Roskilde Universitetscenter

Transkript

1 Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tertnonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8- tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p - dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tertnonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8- tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p - dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiolv Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid COCKTAILEFFEKTEN Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tertnonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8- tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p - dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tertnonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8- tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p - dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Tina Perfluorooctane Walter sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid Christina 2,3,3 -Trichlorobiphenyl Busk 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan Lone Pedersen 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede Nina Jul biphenyler Haugbølle Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Sine Dieldrin Beuse Heptachlorepoxid Andersen 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tertnonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8- tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Vejledere Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol Ole Erik Hansen 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p - dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin Erling Jelsøe selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid Gruppe 2,3,3 -Trichlorobiphenyl tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 1. Kandidatmodul 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin 2004/2005 selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Institut Polychlorerede for Miljø, Teknologi biphenyler Triclosan og Samfund Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tertnonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -dichlordiphenyltrichlorethan 2,3,7,8- Roskilde Universitetscenter tetrachlorodibenzo-p-dioxin selen perfluoro-octanoic Acid Hexachlorobenzene Polychlorerede biphenyler Triclosan Perfluorooctane sulphonate cis Chlordane Poly brominated diphenyl ether Dieldrin Heptachlorepoxid 2,3,3 -Trichlorobiphenyl 4-tert-nonylphenol 17 ß estradiol Hexachlorcyclohexan p,p -

2 2

3 Resumé Det overordnede formål med projektet er at belyse mulighederne for regulering af cocktaileffekten som er effekten af de mange kemikalier, der kan ophobes og blandes i mennesket. Vi belyser indledningsvis, i hvilken grad den nuværende risikovurdering, der danner grundlag for reguleringen, tager højde for det samspil, der kan opstå mellem de mange forskellige kemiske stoffer. Med dette udgangspunkt diskuteres, hvilke muligheder der er for at forbedre eller ændre det nuværende reguleringsgrundlag og regulering, således at der kan tages højde for cocktaileffekten. Vi opstiller blandt andet en metode til at vurdere de forskellige typer af samspil stofferne imellem. I forlængelse heraf vurderes muligheden for at tage udgangspunkt i de stoffer, som mennesket allerede har ophobet i kroppen for at afgrænse problematikken. Udfra en screening af den nuværende regulering, afgrænset til kemikalie- og fødevareområdet, diskuteres, hvorvidt reguleringen kan forbedres med henblik på en fremtidig regulering af cocktaileffekten. Da vi imidlertid ikke finder det tilstrækkeligt med forbedringer opstilles mulige ændringsforslag til den nuværende regulering på henholdsvis globalt, EU og nationalt niveau. Vi konkluderer blandt andet, at der først og fremmest skal skabes anerkendelse af cocktaileffekten før en egentlig regulering af samme kan iværksættes. Reguleringssystemet er på nuværende tidspunkt meget afhængigt af, at der skabes videnskabelige beviser, inden der kan tages højde for cocktaileffekten. Videnskaben er derimod afhængig af, at problematikken bliver politisk prioriteret, før der fremskaffes den viden, reguleringssystemet efterspørger. Således er reguleringen og videnskaben gensidigt afhængige af hinanden, for at der i fremtiden kan reguleres for cocktaileffekten. Abstract The overall objective with this project is to examine possibilities for regulation of the cocktaileffect - the effect of the numerous chemicals, there might accumulate and mix in humans. We examine to what degree the current risk assessment, which is the basis for regulation; take all the combinations of chemicals into consideration. With this point of departure we discuss possibilities for improving or changing the present foundation for the regulation and the regulation itself, in order to protect the population against health risks related to the cocktaileffect. We present a method to evaluate the different kind of interactions between chemicals. We also look at possibilities to delimit the problem area by focusing on chemicals already accumulated in humans. Based on a screening of the present regulation, within the area of food and chemicals, we discuss whether the regulation can be improved, with reference to a future regulation of the cocktaileffect. However, since we do not consider it to be sufficient with improvements we also set up some proposals for changing the existing regulation, on global, EU and national level. One of our conclusions is that it is crucial with an acknowledgement of the problem, within the area, before a regulation can take place. The regulation system of today is very dependent of scientific evidence; on the other hand the scientific field is very dependent of political priorities in order to produce the requested evidence. Thus, regulation and science are interdependent of each other for a future regulation of the cocktaileffect. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORKORTELSER 7 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN AFGRÆNSNING DEFINITIONER METODE PROJEKTETS OPBYGNING - KAPITELGENNEMGANG PROBLEMSTILLINGENS FUNDAMENT OG ANALYSETILGANG LITTERATURSTUDIER, EMPIRI OG KILDEKRITIK METODISKE OVERVEJELSER OMKRING INTERVIEW DEL 1 3. KRITIK AF DET NUVÆRENDE REGULERINGSGRUNDLAG RISIKOVURDERING FORMÅL OG UDFØRELSE PROBLEMER FORBUNDET MED UDARBEJDELSE AF RISIKOVURDERINGER GRÆNSEVÆRDIER FORBEDRINGER OG ÆNDRINGER AF REGULERINGSGRUNDLAGET FORBEDRINGER AF REGULERINGSGRUNDLAGET TRE GRUNDPRINCIPPER VED SAMSPILSEFFEKTER METODER TIL TEST AF KOMBINATIONSEFFEKTER ISOBOL-METODEN EN ÆNDRET TILGANG TIL REGULERINGSGRUNDLAGET KRITERIER FOR IDENTIFIKATION AF STOFGRUPPER IDENTIFIKATION AF TILSIGTEDE FORURENENDE STOFGRUPPER IDENTIFIKATION - UTILSIGTEDE FORURENENDE STOFFER TRE STOFGRUPPERS EGENSKABER OG SAMSPILSEFFEKTER DIOXINER POLYCHLOREREDE BIPHENYLER (PCB) BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE DOKUMENTEREDE SAMSPILSEFFEKTER MELLEM DE TRE STOFGRUPPER

5 5. ANALYSE OG DISKUSSION AF DEL DELKONKLUSION...73 DEL 2 6. REGULERING AF KEMIKALIER VED KILDEN REGULERING AF KEMIKALIER PÅ NATIONALT NIVEAU LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER - KEMIKALIELOVEN REGULERING AF KEMIKALIER PÅ EU NIVEAU REACH EUS KOMMENDE KEMIKALIELOVGIVNING REGULERING AF KEMIKALIER PÅ GLOBALT NIVEAU STOCKHOLM-KONVENTIONEN PIC-KONVENTIONEN BASEL-KONVENTIONEN REGULERING AF FORURENENDE STOFFER I FØDEVARER REGULERING AF FORURENENDE STOFFER I FØDEVARER PÅ EU NIVEAU HVIDBOGEN OM FØDEVARESIKKERHED EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) NR. 178/2002 AF 28. JANUAR EFSA REGULERING AF FORURENENDE STOFFER I FØDEVARER PÅ NATIONALT NIVEAU FØDEVARELOVEN I DANMARK REGULERING AF FORURENENDE STOFFER I FØDEVARER PÅ GLOBALT NIVEAU HVIDBOGEN I FORHOLD TIL ET GLOBALT PERSPEKTIV FOR FØDEVARESIKKERHED WHO ANALYSE OG DISKUSSION AF DEL DELKONKLUSION DEL 3 9. AFSLUTTENDE ANALYSE OG DISKUSSION VIDENSKABELIG OG POLITISK PRIORITERING FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET GRÆNSEVÆRDIER HVORDAN KAN DER I PRAKSIS TAGES HØJDE FOR COCKTAILEFFEKTEN? HVEM SKAL VÆRE ANSVARLIG?

6 9.6 ER TIDEN MODEN TIL REGULERING AF COCKTAILEFFEKTEN? KONKLUSION PERSPEKTIVERING PROBLEMSTILLINGENS FUNDAMENT OG ANALYSETILGANG UDFRA ANDRE PERSPEKTIVER BETYDNINGEN AF METODISKE VALG OG AFGRÆNSNINGER HVILKE ANDRE AKTØRER KUNNE VI HAVE INDDRAGET OG MED HVILKEN BETYDNING? LITTERATURLISTE 144 BILAGSLISTE 154 BILAG I 155 BILAG II 158 BILAG III 159 BILAG IV 162 6

7 FORKORTELSER Organisationer og programmer WHO UNEP FAO EFSA JECFA PIC REACH WWF World Health Organisation United Nations Environment Programme Food and Agriculture Organization European Food Safety Authority Joint Expert Committee on Food Additives Prior Informed Concent Registration Evaluation and Authorisation of Chemicals World Wildlife Fund Mål 1 mg (milligram) = 0,001 gram 1 µg (mikrogram) = 0,001 mg 1 ng (nanogram) = 0, mg 1 pg (picogram) = 0, mg Bw Bodyweight Tekniske og videnskabelige forkortelser ADI BAT CA ED50 IA LD50/LC50 LOAEL MOS NOAEL NOEC/L PBDE PCB PCDD PCDF PEC/L POP PTWI TCDD TDI TEF TEQ Acceptable Daily Intake Best Available Techniques Concentration Addition Effektdosis: Den dosis af stoffet som giver effekt på halvdelen af forsøgsdyrene Independent Action Letal (dødelig) Dosis/Koncentration. Den dosis (D) eller koncentration (C) af et giftigt stof, hvorved halvdelen af forsøgsdyrene dør, mens halvdelen overlever. Lowest Observed Adverse Effect Level Margin Of Safety No Observed Adverse Effect Level No Observed Effect Concentration/Level Ploybromerede diphenyl ethere Polychlorerede biphenyler Polychlorerede dibenzo (p) dioxiner Polychlorerede dibenzofuraner Predicted Exposure Concentration/Level Persistent Organic Pollutants Provisionally Tolerable Weekly Intake Tetrachlorodibenzo-p-dioxin Tolerable Daily Intake Toxic Equivalent Factors Toxic Equivalent (Concentrations) 7

8

9 1. INDLEDNING 1.1 Problemfelt Ny britisk undersøgelse viser, at børn helt ned til ni år har problematiske kemikalier i blodet. [Politiken 2004] Sådan lyder et af citaterne fra Politiken i efteråret 2004, efter offentliggørelsen af en ny britisk rapport 1, der dokumenterer et alarmerende højt antal forurenende stoffer fundet i forsøgspersoner. I alt blev 7 familier med repræsentanter fra 3 generationer undersøgt for forurenende stoffer, hvoraf der blev fundet 75 forskellige kemikalier i både børnene og i deres forældre, samt 56 forskellige kemikalier i bedsteforældrene. De kemikalier, der blev identificeret i forsøgspersonerne, var blandt mange andre hormonforstyrrende stoffer såsom DEHP 2 og kræftfremkaldende stoffer som PCB. I andre studier er der ligeledes blevet identificeret et stort antal forurenende stoffer i mennesket. Det er blandt andet bevist, at store dele af EUs borgere i dag har små koncentrationer af op til 500 forskellige kemiske stoffer ophobet i blodet [Dyekjær et al. 2003:3]. Resultaterne er foruroligende, idet kemikalierne har mange humantoksiske effekter i form af blandt andet at kunne påvirke reproduktionsmulighederne eller virke hormonforstyrrende. Foruden at indvirke på den menneskelige sundhed, kan stofferne ligeledes forurene det ydre miljø, når de eksempelvis ophobes i økosystemerne 3. På trods af, at nogle af de enkelte kemikaliers humantoksiske effekter er kendte, er der begrænset viden om, hvorledes de mange forskellige kemikalier, der ophobes i kroppen, påvirker vores sundhed, når kemikalierne indgår i samspil. Disse mange samspil - i sin helhed kaldet cocktaileffekten 4 - er omdrejningspunktet og problemstillingen i dette projekt. 1 Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Verdensnaturfonden i Storbritannien og The Co-operative Bank [WWF et al. 2004]. 2 Diethyl hydrogen phthalat, blødgører der anvendes i mange plasticstoffer. 3 I projektet analyseres de specifikke konsekvenser for økosystemet ikke nærmere. Fokus er på stoffernes konsekvenser for menneskets sundhed. 4 Den effekt der opstår, når mange forskellige kemikalier ophobes og blandes i menneskekroppen og derved har mulighed for i samspil at påvirke den humane sundhed. Når vi taler om cocktaileffekten taler vi således om alle eksponeringer, mennesket udsættes for. Dette kan både være fra fødevarer, elektroniske apparater, cremer, luften med mere, jævnfør definition i afsnit 1.5 og afgrænsning af begrebet i dette kapitel. 9

10 Problematikken vedrørende cocktaileffekten og det manglende kendskab til, hvorledes den bidrager til skadelige humantoksiske effekter, bekymrer ligeledes forskningsleder Henrik Leffers fra Rigshospitalet. Han udtaler: Det problematiske er cocktaileffekten af mange stoffer, som vi har stærk mistanke om, er medvirkende årsag til stigningen i for eksempel forskellige kræftformer. [Politiken 2004] I henhold til førnævnte undersøgelser der viser, at mennesket har mange forskellige typer af kemikalier i kroppen og i henhold til de risici, disse har for en skadelig påvirkning af vores helbred, finder vi, at der er et signifikant behov for at skabe mere viden om og regulering af cocktaileffekten, så befolkningen i fremtiden kan beskyttes imod denne. Mette Boye fra Forbrugerrådet er af samme holdning. Hun har i forbindelse med offentliggørelsen af WWF rapporten [WWF et al. 2004] følgende kommentar til problemstillingen: Når børn helt ned til niårsalderen har så mange hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier i blodet, er det et bevis for, at den nuværende regulering ikke er god nok. [Politiken 2004] Umiddelbart kan det synes som en uhåndterlig opgave at skulle regulere indenfor et område, der er så vidtfavnende og komplekst. Medicinalbranchen er dog et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at tage forbehold for visse samspilseffekter 5. Indenfor denne branche har der i lang tid været opmærksomhed på mulige samspilseffekter ved blanding af forskellige typer af medicin. Årsagen hertil er, at medicinalindustrien i adskillige år har været pålagt krav om, at der skal være kendskab til mulige samspilseffekter, før produkterne kan markedsføres. Indenfor kemikalieindustrien tages der derimod udelukkende højde for, hvilke effekter enkeltstoffer kan have på miljø og sundhed. I betragtning af, at kemikalier sjældent forekommer alene, men optræder i blandinger eller indgår i samspil med andre kemikalier i miljøet og i mennesket, synes det nødvendigt, at der stilles lignende påbud til kemikalieindustrien om at vurdere risici for mulige samspilseffekter, før kemikalierne markedsføres. Da et sådant påbud dog vil have et langt tidsperspektiv og kræve mange økonomiske ressourcer, vil det være nødvendigt at tilpasse et eventuelt påbud efter den specifikke branche. Set i lyset af, at kemikalieindustrien helt frem til 1981 stort set frit har kunnet bestemme, hvilke nye kemikalier de ville sende på markedet, uden 5 Samspilseffekter defineres i afsnit 1.5. under cocktaileffekten. 10

11 påbud om risikovurdering 6, er det et fremskridt, at enkeltstoffer nu skal risikovurderes. I forhold til regulering af samspillet mellem mange forskellige kemikalier er der dog lang vej igen. Grundlaget for den nuværende regulering af kemikalier baserer sig således på risikovurderinger af enkeltstoffer, hvorigennem de videnskabelige beviser for kemikaliernes effekter på miljø og sundhed skal fremskaffes. De fakta, der fremkommer herigennem, kan være vigtige for en videre vurdering af stoffernes mulige samspilseffekter, men på trods af, at der i mange år har været kendskab til kemikaliers skadelige virkninger samt mistanke om mulige samspilseffekter, har myndighedernes håndtering af problematikken hovedsageligt baseret sig på forbud og begrænsninger af enkeltstoffer. Denne begrænsede regulering skyldes formodentlig den kompleksitet, der ligger i at regulere cocktaileffekten. En begrænset eller kontrolleret brug af enkeltstofferne medfører selvfølgelig, at der indirekte bliver taget højde for dele af den samlede cocktaileffekt. Der er dog behov for væsentlige forbedringer eller ændringer af den nuværende regulering og det tilhørende reguleringsgrundlag, for at der i fremtiden kan tages højde for cocktaileffekten. 1.2 Problemformulering På baggrund af den ovenstående problematik har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan kan den nuværende regulering og det tilhørende reguleringsgrundlag forbedres eller ændres med henblik på en fremtidig beskyttelse af befolkningen mod cocktaileffekten? Reguleringen betegner de eksisterende reguleringsinitiativer 7, mens reguleringsgrundlaget anvendes om de videnskabelige data og metoder, der ligger til grund for selve reguleringen. Ordet forbedringer bruger vi i forbindelse med den gældende regulering og det dertil hørende grundlag. Det vil sige, at ordet udelukkende henviser til forbedringer indenfor det nuværende system. Ordet ændringer betegner vi som mere radikale forandringer end førnævnte forbedringer, da der ved forslag til ændringer ikke nødvendigvis er mulighed for at lave disse tiltag indenfor det eksisterende system. Derved kan ændringer række udover den nuværende regulering samt reguleringsgrundlag. Det kan eksempelvis betyde, at en ændring af reguleringen vil kræve en helt anden tilgang til problematikken omkring cocktaileffekten end, hvad der er muligt indenfor den nuværende regulering. Problemformuleringen vil blive uddybet yderligere samt afgrænset i de efterfølgende to afsnit. 6 Industrien var frem til 1981 ikke underlagt krav om dokumentation i forhold til skadesvirkninger for mennesket og det omkringliggende miljø [Dyekjær et al. 2003:32]. 7 Love, globale aftaler, konventioner, forordninger med mere. 11

12 1.3. Uddybning af problemformuleringen I det følgende vil vi uddybe ovenstående problemformulering samt udarbejde fire arbejdsspørgsmål, der er centrale for resten af projektets opbygning og for besvarelsen af problemformuleringen. De nærmere metodiske overvejelser omkring besvarelsen af de enkelte arbejdsspørgsmål følger i kapitel 2. For at finde frem til, hvilke muligheder der er for, at befolkningen fremover kan beskyttes mod cocktaileffekten, finder vi det nødvendigt først at belyse selve grundlaget for reguleringen og derefter indholdet i den nuværende regulering. Reguleringsgrundlaget Med reguleringsgrundlaget mener vi de videnskabelige undersøgelser og metoder, der ligger til grund for reguleringen af kemikalier, hvilket blandt andet er udarbejdelse af risikovurderinger og fastsættelse af grænseværdier. I processen med at udarbejde reguleringsgrundlaget indgår ligeledes politiske prioriteringer og diskussioner, der eksempelvis kan omhandle, hvilket niveau grænseværdier skal fastsættes på. Dette mere samfundsvidenskabelige aspekt af reguleringsgrundlaget diskuteres imidlertid først senere i projektet 8. Da der i risikovurderinger primært udarbejdes data om enkeltstoffers farlighed, opstår de første problemer i forhold til cocktaileffekten allerede i reguleringsgrundlaget, da der i risikovurderingen ikke tages højde for de mange samspilseffekter stofferne imellem. Det videnskabelige grundlag mener vi på nuværende tidspunkt derfor er utilstrækkeligt i forhold til cocktaileffektproblematikken, idet det ikke giver beslutningstagerne den nødvendige viden om problemets omfang i forhold til at kunne træffe de rette beslutninger. Som følge heraf har vi i første del af projektet valgt kritisk at belyse det nuværende reguleringsgrundlag, med fokus på mangler i forhold til en fremtidig regulering af cocktaileffekten. Dertil har vi udarbejdet første arbejdsspørgsmål: 1. Hvilke problemer er der forbundet med det nuværende reguleringsgrundlag for kemiske stoffer i forhold til en fremtidig regulering af cocktaileffekten? Efter at vi, via ovenstående arbejdsspørgsmål, har påpeget nogle af de problematikker, der er ved det nuværende reguleringsgrundlag, er målet at finde frem til nogle muligheder for, hvordan der i fremtidens reguleringsgrundlag, bedre kan tages højde for det store antal kemiske stoffer, der ophobes i mennesket samt effekterne heraf. Vi vil derfor både diskutere muligheder for forbedringer af det nuværende reguleringsgrundlag samt drøfte forslag til, hvordan reguleringsgrundla- 8 Ved udarbejdelse af risikovurderinger besluttes der til sidst en Margin of Safety (MOS). Denne proces er (ligesom fastsættelse af grænseværdier og andet) baseret på politiske holdninger og vurderinger, men vi har valgt at oplyse om MOS-begrebet i denne del alligevel, da vi ikke vil komme ind på begrebet senere i projektet. 12

13 get kan ændres, således at der fremover kan tages højde for cocktaileffekten. Vi har ikke til formål at komme med en redegørelse for samtlige mulige løsninger på problemet, men derimod at fremhæve nogle af de forbedringsmuligheder og ændringsforslag, vi anser for relevante i forbindelse med at udvikle et bedre grundlag for vurdering af cocktaileffekten. Dette gøres ved besvarelse af andet arbejdsspørgsmål, der lyder som følger: 2. Hvordan kan der via forbedringer eller ændringer af det nuværende reguleringsgrundlag fremover i højere grad tages højde for cocktaileffekten? Reguleringen På trods af, at der på nuværende tidspunkt ikke direkte reguleres mod cocktaileffekten indenfor den gældende regulering, mener vi, at der findes regulering på området, hvor der indirekte bliver eller kan tages højde for problematikken. Med udgangspunkt i den nuværende regulering vil vi således analysere og diskutere mulighederne for en fremtidig regulering af cocktaileffekten. Derigennem er formålet at komme frem til nogle eksempler på, hvor der er muligheder for forbedringer i den nuværende regulering i forhold til cocktaileffekten. Selvom der måske kan identificeres adskillige forbedringsmuligheder, er vores hensigt at finde nogle gode illustrative eksempler på mulige løsninger og ikke opremse dem alle. Til ovenstående analyse har vi opstillet det tredje arbejdsspørgsmål: 3. Hvilke muligheder er der for forbedringer af den eksisterende regulering af kemiske stoffer for i fremtiden at kunne beskytte befolkningen mod cocktaileffekten? Udover analysen af forbedringsforslag til den eksisterende regulering mener vi endvidere, at det er relevant at diskutere, hvilke ændringer af den eksisterende reguleringstilgang der kan være nødvendige for en fremtidig regulering af cocktaileffekten. En af årsagerne hertil er, at der i den nuværende reguleringstilgang - ligesom ved reguleringsgrundlaget - hovedsageligt reguleres i forhold til enkeltstoffer. Hvis der fremover skal tages stilling til mere komplekse problemstillinger, såsom cocktaileffekten, mener vi, at det kan være nødvendigt med ændringer og ikke kun forbedringer af den nuværende tilgang. Som følge heraf ønsker vi, med udgangspunkt i de opstillede forbedringsforslag, at diskutere mulige ændringsforslag til den nuværende regulering. Dette gøres via en besvarelse af arbejdsspørgsmål 4: 4. Hvilke ændringer af den nuværende tilgang til reguleringen kan være relevante i forhold til en fremtidig regulering af cocktaileffekten? 13

14 Gennem en besvarelse af de fire arbejdsspørgsmål mener vi, at vi får dannet et tilstrækkeligt grundlag til at kunne besvare problemformuleringen. 1.4 Afgrænsning Idet problemformuleringen og de tilhørende arbejdsspørgsmål er udarbejdet udfra et meget bredt problemfelt, hvortil der kan findes mange løsningsforslag, er det nødvendigt med en afgrænsning. En afgrænsning af cocktaileffekten kan være problematisk i og med, at relevante problemstillinger og løsninger kan blive afskåret fra analyserne og konklusionen. Vi har dog fundet dette nødvendigt, da det ville være en meget vanskelig og urealistisk opgave at belyse reguleringen og det tilhørende reguleringsgrundlag indenfor samtlige aspekter af forhold, der er relateret til cocktaileffekten. Udtrykket cocktaileffekten 9 omhandler som tidligere beskrevet alle de kemikalier, der ophobes i menneskets krop, og som derved har mulighed for at gå i samspil med hinanden med risiko for at påvirke den humane sundhed. Mennesket udsættes for påvirkning af kemikalierne via utallige eksponeringsveje, blandt andet fra luftforurening eller fra diffuse forureningskilder. Kemikalierne bliver ligeledes indtaget via mad og drikkevarer, eller via berøring af legetøj, kosmetiske produkter eller andet. Den største kilde til human eksponering af persistente og bioakkumulerbare 10 kemikalier er fødevarer [D Mello 2003:153]. Dette mener vi er særligt skræmmende, idet de fleste danske forbrugere formodentlig regner med, at fødevarer ikke indeholder disse skadelige kemikalier. Mængden og typen af kemikalier i fødevarer er ikke en information, der oplyses om ved markedsføring af fødevarer og heller ikke et problem, vi umiddelbart mener, bekymrer forbrugerne i særlig høj grad. Dette på trods af, at fødevarerne i høj grad bidrager til de risici, der er forbundet med cocktaileffekten. Med udgangspunkt i denne interesse har vi valgt at have særligt fokus på eksponering af kemikalier via fødevarer. Via fødevarer indtager mennesket både pesticider, medicinrester, tilsætningsstoffer og forurenende stoffer 11. Udover at afgrænse projektet til at omhandle eksponeringen via fødevarer, har vi endvidere valgt primært at eksemplificere problemstillingen via de forurenende stoffer i fødeva- 9 Jævnfør definition, afsnit Bioakkumulerbar: Betyder ophobning og koncentrering af miljøgifte gennem fødekæden. Kemikalierne har således mulighed for at blive skabt og anvendt et sted på kloden for at ende op i fødevarerne et helt andet sted. Persistent: Betyder at et stof er svært nedbrydeligt i naturen. 11 Med forurenende stoffer menes de stoffer, der gennem miljøforurening eller lignende, bliver en del af indholdet i de fødevarer, vi spiser, jævnfør definition afsnit

15 rer 12. Årsagen hertil er dels, at der ikke er reguleret så meget på dette område, som der eksempelvis er på området for pesticider og tilsætningsstoffer. Desuden er de fire stofgrupper 13 reguleret på forskellig vis, hvilket ville gøre analysen af reguleringsdelen uoverskuelig. Derudover finder vi det interessant, at de forurenende stoffer uden hensigt er at finde i fødevarerne. Det gør det naturligvis sværere at regulere på dette område, hvor årsagerne til at fødevarerne bliver inficeret er mere diffuse, end hvis stofferne var tilsat i produktionsforløbet med et formål 14, men der er dog alligevel behov for, at reguleringen på området bliver forsvarlig. Nedenstående figur illustrerer projektets komplekse problemfelt, samt hvorledes forurenende stoffer i fødevarer kun er en af de mange eksponeringsveje for ophobning af kemikalier i menneskekroppen. Figuren viser ligeledes, hvordan vores afgrænsning til fødevarer indgår i denne sammenhæng. Herunder fokus på forurenende stoffer. Figur 1.1: Forskellige faktorer der bidrager til cocktaileffekten [Regeringen 2003:10] samt egen fremstilling. I problemformulering skriver vi, at vi vil undersøge problemet med henblik på en fremtidig beskyttelse af befolkningen mod cocktaileffekten. Det er svært at afgrænse problemet med cocktaileffekten geografisk, da alle i et vist omfang vil være udsat for denne. Dog har vi valgt at tage udgangspunkt i beskyttelse af den danske befolkning, da vi af ressource- og interessemæssige årsager mener, at vi bedst kan undersøge problematikken i henhold hertil. Dermed vil en del 12 Herunder de persistente og bioakkumulerbare kemikalier. 13 Pesticider, medicinrester, tilsætningsstoffer og forurenende stoffer. 14 Som eksempelvis tilsætningsstoffer er. 15

16 af vores analyse, specielt i forbindelse med reguleringen, tage udgangspunkt i denne afgrænsning. I forhold til fremtidige muligheder for regulering af cocktaileffekten har vi endvidere valgt udelukkende at analysere os frem til dette på lovgivningsniveauet. Dermed menes, at vi ikke har lagt vægt på at belyse mulighederne for en fremtidig implementering heraf. Denne afgrænsning er foretaget, da reguleringen af cocktaileffekten på nuværende tidspunkt endnu ikke er nået til lovgivningsniveau, hvorfor implementeringsniveauet synes at være forbundet med alt for usikker langsigtet tænkning og planlægning. Da formålet med vores analyse er at identificere mulige forbedringer og ændringsforslag, har vi valgt så vidt muligt at afgrænse os fra betydningen af aktører og institutionelle forhold, der kan påvirke effektueringen af en regulering af cocktaileffekten. Vi afgrænser os således ikke fuldstændigt, men vil altså ikke belyse disse forhold dybdegående. Eksempelvis kan kemikalieindustrien være en aktør, hvis interesser kan være en stor barriere for beskyttelse af befolkningen imod cocktaileffekten. Ligeledes kan tiltag, der begrænser cocktaileffekten få konsekvenser for samfundsøkonomien, da en implementering heraf kan være meget omkostningsfuld. Vel vidende, at ovenstående afgrænsning kan komme til at afskære forhold af central betydning for en fremtidig regulering af cocktaileffekten, vil vi berøre disse forhold, hvor vi finder det betydningsfuldt. Yderligere afgrænsninger i projektet vil blive begrundet, hvor det skønnes nødvendigt. 1.5 Definitioner I rapporten anvender vi forskellige begreber, hvoraf nogle kræver en definition, da der kan forekomme forskellige forståelser af disse. I det følgende redegør vi for vores forståelse og anvendelse af vigtige begreber i projektrapporten. Mindre betydningsfulde begreber, som alligevel kræver en præcisering, vil blive løbende forklaret i fodnoter. Cocktaileffekten: Den effekt der opstår, når mange forskellige kemikalier ophobes og blandes i menneskekroppen og derved i princippet har mulighed for i samspil at påvirke den humane sundhed. Når vi taler om cocktaileffekten, taler vi således om alle de eksponeringer, mennesket udsættes for. Dette kan både være fra fødevarer, elektroniske apparater, cremer, luften med mere. Dette projekt omhandler problemstillingen med hele cocktaileffekten, men er eksemplificeret og afgrænset til den eksponering, hvor forurenende stoffer i fødevarer bidrager til cocktaileffekten. 16

17 I tilfælde, hvor vi omtaler dele af cocktaileffekten, altså hvor det menes mere konkrete samspilseffekter imellem to eller flere kemikalier, anvendes begreberne samspilseffekter eller kombinationseffekter. Forsigtighedsprincippet: Forsigtighedsprincippet indgår som et centralt begreb gennem hele projektet, hvor det bliver diskuteret i forskellige sammenhænge samt i forskellige anvendelsesmuligheder. Derfor finder vi det centralt her kort at beskrive forsigtighedsprincippet. Grundidéen bag forsigtighedsprincippet stammer fra Rio-deklarationen fra det globale topmøde om miljø og udvikling i Rio de Janeiro 1992, hvor der i princip 15 står følgende omkring anvendelsen af forsigtighedsprincippet. In order to protect the environment, the precautionary approach shall be widely applied by States according to their capabilities. Where there are threats of serious or irreversible damage, lack of full scientific certainty shall not be used as a reason for postponing cost-effective measures to prevent environmental degradation. [Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 2000:11] Ifølge Rio-deklarationen er det således op til det enkelte land at anvende forsigtighedsprincippet til beskyttelse af miljøet, men de opfordres dog til at anvende forsigtighedsprincippet i det omfang, det er muligt. Medlemslandene i EU kan ligeledes individuelt bestemme, hvilket beskyttelsesniveau af miljøet og hvilket sundhedsniveau de finder passende i forhold til anvendelsen af princippet. Derved kan det enkelte medlemsland i princippet sætte højere standarder og mål baseret på anvendelsen af forsigtighedsprincippet end de internationale standarder og anbefalinger foreskriver. Dette kan dog kun gøres så længe der er gode argumenter herfor, samt hvis det ikke er et udtryk for protektionisme eller strider mod internationale aftaler [Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 2000:11]. Idet der skal tages hensyn til adskillige faktorer ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet, har EU-kommissionen til mål at opstille følgende faktorer, som kan hjælpe de enkelte medlemslande med at anvende forsigtighedsprincippet: 17

18 Definere hvornår forsigtighedsprincippet skal benyttes Etablere fælles retningsregler for brugen af forsigtighedsprincippet Opbygge en fælles forståelse for, hvordan risici, som videnskaben ikke fuldt ud kan analysere, vurderes, håndteres og kommunikeres Undgå uønsket brug af forsigtighedsprincippet, hvilket vil sige, forhold hvor forsigtighedsprincippet benyttes forklædt som protektionisme [Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 2000:3] Grundlaget for at benytte forsigtighedsprincippet skabes, når der er tale om usikre og mangelfulde videnskabelige data, samt når det gennem det videnskabelige grundlag ikke er muligt, med tilstrækkelig sikkerhed, at definere en given risiko. Benyttelse af forsigtighedsprincippet skal altid baseres på en videnskabelig undersøgelse, hvor der tages højde for usikkerhederne i det eksisterende vidensgrundlag. Der skal løbende evalueres og følges op på denne viden. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er kun relevant i de tilfælde, hvor der er tale om en potentiel risiko [Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 2000:11ff.]. For at benytte forsigtighedsprincippet skal der således være tale om, at der er identificeret potentielle farlige effekter fra eksempelvis stoffer, hvor eventuelle virkninger ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt bevist. Forsigtighedsprincippet skal baseres på et videnskabeligt grundlag, der er lavet så udførligt som muligt, hvor der også tages højde for og stilling til usikkerheder. Det er fra politisk hånd, der skal tages stilling til og ansvar for, hvad der er et acceptabelt risikoniveau for det samfund, der udsættes for den, og det er fra politisk hånd det afgøres, hvornår der skal handles og hvornår der ikke skal, hvilket ifølge EU skal foregå i en åben proces [Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 2000:16f.]. Forsigtighedsprincippet kan yderligere uddybes i følgende tre kategorier: Det stærke forsigtighedsprincip Begrebet kan bruges til at betegne den mest radikale brug af princippet: Grænseværdier accepteres ikke, aktiviteter som kan betyde risici for miljøet skal undgås - uanset omkostningerne. Et totalforbud mod pesticider kan for eksempel betragtes som et udtryk for anvendelsen af et stærkt forsigtighedsprincip [Schroll et al. 1999:298]. Det moderate forsigtighedsprincip Miljøbeskyttende indgreb foretages med hensyn til de økonomiske omkostninger forbundet hermed. Hensynet til omkostningerne skabes ud fra forudsætningen om, at omkostningerne ikke må 18

19 være alt for høje. Hvis omkostningerne ved et forbud er for høje, og en vis mængde forurening derfor accepteres, kan det betragtes som en anvendelse af det moderate forsigtighedsprincip [Schroll et al. 1999:298f]. Det svage forsigtighedsprincip Ved en anvendelse af det svage forsigtighedsprincip fortages en økonomisk analyse, hvor det er muligt at tage højde for en statistisk dokumenteret risiko. Mulige risici bliver holdt indenfor politisk bestemte grænseværdier, og usikkerhedshensyn prioriteres derimod ikke særligt højt, idet disse ikke er dokumenteret fakta [Schroll et al. 1999:299]. Forurenende stoffer: Udtrykket forurenende stoffer dækker over stoffer, som ikke er tilsat fødevarer med hensigt. Det kan være resultatet af miljøforurening. I udarbejdelsen af projektet har vi ikke differentieret mellem ordvalget stoffer og kemikalier. Disse to ord vil således blive benyttet i flæng. Tilsigtede og utilsigtede stoffer: Med utilsigtede stoffer menes de forurenende stoffer, der ikke produceres med hensigt om anvendelse, men som opstår som et biprodukt i forbindelse med mange industrielle processer og i de fleste forbrændingsprocesser eksempelvis dioxiner [D Mello 2003:153]. Med tilsigtede stoffer menes de forurenende stoffer, der produceres med henblik på at blive anvendt i forbindelse med et produkt eller andet eksempelvis bromerede flammehæmmere. 19

20 2. METODE I dette kapitel gennemgår vi projektets strukturelle opbygning og beskriver herunder de metodiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af de fire arbejdsspørgsmål og dermed besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere redegør vi for projektets fundament og analysetilgang, som udgør vores metodiske udgangspunkt for at besvare problemformuleringen. Derudover inddrages kildekritik efterfulgt af vores overvejelser omkring valg af informanter samt metodiske overvejelser vedrørende udførelse og bearbejdning af interview. Målet med metodekapitlet er at gennemgå de mere overordnede og generelle metodiske refleksioner her i kapitlet og ellers beskrive de mere specifikke metodiske overvejelser løbende gennem projektet. Opbygningen af projektet fremstilles grafisk efter en kapitelgennemgang. 2.1 Projektets opbygning - kapitelgennemgang Med udgangspunkt i de fire arbejdsspørgsmål, vi udarbejdede i forbindelse med uddybningen af problemformuleringen, har vi valgt at opbygge projektet i tre dele. I det nedenstående gennemgås, hvordan vi gennem disse dele besvarer arbejdsspørgsmålene. DEL 1 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 1 og 2 Kapitel 3 I dette kapitel vil vi besvare arbejdsspørgsmål 1, hvor vi med en kritisk tilgang vil redegøre for det reguleringsgrundlag, kemikalier bliver vurderet udfra og senere reguleret på basis af. Kapitlet består indledningsvis af en redegørende del, hvori vi fremlægger, de fra EU nedsatte retningslinier for udførelse af risikovurderinger. Dette følges op af en sammenfatning af de generelle problematikker i forbindelse med at anvende risikovurdering som reguleringsgrundlag for til sidst at give en kritisk vurdering af risikovurdering som reguleringsgrundlag i forhold til cocktaileffekten. Efterfølgende redegør vi for, hvorledes grænseværdier for kemikalier i fødevarer fastsættes, med den hensigt at benytte dette til en senere diskussion af, hvorvidt der i fastsættelsen af grænseværdier kan tages højde for cocktaileffekten. 20

21 Kapitel 4 I dette kapitel fokuserer vi på nogle af de muligheder for forbedringer eller ændringer af det eksisterende reguleringsgrundlag, der kan gavne en fremtidig regulering af cocktaileffekten. Derigennem besvares arbejdsspørgsmål 2. Idet et af de største problemer ved det nuværende reguleringsgrundlag er, at der udelukkende bliver taget højde for enkeltstoffernes virkninger og ikke de samspilseffekter de muligvis har, vælger vi i dette kapitel at analysere, hvordan samspilseffekter kan opspores og vurderes. I kapitlet gennemgår vi indledningsvis nogle overordnede modeller til beregning af samspilseffekter for efterfølgende at præsentere en konkret metode, der eksperimentelt kan teste kombinationseffekter; isobol-metoden. På baggrund heraf ønsker vi at diskutere mulighederne for at forbedre det nuværende reguleringsgrundlag ved at tage højde for samspilseffekter i vurderingen af kemikalier. Efterfølgende vil vi opstille og diskutere et ændringsforslag til, hvorledes der fremover mere konkret kan tages højde for cocktaileffekten i reguleringsgrundlaget. Til dette har vi valgt at tage udgangspunkt i de kemikalier, der på nuværende tidspunkt er identificeret i EU-borgere i forskellige undersøgelser. Vi vil således diskutere, hvorvidt det at tage udgangspunkt i konkrete stoffer, der kan identificeres i kroppen, kan være en mulighed for en afgrænset vurdering af samspilseffekter. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle forskellige undersøgelser, der dokumenterer tilstedeværelsen af henholdsvis tilsigtede og utilsigtede kemikalier 15 i mennesket, da vi mener, at disse to overordnede stofgrupper begge er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med cocktaileffekten. De undersøgelser, vi har valgt at tage udgangspunkt i, er dels to videnskabelige rapporter, hvoraf den ene er udført i et samarbejde mellem Verdensnaturfonden og The Co-operative Bank 16. I disse rapporter er der undersøgt for anvendte industrikemikalier i forsøgspersonernes blod, hvilket vil sige de tilsigtede stoffer. Da disse undersøgelser imidlertid kun belyser de tilsigtede stoffer, hvilket vi mener er mangelfuldt i forhold til at belyse cocktaileffektproblematikken, har vi ligeledes valgt at medtage to undersøgelser, der dokumenterer tilstedeværelsen af utilsigtede stoffer i mennesket. De sidste to undersøgelser er henholdsvis en rapport af Sundhedsstyrel- 15 Se definitioner, afsnit Rapporterne hedder henholdsvis: Contamination: The next generation [WWF et al. 2004] og Bad Blood? A Survey of Chemicals in the Blood of European Ministers [WWF 2004]. 21

22 sen 17 fra 1999 samt en rapport af European Commission Environment 18 fra Sidstnævnte rapporter omhandler fund af utilsigtede stoffer som blandt andet dioxin i modermælk. Med udgangspunkt i de identificerede stoffer i disse forskellige undersøgelser samt de afgrænsninger, vi tidligere har foretaget, identificeres tre konkrete stofgrupper 19, som skal danne baggrund for en nærmere analyse af mulighederne for at tage udgangspunkt i kemikalier, ophobet i mennesket. De tre stofgrupper benyttes som illustrative eksempler på, at de mange kemikalier, der er identificeret i mennesket, udgør et reelt er et problem, da kemikalierne både alene og i samspil har mange humantoksiske effekter, der har betydning for menneskets sundhed. Identifikationen af de tre stoffer er i høj grad sket på baggrund af, at mennesket i størst grad eksponeres for disse stoffer via fødevarer 20. Identifikationen af de tre stofgrupper vil danne baggrund for en diskussion af, hvorledes der i det videnskabelige reguleringsgrundlag fremover mere konkret kan tages udgangspunkt i specielt udbredte stofgrupper for at tackle problemet med cocktaileffekten. Vi er imidlertid opmærksomme på, at de udvalgte stofgrupper har været reguleret i en årrække. Kapitel 5 Dette kapitel indeholder en samlet vurdering og diskussion af de, i kapitel 3 og 4, opstillede forbedringer og ændringer til reguleringsgrundlaget. Kapitlet opsamler dermed besvarelsen af arbejdsspørgsmål 1 og 2. Endvidere udarbejdes en delkonklusion på den første del af projektet. DEL 2 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 3 og 4 I anden del af projektet vil vi koncentrere os om den nuværende lovgivning indenfor forurenende stoffer. I valget af, hvilke regulative tiltag vi vil fokusere på, har vi vægtet både de muligheder, der er for at regulere forurenende stoffer ved kilden 21, som vil være mest optimalt set i et fremtidsperspektiv, så en yderligere forurening af det ydre miljø så vidt muligt kan undgås, samt mulighederne for at regulere forurenende stoffer i fødevarer, hvilket blandt andet er nødvendigt for at undgå de kemikalier, der er påbegyndt udfaset, men som stadig er at finde i fødevarerne. Vi har på det grundlag struktureret del 2 af projektet ud fra henholdsvis regulering af kemikalier ved kilden og regulering af forurenende stoffer i fødevarer. Analysen bliver bygget op om- 17 Indhold af dioxiner, PCB, visse chlorholdige pesticider, kviksølv og selen i modermælk hos danske kvinder [Sundhedsstyrelsen et al. 1999]. 18 Compilation of EU Dioxin Exposure and Health Data, Task 5 Human Tissue and Milk Levels [European Commission Environment et al. 1999]. 19 Idenfitikationen af stofgrupperne, og de metodiske overvejelser bag identifikationen, gennemgås i kapitel Jævnfør vores afgrænsning i afsnit Der hvor der er risiko for, at stofferne udledes til miljøet. 22

23 kring en screening af de relevante reguleringsinitiativer, der er på henholdsvis nationalt, EU og globalt niveau. I valget af regulative tiltag tager vi udgangspunkt i et mål om i fremtiden at beskytte den danske borger mod cocktaileffekten 22. Ved at have dette mål synes det fremtrædende at analysere den regulering, der er på nationalt plan i forhold til henholdsvis regulering af kemikalier ved kilden og i fødevarer. Meget af den regulering, der eksisterer i Danmark, er dog baseret på eller udarbejdet i forhold til regulering i EU, og derfor vil dette også være et aspekt, der vejer tungt i gennemgangen af mulighederne for en fremtidig sikring af den danske borger. I og med, at vi beskæftiger os med diffuse forureninger, der både kan være persistente og bioakkumulerbare, vil det endvidere være vigtigt at inddrage den regulering der eksisterer på globalt plan, da hverken regulering på nationalt eller EU-niveau vil være tilstrækkeligt for en fremtidig begrænsning af cocktaileffekten. Det er endvidere således, at meget af den lovgivning der er indenfor kemikalieeller fødevareområdet, både er påvirket af hinanden og ofte har bindinger niveauerne imellem. Kapitel 6 I henhold til regulering af kemikalier ved kilden er der i Danmark på nuværende tidspunkt en gældende kemikalielovgivning, som omhandler dette emne. Derfor har vi valgt i kapitel 6 at gennemgå dele af den danske kemikalielov 23 i forhold til at udlede fremtidige muligheder for at regulere cocktaileffekten. Denne lov omhandler umiddelbart bedst projektets problemstilling, om det endnu er på et meget begrænset eller ikke eksisterende niveau. Indenfor EU har der hidtil ikke været en samlet gældende kemikalielovgivning. I øjeblikket lægges der dog op til, gennem indførelsen af REACH 24, at samle kemikalielovgivningen, samt at omstrukturere ansvarsfordelingen, så bevisbyrden for vurdering af alle enkeltstoffer kommer til at ligge hos kemikalieproducenterne. Det er planen, at REACH i fremtiden skal være den gældende reguleringsform indenfor kemikalieområdet i EU. Vi mener, at indførelsen af REACH kan indeholde muligheder for en fremtidig regulering af cocktaileffekten, hvorfor vi efterfølgende vil belyse dette EUinitiativ. I og med, at vi arbejder med diffuse forureninger i fødevarer, som ikke er bestemt af landegrænser, finder vi det endvidere nødvendigt at belyse de tiltag, der er på globalt plan i forhold til regulering af forurenende stoffer. Globalt bliver der ikke på samme måde reguleret for kemikalier, men i visse tilfælde reguleres der i forhold til enkeltstoffer. På dette grundlag har vi valgt at fokusere på henholdsvis Stockholm-konventionen 25, PIC-konventionen 26 samt Basel- 22 Jævnfør afsnit Lov om kemiske stoffer og produkter. 24 REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals. REACH er endnu ikke vedtaget. 25 Stockholm-konventionen omhandler planerne for en global udfasning og forbydelse af 12 af de farligste POPer. 23