Kredsbestyrelsens beretning til den ordinære generalforsamling 2018

Transkript

1 Kredsbestyrelsens beretning til den ordinære generalforsamling 2018 Indledning Siden januar måned er meget af foreningens energi blevet begrænset af OK18 forhandlingerne, og især da der blev erklæret sammenbrud i forhandlingerne sidst i februar måned. Det har betydet mange ekstramøder om det tema, og jeg takker for den store interesse og deltagelse. Det har været dejligt at møde så mange af kredsens medlemmer både personligt, via telefon og på Facebook. Overenskomstforhandlinger er en vigtig del af en fagforenings arbejde. Vi er nødt til at have regler og aftaler for at kunne agere i vores arbejde på en hensigtsmæssigt og god måde, hvor vi kan føle os trygge og anerkendte. For at kunne have et godt arbejdsmiljø. Diamanterne i et godt arbejdsmiljø er tillid, samarbejde og retfærdighed. Begreber der må præge en organisation fra øverste til nederste led, lige fra Moderniseringsstyrelsen og lederen og til lærere og eleverne. Det er ikke rart at være i konflikt, men hvis alternativet er at stemme ja til en uacceptabel overenskomst, foretrækker jeg kampen. Denne gang står vi sammen med de andre organisationer, det har været en god øjenåbner at se og møde disse til møder og demonstrationer. En af mine kollegaer i hovedbestyrelsen udtrykte, at vores spidskompetencer er meget andet end at være i konflikt. Uanset hvor længe en konflikt varer, finder vi jo altid tilbage til vore skoler igen, her skal tingene fungere, ellers har vi ikke nogen arbejdsplads. Jeg håber, at I må have tillid og forståelse for, at vi i en storkonflikt må støtte os til de større organisationer og være deltagende, hvor vi kan. Og nu til selve beretningen OK18 I 2013 ønskede kommunernes Landsforening og Moderniseringsstyrelsen at fjerne alle bindingerne i arbejdstidsaftalen. Det var umuligt at finde en aftale på dette grundlag, så det endte med at lærerne blev lockoutede og efter en måned gik folketinget ind i konflikten og lavede en lov om lærernes arbejdstid lov 409. I 2015 blev denne lov fulgt af et aftalepapir, som understregede nogle af intentionerne i loven, et papir parterne var enige om, men som det ikke var muligt at forfølge retsligt. I efteråret 2017 bakkede en gruppe offentlige organisationer op om at lærerne skulle have en arbejdstidsaftale og ikke en lov. Den såkaldte musketer-ed. Det var jo tydeligt for enhver organisation, at de selv kunne blive den næste. Forhandlingerne startede ud med lærernes arbejdstid, og på et tidspunkt kunne KL og DLF melde ud at forhandlingerne var i gang. Ingen tror på en aftale, de bare tilnærmelsesvis matcher den aftale, der forsvandt men bare et ønske om at kunne have noget sammenligneligt med andre faggrupper. Der er ikke blevet stillet urimelige krav. Ud over arbejdstid er lønspørgsmålet er også et stort problem på de frie skoler område, hvor den decentrale løn helst skulle udgøre en god del af den samlede løn. Herudover er det væsentligt at også reallønnen stiger og i takt med stigningen på det private område. Både før og under forhandlingerne blev det fra ministerside meldt ud, at den offentligt løn var al for høj. Den hidtidige parallelitet i forhold til de private skulle fjernes.

2 Det blev hurtigt klart at forhandlingerne ikke var nemme, modstridende ønsker og mistillid kom til at præge forhandlingerne, en konflikt var en uundgåelig konsekvens. En konflikt på hele det offentlige område først et strejkevarsel som hurtigt blev efterfulgt af et lockoutvarsel -næsten en halv million offentlige lønmodtagere skulle i konflikt. Den 1. marts gik forligsmanden ind i sagen. I skrivende stund kender jeg ikke udfaldet af dette men en første udskydelse af konflikten er en realitet, og efter i nat endnu en. Som lærer står man jo tilbage med minderne fra 2013 og frygter endnu et lovindgreb. Skulle det ske, må vi anerkende, at Den danske Model ikke er brugbar på det offentlige område. Et stormøde i Fredericia med over tillidsrepræsentanter understregede, at vi denne gang er en del af mange og konfliktens hovedmotto er En Løsning for alle. Der er fint samarbejde over faggrænser, hvor der samarbejdes om konflikttiltag, demonstrationer, møder osv. Rigtig spændende at mødes om alle de problematikker, der er på det offentlige område. Repræsentantskab I hovedbestyrelsen havde vi med spænding set frem til årets repræsentantskabsmøde. Et helt nyt tiltag i foreningen. Det skulle være et 2-dages møde og alle skoler havde mulighed for at sende en repræsentant i de fleste tilfælde tillidsrepræsentanten. Fredag formiddag var der arrangeret et efteruddannelsesforløb for tillidsrepræsentanterne det blev vel modtaget. Herefter kunne selve repræsentantskabsmødet begynde efter at endnu en flok delegerede havde sluttet sig til mødet. Lørdag formiddag var der deltagende teater, hvor episoder fra hverdagen blev spillet og efterfølgende vurderet. Vi havde mobiltelefonerne fremme og kunne alle komme med vores holdninger. Det blev til en diger dataindsamling, som gav mange gode informationer til det videre arbejde i Hovedbestyrelsen og Kredsbestyrelserne. Vi var mange, men kunne have været flere, og håber at der bliver rettet op på den del i Løn På trods af det store fokus Foreningen har haft på lønnen, ikke mindst på den decentrale løn, er det kun lige lykkedes at holde gabet til Folkeskolen. Grunden er selvfølgelig at størrelsen af den decentrale løn stiger med ca. 1 % af den samlede løn for hvert år, der er gået siden Vore tillidsrepræsentanter skal hvert år forhandle rigtig store beløb hjem til den enkelte lærer, hvilket på mange skoler modsvares af, at skolen mangler nyt tag, kunststofgræsplæne, nye bygninger osv. Andres Bondo sagde i sin tale ved LC s repræsentantskabsmøde at De frie skoler kan ikke leve med at sakke mere og mere agterud i forhold til en række af de kommunalt ansatte lærere Og at et antal af friskolerne (efterskolerne) så at sige kører på frihjul, de har sat lønudviklingen i stå og lader forskellene i skolernes lønniveau blive større og større

3 Endvidere siger han, at løndumpning ikke med LC s gode vilje bliver et vilkår på undervisningsområdet. I FSL har vi fået lavet en BDO-rapport, der viser, at når det åbenbart kan betale sig at oprette en nystartet friskole i en ikke rentabelt folkeskoles lokaler, skyldes det netop, at lærere der får en meget lav løn. Vi forsøger på alle måder at orientere om dette, og har de sidste par år i forbindelse med vores lønkampagne haft vores lønkonsulenter til at forhandle på skoler uden tillidsrepræsentanter det har givet resultater. Vi udøver også støtte til de af vore tillidsrepræsentanter, der beder om hjælp til lønforhandlingerne. Det kan give gode resultater, men nogen gange går det ikke så godt. Det går videre i vores tvisteløsningssystem, først undervisningsministeriet og derefter Moderniseringsstyrelsen. Dette har vist sig ikke altid at kunne udløse mere løn. Desværre har Moderniseringsstyrelsen hidtil ikke påtaget sig deres ansvar for at de decentrale lønmidler bliver udbetalt. Sophie Løhde siger med stor kraft at de decentrale lønninger i 2025 skal udgøre 25 % af lønnen, og tidligere er det udtalt, at det 2020 skal udgøre 20 %. Det er jo rigtig fint, men sådanne udtalelser kalder på ansvarlighed og støtte. Selv om det kan være svært, må I ikke opgive modet, men til stadighed kæmpe for lønnen det gælder på alle skoler. Men vi ved, at specielt friskoler og efterskoler sakker bagud. Med glæde læste jeg, at Troels Borring i Efterskoleforeningens skriftlige beretning med betænkelighed skriver, at der har været en hurtigere udvikling i folkeskolelærernes løn end i efterskolelærernes centralt fastsatte løn., en erkendelse af problemet, dog mener han det skal klares overenskomstmæssigt. Det bliver ikke nemt, så efterskolerne må til at anerkende, at den decentrale løn også er en del af den overenskomstmæssige løn. Det er på ingen måde acceptabelt at en efterskolelærer tjener 2600 kr. mindre i løn pr. måned end en folkeskolelærer. Lønnen er udmøntet i rammetilskuddet, og bør også bruges til løn, og ikke til nye bygninger, dyre udlandsrejser osv. På nogen skoler har de beskedne lønninger bevirket, at når der ansættes kollegaer fra folkeskolen, tilbydes de en højere løn evt. som tillæg. Lad mig understrege, at ingen lønaftaler kan indgås uden Tillidsrepræsentanternes eller FSL s underskrift. Det efter min mening ikke er rimeligt over for de øvrige ansatte, at give en enkelt eller flere en højere løn for at få dem ansat på skolen. Det kunne være et incitament til skolen for generelt at hæve lønnen. Arbejdstid Arbejdstid er efterhånden blevet en broget affære på de frie skoler. Efter lov 409 kan arbejdstiden lovligt udmøntes på 2 måder, enten ved fuld tilstedeværelse eller ved at tillidsrepræsentanten laver aftaler. Rigtig mange skoler arbejder efter lederudmeldte aftaler, der ikke er skrevet under, og hvor lederen suverænt beslutter, hvor meget tid, der skal bruges til undervisning, forberedelse, pauser og møder. Der er måske lavet aftaler om lejrskoler og arbejdstidsbestemte tillæg, netop fordi disse var en del af lov 409, og mest var et gode for lærerne. På nogle skoler blev der aftalt

4 ringere vilkår, ofte uden anden kompensation. Tillidsrepræsentanterne skal varetage overenskomsten og den enkeltes arbejdssituation, derfor er vi nødt til at indgå i kvalificeret samarbejde om arbejdstiden. En arbejdsplads med fuld tilstedeværelse er ikke kun et onde, og de fleste ledere har det faktisk sværere med det end medarbejderne. Det kræver planlægning og kontorarbejdspladser til alle. Måske kan det være en løftestang til bedre arbejdsforhold gennem gode aftaler. Effektivisering er den optimale balance mellem produktion, ressourceforbrug og kvalitet i hele værdikæden, en viden der måske skulle deles på flere arbejdspladser. Arbejdstid er ikke kun et lederansvar, vi er nødt til at blande os og forsøge at lave ordentlige og retfærdige arbejdsforhold for alle skolens medarbejdere, i et system uden klare aftaler bliver det nemt den stærkeste, der får størst bid af kagen. Samarbejdsaftalen åbner op for, at de ansatte skal høres - ja, der er krav om informationspligt og drøftelsesret. Samarbejdsaftalen gælder, hvad enten skolen ifølge lov, på grund af størrelse, skal have et samarbejdsudvalg eller ej. Skalopgaverne handler meget om trivsel og arbejdsmiljø. Man kan med fordel slå det strategiske arbejdsmiljøarbejde sammen med arbejdet i samarbejdsudvalget. Vi benævnte udvalget MIO medarbejderindflydelses organ - Moderniseringsstyrelsen kalder det SAU. Navnet er underordet, det vigtigste er, at arbejdet bliver taget alvorligt. Alle på skolen har krav på et godt arbejdsmiljø og en hverdag der hænger sammen - også i forhold til fritiden. Kredsen Kredsens medlemstal har været støt stigende gennem de sidste par år, vi nærmer os 1000 medlemmer. Der er valgt 6 nye tillidsrepræsentanter siden januar, hvoraf de 2 er fra skoler uden TR. Vi er helt klar over, at arbejdet som tillidsrepræsentant kan være krævende. TR er foreningens nøgle til medlemmerne og skolens ledelse TR har fået tildelt forhandlingsansvar ude på skolerne. Vores krav er til gengæld, at TR tager grunduddannelsen i løbet af de 2 første år og at vedkommende deltager i efteruddannelse og netværksmøder i kredsen. Som forening er det et must, at nogen varetager overenskomsten ude på skolerne, og sørger for at orientere os om, hvad der virker og ikke virker. I kredsen prøver vi at støtte tillidsrepræsentanten gennem kurser og netværk. De nye TR-er får tilbudt besøg og løbende support. Sidste efterår afholdt vi et 2 dages træf for vore tillidsrepræsentanter. Det blev nogen gode dage, og erfaringsudvekslingen, både den spontane og den planlagte, fungerede godt. Deltagerne var enige om, at der er en god ide at sammenlægge flere møder. Vi er geografisk en stor kreds, så det kan være tidsbesparende for det fleste, og lettere at komme af sted til. Der var bred enighed om, at succesen skulle gentages. Af praktiske og økonomiske grunde har kredsbestyrelsen besluttet at afsætte midler til 2-dages møder hvert andet år, så det ligger forskudt i forhold til repræsentantskabsmødet. Vi har snakket om et møde i efteråret, men vil lige se tiden an om økonomien kan bære det. Kredsbestyrelsen

5 Sidste år blev alle kredsbestyrelser styrket med en næstformand med samme frikøb til kredsarbejdet som kredsformanden. Vi skulle gerne komme på flere skolebesøg. Det tager tid at inkorporere et nyt system, få lavet arbejdsfordeling med mere. I kreds 6 har vi efterhånden fundet et fint leje. Det er hovedsageligt Britt, der tager sig af kommunikationen på hjemmeside og Facebook. Skolemøderne kan være sværere at få booket, men vi har da nået en del. Her i starten har vi deltaget både formand og næstformand, men ideen er, at begge kan bookes til et møde alene. Vi forsøger stadig at få gang i vore 3 netværk, som har noget varierende tilslutning. Netværk øst varetages af Annette, Vest af Lea og Syd af Thomas. Britt og jeg deltager i det omfang vi kan finde tid til det. Desuden fordeler vi rundringningen til de nye medlemmer mellem os. Vi har et stort ønske om at øge kontakten til kredsens medlemmer, og kan glæde os over at tilslutningen til vore arrangementer i kredsen er øget en hel del. Det ser ud til at kredsbestyrelsen fortsætter uændret til næste år, så jeg allerede her takke for samarbejdet jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet endnu et år. Også tak til de fremmødte, revisorer og suppleanter og alle andre, der støtter op om kredsens arbejde