Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord 2. Kapitel 1 Lærervejledning 3. Kapitel 2 Energien og mennesket 5. Kapitel 3 Energien og samfundet 8. Kapitel 4 Energien og naturen 11"

Transkript

1 Indhold Her kan du linke til en række selvstændige kapitler 1-7 eller hele publikationen. side Forord 2 Kapitel 1 Lærervejledning 3 Kapitel 2 Energien og mennesket 5 Kapitel 3 Energien og samfundet 8 Kapitel 4 Energien og naturen 11 Kapitel 5 Energien og vandet 14 Kapitel 6 Energien og miljøet 17 Kapitel 7 Energien og teknikken 20 Alle kapitler samlet

2 Forord I 2004 gik Kattegatcentret, EnergiDanmark NRGi og Grundfos i samarbejde om at udskrive en skolekonkurrence til 4., 5. og 6. klasserne i folkeskolen og på privatskoler. Konkurrencen Energi nøglen til livet er nu søsat, og vi forventer at kåre vinderne i konkurrencen tirsdag den 31. maj på Kattegatcentret i Grenå med et brag af en Energisk dag. Hensigten med skolekonkurrencen er, at give eleverne forståelse for, hvordan samspillet mellem mennesker, miljø og natur fungerer i vores dagligdag på godt og ondt ikke bare i nutiden, men også ud fra en historisk synsvinkel. Målet er således ikke kun at øge elevernes faktuelle viden, men også at de aktivt skal tage stilling og handle ud fra dette i deres dagligdag, og dermed gøre sig tanker om, hvordan de vil kunne forme en mulig fremtid. Natur/teknik er det bærende fag i konkurrencen, men arbejdet lægger i høj grad op til at samarbejde tværfagligt med dansk, matematik og billedkunst. Konkurrencen kan således med fordel benyttes som erstatning for eller som supplement til de traditionelle undervisningsmaterialer og undervisningsformer i dansk, matematik, natur/teknik og billedkunst. For at fremme elevernes forståelse lægges der i materialet op til, at eleverne får mulighed for at få de samme aha-oplevelser, som videnskabsmænd har fået før i tiden, at eleverne kan anvende deres aha-viden i hverdagen, og at de gennem dette kan arbejde aktivt og målrettet på at skabe en perspektivrig fremtid. Vi håber endvidere, at konkurrencen vil medvirke til, at elevernes faktuelle viden, deres analytiske viden og deres kombinatoriske viden kan udvikles: Faktuel viden: Leksikalsk paratviden, der sætter én i stand til at tænke i begreber som tid, sted, personer, begivenheder, genstande osv. Analytisk viden: Man forstår udviklinger, årsager og begivenheder. Kombinatorisk viden: Ny og gammel viden forbindes således, at faktuel viden og analyse skaber ny erkendelse og bevidsthed. På papiret ser det ud til at være en meget ambitiøs målsætning, men det er i virkeligheden en målsætning, vi gennem vores selskabers undervisning til folkeskolen, ser opfyldt i det daglige, almindelige arbejde i natur/teknik, dansk, matematik og billedkunst. Med disse ord vil vi ønske god arbejdslyst med arbejdet i skolekonkurrencen: Energi nøglen til livet Kattegatcentret er et offentligt formidlingscenter, som formidler viden om livet i havet og hajer i særdeleshed. Grundtanken er, at Kattegatcentret formidler den bredeste og nyeste viden om livet i havet. Med informative og spændende udstillinger formidler Kattegatcentret viden om det naturlige liv, fysikken og miljøet i havet. EnergiDanmark NRGi er et forbrugerejet energiselskab - et af de største i Danmark. Vi distribuerer el til cirka kunder i Århus, på Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt. Blandt selskabets mange aktiviteter er energirådgivning til både erhverv, private og skoler samt salg af biobrændsler og energirelaterede ydelser og produkter. Desuden leverer vi biomassebaseret lokalvarme til en række mindre bysamfund. Hovedkontoret ligger i Århus, og vi har cirka 200 medarbejdere. En af Danmarks største, fondsejede virksomheder, der udvikler, producerer og sælger energibesparende pumper og pumpesystemer af højeste kvalitet over hele verden. Dermed er det vores mål at bidrage til en bedre livskvalitet og et godt miljø for mennesker overalt på jorden. 2

3 Lærervejledning Begreber som menneske, energi og miljø indgår på forskellig vis i de fælles mål for hhv. dansk, matematik og natur/teknik. Skolekonkurrencen lægger derfor som nævnt i forordet op til samarbejde mellem disse fag. Samtidig anbefaler vi at inddrage faget billedkunst, idet det er et krav for deltagelse, at elevernes arbejde udtrykkes i et produkt. Natur/teknik, dansk og matematik rummer flere muligheder for at arbejde tværfagligt i forbindelse med konkurrencen. Formålet for fagene siger bl.a.: Natur/teknik at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. At eleverne udvikler ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Dansk at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. At fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Matematik at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. At eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. At eleverne bliver i stand til at forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Der henvises i øvrigt til uddragene af de centrale kundskabs- og færdighedsområder på følgende side. Inspirationsmaterialet Til konkurrencen har vi udarbejdet et inspirationsmateriale med mulige og relevante klasseaktiviteter, forsøg og eksperimenter, samt idéer til videre arbejde. Materialet består af 6 tematiske kapitler, der enkeltvis eller samlet kan benyttes som erstatning for eller som supplement til de eksisterende undervisningsmaterialer i fagene: Energien og mennesket kapitel 2 Energien og samfundet kapitel 3 Energien og naturen kapitel 4 Energien og vandet kapitel 5 Energien og miljøet kapitel 6 Energien og teknikken kapitel 7 De 6 kapitler er hver på 3 sider, der umiddelbart kan trykkes ud og omdeles til eleverne. Hvert kapitel starter med at definere begrebet energi i forhold til det valgte delemne. Kerneordene og kernebegreberne er gennem hele teksten (og i alle kapitler) markeret med fed skrift. Teksterne lægger således op til, at læreren starter en diskussion på klassen om netop disse begreber. I hvert kapitel er der herefter udvalgt to tematiske indfaldsvinkler til delemnet. De to temaer rummer væsentlig basisviden indenfor emnet og kan således danne grundlag for klassens projektorienterede arbejde med emnet. For at stimulere elevernes analytiske og kombinatoriske evner afsluttes den tematiske behandling af hvert delemne med en række hv-spørgsmål. Disse spørgsmål har samtidig til formål at åbne elevernes øjne for nye veje og andre vinkler på det valgte delemne. 3

4 Deltagelse i konkurrencen fordrer, at klassen udarbejder et produkt, der kan udstilles på Kattegatcentret i uge 19, 20 og 21. Derfor afsluttes hvert kapitel med konkrete forslag til og anvisninger på det videre projektorienterede arbejde med emnet. Hvert kapitel afsluttes med en fodnote til læreren med relevante links og litteraturhenvisninger. Udpluk fra centrale kundskabs- og færdighedsområder: I natur/teknik kan eleverne lære: At beskrive lokalområdet som det fremtræder i dag og redegøre for, hvordan det har udviklet sig. At komme med forslag til hvordan lokalområdet kan udvikle sig. At beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme. At beskrive planter og dyr samt deres levesteder. At redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs form, funktion og levested samt fødekæder og økosystemer. At beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår. At give eksempler på, hvordan naturkatastrofer opstår, og hvordan de påvirker livet her på jorden. At beskrive forhold, der har betydning for menneskers, dyrs og planters tilpasning og forskellige levevilkår forskellige steder på jorden. At kende geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden. At sammenholde viden og regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. At give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. At redegøre for interessemodsætninger der knytter sig til naturanvendelse og naturbevarelse. At give eksempler på, hvordan vi anvender og udnytter teknik i samfundet. At give eksempler på, hvordan brug af teknologi kan være godt på nogle områder og dårlige på andre områder som f.eks. ved vand/spildevand og energiforsyning/forurening. I dansk kan eleverne lære: At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, diskussion og samarbejde. At bruge sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen. At læse sikkert og med god forståelse. At bruge forskellige læsemåder, at fastholde det væsentlige i teksten samt at læse og gengive andres tekster. At søge informationer på forskellige måder samt forholde sig til dem. At litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner. I matematik kan eleverne lære: At kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. At arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematiske udtryk. At kende til hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. At beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. At indsamle og behandle data samt udføre simulationer, bl.a. ved hjælp af computer. At beskrive enkle problemløsninger, bl.a. ved hjælp af tegning. At samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes. At opstille hypoteser og efterfølgende ved at gætte og prøve efter opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer. 4

5 Energien og mennesket Din krop bruger energi hele tiden, både når du er i bevægelse, og når du er i dyb søvn. Energien bruges dels til arbejde bevægelse, tankevirksomhed m.v. og dels til produktion af varme som skal holde din kropstemperatur på ca. 37,5 grader. Uden dette energiforbrug vil ethvert menneske hurtigt dø. Al energien til kroppens energiforbrug kommer fra den mad og drikke, du indtager. Der er mange vigtige stoffer i den mad, du spiser, og i den væske du drikker: Vitaminer, mineraler, fibre, vand og andre byggesten, som din krop har brug for. Energien til kroppens energiforbrug kommer fra tre forskellige slags stoffer: Jeg kører 30 km på 50 g kulhydrat Kulhydrater: Der findes gode og dårlige kulhydrater. Kornprodukter, grøntsager og kartofler indeholder gode kulhydrater, der langsomt omdannes til energi i kroppen. Sukker hører til de dårlige kulhydrater, som man ikke skal have for meget af. 60 % af kroppens energiforbrug skal helst komme fra kulhydrater. Proteiner: Protein findes bl.a. i kød, fisk, æg, mælk samt i ærter og andre bælgfrugter og frøkerner. Protein erne indeholder vigtige byggesten, som din krop har brug for. Men proteinerne indeholder også energi. Mindst 10 % af kroppens energiforbrug skal helst komme fra proteiner. Kroppen er et slags kraft-varmeværk, som omdanner den mad vi spiser til energi. Undervejs gennem fordøjelsen hjælper enzymer, muskler og forskellige væsker, som kroppen producerer, med at omdanne maden, så den energi, vi skal bruge, kan optages. Menneskets fordøjelse starter allerede i munden: Tænderne starter den mekaniske fordøjelse, hvor maden æltes og hakkes i stykker. Spyttet starter den kemiske fordøjelse, hvor forskellige væsker opløser næringsstofferne i maden. Fra munden går maden gennem spiserøret til mavesækken og herfra videre gennem tolvfingertarmen til tyndtarmen. I tyndtarmen er maden så opløst, at de energirige næringsstoffer kan føres med blodet ud til de steder i kroppen, hvor energien skal bruges. Protein Kulhydrat Fedtstof Mekanisk fordøjelse Mund Mavesæk Fedtstoffer: Fedtstof er det næringsstof, der indeholder mest energi. 1 gram fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi, som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein. Men fedt er også et farligt stof. Hvis man spiser for meget fedt, bliver man selv for fed, og det er farligt for sundheden. Højest 30 % af kroppens energiforbrug bør komme fra fedtstoffer. Energi Forbrænding Kemisk fordøjelse Mund Mavesæk Tolvfingertarm 5

6 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske kroppens energiforbrug: - Hvad er energiindholdet i de madvarer, vi køber? - Find selv varedeklarationer. - Prøv at udregne energiindholdet, ud fra mængden af kulhydrat, fedt og protein? - Hvad er energiindholdet i den mad, du spiser i løbet af en dag, uge? - Hvorfor spiser cykelryttere meget pasta? - Hvorfor bliver man tyk af mad med meget fedt i? - Hvor i kroppen foregår der mekanisk fordøjelse? Kemisk fordøjelse? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg. Her er to forslag til forsøg, som du selv kan lave : Undersøg fedtindholdet i margarine Brug: Mindst 3 forskellige slags margarine med forskelligt fedtindhold 2 skeer 1 bægerglas (15 cm højt) 1 lille gryde vand 1 kogeplade 1 lineal Med 2 skeer fylder du bægerglasset med én slags margarine til margarinen står præcis 10 cm højt i glasset. Bægerglasset placeres i gryden. Hæld vand i gryden, så vandet står max. 10 cm højt i gryden. Gryden placeres på kogepladen. Tænd for varmen og lad vandet småkoge indtil al margarine i bægerglasset er smeltet. Når bægerglasset herefter tages op fra gryden, vil du se, at margarinen har delt sig i to lag: Nederst er en klar væske det er vand. Øverst er en gullig væske det er fedtstof. Mål herefter højden på det gullige lag. Gang tallet med 10. Dette tal viser, hvor mange procent fedt, der er i den margarine, du har smeltet. Sammenlign det tal du fandt med det, der står på varedeklarationen. Find også fedtindholdet i de 2 andre typer margarine. Undersøg fedtindholdet i margarine 6

7 Undersøg kemisk fordøjelse Brug: 2 kiks 2 reagensglas vand jod-jodkalium 1 pipette Smuldr den ene kiks og hæld krummerne ned i det ene reagensglas. Hæld lunkent vand i glasset, så kiksekrummerne netop er dækket. Tyg den anden kiks uden at synke. Når kiksen er godt blandet med spyt, spyttes hele kiksen ned i det andet reagensglas. Så drypper du 2 dråber jod-jodkalium i begge reagensglas. Jod-jodkalium farver stivelse blåt. Glasset med vand og kiks får en klar blå farve. Derved har du vist, at kiks indeholder stivelse. Glasset med spyt og kiks farves (næsten) ikke blåt. Derved har du vist, at spyt omdanner stivelse til noget andet. Spyt indeholder nemlig et enzym, der omdanner stivelse til kulhydrat. Andre veje: I Danmark og i resten af verden er det meget forskelligt, hvad folk spiser. Undersøg disse forskelle og prøv at finde årsager til de forskellige spisevaner. - I Danmark har vores spisevaner ændret sig gennem tiden. Prøv at finde eksempler herpå og evt. nogle bud på, hvorfor spisevanerne har ændret sig. - Hvad er egentlig sund mad? - Lav et projekt om sund mad og gode kostråd. Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger. - Mad og sport, Bente Nissen Lundsgaard. FDB. Redaktion: Hanne Flensborg Thomsen - Natur og Teknik i klasse. Geografforlaget Undersøg kemisk fordøjelse 7

8 Energien og samfundet Du bruger energi hver dag, faktisk hele døgnet rundt. For der er altid nogle apparater, der er tændt et eller andet sted i dit hjem. De fleste af disse apparater virker ved hjælp af elektricitet, men der bruges også meget energi på opvarmning af de rum, hvori du færdes. Derudover bruges der energi, når du skal køres fra et sted til et andet. Dit energiforbrug omfatter derfor både elektricitet, varme og transport. Men dit energiforbrug omfatter mere end det, du bruger i hjemmet. For der bruges også meget energi i industrien og i landbruget til at fremstille alle de ting, du bruger i din hverdag. Vi er derfor nødt til også at se på samfundets samlede energiforbrug: Danmarks el-forbrug Nogle af dine apparater laver lyde. Lyd er luft, der bliver sat i svingninger. Derfor kan man sige, at lyd er bevægelse. Der er mange apparater, der Andet f.eks. el-tog og vejbelysning 9% Landbrug og gartneri 2% Boliger 31% laver energi om til bevægelse. Kan du give nogle eksempler herpå? Andre apparater laver lys. Billeder på TV laves også ved hjælp af lys. Derfor er der mange apparater i ethvert hjem, der laver energi om til lys. Kan du give nogle eksempler herpå? Handel, service og offentlige virksomheder 29% Industri 29% Samfundets energiforbrug er steget voldsomt gennem hele historien fra stenalderen frem til i dag. I stenalderen brugte man kun energi til madlavning. Men i dag kan vores energiforbrug deles i fem store områder: Boliger - industri - handel - vejbelysning m.m. - landbrug og gartneri. Vi bruger energi døgnet rundt Den sidste type apparater laver energi om til varme. Måske skulle vi sige kulde eller varme, selvom kulde og varme er to sider af samme sag. Kan du give nogle eksempler på apparater, der laver energi om til kulde eller varme? Når man i industrien eller i landbruget skal fremstille en vare, kræver det selvfølgelig energi. Men det kræver også meget energi at fremstille den emballage, som varerne skal pakkes ind i. Derudover bruger fabrikkerne, kontorerne og butikkerne blandt andet også energi til transport, rengøring, lys og varme. 8

9 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske dit eget og samfundets energiforbrug: Til dette projekt er det bedst at være mange helst en hel klasse. - Hvor meget energi bruger du om natten? - Hvilke apparater bruger mest energi? - Hvad kan du selv gøre for at spare på energien? - Hvordan måler man energi? - Hvorfor skal vi spare på energien? - Hvem opfandt elektriciteten? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Idéen med projektet er at lave en model af et samfund med fokus på samfundets energiforsyning. Start med at blive enige om hvilke ting, der skal indgå i jeres samfund huse, byer, landbrug, gartneri, industri, veje m.m. Indtegn herefter de forskellige områder på træpladen og begynd opbygningen af jeres samfund. Her er to forslag til aktiviteter, som du selv kan lave: Lav herefter plancher, der fortæller om energiforbruget i de forskellige områder. Byg en model af et samfund Brug: 1 stor træplade div. maling div. pap og karton til huse m.v. div. kviste, pinde og andet naturmateriale legetøjsbiler i passende størrelse Byg din egen energiforsyning Brug: 5 citroner 5 stk. zink (f.eks. 5x10 cm) 5 stk. kobber (samme størrelse) 6 ledninger med krokodillenæb 1 lysdiode 1 stk. 1,5 volt el-motor Hvis du placerer to forskellige metalplader i noget, der er surt (f.eks. en citron), så har du et batteri. For så vil der gå en strøm fra den ene metalplade til den anden, når du forbinder dem med en ledning. Denne naturlov kan du udnytte til at lave din egen el-forsyning. Model af samfund Stik en zinkplade og en kobberplade dybt ned i hver citron (se foto næste side). Metalpladerne må ikke røre hinanden. 9

10 Med en ledning forbinder du herefter zinkpladen på én citron med kobberpladen på en anden citron (se foto). Bliv ved med på denne måde at forbinde zinkpladerne med kobberpladerne, indtil alle 5 citroner er forbundne. Til sidst fører du en ledning fra kobberpladen på den første citron til lysdiodens lange ben (+), og en ledning zinkpladen på den sidste citron til lysdiodens korte ben (-). Lysdioden vil nu lyse. Prøv om du også kan få el-motoren til at køre. Andre veje: - Hvordan ville din hverdag være, hvis du ikke brugte anden energi end den, du omsætter i kroppen? Lav en plakatudstilling, der viser hverdagens energiforbrug før, nu og i fremtiden. Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger : - Kolde tæ'r og varme tips - Energi Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet Model af energiforsyning 10

11 Energien og naturen Alt på jorden er afhængigt af solen og vandet. Uden solen og vandet kunne der ikke være liv på jorden. Solen er kilden til næsten enhver form for energi. Ved energi forstår man evnen til at arbejde. Hver plante og hvert dyr skal bruge energi for at kunne vokse, bevæge sig, formere sig osv. I ethvert økosystem (planter, dyr og nedbrydere) omsættes der meget energi. Sol og vand har stor betydning for de levende organismer. Solen og vandets samspil er den vigtigste forudsætning for liv på jorden. Det er også solen, der holder gang i et andet vigtigt kredsløb nemlig vandets kredsløb: Energiens kredsløb kan følges i alle økosystemer : I en fødekæde overføres der stof fra det ene led til det næste. Dette stof indeholder energi. Der går med andre ord en strøm af energi fra planter til planteædere og fra planteædere til rovdyr. Når solens stråler rammer træer, planter og alger i havet, starter en meget vigtig proces, som hedder fotosyntese. Fotosyntesen gør planter og alger i stand til at vokse. Fotosyntesen gør, at planter, træer og alger danner sukker. I sukkeret gemmer planten solens energi (ligesom vi kan gemme energi på batterier). Når planteædere, som f.eks. en ko eller fisken multen spiser, overføres solens energi i planterne til dyret. Når vi så spiser koen eller fisken, overtager vi solens energi. Billedet herunder viser, at energimængden bliver mindre for hvert led. Hvorfor gør den det? Sollyset får vand fra søer og have til at fordampe. Når vanddampen stiger til vejrs, bliver den afkølet og fortættes. Vanddampen er nu blevet til skyer. Skyer er altså små vanddråber. Senere falder vandet som nedbør i form af regn, hagl eller sne. Langt størstedelen falder i oceanerne og kun en lille del lander på landjorden og optages i økosystemet her. Alligevel kan man bevise, at næsten alle organismer indeholder mere end 50 % vand. Planter optager vandet gennem deres rødder, og dyr optager det ved at drikke men også gennem den føde, de spiser. Energi Energi Energi Energimængden bliver mindre for hvert led 11

12 I det følgende vil vi opfordre dig til at udforske sollyset og vandet, som livgivere på jorden: - Hvordan kan man vise, at solstrålerne indeholder energi? - Hvor bliver den mængde energi af, som planterne ikke optager? - Findes der dyr som er helt uafhængige af sollyset? - Hvorfor bliver vasketøj tørt, når man hænger det op? - Hvad sker der, når du ånder på et spejl? - Hvorfor kan man se ens ånde, når det er koldt? - Hvad har solen betydet for mennesket gennem tiden? - Hvor bliver vandet, som rammer landjorden af? - Hvordan kommer vandet tilbage til søer og have? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller du kan selv finde på nogle andre. Men du kan også starte med et forsøg. Herefter tændes akvarielampen. Akvariet skal belyses i op til flere dage afhængig af hvor stort et reagensglas, du har brugt. Efter nogen tid vil du kunne se små luftbobler stige til vejrs og samle sig øverst i reagensglasset. Model af fotosyntese Når reagensglasset er helt eller halvt fyldt, kan du forsigtigt vende glasset om. Stik en glødende pind ned i glasset. Hvis gløden kortvarigt blusser op, har du bevist, at planter laver ilt ved fotosyntesen. Her er et par forslag til aktiviteter, som du selv kan lave. 1. Undersøg fotosyntese. Brug: 1 akvarium med vand og vandpest-planter 1 stor glastragt 1 reagensglas 1 akvarielampe 1 glødepind Placér vandpest-planterne under tragten i akvariet, som vist på tegningen. Fyld reagensglasset med vand. Mens tragten er helt dækket af vand placeres reagensglasset over tragtens tud. Tragten vendes igen på højkant. Kontroller, at reagensglasset stadig er helt fyldt med vand Byg dit eget kredsløb. Brug: 1 akvarium eller lignende 1 sten 1pind 1 underkop eller flad plastskål vat karsefrø vand 1 rulle vita-wrap eller et stykke plast evt. en plasticpose Placér underkoppen med vat og karsefrø i den ene ende af akvariet. Hæv den ende, hvor karsen er med en pind. Hæld vand i den modsatte ende.

13 Fastgør vita-wrap eller plast over akvariet så det slutter tæt. Placer stenen oven på vita-wrappen, så den ligger lige over underkoppen med vat. Akvariet stilles i et vindue med meget sol. Man kan også sætte en arkitektlampe til at lyse som en sol på akvariet. - Lad opstillingen stå en uge til 14 dage. - Hvad sker der i akvariet? - Kan man bruge saltvandi akvariet? - Kan man ellers vande karse med saltvand? Andre veje - Solen: Hvordan er den opstået? Hvordan ser der ud på solen? Hvordan virker den? Findes der andre sole? - Hvordan kunne andre kredsløb i naturen se ud? - Hvad betyder havet for livet på jorden? Til læreren Relevante links og litteraturhenvisninger: - Ind i biologien Alinea - Omkring os Munksgaard - Den levende verden Gyldendal Model af kredsløb 13

14 Energien og vandet Hver gang du tænder en lampe eller et andet elektrisk apparat, bruger du energi. For elektricitet er den måde, hvorpå vi i vores samfund sender energi ud til det sted, hvor energien skal bruges. Det meste af den elektricitet, vi bruger i vores hverdag, er fremstillet ved hjælp af vand. På kulfyrede kraftværker bruger man kul til at varme noget vand op, så det bliver til damp. Denne damp skubber til nogle skovlhjul på en turbine, så turbinen kommer til at dreje rundt. Turbinen hænger sammen med en generator. Generatoren består af nogle magneter og nogle store spoler, og når magneterne begynder at dreje rundt, så dannes der strøm i spolerne. Derfor kan man sige, at vores elektricitet er lavet ved hjælp af: Damp turbine generator. På nogle kraftværker bruger man gas eller olie i stedet for kul, og i mange lande bruger man atomkraft. Men fælles for kul-, olie-, gas- og atomkraftværker er, at der er noget vand, der bliver varmet op til damp, og denne damp driver en dampturbine. Man kan også lave elektricitet ved hjælp af en vandturbine. En vandmølle er i virkeligheden en vandturbine med en generator. I Norge og Sverige kan man på grund af de store højdeforskelle lave langt det meste af elektriciteten ved hjælp af vandkraft. I Danmark har vi kun et større vandkraftværk. Det er Tangeværket ved Viborg. Her har man dæmmet Gudenåen op, så vandet kan falde 10 meter lodret ned, inden det ledes gennem tre turbiner. Værket blev indviet i 1921 og kunne dengang levere elektricitet til 25% af Jylland. I dag laver Tangeværket lige så meget elektricitet; men nu er det kun nok til en by på ca indbyggere Hvorfor mon? Tangeværket Fælles for alle turbiner er, at de består af en aksel, der kan dreje rundt, og nogle skovlhjul, som dampen eller vandet kan skubbe på. En anden ting, der er fælles for alle turbiner, er, at akselen får noget andet (f.eks. en generator) til at bevæge sig. Kraft- varmeværk Røg Damp Turbine Elektricitet Kedel Generator Skorsten Askeudskiller Kul Olie Kondensator Varmeveksler Kølevand (havet) Luft Fjernvarme Flyveaske Slagge 14

15 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske turbinernes form og virkemåde: - Hvordan kan skovhjulene se ud? - Hvilke ting kan akselen sætte i bevægelse? - Hvad har mennesker brugt vandmøller til gennem tiderne? - Hvornår blev den første vandmølle opfundet? - Hvem opfandt dampturbinen? - Hvorfor opstår der elektricitet i en generator? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg. Her er to forslag til forsøg, som du selv kan lave: Byg din egen dampturbine Brug: En metaldåse 1 bunsenbrænder 1 søm 1 skovlhjul, f.eks. fra en sandmølle 1 aksel Tyk ståltråd lidt vand Lav et lille hul i metaldåsens låg med sømmet. Fyld derefter vand i dåsen, så det står cirka 1 cm over bunden. Sæt låget på dåsen (se foto). Model af dampturbine Herefter skal du blot fyre op under metaldåsen med bunsenbrænderen. Når vandet koger, vil dampen få dampturbinen (= skovlhjulet) til at dreje rundt. Ståltråden formes, så den danner et leje for skovlhjulets aksel. Lejet skal kunne stå på dåsens låg, så dampen fra hullet kan ramme skovlhjulet. 15

16 Byg din egen vandturbine Brug: 1 stk. afløbsrør (f.eks. diameter 33 mm) 1 stk. rundstok (f.eks. diameter 4 cm) 12 skruer 2 skiver hård masonit 2 runde søm Sav to stykker af plastikrøret, der er lige så lange som rundstokken (f.eks. 15 cm). Sav derefter de to plastikstykker over på langs, så du får 4 skovlblade. Disse fire skovlblade skrues fast på rundstokken. Skru de runde skiver af hård masonit fast på hver sin ende af rundstokken, så de samtidig lukker de fire skovlblade (se foto). Til sidst placeres de runde søm i centrum af masonitskiverne. Derved har du vandturbinens aksel. Andre veje: - Vand bruges også til at transportere varme (energi) rundt i samfundet i form af fjernvarme. Prøv at udforske energiens vej fra fjernvarmeværk til forbruger - Vi bruger meget energi på at pumpe vand (drikkevand og fjernvarmevand) rundt i samfundet. Prøv at udforske hvor mange steder vi bruger energi til at pumpe vand rundt. Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger: - Tina, Anders og Tellus bevar mig vel spar på el, Elsam - Natur & Teknik Vand klassetrin, Amtscentralen, Vejle Vand, Torben W. Langer, Gyldendal Herefter skal du blot placere din vandturbine under en rindende vandhane. Det vil dog være mere miljøvenligt, hvis du bruger en akvariepumpe, for så kan du genbruge vandet. Model af vandturbine 16

17 Energien og miljøet Det meste af den energi, vi bruger f.eks. til at danne elektricitet og varme, får vi ved at brænde kul, gas og olie. Kul, olie og gas kaldes fossilt brændsel, det er dannet af rester af dyr og planter. Problemet med fossilt brændsel er, at det på et tidspunkt vil slippe op, og at brændselet udvikler kuldioxid, når det afbrændes. Kuldioxid CO 2 er skyld i klimaændringer gennem en øget drivhuseffekt her på jorden: det bliver generelt varmere overalt på jorden. Der findes mere miljøvenlige måder at danne energi på, anlæg som ikke danner CO 2 f.eks. vindmøller og solfangeranlæg, det kaldes vedvarende energi. Endnu kan vedvarende energi ikke forsyne et højenergisamfund som vores, men der arbejdes på sagen. Opvarmet luft Lavtryk Vind Når solen skinner varmer den luften op. Det får luften til at stige til vejrs. Når den opvarmede luft stiger til vejrs, skabes der et lavtryk. Luften uden om lavtrykket vil strømme ind mod dette, og der opstår vind. Solens energi skaber altså vindenergi. Vindenergien driver vindmøllens vinger rundt. Vingerne er monteret på en aksel, som er forbundet med en gearkasse, gearkassens anden ende er forbundet med generatoren. Generatoren danner strøm. Det var professor Poul la Cour, født 1846 i Ebeltoft, der allerede i slutningen af 1800-tallet udforskede mulighederne for at lave vindenergi. I dag dækker danske møller mere end 60 % af verdensmarkedet og mere end mennesker er beskæftiget i vindmølleindustrien. I Danmark findes der i dag over vindmøller. Går man udenfor en sommerdag, kan man mærke solens varme. Man kan se varmen som et spejl på en varm asfaltvej. Man kan også stå indenfor i et vindue med sol og mærke varmen fra solstrålerne det kaldes direkte solenergi. Jorden modtager hver dag over gange mere energi fra solen end den mængde energi, vi bruger. De to vigtigste måder at udnytte den direkte solenergi på, er solceller (elektricitet) eller ved hjælp af solfangere. En solfanger er et anlæg, som opfanger solens varme og bruger det til at opvarme vand. Inde i en solfanger er der monteret en række rør, hvori der løber en væske. Væsken varmes op og ledes videre til en varmeveksler. I varmeveksleren ledes varmen over i almindeligt vand. Dette vand kan vi f.eks. bruge til at tage bad eller vaske op i. Normalt bruges solfangeranlæg som supplering til f.eks. et oliefyr. Man bruger solfangeren om sommeren og oliefyret om vinteren. Solfanger Varmt vand Kold væske Varm væske Koldt vand 17

18 I det følgende vil vi opfordre dig til selv at udforske vindmøllen og solfangerens form og virkemåde. Samt nogle af de miljømæssige ændringer, der sker ved samfundets brug af vedvarende energi. - Hvorfor kaldes sol - og vindenergi for vedvarende energi? - Kan vi i dag nøjes med kun at lave anlæg til sol - og vindenergi? - Hvad sker der ved den øgede drivhuseffekt? - Hvordan dannes fossile brændsler? - Hvordan så de første vindmøller ud? - Hvad brugte man de første vindmøller til? - Hvad bruger man vindmøller til i dag? - Hvor meget af Danmarks energi kommer fra vindmøller? - Hvilke materialer kan en vindmølle bygges af? - Kan det blæse for meget til vindmøller? - Hvor vil det være godt at placere vindmøller i Danmark? - Hvorfor er en solfanger malet sort? - Hvorfor er en solfanger ikke så god om vinteren? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Her er forslag til aktiviteter, som du selv kan lave : 1. Byg din egen vindmølle. Brug : En aluminiumsplade (ca. 40x40 cm) En pladesaks En boremaskine og et ca. 3 mm bor En dynamo med møtrik ved rotor, så møllen kan monteres Masonitplade, kraftigt pap el. lign. til haleror En rundstok og et lidt større vandrør Snor til fastspænding af dynamo på rundstok Ledning og pærer. Møllen klippes ud med pladesaksen, og der bores ét hul i midten, så møllen kan monteres på dynamoen. Hver vinge vrides lidt fig. 1 Fig. 1 Før møllen monteres på en cykeldynamo eller en lille elektromotor, er det vigtigt at tjekke, at dynamoen kan lave strøm. Sådan monteres møllen på dynamoen: 1) Fjern hætten på dynamoen 2) Skru møtrikken under hætten af 3) Placér møllen 4) Skru møtrikken på igen, så møllen sidder fast Møllen fastgøres på en rundstok med snoren, og det samme gør haleroret fig 2. Vandrøret sættes godt fast i jorden og den færdige vindmølle sættes ned i vandrøret. Slutteligt trækkes ledninger fra dynamoen til én eller flere pærer hvor mange pærer kan jeres vindmølle få til at lyse? Fig. 2 18

19 2. Byg din egen solfanger. Brug: 1 flamingokasse 1 sort affaldssæk 1 haveslange 1 rulle plastfolie tape ståltråd 1 tragt snor Først fores flamingokassen med affaldssækken. Haveslangen lægges i og fastgøres med ståltråd. Stik slangens ender ud gennem ét hul øverst i kassen og ét nederst i kassen. Over kassens åbning monteres plastfolien. Tragten sættes i den ene ende af slangen. Fyld vand på, til det løber ud i den anden ende af slangen. Knæk slangen og bind snor om. Anlægget vendes vinkelret mod sollyset. Efter nogen tid kan du tappe det varme vand af slangen i bunden. Andre veje: Jordvarme Bølgeenergi Biobrændsel Vindens destruktive kræfter Affaldssortering Iltsvind i havet og i søer Til læreren: Relevante links og litteraturhenvisninger : - EnergiUglekurset Skolernes Energiforum - Forsøg med vind Povl-Otto Nissen, OP - Alternativ energi Robert Snedden, Flachs - Sådan laver man vindmøller Peter Bejder - Hold på varmen Lone Jespersen, Gyldendal - Fuld af energi Geografforlaget Varmt vand Koldt vand Model af solfanger 19

20 Energien og teknikken Teknik er maskiner, elektronik og lignende, der kan udføre et stykke arbejde for os mennesker. I hjemmet, i industrien, i landbruget og alle andre steder i samfundet bruger vi tekniske apparater hver eneste dag. Fælles for alle disse apparater er, at de kun virker, hvis de får tilført energi. Når du bevæger din arm for at kaste en bold, så siger man, at du omdanner energien fra din arm til bevægelse i bolden. Når du tænder for en lampe, så omdanner lampen energi fra ledningen (elektricitet) til lys i pæren. Når din mor starter sin bil, så omdanner motoren energi fra benzinen til bevægelse af bilen. Når din far tænder for en kogeplade, så omdanner kogepladen energi fra ledningen til varme. Vi omdanner energi til varme, bevægelse og lys Perioden, der fulgte, kalder man for Den industrielle revolution. Mange nye maskiner blev opfundet spindemaskinen, symaskinen m.fl., og de første fabrikker blev bygget. Dampskibet og lokomotivet så også dagens lys. Derfor blev transport over længere afstande hurtigere og billigere. Planter, dyr og mennesker kan ikke leve uden vand. Derfor handler mange opfindelser om at hæve, flytte eller pumpe vand fra et sted til et andet. Allerede for ca år siden opfandt den græske matematiker Arkimedes et apparat, der kan hæve vand op fra floderne, så det kan bruges til kunstvanding (se tegning). Apparatet kaldes Arkimedes' skrue, og det bruges stadig mange steder i verden. I Danmark var håndpumper almindelige indtil for ca. 50 år siden. Disse pumper virkede ved, at et stempel løftede vandet op fra en brønd. Desværre kunne de højst løfte vandet op fra ca. 9 m's dybde. Man kan derfor sige, at teknik er den måde, hvorved vi omdanner energi til bevægelse, til lys, til varme eller til kulde. Prøv at lave 4 lister over tekniske apparater fra din hverdag, der omdanner energi til bevægelse, til lys, til varme og til kulde. Skriv også, hvor apparaterne får energien fra. Mennesker har altid brugt redskaber og teknik som hjælpemidler. I starten var det mennesker og dyr, der måtte levere energien. Men efter at dampmaskinen blev opfundet i 1765, tog udviklingen for alvor fart. Nu kunne man udnytte energien fra andre energikilder hvilke? Arkimedes' skrue I dag kan motordrevne pumper hurtigt pumpe vand op fra store dybder. Den danske virksomhed Grundfos er blandt verdens førende fabrikker indenfor pumper og pumpesystemer. 20

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Indhold side. Indledning 2. Lærervejledning 3. Saml energi idékatalog 7. Supplerende litteraturliste 29

Indhold side. Indledning 2. Lærervejledning 3. Saml energi idékatalog 7. Supplerende litteraturliste 29 2007 Indhold side Indledning 2 Lærervejledning 3 Saml energi idékatalog 7 Supplerende litteraturliste 29 Indledning Et idékatalog for 4. 10. klasse Saml energi og brug den er temaet for skolekonkurrencen

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Menneskets fordøjelse og forbrænding Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere