Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Tema 2016 Den motiverende samtale formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Lille Glasvej Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Mindre tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som nogenlunde tilfredsstillende, men at der ses mangler, som det kræver et målrettet fokus at udbedre. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af hjælpen til personlig pleje er tilfredsstillende for de fleste beboere. En beboer oplever dog, at vedkommende ikke har adgang til den fornødne hjælp. Det er tilsynets, at pleje, omsorg og praktisk bistand i højere grad bør tage afsæt i en rehabiliterende tankegang. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i at sikre, at alle beboere får den nødvendige hjælp til pleje og praktisk bistand, og at der udvises respekt for beboernes vaner og behov. I den forbindelse bør det sikres, at plejefaglige, etiske og hygiejniske principper efterleves. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand med fordel kan skærpes. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i at sikre, at der er mere trivsel og socialt samvær med beboerne i forbindelse med måltiderne. Det er tilsynets oplevelse, at medarbejderne har gode intentioner, men ikke i tilstrækkelig grad påtager sig roller og ansvar i forbindelse med måltiderne. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er tilfredsstillende i forhold til plejecentrets største målgruppe. Det er samtidig tilsynets oplevelse, at de ensomme, ældre beboere savner lidt mere aktivitet i mindre sammenhænge eller en-til-en kontakt. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler at dokumentationen opdateres, og at beskrivelsen af beboerens døgnrytme og mentale resurser udfoldes. 2. Tilsynet anbefaler, at Lille Glasvej Plejecenter sikrer, at alle beboere får den særlige pleje og omsorg og praktiske hjælp, de har behov for, og at der tages udgangspunkt i beboernes særlige vaner og situation. 3. Tilsynet anbefaler, at Lille Glasvej Plejecenter tager initiativ til at sikre en konkret beboers retssikkerhed. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at alle medarbejdere informeres og vejledes i instrukser vedrørende magtanvendelse. 4. Tilsynet anbefaler, at plejecentret sikrer, at rengøringsstandarden i beboernes bolig er forsvarlig. 5. Tilsynet anbefaler, at det fremadrettet drøftes, hvordan der kan skabes mere trivsel og fællesskab i forbindelse med måltiderne. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Kanslergade 8, 5000 Odense C Rehabiliteringsleder Grethe Hedegaard Antal boliger 45 boliger, hvoraf syv er almene plejeboliger. 7 boliger står tomme på tilsynstidspunktet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 20. oktober 2016 deltagerkreds Tilsynet interviewede: Leder, to beboere og tre medarbejdere. En beboer var ikke i stand til at deltage i interview. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, sygeplejerske MHM 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Leder, som tiltrådte sin stilling 1. juli 2015, oplyser at undervisningen i én plan afsluttes i december måned 2016, hvor alle medarbejdere overgår til at dokumentere i én plan. Hun oplever, at medarbejderne er meget motiverede for at tage systemet fuldt i brug. Lille Glasvej ændrede fra januar 2015 beboer målgruppe. Lille Glasvej gik fra at være et plejecenter til at blive et botilbud for yngre borgere med erhvervet hjerneskade. I 7 boliger bor der stadig borgere, som oprindeligt er visiteret til almen plejebolig, og som har boet på centret i en årrække. For at styrke den nye organisering blev der under forrige leder iværksat en ny teamorganisering, samtidig med, at der skulle arbejdes, hver anden weekend og i blandede vagter. Den største del af medarbejderne er sundhedsfagligt personale, men der er blevet ansat flere ergoterapeuter og pædagoger på det seneste. Bo Stedet arbejder på at finde fælles kultur i en ny tværfagligt sammensat gruppe. Bo tilbuddet har oplevet udfordringer i forhold til stor kompleksitet hos beboerne, hvilket kræver ekstra viden til medarbejderne, som er blevet opkvalificeret ved at deltage i neuropædagogisk grundkursus. Bo stedet har haft to medarbejdere, der har været sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Fire andre medarbejdere har været langtidssygemeldt, af andre årsager. Der har været vikaransættelser, for de sygemeldte. Endelig oplyser leder, at der forventes ansat en assisterende leder først i det nye år. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Dokumentationen for tre beboere er gennemgået. Idet ikke alt er overført fra Care, orienterer tilsynet sig i begge omsorgssystemer. Dokumentationen er delvist opdateret og indeholder overordnede beskrivelser af beboerens helbredssituation, mål og plejebehov. Beboernes fysiske plejebehov er kun delvist handlevejledende og individuelt beskrevet. Der savnes i lighed med forrige tilsyn beskrivelse af beboernes psykiske og mentale resurser, og hvorledes disse understøttes. Dokumentationen er formuleret i et fagligt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Medarbejderne bruger hinanden meget til sparring. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som nogenlunde tilfredsstillende, men at der ses mangler, som det kræver et målrettet fokus at udbedre. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND En boer, som stort set er selvhjulpen, fraset hjælp til et ugentligt bad, oplever at den tildelte hjælp svarer til hendes behov. Beboeren kan med meget lidt støtte selv varetage sin personlige pleje, men får hjælp til støvsugning og gulvvask. En anden beboer, som er massivt plejekrævende og kørestolsbruger, er generelt tilfreds med den hjælp han får til personlig pleje. Han fortæller dog, at han er meget ked af ikke at kunne komme i kontakt med medarbejderne, når han har brug for hjælp, fx til toiletbesøg, idet personalet har taget hans nødkald fra ham. Han har opfattelsen af, at medarbejderne er ligeglade med ham. Hos den pågældende beboer observeres det, at der i køkkenet står en fuld og utildækket affaldsspand med handsker, bleer mm., og der er en kraftig lugt af afføring i køkkenet, hvor beboeren sidder med sin kaffe. Beboerens tøj er snavset og har mange gamle indtørrede pletter, og gulve og vindueskarm er meget snavsede. Ovenstående er drøftet med medarbejdere og leder. Medarbejderne sikrer, at de beboere, som skal ud af huset om morgenen, fx i værksted eller på arbejde, modtager den nødvendige hjælp først. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan de forsøger at tilgodese den individuelle beboers behov, men de oplever, at de altid arbejder under stort tidspres, og det smitter af på beboerne. De finder det svært at arbejde med rehabilitering i lyset af omtalte tidspres. Det kan som ovenfor beskrevet- observeres, at der ikke hos alle beboere er taget hånd om risici. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af hjælpen til personlig pleje er tilfredsstillende for de fleste beboere. En beboer oplever, at vedkommende ikke har adgang til den fornødne hjælp. Det er tilsynets, at pleje, omsorg og praktisk bistand i højere grad bør tage afsæt i en rehabiliterende tankegang. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en mindre udfordring i at sikre, at alle beboere modtager den nødvendige pleje, og at der udvises respekt for beboernes vaner og behov. I den forbindelse bør det sikres, at plejefaglige og etiske principper efterleves. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er tilfredse med madens og måltidernes kvalitet. En beboer fortæller, at han ikke har noget at klage over, og en anden beboer fortæller, at hun selv varierer sine måltider mellem varm mad og frokost. Hun er holdt op med at gå over og spise med de øvrige beboere, da der næsten ikke er nogen hun kan tale med. Medarbejderne har relevante teoretiske overvejelser vedrørende det gode måltid, men omsætter dem ikke i praksis og har svært ved at reflektere over deres rolle og ansvar i forhold til måltider. Der er en medarbejder i flexjob i køkkenet, som er sammen med beboerne. Det fremgår, at medarbejderne spiser deres medbragte mad for sig selv bag en lukket dør, før middagsmaden serveres. Medarbejderne fortæller, at beboernes store aldersspredning og mentale tilstand medvirker til, at flere beboere har trukket sig fra fælles spisning. Beboerne får dækket deres individuelle ernæringsbehov, men det fremgår, at flere beboere savner de sociale aspekter i forbindelse med måltider. 5

8 Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand med fordel kan skærpes. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i at sikre, at der er mere trivsel og socialt samvær med beboerne i forbindelse med måltiderne. Det er tilsynets oplevelse, at medarbejderne har gode intentioner, men ikke i tilstrækkelig grad påtager sig roller og ansvar i forbindelse med måltiderne. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der er en god omgangstone på centret, og at medarbejdernes adfærd er venlig. Kommunikationen målrettes og tilpasses den enkelte beboers tilstand og behov. En beboer mener at omgangstonen i høj grad er personafhængig. Medarbejderne kan fortælle om handlinger, der sikrer respektfuld kommunikation med borgerne. En medarbejder fortæller, at hun tilstræber ikke at virke fortravlet hos den enkelte beboer. Hun forsøger at signalere, at der er god tid og til opgaven, da hun kan mærke, at det gør beboeren tryg og afslappet. Nogle beboere mangler helt sprog, og her er det vigtigt med god øjenkontakt, guidning og spejling. Medarbejderne finder normalt omgangstonen på stedet god og kan redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med beboerne. En medarbejder oplever ind i mellem, at tonen godt kan blive skarp imellem kolleger, når man er presset. Tilsynet overværer ingen dialog mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er tilfredsstillende. 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Beboerne oplever generelt, at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter. En beboer kunne godt tænke sig aktivitet i mindre grupper, idet hun både hører og ser dårligt, og derfor har svært ved at følge med. Beboerne mener ikke at have indflydelse på aktiviteterne. Medarbejderne inddrager beboerne i små spontane aktiviteter, når lejlighed byder sig. De mener dog selv, at de godt kan blive bedre til at spørge beboerne, hvad de har lyst til. Medarbejderne kan redegøre for egen rolle og ansvar i forhold til aktiviteter. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er tilfredsstillende i forhold til plejecentrets største målgruppe. Det er samtidig tilsynets oplevelse, at de ensomme, ældre beboere savner lidt mere aktivitet i mindre sammenhænge eller en-til-en kontakt. 6

9 3.7 TEMA 2016 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Medarbejderne har modtaget undervisning i den motiverende samtale, men det er noget siden. Medarbejderne mener, at de er blevet lidt mere opmærksomme på deres spørgeteknikker i det daglige arbejde. En medarbejder oplever, at det er helt naturligt for hende at stille åbne spørgsmål og aflæse kropssprog, og hun finder det vigtigt at anerkende beboernes udsagn og valg i dagligdagen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan reflektere over egen adfærd i forbindelse med at motivere og understøtte beboernes resurser. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr