1: Oversigt over effektmål
|
|
- Edvard Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere kompetente Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere trives og er sunde Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Kerneområde Sundhed Deltagelse i fællesskaber 2: Beskrivelse af mål Målet om, Udvikling og læring, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Børn lærer mere og er mere kompetente. Målet understøtter også det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere kommer i uddannelse og job da effektmålet er et udtryk for et øget fokus på gennemførslen af ungdomsuddannelser for andelen af ungdomsårgange. Sundhed og trivsel Målet om, Sundhed og trivsel, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere borgere trives og er sunde. Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Målet om, Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere borger er betydningsfulde deltagere i fælleskaber. 1
2 3: Beskrivelse af kerneområder Det overordnede mål for kerneområdet udvikling og læring er uddannelsesparathed. Paratheden til at gennemføre en ungdomsuddannelse er en sigende indikator for det samlede arbejde på børn- og ungeområdet. Der er således ikke kun tale om elevens faglige præstationer, men også elevens evne til at organisere sin tilværelse sammen med andre, arbejde målrettet og udvikle sin motivation. Når unge opgiver at uddanne sig, skyldes det langt fra udelukkende mangel på faglige kundskaber, men i høj grad manglen på motivation, sociale kompetencer, et meningsfuldt perspektiv og en organiseret hverdag. Skal man løfte uddannelsesniveauet, må man derfor arbejde med blik for hele dette kompleks af faktorer. Det anbefales derfor, at dette effektmål justeres, sådan at det peger i retning af effektmålet for Flere kommer i uddannelse og job. Dette anbefales, fordi har en sammenhæng med en længere sigtet målsætning om, at alle børn og unge får sig en uddannelse og et job. Sundhed og trivsel: Et vigtigt element i arbejdet med børn og unge, er at sikre sundhed og trivsel. Dette kerneområde er derfor igen udvalgt til budget Såvel sundhed som trivsel, er brede begreber, der omfatter både fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Målet er at sikre børn og unge en sund opvækst, samt mindske den stigende ulighed i sundhed som er under udvikling. Trivsel er tilsvarende afgørende for børn og unges udvikling. Børn og unges trivsel er fundamentet for at de udvikler sig personligt og fagligt. Dertil kommer at såvel sundhed som trivsel i lighed med Udvikling og læring er forudsætningen for børn og unges deltagelse i fællesskaber og samfundsliv, hvilket er det udvalgte kerneområde for budget Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Børn og unge skal lære være ansvarlige, deltagende og demokratiske medborgere. Det kræver at de føler sig ligeværdige og har tillid til såvel egen som fællesskabets muligheder og udfordringer. Demokratiforståelse og medbestemmelse er centrale elementer i udviklingen af børn og unges evner til at bliver aktive medborgere i samfundslivet. Det er afgørende at børn og unge kan indgå i forpligtende fællesskaber, da de herigennem udvikler evnen til at indgå i sociale sammenhænge. Odense Kommune har man en politisk målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Bag målet ligger en forudsætning om, at eleverne forlader folkeskolen motiverede og rustede til at fortsætte et uddannelsesforløb. Der er dog langt fra tale om et snævert skole fokus, men snarere et fælles slutmål for hele arbejdet med børn og unge. 2
3 4: Beskrivelse af indikatorer Oversigt over udvalgets politiske indikatorer på kerneområder Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Karaktergennemsnit i skolerne Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel Sundhed og trivsel Andel af børn og unge, som dyrker motion. Børn og unges kostvaner i dagligdagen Børn og unges mentale sundhed Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn og unge i og klasse og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. Oversigt over administrative indikatorer på kerneområder Udsatte unges uddannelsesfrekvens på ungdomsuddannelser Andel af ungdomsårgange, der har gennemført en ungdomsuddannelse Frafald fra ungdomsuddannelse Sundhed og trivsel Glæde ved skolegang i 2., 5., klasse Børn og unges fravær i skolen Børn og unges rygevaner Elevernes alkoholforbrug Udsatte børn og unge, der er glade for at gå i skole Udsatte børn og unge, der har venner at tale med Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Elever i 5. og klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Deltagelse i fritidsliv Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter. 3
4 Effektmål: - understøtter byrådets mål om Børn lærer mere og er mere kompetente samt Flere kommer i uddannelse og job Tema Progressionsmål for indikator Faktisk måling Indhold Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests De nationale tests inddrages med særligt fokus på testene i dansk og matematik. Det undersøges hvordan eleverne scorer på udvalgte parametre i testene. Mindst 80% af eleverne skal score minimum 3 i de nationale test i dansk og matematik Testresultater fra de nationale test i dansk og matematik Hvert forår Der foreligger ikke nogen nuværende måling, da indikatoren er ny. Progressionsmål for indikator Karaktergennemsnit i skolerne Afgangsprøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Baseline: 6,13 - Skal ligge på niveau med landsgennemsnittet Karaktergennemsnit fra afgangsprøverne Hvert år i juni Faktisk måling 6.6 Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel Indikator for progressionen i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel. (Undersøges for 1-5- årige) 4
5 Progressionsmål for indikator Baseline: 52,6 % 2013: 52% 2014: 52 % 2015: - % Faktisk måling 52,6 % Frafald fra ungdomsuddannelse Unge i Odense Kommune der afbryder et uddannelsesforløb inden for de første 4 måneder efter deres tilmelding den 15. marts det indeværende år. Indikatoren indgår som en administrativ indikator på frafaldet af studerende på ungdomsuddannelser på uddannelsesområdet Progressionsmål for indikator Baseline: 4,3 % 2013: 3.3 % 2014: : - Profilmålinger fra UUO Hvert år Faktisk måling 2,8 % Udsatte unges uddannelsesfrekvens på ungdomsuddannelser Indikatoren er en administrativ indikator for uddannelsesfrekvensen af udsatte unge på ungdomsuddannelser. Progressionsmål for indikator Baseline: 39 % 2013: 45 % 2014: : - Faktisk måling Profilmålinger fra UUO Hvert år Afventer tal 5
6 Andel af ungdomsårgange, der har gennemført en ungdomsuddannelse Indikatoren er en administrativ indikator der udtrykker gennemførselsgraden af ungdomsuddannelser af ungdomsårgange Progressionsmål for indikator Baseline: 85 % 2013: 86 % 2014: 87 % 2015: 88 % Profilmålinger fra UUO Hvert år Faktisk måling 87,6 % Effektmål: Sundhed og trivsel - understøtter byrådets mål Flere borgere er sunde og trives Tema Indhold Andel af børn og unge, som dyrker motion. Indikatoren er en justeret indikator, som beskriver andelen af børn og unges motionsvaner, og det undersøges i 5., klasse. Progressionsmål for indikator Baseline: 12,8% 2013: 7 % 2014: : - Faktisk måling 7 % Børn og unges kostvaner i dagligdagen Indikator for børn og unges kostvaner i dagligdagen, hvor der spørges ind til forskellige ting igennem skolesundhedsprofilen. Progressionsmål for indikator Baseline: 73% 2013: 75 % 2014: 77 % 2015: - 6
7 Faktisk måling 75 % Mål for indikator: Elever der er glade for at gå i skole Elever der har venner at tale med Børn og unges mentale sundhed En aggregeret indikator for børn og unges mentale sundhed i skolen, som udtrykker forskellige områder af børns mentale sundhed. (Undersøges i 2. 5., klasse) Baseline: 76 % 2013: 80 % 2014: 85 % 2015 % Baseline: 95 % 2013: 95 % 2014: 95 % 2015: 95 % Faktisk måling Elever der er glade for at gå i skole: Elever der har venner at tale med: 78 % 95 % Glæde ved skolegang i 2., 5., klasse En administrativ indikator for glæden ved skolegang i 2, 5 og 7-10 klasse. Progressionsmål for indikator Baseline: 67 % 2013: : 85 % 2015: - Faktisk måling 78 % 7
8 Udsatte børn og unge, der er glade for at gå i skole En administrativ indikator for udsatte børn og unges glæde ved skolegang Progressionsmål for indikator Baseline: 60 % 2013: 65 % 2014: 70 % 2015: - Faktisk måling 67 % Børn og unges rygevaner En administrativ indikator for børn og unges rygevaner. Hashrygning er her fjernet, til fordel for at give et generelt udtryk for rygning hos børn og unge. (Undersøges i klasse.) Progressionsmål for indikator Baseline: 9.7 % 2013: 3 % 2014: 3 % 2015: - Faktisk måling 4 % Børn og unges alkoholvaner En administrativ indikator for børn og unges alkoholvaner. Det giver et generelt udtryk for rygning hos børn og unge. (Undersøges i klasse) Progressionsmål for indikator Baseline: 37,4 2013: 15% 2014: 15 % 2015: - 8
9 % Faktisk måling 15 % Udsatte børn og unge, der har venner at tale med En administrativ indikator for om udsatte børn og unge har venner at tale. Progressionsmål for indikator Baseline: 90 % 2013: 95 % 2014: 95 % 2015: 95 % Faktisk måling 95 % Børn og unges fravær i skolen Elevernes ulovlige fravær følges som en administrativ indikator, hvor det ulovlige fravær forventes at falde fra år til år på skolerne. Progressionsmål for indikator Baseline: 1.5 dage 2013: 0.9 dage 2014: : - Faktisk måling Elevernes indrapporterede fravær udtrækkes fra administrationssystem Ved hvert skoleårs afslutning 1.1 dage 9
10 Effektmål: Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber - understøtter byrådets mål Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Tema Indhold Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børns oplevelse af at være betydningsfulde deltagere i fælleskaber. (Undersøges blandt de 1-5 årige) Progressionsmål for indikator Baseline: 85 % 2013: 85 % 2014: % Spørgeskemavurderinger hos børn og forældre Løbende igennem året Faktisk måling 85 % Børn og unge i og klasse og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber En administrativ indikator for børn og unge i skoleklasser og deres oplevelse af at deltage i fælleskaber Progressionsmål for indikator Baseline: 91 % 2013: % 2014: % 2015: % Faktisk måling 91 % 10
11 Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. En indikator for børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. (Undersøges blandt , klasser) Progressionsmål for indikator Baseline: 77 % 2013: % 2014: % 2015: % Faktisk måling 76 % Børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Administrativ indikator vedrørende børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Mål for indikator Baseline: 44 % 2013: % 2014: % 2015: % Igennem spørgeskemaer på dagtilbud hos forældre og børn 1 gange årligt Faktisk måling 44 % Elever i 5. og klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Administrativ indikator som fokuserer på elevernes medbestemmelse i undervisningen Progressionsmål for indikator Baseline: 54 % 2013: % 2014: % 2015: % 11
12 Faktisk måling 57 % Deltagelse i fritidsliv Administrativ indikator for deltagelse i fritidsliv Progressionsmål for indikator Baseline: 48,978 % 2013: 50,447 % 2014: : - Spørgeskemaer og undersøgelser omkring deltagelse i fritidsliv Årligt Faktisk måling 50 % Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter. (Undersøges blandt 5. og klasser. Administrativ indikator fritidsaktivitet for børn og unge i udsatte positioner. Mål for indikator Baseline: 63 % 2013: % 2014: % 2015: % Faktisk måling 61 % 12
Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereOpfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget
Opfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator
Læs mereOpfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget
Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014
SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereDansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereKvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling
Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereVisionen for strategien er, at den skal:
Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereHvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mere- et tilbud til svært overvægtige børn og unge
- et tilbud til svært overvægtige børn og unge i Københavns Kommune Oplæg af sygeplejerske Matilde Kjærgaard www.kk.dk BørneVægtsCentret Københavns Kommunes specialiserede tilbud til børn og unge med svær
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereRegnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Kragelundskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,
Læs mereAndel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereTemadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job
Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereJernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97
Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen
Læs mereSkolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende
Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereNorddjurs Kommunes Ungdomspolitik
08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.
Læs merePolitikområdemål 2018
Mål på politikområde Undervisning, Børne- og Skoleudvalg Mål 1: Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 og har senest fra skoleåret
Læs mereMål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016. Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen
Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016 Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling Skolens handleplaner for målopfyldelsen Evaluering 1.Tema: læring Det er et mål, at den enkelte
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereUdviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013
Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller
Læs mereStatus på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015
Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en statusbetragtning på børne- og ungeområdet med jer
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2012-16
Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereODENSE KOMMUNES EFFEKTREGNSKAB 2015 En del af årsberetningen
ODENSE KOMMUNES EFFEKTREGNSKAB 2015 En del af årsberetningen EFFEKTREGNSKAB 2015 UDVIKLINGEN I DE POLITISKE EFFEKTMÅL Symbolforklaring Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mere