Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD RITA THORNDAL

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD RITA THORNDAL

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Vestbyens børnehus Deltagere: Rita Thorndal (Børnehusleder), Bodil Knudsen - AMR, Solveig Andersen - TR BUPL (børnehaven), Benthe Schmidt - TR FOA(vuggestuen), Mie Storgaard (pæd. konsulent, Viborg Kommune) Vivi Vraa (Områdeleder område Nord) Dato: Marte Meo (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Alle fastansatte har været på Marte Meo kursus med Jytte Birk samlet i institutionen på aften møder, men med samme indhold som de kurser de er holdt i Viborg kommune. Konklusionen var at tilgangen i det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Marte Meo principperne. I vuggestuen har der enkelte gange været brugt videoklip til afdelingsmøder. Observationerne vise en god stemning i både børnehaven og vuggestuen, der er sket en positiv ændring i forhold til tidligere observationer. Der er generelt mere overskud til kerneopgaven. Nu er vi klar til udvikling og nye tiltag Der er et udviklingspunkt i forhold til at bruge video der mangler tekniske hjælpemidler de er på vej. Der skal arbejdes mere med analysedelen i Marte Meo metoden både i vuggestue og børnehaven f på afdelingsmøder. Fortsæt det gode indsats der er i gang. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Der er afholdt pædagogisk dag og fælles netværksmøde med Jesper Kvist Mølgaard Grundlaget er sammenholdt med SMTTE modellen - der er sat et ekstra punkt Læring for at skabe genkendelighed (Ritas Model) Balance brættet kan bruges til planlægning og evaluering af den pædagogiske praksis. Det nye er at der skal være balance i barnets læring. Fælles grundlag for læring skal være med til at skabe sammenhæng og fælles sprog 0 18 år. Tænk fælles grundlag for læring ind i planlægning og indretning af læringsmiljøer bl.a. i forbindelse med ombygning og indretning. Øv jer i at bruge fælles grundlag for læring og balancebrættet i planlægning og evaluering af den pædagogiske praksis. Der skal arbejdes på og tages initiativ til at styrke samarbejde/overgangen til Vestervang skolen og Vester skole. 3

5 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Indsats Der er taget initiativ til at arbejde med Hit med Sproget både i børnehaven og vuggestuen, der er netop modtaget materiale og der har været introduktion fra sproghuset. Der er opfølgning fra sproghuset hver 3. måned. Der er ansat 2 integrationsmedarbejdere, der arbejder særligt med flersprogede. Der er en pædagog der også er uddannet talepædagog. Der bliver foretaget sprogvurderinger og der følges systematisk op på vurderingerne, både i hverdagen og i mindre sproggrupper. Der afholdes jævnlige sprogfokusmøder. Der er stor faglighed og mange kompetencer i børnehuset i forhold til arbejdet med sprog. Fortsæt den systematiske indsats der er i gang. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med bic - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) Børnehuset deltog i VIDA projektet, men det blev uafsluttet i forbindelse med lederskift mv. Der blev arbejdet med børnefællesskaber og forældreinddragelse. Efterfølgende er arbejdet med børnefællesskaber fortsat. Der har være fokus på struktur i hverdagen Bl.a. i samarbejde med konsulent Kristina Mygind. BIC, der har været enkelte medarbejdere fra vuggestuen med til foredrag, det har bl.a. medført ændringer i arbejdsgange i garderoben og for- besøg inden starten i vuggestuen. Det vurderes på om en legestue er en god ide i Vestbyen, med de børn man modtager. Observationerne viser stor grad af nærvær i arbejdet med vuggestuebørnene. Følg evt. op på VIDA med baggrund i det inspirations materiale der er udgivet, desuden kommer der tiltag ift. implementering i området. Der skal arbejdes med deltagelses mulighed for børnene bl.a. ved måltidet - både i børnehave og vuggestuen. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Der arbejdes forskelligt i grupperne i henholdsvis børnehaven og vuggestuen p.t., men der er for 2018 udarbejdet et fælles årshjul for alle grupper og afdelinger. Der aftales, at der kopieres et eksemplar af læreplanen til hver gruppe, så det er nemmere at bruge den i planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde. Observationerne viser at der arbejdes med læreplanstemaerne, men der skal arbejdes med systematikken Pæd. dokumentation: Der bruges billeddokumentation og børnenettet bl.a. 4

6 Der skal igen fokus på at skabe ejerskab og fællesskab i arbejdet med læreplanen i det pædagogiske arbejde. Ifht. til Pæd. dokumentation brug evt. analysemodellen fra læreplansskabelonen og praksis fortællinger f ved nye projekter 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Der er fokus på at følge børnenes spor f er der et ønske om at etablere et skriveværksted. Observationerne viser, at børnene leger og er i gang, Der er generelt en god stemning i huset og blandt børnene og mulighed for aktiviteter. Vær obs. på inddragelse af børnene og børnenes perspektiv i f indretning af læringsmiljøer. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Der er et væsentligt fald i antal af børn i rød og gul position fra marts til november. Der har været afholdt et møde med konsulent Cita Ammitsbøl ift. til forståelsen af positionering. TOPI følges og der er et tæt samarbejde med familieafdelingen og fremskudt socialrådgiver. Overgang fra vuggestue til børnehave er sat i system. Der skal tages initiativ til genetablering af samarbejdet med skolen i forbindelse med overgange. Fortsæt den god indsats 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Traditioner omkring jul, sommerfest og arbejdsdage. Næsten alle forældre bruger børnenettet. Personalet tager initiativ til lege aftaler og inddragelse af forældre. Et udviklingspunkt er at finde initiativer, hvor alle forældre kan deltage. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Trivselsmålingen: Der er sket meget siden sidste trivselsmåling. 5

7 APVèn er drøftet og trivslen er væsentlig forbedret. Der er tillid til at komme frem med tingene og der er generelt en optimistisk tilgang og stemning. Sygefravær: Sygefraværet er præget af langtidsfravær. Kompetenceudvikling: Marte Meo alle medarbejder har deltaget (1 på barsel) Natur og science Fryd lege der 3 medarbejder tilmeldt Barnet i centrum for vuggestuen skal deltage i et vist omfang Rita er i gang med at afvikle første omgang MUS. Hold fast i den gode trivsel og udvikling Bilag: 1 Udviklingsplan for: Vestbyens Børnehus Dato: Marte Meo (indsatsområde) At alle medarbejdere får Marte-Meo kursus. Få medarbejdere mangler pt. kursus At der arbejdes i den daglige praksis med de 5 grundprincipper i Marte-Meo i al kommunikation, både verbal og nonverbal At alle medarbejdere kommer på kursus. Der er pt en medarbejder på kursus At leder og medarbejdere fastholder hinanden på metoden At der arbejdes med metoden på vores afdelingsmøder samt personalemøder. Der arbejdes med fokus på samspillet barn og voksen. Den pædagogiske praksis viser, at medarbejderne arbejder ud fra Marte-Meo metoden At den pædagogiske praksis viser, at børnene bliver mødt med en anerkendende tilgang og at barnets initiativer bliver imødekommet og barnet bliver benævnt. 2. Grundlag for læring (indsatsområde) At der skabes en fælles forståelse for børns læring, fælles børnesyn Alle medarbejdere har være på fælles netværksmøde med oplæg af Jesper Quist Mølgaard, hvor teoretisk grundlag blev udfoldet Personalet har fået udleveret materiale omkring fælles grundlag for læring På personalelørdag blev der arbejdet med fælles grundlag for læring i forhold til pædagogisk praksis Der arbejdes løbende med forståelsen af fælles grundlag for læring 6

8 At personalet har en fælles forståelse af grundlag for børns læring At der er fokus på læringsmiljøerne og deres betydning for børns læring 3. Sprog (indsatsområde) At alle børn tilegner sig sproglige kometencer At skabe sprogstimulerende læringsmiljøer for børn At der arbejdes med Hit med sproget i både vuggestuen og børnehaven At der arbejdes ud fra Marte-Meo metoden, der sættes ord på initiativer, handlinger og genstande Der sprogscreenes hos de 3- og 5årige Der afholdes jævnlige sprogfokusmøder, hvor særlige udfordringer kan drøftes Der arbejdes med særlig fokuseret indsats ved to-sprogede og flygtningebørn i små grupper At sprogstimulerende miljøer kan ses i børnehuset, der er skabt faste rammer for sprogarbejdet At børnene tilegner sig sprog At børn har lyst til at udtrykke sig verbalt og nonverbalt 4. Tidlig indsats (BIC VIDA) Børnehuset har deltaget i VIDA, men på grund af lederskifte blev forløbet afsluttet. En del er der dog arbejdet videre med. At skabe udviklende børnefællesskaber med nærværende voksne BIC: Ny viden om 0-3 års pædagogik inddrages i vuggestuens praksis Struktur, rammer og forudsigelighed i hverdagen, så udvikling af sunde børnefællesskaber kan skabes Fokus på den voksnes praksis/rolle heri At forældre bliver inddraget i arbejdet med skabelse af børnefællesskaber, herunder udarbejdelse af adressebog Fast personalet fra vuggestuen deltager i BIC workshops, omkring børns inddragelse i hverdagspraksis Der arbejdes med forventningsafstemning mellem vuggestue og børnehave i Vestbyens børnehus, så overgang fra vuggestue til børnehave bliver tryg og genkendelig Nye børn i vuggestue inviteres til tidlige besøg som letter overgangen fra hjem til vuggestue Højnelse af fagligheden både i børnehaven v/vida og vuggestuen v/bic Ro og struktur i hverdagen som skaber tryghed og trivsel for børn og forældre Børn i særlige positioner får den støtte der er behov for i samarbejde med forældrene 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (Ecers Fccers) At arbejde med det pædagogiske arbejde ud fra den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan skal være aktiv i alle facetter. 7

9 At der ved alle pædagogiske planlægninger og processer tages udgangspunkt i den pædagogiske læreplan At der arbejdes mere systematisk med den pædagogiske læreplan i planlægningen af aktiviteter og projekter At der arbejdes mere med fokus på dokumentation-gør vi det vi tror vi gør? At der kan ses trivsel og udvikling omkring børn og voksne At der arbejdes ud fra en didaktisk tankegang Personalet reflekterer over egen pædagogisk praksis 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Mål tegn og tiltag At skabe rammer, et miljø hvor børn kan trives og udvikles, set ud fra et børneperspektiv At der er struktur i børnenes hverdag, som skaber tryghed, forudsigelighed og nærvær for børnene At børnene får medindflydelse og bliver inddraget i det fysiske, psykiske og æstetiske miljø F.eks. ved indkøb af nyt legetøj, indretning på stuen m.v. At børnene er medinddraget og bliver hørt i beslutninger omkring f.eks. indkøb af nyt legetøj samt indretning af lokaler At børnene bliver inddraget i hverdagens gøremål og børnenes spor bliver fulgt/lyttet til At der ses børn i trivsel og aktivitet 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) - inklusionspraksis At arbejde med den systematiske metode, som der ligger i Topi (Tidlig opsporing og indsat) At lave en videns baseret indsats for børn med særlige behov Arbejde med Topi trivselsundersøger Afholdelse af fokusgruppemøder samt sprogmøder Arbejde med overgange fra/til vuggestue, børnehave og skole At være opmærksom på og handle på den mindste bekymring der er omkring det enkelte barn At der tages hånd om børn i udsatte positioner i tæt samarbejde med forældre At der samarbejdes med relevante personer omkring barnet At der arbejdes på at alle børn i mistrivsel igen kommer i trivsel 8. Forældresamarbejde At fastholde det gode forældresamarbejde og forældre oplever sig som en del af børnehuset Forældreinddragelse omkring deres barn Forældreinddragelse omkring hvad der sker i børnehuset Nedsættelse af et forældreråd Daglig kontakt med forældrene ved aflevering og afhentning 8

10 Forældre bliver orienteret via børnenettet omkring, hvad der sker i børnehuse Forældre oplever at blive taget alvorligt og lyttet til al samarbejde omkring deres barn Forældre oplever personale og leder står til rådighed, tilbyder hjælp eller er lyttende At forældre tager aktiv del i børnehusets hverdag og arrangementer 9. Medarbejdertrivsel og udvikling At der i børnehuset er et godt arbejdsmiljø for personalet og alle medarbejdere er i trivsel Alle medarbejdere bliver tilbudt medarbejder udviklingssamtale At der til stadighed er fokus på arbejdsmiljøet At der laves handleplan for APV At medarbejdere og leder er i trivsel At det faglige niveau fastholdes og til stadighed udvikles/kompetenceudvikling At der er fokus på arbejdsmiljøet, det fysiske, psykiske og æstetiske miljø 9

11 Bilag 2 Fakta Børnehus: Vestbyens Børnehus Udfyldt dato: 9/ Udfyldt af: Rita Thorndal Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 67 Personale Personale med pædagoguddannelse 17 Personale med kortere pæd. udd. 6 (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. 1 Personale med relevant diplomuddannelse 1 Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR 2 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 0 Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Andet (beskriv hvad) Aktuelle tal Antal timer Antal ca 25 børn Børn med andet modersmål end dansk 40 vug-22 bh-18?????

12 Bilag 3 Nedenstående skema udfyldes på forhånd. Navn: Rita Thorndal udfyldt dato: 9/ Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) ja nej Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? X Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) X Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen: Pludselig uventet spædbarnsdød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 11

13 12