Handleplan for Hotspot på Nørremarken

Transkript

1 Emne: Handleplan for på Nørremarken Handleplan for på Nørremarken Indholdsfortegnelse: Intro til Nørremarken Side 2 Tidsperiode Side 2 Formål med projektet Side 2 Målgruppe Side 3 Fysisk placering samt ansatte i Side 3 Organisations- og mødestruktur i Side 3 Metodebeskrivelse Side 6 Dokumentationsplan for Side 8 Evaluering Side 10 Forandringsteori for Side 10 \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 1 af 10

2 Børne- og Ungeforvaltningen - Tværsafdelingen Intro til Nørremarken på Nørremarken består af lejeboliger fra 3 boligforeninger med ca indbyggere i alt, hvoraf ca. 1/3 af beboerne er nydanskere. I området er en skole med 0-9.klasse, en kirke, 1 børnehave, 2 vuggestuer, 3 integrerede institutioner (børnehave og vuggestue) og en fritidsklub. Der er et indkøbscenter med 2 dagligvarebutikker, en bager, en grønthandler og en kiosk (med reduceret posthusfunktion), et pizzaria samt et værtshus. På Nørremarken bor mange familier på overførselsindkomst, ligesom der er en høj koncentration af beboere med en anden etnisk baggrund end dansk. En del af disse er diagnosticerede traumatiserede, hvilket også betyder at en del børn vokser op i hjem hvor en eller begge forældre har psykiske problemstillinger/diagnoser. Blandt de agerende aktører på Nørremarken opleves det, at en del forældre har svært ved grænsesætning ift. deres børn, de har manglende kendskab til tilbud på skoleområdet samt de sociale tilbud for deres børn og unge. Ligesom det opleves, at en del unge smides ud fra skole/uddannelsessystemet. Blandt en del af ungegruppen eksperimenteres med euforiserende stoffer samt ulovlige handlinger som hærværk mv., hvilket skaber utryghed i området. De unge giver udtryk for, at de mangler indhold i deres fritid samt et sted at være. Beboerne på Nørremarken oplever, at de udadtil har et dårligt image med en negativ retorik omkring deres kulturer, hvilket skaber utryghed både udadtil samt blandt beboerne indbyrdes. Dette betyder desuden, at ressourcestærke familier flytter fra Nørremarken. Potentialet på Nørremarken er kendetegnet ved, at mange aktører tager del i områdets udvikling med forskellige udgangspunkter og fokusområder. Dette betyder, at der er mange gode ressourcer og initiativer i området, men det betyder også at koordination og tværfagligt samarbejde er altafgørende for at opnå succes med. Tidsperiode projektet er fastsat til at forløbe i perioden oktober marts Formål med projektet Overordnede og langsigtede formål med En midlertidig områdebaseret indsats, der har til formål: At skabe et bedre fundament for det gode børne- og ungeliv herunder at sikre hurtig og effektiv vidensdeling, koordination samt handlemuligheder. Dette gøres gennem en styrkelse, udvikling og koordination af den tværfaglige og helhedsorienterede indsats på Nørremarken. At skabe oplevelsen af tryghed på Nørremarken gennem synlig tilstedeværelse på gadeplan herunder konkrete handlinger, der reducerer den faktuelle kriminalitet blandt de unge på Nørremarken. At styrke målgruppen i at tage ansvar og ejerskab for eget liv, herunder tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. At styrke Nørremarkens selvbærende evne. Kortsigtede formål med er: At udvikle initiativer med et forebyggende og aktiverende sigte og at involvere de unge heri. \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 2 af 10

3 Børne- og Ungeforvaltningen - Tværsafdelingen Målgruppe Målgruppen, som sigter mod er unge i alderen med begyndende tegn på mistrivsel, kedsomhed og uhensigtsmæssig adfærd samt den nære familie til den unge. Fysisk placering samt ansatte i Der er etableret et lokalt kontor i forbindelse med Nørremarkens Fritidscenter, som rummer s ansatte; leder af samt to opsøgende medarbejdere. Desuden er der ansat en socialfaglig rådgiver 15 timer ugentligt i projektet, som bidrager med socialfaglige kompetencer. Den socialfaglige rådgiver har ikke fysisk placering på kontoret, men på Nørremarkens skole og vil deltage ad hoc i s mødeaktiviteter, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Kontoret er sammensat med henblik på bedst muligt at understøtte de faglige kompetencer, der allerede eksisterer på Nørremarken. Leder af har som overordnet opgave at arbejde målrettet med samt koordinere det tværfaglige samarbejde og det brede perspektiv på aktørniveau på Nørremarken. Leder af skal udgøre en samlende ressource og facilitere samarbejdet på Nørremarken og ind i børne- og ungeforvaltningen og andre forvaltninger (kommunen). Desuden har Leder af det økonomiske ansvar for projektets budget. De opsøgende medarbejdere har til opgave at være kontaktformidlende til målgruppen og forsøge at skabe en positiv relation til de unge og støtte op omkring deres udvikling i forhold til job, uddannelse, adfærd og fritidsliv. Desuden skal de opsøgende medarbejdere varetage en synlig gadeplansindsats med fokus på at mindske utryghedsskabende handlinger og styrke den gensidige integration samt øge beboernes tryghed. De opsøgende medarbejdere skal være en del af den samlede indsats på Nørremarken og skal desuden udgøre et aktiv bindeled til de unge. Socialfaglig rådgiver arbejder målrettet omkring koordinering af den socialfaglige indsats og har en tovholder-funktion i særligt udsatte familier, herunder agere formidler af et lokalt tværfagligt samarbejde både i lokalområdet og i forhold til indsatser i familieafdelingen. Der er altså ikke tale om en myndighedsfunktion. Organisations- og mødestruktur i projektet er organiseret under Tværsafdelingen, Vejle Kommune. Forretningsudvalg: -sekretariatet etableres med et forretningsudvalg, der bidrager med faglige sparring med sekretariatets medarbejdere, ligesom de fremadrettede indsatser koordineres og fokuseres i forretningsudvalget. Forretningsudvalget består af leder af, leder af SSP, leder af Nørremarkens Fritidscenterleder, Integrationskoordinator, Projektkoordinator for det tværgående boligsociale arbejde i BolivNord samt Tværschef. Det er væsentligt, at forretningsudvalget i sin sammensætning har et bredt kendskab til både Nørremarken som område og det tværfaglige samarbejde i området, da skal understøtte og styrke den organisering, der allerede eksisterer på Nørremarken samt de metoder, der tages udgangspunkt i. Derudover skal også orientere sig i forhold til de overordnede målsætninger og værdigrundlag hos centrale aktører, som eksempelvis boligorganisationer og Vejle kommune for derved at sikre, at der opnås en helhedsorienteret tilgang, som kan styrke den samlede indsats og vidensdeling. \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 3 af 10

4 Børne- og Ungeforvaltningen - Tværsafdelingen Der er i forretningsudvalget ikke tildelt nogen egentlig kompetence, udover den kompetence der i gruppen er til stede i kraft af deltagernes funktioner. Der er møde i forretningsudvalget 6 gange årligt samt ad hoc ved behov for hurtig handling eller sparring. råd: Foruden forretningsudvalget organiseres med en Styregruppe (-råd), som er et koordinerende og opsamlende udvalg. På møderne sker en gensidig orientering omkring tiltag, grupperinger, hærværks- og andre utryghedsskabende hændelser, ligesom der sker en orientering omkring aktiviteterne fra de 3 temagrupper i. Denne styregruppe er sammensat på baggrund af allerede eksisterende fora på Nørremarken. Der eksisterer 3 tværfaglige fora på Nørremarken, som beskæftiger sig med samme målgruppe som. Disse er: 1. Boliv Nord: arbejder koordinerende i forhold til det boligsociale arbejde. 2. SSP lokaludvalg: arbejder koordinerende i forhold til de kriminalitetsforebyggende indsatser og enkeltsagsbehandling. 3. Tværsteam for Nørremarksskolens skoledistrikt: arbejder tværfagligt med enkelt-sager. Boliv Nord er en del af den samlede organiseringen omkring det boligsociale og boligpolitiske arbejde i hele Vejle Kommune og har i sin sammensætning de aktører, der naturligt er en del af arbejdet på Nørremarken. I gruppen sidder repræsentanter fra både lokale boligorganisationer (3 stk. på Nørremarken), kommunale indsatser, lokale institutioner i området, frivillige foreninger i området og Boliv Fællessekretariat. Da alle disse aktører har stor betydning for indsatsen omkring børn og unge i området, vurderes det at kunne styrke både det tværfaglige samarbejde på Nørremarken samt understøtte Boliv Nords arbejde, at Boliv Nord fungerer som styregruppe for. Deltagerkreds i -rådet: Leder, Nørremarkens Fritidscenter Skoleinspektør, Nørremarksskolen Vejle Ungdoms- og Kulturforening (lokal forening) Leder af fællesekretariatet Boliv Projektleder, Helhedsplanen for Finlandsparken Projektkoordinator Nørremarken, Boliv Leder af SSP Integrationskoordinator Repræsentanter fra de 3 afdelingsbestyrelser på Nørremarken Leder af Leder af Forebyggelsessekretariatet Politiet. Børne- og Unge direktør For at sikre, at der opnås bedre og klare samarbejdslinjer, så vidt muligt korte kommunikations- og kommandoveje samt at det tværfaglige samarbejde forankres bredt, udvides den eksisterende gruppe, foruden leder af og Politi, med Vejle Kommunes Børne- og Ungedirektør i den tid projektet løber. \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 4 af 10

5 Børne- og Ungeforvaltningen - Tværsafdelingen På denne måde sikres blandt andet, at det tværfaglige sigte hægtes op på organiseringen omkring ledelsen i Vejle Kommune (Direktionen) og chefgruppen i Børne- og Ungeforvaltningen (de kommunale aktører på Nørremarken er primært en del af Børne- og Ungeforvaltningen) samt Børne- og familieudvalget. Børne- og Ungedirektøren har desuden konkrete funktioner i forhold til den samlede integrationsindsats i Vejle Kommune, hvor han er den ansvarlige direktør for området og medlem af den administrative styregruppe for den helhedsorienterede integrationsindsats, der står for de samlede målsætninger på området. Hermed sikres, at der dannes et aktivt bindeled mellem det udførende led (folk i marken), det administrative niveau (administration og chefer) og det politiske niveau - og at det tværfaglige samarbejde udbygges og styrkes. Der er møde i rådet 4-6 gange årligt samt ad hoc ved behov for hurtig handling eller sparring. rådet har overordnet til opgave at: Medvirke til, at der ikke opstår barrierer i det tværfaglige samarbejde. Medvirke til, at alle aktører har fælles fodslag og oplever at være en del af helheden. Sikre sammenhængen mellem lokale indsatser, overordnede målsætninger i Vejle Kommune og de boligsociale indsatser i forhold til målgruppen. Alle medlemmer af rådet er ansvarlige for en videreformidling ud til eget bagland. personalemøde Der afholdes personalemøde i med deltagelse af de 2 gadeplansmedarbejdere og leder af. Desuden suppleres deltagelsen af socialfaglig rådgiver ved hvert 4. møde. På mødet sker en planlægning af gadeplansarbejdet, der videregives gensidige informationer mellem leder og medarbejdere, ligesom der tildeles nye aktuelle unge til gadeplansmedarbejderne. Der afholdes personalemøde hver tirsdag kl Samarbejdsmøde mellem SSP og Der afholdes samarbejdsmøde mellem SSP og med deltagelse af 6 SSP konsulenter, de 2 gadeplansmedarbejdere, leder af SSP samt leder af. På mødet sker en gensidig orientering mellem SSP og omkring hvad der rører sig på de forskellige områder, nye tendenser og grupperinger, ligesom der koordineres eventuelle samarbejdsopgaver. Samarbejdsmødet afholdes hver 6. uge af 1 times varighed. Desuden er der planlagt to årlige temadage, hvor arbejdsmetoder mv. drøftes samt relevante temaer sættes på dagsordnen. Disse samarbejdsmøder og temadage er med til at sikre et tæt og konstruktivt samarbejde mellem SSP og samt et forankringsforum hvor metoder og faglighed forankres lokalt, så SSP, om muligt, kan videreføre de igangværende indsatser, efter projektets udløb. SSP lokaludvalgsmøde Der afholdes SSP lokaludvalgsmøde med deltagelse fra den lokale skole, fritidsklub, beboerforeninger, daginstitutioner, Ungdomsskole, PPR, Familieafdeling, Sundhedsplejen, Politi samt leder af. I udvalget sker en gensidig orientering omkring, hvad der rører sig i de forskellige afdelinger og institutioner, ligesom der arbejdes koordinerende i forhold til de kriminalitetsforebyggende indsatser for de unge, og i enkelte tilfælde ydes enkeltsagsbehandling med samtykke. \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 5 af 10

6 Der afholdes SSP lokaludvalgsmøde 4 gange årligt. Samarbejdsmøde mellem Politi, SSP, Familieafdelingen og Der afholdes samarbejdsmøder mellem lokal Politi, SSP, Familieafdelingen og med henblik på at samarbejde omkring det kriminalpræventive arbejde. På disse møder sker en gensidig orientering omkring hændelser af hærværk og anden kriminalitet, forebyggende tiltag på tværs samt sagsbehandling (tværfagligt samarbejde) af konkrete unge lovovertrædere. Møderne afholdes hver mandag kl Områdeledermøde Leder af deltager på områdeledermøder, hvor samtlige ledere og souschefer fra områdets daginstitutioner, Nørremarksskolen og områdets socialfaglige rådgiver desuden deltager. Ind imellem inviteres andre aktører ind ad hoc. (eks. PPR, dagtilbud eller småbørnskonsulenter) alt efter hvilken problemstilling, der ønskes drøftet. På mødet sker en orientering samt en fælles drøftelse af, hvad de respektive institutioner er optaget af (eks. nye tiltag i området, hærværk eller samarbejdet på tværs). Der afholdes ca. 10 møder årligt inkl. en temadag. Metodebeskrivelse I alt projektplanlægning ligger den fundamentale udfordring, at den tilgængelige information og viden af relevans for projektet stiger løbende henover projektperioden, men de beslutninger som har vidtrækkende betydning for projektet, må nødvendigvis træffes i projektforløbets indledende faser. På denne baggrund er den metodiske tilgang til projektet meget procesorienteret, hvor et fokusområde er inddragelse af agerende aktører på Nørremarken (det tværfaglige samarbejde). Der har i processen konkret været afholdt et brainstorm-møde i marts 2010 samt et kick-off møde i november 2010, hvor aktører fra Nørremarken var bredt indbudt. Ligesom der sideløbende har været afholdt 2 -råds møder samt et møde med elevrådsrepræsentanter fra Nørremarksskolen. Inddragelse af alle agerende aktører omkring målgruppen, skønnes som en nødvendighed, hvis indsatserne skal lykkes og forankres på sigt. Nørremarken er kendetegnet ved at have en relativ stor ungegruppe og være et område, hvor mange aktører tager del i områdets udvikling med forskellige udgangspunkter og fokusområder. Dette betyder, at der er mange gode ressourcer og initiativer i området, men det betyder også at koordination og tværfagligt samarbejde er altafgørende for at opnå succes med projektet. Det er her nødvendigt at skabe fælles forståelser og spilleregler for arbejdet med de unge, herunder at aktørerne har en ressourcebaseret tilgang, som understøtter beboernes ressourcer samt medvirker til at skabe ejerskab gennem inddragelse. Det handler dels om at inddrage de unge for derved at få dem til at tage ejerskab over eget liv og dels at inddrage de øvrige beboer for at styrke fællesskabet og ikke mindst ejerskabet for området. For at udvikle vidensdeling, koordination og handling samt sikre sparring for hotspot-sekretariatet skal der igangsættes af en række områdebaserede initiativer. Initiativerne fordeler sig i 3 temabaserede kerneområder. Job & uddannelse Adfærd, dannelse og identitet \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 6 af 10

7 Fritidsliv For hvert tema er der etableret et forum med relevante lokalaktører og interessenter. Temaerne er opstået på baggrund af input fra agerende aktører og interessenter på Nørremarken. Grupperne skal arbejde med aktiviteter og indsatser for målgruppen ud fra begreber som medansvar, anerkendelse og netværk og skal tænke mulighederne ind for at etablere indsatser, som er mulige at forankre udover s levetid. Derudover har grupperne til opgave at sikre samspil og koordination mellem nye og allerede eksisterende initiativer. Baggrunden har været at samle aktører omkring deres kerneområder og desuden give dem mulighed for at arbejde med aktiviteter direkte med målgruppen. Der skal i grupperne arbejdes på at medinddrage et lille panel bestående af 4-5 unge i hver temagruppe, der skal indgå som sparring til temagrupperne omkring konkrete aktiviteter. Hver temagruppe får en pulje til at igangsætte initiativer svarende til kr. årligt. Job og uddannelse Job og/ eller uddannelse kan medvirke til, at de unge tager ansvar for eget liv. Derigennem har det et forebyggende sigte i forhold til kriminalitet og indirekte utryghed. Kriminalitetstruede unge skal have et særligt fokus, da de er en risiko-gruppe. De unge som laver ballade, er dem som ikke har noget at lave om eftermiddagen. Fritidsjob kan her være med til at mindske kriminaliteten, dels fordi det holder de unge beskæftigede og dels fordi de unge tjener lommepenge. Problemet i forhold til uddannelse er, at de unge enten ikke er motiverede for den uddannelse de vælger og derfor dropper ud, eller at de unge er motiverede men mangler netværk til at støtte deres skolegang. Det kan fx være netværk blandt studerende, eller at forældrene kan støtte dem i forhold til deres uddannelsesvalg. Her har nogle forældre brug for hjælp, så de kan få et bredere kendskab til de forskellige uddannelsestilbud og muligheder. Desuden skal der skabes kontakt og gives støtte til virksomheder, som kan være forbeholdne i forhold til at tage de unge ind. Her kan der laves særaftaler, hvor medarbejderne eksempelvis forpligter sig til at være til rådighed, hvis virksomhederne har spørgsmål eller lignende i forhold til de unge. Det primære mål er at de unge tager ansvar for eget liv, sekundære mål er at mindske ungdomskriminalitet og utryghed i området. Adfærd, dannelse og identitet Det overordnede formål er at forebygge hærværk og ungdomskriminalitet, ved at støtte de unge og deres forældre. De unges adfærd kan være grænsesøgende, og særligt de tosprogede har identitetsudfordringer grundet deres indvandrerbaggrund. De unge skal derfor hjælpes med at omsætte deres udfordringer mere konstruktivt. Det skal bl.a. forebygge opståede konflikter, hvor de unge grupperer sig etnisk og står i modsætningsforhold til hinanden, hvilket kan avle fjendebilleder, konflikter og kriminalitet. Derudover kan beboerne føle sig utrygge overfor grupperne af de unge pga. deres attitude. Det handler også om at få forældrene til at tage medansvar for de unges adfærd, og alternativt finde andre veje til de unge, hvis forældre ikke har ressourcer til det. Flere af forældrene føler sig magtesløse og skal derfor have styrket deres forældrekompetencer. Der skal derfor fastlægges en norm for, hvilke regler der skal gælde for de unge, som sættes til debat hos forældrene, og der skal snakkes med de unge om deres adfærd. \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 7 af 10

8 Målene er primært at mindske ungdomskriminalitet, og sekundært at øge trygheden i området samt styrke de unge i at tage ansvar for eget liv. Fritidsliv Det handler om at få flere unge ind i det etablerede fritids- og foreningsliv og derigennem give dem en meningsfuld fritid. Herunder skal det afdækkes, hvad de ønsker at lave og så arbejde hen imod det, for derved at undgå at de unge shopper mellem tilbud. Det skal lære de unge at tage ansvar for deres valg. Målene er primært at mindske ungdomskriminalitet, samt styrke de unge i at tage ansvar for eget liv. Dokumentationsplan for Nedenstående rummer et udkast til s dokumentationsplan. Denne rummer endnu ikke præstationerne, da disse afventer, at de tre temagrupper finder frem til hvilke aktiviteter, der skal igangsættes. Dette forventes afklaret ultima april Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde De unge får kontakt til en kompetent voksen Antal unge, som hjælper i kontakt med en kompetent voksen. Opgøres 1 gang årligt De unge tager del i områdets forenings- og frivillighedskultur Antal unge der er frivillige i aktiviteter. Antal unge, der tager initiativ til at sætte aktiviteter i gang. Opgøres 1 gang årligt Hurtig og effektiv handling Styrket koordinering af aktiviteter og indsatser Antal unge som hjælper i kontakt med en kompetent voksen Opgøres 1 gang årligt Denne indikator bruges også til de unge får kontakt til en kompetent voksen Effekter på mellemlang sigt Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Flere unge fastholdes i job/fritidsjob/uddannelse Andel af unge, som arbejder med, der er fastholdt i fritidsjob. Opgøres 1 gang årligt Gadeplansmedarbejdere noterer for hver \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 8 af 10

9 Andel af unge, som arbejder med, der er fastholdt i job. Andel af unge, som arbejder med, der er fastholdt i uddannelse. Det noteres for hver af de unge, hvor længe de er fastholdt. ung, om de er startet og hvor længe de er fastholdt i job/fritidsjob/ uddannelse (logbog) De unge har en mindre uhensigtsmæssig adfærd (1)Mindre hærværk og indbrud. Opgøres som udgifter. (2)Antal bekymringssamtaler om en elevs adfærd ml. skolehjem (med en fagpersons vurdering af baggrunden for samtalen). (1)Måles 2 gange årligt, følger op på det gennem SSP og boligforeninger. (2)Måles 2 gange årligt. (1), SSP og boligforeninger (Boligselskabernes opgørelser til den generelle måling, blot halvårligt) (2)Socialfaglig rådgiver laver vurderingen. Beboerne holder mere øje med hinanden og området og handler på antisocial adfærd og kriminalitet i området Beboerne får ejerskab for området Beboerne får et styrket sammenhold Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Øget tryghed Antallet af beboerklager og hvad de vedrører i området. Antal eller andel fraflytninger i området Opgøres årligt. Boligselskabernes opgørelser til den generelle måling \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 9 af 10

10 Mindske ungdomskriminalitet (1)Hærværk (2)Antal anmeldelser i området Opgøres årligt. (1)Boligselskabernes opgørelser til den generelle måling (1-2)CFBU opgør dette på baggrund af politiets statistik Evaluering En ekstern vurdering efter 3 år, vil vurdere og konkludere på, hvorvidt målsætningerne med projektet er opnået. Vejle Kommune vil efterfølgende reflektere over resultaterne og medtænke disse i fremtidig praksis. Leder af vil ved projektets afslutning være ansvarlig i forhold til at videregive diverse målinger, som ovenstående forandringsteori rummer, så disse kan indgå i den endelige eksterne evalueringsrapport. Vejle Kommune har desuden indsamlet en række data, som den generelle kriminalitets- og tryghedsmåling skal rumme. Disse data omhandler navne på veje i området, mål vedr. hærværk og beboerklager i -området samt fraflytning fra området. Forandringsteori for Nedenstående rummer et udkast til projektets forandringsteori. Denne rummer ikke egentlige eller konkrete bud på aktiviteter (præstationer), da hele processen i handler om inddragelse af relevante aktører, herunder igangsættelse af de tre temagrupper. Det er hensigten, at de tre temagrupper selv ligger aktiviteter ind i projektet, som dog alle skal kunne rummes i nedenstående ramme/ forandringsteori og herunder arbejde mod at opnå de ønskede effekter af projektet. \\vejle.dk\system$\home\medsc\handleplan for på Nørremarken.doc Side 10 af 10

11 Forandringsteori for hotspotprojektet i Vejle AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE EFFEKTER MELLEMLANGE EFFEKTER LANGSIGTEDE EFFEKTER Job og uddannelse Gadeplansindsats De unge er afklarede i forhold til uddannelsesvalg Flere fritidsjob-, job- og lærepladsmuligheder Beboerne får en større tillid til at myndighederne tager hånd om områdets problemer Flere unge i fritidsjob, job eller uddannelse Beboerne holder mere øje med hinanden og området og handler på antisocial adfærd og kriminalitet i området Øget tryghed i hotspotområdet Adfærd, dannelse og identitet De unge får kontakt til en kompetent voksen Forældrene får øgede forældrekompetencer De unge har en mindre uhensigtsmæssig adfærd Mindre ungdomskriminalitet i hotspotområdet Fritidsliv De unge tager del i områdets forenings- og frivillighedskultur De unge tager ansvar for eget liv De unge deltager i aktiviteter Bedre fundament for det gode børn- og ungeliv Beboerne ytrer sig om tryghedsrelaterede problemer Beboerne får ejerskab for området Tværfagligt samarbejde Sikring af fælles tilgang ift. principper, mål, metode og samarbejdet Beboerne lærer hinanden bedre at kende Hurtig og effektiv handling Styrket koordinering af aktiviteter og indsatser Beboerne får et styrket sammenhold Forebyggelse og reduktion i kriminalitet hos unge Side 1