Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg
|
|
- Lone Klausen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokusområder i 2014 Breddeidrætskommune Viborg Kommune har i 2010 og 2011 været en del af det store breddeidrætskommuneprojekt på landsplan. Projektet har været støttet af Kulturministeriet og eksterne fonde. Projektet afsluttes i første halvdel af I forlængelse heraf opnåede Viborg Kommune i januar 2012 at blive udnævnt til Årets Idrætskommune af Dansk Idrætsforbund. Opfølgning, fastholdelse og udvikling af tilbuddene på breddeidrætsområdet har derfor stor fokus i den kommende budgetperiode og der samarbejdes med såvel centrale aktører på idrætsområdet, som DIF og DGI og med lokale aktører som Viborg Idrætsråd og DGI-Midtjylland. Viborg Byråd godkendte eventstrategi i september måned Eliteidrætsudøvere og talentudvikling I Viborg Kommunes idrætspolitik er fastsat en række indsatsområder og et af disse er en satsning på arbejde med eliteidrætsudøvere og talentudvikling. I samarbejde med Viborg Idrætsråd arbejdes med denne indsats, som kortlægges i 2013 og følges op af konkrete indsatser i 2013 og årene fremover. Generation Handball I 2014 planlægges Generation Handball, et international håndboldstævne for spillere i alderen år. Stævnet skabes og udfoldes i samarbejde med lokale, nationale og internationale aktører. Nordlek I 2015 har Viborg Kommune værtsskabet for Dansk Handicap Idrætsforbunds handicapidrætsstævne og for den store nordiske folkedanserfestival Nordlek i Samarbejde på tværs I forbindelse med events og projekter er der fokus på at samarbejde på tværs med lokale foreninger, lokale idrætsorganisationer, andre kommuner, eksempelvis kommunerne i kulturby-samarbejdet (Randers, Herning og Silkeborg) og de store idrætsorganisationer på landsplan. Fastholde lokaletilskud til foreninger På folkeoplysningsområdet er der primært fokus på at fastholde lokaletilskuddene på det nuværende niveau, således at kommunen dermed kan understøtte, at foreningerne fortsat kan have gode rammer for deres foreningsaktiviteter. Folkeoplysningspolitik Viborg Byråd godkendte på møde den 25. september 2013 ny folkeoplysningspolitik. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.
2 Målsætninger og indsatsområder - Idrætspolitik Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Idrætspolitik blev vedtaget af Byrådet den 7. oktober Nedenfor ses politikkens målsætninger og indsatsområder. MÅLSÆTNINGER Overordnede målsætninger Viborg Kommune skal være et af de bedste steder i Danmark for idrætsforeninger, frivillige ledere og udøvere. Idrætten i Viborg Kommune skal have landets højeste aktivitetsprocent og alle har mulighed for at deltage. Talentplejen skal til stadighed sikre sportsoplevelser på højeste nationale og internationale niveau. Viborg Kommune vil skabe gode vilkår for eksisterende og nye idrætsgrene ved at tilbyde velholdte idrætsfaciliteter. Samarbejdet mellem idrætsudøvere, foreningerne, erhvervslivet og Viborg Kommune skal være blandt de mest velfungerende i Danmark. Viborg Kommune vil arbejde for et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Viborg Idrætsråd og dermed sikre dialogen mellem foreningerne, forvaltningen og politikerne. Arbejdet med at skabe gode vilkår for idræt- ten koncentreres konkret omkring fem centrale temaer: De frivillige ledere i samspil med foreningslivet og Viborg Idrætsråd arbejde for at Viborg Kommune er et af de bedste steder i Danmark at være frivillig leder. understøtte foreningernes arbejde med at skabe gode uddannelses- og udviklingsmuligheder til de frivillige ledere. basere samarbejdet med de frivillige ledere på enkle arbejdsgange og administrative opgaver. Breddeidræt arbejde for, at ere dyrker regelmæssigt idræt. i samspil med foreningslivet forbedre og koordinere udbuddet, mangfoldigheden og kvaliteten af idrætsaktiviteter og idrætstilbud. i samspil med foreningslivet arbejde for, at Viborg Kommune bliver et af de bedste steder i Danmark at dyrke breddeidræt. udvikle eksperimenterende og nytænkende samarbejder og projekter på tværs af foreninger, offentlige institutioner og private initiativer. bakke op om den gode idé eller det gode initiativ. Eliteidræt støtte talentudviklingen, så idrætsudøvere og borgere også i fremtiden har mulighed for at udøve og overvære idræt på et højt nationalt og internationalt niveau. prolere Viborg Kommune som en attraktiv idrætskommune med et mangfoldigt udvalg af idrætsbegivenheder på højt nationalt og internationalt niveau. prioritere uddannelse af trænere og ledere for - ad den vej - at skabe et holdbart og ansvarligt elitemiljø. styrke Viborg som uddannelses-, kultur- og idrætsby og derigennem skabe et bæredygtigt fundament for udvikling og fastholdelse af et aktivt eliteidrætsmiljø. Særlige målgrupper arbejde for, at alle borgere skal have adgang til idræt. styrke de særlige målgruppers idrætsmuligheder. støtte uddannelse og kompetenceudvikling, som bidrager til at styrke de frivillige lederes forudsætninger for at arbejde med de særlige målgrupper. bakke op om den gode idé og det gode initiativ, der gennem et stærkt
3 tværfagligt samarbejde inkluderer de særlige målgrupper i idrætten. Idrætsfaciliteter fremme en helhedsplanlægning, der eksempelvis resulterer i lokale centre for både idræt, kultur og øvrige borgeraktiviteter. have tilstrækkelige og velholdte idrætsfaciliteter, der stimulerer borgerne til at dyrke idræt. understøtte et mangfoldigt og kvalitativt idrætsudbud. tage højde for, at nye livsformer skaber nye betingelser for og ønsker til den organiserede idræt. gøre byrum og det åbne land tilgængeligt for det selvorganiserede idrætsliv. tilgodese personer med nedsat funktionsevne i forbindelse med eksisterende og nye idrætsfaciliteter. understøtte elitens fremtidige muligheder for at skabe gode resultater ved at prioritere rammerne omkring eliteidrætten. INDSATSOMRÅDER De frivillige ledere kontinuerligt at styrke vilkårene for de frivillige ledere, så de kan fokusere indsatsen omkring foreningsarbejdet og aktiviteterne. i samarbejde med foreningerne at sætte gang i uddannelsesmæssige og netværksorienterede tiltag, der ruster de frivillige ledere til foreningsarbejdet. at støtte en målrettet kompetenceudvikling af foreningsledere med fokus på fastholdelse og rekruttering i foreningerne herunder stimulering af nye og unge ledelsestalenter. at have en løbende dialog med Viborg Idrætsråd, foreningerne og de frivillige ledere. Breddeidræt at igangsætte initiativer, hvor forskellige idrætsformer indgår som en naturlig del af dagligdagen i de kommunale dagtilbud, skoler og fritidstilbud. at styrke kommunikations- og informationsarbejdet med henblik på dels at kommunikere de gode historier og dels at formidle idrætslivets mange tilbud til borgerne. at investere økonomi og personaleressourcer i den gode idé eller det gode initiativ. at arbejde for, at økonomi ikke er en barriere for at dyrke idræt i Viborg Kommune. Eliteidræt i samarbejde med foreninger og erhvervsliv at etablere et formaliseret eliteudviklingssamarbejde, der har til formål at styrke rammerne omkring talentudviklingen og eliteidrætten. i stigende grad at anvende eliteidrætten i sin prolering og markedsføring. at etablere et samarbejde med idrætslivet med henblik på at tiltrække store idrætsbegivenheder til området. at tilskynde til, at der med henblik på at styrke uddannelses- og elitemiljøet for talentgruppen etableres bosætningsmuligheder for talenter og etablerede eliteudøvere i en eliteidrætscampus. Særlige målgrupper at fastholde velfungerende og udvikle nye perspektivrige projekter, der stimulerer særlige målgruppers, herunder overvægtige, fysisk inaktive, anbragte og handicappede, deltagelse i foreningslivet eller i selvorganiserede idrætsgrene. at skabe lettere adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere og igangsætte initiativer, der har til formål at skabe fysisk aktivitet for fysisk inaktive borgere. at bidrage med ressourcer til forankring af projekter og til understøttelse af nye idrætsinitiativer for målgruppen. Idrætsfaciliteter at iværksætte en undersøgelse af eksisterende idrætsfaciliteter med henblik på afdækning af kapacitetsudnyttelse og fremtidige behov, her-
4 under et særligt fokus på mulighederne for at skabe adgang til idrætsfaciliteterne i ere af døgnets timer. at tænke idræt og bevægelsesrum ind i planlægning og udvikling af byer og det åbne land. at evaluere idrætsfaciliteterne for at afdække, om de er i overensstemmelse med de idrætspolitiske målsætninger. at have brugervenlige åbningstider og adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere deltagelse og samspil i udviklingen af lokale centre, hvor idrætsfaciliteterne knyttes tæt sammen med kommunale institutioner, herunder børnehaver, skoler og ældrecentre. at gennemføre initiativer, som styrker tilgængeligheden til idrætsfaciliteterne. Målsætninger og indsatsområder - Folkeoplysningspolitik Viborg Kommunes folkeoplysningspolitik blev vedtaget af Byrådet d. 25. september Nedenfor ses politikkens målsætninger og indsatsområder Målsætninger: Overordnet målsætning for folkeoplysningen: Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet styrkes gennem udvikling og fornyelse. Alle borgere har lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter, så flest muligt får mulighed for uddannelse, læring, udvikling og glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i aktivitets og foreningslivet samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. Viborg Kommune vil understøtte udviklingen af den folkeoplysende virksomhed i partnerskaber med de folkeoplysende foreninger og andre lokale og nationale aktører, så udviklingen kvalificeres og sikres opbakning fra et bredt felt. Nye livsfaser: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere til folkeoplysende aktiviteter ved skift i livsfaser Ny livsstil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere, der kan have særligt
5 glæde af de folkeoplysende aktiviteter Nye faciliteter: tage højde for, at borgernes ønsker til faciliteter udvikler sig fremme brugen af naturen til folkeoplysende aktiviteter, så aktiviteterne tiltrækker flere og nye målgrupper understøtte at flere af de folkeoplysende aktiviteter kan afholdes i utraditionelle rammer, således de tilføres en oplevelsesdimension samt arbejde for at eksisterende kommunale faciliteter udnyttes optimalt Nye medier: fremme at det er nemt og attraktivt for mange målgrupper at benytte nye medier arbejde for at kommunikationen mellem foreningerne og forvaltningerne gør det nemmere at være frivillig understøtte de folkeoplysende foreninger i deres kommunikation med nuværende og potentielle medlemmer Indsatsområder: Nye livsfaser: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at forbedre og koordinere tilbuddet af aktiviteter, så de afspejler borgernes ønsker og behov gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at udvikle og afprøve nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser at sikre at alle folkeoplysende foreninger får viden om udviklingen og afprøvningen af nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser Ny livsstil: at sikre tæt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, herunder særligt med fritidsvejledere i Børn og Unge, Sundhedscenter Viborg, Jobcenter Viborg, Visitation Sundhed og Omsorg og Visitation Social at sætte gang i folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at tilskynde til at de folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil er etableret i hele Viborg Kommune Nye faciliteter gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at lokalisere og udvikle nye faciliteter i naturen at bidrage til formidlingen af de nye faciliteter i naturen til folkeoplysende foreninger, selvorganiserede grupper og borgere at arbejde for at utraditionelle rammer åbnes og kobles med eksisterende og nye folkeoplysende aktiviteter Nye medier i samarbejde med de folkeoplysende foreninger fortsat at etablere og videreudvikle kurser, således borgerne styrkes i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger at igangsætte en undersøgelse af interesserne og mulighederne for kurser med fokus på nye medier at have fokus på nye elektroniske løsninger til kommunikation mellem forvaltninger, foreninger og medlemmer
6 Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet Elite og talent udvikling Målet er at skabe et eliteidrætsmiljø i et samarbejde med foreninger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, Viborg Idrætsråd og andre aktører på området. Analyse model som Viborg Idrætsråd har udarbejdet indeholder forslag til en samlet satsning på eliteidræt og talentudvikling i Viborg Kommune. Forslaget indeholder en række elementer, som hver især kan danne udgangspunkt for målbare effektmål. Der er afsat 6,8 mio. kr. i budgetperioden Energi investeringer i Klubhus, selvejende idræts og svømmehaller mv. Det er målet at færdiggøre analyse vedrørende energi investeringer, selvejende idræts og svømmehaller. Den egentlige indsats iværksættes fra 2015 med baggrund i analysen og der vil i den forbindelse blive udarbejdet konkrete målbare effektmål. Eks. mindre forbrug på energi, bedre miljø samt besparelse på drift og lokaletilskud til foreninger og selvejende haller. Forbedret og mere effektiv administration på aftenskole område Viborg Kommune tilslutter sig webportalen aftenskole.nu, der har til formål at lette administration mv. Målet er at skabe en mere enkel og gennemskuelig model for aftenskole området, og øge antallet af digitale tilmeldinger.
7 ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Fælles formål, Idrætsfaciliteter Stadion og idrætsanlæg Idrætsfacil børn og unge / andre fritidsfac Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Øvrige I alt
8 Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 0% 5% 10% 17% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) % 5% 55% Fælles formål, Idrætsfaciliteter Stadion og idrætsanlæg Idrætsfacil børn og unge / andre fritidsfac. Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Tilskud til selvejende idrætshaller, foreninger, aftenskoler m.v. blev i perioden frem til 2011 harmoniseret efter en længere proces med en del udfordringer. Sideløbende hermed blev der vedtaget en idrætspolitik, som fastlægger udviklingsmål for området. Dette har betydet en mere forudsigelig udvikling i udgiftsniveauet efter Folkeoplysningsområdet er styrket i budget 2013 til 2016 da tilskud til lokaler har oplevet et stort udgiftspres. I forhold til budget 2013 forøges budget samlet på baggrund af et 4 årigt initiativ om at styrke Elite og talentsatsning i samarbejde med Viborg Idrætsråd med kr er blandt andet reduceret med kr. i forbindelse med energiinvesteringer på klubhuse og selvejende idrætshaller.
9 forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L)
10 Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab Grønne områder (Pris pr. boldbane/idrætsanlæg) (Antal boldbaner/idrætsanlæg) Grønne områder Vestbadet (Pris pr. besøgende) (Antal besøgende) Vestbadet Viborg Svømmehal (Pris pr. besøgende) (Antal besøgende) Viborg Svømmehal Idrætsfaciliteter for børn og unge Idrætsfaciliteter for børn og unge - øvrige Fælles formål - Folkeoplysningen (Pris pr. time) (Antal timer) Fælles formål - betaling til andre instanser Fælles formål - Folkeoplysningen Fælles formål - lokaleomkostninger, Fælles formål - betaling til andre instanser Fælles formål - øvrige Folkeoplysende voksenundervisning Folkeoplysende voksenundervisning Folkeoplysende voksenundervisning (Pris pr. time) (Antal timer) Folkeoplysende voksenundervisning Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende (Pris pr. medlem) (Antal medlemmer) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb Frivilligt folkeoplysende forøvrieningsarb Frivilligt folkeoplysende (Pris pr. kursist) (Antal kursister) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb Frivilligt folkeoplysende (Pris pr. klub) (Antal klubber) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb Frivilligt folkeoplysende (Pris pr. medlem) (Antal medlemmer) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. juniork Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. handic Frivilligt folkeoplysende (Pris pr. medhj.time) (Antal medhj.timer) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb Øvrige nettoudgifter I alt
11 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Fritidsfaciliteter fælles formål - tilskud Stadion og idrætsanlæg - drift af 6 haller + stadion Andre fritidsfaciliteter - Skolen i Frederiks Lokaletilskud Fritidsfaciliteter fælles formål - tilskud Øvrige nettoudgifter I alt
12 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Der forventes et stigende besøgstal på Vestbadet i 2013 og Badet har gennemgået en mindre renovering i 2012 og der er etableret sauna i Udgiften pr. besøgende er dermed faldende idet man vurderer et stigende antal badegæster. Viborg Svømmehal har budgetteret med gæster i Målet er at nå det budgetterede på trods af, at der reduceres i svømmehallens åbningstider med 6 timer pr. uge for at finde besparelser på lønbudgettet. Besøgstallet afhænger dog meget af vejret. På sigt ønskes etableret en solterrasse samt udvendige bassiner, således at der også er et tilbud til svømmehallens sommergæster. Med hensyn til drift og vedligehold er svømmehallen nu 15 år gammel og er kommet i reparationsalderen, hvilket betyder, at der fremadrettet er stigende drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Væsentlige ændringer i budgettet Regnskabsresultatet for 2012 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Aktiviteter: Kommunen driver 72 udendørs boldbaner med vedligeholdelse af græstæppe m.v. På politikområdet drives både udendørs (Vestbadet) og indendørs svømmebassiner (Viborg Svømmehal). Derudover ydes der tilskud til 20 selvejende haller, friluftsbade, klubhuse, idrætshaller, skøjtebane og atletik- og idrætsanlæg. Der er endvidere afsat et éngangsbeløb i 2013 under folkeoplysningsaktiviteter på kr. Midlerne anvendes til talentudvikling og eliteidræt. På folkeoplysningsområdet udbetales hovedsageligt tilskud til foreninger. Der ydes støtte i forhold til lokaler, aktiviteter, medlemmer, og uddannelse Øvrige budgetforudsætninger Der ydes lokaletilskud til leje af lokaler på 4 gymnasier og gymnastik- og idrætshøjskolen. Til voksenundervisning ydes tilskud i forhold til undervisningstimer året tidligere. Der ydes et tilskud på 6 kr. for hver time en pensionist deltager i undervisning / aktivitet. Der forventes aktivitetsmedlemmer i Der forventes deltagere på uddannelse, som modtager tilskud svarende til 80% af kursusudgifterne. Der forventes 250 medlemmer i 4 handicapidrætsforeninger. Der er herudover afsat midler til medhjælpertimer. Der ydes støtte til 4 juniorklubber med et samlet medlemsantal på 137. Foreningerne og voksenundervisningen opnår støtte med 75 % af omkostningerne til lokaler. Der opnås en indtægt på kr. ved udlejning af de kommunale bygninger til folkeoplysningsformål. Der yders herudover tilskud til fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven. forliget 2013 Reduktioner/prioriteringskatalog: Selvejende institutioner indenfor kultur- og fritidsområdet forslag om samarbejde på administrative områder kr. Energiinvesteringer i klubhuse, selvejende idrætshaller m.v kr. Tværgående rammebesparelse jf. budgetforlig kr. Samlet budgetreduktion 2014 er kr. Udvidelser: Dækning af lokaletilskud i forbindelse med om- og udbygning af Houl-
13 kær Hallen og Bjerringbro Idrætspark kr. Viborg Idrætsråd: Satsning på talent og eliteidræt kr. Samlet budgetudvidelse i 2014 er kr.
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereMål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg
Fokusområder i 2015 Breddeidrætskommune Viborg Kommune var i 2010 og 2011 en del af det store breddeidrætskommuneprojekt på landsplan. Projektet har været støttet af Kulturministeriet og eksterne fonde.
Læs mereMål og Midler Kultur- og Fritidsudvalget
Mål og Midler Kultur- og Fritidsudvalget Kulturudvalget har i 2015 et samlet nettodriftsbudget på 156,5 mio. kr. tet udgør 3,0 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereKultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft
Kultur, Service & Events v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events Kultur, Service & Events 10 lovområder kultur service, dvs. borgerservice events erhverv og turisme kommunikation og branding
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereGodkendt på Byrådets møde den 7. oktober 2009. Idrætspolitik
Godkendt på Byrådets møde den 7. oktober 2009 Idrætspolitik Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................ 4 Temaer De frivillige ledere.........................
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik
Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...
Læs mereBudget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2
Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 3,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2 Herning 3,1 Holstebro 2,8 Horsens 2,6 Randers Silkeborg 2,3 2,4 Skive 3,6 Viborg 2,2,,5 1, 1,5 2, 2,5 3,
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mere2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.
Fokusområder i 2014 Kulturudvalget gennemførte i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - museumsområdet - Levende musik i Viborg
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereIndhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16
Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs merebiblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.
Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereForenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik
Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige
Læs mereFritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereSlagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo
Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereMål og Midler Ejendomsvedligeholdelse
Fokusområder i 2014 Udbud af vedligeholdelsesopgaver Forvaltningen vil fortsat have fokus på at sikre optimal konkurrence på de vedligeholdelsesopgaver, der sendes i udbud, og forvaltningen vil derudover
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereKolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik
Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Vision Aktive fællesskaber gennem hele livet 2 3 Kolding Kommune Senior- og Sundhedsforvaltningen, Fritid og Idræt Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Forord
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereIdrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forord Idræt bringer mennesker sammen og skaber livskvalitet, sundhed, glæde og fællesskab for mennesker i alle aldre. Derfor er det vigtigt, at alle indbyggere har
Læs mereFritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1
KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereOpgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.
Notat Til: Uddannelse, Børn og Familie Kopi til: Fra: Plan og Kultur, Bodil Christensen 12. februar 2019 Sags id: 19/3473 1. Fritidsområdet under UBF Notatet beskriver fritidsområdet under Uddannelse,
Læs mereMål og Midler Kommunale ejendomme
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereKulturudvalget
- 3. Budgetforslag 2014-2017 Sagsnr.: 13/16079 Sagsansvarlig: Rasmus Gade SAGSFREMSTILLING Ved Kulturudvalgets sidste behandling af budgetforslag 2014-2017 drøftes følgende emner: - Forslag til driftsbudget
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereMål og Midler Klubber
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereMål og Midler Kommunale ejendomme
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereIRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG
IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.
Læs mereUDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune
UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereMål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet
Fokusområder i 2014 På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2014: Vand- og Natura 2000 planer Gennemførelsen af den kommunale del af de statslige Vand- og Natura 2000
Læs mereInspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mere