Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11"

Transkript

1 Indhold Her kan du linke til en række selvstændige kapitler 1-7 eller hele publikationen. side Forord 2 Kapitel 1 Lærervejledning 3 Kapitel 2 Energien og mennesket 5 Kapitel 3 Energien og samfundet 8 Kapitel 4 Energien og naturen 11 Kapitel 5 Energien og vandet 14 Kapitel 6 Energien og miljøet 17 Kapitel 7 Energien og teknikken 20 Alle kapitler samlet

2 Forord I 2004 gik Kattegatcentret, EnergiDanmark NRGi og Grundfos i samarbejde om at udskrive en skolekonkurrence til 4., 5. og 6. klasserne i folkeskolen og på privatskoler. Konkurrencen Energi nøglen til livet er nu søsat, og vi forventer at kåre vinderne i konkurrencen tirsdag den 31. maj på Kattegatcentret i Grenå med et brag af en Energisk dag. Hensigten med skolekonkurrencen er, at give eleverne forståelse for, hvordan samspillet mellem mennesker, miljø og natur fungerer i vores dagligdag på godt og ondt ikke bare i nutiden, men også ud fra en historisk synsvinkel. Målet er således ikke kun at øge elevernes faktuelle viden, men også at de aktivt skal tage stilling og handle ud fra dette i deres dagligdag, og dermed gøre sig tanker om, hvordan de vil kunne forme en mulig fremtid. Natur/teknik er det bærende fag i konkurrencen, men arbejdet lægger i høj grad op til at samarbejde tværfagligt med dansk, matematik og billedkunst. Konkurrencen kan således med fordel benyttes som erstatning for eller som supplement til de traditionelle undervisningsmaterialer og undervisningsformer i dansk, matematik, natur/teknik og billedkunst. For at fremme elevernes forståelse lægges der i materialet op til, at eleverne får mulighed for at få de samme aha-oplevelser, som videnskabsmænd har fået før i tiden, at eleverne kan anvende deres aha-viden i hverdagen, og at de gennem dette kan arbejde aktivt og målrettet på at skabe en perspektivrig fremtid. Vi håber endvidere, at konkurrencen vil medvirke til, at elevernes faktuelle viden, deres analytiske viden og deres kombinatoriske viden kan udvikles: Faktuel viden: Leksikalsk paratviden, der sætter én i stand til at tænke i begreber som tid, sted, personer, begivenheder, genstande osv. Analytisk viden: Man forstår udviklinger, årsager og begivenheder. Kombinatorisk viden: Ny og gammel viden forbindes således, at faktuel viden og analyse skaber ny erkendelse og bevidsthed. På papiret ser det ud til at være en meget ambitiøs målsætning, men det er i virkeligheden en målsætning, vi gennem vores selskabers undervisning til folkeskolen, ser opfyldt i det daglige, almindelige arbejde i natur/teknik, dansk, matematik og billedkunst. Med disse ord vil vi ønske god arbejdslyst med arbejdet i skolekonkurrencen: Energi nøglen til livet Kattegatcentret er et offentligt formidlingscenter, som formidler viden om livet i havet og hajer i særdeleshed. Grundtanken er, at Kattegatcentret formidler den bredeste og nyeste viden om livet i havet. Med informative og spændende udstillinger formidler Kattegatcentret viden om det naturlige liv, fysikken og miljøet i havet. EnergiDanmark NRGi er et forbrugerejet energiselskab - et af de største i Danmark. Vi distribuerer el til cirka kunder i Århus, på Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt. Blandt selskabets mange aktiviteter er energirådgivning til både erhverv, private og skoler samt salg af biobrændsler og energirelaterede ydelser og produkter. Desuden leverer vi biomassebaseret lokalvarme til en række mindre bysamfund. Hovedkontoret ligger i Århus, og vi har cirka 200 medarbejdere. En af Danmarks største, fondsejede virksomheder, der udvikler, producerer og sælger energibesparende pumper og pumpesystemer af højeste kvalitet over hele verden. Dermed er det vores mål at bidrage til en bedre livskvalitet og et godt miljø for mennesker overalt på jorden. 2

3 Lærervejledning Begreber som menneske, energi og miljø indgår på forskellig vis i de fælles mål for hhv. dansk, matematik og natur/teknik. Skolekonkurrencen lægger derfor som nævnt i forordet op til samarbejde mellem disse fag. Samtidig anbefaler vi at inddrage faget billedkunst, idet det er et krav for deltagelse, at elevernes arbejde udtrykkes i et produkt. Natur/teknik, dansk og matematik rummer flere muligheder for at arbejde tværfagligt i forbindelse med konkurrencen. Formålet for fagene siger bl.a.: Natur/teknik at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. At eleverne udvikler ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Dansk at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. At fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Matematik at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. At eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. At eleverne bliver i stand til at forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Der henvises i øvrigt til uddragene af de centrale kundskabs- og færdighedsområder på følgende side. Inspirationsmaterialet Til konkurrencen har vi udarbejdet et inspirationsmateriale med mulige og relevante klasseaktiviteter, forsøg og eksperimenter, samt idéer til videre arbejde. Materialet består af 6 tematiske kapitler, der enkeltvis eller samlet kan benyttes som erstatning for eller som supplement til de eksisterende undervisningsmaterialer i fagene: Energien og mennesket kapitel 2 Energien og samfundet kapitel 3 Energien og naturen kapitel 4 Energien og vandet kapitel 5 Energien og miljøet kapitel 6 Energien og teknikken kapitel 7 De 6 kapitler er hver på 3 sider, der umiddelbart kan trykkes ud og omdeles til eleverne. Hvert kapitel starter med at definere begrebet energi i forhold til det valgte delemne. Kerneordene og kernebegreberne er gennem hele teksten (og i alle kapitler) markeret med fed skrift. Teksterne lægger således op til, at læreren starter en diskussion på klassen om netop disse begreber. I hvert kapitel er der herefter udvalgt to tematiske indfaldsvinkler til delemnet. De to temaer rummer væsentlig basisviden indenfor emnet og kan således danne grundlag for klassens projektorienterede arbejde med emnet. For at stimulere elevernes analytiske og kombinatoriske evner afsluttes den tematiske behandling af hvert delemne med en række hv-spørgsmål. Disse spørgsmål har samtidig til formål at åbne elevernes øjne for nye veje og andre vinkler på det valgte delemne. 3

4 Deltagelse i konkurrencen fordrer, at klassen udarbejder et produkt, der kan udstilles på Kattegatcentret i uge 19, 20 og 21. Derfor afsluttes hvert kapitel med konkrete forslag til og anvisninger på det videre projektorienterede arbejde med emnet. Hvert kapitel afsluttes med en fodnote til læreren med relevante links og litteraturhenvisninger. Udpluk fra centrale kundskabs- og færdighedsområder: I natur/teknik kan eleverne lære: At beskrive lokalområdet som det fremtræder i dag og redegøre for, hvordan det har udviklet sig. At komme med forslag til hvordan lokalområdet kan udvikle sig. At beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme. At beskrive planter og dyr samt deres levesteder. At redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs form, funktion og levested samt fødekæder og økosystemer. At beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår. At give eksempler på, hvordan naturkatastrofer opstår, og hvordan de påvirker livet her på jorden. At beskrive forhold, der har betydning for menneskers, dyrs og planters tilpasning og forskellige levevilkår forskellige steder på jorden. At kende geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden. At sammenholde viden og regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. At give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. At redegøre for interessemodsætninger der knytter sig til naturanvendelse og naturbevarelse. At give eksempler på, hvordan vi anvender og udnytter teknik i samfundet. At give eksempler på, hvordan brug af teknologi kan være godt på nogle områder og dårlige på andre områder som f.eks. ved vand/spildevand og energiforsyning/forurening. I dansk kan eleverne lære: At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, diskussion og samarbejde. At bruge sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen. At læse sikkert og med god forståelse. At bruge forskellige læsemåder, at fastholde det væsentlige i teksten samt at læse og gengive andres tekster. At søge informationer på forskellige måder samt forholde sig til dem. At litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner. I matematik kan eleverne lære: At kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. At arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematiske udtryk. At kende til hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. At beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. At indsamle og behandle data samt udføre simulationer, bl.a. ved hjælp af computer. At beskrive enkle problemløsninger, bl.a. ved hjælp af tegning. At samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes. At opstille hypoteser og efterfølgende ved at gætte og prøve efter opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer. 4

5 Energien og mennesket Din krop bruger energi hele tiden, både når du er i bevægelse, og når du er i dyb søvn. Energien bruges dels til arbejde bevægelse, tankevirksomhed m.v. og dels til produktion af varme som skal holde din kropstemperatur på ca. 37,5 grader. Uden dette energiforbrug vil ethvert menneske hurtigt dø. Al energien til kroppens energiforbrug kommer fra den mad og drikke, du indtager. Der er mange vigtige stoffer i den mad, du spiser, og i den væske du drikker: Vitaminer, mineraler, fibre, vand og andre byggesten, som din krop har brug for. Energien til kroppens energiforbrug kommer fra tre forskellige slags stoffer: Jeg kører 30 km på 50 g kulhydrat Kulhydrater: Der findes gode og dårlige kulhydrater. Kornprodukter, grøntsager og kartofler indeholder gode kulhydrater, der langsomt omdannes til energi i kroppen. Sukker hører til de dårlige kulhydrater, som man ikke skal have for meget af. 60 % af kroppens energiforbrug skal helst komme fra kulhydrater. Proteiner: Protein findes bl.a. i kød, fisk, æg, mælk samt i ærter og andre bælgfrugter og frøkerner. Protein erne indeholder vigtige byggesten, som din krop har brug for. Men proteinerne indeholder også energi. Mindst 10 % af kroppens energiforbrug skal helst komme fra proteiner. Kroppen er et slags kraft-varmeværk, som omdanner den mad vi spiser til energi. Undervejs gennem fordøjelsen hjælper enzymer, muskler og forskellige væsker, som kroppen producerer, med at omdanne maden, så den energi, vi skal bruge, kan optages. Menneskets fordøjelse starter allerede i munden: Tænderne starter den mekaniske fordøjelse, hvor maden æltes og hakkes i stykker. Spyttet starter den kemiske fordøjelse, hvor forskellige væsker opløser næringsstofferne i maden. Fra munden går maden gennem spiserøret til mavesækken og herfra videre gennem tolvfingertarmen til tyndtarmen. I tyndtarmen er maden så opløst, at de energirige næringsstoffer kan føres med blodet ud til de steder i kroppen, hvor energien skal bruges. Protein Kulhydrat Fedtstof Mekanisk fordøjelse Mund Mavesæk Fedtstoffer: Fedtstof er det næringsstof, der indeholder mest energi. 1 gram fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi, som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein. Men fedt er også et farligt stof. Hvis man spiser for meget fedt, bliver man selv for fed, og det er farligt for sundheden. Højest 30 % af kroppens energiforbrug bør komme fra fedtstoffer. Energi Forbrænding Kemisk fordøjelse Mund Mavesæk Tolvfingertarm 5

6 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske kroppens energiforbrug: - Hvad er energiindholdet i de madvarer, vi køber? - Find selv varedeklarationer. - Prøv at udregne energiindholdet, ud fra mængden af kulhydrat, fedt og protein? - Hvad er energiindholdet i den mad, du spiser i løbet af en dag, uge? - Hvorfor spiser cykelryttere meget pasta? - Hvorfor bliver man tyk af mad med meget fedt i? - Hvor i kroppen foregår der mekanisk fordøjelse? Kemisk fordøjelse? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg. Her er to forslag til forsøg, som du selv kan lave : Undersøg fedtindholdet i margarine Brug: Mindst 3 forskellige slags margarine med forskelligt fedtindhold 2 skeer 1 bægerglas (15 cm højt) 1 lille gryde vand 1 kogeplade 1 lineal Med 2 skeer fylder du bægerglasset med én slags margarine til margarinen står præcis 10 cm højt i glasset. Bægerglasset placeres i gryden. Hæld vand i gryden, så vandet står max. 10 cm højt i gryden. Gryden placeres på kogepladen. Tænd for varmen og lad vandet småkoge indtil al margarine i bægerglasset er smeltet. Når bægerglasset herefter tages op fra gryden, vil du se, at margarinen har delt sig i to lag: Nederst er en klar væske det er vand. Øverst er en gullig væske det er fedtstof. Mål herefter højden på det gullige lag. Gang tallet med 10. Dette tal viser, hvor mange procent fedt, der er i den margarine, du har smeltet. Sammenlign det tal du fandt med det, der står på varedeklarationen. Find også fedtindholdet i de 2 andre typer margarine. Undersøg fedtindholdet i margarine 6

7 Undersøg kemisk fordøjelse Brug: 2 kiks 2 reagensglas vand jod-jodkalium 1 pipette Smuldr den ene kiks og hæld krummerne ned i det ene reagensglas. Hæld lunkent vand i glasset, så kiksekrummerne netop er dækket. Tyg den anden kiks uden at synke. Når kiksen er godt blandet med spyt, spyttes hele kiksen ned i det andet reagensglas. Så drypper du 2 dråber jod-jodkalium i begge reagensglas. Jod-jodkalium farver stivelse blåt. Glasset med vand og kiks får en klar blå farve. Derved har du vist, at kiks indeholder stivelse. Glasset med spyt og kiks farves (næsten) ikke blåt. Derved har du vist, at spyt omdanner stivelse til noget andet. Spyt indeholder nemlig et enzym, der omdanner stivelse til kulhydrat. Andre veje: I Danmark og i resten af verden er det meget forskelligt, hvad folk spiser. Undersøg disse forskelle og prøv at finde årsager til de forskellige spisevaner. - I Danmark har vores spisevaner ændret sig gennem tiden. Prøv at finde eksempler herpå og evt. nogle bud på, hvorfor spisevanerne har ændret sig. - Hvad er egentlig sund mad? - Lav et projekt om sund mad og gode kostråd. Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger. - Mad og sport, Bente Nissen Lundsgaard. FDB. Redaktion: Hanne Flensborg Thomsen - Natur og Teknik i klasse. Geografforlaget Undersøg kemisk fordøjelse 7

8 Energien og samfundet Du bruger energi hver dag, faktisk hele døgnet rundt. For der er altid nogle apparater, der er tændt et eller andet sted i dit hjem. De fleste af disse apparater virker ved hjælp af elektricitet, men der bruges også meget energi på opvarmning af de rum, hvori du færdes. Derudover bruges der energi, når du skal køres fra et sted til et andet. Dit energiforbrug omfatter derfor både elektricitet, varme og transport. Men dit energiforbrug omfatter mere end det, du bruger i hjemmet. For der bruges også meget energi i industrien og i landbruget til at fremstille alle de ting, du bruger i din hverdag. Vi er derfor nødt til også at se på samfundets samlede energiforbrug: Danmarks el-forbrug Nogle af dine apparater laver lyde. Lyd er luft, der bliver sat i svingninger. Derfor kan man sige, at lyd er bevægelse. Der er mange apparater, der Andet f.eks. el-tog og vejbelysning 9% Landbrug og gartneri 2% Boliger 31% laver energi om til bevægelse. Kan du give nogle eksempler herpå? Andre apparater laver lys. Billeder på TV laves også ved hjælp af lys. Derfor er der mange apparater i ethvert hjem, der laver energi om til lys. Kan du give nogle eksempler herpå? Handel, service og offentlige virksomheder 29% Industri 29% Samfundets energiforbrug er steget voldsomt gennem hele historien fra stenalderen frem til i dag. I stenalderen brugte man kun energi til madlavning. Men i dag kan vores energiforbrug deles i fem store områder: Boliger - industri - handel - vejbelysning m.m. - landbrug og gartneri. Vi bruger energi døgnet rundt Den sidste type apparater laver energi om til varme. Måske skulle vi sige kulde eller varme, selvom kulde og varme er to sider af samme sag. Kan du give nogle eksempler på apparater, der laver energi om til kulde eller varme? Når man i industrien eller i landbruget skal fremstille en vare, kræver det selvfølgelig energi. Men det kræver også meget energi at fremstille den emballage, som varerne skal pakkes ind i. Derudover bruger fabrikkerne, kontorerne og butikkerne blandt andet også energi til transport, rengøring, lys og varme. 8

9 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske dit eget og samfundets energiforbrug: Til dette projekt er det bedst at være mange helst en hel klasse. - Hvor meget energi bruger du om natten? - Hvilke apparater bruger mest energi? - Hvad kan du selv gøre for at spare på energien? - Hvordan måler man energi? - Hvorfor skal vi spare på energien? - Hvem opfandt elektriciteten? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Idéen med projektet er at lave en model af et samfund med fokus på samfundets energiforsyning. Start med at blive enige om hvilke ting, der skal indgå i jeres samfund huse, byer, landbrug, gartneri, industri, veje m.m. Indtegn herefter de forskellige områder på træpladen og begynd opbygningen af jeres samfund. Her er to forslag til aktiviteter, som du selv kan lave: Lav herefter plancher, der fortæller om energiforbruget i de forskellige områder. Byg en model af et samfund Brug: 1 stor træplade div. maling div. pap og karton til huse m.v. div. kviste, pinde og andet naturmateriale legetøjsbiler i passende størrelse Byg din egen energiforsyning Brug: 5 citroner 5 stk. zink (f.eks. 5x10 cm) 5 stk. kobber (samme størrelse) 6 ledninger med krokodillenæb 1 lysdiode 1 stk. 1,5 volt el-motor Hvis du placerer to forskellige metalplader i noget, der er surt (f.eks. en citron), så har du et batteri. For så vil der gå en strøm fra den ene metalplade til den anden, når du forbinder dem med en ledning. Denne naturlov kan du udnytte til at lave din egen el-forsyning. Model af samfund Stik en zinkplade og en kobberplade dybt ned i hver citron (se foto næste side). Metalpladerne må ikke røre hinanden. 9

10 Med en ledning forbinder du herefter zinkpladen på én citron med kobberpladen på en anden citron (se foto). Bliv ved med på denne måde at forbinde zinkpladerne med kobberpladerne, indtil alle 5 citroner er forbundne. Til sidst fører du en ledning fra kobberpladen på den første citron til lysdiodens lange ben (+), og en ledning zinkpladen på den sidste citron til lysdiodens korte ben (-). Lysdioden vil nu lyse. Prøv om du også kan få el-motoren til at køre. Andre veje: - Hvordan ville din hverdag være, hvis du ikke brugte anden energi end den, du omsætter i kroppen? Lav en plakatudstilling, der viser hverdagens energiforbrug før, nu og i fremtiden. Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger : - Kolde tæ'r og varme tips - Energi Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet Model af energiforsyning 10

11 Energien og naturen Alt på jorden er afhængigt af solen og vandet. Uden solen og vandet kunne der ikke være liv på jorden. Solen er kilden til næsten enhver form for energi. Ved energi forstår man evnen til at arbejde. Hver plante og hvert dyr skal bruge energi for at kunne vokse, bevæge sig, formere sig osv. I ethvert økosystem (planter, dyr og nedbrydere) omsættes der meget energi. Sol og vand har stor betydning for de levende organismer. Solen og vandets samspil er den vigtigste forudsætning for liv på jorden. Det er også solen, der holder gang i et andet vigtigt kredsløb nemlig vandets kredsløb: Energiens kredsløb kan følges i alle økosystemer : I en fødekæde overføres der stof fra det ene led til det næste. Dette stof indeholder energi. Der går med andre ord en strøm af energi fra planter til planteædere og fra planteædere til rovdyr. Når solens stråler rammer træer, planter og alger i havet, starter en meget vigtig proces, som hedder fotosyntese. Fotosyntesen gør planter og alger i stand til at vokse. Fotosyntesen gør, at planter, træer og alger danner sukker. I sukkeret gemmer planten solens energi (ligesom vi kan gemme energi på batterier). Når planteædere, som f.eks. en ko eller fisken multen spiser, overføres solens energi i planterne til dyret. Når vi så spiser koen eller fisken, overtager vi solens energi. Billedet herunder viser, at energimængden bliver mindre for hvert led. Hvorfor gør den det? Sollyset får vand fra søer og have til at fordampe. Når vanddampen stiger til vejrs, bliver den afkølet og fortættes. Vanddampen er nu blevet til skyer. Skyer er altså små vanddråber. Senere falder vandet som nedbør i form af regn, hagl eller sne. Langt størstedelen falder i oceanerne og kun en lille del lander på landjorden og optages i økosystemet her. Alligevel kan man bevise, at næsten alle organismer indeholder mere end 50 % vand. Planter optager vandet gennem deres rødder, og dyr optager det ved at drikke men også gennem den føde, de spiser. Energi Energi Energi Energimængden bliver mindre for hvert led 11

12 I det følgende vil vi opfordre dig til at udforske sollyset og vandet, som livgivere på jorden: - Hvordan kan man vise, at solstrålerne indeholder energi? - Hvor bliver den mængde energi af, som planterne ikke optager? - Findes der dyr som er helt uafhængige af sollyset? - Hvorfor bliver vasketøj tørt, når man hænger det op? - Hvad sker der, når du ånder på et spejl? - Hvorfor kan man se ens ånde, når det er koldt? - Hvad har solen betydet for mennesket gennem tiden? - Hvor bliver vandet, som rammer landjorden af? - Hvordan kommer vandet tilbage til søer og have? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller du kan selv finde på nogle andre. Men du kan også starte med et forsøg. Herefter tændes akvarielampen. Akvariet skal belyses i op til flere dage afhængig af hvor stort et reagensglas, du har brugt. Efter nogen tid vil du kunne se små luftbobler stige til vejrs og samle sig øverst i reagensglasset. Model af fotosyntese Når reagensglasset er helt eller halvt fyldt, kan du forsigtigt vende glasset om. Stik en glødende pind ned i glasset. Hvis gløden kortvarigt blusser op, har du bevist, at planter laver ilt ved fotosyntesen. Her er et par forslag til aktiviteter, som du selv kan lave. 1. Undersøg fotosyntese. Brug: 1 akvarium med vand og vandpest-planter 1 stor glastragt 1 reagensglas 1 akvarielampe 1 glødepind Placér vandpest-planterne under tragten i akvariet, som vist på tegningen. Fyld reagensglasset med vand. Mens tragten er helt dækket af vand placeres reagensglasset over tragtens tud. Tragten vendes igen på højkant. Kontroller, at reagensglasset stadig er helt fyldt med vand Byg dit eget kredsløb. Brug: 1 akvarium eller lignende 1 sten 1pind 1 underkop eller flad plastskål vat karsefrø vand 1 rulle vita-wrap eller et stykke plast evt. en plasticpose Placér underkoppen med vat og karsefrø i den ene ende af akvariet. Hæv den ende, hvor karsen er med en pind. Hæld vand i den modsatte ende.

13 Fastgør vita-wrap eller plast over akvariet så det slutter tæt. Placer stenen oven på vita-wrappen, så den ligger lige over underkoppen med vat. Akvariet stilles i et vindue med meget sol. Man kan også sætte en arkitektlampe til at lyse som en sol på akvariet. - Lad opstillingen stå en uge til 14 dage. - Hvad sker der i akvariet? - Kan man bruge saltvandi akvariet? - Kan man ellers vande karse med saltvand? Andre veje - Solen: Hvordan er den opstået? Hvordan ser der ud på solen? Hvordan virker den? Findes der andre sole? - Hvordan kunne andre kredsløb i naturen se ud? - Hvad betyder havet for livet på jorden? Til læreren Relevante links og litteraturhenvisninger: - Ind i biologien Alinea - Omkring os Munksgaard - Den levende verden Gyldendal Model af kredsløb 13

14 Energien og vandet Hver gang du tænder en lampe eller et andet elektrisk apparat, bruger du energi. For elektricitet er den måde, hvorpå vi i vores samfund sender energi ud til det sted, hvor energien skal bruges. Det meste af den elektricitet, vi bruger i vores hverdag, er fremstillet ved hjælp af vand. På kulfyrede kraftværker bruger man kul til at varme noget vand op, så det bliver til damp. Denne damp skubber til nogle skovlhjul på en turbine, så turbinen kommer til at dreje rundt. Turbinen hænger sammen med en generator. Generatoren består af nogle magneter og nogle store spoler, og når magneterne begynder at dreje rundt, så dannes der strøm i spolerne. Derfor kan man sige, at vores elektricitet er lavet ved hjælp af: Damp turbine generator. På nogle kraftværker bruger man gas eller olie i stedet for kul, og i mange lande bruger man atomkraft. Men fælles for kul-, olie-, gas- og atomkraftværker er, at der er noget vand, der bliver varmet op til damp, og denne damp driver en dampturbine. Man kan også lave elektricitet ved hjælp af en vandturbine. En vandmølle er i virkeligheden en vandturbine med en generator. I Norge og Sverige kan man på grund af de store højdeforskelle lave langt det meste af elektriciteten ved hjælp af vandkraft. I Danmark har vi kun et større vandkraftværk. Det er Tangeværket ved Viborg. Her har man dæmmet Gudenåen op, så vandet kan falde 10 meter lodret ned, inden det ledes gennem tre turbiner. Værket blev indviet i 1921 og kunne dengang levere elektricitet til 25% af Jylland. I dag laver Tangeværket lige så meget elektricitet; men nu er det kun nok til en by på ca indbyggere Hvorfor mon? Tangeværket Fælles for alle turbiner er, at de består af en aksel, der kan dreje rundt, og nogle skovlhjul, som dampen eller vandet kan skubbe på. En anden ting, der er fælles for alle turbiner, er, at akselen får noget andet (f.eks. en generator) til at bevæge sig. Kraft- varmeværk Røg Damp Turbine Elektricitet Kedel Generator Skorsten Askeudskiller Kul Olie Kondensator Varmeveksler Kølevand (havet) Luft Fjernvarme Flyveaske Slagge 14

15 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske turbinernes form og virkemåde: - Hvordan kan skovhjulene se ud? - Hvilke ting kan akselen sætte i bevægelse? - Hvad har mennesker brugt vandmøller til gennem tiderne? - Hvornår blev den første vandmølle opfundet? - Hvem opfandt dampturbinen? - Hvorfor opstår der elektricitet i en generator? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg. Her er to forslag til forsøg, som du selv kan lave: Byg din egen dampturbine Brug: En metaldåse 1 bunsenbrænder 1 søm 1 skovlhjul, f.eks. fra en sandmølle 1 aksel Tyk ståltråd lidt vand Lav et lille hul i metaldåsens låg med sømmet. Fyld derefter vand i dåsen, så det står cirka 1 cm over bunden. Sæt låget på dåsen (se foto). Model af dampturbine Herefter skal du blot fyre op under metaldåsen med bunsenbrænderen. Når vandet koger, vil dampen få dampturbinen (= skovlhjulet) til at dreje rundt. Ståltråden formes, så den danner et leje for skovlhjulets aksel. Lejet skal kunne stå på dåsens låg, så dampen fra hullet kan ramme skovlhjulet. 15

16 Byg din egen vandturbine Brug: 1 stk. afløbsrør (f.eks. diameter 33 mm) 1 stk. rundstok (f.eks. diameter 4 cm) 12 skruer 2 skiver hård masonit 2 runde søm Sav to stykker af plastikrøret, der er lige så lange som rundstokken (f.eks. 15 cm). Sav derefter de to plastikstykker over på langs, så du får 4 skovlblade. Disse fire skovlblade skrues fast på rundstokken. Skru de runde skiver af hård masonit fast på hver sin ende af rundstokken, så de samtidig lukker de fire skovlblade (se foto). Til sidst placeres de runde søm i centrum af masonitskiverne. Derved har du vandturbinens aksel. Andre veje: - Vand bruges også til at transportere varme (energi) rundt i samfundet i form af fjernvarme. Prøv at udforske energiens vej fra fjernvarmeværk til forbruger - Vi bruger meget energi på at pumpe vand (drikkevand og fjernvarmevand) rundt i samfundet. Prøv at udforske hvor mange steder vi bruger energi til at pumpe vand rundt. Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger: - Tina, Anders og Tellus bevar mig vel spar på el, Elsam - Natur & Teknik Vand klassetrin, Amtscentralen, Vejle Vand, Torben W. Langer, Gyldendal Herefter skal du blot placere din vandturbine under en rindende vandhane. Det vil dog være mere miljøvenligt, hvis du bruger en akvariepumpe, for så kan du genbruge vandet. Model af vandturbine 16

17 Energien og miljøet Det meste af den energi, vi bruger f.eks. til at danne elektricitet og varme, får vi ved at brænde kul, gas og olie. Kul, olie og gas kaldes fossilt brændsel, det er dannet af rester af dyr og planter. Problemet med fossilt brændsel er, at det på et tidspunkt vil slippe op, og at brændselet udvikler kuldioxid, når det afbrændes. Kuldioxid CO 2 er skyld i klimaændringer gennem en øget drivhuseffekt her på jorden: det bliver generelt varmere overalt på jorden. Der findes mere miljøvenlige måder at danne energi på, anlæg som ikke danner CO 2 f.eks. vindmøller og solfangeranlæg, det kaldes vedvarende energi. Endnu kan vedvarende energi ikke forsyne et højenergisamfund som vores, men der arbejdes på sagen. Opvarmet luft Lavtryk Vind Når solen skinner varmer den luften op. Det får luften til at stige til vejrs. Når den opvarmede luft stiger til vejrs, skabes der et lavtryk. Luften uden om lavtrykket vil strømme ind mod dette, og der opstår vind. Solens energi skaber altså vindenergi. Vindenergien driver vindmøllens vinger rundt. Vingerne er monteret på en aksel, som er forbundet med en gearkasse, gearkassens anden ende er forbundet med generatoren. Generatoren danner strøm. Det var professor Poul la Cour, født 1846 i Ebeltoft, der allerede i slutningen af 1800-tallet udforskede mulighederne for at lave vindenergi. I dag dækker danske møller mere end 60 % af verdensmarkedet og mere end mennesker er beskæftiget i vindmølleindustrien. I Danmark findes der i dag over vindmøller. Går man udenfor en sommerdag, kan man mærke solens varme. Man kan se varmen som et spejl på en varm asfaltvej. Man kan også stå indenfor i et vindue med sol og mærke varmen fra solstrålerne det kaldes direkte solenergi. Jorden modtager hver dag over gange mere energi fra solen end den mængde energi, vi bruger. De to vigtigste måder at udnytte den direkte solenergi på, er solceller (elektricitet) eller ved hjælp af solfangere. En solfanger er et anlæg, som opfanger solens varme og bruger det til at opvarme vand. Inde i en solfanger er der monteret en række rør, hvori der løber en væske. Væsken varmes op og ledes videre til en varmeveksler. I varmeveksleren ledes varmen over i almindeligt vand. Dette vand kan vi f.eks. bruge til at tage bad eller vaske op i. Normalt bruges solfangeranlæg som supplering til f.eks. et oliefyr. Man bruger solfangeren om sommeren og oliefyret om vinteren. Solfanger Varmt vand Kold væske Varm væske Koldt vand 17

18 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske vindmøllen og solfangerens form og virkemåde. Samt nogle af de miljømæssige ændringer, der sker ved samfundets brug af vedvarende energi. - Hvorfor kaldes sol - og vindenergi for vedvarende energi? - Kan vi i dag nøjes med kun at lave anlæg til sol - og vindenergi? - Hvad sker der ved den øgede drivhuseffekt? - Hvordan dannes fossile brændsler? - Hvordan så de første vindmøller ud? - Hvad brugte man de første vindmøller til? - Hvad bruger man vindmøller til i dag? - Hvor meget af Danmarks energi kommer fra vindmøller? - Hvilke materialer kan en vindmølle bygges af? - Kan det blæse for meget til vindmøller? - Hvor vil det være godt at placere vindmøller i Danmark? - Hvorfor er en solfanger malet sort? - Hvorfor er en solfanger ikke så god om vinteren? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Her er forslag til aktiviteter, som du selv kan lave : 1. Byg din egen vindmølle. Brug : En aluminiumsplade (ca. 40x40 cm) En pladesaks En boremaskine og et ca. 3 mm bor En dynamo med møtrik ved rotor, så møllen kan monteres Masonitplade, kraftigt pap el. lign. til haleror En rundstok og et lidt større vandrør Snor til fastspænding af dynamo på rundstok Ledning og pærer. Møllen klippes ud med pladesaksen, og der bores ét hul i midten, så møllen kan monteres på dynamoen. Hver vinge vrides lidt fig. 1 Fig. 1 Før møllen monteres på en cykeldynamo eller en lille elektromotor, er det vigtigt at tjekke, at dynamoen kan lave strøm. Sådan monteres møllen på dynamoen: 1) Fjern hætten på dynamoen 2) Skru møtrikken under hætten af 3) Placér møllen 4) Skru møtrikken på igen, så møllen sidder fast Møllen fastgøres på en rundstok med snoren, og det samme gør haleroret fig 2. Vandrøret sættes godt fast i jorden og den færdige vindmølle sættes ned i vandrøret. Slutteligt trækkes ledninger fra dynamoen til én eller flere pærer hvor mange pærer kan jeres vindmølle få til at lyse? Fig. 2 18

19 2. Byg din egen solfanger. Brug: 1 flamingokasse 1 sort affaldssæk 1 haveslange 1 rulle plastfolie tape ståltråd 1 tragt snor Først fores flamingokassen med affaldssækken. Haveslangen lægges i og fastgøres med ståltråd. Stik slangens ender ud gennem ét hul øverst i kassen og ét nederst i kassen. Over kassens åbning monteres plastfolien. Tragten sættes i den ene ende af slangen. Fyld vand på, til det løber ud i den anden ende af slangen. Knæk slangen og bind snor om. Anlægget vendes vinkelret mod sollyset. Efter nogen tid kan du tappe det varme vand af slangen i bunden. Andre veje: Jordvarme Bølgeenergi Biobrændsel Vindens destruktive kræfter Affaldssortering Iltsvind i havet og i søer Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger : - EnergiUglekurset Skolernes Energiforum - Forsøg med vind Povl-Otto Nissen, OP - Alternativ energi Robert Snedden, Flachs - Sådan laver man vindmøller Peter Bejder - Hold på varmen Lone Jespersen, Gyldendal - Fuld af energi Geografforlaget Varmt vand Koldt vand Model af solfanger 19

20 Energien og teknikken Teknik er maskiner, elektronik og lignende, der kan udføre et stykke arbejde for os mennesker. I hjemmet, i industrien, i landbruget og alle andre steder i samfundet bruger vi tekniske apparater hver eneste dag. Fælles for alle disse apparater er, at de kun virker, hvis de får tilført energi. Når du bevæger din arm for at kaste en bold, så siger man, at du omdanner energien fra din arm til bevægelse i bolden. Når du tænder for en lampe, så omdanner lampen energi fra ledningen (elektricitet) til lys i pæren. Når din mor starter sin bil, så omdanner motoren energi fra benzinen til bevægelse af bilen. Når din far tænder for en kogeplade, så omdanner kogepladen energi fra ledningen til varme. Vi omdanner energi til varme, bevægelse og lys Perioden, der fulgte, kalder man for Den industrielle revolution. Mange nye maskiner blev opfundet spindemaskinen, symaskinen m.fl., og de første fabrikker blev bygget. Dampskibet og lokomotivet så også dagens lys. Derfor blev transport over længere afstande hurtigere og billigere. Planter, dyr og mennesker kan ikke leve uden vand. Derfor handler mange opfindelser om at hæve, flytte eller pumpe vand fra et sted til et andet. Allerede for ca år siden opfandt den græske matematiker Arkimedes et apparat, der kan hæve vand op fra floderne, så det kan bruges til kunstvanding (se tegning). Apparatet kaldes Arkimedes' skrue, og det bruges stadig mange steder i verden. I Danmark var håndpumper almindelige indtil for ca. 50 år siden. Disse pumper virkede ved, at et stempel løftede vandet op fra en brønd. Desværre kunne de højst løfte vandet op fra ca. 9 m's dybde. Man kan derfor sige, at teknik er den måde, hvorved vi omdanner energi til bevægelse, til lys, til varme eller til kulde. Prøv at lave 4 lister over tekniske apparater fra din hverdag, der omdanner energi til bevægelse, til lys, til varme og til kulde. Skriv også, hvor apparaterne får energien fra. Mennesker har altid brugt redskaber og teknik som hjælpemidler. I starten var det mennesker og dyr, der måtte levere energien. Men efter at dampmaskinen blev opfundet i 1765, tog udviklingen for alvor fart. Nu kunne man udnytte energien fra andre energikilder hvilke? Arkimedes' skrue I dag kan motordrevne pumper hurtigt pumpe vand op fra store dybder. Den danske virksomhed Grundfos er blandt verdens førende fabrikker indenfor pumper og pumpesystemer. 20

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Indhold. Indledning 2. Lærervejledning 3. Løft vandet 4.-6. klasse 5. Løft vandet 7.-8. klasse 10. Løft vandet 9.-10. klasse 15

Indhold. Indledning 2. Lærervejledning 3. Løft vandet 4.-6. klasse 5. Løft vandet 7.-8. klasse 10. Løft vandet 9.-10. klasse 15 2006 Indhold side Indledning 2 Lærervejledning 3 Løft vandet 4.-6. klasse 5 Løft vandet 7.-8. klasse 10 Løft vandet 9.-10. klasse 15 Supplerende litteraturliste 20 idékatalog for 4.-10. klasse Løft Vandet

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Metodik og didaktik 1. Kapitel 2 Boligen og miljøet 5. Kapitel 3 Boligen og energien 9. Kapitel 4 Boligen og vandet 13

Indhold. Kapitel 1 Metodik og didaktik 1. Kapitel 2 Boligen og miljøet 5. Kapitel 3 Boligen og energien 9. Kapitel 4 Boligen og vandet 13 Indhold Her kan du linke til en række selvstændige kapitler 1-6 eller hele publikationen. side Kapitel 1 Metodik og didaktik 1 Kapitel 2 Boligen og miljøet 5 Kapitel 3 Boligen og energien 9 Kapitel 4 Boligen

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel.

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel. El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.evu.nu - E-mail: mail@sekretariat.evu.nu Forfattere: Erland Andersen og Christian Petresch Vands kredsløb/kredsløb

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

KUGLEGRILL 56 CM BRUGSANVISNING. Fremstillet i P.R.C. EU-Importør: HP Værktøj A/S 7080 Børkop Danmark. 2005 HP Værktøj A/S

KUGLEGRILL 56 CM BRUGSANVISNING. Fremstillet i P.R.C. EU-Importør: HP Værktøj A/S 7080 Børkop Danmark. 2005 HP Værktøj A/S M O D E L 8695 1 86951 KUGLEGRILL 56 CM Fremstillet i P.R.C. EU-Importør: HP Værktøj A/S 7080 Børkop Danmark 2005 HP Værktøj A/S Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet i denne vejledning må ikke gengives,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere