Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD AKSEL BORGGAARD ANDERSEN, LONE HOLM JENSEN, JANE KLEMMESEN OG LONE STOFFER BEKKER

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD AKSEL BORGGAARD ANDERSEN, LONE HOLM JENSEN, JANE KLEMMESEN OG LONE STOFFER BEKKER

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Bulderby Deltagere: Lene Offersen, AMR, Tina Sandt, AMR, Dorte Olsen, TR FOA, Bente Laursen TR BUPL, Lone Holm Jensen, pædagogisk leder, Aksel B. Andersen, Pædagogisk leder, Jane Klemmesen, afdelingsleder, Lone Stoffer Bekker, børnehusleder Dato: 19. april Marte Meo ( indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Bulderby har et kompetenceteam bestående af en medarbejder fra hver klynge samt Lone Holm Jensen. Ved BB s start skulle det afklares hvordan huset skulle bruge de to MM terapeuter som er i huset (de sidder begge i kompetenceteamet) Er placeret i hhv. almen og Katholt Først step var at lave en piibog som beskriver hvordan vi arbejder med MM. Den er næsten færdig nu. Vi har endvidere optaget videoklip af de første 2 MM principper. Vi er nået til det tredje princip dette er pt. sat på standby. Der er lagt information på Børnenettet om MM og ligeledes er der vist film på forældremøder. Vi har nu haft et stop-op og prioriteret hvad vil skal og har besluttet, at det er vuggestuerne der optager video og analyserer. Teamet skal endvidere bruges til, at vi internt kan skabe viden og erfaring med MM for f.eks. nyansatte. Vi har været i tvivl om vores interne MM terapeuters rolle i relation til terapeuterne fra ressourcekorpset. Alle skal på kursus der mangler nogen. Grundkurset er ikke nok, vi skal fortsat arbejde videre her i egen praksis. Der er et ønske om, at de interne terapeuter bruges mere dette sker i minde grad i dag. Mie opfordrer til at der på gruppemøder bruges videoklip ifbm. de børn, som skal drøftes og laves fælles strategier for her kan videoklip kvalificere dette. Mie oplever at MM høres i huset i måden de voksne taler til/med børnene på. Selv i en presset situation hvor en forælder henvender sig med kritik her blev roen også bevaret. De sidste principper skal optages og bearbejdes, så de kan bruges på p. møder til at udvikle og kvalificere samt bruges til forældremøder Piibogen skal gøres færdig. Herudover bliver der fokus på MM i vuggestuerne og det vil være her der optages videoklip. BB ønsker, at alle har kendskab til principperne vi er ikke der endnu. Men ønsket er at vi alle får det samme sprog at tale om og ud fra. 3

5 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Vi arbejder med FGFL med afsæt i at styrke medarbejdernes viden og kompetencer. Vi har taget afsæt i VIDA eksperimenter, hvor der har været fokus på egen læring og observationer af hvorledes der skabes læring for børnene. Vi har nu udvidet dette til et eksperiment i Nordgarden som bygger på aktionslæring. To medarbejdere arbejder sammen og formulere hypoteser om en given praksis dette reflekteres der efterfølgende over. F.eks. har vi haft fokus på hvordan et barn kan få bedre samspil med andre børn. Vi observerede at f.eks. 5 børn var for mange og vi fik fokus på den voksnes rolle. Konklusionen blev, at han kunne overskue entil-en relationen mellem barn og voksen ved hjælp af sparringen og den faglige refleksion Aksel er med i tilbagemeldingen og de didaktiske overvejelser. Alle medarbejdere har hørt Jesper Kvist Mølgaard. Vi er endnu ikke nået til, at vi aktivt bruger de forskellige læringsformer jf. FGFL intenderet, realiseret, formel og uformel. Materialet skal bruges og gøres synlig i hele huset. Der skal igangsættes processer som gør at medarbejder får fornemmelse og indsigt i hvordan balancebrættet er synligt og bruges til refleksion i forhold til hverdagens læringsmiljøer. Vi skal have koblet begreberne til vores hverdagspraksis så vi bruger det som et fælles sprog. Vi skal have det koblet til den Marte Meo indsats som igangsætte i vuggestuen Vi skal have det koblet til aktionslæringsforløb i børnehaven. 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Vi arbejder meget med at sætte ord på alt. Vi arbejder med sprogposer/kufferter. Nogle af klyngerne arbejder med hit med lyden Vi har et sprogteam hvor der er medarbejdere fra hver klynge der er med. Alle pæd. Laver sprogscreening det er den voksne med den bedste relation til barnet. Vi arbejder sammen med forældrene om sprog og sange. Vi låner sprogkufferter hos sproggruppen. Vuggestuen arbejder med babytegn Sproget skal være en del af hverdagen og fylde i vores relation og samtale med børnene. Vi ønsker ligeledes at forældrene tager del i sprogindsatsen. Vi bruger de 100 ord Vi har prøvet at oprette sproggrupper to pæd. Blev frikøbt til at have sproggrupperne. Det fungerede ikke optimalt, da det havde store konsekvenser for børnene i deres egne klynger, men det havde stor effekt for de børn, der var i sproggrupperne. Vi har nu ansat en sprogpædagog som udelukkende skal varetage denne funktion i hele huset. Vi har arbejdet med en mindre sproggruppe for de flersprogede børn, hvor de har arbejdet med materialet de første 100 ord. Der skal nu måles på effekten af indsatsen. Bulderby har 67 flersprogede børn. Mie kan se i sprograpporten at der er 20 børn der har brug for en særlig indsats. I 2017 er der 3 treårige og to femårige. 4

6 : at få den nye sprogpædagog ind i huset og finde frem til hendes arbejdsfelt og opgave. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med bic - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) VIDA En klynge har været med (Villa Villekulla) Vi arbejder med at opstille hypoteser som undersøges I VIDA har vi arbejdet med børns mestring af konflikter og børns indflydelse VI har i den sammenhæng arbejdet med Fri for mobberi BIC Vi har lige deltaget i fyraftensmøde, det gav rigtig god inspiration og der var en pædagog der gik direkte hjem og igangsatte nye initiativer i forbindelse med måltidet. Mie fortæller om andre huses forsøg med at oprette legestuer for forældre inden deres barn starter i Vuggestuen. Mie kan se, at der er tænkt over hvordan der spises i huset børnene er aktive og de deltager, dvs. der er gjort overvejelser over hvordan måltidet skal foregå Vi har øget normeringen i vuggestuerne i 2017 det forventer vi os meget af. Vi har få børn i rød position i vuggestuerne og få på fokusgruppemøder gad vide hvorfor? Vi skal have mere viden om Fri for mobberi vi er i gang med at planlægge hvordan. Vi skal bruge viden fra BIC i højere grad. Vi arbejder videre med de små VIDA minieksperimenter 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Medarbejderne har formuleret målene i læreplanen. Den bliver endnu ikke brugt i hverdagen i tilstrækkelig grad. Mie opfordrer til altid at tage afsæt i den pædagogiske læreplan idet læreplanen beskriver den pædagogiske praksis som ønskes. Mie præsenterer en analyseform som evt. kan bruges til at analysere praksis i relation til de formuleringer der er i læreplanen. Læreplanen skal i højere grad bruges som afsæt for tilrettelæggelse af den daglige praksis. Ledelsen skal i højere grad støtte op om at Læreplanen aktivt bruges Ved at den aktivt bruges gør at arbejdet med den næste læreplan kvalificeres. 5

7 Det skal overvejes om og i så fald, hvordan læreplan for almen og special kan/skal kobles sammen i Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Vi er altid opmærksomme på hvad børnegruppen har brug for og ikke hvad vi som voksne gerne vil eller har lyst til. Mie observerede at der blev leget forskellige steder så ud som om at børnene gjorde det de havde lyst til. Katholt: Vi har ikke indretningsstrategier som i almen. Børneperspektivet kommer i spil ved at vi ser på barnets dagsform. Vi ser på det enkelte barn hver dag og fordeler os ud fra dette, dvs. der er øget fokus på det enkelte barn. Ofte har børn med autisme svært ved at udtrykke behov og følelser. I almen har vi mange, der er dygtige til at se børneperspektivet vi kan blive bedre til at inddrage børnene i beslutninger. I vores indretning har vi kodet indretningen, så den kalder på forskellige lege og læringsformer f.eks. stille og vilde zoner. Vi kan konstatere at børnene ofte bruger zonerne anderledes. Dette kræver at vi hele tiden justerer og tilpasser os til børnene. I vuggestuen er der behov for hele tiden at se på børnenes behov, idet der er stor forskel på et barn på 11. mdr. og de børn der er tæt på 3 år. Fortsat have stort fokus på børnenes perspektiv 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Jf. rapporten er 13 børn i rød 51 i gul antallet er faldende. Børn i rød position drøftes på klyngemøder hvorefter de kommer på fokusgruppemøder. Børn i gul position drøftes på klyngemøder og der er lavet handleplaner på børnene. Vi har klyngemøder hver måned- på møderne skal halvdelen bruges på analyse og handleplaner. Vi skal øve os i at indbyde forældrene og sammen arbejder med analysemodellen. Vi har fokus på hvordan vi arbejder med gruppen af børn, for at tilgodese enkelte børn i gul position. Fokus på tidlig inddragelse af forældrene i analysemodellen således at vi i fællesskab med forældrene udarbejder analyse og aftaler fælles handling. Fokus på overgange med skoler 6

8 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Forældrerådene arbejder ud fra at aktiviteter skal tage afsæt i inklusion. Vi har gode eksempler på inddragelsen i fht. de 100 første ord sprogkufferter. Mie fortæller at i andre huse har nogle forældre taget sig af nye forældre i fht. At hjælpe dem på vej som nye forældre. Øget fokus på modtagelsen af barnet hvad forventer vi af forældrene i Bulderby Vi har fortsat forældre som ikke er på børnenettet. det er en udfordring. At vi bliver mere bevidste om at inddrage forældrene i den pædagogiske praksis 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Vi har arbejdet målrettet med de trivselspunkter som blev spottet i efteråret Der arbejdes med dette både i Lokal MED og i den samlede p. gruppe. Der skal mere opmærksomhed på at flere drøftelser skal forgå i den samlede p. grupper og ikke kun i MED. Vi er ikke i mål men vi er nået langt og vi arbejder koncentreret med indsatsen Vi skal fortsætte med at arbejder med de fokuspunkter som vi i fællesskab har spottet. Øget fokus på at inddrage den samlede p. gruppe i højere grad. 7

9 Bilag: 1 Udviklingsplan for: (navn på børnehus) Dato: 1. Marte Meo ( indsatsområde) Mål, tegn og tiltag Det overordnede mål er, at alle i Bulderby kender og benytter sig af Marte Meo metoden i alle relationer 1. Delmål: Målet er, at vi har udarbejdet et materiale på skrift og med videoklip, som kan bruges til at formidle Marte Meo metoden til alle medarbejdere og forældre. Tegnet er, at der ligger et færdigt og tilgængeligt materiale på tryk og på Bulderbys hjemmeside. Tiltaget er: 1) Piibogen gøres færdig, sættes op af kommunikationsafdelingen, trykkes og lægges på hjemmesiden. 2) De sidste 3 principper optages og gøres tilgængelig på hjemmesiden og på H:drevet 3) Alle medarbejdere skal have været på Marte Meo grundkursus 2. Delmål: Målet er, at der bliver øget fokus på Marte Meo og den tidlige indsats i alle vuggestuerne i Bulderby Tegnet er, at vi tidligere allerede i vuggestuen - opsporer og igangsætter tiltag for børn med udfordringer Tiltaget er: 1. At den første halve time på klyngemøderne i vuggestuerne er afsat til Marte Meo. Her arbejdes, der med videoanalyse 2. Alle medarbejdere skal have været på Marte Meo grundkursus 2. Grundlag for læring (indsatsområde) Mål, tegn og tiltag Målet er, at vi får implementeret målrette arbejde med fælles grundlag for læring i hele personalegruppen Tegn er: At materialet bruges og er synligt i huset Begreberne i fælles grundlag for læring er koblet til vores hverdagspraksis og pædagogiske refleksioner Tiltag: Materialet skal gøres tilgængelig og synlig i hele huset. At der gennemføres pædagogiske udviklingsmøder i alle enheder (vuggestuer og børnehaver) 2 gange om året, hvor det på baggrund af den givne børnegruppe udarbejdes fokus område for den kommende periode. De pædagogiske udviklingsmøder gennemføres med udgangspunkt i PLF (Professionelle lærende fællesskaber) og PLC (Professionel lærings cirkel) hvor der sættes fokus på såvel børnenes som personalets læring På de pædagogiske udviklingsmøder skabes der rum for drøftelse af fælles grundlag for læring 3. Sprog ( indsatsområde) 8

10 Mål, tegn og tiltag Målet er, at der arbejdes fokuseret og målrettet med sprogindsatsen i Bulderby i samarbejde med forældrene Tegnet er, at der sker en positiv sproglig udvikling med alle børn og i særdeleshed med de børn, der modtager fokuseret indsats Tiltaget er, at den nye inklusions- og sprogpædagogs opgaver og arbejdsfelt bliver defineret, så hun kan igangsætte den fokuserede indsats i samarbejde med TOPI tovholderne og forældre for de børn, der kræver en fokuseret sprogindsats, samt sammen med sprogkompetenceteamet inspirerer og understøtter det daglige sprogarbejde i hele Bulderby 4. Tidlig indsats (BIC VIDA) Mål, tegn og tiltag Målet er vi forebygger samt tidligere opsporer og igangsætter tiltag i børnegruppen Tegnet er børn i Bulderby udvikler sig i positiv retning i trivselsmålingerne Tiltag: At viden fra VIDA projektet deles i hele Bulderby At der gennemføres pædagogiske udviklingsmøder i alle enheder (vuggestuer og børnehaver) to gange om året, hvor det på baggrund af den givne børnegruppe udarbejdes fokusområde for den kommende periode. De pædagogiske udviklingsmøder gennemføres med udgangspunkt i PLF og PLC hvor der sættes fokus på såvel det enkelte barn, som børnegruppen Vi har fokus på at udvikle en metode, hvor vi støtter og inkluderer det enkelte barn gennem fællesskabet. I forbindelse med de pædagogiske udviklingsmøder, arbejdes der med at differentier normeringerne i grupperne alt efter de konkret behov jfr. vores ambition om sammenhængskraft. Vi arbejder videre med de små VIDA minieksperimenter afledt af de pædagogiske udviklingsmøder At Fri for mobberi kurset gennemføres for personalet. At vuggestuens personale tilbydes deltagelse i BIC temaaftner mv. 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaern? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (Ecers Fccers) Mål, tegn og tiltag Målet er at den udarbejdede læreplan bliver implementeret arbejdsredskab, som der tages udgangspunkt i i den pædagogisk hverdagspraksis Tegn: At læreplanen altid er present i den pædagogiske udviklingsdrøftelse At vi kan se i Ecers og Fccers, at vi kommer omkring alle læreplanstemaerne At vi i den kommende evaluering af læreplanen kan gøre brug af de i perioden udarbejdede SMTTEr, således at den næste læreplan er en kvalificering og videreudvikling ud fra praksisnære erfaringer Tiltag: At der på alle de pædagogiske udviklingsmøder tages bevidst stilling til, hvilke læreplanstemaer, som de kommende tiltag tager udgangspunkt i. At læreplanen bruges som afsæt for tilrettelæggelse af den daglige praksis. At ledelsen ved alle pædagogiske udviklingsmøder holder fast i at tage udgangspunkt i læreplanen og støtter op om, at der i al pædagogisk arbejde tages udgangspunkt i læreplanen 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? 9

11 Mål tegn og tiltag Målet for den kommende periode, at vi finder brugbare arbejdsmetoder til at styrke vores evne til at tage børneperspektivet og inddrage børnene i beslutninger Fysisk børnemiljø Tegnet at børnene i Bulderby er aktive og fordel på alle zoner, der dækker alle børns behov. Psykiske og æstetisk børnemiljø Tegnet er, at børnene trives og tager læring til sig Tiltag: At der på alle de pædagogiske udviklingsmøder tages bevidst stilling til om indretningen dækker de konkrete børns behov og de 3 pædagogiske rum samt at rollerne i zonerne er fordelt mellem personalet. At vi vil være nærværende og åbne overfor barnets perspektiv, og hvad det er barnet kalder på, således at børnene får lov til at være med til at forme og udvide praksis gennem deltagelse i løsninger og kontrol At vi udvikler vores pædagogiske praksis ved at undersøge og sættes os ind i metoderne fra Barnet i centrum 2 Samspil og læring 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) - inklusionspraksis Mål, tegn og tiltag Målet er at opspore det udsatte barn tidligere og derigennem forbedre alle børns trivsel og mestring Tegnet er at flere børn udvikler sig i positiv retning i trivselsmålingerne Tiltag At have fokus på inddragelse af forældrene i analysemodellen således at vi i fællesskab med forældrene udarbejder analyse og aftaler fælles handling. At træne den analytiske del af TOPI således at indsatser er baseret på grundig analyse At træne den analytiske del med særlig henblik på konteksten og egen professionelle praksis At have fokus på overgange med skoler 8. Forældresamarbejde Mål, tegn og tiltag Målet er vi sammen med forældrene kan forbedre alle børns trivsel og mestring Tegnet er, at vi kan se, at vi får nogle engagerede forældre, der understøtter det enkelte barn ved at understøtte hele børnefællesskabet Tegnet er, at vi kan se, at flere forældre engagerer sig i at udarbejde og understøtte den handleplan, der støtter deres barns trivsel og mestring. Tiltag Der afholdes en grundig modtagelsessamtale med alle forældre, hvorigennem vi danner et godt grundlag for vores fremtidige relationssamarbejde og sikrer forventningsafstemning i forhold til forældrenes ansvar og engagement. Bulderbys inklusions- og sprogpædagog arbejder med at støtte alle forældre i at komme på og bruge børnenettet aktivt. At vi bliver mere bevidste om at inddrage forældrene i den pædagogiske praksis i de 3 pædagogiske rum. Dette kan bl.a. ske ved, at vi bliver mere bevidst og aktivt formulerer periodens pædagogiske mål via teksterne til billeder, opslag og dagbøger på børnenettet, samt gennem informationsbreve, hvor der beskrives, hvordan forældrene kan inddrages i at understøtte den pædagogiske indsats og læringsmålene 10

12 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Mål, tegn og tiltag Målet er at have fortsat fokus på udvikling af personalets trivsel og arbejdsmiljø i Bulderby Tegn: At vi når i mål med de handleplaner, som er udarbejdet i forbindelse med 3-i-1 undersøgelse i foråret 2017 At vi oplever, at trivslen på de områder, der er sat fokus på, rykker i positiv retning. Tiltag: At følge de prioriterede handleplaner, der er udarbejdet på lokal MED den 11. maj, med udgangspunkt i de løsningsforslag, som fremkom ved personalemødet den 3. april: Der var i vores trivselsmåling 4 områder, som vi arbejde videre med i Bulderby. Oplevelse af stress, der gør en utilpas - Balance mellem tid og opgaver At have passende indflydelse på eget arbejde (Opgave, arbejdstid og sted) At have mulighed for at udvikle sig At have klare mål, som følges op på Der startes med punktet at have passende indflydelse på eget arbejde. Ledergruppen behandler det på et udviklingsmøde; hvor nogle af de der har arbejdet med proces-pilen inviteres med. Derudover deltager en AMR og en TR. Derefter kommer punktet tilbage på MED i august med forventet afslutning på næste møde i september. Bilag 2 Fakta: Børnehus: Bulderby Udfyldt dato: 18. april 2017 Udfyldt af: Lone H. Jensen, Aksel B. Andersen, Jane Klemmesen og Lone Bekker 11

13 Antal børn indskrevne børn 0-3 årige 78 Aktuelle tal 3-6 årige 165 (uden Katholt) Personale Personale med pædagoguddannelse Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. Personale med relevant diplomuddannelse Antal timer 31 i almen 5 PAU er 8 medhjælpere 11 med diplommoduler 1 cand.pæd. Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPL Børn der har fået skoleudsættelse i 2016 Børn der får støtte Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Andet (beskriv hvad) antal 10 børn er indstillet til PPL 6 oprindeligt (3 har efterfølgende fået et specialtilbud) 6 børn Ingen 4 børn 38 timer tilsammen 2 børn 12, 5 time fra Katholt Ingen Børn med andet modersmål end dansk 67 Bilag 3 Navn: Bulderby udfyldt dato: 18. april

14 Emne (Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser (blandt børn) Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? ja nej Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? X X X Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn??? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)?? Vedligeholder I hjemmesiden? 13