Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Kildemarksvej

Transkript

1 Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Kildemarksvej Uanmeldt tilsyn November 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Pleje og omsorg i nattetimer Hverdagsliv Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 9

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejeboligerne og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Kildemarkcentret er, at forholdene i plejeboligerne kan karakteriseres som Tilfredsstillende. Tilsynet har ikke foretaget en egentlig af den skriftlige dokumentation. Det er tilsynets, at den igangværende implementeringsproces vil sikre et tilfredsstillende niveau for dokumentationen. Det er tilsynets indtryk, at dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Borgerne modtager relevante pleje og omsorgsydelser, som leveres med en tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Tilsynet vurderer, at borgerne har en oplevelse af, at de møder mange ikke kendte medarbejdere. Borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at ressourcer og kompetencer tilpasses efter behov. Der er dog samtidig tilsynets, at borgerne kun i begrænset omfang har kendskab til klippekortsordningen. Medarbejderne har fokus på mad og måltider og kan på en tilfredsstillende måde redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på eget liv, og at de selv bestemmer, hvordan hverdagen tilrettelægges ud fra deres ønsker og behov. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. Medarbejderne har de relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Afslutningsvis vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der er opmærksomhed på, at den igangværende proces med implementering af FS3 fastholdes med fokus på opdatering af døgnrytmeplaner. 2. Tilsynet anbefaler, at der igangsættes en proces, der afstemmer borgernes forventninger og oplevelse af, at det er kendte medarbejdere, som kommer hos dem. 3. Tilsynet anbefaler, at ledelse og medarbejdere drøfter, hvordan de kan sikre borgernes oplevelse af kontinuitet i plejen og samtidig i højere grad tilgodese borgernes ønske om at se kendte medarbejdere. 4. Tilsynet anbefaler, at der gives en øget opmærksomhed på en dialog med borgerne om muligheden for individuelt brug af klippekortet. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Kildemarksvej 110, 114, 118, 122 og 128, 4700 Næstved Leder 3 teamledere på Kildemarkcentret. Tilsynet talte med teamleder Susanne van de Weiden. Antal boliger 100, heraf 76 demensboliger og 24 almindelige plejeboliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 16. november 2017, kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med teamleder Susanne van der Weiden. Tilsynet interviewede: En teamleder, fire borgere og to medarbejdere. Grundet tidspunkt på dagen var det kun muligt at interviewe to social- og sundhedshjælpere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har ikke haft mulighed for fyldestgørende gennemgang af skriftlig dokumentation grundet IT problemer. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til teamleder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, sygeplejerske, SD Senior Consultant Michela Nygård, socialrådgiver, cand.pæd.ant. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Kildemarkcentret er organiseret i tre teams med hver deres teamleder. Alle tre teams har demensenheder. Teamleder oplyser, at der er 101 boliger, inkl. midlertidige boliger. Leder redegør for, at centret er et leve-bo koncept, men at det nu er blevet omdannet til at være skærmede enheder. En enkelt afdeling er fortsat almindelig leve-bo. Desuden er der etableret aflastningsstuer, og leder fortæller, at mange af dem, der kommer i aflastning, kommer fra Marskgården og venter på værgemålsafklaring inden endelig boligplacering. Leder oplever det ikke specielt udfordrende at implementere FS3, men angiver dog, at det altid er svært at starte noget nyt. Leder giver udtryk for, at de er glade for, at der ikke er så meget prosatekst i det nye system, og at det bliver lettere at se sammenhængen mellem indsatser og handleplaner. Leder fortæller, at på de skærmede afsnit arbejdes med Sundhedsstyrelsens demensprojekt BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), hvor det handler om at reducere adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens. Der er allerede opnået gode resultater. På grund af den langvarige proces med implementering af FS3 er projektet kortvarigt på standby. Leders oplevelse er, at klippekortsordningen giver udfordringer med at finde på aktiviteter, som ikke allerede er en integreret del af hverdagen. Alle borgere og pårørende er blevet inddraget og hørt, uden at det har givet konkrete forslag. Ældrecentret er udfordret på at kunne rekruttere tilstrækkeligt antal kvalificerede social-og sundhedsassistenter. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Leder og medarbejdere redegør for, at der er en igangværende proces med implementering af FS3. I disse dage er de ekstra udfordret, da der er skiftet til anden Citrix server. Grundet systemproblemer har det ikke være muligt at få udleveret eller systematiskadgang til døgnrytmeplaner. Der foreligger derfor ikke et samlet indtryk af dokumentation for den hjælp, borgerne modtager. Ifølge medarbejder pågår der fortsat et arbejde med at overføre og redigere data, så oplysningerne på borgerne er samlet et sted. Medarbejderne redegør for, hvordan de anvender døgnrytmeplaner og for, hvordan de dokumenterer i hverdagen. Tilsynet har ikke foretaget en egentlig af den skriftlige dokumentation. Det er tilsynets, at den igangværende implementeringsproces vil sikre et tilfredsstillende niveau for dokumentationen. Det er tilsynets indtryk, at dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Tre af de besøgte borgere giver alle udtryk for stor tilfredshed med at bo på Ældrecentret, og at de får den hjælp, de har behov for samt er glade for de faste medarbejdere. Borgernes oplevelse er, at de kan sige fra, hvis der er noget, de ikke er tilfredse med og gerne vil have anderledes Den fjerde borger var ikke i stand til at svare for sig. De tre borgeres oplevelse er, at der er stor udskiftning blandt medarbejderne. De giver udtryk for, at det ikke altid er de faste medarbejdere, som kommer, og det forekommer svært at lære andre at kende. Borgerne tilkendegiver, at de er medinddraget i de daglige gøremål, og at de selv gør en indsats for at holde sig i gang. Borgerne deltager i træning flere gange om ugen og synes, at det er godt at holde sig i gang på den måde. En af de besøgte borgere har ikke lyst til at deltage ret meget i aktiviteter. De andre to borgere fortæller, at de deltager i aktiviteter efter eget ønske, en af borgerne kender klippekortsordningen, men har ikke brugt det. Medarbejderne giver udtryk for, at de synes, at borgerne får den hjælp, de har brug for og redegør for, hvordan borgernes bevilling kan udvides. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder rehabiliterende, og hvordan de motiverer borgerne til at bibeholde og forbedre de funktioner, de har. De fortæller, at de arbejder tværfagligt sammen med ergoterapeut, sygeplejerske og pædagog. Ved rundgang fremstår boliger og fællesarealer rene og ryddelige. Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres med en tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Tilsynet vurderer, at borgerne kun i begrænset omfang har kendskab til klippekortsordningen. Endelig vurderer tilsynet, at borgerne har en oplevelse af, at de møder mange ikke kendte medarbejdere. 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Leder redegør for natdækningen, hvor der er to nattevagter fast. De har en køreplan for de natlige runder, de foretager. Borgerne er individuelt visiterede til forskellige demensalarmer. Ved behov tilkaldes udekørende team og udekørende natsygeplejerske. Normering tilpasses, hvis der opstår særlige behov. Alle medarbejdere arbejder i skiftende rul og har derfor også et antal nattevagter på et år. De besøgte borgere angiver, at de er trygge ved den hjælp, der er om natten. Tilsynet vurderer, at borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at ressourcer og kompetencer tilpasses efter behov. 3.5 HVERDAGSLIV Mad og måltider De besøgte borgere er alle meget tilfredse med maden og oplever, at den er varieret og veltillavet. En udtrykker fx, at de har en dygtig kok. De fleste spiser i fællesskabet og synes, at det et hyggeligt at sidde sammen med de andre borgere. 5

8 Plejepersonalet redegør for deres opgaver og for, hvordan de har fast struktur omkring madsituationen. De fortæller videre, hvordan de inddrager borgerne i at gøre det, de selv kan. Tilsynet har ikke vurderet på ernæringsscreening. Tilsynet vurderer, at der er fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan tilfredsstillende redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet Kommunikation og adfærd De besøgte borgere giver alle udtryk for, at de er meget glade for medarbejderne og siger, at de synes, at tonen er rigtig fin, at der bliver talt pænt og ligeværdigt, og at de føler sig respekteret. Under interview med medarbejderne omtaler de borgerne anerkendende og respektfuldt, fx at de er lyttende og gør meget ud af at kende de enkelte borgere. Medarbejderne giver udtryk for, at der er en ordentlig omgangstone. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende Selvbestemmelse og medindflydelse Det er borgernes oplevelser, at de selv bestemmer, hvad der skal foregå hos dem. De vælger selv, om de vil deltage i aktiviteter, hvor de spiser og i det hele taget, hvordan deres dag skal forløbe. Der er dog faste rammer for, hvornår de kan spise, hvis de spiser i fællesskabet Medarbejderne gør rede for, hvordan de spørger ind til borgernes ønsker. Medarbejdernes indtryk er, at det fungerer bedst, når de arbejder i den afdeling, de er fast tilknyttet, her oplever de, at borgerne kender dem. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på eget liv, og at de selv bestemmer, hvordan hverdagen tilrettelægges ud fra deres ønsker og behov. 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder redegør for, at der er en bred sammensat personalegruppe med sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, kostansvarlige/kokke, aktivitetsmedarbejder, social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og hendes er, at de har alt, hvad der er brug for af tværfaglige kompetencer. Ordningen med fast huslæge er lige startet op, og det er frivilligt, om borgerne vil have den faste læge. De to interviewede social- og sundhedshjælpere giver udtryk for, at der er gode muligheder for at udvikle sig. Fx har BPSD projektet givet nye tværfaglige muligheder, især oplever de, at også deres viden og kompetencer kommer i spil. Deres oplevelse er, at der altid er en sygeplejerske eller andre, de kan inddrage, hvis der er noget, de er i tvivl om. Fx fortæller de, at de kan lære meget af pædagogerne, da de har en anden tilgang til borgerne, modsat deres egen, som er sundhedsfaglig. De oplever, at der er et godt tværfagligt samarbejde og gode mulighed for sparring. Der er angiveligt delvis overlap på vagterne, og alle er forpligtet til dels at dokumentere, men også at læse fælles borgerjournal ved indmøde. Ifølge leder arbejdes der ikke med triagering. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. 6

9 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejeboligernes referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager i plejeboligerne. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 7

10 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejeboligernes egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 8

11 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 9

12 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr