Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD KJELD KRISTENSEN

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD KJELD KRISTENSEN

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan (se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Trekløveren, Frederiks/Skelhøje Deltagere: Torben Hamann, børnehusleder Annie Skals Østergaard, afdelingsleder Henriette Klecka, BUPL TR, Susanne Buus, AMR, - Ann Berit Andersen, FOA TR - Annette Troelsen pæd. i vg Mie Storgaard, pæd. kons., - Kjeld Kristensen, områdeleder Dato: Marte Meo (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Sprogbrugen har ændret sig overfør børnene man er blevet bedre til dialog, benævnelse og kontakt. MM-tilgangen er kommet ind under huden. Ligeledes oplever man, at man er blevet mere opmærksom på og dermed bedre til at følge de små børns initiativ. Alle har været på 6 dages MM-kursus men der er ønske om at få et brush up kursus med Jytte Birk. Børnehuset gør god brug af Ressourcekorpsets MM-terapeuter. Som et udspring af MM-tilgang er der oprettet en naturgruppe for de store drenge, hvilket muliggør at kontakt og hensyn kan optimeres i denne gruppe. Mie bemærker. At der ikke høres skæld ud bliv ved med det! også under de nuværende trange fysiske rammer. Forsøg at optimere videofilmning dette kan åbne nye øjne og tal med Ressourcekorpset om at blive skarp på metoden. Øv gerne et MM- princip ad gangen. En metode kan være, at hver gang der tales om et barn, tages der udgangspunkt i et videoklip. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Folderen er præsenteret for p. gruppen. Man har forholdt sig til de forskellige læringsbegreber situeret, formel osv. hvilket har skabt større bevidsthed i læringsforståelsen som har indvirkning på den måde, hvorpå dialogen med forældrene omkring barnets læring foregår. Enkelte medlemmer af p.gruppen har lavet videofilm (i alt 9), der er præsenteret og gennemgået på en p. lørdag og som er mundet ud i en power point præsentation. - Der er afholdt Pædagogiske Netværksmøde med deltagelse af Annette Prehn træde nye stier i hjernen - hvilket supplerer arbejdet med læringsbegreberne. - Der afholdes Pædagogisk Netværksmøde d med deltagelse af Jesper Kvist Mølgaard og Cph. Phil hvor konteksten er Børns Læring. 3

5 Mie opfordrer til at tilegne sig Børns Læring i tilpassede bidder. Husk at tage emnet op jævnligt konsultere balancebrættet holde det op for sig og spørge sig selv om vi er, hvor vi skal være? Brug balancebrættet som et analysereskab, når der har været et projekt el. lign. Arbejd generelt videre hvor det giver mening. 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? Der arbejdes med Hit med Sproget og Hit med Musikken, hvilket har en mærkbar effekt i børnegruppen. Efter et år hvor alle medarbejdere var fuldt fokuserede på sprogindsatsen, er indsatsen nu i højere grad bevidst centreret omkring tovholdere. Materialet fra Sproghuset har bevirket, at implementering er forløbet godt og det er let for medarbejderne at gå med på den. Forsæt med Sprog-/Hit- indsatsen Sæt hele tiden ord på handlinger benævne i alle sammenhæng i naturen osv. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med BIC - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) I Regnbuen Annie VIDA: Der er fokus på - Fællesskaber - Konflikthåndtering ændre til venskaber - Involvering af forældre hvad er en god ven! Emnerne præsenteres ofte via dukketeater, som i forvejen er en integreret del af børnehusets pædagogik (er nu en pædagogisk standard). Der kan refereres til dukketeateropleveler i mange sammenhænge eksempelvis ved konflikter på legepladsen. BIC: Tilgangen har afsmitning på dannelse af gruppestørrelser i forskellige sammenhæng eks. i garderobesituationen. Udbred gerne dukketeater-metoden til hele Trekløveren systematikken kan noget andet og mere en når man ryster noget ud af ærmet i dagligdags situationer. BIC: undersøg hvad der kan lade sig gøre ift. start/forbesøg (systematik). Spørg Lise fra Lupinmarken og/eller Annette fra Mønsted til råds. 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Regnbuen: Der arbejdes som regel med et tema i to måneder ad gangen Den Pædagogiske Læreplan konsulteres altid ved projekter ol. og suppleres i rigeligt omfang med mere uformelle temaer. 4

6 Der er bevidsthed omkring, at det skal kunne ses og mærkes, hvad der er fokus på. Sol O Mio Der tages udgangspunkt i de items i ECERS, der indikerer et udviklingsbehov, der relaterer sig til læreplanstemaerne. Forhold jer fortsat til evalueringsresultaterne og fortsæt som nu. Pædagogisk dokumentation: Husk at samle struktureret op på de pædagogiske processer, så materialet kan indgå i en analyse. Dette skal supplere SMTTE en, som ikke er tilstrækkelig i sig selv. Gør gerne brug af analysemetoden i læreplansvejledningen 4 enkle spørgsmål Søg de små succeser. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Der er bevidsthed omkring, at legematerialerne skal være tilgængelige. Barneperspektivet understøttes af Mary Fonds-indsatsen. Man er hurtige til at lave noget om i den daglige pædagogiske indsats, hvis det erfares, at der er elementer og strukturer, der ikke fungerer. Eksempelvis ændres strukturen efter sommerferien, da konteksten ændres. Der er da behov for mere struktur og forudsigelighed. Man er i husene opmærksomme på, at der også skal være stille-rum (nogle børn har behov for ro). Man lytter og inddrager børnene i relevante/mulige ønsker og prioriteringer i husets dagligdag. Vær opmærksom på, at børnene gives mulighed for at kunne ty til rolige steder. Spørg børnene- se evt. materiale fra DCUM. I gør hvad I kan i de givne midlertidige rammer vær især opmærksom på at bruge uderummet, når det er mest trangt. Lyt til børnenes stemme, når der afvikles projekter hvad får de ud af det? hvad siger de selv, de har lært? osv. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange (TOPI) inklusionspraksis (indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Der blev givet en række eksempler, hvoraf det fremgik, at børnehusene arbejder loyalt indenfor de respektive rammer, som er angivet af Viborg Kommune. Andelen af børn i gule og røde positioner er relativt højt især i Regnbuen. Forhold jer nøje til hvilken daglig pædagogisk praksis dette fordrer. I kan med fordel gøre brug af forældredialogmaterialet fra Fri for mobberi. 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? Der er høj tilslutning til alle arrangementer. Forældrene inddrages og kommer med gode ideer. 5

7 Også i forbindelse med udvidelsen har forældre (forældrerådet) været involveret, og gjort deres indflydelse gældende via en workshop. Hav blik for øget forældreindflydelse i læreplansarbejdet forældre skal også buges, ses og høres gerne ift. konkrete opgaver. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I i forhold til kompetenceudvikling? Lige nu bærer trivslen præg af, at der er mange børn ( i Sol o Mio) i forhold til de fysiske rammer og at to børnehuse er slået sammen. For at få alle tre huse til at fremstå som en helhed, bliver der sat en udviklingsproces i gang. Personalet skal hjælpes på vej i forbindelse med udvikling af det gode arbejdsmiljø. Konsulent Kristina Mygind er tilknyttet i et ledelses- og personaleudviklingsforløb, der for alvor tager sin begyndelse efter sommerferien. Bilag: 1 Udviklingsplan for: (navn på børnehus) Dato: 1. Marte Meo ( indsatsområde) Forsøg at optimere videofilmning dette kan åbne nye øjne og tal med Ressourcekorpset om at blive skarp på metoden. Øv gerne et MM- princip ad gangen. En metode kan være, at hver gang der tales om et barn, tages der udgangspunkt i et videoklip. 2. Grundlag for læring ( indsatsområde) Mie opfordrer til at tilegne sig Børns Læring i tilpassede bidder. Husk at tage emnet op jævnligt konsultere balancebrættet holde det op for sig og spørge sig selv om vi er, hvor vi skal være? Brug balancebrættet som et analysereskab, når der har været et projekt el. lign. Arbejd generelt videre hvor det giver mening. 6

8 Et af efterårets personalemøder skal indeholde filmene omhandlende Børns Læring, samtidig vil det blive tænkt ind i vores kommende arbejde med, fri for mobberi. Det skal undersøges hvordan/og om brugen af Vippebrættet, kan tænkes ind når vi laver SMTTE, under tegn på læring, og i evaluerings delen, for også at få fokus på den uformelle læring. Det undersøges hvordan/og om brugen af vippebrættet kan tænkes ind, ved fælles og individuel indsats pga. TOPI. Ledelsens opgave er at få det drypvis ind, der hvor det giver mening at bruge det. 3. Sprog ( indsatsområde) Mål, tegn og tiltag Forsæt med Sprog-/Hit- indsatsen Sæt hele tiden ord på handlinger benævne i alle sammenhæng i naturen osv. Fortsætte det fantastiske sprogarbejde. 4. Tidlig indsats ( BIC VIDA) Udbred gerne dukketeater-metoden til hele Trekløveren systematikken kan noget andet og mere en når man ryster noget ud af ærmet i dagligdags situationer. BIC: undersøg hvad der kan lade sig gøre ift. start/forbesøg (systematik). Spørg Lise fra Lupinmarken og/eller Annette fra Mønsted til råds. I forbindelse med Fri for mobberi, vil vi tænke vidensdeling ind på tværs af husene, en del af dette vil være VIDA standarden (dukketeater) fra Regnbuen. BIC. Gennem familieværksætterne og deltagerne fra BIC vil Annie søge råd og inspiration. 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) Forhold jer fortsat til evalueringsresultaterne og fortsæt som nu. Pædagogisk dokumentation: Husk at samle struktureret op på de pædagogiske processer, så materialet kan indgå i en analyse. Dette skal supplere SMTTE en, som ikke er tilstrækkelig i sig selv. Gør gerne brug af analysemetoden i læreplansvejledningen 4 enkle spørgsmål Søg de små succeser. Fremtidige projekter/indsatser og evaluering vil ALTID tage udgangspunkt i læreplansvejledningen procesguide. Personalet vil mindst en gang i kvartalet lave så nedslag i den daglige pædagogiske praksis, jævnfør procesguiden. (Samling, garderobe, frugt osv.) 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Mål tegn og tiltag Vær opmærksom på, at børnene gives mulighed for at kunne ty til rolige steder. Spørg børnene- se evt. materiale fra DCUM. I gør hvad I kan i de givne midlertidige rammer vær især opmærksom på at bruge uderummet, når det er mest trangt. Lyt til børnenes stemme, når der afvikles projekter hvad får de ud af det? hvad siger de selv, de har lært? osv. Sol O Mio er pt trængt, men i forhold til det nye byggeri er der tænkt børnemiljø, læringsbaner og æstetik ind. Børnenes stemme tænkes ind i forhold til ovenstående. 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis Andelen af børn i gule og røde positioner er relativt højt især i Regnbuen. Forhold jer nøje til hvilken daglig pædagogisk praksis dette fordrer. I kan med fordel gøre brug af forældredialogmaterialet fra Fri for mobberi. er at vi har bedt PPL om at se på hvilken for indsats der vil være optimal. Fokus på gennem TOPI at skabe fælles indsatsområde (efterår 17 sporadisk del af børnefællesskabet 7

9 8. Forældresamarbejde Hav blik for øget forældreindflydelse i læreplansarbejdet forældre skal også buges, ses og høres gerne ift. konkrete opgaver. Forælder inddragelse hvor det giver mening, for alle, eks. byggeriet, Fri for mobberi. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Personalet skal hjælpes på vej i forbindelse med udvikling af det gode arbejdsmiljø. Konsulent Kristina Mygind er tilknyttet i et ledelses- og personaleudviklingsforløb, der for alvor tager sin begyndelse efter sommerferien. Bilag 2 Fakta (udfyldes på forhånd): Børnehus: Trekløveren Udfyldt dato: 22/ Udfyldt af: Torben Hamann, børnehusleder Antal børn indskrevne børn 0-3 årige årige 129 Personale Personale med pædagoguddannelse 671 Personale med kortere pæd. udd. (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. Personale med relevant diplomuddannelse 1 Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR 9 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 2 Aktuelle tal Antal timer flejob 26 flejob antal Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer 25 Andet ( beskriv hvad) Børn med andet modersmål end dansk 16 8

10 Bilag 3 Nedenstående skema udfyldes på forhånd. Navn: Torben Hamann udfyldt dato:22/

11 Emne ( Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? ja nej X Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? X Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 10