Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD BENTE SORVAD FOLDBJERG

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD BENTE SORVAD FOLDBJERG

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold (bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan (se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Engelsborg Deltagere: Konsulent Mie Storgaard, Områdeleder Vivi Vraa (referent), Leder Bente Sorvad Foldbjerg, AMR og PAU i vuggestuen Maria Mikkelsen, TR og pædagog i børnehaven. Marie Louise Navntoft. Dato: 28/ Marte Meo (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Indsats Næsten alle har været på Marte Meo kursus, og de resterende er tilmeldt Der arbejders med de 5 grundlæggende principper i Marte Meo og man er i gang med at arbejde med videoklip og analysen af disse. Optagelserne er bl.a. bearbejdet på p møder. Forældrene er informeret om Marte Meo til et forældremøde, og video er brugt til enkelte forældresamtaler. Observationerne viser: børnene bliver set og hørt, der høres ikke skæld ud. Vuggestuen: Der blev leveret mad, hvilket skabte lidt uro for enkelte af børnene i vuggestuen. Der var god tid til dialog hos de store vuggestuebørn og der var en god stemning omkring spisningen. Børnehaven: Børnehavegruppen var på vej ud, det foregik roligt, der var plads og tid til at børnene kunne komme ud i et roligt tempo. Der spises i faste grupper og der er obs. på at de voksne er nærværende Udviklingspunkter Fortsæt indsatsen i forhold til arbejdet med Marte Meo metoden, bl.a. udviklingen af analyse af videoklip. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Indsats Alle medarbejder har deltaget i et fælles netværksmøde i området med Jesper Kvist Mølgaard. Fælles grundlag for læring og i tænkningen om læring passer godt sammen med det der ellers er gang i, i Engelsborg børnehus og tænkes ind i den daglige pædagogiske praksis Det tages op i relevante sammenhæng bl.a. med udgangspunkt i det uddelte materiale. Udviklingspunkter Fortsat implementering og arbejde med fælles grundlag for læring. 3

5 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Indsats: Der afholdes forældremøde med fokus på sprog d , hvor leder og medarbejdere giver oplæg og der efterfølgende er gruppearbejde. Der er fokus på at sprogarbejdet skal være en leg ikke terperi. Der laves sprogvurderinger og sprogvurderingerne bruges aktivt en gang årligt til evaluering på huset indsats og planlægning fremadrettet. Børnehaven: Der arbejdes med HIT med lyden og dialogisk læsning. Der arbejdes med rim og remser, vendespil, højt læsning, sprogtæppet, Sproglig opmærksom og bogstaver forældrene inddrages f ved at børnene har lektier for. Børnehaven er opmærksomme på, hvilke sproglige udfordringer barnet har når det kommer fra vuggestuen og arbejder videre med disse. Vuggestuen: Arbejder med babytegn, sproglig opmærksomhed, højtlæsning, vendespil med f farver, sprogtæppet, samling med sprogposer. Der er fokus på at der skal være tid til dialog. Forældrene inddrages f deles sange der synges i vuggestuen. Observationerne viser der er fokus på sprog arbejdet og børnene er meget optaget af dette. Der er kun et enkelt barn der skal have fokuseret indsats. Udviklingspunkter: Fortsæt den gode indsats med sprogarbejdet. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med BIC - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) Indsats: Vuggestuegruppen har deltaget i de aften arrangementer der har været i BIC1. Der afholdes nu lignende arrangementer i forbindelse med BIC 2, som der er mulighed for at deltage i. Observationerne i vuggestuen viser at der er didaktiske overvejelser f. i den måde spisesituationen er planlagt og gennemføres. Børnene er deltagende i afvikling af spisningen, tager f selv af bordet og hjælper med at feje, personalet er nærværende og bliver siddende ved bordet. I forhold til Tidlig tilknytning, er der planer om gerne at ville starte op med en form for legestue/opstartsgruppe. I øjeblikket sendes der brev ud, forældre og barn inviteres til besøg og der er opstarts samtale. I både børnehave og vuggestue opfordres forældrene til at medbringe f egen pude og dyne så det er genkendeligt. Det samme gør sig gældende ved overgang fra vuggestue til børnehave i huset. VIDA har hele børnehuset været involveret i, systematik herfra er implementeret i arbejdet med læreplanstemaerne, hvilket giver rigtig god mening. Der arbejdes med fokus på 1 tema ca. ½ år ad gangen. P.t er det: Krop og bevægelse 1. Projekt var: Konflikter og vente på tur 2. Projekt var følelser og kropsbevidsthed. 4

6 Udviklingspunkter: Arbejd videre med at finde en form for legestue/opstartsgruppe i vuggestuen, der kan passe til de muligheder og vilkår der er i Engelsborg. Arbejd vider med erfaringerne fra VIDA Gøre børnene endnu mere aktive i flere af hverdagens situationer. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Indsats Der arbejdes med læreplanstemaer/projekter i ca.- ½ år pr. gang F Krop og bevægelse, sprog arbejdet formidles til forældrene via dagbog på børnenettet Der tages udgangspunkt i resultater fra Ecers/Fccers. Udegruppen bruger naturskolen næsten dagligt. Hverdags dokumentation: Børnenettet i dagbogsform, billeddokumentation Pædagogisk dokumentation: Dagbøgerne, ugentlig opsamling/evaluering på ugens aktiviteter og læring for både børn og voksne som sættes på børnenettet til forældrene (udgangspunkt i VIDA materialet). Der skives logbøger for personalet. Forældrene involveres og inddrages ved information via børnenettet og dialog Der efterspørges kurser i forhold til pædagogisk it. Udviklingspunkter Arbejd videre med at analysere den pædagogiske dokumentation i forhold til mål og tegn i læreplanen. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Indsats Indretter efter børnenes behov, optagethed og børnenes initiativ følges. Der er fokus på: at være en god ven og lyt til hinanden og hjælp hinanden. Der sættes ord på følelser og der bruges det samme sprog (ord og sætninger) i både vuggestue og børnehave i konfliktløsning. Antal af konflikter er faldet meget siden VIDA- projektet. Der er planlagt så der undgås konflikter (f.eks. få børn i garderoben ad gangen). Børnene inddrages i, hvad der skal stå i dagbogen på børnenettet til forældrene. Mie gør opmærksom på DCUM og Mary fonden, som har spændende materiale om børnemiljø og venskaber. Observationen viser, at der lyttes til børnene og deres perspektiv inddrages og følges. Der er god stemning blandt børnene, der er ikke observeret konflikter eller drillerier. Udviklingspunkter: Der arbejdes med at få barnets perspektiv mere i spil med f ved brug (el. inspiration) af DCUMS materiale. 5

7 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Indsats: TOPI materiale bruges og forældrene inddrages tidligst muligt. Der er 0 børn i rød position og 2 i gul position (de er startet i rød position) Der er fokus på børn, der er i risiko for at komme i gul position. Bl.a. udfyldes der i nogen tilfælde et undersøgelses skema (LP model) i samarbejde med forældrene det vurderes fra sag til sag om det er en mulighed Udviklingspunkter: Fortsæt den gode indsats. 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Indsats: Forældrene involveres f ved at få en sang med hjem, og bla. ved at får lektier for, i form at at medbring materiale hjemmefra (f aviser til en stor papmache kylling). Forældrene opfordres til at være aktive og deltage i f arrangementer. Der tages særlige initiativer i forhold til forældre, der er svære at involvere. Grundsynet er, at alle forældre har ressourcer i forhold til deres børns læring og udvikling Desuden informeres der og samarbejdes der ved: Hverdagsdokumentation på børnenettet, billeder mv. Hverdagsdialog, forældremøder, forældresamtaler, TOPI Der er et godt samarbejde med den fremskudte socialrådgiver. Udviklingspunkter: Fortsæt det godt samarbejde og med fokus på forældre inddragelsen. Der skal være en opmærksomhed på at formidle: Hvad er læring i dagtilbud og hvordan kan forældrene inddrages, involveres og have ansvar 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Indsats: Trivsel rapporten er er netop udkommet, og det indledende arbejde er knap nok begyndt. Arbejdsmiljøgruppen er ikke informeret endnu, men der er lavet en proces for arbejdet med den. Der har i en periode været meget langtidssygefravær og det har påvirket trivslen. Det er ikke samarbejdet der er problemet, men følelsen af at være utilstrækkelig. Det har været drøftet på personalemøde, med AMR og med lederen. Personalet er gode til at støtte hinanden og tænke positivt: Vi kan ikke, det der var planlagt, men så kan vi noget andet. Der tænkes som et helt hus ikke kun i grupper. Der er lavet en proces for arbejdet med trivselsmåling og lederevaluering. 6

8 De sidste skal afsted på Marte Meo, derefter kommer brush up på Marte Meo, en medhjælper skal afsted på PAU, der er ønsket om uddannelse for praktik vejledere. Der kommer mange gode tilbud fra Viborg kommune som man benytter sig af. Udviklingspunkter: Der er fokus på at værne om trivsel og det gode samarbejde, samt på at få sygefraværet nedbragt. 7

9 Bilag: 1 Udviklingsplan for: Engelsborg Børnehus Dato: 28/ Marte Meo (indsatsområde) Fortsæt indsatsen i forhold til arbejdet med Marte Meo metoden, bl.a. udviklingen af analyse af videoklip Mål: At det påbegyndte arbejde med videoanalyse bliver en implementeret del af arbejdet omkring den tidlige indsats i Engelsborg Børnehus. Tegn: Børn der styrkes i deres trivsel som grundlag for udvikling og læring. Tiltag: Den sidste medarbejder er afsted på Marte Meo kursus lige nu med afslutning i foråret. Flere ønsker at komme på genopfriskning, når det igen udbydes. Der optages video til gruppemøder. 2. Grundlag for læring (indsatsområde) Fortsat implementering og arbejde med fælles grundlag for læring Mål: At arbejdet med fælles grundlag for læring får sammenhæng med de øvrige tiltag og metoder, der arbejdes med i Børnehusets pædagogiske praksis. Tegn: En fortsat nysgerrighed, udvikling af og dialog om læring på alle niveauer. Tiltag: Med udgangspunkt i det uddelte materiale og oplæg fra Jesper Kvist Mølgaard vil vi starte proces op i sammenhæng med det øvrige arbejde i Børnehuset. 3. Sprog (indsatsområde) Fortsæt den gode indsats med sprogarbejdet Mål: Fastholdelse af den sproglige indsats. Dagligt med Hit med lyden og Dialogisk læsning samt sproggruppe 1 gang ugentlig for dem der er i fokuseret og særlig indsats. Tegn: Børn der er i positiv sproglig udvikling. Børn der har interesse for sprogets dimensioner. Tiltag: Fortsat visualisering af sprog på forskellige niveauer. Fortsat særligt fokus ud fra den samlede sprograpport i hele huset. 4. Tidlig indsats (BIC VIDA) Arbejd videre med at finde en form for legestue/opstartsgruppe i vuggestuen, der kan passe til de muligheder og vilkår der er i Engelsborg Børnehus Arbejd videre med erfaringerne fra VIDA Gøre børnene endnu mere aktive i flere af hverdagens situationer Mål: At tilbyde nye familier mulighed for at komme og være med i vuggestuens/børnehavens hverdag i god tid inden opstart Fastholde den holistiske tænkning med bevidsthed om, at der er mange nuancer. Fastholde systematikken Fokus på om vi gør ting for barnet, som det selv kan. 8

10 Tegn: Børn der er trygge i opstarten Fortsat udvikling af den pædagogiske praksis Børn er kan mere selv Tiltag: Evaluering af Barnet i Centrum 1/2 og planlægning af besøgsdage for nye familier i vuggestuen/børnehaven Fortsætte med logbog og formidling heraf med analyse/evaluering af egen og barnets/børnegruppens læring På dagsorden til gruppemøder hvorvidt den daglige struktur er med til at udvikle børnene, der hvor barnet/børnegruppen er. 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (Ecers/ Fccers) Arbejd videre med at analysere den pædagogiske dokumentation i forhold til mål og tegn i læreplanen Mål: At den pædagogiske dokumentation bliver implementeret som formidling via Børnenettet til forældrene. Tegn: Personalets arbejde med analyse og dokumentation afspejles i deres praksis, hvor der løbende udvikles på tiltagene omkring læreplanstemaerne. Tiltag: Læreplanen er grundlaget for arbejdet med læreplanstemaerne både i hverdagen, og når der arbejdes med forskellige tiltag indenfor hvert område. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Der arbejdes med at få barnets perspektiv mere i spil med f ved brug (el. inspiration) af DCUMS materiale Mål: Fokus på hvordan der kan arbejdes med børns medindflydelse og medbestemmelse fra 0-6 år. Tegn: Børnene er aktive deltagende i deres hverdag og byder ind med initiativer og er nysgerrige på verden omkring dem. Tiltag: Punktet på dagsorden til gruppemøder ift. hvilke initiativer man kan iværksætte med sin børnegruppe. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) - inklusionspraksis Fortsæt den gode indsats Mål: Fastholdelse af den tidlige indsats med hurtig forældreinddragelse. Tegn: Et godt samarbejde med gensidig tillid og trygge familier. Tiltag: Vi vurderer for den enkelte familie, hvordan vi gør e. afholdelse af formøde før fokusmøde, lp model eller alm. dialog, inddragelse af fremskudt socialrådgiver, hjemmebesøg mm. 8. Forældresamarbejde Fortsæt det godt samarbejde og med fokus på forældre inddragelsen. Der skal være en opmærksomhed på at formidle: Hvad er læring i dagtilbud og hvordan kan forældrene inddrages, involveres og have ansvar Mål: Hver forælder har ressourcer, der skal fremhæves i samarbejdet omkring barnets trivsel, udvikling og læring Fokus på forældredelen i Fælles grundlag for læring 9

11 Tegn: Forældre der kan indgå i et positivt samarbejde med det de kan byde ind med Forældre byder ind i forhold til deres barns læring Tiltag: Inddrage forældre med det de kan Informere forældre om hvor de kan støtte op omkring den pædagogiske praksis med barnets/børnegruppens trivsel, udvikling og læring 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Der er fokus på at værne om trivsel og det gode samarbejde, samt på at få sygefraværet nedbragt Mål: Fastholde fokus på trivsel og samarbejde nedbringe sygefraværet. Tegn: Der er god stemning og samarbejde på tværs i hele Børnehuset mindre sygefravær. Tiltag: Konstruktiv arbejde med 3 i 1 måling i hele personalegruppen Gennemgang af huset i forhold til eventuelle fysiske/tekniske udfordringer, opfølgning med sygefraværskonsulent med gennemgang af de statistiske tal. 10

12 Bilag 2 Fakta Børnehus: Engelsborg Børnehus Udfyldt dato: 27/ Udfyldt af: Bente Sorvad Foldbjerg, leder Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 62 Personale Personale med pædagoguddannelse Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. Personale med relevant diplomuddannelse Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPL 2 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 2 Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Andet (beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk 3 Aktuelle tal Antal timer 9 pers. 287 timer 2 pers. 65 timer 3 pers. 94 timer 1 praktikvejledermodul Antal 8 støttetimer 10 praktisk hjælpetimer 11

13 Bilag 3 Navn: Bente Sorvad Foldbjerg udfyldt dato: 27/ Emne (Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) ja nej Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat (jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 12

14 13