Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD KJELD KRISTENSEN

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD KJELD KRISTENSEN

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Teglgården Deltagere: Mona Bjerregaard Villumsen, BUPL TR - Birthe Nielsen, børnehusleder - Mie Storgaard, pædagogisk konsulent - Kjeld Kristensen Dato: Marte Meo (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Vi forsøger at få det ind i det daglige samvær og samspil med børnene. I forb.m. EK er der arbejdet med de æstetiske læreprocesser eksempelvis med to flersprogede børn og to stille piger videooptagelse god effekt (understøttende og anerkendende). På det generelle plan er man så småt gået i gang med også at bruge videoklip af hverdagssituationer, når der afholdes p.møder der observeres mange stjernestunder og optagelserne giver anledning til refleksion. Der er et par stykker som mangler MM-kurset de står på spring til brush up kursus ligesom der er medarbejdere, som gerne vil genopfriskes. Der gøres brug af ressourcekorpsets MM-terapeuter. Birthe understøtter, at der i stigende grad gøres brug af video til fokusgruppemøder. Mie opfordrer til stadigvæk at gøre brug af videoklip generelt. Der skal fortsat være fokus på, at det er de voksne, som er børnenes rollemodeller, bruge åbne spørgsmål osv. Der skal være opmærksomhed omkring hvornår brush up-kurserne finder sted, så man kan tilmelde sig. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Vi har netop været til pæd. netværksmøde med hhv. Jesper Kvist Mølgaard og Cph. Phil., Phil, hvilket var meningsfuldt og har givet et godt fælles grundlag for det videre forløb. I forbindelse med udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er mindsettet og tænkningen anvendt som en del af grundlaget. På p.møde er Viborg Kommunes - og der er brugt praksiseksempler som en spæd start på indsatsen. Mie opfordrer til at tage en pragmatisk tilgang og gøre brug af balancebrættet også i forbindelse med analyse af videoklip (realiseret, intenderet, formel, uformel). Fortsæt i det spor, I har lagt. Der er tanker om, at tage læringsperspektivet ind i overvejelsen over de læringsrum- og miljøer, som allerede er etableret. Fungerer de som de skal? 3

5 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Vi er meget lyttende og åbne ift. god dialog, øjenkontakt, at kunne sidde på hænderne. Sprogindsatsen bruges meget i forbindelse med musik også i forlængelse af EK Der gøres god brug af piktogrammer. Sproghusets materiale anvendes og de to sprogpædagoger understøtter og vejleder den øvrige p. gruppe. Alle pædagogerne skal kunne sprogvurdere. Sproggrupperne tager udgangspunkt i stamgrupperne. Fortsæt med den struktur der er etableret og vær opmærksom på at søge ny inspiration i sprogarbejdet. 4.Tidlig indsats ( BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med BIC - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) Børnehuset har ikke været direkte involveret i hverken BIC eller VIDA VIDA - Brug evt. input i metodeanvendelse (Nina Tange). BIC MIE: Tidlig tilknytning opmærksomhed omkring hvordan man kan styrke den tidlige tilknytning ift. nye børn. Eksempelvis i forbindelse med betydningen af nærvær. Generelt - Vær nysgerrige omkring de resultater og oplysninger der kommer ud i relation til ovenstående. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Man er glad for den struktur der er foreskrevet i den pædagogiske læreplan. ECERS-målingen har været afgørende for, hvilke temaer i LP, der er blevet prioriteret (eks. natur). Pædagogisk dokumentation: Børnene har indflydelse på, hvad der skal indkøbes (ønsker) hvad får flest stemmer afføder dialog med børnene og imødekommelse af ønsker. Der arbejdes med aktionslæring i forbindelse med EK (udvikling af den pædagogiske praksis). Mie - dokumentation: Brug gerne den analysemodel, som er angivet i Læreplansvejledningen eksempelvis i forbindelse med de mange praksisfortællinger, der er i huset. Dette vil spille fint sammen med det, der tegner sig i fremtiden, hvor den nye læreplanslovgivning træder i kraft (læring i hverdagssituationer). 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Der arbejdes meget med, at børnene skal kunne tage valg. Der er opmærksomhed omkring, at løsere tilknyttet personale IKKE skal sætte dagsordenen ift. hvordan kultur, omgang med hinanden, osv. skal forme sig Se i øvrigt punkt 5. 4

6 Fortsæt som hidtil og inspirer gerne andre. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Når der er børn i rød eller gul position, tages LP-analysemodellen i brug. Birthe har sparring med de involverede pædagoger i denne forbindelse. Husets gode faglighed bevirker, at børnene reelt flytter position i positiv retning. Der arbejdes godt med indsatsen/indsatserne. Fortsæt som hidtil se ovenstående. Der venter en opsamlingsopgave i at få materialet arbejdet ind i H&H. 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Der er forældreinvolvering i alle aktiviteter/arrangementer og også i andre praktiske henseender. Der er fokus på, at forældrene er selvhjulpne i huset hvilke frigiver ressourcer til personalet generelt er der tydelighed i børnehusets forventninger overfor forældrekredsen. Ligeledes er der fuld åbenhed overfor forældrene omkring arbejdet med tematikker i TOPI. Fortsæt med at inddrage forældrene i børns læring som hidtil. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Stor personaleopbakning omkring Teglgården og Birthe som leder. Relativt højt sygefravær, hvilket dog ikke skyldes arbejdsbetingede forhold. Kompetenceudvikling: Kommunikation og Marte Meo derudover er behovene opfyldt i kraft af igangværende aktiviteter o.l. Fortsæt med den medarbejderudvikling som huset er en eksponent for pt. 5

7 Bilag: 1 Udviklingsplan for: Teglgården Dato: 1. Marte Meo ( indsatsområde) Mål : at få implementeret Marte Meo metoden yderligere i Teglgården Tiltag : Film klip optages af personalet af diverse hverdags / daglige gøremål hvor pædagogen indgår i en dialog / samspil med barnet og dette klip medbringes på personalemøde, hvor vi gennemgår pædagogens rolle ud fra Marte Meo principperne. Vi vil have dette punkt til at være en fast del af personalemødet og lave en refleksionsgruppe der kigger nøjere på hvilke Marte Meo principper der er i spil på filmklippet. Pædagoger skal med på Brush Up Marte Meo kurser ad hoc. Vi vil gerne gøre brug af ressourcepædagoger i Marte Meo -forløb hvis det giver mening. Tegn : Personalet inspireres af hinandens pædagogiske praksis, vi ser og hører mere dialog med baggrund i Marte Meo metoden og filmklip bliver brugt i flere refleksionssammenhænge i praksis i børnehuset. Vi vil koble vores arbejde med Marte Meo sammen med Fælles grundlag for børns læring, så vi vil i filmklippene desuden kigge på hvor børn har en læring og om den f.eks er intenderet og realiseret. 2. Grundlag for læring ( indsatsområde) Mål : at få implementeret den nye læringsstrategi i børnehuset Teglgården. Tiltag: gennemgå filmene fra intranettet på p-mødder, som lektioner i at forstå læringsbegreberne. Koble klippene fra Marte Meo med arbejdet med Børns Læring. Temadag i september, hvor vi skal arbejde med læringsbegrebet og hvor personalet skal medbringe praksisfortællinger om børns læring og disse skal gennemgåes og bruges som inspiration i arbejdet. Forældreinvolvering : afholde gruppeforældremøder hvor vi ud fra praksis viser filmklip med eksempler på børns læring og herudfra har en dialog mellem forældre og personale. Tegn : At forældre og personale i så mange situstioner som muligt samarbejder og går med hinanden for at støtte børns læring. 3. Sprog ( indsatsområde) Mål : Arbejde fagligt med sprogstøtte og At blive bedre til at understøtte flersprogede børn i deres tilegnelse af dansk. Tiltag : arbejde med sproghusets materiale især i form af kufferten de første 100 ord og involvere forældre til flersprogede børn i udviklingsarbejdet bedst muligt. Gøre brug af sprogkonsulenter som sparringspartnere. Aktiviteterne for flersprogede og dansksprogede børn i sproggrupperne skal varieres og afstemmes efter børnenes behov for sproglig støtte. Lave årshjul for sproglige aktiviteter så der er plads til alle sproggrupperne. Tegn : at se og iagttage at flersprogede og dansksprogede børn tilegner sig det danske sprog på mangfoldige måder. 4. Tidlig indsats ( BIC VIDA) 6

8 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) Vi arbejder med den pædagogiske læreplan ud fra de lokale / decentrale mål, hvor den 3 årige plan sikrer vi har fokus på de enkelte temaer over tid. Vi gennemgår dokumentationen på læring og evaluerer ved hjælp af evalueringsredskabet Ecers, herefter ser vi på den score der fremkommer ved målingen og beslutter på evalueringsmødet om vi kan skrue på resultatet ved at ændre praksis. Vi har desuden i en 2½ årig periode arbejdet med aktionslæring, hvor vi i processen reflekterer, evaluerer og justerer praksis. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Mål : Børnenes perspektiv skal have kraft og skal kunne ses og høres i børnehuset. Tiltag : vi skal fortsat være faglige og give plads til børnenes initiativer og give dem forskellige platforme hvor de bliver spurgt og hørt, så de oplever demokratiske læreprocesser og tiltag. Vi afholder valg på demokratisk vis for at børn kan lære noget om processen. I hverdagen skal børnene tage egne valg for hvad de gerne vil beskæftige sig med, og bliver hjulpet af pædagogerne hvis det er for svært. Vi arbejder med at børn lærer at skulle indgå kompromisser og at de nogle gange kan være først og andre gange må vente på tur. Vi bruger venskabsskemaer og relationsblomsten fra DCUM til at holde os ajour med børnenes trivsel. Vi spørger barnet. Vi vil gerne bruge børneinterview lidt mere i praksis. Tegn : Børn der trives og har gode ideer og troen på sig selv. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis Vi arbejder med Topi, laver trivselsmålinger, sprogvurderinger, Start ( livskundskab for børn en forløber for Trin for Trin ), Overgange mellem dagpleje og børnehave med besøg af dagplejen hver anden uge og oftere før et nyt barn skal starte. Vi har overleveringssamtaler sammen med barnets forældre og institutionerne i dagtilbud og Skole. Vi arbejder med at se hvad et udsat barn har behov for og implementerer det så godt som muligt, så barnet inkluderes i gruppen og fællesskabet. Vi arbejder med gode overgange mellem børnehave og skole og har her en udvidet brobygningsaktivitet som vi kalder Grusgravs dage som foregår bag Søndre Skole i Grusgraven hvor vi samarbejder om 2 aktivitetsdage for indskoling / børnehaveklasse og de ældste børn i børnehusene, Teglgården og Dalen. 8. Forældresamarbejde Vi har en aktiv forældregruppe der støtter op om Børnehuset Teglgården. Vi har en forældregruppe der møder op til forældremøder, arbejdsdage på legepladsen, diverse forældresamtaler, forskellige arrangementer i børnehuset, så som Mørkefest, sommerfest, hjælper til ved bedsteforældredag og andre arrangementer. Vi samarbejder ligeledes meget med forældre omkring tværfaglige møder og når der er brug for vejledning og støtte til udsatte børn. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Tilbagemeldingen fra 3 i 1 målingen er meget positiv. Alle tilbagemeldingerne vedr leder er primært positive, men vi har alligevel valgt at arbejde med at kunne have forskellige meninger og holdninger og alligevel være god til at forstå hinandens perspektiver. Vi har drøftet konflikthåndtering og hvordan vi håndterer uenigheder. Vi arbejder anerkendende i personalesamarbejdet. Personalet arbejder desuden med at dygtiggøre sig fagligt i samarbejde med diverse kunstnere i et samarbejde med Europæiske kulturbørn og Kulturprinsen. Vi arbejder med Aktionslæring i Europæiske Kulturbørn. Desuden opkvalificeres personalet via lokale kurser og pædagogisk netværk i Område Sydvest. Vi anvender mødefacilitering v. Nina Tange, fra oplæg om Vida. 7

9 Bilag 2 Fakta Børnehus: Teglgården Udfyldt dato: Udfyldt af: Birthe Nielsen, leder Antal børn indskrevne børn 0-3 årige 3-6 årige 71 Personale Personale med pædagoguddannelse Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. Personale med relevant diplomuddannelse Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR 12 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 1 Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Andet ( beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk 8 Aktuelle tal Antal timer 262 incl leder 6 incl leder 2 og 1 i flejob i køkken 2 pædagoger med vejledning af studerende Diplom modul antal Ressourcepædagog og Råd og Vejledning vedr skolestart, Ressourcetimer tildelt på et barn : 15 timer 8

10 Bilag 3 Nedenstående skema udfyldes på forhånd. Navn: udfyldt dato: 9

11 Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) ja nej Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer X X vi er i gang Er institutionen røgfri? Hygiejne X Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj X Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? X Vedligeholder I hjemmesiden? Men ikke nok 10