Referat af klimagruppens møde 4. møde 2005 (København 8. juni)

Transkript

1 Godkendt på klimagruppens møde 25. august 2005 Referat af klimagruppens møde 4. møde 2005 (København 8. juni) 16. juni august 2005 Deltagere: Lars Georg Jensen (LGJ), Danmark, ordstyrer Olle Björk (OB), Sverige Magnus Cederlöf (MC), Finland Seppo Oikarinen (SO), Finland Jon D. Engebretsen (JDE), Norge Dag Trygve Enden (DTE), Norge Håvard Toresen (HT), Norge Bent Andersen (BEAN), NMR, referent 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt, idet OB vil orientere om BASREG under meddelelser. 2. Godkendelse af referat fra mødet 9. maj 2005 OB påpegede, at han nævnt flere emner under bordet rundt end han var refereret for. Under punkt 8 (projekt 106: Beyond Kyoto) var det blevet besluttet at proceedings fra konferencen i København skulle trykkes. Under punkt 12 skal der stå supplementaritetsprincippet. Med disse rettelser blev referatet godkendt. 3. Meddelelser Formanden: LGJ havde repræsenteret klimagruppen ved temaet om klima på EK-energi-mødet juni Der havde været en god og konstruktiv diskussion af klimagruppens arbejdsområde. JGJ havde påpeget at klimagruppen gik på tværs af miljø og energi, og at dette samarbejde var lettere i nordisk end i national sammenhæng. Der blev generet en vigtig viden som ikke sker i national sammenhæng, dels er der ressourcer og dels et bredere synsfelt i det nordisk arbejde. Klimagruppens fremtid var ikke blevet diskuteret. Olle Björk: Der havde siden sidst være 3 møder i det baltiske samarbejde. 1. BALTREL komitemøde (St. Petersborg 2. juni 2005 ). Et emne havde været hvordan de forskellige tildelingsprincipperne for nye CO2-kvoter havde betydning for lokaliseringen af nye kraftværker. 2: BASREG workshop om klimaændringer og energieffektivitet i den baltiske region (Warszawa juni 2005). Fremtiden for JI-projekter bliver i Rusland og ikke i om- 1

2 råder under EUs kvotehandelssystem. Harmonisering af tildelingsregler for nye kraftværker var blevet drøftet. 3. BASREG klima (Warszawa 8. juni 2005). Her havde man diskuteret hvordan nye kraftværker kommer ind i kvotesystemet og JI-håndbogen. Arbejdsgruppen behøver ikke at mødes mere. Sekretariatet: Projektdatabase: NMR-Miljø opretter en database for alle miljøsektorens projekter. Det betyder, at de 11 arbejdsgrupper skal lægge de aktive projekter ind og løbende opdatere dem mht. projektdokumenter, rapporter og økonomi. Databasen vil fungere som et elektronisk arkiv for projekterne. Nærområde- og Ruslandsprojekter: Der skal fremover være en egenfinansiering fra områderne på 50 procent. Der er en 3 års overgangsperiode. Virksomhedsberetning 2004 er blevet reviderede behandles på EK-M mødet juni. MR- og EK-møderne i august: klimagruppen er ikke blevet bedt om at lave oplæg. 4. Bordet rundt Finland: Arbejdet med en ny klima- og energistrategi er i slutfasen. Der arbejdes på et forslag, hvor staten går ind finansierer Kyoto-mekanismer for en reduktion på omkring 2 mio. tons CO 2 pr. år. Der kommer en ny lov om Kyuto-mekanismer, hvor JI-projekter i Finland accepteres. Implementeringen af Link-direktivet sker i den finske kvotemarkedslov. Man er ved at lave fordelingsplan for NAP2. Der er startet branchestudier i forhold til kvotetildelingsprincipper. Sverige: Der forberedes en lov om Kyuto-mekanismer og Link-direktivet. Der er ved at blive lavet regler for JI-projekter i Sverige. Klimastrategien er forsinket til efteråret. Der er kommet en transportstrategi. Norge: Efter seminaret om CO 2 -injektion i oliefelter er der kommet politiske opmærksomhed om problemstillingen som et virkemiddel. Der er diskussion af nødvendigheden af statslig finansiering af Kyoto-mekanismer. Danmark: Link-direktivet er netop blevet implementeret i lovgivningen. I løbet af en uge forventes energiplan 2025 (forsyning) offentliggjort, mens en energieffektivitetsplan var kommet i maj måned. Arbejdet med NAP2 er gået i gang. Man regner med en statslig finansiering af Kyoto-mekanismer på 2-3 mio. tons CO 2 pr. år. 5. Økonomistatus Klimagruppens budget for 2005 er på 4780 tdkk, heraf er 1800 tdkk 2005-bevillingen fra EK-M og EK-E, 1212 tdkk overført på projektkonti fra 2004 som der ikke er disponeret over, mens 1767 tdkk er overført fra 2004 som frie midler af NMRS. 2

3 I forhold til sidst var der tilbageført 352 tdkk af ubrugte midler fra projektledelsen i perioden Klimagruppen har i 2005 ud over de 3 projekter der er sat i gang mulighed for at sætte yderligere projekter i gang for tdkk. Klimagruppen udtrykte et ønske om at NMRS kommer til et møde og redegør for de store overførsler af frie midler. 6. Projektstatus De enkelte projekter blev gennemgået med udgangspunkt i det udsendte projektstatusskema. Der blev identificeret og fordelt en række opgaver til næste møde, se bilag 1, projektopfølgning. Projekt 102 (JI-håndbog): klimagruppen fandt at det var en god ide at lave en site event om emnet på COP 11 i Montreal. Projekt 103 (JI-baseline): klimagruppen høres om det endelige udkast til rapport, hvorefter det kan publiceres, dels som bilag JL-håndbogen (KP 102) (trykt) og dels net-udgave (NMRs hjemmeside). Rapporten oversættes til russisk (OB). Projekt 104 (kvotemarked): der var enighed om at viske tavlen ren i forhold til oplægget i arbejdsplan Fokus skal være implementeringen af Link-direktivet og tænkbare foranstaltninger i forhold til NAP (National Allocation Plan ). OB skriver et oplæg til næste gang. 7. Behandling af projekter Projekt 106 (Efter Kyoto): Referencegruppen var blevet kraftigt decimeret, så OB og 3 andre fra Sverige havde gået rapporten igennem. Konklusionen var, at det var en velskrevet rapport, der skulle justeres på nogle punkter, og at den fortjente at blive publiceret som en nordisk rapport. MC oplyste, at man fra finsk side så mere kritisk på rapporten. Dens fokusering på multimode modeller var politisk meget følsom. Der var ikke argumenteret for valget af løsningsmodeller, i stedet var man hoppet direkte ud i det. HT var enig i at referencegruppen var decimeret. Den var væsentligt at man fra svensk side efter det grundige arbejde med at gennemgå rapporten så positivt på indholdet. Der var grænser for, hvor længe klimagruppen skulle blive ved med at diskutere indholdet i rapporten; det var vigtigere at rette opmærksomheden mod klimaforhandlingerne. LGJ var enig i at rapporten var følsom, men det er alt hvad der handler om efter Problemet er at forskere har noget brede ideer, mens klimaforhandlerne går efter en så god model som muligt. OB og HT havde en pointe med at få gjort rapporten færdig, så man kunne koncentere sig om, hvad de nordiske klimaforhandler har behov for. 3

4 MC fandt at det var nødvendigt at diskutere om NMR skulle publicere en rapport, der var så problematisk i forhold til klimaforhandlingerne. Alternativet kunne være en komprimeret form af resultaterne. Han fandt, at det var nødvendigt med en høringsrunde i klimagruppen. Det blev besluttet at 1. Landene kommenterer på rapporten hurtigt muligt og senest 30. juni 2005 til LGJ. 2. LGJ kontakter UNEP-Risø/CICERO for justering af rapporten i forhold til kommentarerne. Rapporten står for forfatternes egen regning og forsynes med en disclaimer, der præciserer at Nordisk ministerråd ikke kan tages til indtægt for de synspunkter, der fremgår af rapporten. 3. Hvis rapporten har den tilstrækkelige kvalitet, publiceres den i en internet-udgave og vis alle vurderer at den er egnet også i en CD-version. 4. Der laves en kort udgave bestående af kapitel 7 (conclusions) i forkortet udgave samt proceedings og klimagruppens konklusioner fra konferencen i København i november Projekt 111 (Vedvarende Energi): Det blev besluttet at sætte trin 1 (nordisk workshop) i gang, mens trin 2 kræver en beslutning i klimagruppen. Det er klimagruppens opfattelse, at denne beslutninger ligger indenfor det mandat gruppen har fået fra EK-E. JGJ skriver til ad hoc gruppen, at den kan planlægge og afholde workshop efter de skitserede retningslinier. Den økonomiske ramme fastlægges på næste møde. Projekt 112 (2 grader): Der er mange aktiviteter i gang på området effekter og tilpasninger både i Norden og i andre europæiske lande. Klimagruppen fandt derfor at det var nødvendigt med et aktuelt overblik over status og aktiviteter i de forskellige lange. Det blev besluttet at få en konsulent til at stå for opgaven. Projekt 116 (industrielle drivhusgasser): MC fandt det ville være godt med en opdatering af den nordiske rapport på området (Ways of reducing consumption and emission of potent greenhouse gases (HFCs, PFCs and SF6 TemaNord 2000:552) suppleret med analyse af virkemidler (økonomisk styring contra lovregulering). Danmark og Sverige var positive overfor forslaget. HT ville undersøge Norges holdning. Hvis tilbagemeldingen er positiv laver BEAN et projektforsalg til næste møde. Projekt 117 (fremme optag af CO 2 ): Projektet var tænkt som et fællesprojekt med Jord og Skovbrug (MJS). Der er formodentlig et forhandlingsmøde i maj 2006 om CO 2 -sinks. I oktober 2005 er der en I-lande seminar om CO 2 -sinks på New Zealand. HT foreslog at man laver et nordisk seminar om problemstillingen i september for at forberede de nordiske deltager på seminariet i New Zealand. 4

5 Klimagruppen tilsluttede sig forslaget. HT kontakter centrale fagpersoner i de nordiske lande for at etablere en planlægningsgruppe, der står for seminariet. Arbejdet kan gå i gang straks. Projekt 118 (lagring af CO 2 ): BEAN foreslog at en projektide kunne være at oversætte det britiske Parliamentary Office of Science and Technology (POST) 4 siders postnote (faktablad) om CO 2 -lagring til nordiske forhold. Der var tilslutning til, at det kunne være en god ide at prøve at formidle klimagruppens rapporter som faktablade. BEAN laver et projektoplæg til belysning af problemstillingen i en nordisk sammenhæng med udgangspunkt i eksisterende materiale (IPPC m. fl.). Slutproduktet skal være et faktablad. 8. Bæredygtighedsindikatorer for klima Det nordiske indikatorsæt Bæredygtig udvikling 2003 skal opdateres i forhold til nye data og revideres i forhold den reviderede Hållbar utvikling En ny kurs för Norden. Revideret utgåva med mål och insatser Klimagruppen har ansvaret for klimaindikatorer i afsnittet om Klima og luftforurening. JDE oplyste at har har ansvaret for energiindikatorerne, hvilket forenkler koordineringen mellem klima og energi. Klimagruppen fastlægger klimaindikatorerne på næste møde. 9. Energihandlingsplan Udsat da det endelige udkast til energihandlingsplan ikke forelå til mødet. 10. Arbejdsprogram 2006 Udsat. 11. Mødekalender Næste møde er 25. august i Helsinki kl. ca. 12. Det efterfølgende møde aftales næste gang. HT påpegede at de sidste møder havde ligget for tæt på hinanden. 12. Eventuelt Intet 5

6 Liste over bilag: punkt: klima : referat fra sidste møde klima : bilag 1 projektopfølgning 3. klima : revideret virksomhedsberetning 2004 klima : økonomioversigt klima : økonomioversigt juni klima : projektstatus juni klima : projekt 118 postnote238 klima : projekt 111 Vedvarende energi 8. klima : uddrag fra den reviderede BU-strategi klima : klimaindikatorerne fra 2003 klima : forslag til klimaindikatorer

7 Bilag 1 til referat af klimagruppens møde 8. juni 2005 Nordisk Klimagruppe projekter 2005 Opgaver efter mødet 8. juni 2005 i København Tidsplan Budget Indhold Mål Stade Opgaver til næste gang 102 JI-håndbog Opdatering og tilpasning 2005: Forventes færdigt sep/okt Referencegruppen (nu alle lande -1) holder møde 1. eller 2. juli. En site event på COP 11 i Montreal er en god ide. 103 JI-baselinie Endelige rapport (134 sider). Skal høres i klimagruppen, hvorefter den kan trykkes. Skal oversættes til russisk. BEAN sender den til høring i klimagruppen og sørger for den videre publicering. OB får rapporten oversat til russisk 104 Kvotemarked implementering af EU s ETS, inkl. samarbejde/ kapacitetsopbygning i Østersøregionen Konference i 2005, med fokus på industriens problemstillinger. Opdatering af hidtidige udredninger efter Ruslands ratifikation af Kyotoprotokollen og dets ikraftrædende i begyndelsen af Kundskabsudvikling og evt. fællesnordiske synspunkter af i relation til kommende forhandlinger om EU ETS anden periode. Forbedre samarbejdet med de nye EUlande i Østersøregionen og Rusland. Ramme til opfølgning Intet oplæg OB skriver et oplæg til augustmødet. 106 Efter Kyoto Fremtidige forpligtelser på udslip af drivhusgasser efter Følge op på resultater og anbefalinger fra hidtidigt arbejde i samt resultater fra COP 10 (dec.2004) Skabe et velfunderet fundament i de nordiske lande og evt. fællesnordiske indspil i EU og de internationale forhandlinger om fremtidige forpligtelser Norden i front i disse spørgsmål. Ramme til opfølgning i Indhold diskuteres med klimaforhandlerne aug/sep. Rapport 2004: svenske detailkommentarer, ny kommentar runde til 30. juni, hvorefter rapporten justeres publiceres på internet /CD. Der laves en kort udgave (kap. 7 reduceret + proceedings og klimagruppens konklusioner fra konferencen i København i november Alle lande kommenterer rapporten. LGJ samler kommentarerne og formidlerne dem til UNEP/Risø Cicero. OB sender klimagruppens konklusioner i BEAN 111 Vedvarende energi opfølgning af Johannesburg mødet i 2002 og Bonn i Følge op på hidtidige aktiviteter, herunder prioritere indsatser p.b.a. bl.a. evt. bruttoliste fra VE-konference i Stockholm i nov De nordiske lande som frontløber til at følge op på Johannesburg og Bonn. Nordiske indspil til CSD 14/15 i Klimagruppen har godkendt trin 1 i ad hoc gruppens oplæg (workshop i nov om VE i Norden). Næste møde i ad hoc gruppen JGJ skiver til ad hoc gruppen at den kan planlægge og afholde workshop. Udarbejdet af BEAN Side 7

8 Bilag 1 til referat af klimagruppens møde 8. juni 2005 Nordisk Klimagruppe projekter 2005 Opgaver efter mødet 8. juni 2005 i København Tidsplan Budget Indhold Mål Stade Opgaver til næste gang grader Vurderinger af sårbarhed, effekter og tilpasning i forbindelse med klima-ændringer 113 Emissionshandel - handel med utslipsretter i relation til øvrige styremedel for å reducere klimagasutslipp 114 Kvotetildeling til nye deltagere, og harmonisering i Norden P.b.a. resultat fra bl.a. ACIAarbejdet prioritere fælles nordiske aktiviteter m.h.p. at vurderer de nordiske landes sårbarhed, effekter og tilpasningsmuligheder i forbindelse med klimaændringer (150) En komparativ nordisk studie af kvotehandel og andre klimapolitiske virkemidler Analyse m.h.p. at forberede de nordiske lande til EU ETS anden periode Skabe en bedre forståelse for sårbarhed, effekter og tilpasningsmuligheder i forbindelse med klimaændringer indenfor udvalgte områder i de nordiske lande. Opfølgning på resultater fra ACIAarbejdet Få et billede i de nordiske lande over samspillet mellem kvotehandel og andre virkemidler og en på sigt hensigtsmæssig fordelagtig af disse m.h.p. at opnå klimaforpligtelser. Forbedret udgangspunkt i de Nordiske lande med udgangspunkt for harmonisering og evt. kommende forhandlinger om EU ETS anden periode Der laves en kortlægning af aktiviteter indenfor området dels i norden og dels i andre lande. Kortlægningen skal bruges som grundlag for defineringen af projektet. Kontrakten på plads. Konsulenten skal tage et møde med klimagruppen om projektet (august-mødet). Der nedsættes ikke en referencegruppe. Projektoplæg godkendt 9. maj Endnu ikke i udbud. Miljøstyrelsen i Danmark er i gang med en ligende opgave. LGJ tager kontakt. Kortlægning inden (konsulentopgave). Opgaven sendes i udbud. 115 Implementering af TGA samarbejde med øvrige lande, kompetence og kapacitetsopbygning, (BASREC) 116 Begrænse udslip af industrielle drivhusgasser 117 Fremme optag af CO2 (sinks) BASREC-aktiviteter til at fremme implementeringen af TGA Analysere yderligere tiltag til at reducere udslip af industrielle drivhusgasser i Norden og andre lande Analysere forudsætninger og muligheder for at fremme optag af CO2 som virkemiddel til at reducere indhold af drivhusgasser i atmosfæren. Forbedre rammeværket for TGA og opnå en større grad af implementering, herunder få projekter registreret og igangsatte, forbedret viden og kompetence i Østersøregionen med fokus på Rusland. De nordiske lande i front med hensyn til at reducere udslip af industrielle drivhusgasser og anvendelse af alternative teknologier, herunder påvirke andre lande i samme retning. Forbedre grundlagt for at kunne fremme miljømæssige og økonomisk hensigtsmæssige sinks aktiviteter. Ramme til opfølgning Intet oplæg OB og AN diskuterer videre. Intet oplæg Danmark, Sverige og Finland positiv for opdatering suppleret med analyse af virkemidler (økonomisk styring contra lovregulering). Der laves et intern nordisk seminar i september 2005 som forberedelse til seminaret på New Zealand i oktober OB og AN arbejder videre med projektoplæg på baggrund af bilag 04.1:1 til EK-E mødet den og behovene i BASREC HT undersøger og melder Norges holdning til BEAN Projektforsalg til næste møde. HT kontakter centrale fagpersoner i de nordiske lande for at etablere en planlægningsgruppe, der står for seminariet. Udarbejdet af BEAN Side 8

9 Bilag 1 til referat af klimagruppens møde 8. juni 2005 Nordisk Klimagruppe projekter 2005 Opgaver efter mødet 8. juni 2005 i København Tidsplan Budget Indhold Mål Stade Opgaver til næste gang 118 Lagring af CO Vurdere fremtidsudsigter, forudsætninger og konsekvenser af lagring af CO 2. En bedre forståelse i forhold til anvendelse af CO2-lagring som virkemiddel til at reducere udslip af drivhusgasser. Intet oplæg BEAN laver et projektoplæg til belysning af problemstillingen i en nordisk sammenhæng med udgangspunkt i eksisterende materiale (IPPC m. fl.). Slutproduktet skal være et faktablad. Budget er i tusinde DKK ; hvis der indgår midler fra andre grupper/puljer er klimagruppens andel angivet i (). LGJ: Lars Georg Jensen LGJ@ens.dk OB: Olle Björk BEAN: Bent Andersen bean@dmu.dk AN: Anette Norling CK: Cecilia Kellberg cecilia.kellberg@sustainable.ministry.se JDP: Jens Dandanell Petersen JDE Jon d. Engebretsen HT: Havård Toresen Udarbejdet af BEAN Side 9