Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD KARINA ASTRUP LEVRING

Transkript

1 2017 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Viborg kommune 2017 FORM OG INDHOLD KARINA ASTRUP LEVRING

2 Indledning Det pædagogiske tilsyn udføres i Viborg Kommunes kommunale, selvejende og samdrevne dagtilbud hvert 2. år, og skal ses i sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske læreplan og evalueringen heraf. Baggrunden er Dagtilbudslovens 5 og 3, samt Serviceloven 146 og Retssikkerhedslovens 16 (se mere info på Viborg.dk) Tilsynsrunden omfatter 43 børnehuse hvoraf 11 har mere end en afdeling. Område nord: Seks kommunale børnehuse To selvejende børnehuse To samdrevne børnehuse En puljeordning Område øst: Ni kommunale børnehuse To selvejende børnehuse Område sydvest Seks kommunale børnehuse Et selvejende børnehus Område Vest Syv kommunale børnehuse Et samdrevent børnehus Et selvejende børnehus Område Sydøst Fire kommunale børnehuse 1

3 Form og indhold I forhold til tidligere pædagogiske tilsyn er der ændret i både form og indhold. Mht. til indholdet er de politiske prioriterede indsatsområder mere i fokus og der er fakta spørgsmål som børnehuslederen skal besvare og indsende inden selve tilsynsbesøget. Mht. formen er der indlagt en længere observationsdel og områdelederen er med til dialogen. Denne model er et forsøg, som evalueres efterfølgende. Det pædagogiske tilsyn foregår på flg. måde: Inden tilsynsbesøget har institutionslederen udfyldt fakta ark (bilag 2) og skema vedr. øvrige forhold ( bilag 3) og fremsendt de udfyldte skemaer til den pædagogiske konsulent senest en uge for tilsynsbesøget. Tilsynet består af en observationsdel, en dialog del og et efterfølgende ledelses tilsyn. Observationsdelen foregår 1 time før dialogen, og den pædagogiske konsulent observerer den pædagogiske praksis med fokus på samspil og relationer. Observationerne inddrages i forhold til pkt. 1,4, og 6. I børnehuse med flere afdelinger, vil der være sat længere tid af til observationer, således at der bliver fortaget observationer i alle afdelingerne. Der afsættes 2 timer til dialog, og i dialogen deltager leder, TR, AMR og pædagogisk konsulent. I børnehuse med flere afdelinger tilstræbes repræsentation fra alle afdelinger. Områdelederen er til stede under dialogen i de kommunale børnehuse, lytter og skriver notater, som efterfølgende danner grundlag for rapporten. Hvis områdelederen ønsker det, er der mulighed for spørgsmål og kommentarer de sidste 5 min. På baggrund af dialogen udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejdspunkter det enkelte børnehus har. Børnehuslederen skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan ( se bilag 1), som fremlægges på et ledelsestilsyn, hvor områdeleder og pædagogisk konsulent deltager. 2

4 Pædagogisk tilsyn Viborg Kommune dialog skema Børnehus: Løgstrup Børnehus Deltagere: Susie Roland Mikkelsen TR, Birgitte Schjøtt Møller AMR, Karina Levring Leder, Mie Storgaard pæd. konsulent og Vivi Vraa områdeleder(referent) Dato: 23. februar Marte Meo ( indsatsområde) Hvordan arbejdes der med Marte Meo metoden? Hvad viste observationen? Med baggrund i arbejdet med byggeriet har kun 3 medarbejdere været på Marte Meo kursus indtil nu, hvorfor kendskabet og arbejdet med Marte Meo er begrænset. Flere er tilmeldt, men der er en udfordring i at kurserne hurtigt bliver fyldt op Flere medarbejdere er tilmeldt Marte Meo dagen med Jytte Birk Der hentes hjælp ved Ressource korpset med henblik på forløb. Personalet har kendskab til de 5 grundprincipper og disse inddrages i planlægningen af den pædagogiske i praksis. Observationerne viser en god grundstemning, hvor børnene mødes anerkendende, der er ingen skæld ud i stedet anvises børnene i hvad de må/kan, der opleves få konflikter og få børn der græder/er kede af det. Udviklingspunkter Målet er at alle kommer på Marte Meo kursus, der laves en plan for dette. 2.Grundlag for børns læring (indsatsområde) Hvordan arbejdes der med dette grundlag? Personalet får uddelt pjecen: Fælles grundlag for læring 0 18 år inden de deltager i netværksmøde med Jesper Quist Mølgaard. Derefter arbejdes der aktivt i personalegruppen med de opgaver der kommer fra mødet, samt det materiale der findes på intranettet. Udviklingspunkter Processen er planlagt og materialet uddeles 3.Sprog (indsatsområde) Hvordan arbejdes med sprogindsatsen i det daglige? : Sprog screeninger iflg. aftaler i Viborg kommune. Der arbejdes i grupper med fokuseret og generel indsats 2 dage pr. uge er der en særlig fokuseret indsats med 2 sproget børn/flygtninge børn, hvilket fungerer rigtig godt. 3

5 Der samarbejdes med talekonsulent fra sproghuset. Rapporterne vedr. sprogscreeningerne viser et markant fald i børn der har brug for en særlig fokuseret indsats. Der følges op på rapporterne i de enkelte børnegrupper. I den daglig pædagogiske praksis arbejdes der aktivt med både planlagt og uformel sprog indsats. F samtaler, eget bibliotek, fælles samlinger, højt læsning, overskuelighed i form af billeder/ skrift i indretning og aktiviteter. Udviklingspunkter: Brug rapporterne mere aktivt både som ledelses værktøj og i det pædagogiske arbejde Udvikle biblioteket med mere overskuelighed og større indhold. 4.Tidlig indsats (BIC VIDA) Hvordan arbejdes der med BIC - temaer (tidlig tilknytning, nærvær og didaktik) i vuggestuen? (BIC) Hvad viste observationen? Hvordan arbejdes der med evt. nye standarder i forhold til udsatte børn? (VIDA) : BIC: Har ikke deltaget i BIC projektet, men 2 pædagoger fra den nystartede vuggestue og leder har deltaget i oplæg. Har desuden besøgt bl.a. BIC inst. ved indretning og opstart af vuggestuen. VIDA: Har deltaget og valgte fra starten at hele børnehuset skulle deltage og ikke kun de 3 6 årige. Titel på projektet var reflekterede, nærværende og fordybede voksne i hele åbningstiden. Det har haft stor betydning for indretning, de voksnes funktion, strukturen og synlighed for forældrene. Forældrene har været inddraget via forældreråd og forældremøde. Konklusion: Fokus i projektet har givet mere ro, overskuelighed og struktur, hvilket alle børn og ikke kun de med særlige behov har profiteret af. Forældrene kommer mere rundt i børnehuset bruger tavlen meget, det giver ro og tryghed. Standarden fastholdes Observationerne viser: Børne ved hvad der skal ske, aktiviteterne er reflekterede og planlagte. Børnene virker i god trivsel, er glade og trygge, der er meget få konflikter og børnene ved hvad de skal. Dygtige børn. Løgstrup børnehus virker som et sammenhængende børnehus, hvor indretningen signalerer tydelighed. (Indrettet i funktioner Hvad kan man her ). Næste udfordring er at få frokostordningen implementeret og struktureret i den pædagogiske praksis og hverdag, så børnene bliver aktive medspillere. Udviklingspunkter: BIC Vuggestue personale deltager, hvis muligt på de BIC oplæg der kommer i 2017 VIDA Fastholde og evt. udvikle på standarden. Andet: Strukturering og implementering af frokostordningen i den pædagogiske praksis og hverdag. 4

6 5.Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? (ECERS FCCERS) Hvordan arbejdet i med pædagogisk dokumentation? Der arbejdes med et årshjul, hvor der arbejdes med temaerne over 2 år, med særligt fokus på et tema. Derudover indgår temaerne i den daglige pædagogiske praksis. P.t et fælles projekt om kulturelle udtryksformer. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for både vuggestue og børnehave, som er planlagt overordnet, derudover har hver gruppe planlagt i forhold til hvilke aktiviteter, der p.t er mest aktuelle med udgangspunkt i de enkelte børnegrupper. Pædagogisk dokumentation i form af praksisfortællinger, koble temaerne i læreplanerne med dokumentationen (Tagge) Hverdagsdokumentation i form af opslag, udstilling, børnenettet, Udviklingspunkter Udvikle brugen af IT- redskaber i det pædagogiske arbejde Finde en form så der sikres evaluering og dokumenteret tilbageblik efter en periode i forhold ændret/justeret praksis/adfærd. F gennem struktureret opsamling i logbog. 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? På hvilken måde er det en del af daglig pædagogisk praksis? Hvad viste observationen? Børnene inddrages og får ansvar i form af praktiske gøremål i børnehuset. Der er lavet en struktur så det er naturligt, at man hjælper hinanden. Børnemiljøet er tænkt ind i indretningen f. ved brug af farver, tavle og overskuelighed. Børnene var inddraget i byggeriet og indretning af det nye børnehus bl.a. ved børne interview. Udviklingspunkter Arbejde med at gøre børnene til aktører i deres eget liv. Fortsat give børnene ansvar og inddrag dem i praktiske gøremål 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) inklusionspraksis ( indsatsområde) Hvordan arbejder i med resultaterne af trivselsmålingerne? Topi møder i en fast struktur i blandede personalegrupper, hver anden uge. Forældrene er altid inddraget eller minimum orienteret ved børn i gule eller røde positioner. Lederen er med til samtaler og overlevering ved børn i rød og evt. gul position Fokusgruppe møder afholdes i en fast struktur og der er et rigtig godt samarbejde med PPR psykologen. Topi rapporterne bruges som ledelsesværktøj og medarbejderne informeres om de data der er. Observationerne viser at der er en opmærksomhed på og der handles i forhold til børn med særlige behov Udviklingspunkter: 5

7 Fortsæt det gode arbejde Brug Topi rapporterne endnu mere aktivt i det pædagogiske arbejde. 8. Forældresamarbejde På hvilken måde inddrager I forældrene i børnenes liv i børnehuset? God daglig kommunikation med forældrene. Generelt er forældrene engagerede, interesserede og aktive. Der er stor opbakning til arrangementer og møder Der er skabt et godt fællesskab og der er et stærkt lokalt engagement. Forældrene inddrages og orienteres altid f i byggeri, VIDA osv. gennem møder, skriftlig information og drøftelser. Rigtig godt og aktivt forældreråd der tager flere opgaven på sig f forældrekaffe. Forældre inddrages aktivt i arbejdet med børn med særlige behov. Den fremskudte socialrådgiver bruges og forældrene tager godt imod hendes indsats og er tilstede. Der har været afholdt forældremøde med oplæg af SSP konsulent i forhold til at styrke fællesskabet i forældregruppen og inklusionen. Udviklingspunkter Fortsæt det gode arbejde Vær opmærksomme i planlægningen altid at have forældreperspektivet med og inddragelse af forældre ressourcer. (Find evt. et andet ord) Der er en opgave og et fokus punkt i at gøre forældrene robuste, selv at reflektere og tage stilling i forhold til deres børn. Der er et arbejdspunkt i at give forældrene forståelse for deres opgaver og ansvar i forhold til læring. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Hvad viser den sidste trivselsmåling? Sygefravær? Hvilke muligheder og planer har I, i forhold til kompetenceudvikling? Trivslen vendes på bl.a. P- møder med MED- status. Generelt er der en god trivsel i børnehuset, det er en stabil personalegruppe, hvor der ikke har være frafald i den proces Løgstrup børnehus har været i over flere år med fusion og nybyggeri. Løgstrup børnehus og personalegruppen følere sig efterhånden som en sammenhængende personalegruppe fusionen er lykkes. Der er en kultur for at man hjælper hinanden i hverdagen og for at man kan være nysgerrig og undre sig i forhold til den pædagogiske praksis. Sygefravær: lavt Kompetenceudvikling: Marte Meo, det videre arbejde med VIDA, Udviklingspunkter Fortsæt det gode arbejde og fortsat have fokus på trivsel og det gode samarbejde. 6

8 Bilag: 1 Udviklingsplan for: Løgstrup Børnehus Dato: 3. april Marte Meo ( indsatsområde) At alle kommer afsted på Marte Meo grundkursus At der i daglig kommunikation og praksis arbejdes med de 5 grundprincipper i Marte Meo Tegn: At børnene bliver mødt med anerkendelse At vi følger børnenes initiativer At der anvendes video i daglig praksis Tiltag: Der en en pædagogisk assistent på kursus i foråret 2017 Der er tilmeldt to pædagoger til grundkursus i efteråret 2017 Der arbejdes med grundprincipperne i løbende proces Vi bruger ressourcekorpsets terapeuter i særlige sager 2. Grundlag for læring ( indsatsområde) At skabe fælles forståelse og praksis omkring det fælles læringsgrundlag Tegn: At der sker udvikling i Løgstrup Børnehus i forhold til læringsmiljøer og lærende fællesskaber At vi altid forholder os kritisk til egen praksis At vi får et fælles sprog omkring læring At der arbejdes videre med nye udviklingprojekter lokalt i eget hus og på tværs eks børnehave og skole Tiltag: Personalet har fået udleveret folder og øvrig materiale omkring grundlag for børns læring Netværksmøde i område Nord med Jesper Quist Mølgaard, hvor det teoretiske grundlag blev bredt ud. Pædagogisk dag i Løgstrup Børnehus den 1. april, hvor grundlaget drøftes i henhold til egen praksis og udvikling. Fælles drøftelse med skolen i forhold til overgang fra børnehave til skole 3. Sprog ( indsatsområde) Mål, tegn og tiltag Vores mål omkring sprogindsatsen at skabe læringsmiljøer som afspejler at sprog er en vigtig del af børnenes udvikling og læring. Tegn: Sprog er et gennemgående reflekteret fokus i alt hvad der sker i børnehuset. Trygge børn i trivsel når rammerne er overskuelige og tydelige 7

9 Tiltag: Der laves sprog screeninger iflg aftaler i Viborg kommune Der laves særlig fokuseret indsats med 2 sprogede / flygningebørn i mindre grupper i fast struktur I daglig pædagogisk praksis arbejdes der aktivt med både planlagt og uformel sprog indsats eks. samtaler, eget bibliotek, fælles samlinger, højt læsning, overskuelighed i form af billeder / skrift i indretning og aktiviteter. Fælles projekt med skolen hvor skolebørn læser for børnehavebørn 2 morgener om ugen Rapporterne fra Rambøll bør bruges mere aktivt som ledelsesværktøj og i det pædagogiske arbejde. Vi skal løbende udvikle og justere på vores temarum eks biblioteket 4. Tidlig indsats ( BIC VIDA) VIDA udviklingsprojekt - at skabe faglig standard Reflekterede, nærværende og fordybede voksne i hele åbningstiden Tegn: Større arbejdsglæde og højnelse af fagligheden Mere ro, overskuelighed og tydelig struktur Fordybelse for børn og voksne Trygge børn i trivsel som udvikler sig og lærer Forældre tryghed og inddragelse Tiltag: Fokus på æstetik og tydelige læringsrum for børnene Organisering og struktur på de voksnes arbejdsfordeling og opgaver. Aktiviteter er reflekterede i henhold til læreplanen Fokus på den voksnes rolle fordybelse og nærvær Kommende tiltag Vuggestue personale tilmeldes BIC arrangementer i 2017 Arbejdet med udvikling af faglige standarder fastholdes (VIDA) Vi stiller løbende skarpt på egen praksis og forholder os nysgerrigt til der hvor vi har sten i skoen og skaber udvikling derfra. 5. Den pædagogisk læreplan hvordan arbejder I med temaerne? Evaluering hvordan arbejder I med evalueringsresultatet? ( Ecers Fccers) Den pædagogiske læreplan er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i børnehuset Tegn Der arbejdes reflekteret og didaktisk med den pædagogiske opgave Børn i trivsel og udvikling Tiltag: På baggrund af evalueringerne i ecers/ fccers udarbejdes en overordnet årsplan i børnehuset, hvor der arbejdes med temaerne over 2 år med perioder med særligt fokus ned i et tema. De enkelte børnegrupper arbejder også selvstændigt med projekter og aktiviteter ind i de forskellige temaer. Der arbejdes med forskellige former for dokumentation Vi vil skærpe vores fokus på at blive mere struktureret i visse sammenhænge f ved brug af logbog 8

10 6. Børnemiljøet og børnenes perspektiv? Mål tegn og tiltag Vi søger at skabe en struktur og organisering som tilstræber at give det enkelte barn tryghed, nærvær og overblik i en forholdsvis kompleks hverdag i en stor institution Tegn: (Mies obs) Børnene ved hvad der skal ske, aktiviteterne er reflekterede og planlagte Børn i trivsel, er glade og trygge Meget få konflikter og børnene ved hvad de skal dygtige børn Løgstrup Børnehus virker som et sammenhængende børnehus, hvor indretningen signalerer tydelighed indrettet i funktioner. Tiltag Børn som aktive medspillere i form af inddragelse i dagligdagen Farver, tavler og indretninger for at skabe overskuelighed og tryghed Børnene var inddraget i byggeri og indretning bl.a ved børneinterview. Vi ønsker at arbejde målrettet med projekter som understøtter børnenes robusthed vi ønsker at arbejde med at give dem rammer som styrker dem i oplevelsen af at være aktør i eget liv at kunne mærke og handle på egne behov 7. Børn med særlig behov trivselsmålinger overgange ( TOPI) - inklusionspraksis At arbejde systematisk omkring børn med særlige behov og udfordringer At skabe mulighed for deltagelse for det enkelte barn Tegn: Tidlig indsats når barnet er i problemer Styrkelse af forældresamarbejdet Tiltag: TOPI møder i institutionen i fast struktur Fokusgruppemøder i fast struktur TOPI rapporterne bruges som ledelsesværktøj kan bruges endnu mere aktivt Plan for overgange med dagpleje, vuggestue og skole PPR som samarbejdspartner 8. Forældresamarbejde Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartner og skal altid inddrages Tegn: Interesserede, aktive og engagerede forældre Fællesskab og lokalt engagement i børnehuset Aktivt forældreråd som løfter opgaver Tiltag Forældreinddragelse i forhold til hverdagen i børnehuset Forældreinddragelse i forhold til byggeri og fusion 9

11 Vi ønsker at arbejde fokuseret på forældrerobusthed at styrke dem i at træffe egne reflekterede valg omkring deres barn. Vi ønsker at arbejde på at blive bedre til at samarbejde med forældrene omkring barnet læring at bruge forældreressourcen bedre end vi gør i dag. 9. Medarbejdertrivsel og udvikling Trivselsmålingen viser generel høj medarbejder trivsel i Løgstrup Børnehus Trivsel og arbejdsmiljø drøftes på P møder med MED status Stabil medarbejdergruppe, hvor de fleste har været med på den lange rejse med forandringer og fusion af Løgstrup Børnehus stort ejerskab til huset Vi har et lavt sygefravær Der tilbydes kompetenceudvikling Marte Meo tilbydes løbende over de næste år Der arbejdes videre med udviklingsprojekter - VIDA Bilag 2 Fakta (udfyldes på forhånd): Børnehus: ( navn) Udfyldt dato: Udfyldt af: ( navn og stilling) Antal børn indskrevne børn Aktuelle tal 0-3 årige årige 104 Personale Antal timer Personale med pædagoguddannelse 464 Personale med kortere pæd. udd. 70 (PGU/PAU) Personale uden pæd. udd. 95 Personale med relevant diplomuddannelse 0 der er 2 der har moduler 10

12 Børn med særlige behov Aktuelle sager i PPR 5 Børn der har fået skoleudsættelse i Børn der får støtte 1 Ydelser fra Ressourcekorpset Råd og vejledning Timer Andet ( beskriv hvad) antal Børn med andet modersmål end dansk timer Støtte, råd og vejledning på pige som er under udredning i PPR og børnepsyk. Bilag 3 Nedenstående skema udfyldes på forhånd. Navn: udfyldt dato: 11

13 Emne (Øvrige forhold jf. Dagtilbudsloven) Har institutionen en beredskabsplan/sorgplan i forbindelse med dødsfald og andre alvorlige hændelser Kender I kommunens retningslinjer hvis der opstår mistanke om overgreb på børn og unge? ja nej Har I drøftet hvordan I konkret vil arbejde med retningslinjerne? Er der indenfor de sidste 3 år udarbejdet en arbejdsmiljøvurdering? Røgfrie miljøer Er institutionen røgfri? Hygiejne Er der procedurer i forhold til at vaske hænder? Er køkkenet godkendt? (i forbindelse med madordning) Er der procedurer i forhold fødevarehygiejne? Forsikring Er personalet forsikret hvis der skulle ske uheld med børnene p.g.a manglende opsyn? Vuggestuer: Sovestillinger Kender I pjecen : Pludselig uventet spædbarndød? Vuggestuer: Er eventuelle barneseler godkendte af varefakta fabrikat? Sikker transport: er der procedurer? Kender I reglerne for befordring i motorkøretøj? Legetøj Er det legetøj I har i institutionen af godkendt fabrikat ( jf. legetøjsbekendtgørelsen)? Vedligeholder I hjemmesiden? 12