GRØN KOLLEKTIV VARME NYE GRØNNE VARMEPROJEKTER
|
|
- Maria Søgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØN KOLLEKTIV VARME NYE GRØNNE VARMEPROJEKTER Forslag, inspiration og erfaringer fra Region Sjælland
2 FORORD I 2020 skal 40% af det samlede energiforbrug i Region Sjælland komme fra vedvarende energi. Derfor har Grøn Kollektiv Varme, i samarbejde med syv forsyningsselskaber og seks kommuner, arbejdet for at planlægge og igangsætte konkrete nye anlægsprojekter. I to år har projektet arbejdet med at udbrede grønne løsninger i den kollektive varmeforsyning. Løsninger, der fortrænger fossile brændsler og samtidig bidrager til at skabe grønne arbejdspladser og lokal udvikling. 2 Her kan du læse om resultater og erfaringer med at: Udnytte industriel overskudsvarme i fjernvarmen Omstille olielandsbyer Konvertere naturgasområder Vi håber det kan inspirere dig i dit arbejde med at omstille varmeforsyningen og udbrede grønne løsninger i din kommune eller forsyningsvirksomhed. INDHOLD Forord & Indhold... 2 En global udfordring med lokale løsninger... 3 Seks forslag - tre typer af løsninger... 4 Udnyttelse af industriel overskudsvarme... 6 Få tilskud til overskudsvarmeprojekter... 8 Step by step guide Omstilling af olielandsbyer...12 Konvertering af naturgasbyer...14 Kvalificering af varmegrundlag...16 Overskudsvarme på kommuneniveau Potentiale for overskudsvarme...20 Videre med grøn omstilling...21 EN GLOBAL UDFORDRING MED LOKALE LØSNINGER Globalt set står vi over for en kæmpe omstilling. Lokalt skal vi gå fra olie, kul og gas. Regionalt kan vi koordinere og udnytte lokale bæredygtige ressourcer bredt og udvikle en bedre energiinfrastruktur. Derfor har kommuner og forsyningsselskaber i Region Sjælland samarbejdet om at analysere mulighederne for etablering af nye anlægsprojekter. Grøn Kollektiv Varme har: Udarbejdet detaljerede løsningsforslag og feasibility studier for seks konkrete nye varmeprojekter Kortlagt overskudsvarmepotentialer fra industri og virksomheder i Region Sjælland Indsamlet varmedata og kvalificeret varmegrundlag i de analyserede byområder Undersøgt og beskrevet forretnings- og finansieringsmodeller Afdækket barrierer og muligheder for udvidelse og udbredelse af den kollektive varmeforsyning Tilsammen giver det et godt beslutningsgrundlag for de lokale cases, som er nødvendigt for at realisere nye anlægsprojekter i Region Sjælland. LOKALE GEVINSTER Grøn omstilling er en mulighed for at skabe lokal udvikling og grøn vækst. Derfor har Grøn Kollektiv Varme prioriteret at fremme løsninger, som skaber nye arbejdspladser, styrker bosætningen og giver borgere såvel som erhvervslivet lave og konkurrencedygtige energipriser. Tilsammen vil de seks foreslåede projekter give følgende effekter på lang sigt: Nye investeringer på 324 millioner kroner i grønne og energieffektiviserende anlæg. Øget anvendelse af grøn og energieffektiv varme med ca MWh. 37 nye arbejdspladser. Heraf vil 23 arbejdspladser blive skabt lokalt i Region Sjælland til etablering og drift af anlæggene. Styrket forsyningssikkerhed ved at reducere anvendelsen af olie og gas til opvarmning. Reduktion af tons drivhusgasser 3
3 SEKS FORSLAG - TRE TYPER AF LØSNINGER Grøn Kollektiv Varme har lavet seks konkrete løsningsforslag. De fordeler sig på følgende tre typer 3 forslag til udnyttelse af overskudsvarme fra industrivirksomheder 2 forslag til omstilling af olielandsbyer 1 forslag til konvertering af naturgasområde KALUNDBORG KOMMUNE OG KALUNDBORG FORSYNING ODSHERRED KOMMUNE OG NYKØBING SJÆLLAND VARMEVÆRK Omstilling af olielandsbyen Rørvig Forslagene udnytter de tilgængelige grønne ressourcer i regionen optimalt. Forud for udarbejdelse af forslagene er der således gjort en indsats for at kortlægge tilgængelige lokale ressourceser, som halm og flis samt spildvarme fra industrivirksomheder. Udnyttelse af industriel overskudsvarme fra symbiosevirksomhederne NÆSTVED KOMMUNE SAMT NÆSTVED VARMEVÆRK OG FENSMARK FJERNVARME Udnyttelse af industriel overskudsvarme fra Ardagh Glass Holmegaard ROSKILDE KOMMUNE OG FORS A/S Udnyttelse af industriel overskudsvarme fra Stryhns Grøn Kollektiv Varme har sammenlignet de økonomiske konsekvenser af at udskifte de eksisterende energikilder med nye kollektive varmeløsninger. Der er således kun foreslået projekter, som er teknisk og økonomisk fordelagtige for både borgere, virksomheder og samfundet. De seks projektforslag er udarbejdet med udgangspunkt i de lokale behov og muligheder. Borgere og virksomheder har været inddraget i udarbejdelsen af de konkrete forslag. Det har været vigtigt i forhold til at forankre løsninger og skabe opbakning til den videre realisering af de enkelte projekter. VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG FORSYNING Udvidelse af fjernvarmen til naturgasbyerne Ørslev GULDBORGSUND KOMMUNE OG REFA Omstilling af olielandsbyen Orehoved Læs mere om de konkrete løsningsforslag på Grøn Kollektiv Varmes hjemmeside: FOKUSOMRÅDER Udnyttelse af industriel overskudsvarme Omstilling af olielandsbyer 4 Konvertering af naturgasområder 5
4 UDNYTTELSE AF INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Mange virksomheder har spildvarme fra deres processer. I stedet for at fyre for gråspurvene kan spildvarmen udnyttes i fjernvarmen. Det kan bidrage til at sikre miljøvenlig og billig varme. I tre konkrete cases har vi undersøgt mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra virksomheder til forsyning af fjernvarme i boligområder. Her har Grøn Kollektiv Varme kortlagt potentialer, udarbejdet tekniske analyser og udarbejdet business cases og forretningsmodeller. Det har givet en lang række erfaringer, som andre nu kan få gavn af. Overskudsvarme er en god og miljøvenlig kilde til fjernvarme. Temperaturen på overskudsvarmen har stor betydning for, om der er potentiale i at nyttiggøre den. Temperaturen, mængden og variationer i hvornår overskudsvarmen er tilgængelig er afgørende for projektøkonomien. Klarlæg derfor potentialet tidligt i processen. For at få god økonomi i overskudsvarmeprojekter er det nødvendigt at opnå mange driftstimer. Ideelt set bør overskudsvarmen indgå som grundlast. Der findes ikke kun én måde at fordele ejerskab og investeringer. Det er derfor vigtigt at afdække, hvilken forretningsmodel, der passer bedst til det enkelte projekt. Alle disse, samt øvrige erfaringer, er indarbejdet i Grøn Kollektiv Varmes tre forslag til overskudsvarmeprojekter. 6 RAMMEBETINGELSER Når man udnytter overskudsvarme til fjernvarme, så er den som udgangspunkt pålagt overskudsvarmeafgift. Erfaringerne har vist, at afgiften ofte kan være afgørende for, om projekter kan realiseres. Det gælder særligt overskudsvarmeprojekter, hvor investering i eldrevne varmepumper er nødvendige for at hæve temperaturen inden den sendes ud i fjernvarmenettet. El til varmeproduktion er nemlig afgiftsbelagt. Derfor kan en investering i eldrevne varmepumper fordyre overskudsvarmeprojekter væsentligt. Grøn Kollektiv Varmes erfaring er, at der på trods af afgifter er gode muligheder for at skabe løsninger, der er både teknisk og økonomisk realiserbare. Det gælder både projekter med direkte udnyttelse af overskudsvarmen og udnyttelse via varmepumper. Læs vores to cases om Stryhns og Ardagh her i publikatione til inspiration og se mere under casemateriale på Grøn Kollektiv Varmes hjemmeside: gate21.dk/groen-kollektiv-varme/analyser-og-resultater/ casemateriale/ HVAD SKAL DER BETALES I AFGIFT? Nyttiggørelse uden varmepumpe Overskudsvarmeafgiften svarer til 33% af vederlaget, dog maksimalt 50,7 kr./gj. Vælger virksomheden at bortgive varmen uden betaling, skal der som udgangspunkt ikke betales overskudsvarmeafgift. Nyttiggørelse med varmepumpe Overskudsvarmeafgiften svarer til 33% af vederlaget, dog maksimalt 50,7 kr./ GJ. Afgiften betales kun for den del af varmen der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Der skal betales afgift af den el, som varmepumpen bruger. I 2018 udgør elvarmeafgiften 30,7 øre/kwh. Med Energiaftale 2018 er det besluttet at reducere elvarmeafgiften til 15,5 øre/kwh i Samtidig er det besluttet at omlægge reglerne for overskudsvarme. Stryhns kan spare ca kroner om året. CASE UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME GAVNER MILJØ OG BUNDLINJE Stryhns har siden 1956 fremstillet leverpostej på deres fabrik i Roskilde. På fabrikken forarbejdes råvarer og leverpostej bages i store ovne. Ovnene afgiver varme, som afkøles på fabrikkens køleanlæg. I Grøn Kollektiv Varme har Stryhns sammen med det lokale fjernvarmeselskab FORS A/S undersøgt mulighederne for at udnytte overskudsvarmen ved hjælp af en varmepumpe. Projektet viser, at Stryhns har potentiale for at levere MWh varme per år til det lokale fjernvarmenet. Det svarer til varmeforbruget i 227 husstande. Med projektet vil Stryhns opnå en besparelse på ca kroner om året. 7
5 FÅ TILSKUD TIL OVERSKUDS- VARMEPROJEKTER Indtægten fra salg af energibesparelsen kan være et væsentligt bidrag til realisering af dit overskudsvarmeprojekt. Ifølge aftalen om Energiselskabernes Energispareindsats kan der opnås tilskud til projekter, som medfører en energibesparelse. Man kan sælge energibesparelser når man: Udnytter overskudsvarme internt, fx til rumopvarmning Udnytter overskudsvarme direkte i fjernvarmenettet Udnytter overskudsvarme i fjernvarmenettet via varmepumpe Tilskuddet lå i 2018 på mellem øre/kwh Inden projektet realiseres Ansøg og indgå aftale om tilskud inden projektet realiseres. Du kan ikke få tilskud med tilbagevirkende kraft. Undersøg markedet Tilskuddets størrelse varierer år for år og forhandles med energiselskaberne på almindelige markedsvilkår. Undersøg derfor markedet for, hvor du kan opnå det største tilskud. Få hjælp Det kan være en god ide at få en uafhængig rådgiver til at indhente priser, udregne tilskudsgrundlaget og formidle aftalen. CASE OVERSKUDSVARME GIVER MILJØVENLIG OG BILLIG VARME I FENSMARK Siden 2014 har glasvirksomheden Ardagh Glass Holmegaard solgt overskudsvarme til den lokale fjernvarmeforsyning i Fensmark til glæde for byens borgere. Overskudsvarmen har givet et prisfald på 30 procent for fjernvarmens kunder. Den varme, vi får fra Ardagh, ligger under prisen på den varme, vi selv producerer i dag. Vi kan altså både betale vores investeringer tilbage, opnå væsentlige CO -besparelser og give kunderne favorable varmepriser, fortæller Mads Elming, formand for Fensmark Fjernvarme. Samarbejdet om at udnytte overskudsvarmen har både miljømæssige og økonomiske gevinster. For Ardagh, som er én af landets største energiforbrugere, betyder udnyttelsen af spildvarmen også meget for virksomhedens CSR-profil. Energi optager os meget, både miljømæssigt og økonomisk. Ved at samarbejde med Fensmark Fjernvarme kan vi undgå, at vores overskudsvarme går til spilde i stedet giver overskudsvarmen os nu en indtægt. Samtidig styrker det vores grønne profil og det er noget, vores kunder efterspørger mere og mere. Der er derfor også god brandingværdi i samarbejdet med fjernvarmen fortæller Lasse Petterson, teknisk chef, Ardagh Glass. Grøn Kollektiv Varme har banet vejen for et nyt projekt, som vil udnytte yderligere overskudsvarme fra Ardagh til fjernvarme i Fensmark. 8 9
6 STEP BY STEP GUIDE Intern udnyttelse 3. Konkretiser projektet Ekstern udnyttelse 1. Klarlæg mængden af overskudsvarme Klarlæg om du har uudnyttet overskudsvarme. Er du en produktionsvirksomhed som opvarmer, koger, tørrer, inddamper, destillerer, smelter, støber, køler, fryser eller bruger trykluft, er det meget muligt at du har uudnyttet overskudsvarme. Afklar først om der er mulighed for at bruge overskudsvarmen til procesenergi, da dette er afgiftsfritaget, og derfor giver den største besparelse. Vælger du at bruge overskudsvarme til f.eks. rumopvarmning, giver det dog også en konkret besparelse, i form af den energi du kan slippe for at købe. Efter du har identificeret et potentiale for at sælge din overskudsvarme, og har en interesseret ekstern aftager bør du nu afklare følgende spørgsmål: Hvor meget energi kan udnyttes fra virksomheden? Hvad skal afregningsprisen være for at dække omkostningerne? Hvordan kan/bør investeringsomkostningerne fordeles mellem de respektive parter? 2. Fastlæg anvendelsesformål 4. Etabler partnerskabet Tag fat i en rådgiver og/eller dit lokale forsyningsselskab, de kan hjælpe dig med at afklare følgende spørgsmål. Kan produktionsprocessen optimeres så overskudsvarmen kan udnyttes helt eller delvis? Kan overskudsvarmen udnyttes internt til egen rumopvarmning? Er det muligt at sælge den resterende overskudsvarme til en ekstern aftager, f.eks. dit lokale forsyningsselskab eller en nærliggende virksomhed? 5. Beregning og ekstern rådgivning Formaliser samarbejdet mellem projektets partnere, så det kan blive fastlagt, hvem der lægger hvilke investeringer og den endelige projektering kan komme i gang. Overdrag de endelige projekteringsberegninger til en energifaglig konsulent. Konsulenten skal beregne tidsserier for mængden af overskudsvarme, temperaturforhold, investeringspris og driftsøkonomi. Derved vil konsulenten hjælpe med at afklare, om det kan betale sig at lave denne investering.
7 OMSTILLING AF OLIELANDSBYER I Region Sjælland er der stadig mange landsbyer og mindre byområder, som primært opvarmes med olie såkaldte olielandsbyer. Opvarmning med olie er ofte en dyr og ineffektiv løsning for boligejerne. Overordnet set findes der to forskellige muligheder, når olielandsbyerne skal omstilles: 1. Individuelle løsninger, fx varmepumpe, træpillefyr eller solvarme, som erstatning for det eksisterende oliefyr. 2. Et fælles varmeanlæg, der kan forsyne hele eller dele af landsbyen og dermed erstatte mange oliefyr på én gang. En fælles varmeløsning, vil i langt de fleste tilfælde, være den billigste løsning for den enkelte boligejer. Det gælder især boliger, som i dag har oliefyr eller traditionel elvarme, hvor der kan opnås en besparelse på op til 30% PROCESS Eksempel på en proces med at etablere lokal fjernvarme (nærvarmeanlæg) over et tidsforløb på ca 1-3 år. SPØRGESKEMA OPSTART AF LOKAL ARBEJDSGRUPPE ift. de nuværende varmeregninger. Til gengæld kræver en fælles varmeløsning også væsentlig mere koordinering og forberedelse. Det er nødvendigt at etablere et godt samarbejde mellem de lokale boligejere, kommunen og evt. det lokale forsyningsselskab. Særligt vigtigt er det, at byens borgere inddrages og involveres i udviklingen af løsningen for at opnå tilstrækkelig tilslutning. Her kan det ofte være en fordel, at etablere et godt samarbejde med den eksisterende boligforening eller ejerlaug. Det er ikke en forudsætning, at alle boliger i en landsby tilkobles den kollektive forsyning. Dog er det vigtigt, at afstanden mellem de tilkoblede huse ikke er for lang, da udgifterne til fjernvarmerør ellers vil opveje de økonomiske gevinster. En mulighed er at planlægge den kollektive varmeforsyning i etaper, så den gradvis kan udbygges, i takt med at oliefyrene forældes. BESØG PÅ ANLÆG KOMMUNE GARANTI PROJEKTFORSLAG Anvendelse af lokale biomasseressourcer som fx resthalm og træflis til energiproduktion på kollektive varmeanlæg kan bidrage til at fastholde eller skabe nye arbejdspladser. Dermed kan den kollektive forsyning også bidrage til at fastholde den lokale udvikling. Oliepriserne er opadgående og oliefyrene bliver gradvist dyrere i drift. Derfor har mange boligejere allerede udskiftet deres oliefyr, og mange planlægger at gøre det inden for få år. Det er derfor vigtigt, at man som kommune UNDGÅ og forsyningsselskab TYVERI i nær fremtid tager stilling til, hvilke landsbyer, der fremover med fordel kan omstilles Frygten til for kollektiv tyveri er forsyning. noget af Uden det, som en sådan afholder og planlægning deltagerne fra kan at det købe økonomiske en elcykel funda- efter afklaring ment for test fælles perioden. varmeløsninger Hvis man som hurtigt kommune blive udhulet. eller virksomhed ønsker at understøtte brugen af elcykel, så er gode cykelparkeringsforhold i form af aflåste cykelskure og gerne med mulighed for at oplade batteriet i cykelskuret et vigtigt tiltag. ENDELIG BESLUTNING BEREGNINGS- MØDER ANLÆGS- ARBEJDE INITIATIV GRUPPE 12 FORSTUDIE BORGERMØDE BORGERMØDE LØBENDE UNDERSØGELSER KAMPAGNE FOR TILSLUTNING BORGERMØDE UDBUD DRIFTSTART 13
8 KONVERTERING AF NATURGASBYER I takt med at energiforsyningen skal omstilles til fossilfri energi vil der være behov for at finde alternativer til områder, der er forsynet med individuel naturgas. For de tættest befolkede naturgasområder vil det være oplagt at omlægge til fjernvarme. Udfordringen er dog, at konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme i mange tilfælde ikke kan gennemføres, fordi projekterne ikke er samfundsøkonomisk rentable. Det skyldes den meget lave samfundsøkonomiske gaspris, som er fastsat i de samfundsøkonomiske rammevilkår, der regulerer udbygningen i varmesektoren. Derfor kan projekterne, ifølge lovgivningen, ikke gennemføres. Det har medført, at fjernvarmeudbygningen i nogle områder er gået i stå. lokale tiltag. Således understøtter lovgivningen ikke, at de politiske målsætninger om fossilfrihed opfyldes. Hvis rammebetingelserne blev opdateret, så de understøtter den præmis, at fossile brændsler skal udfases, så vil det givetvis ændre billedet af, hvilke varmeforsyningsløsninger som falder bedst ud samfundsøkonomisk. Det vanskeliggør den lokale planlægning, at der ikke stilles krav om, at fossilfrie projekter skal vurderes i forhold til fossilfrie alternativer. For at understøtte omstillingen af energiforsyningen lokalt er der derfor behov for at kigge nærmere på de eksisterende rammebetingelser. EKSEMPLER PÅ BEREGNING AF SAM- FUNDSØKONOMI I TO FJERNVARME- PROJEKTER I VORDINGBORG KOMMUNE CASE STOR FORSKEL PÅ SAMFUNDS- ØKONOMISKE RESULTATER Erfaringer fra fjernvarmeudbygning i Vordingborg viser, at der er stor forskel på de forudsætninger, som fjernvarmeselskaber og naturgasselskaber anvender, i samfundsøkonomiske analyser. Der kan fx være uenighed om, hvor mange naturgaskunder der er i et område, hvad varmebehovet er og hvor store udgifterne til drift og vedligehold er. Det kan give meget forskellige resultater, selvom de regner på samme projekt. Lovgivningen stiller ikke krav om, at der er overensstemmelse mellem langsigtede nationale målsætninger og 14 Vordingborg Forsyning 8 mio Dong Energy FJERNVARME KASTRUP NDR. VINDINGE 21 mio -13 mio} Vordingborg Forsyning FJERNVARME ØRSLEV 2,7 Dansk Gas Distribution -19, 8 mio } 22,5 mio 15
9 KVALIFICERING AF VARMEGRUNDLAG Grøn Kollektiv Varme har arbejdet med at kvalificere varmegrundlaget i potentielle nye kollektive forsyningsområder. Arbejdet har bestået i at indsamle aktuelle varmedata via spørgeskema og sammenligne med data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Grøn Kollektiv Varme har erfaret, at BBR særligt er behæftet med tre grupper af fejlkilder: Boligareal: Boligens areal kan være fejlrapporteret. Det kan bl.a. skyldes manglende indberetning af tilbygninger. Varmebehovet: Varmebehovet er teoretisk beregnet ud fra boligens alder. Beregningerne tager dog ikke højde for energirenoveringer, klimaeffekt og menneskelig adfærd, som betyder, at der kan være væsentlige forskelle mellem det beregnede varmebehov og det faktiske varmebehov. Varmekilde: Den primære varmekilde kan være udskiftet, uden at det er blevet indberettet. Derudover er der en udbredt anvendelse af supplerende varmekilder, som ikke altid fremgår af BBR-registret. 16 I forbindelse med kortlægningen af varmedata har Grøn Kollektiv Varme udarbejdet et spørgeskema, der kan anvendes til at verificere data i de pågældende byområder. Spørgeskemaet kan anvendes af kommuner og forsyningsselskaber i forbindelse med planlægningen for kollektive varmeprojekter. Kommuner og forsyningsselskaber kan med fordel anvende skemaet i samarbejde med lokale borgergrupper eller foreninger i projektområderne. I tillæg til kortlægningen har Roskilde Universitet udarbejdet en ny beregningsmetode, som har bidraget til at skabe et bedre estimat af varmegrundlaget. Den nye metode beregner varmegrundlaget ved at korrigere BBR-data med indsamlede data. Metoden reducerer afvigelser mellem det faktiske forbrug og det estimerede forbrug væsentligt. SPØRGESKEMA Navn Adresse Telefonnummer Bygningstype Husets alder Huset areal helårsbolig sommerhus erhverv byggeår bolig-kvm. Nuværende opvarmningsform (sæt gerne flere kryds og skriv anskaffelsesår og årlige forbrug) fjernvarme kwh/år oliefyr liter/år naturgas kwh/år brændeovn m3 ell kg/år træpiller kg/år elvarme kwh/år solvarme jordvarme luft/luft varmepumpe luft/vand varmepumpe andet CASE ERFARINGER FRA RØRVIG Rørvig er en olielandsby i Odsherred Kommune. Her undersøger man muligheden for en kollektiv varmeløsning. I den forbindelse har kommunen gjort en indsats for at kvalificere BBR-data. Kommunen har indsamlet 77 spørgeskemaer, som er blevet sammenholdt med BBR-registret. Resultaterne viser en væsentlig forskel. Varmt vand varmt vand fra centralvarme varmt vand fra el-vandvarmer Hvis el-vandvarmer hvad er så skønnet forbrug pr år i kwh BOLIGAREALET ER 4,5% STØRRE???? VARMEFORBRUGET ER 10% MINDRE I BOLIGER UDEN OLIEFYR VARMEFORBRUGET ER 22% MINDRE I BOLIGER MED OLIEFYR HOS 34 % ER DEN PRIMÆRE VARMEKILDE UD- SKIFTET, UDEN AT DET ER REGISTRERET 17?
10 GJ/ÅR OVERSKUDSVARME PÅ KOMMUNENIVEAU Spildvarme fra virksomheder og industrier med energitunge processer kan i fremtiden være en stor bidragsyder til fjernvarmeproduktionen. Men hvor stort er potentialet egentlig? alle 17 kommuner i Region Sjælland, og sætter tal på, hvor stor del af overskudsvarmen, der potentielt kan udnyttes i fjernvarmen. GJ/ÅR GJ/ÅR Grøn Kollektiv Varme har fået Viegand Maagøe til at kortlægge hvor stort overskudsvarme-potentiale, der eksisterer i erhvervslivet i Region Sjælland. Kortlægningen er lavet for overskudsvarme > 90C [GJ/år] overskudsvarme mellem 50-90C [GJ/år] overskudsvarme < 50C [GJ/år] FAXE GREVE GULDBORGSUND HOLBÆK KALUNDBORG KØGE LEJRE LOLLAND NÆSTVED ODSHERRED RINGSTED ROSKILDE SLAGELSE SOLRØD SORØ STEVNS 19 VORDINGBORG
11 PTEENTIALE FOR OVERSKUDSVARME Kortlægningen viser, at der er et samlet overskudsvarmepotentiale på 4,9 PJ om året fordelt på 379 virksomheder i Region Sjælland. Størstedelen af overskudsvarmepotentialet befinder sig i Kalundborg Kommune og fordeler sig på få enkeltvirksomheder. NY CYKEL, NYE VANER TOTAL MÆNGEDE OVERSSKUDSVARME [GJ/ÅR] VIDERE MED GRØN OMSTILLING Grøn Kollektiv Varmes primære opgave har været at understøtte og skabe grundlag for realisering af seks konkrete nye kollektive varmeanlæg. Det har ført til en lang række analyser og business cases, som kan være med til at afklare om projekterne skal realiseres. Analysen viser, at omkring 20% af det samlede overskudsvarme-potentiale på 4,9 PJ findes ved temperaturer på over 90 grader, mens omkring 10% af potentialet findes ved temperaturer mellem 50 og 90 grader, mens ca. 70% findes ved temperaturer under 50 grader. I analysen er det antaget, at overskudsvarmen kan afsættes til en gennemsnitlig pris på 300 kr./mwh. Under disse forudsætninger kan ca. 20% af de 4,9 PJ overskudsvarme nyttiggøres med tilbagebetalingstider på under 4 år, mens ca. 55% af potentialet vil have tilbagebetalingstider på under 10 år. Undervejs i projektet er der ligeledes blevet udarbejdet en række guides, vejledninger og metodenotater, som sammenfatter og beskriver de erfaringer og gode råd, som andre kan anvende. Her kan bl.a. nævnes: Guide om udnyttelse af industriel overskudsvarme Guide om udarbejdelse af forretningsmodeller for overskudsvarme Notat om samfundsøkonomiske analyser Analysen udgør et grundlag for at kigge nærmere på konkrete projekter. Læs analysen i sin fulde længde her: www. gate21.dk/groenkollektivvarme Vi håber at materialet kan inspirere andre kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder i arbejdet med den grønne omstilling
12 KONTAKT Gate 21 Vognporten 2, 2620 Albertslund Projektleder Mads Nerup Nielsen Mobil: PROJEKTET ER STØTTET AF Udgiver Gate 21 Udgivet Juli 2018 Fotos Gate 21, bigstock og shutterstock Redaktion Mads Nerup Nielsen, Sara Edske Møller Layout Sara Edske Møller
GRØN KOLLEKTIV VARME NYE GRØNNE VARMEPROJEKTER
GRØN KOLLEKTIV VARME NYE GRØNNE VARMEPROJEKTER Forslag, inspiration og erfaringer fra Region Sjælland FORORD I 2020 skal 40% af det samlede energiforbrug i Region Sjælland komme fra vedvarende energi.
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder
Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja
Læs mereGuide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder. Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår
Guide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Gate 21 & Viegand Maagøe April 2017 Indhold Introduktion...2 Overskudsvarme?...2
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereINDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereMen jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.
Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme Guide til kommuner
Udnyttelse af overskudsvarme Guide til kommuner Kommunal Guide Udnyttelse af Overskudsvarme i Erhvervslivet Kommunal erhvervsfremme og strategisk energiplanlægning Energiklyngecenter Sjælland 31-03-2015
Læs mereGRØN KOLLEKTIV VARME GUIDE
GRØN KOLLEKTIV VARME GUIDE Udarbejdelse af forretningsmodeller for overskudsvarmeprojekter Notat Gate 21 Guide til udarbejdelse af forretningsmodeller for overskudsvarmeprojekter Projekt nr.: 10401428
Læs merePrefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder
Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 18. april
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereStatsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi
Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereAnholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015
Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ
Læs mereFremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereHvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland?
Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? commocean.dk 2018 PIXI-UDGAVE JUNI 2018 Derfor er en fælles sønderjysk energiplan vigtig Hvordan indfrier vi i praksis kravet om fossil uafhængighed
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Varmeforsyning: Har ca. 5.000 varmekunder Køber årligt 250.000 MWh varme Kalundborg Renseanlæg:
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereInformationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd
Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund
Læs mereFå mere overskud i din varmeøkonomi
Få mere overskud i din varmeøkonomi Nu kommer fjernvarmen til Bondemosen og området ved Solholm Kom til info-møde i Ullerslev Kulturog Idrætscenter den 30. januar! Fjernvarmen er overskudsvarme - også
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereNotat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.
Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereStrategi for udvikling af fjernvarme
Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indledning...3 Strategisk retning...5 Udfordringen...5 Samarbejde og organisering...5 Handlinger...5 Fjernvarmens forsyningsområder...6
Læs mereStrategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013
Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde
Læs mereVølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group
Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereNæstved Varmeværk A.m.b.a.
1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereLovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING
Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereSig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret
Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereNu kan miljørigtig genbrugsvarme blive en del af din hverdag
Nu kan miljørigtig genbrugsvarme blive en del af din hverdag Fjernvarmen er overskudsvarme - også for dig Nu har du mulighed for at udskifte dit fyr med fjernvarme. Fjernvarmen er primært overskudsvarme
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereDen strategisk energiplanlægning
Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereBilag: Notat Varmeplan 2013
Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn
Velkommen til Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Kort om Fjernvarme Fyn Vi forsyner mere end 80.000 boliger, industrivirksomheder, gartnerier og institutioner med varme og varmt vand Det samlede fjernvarmenet
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereTilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt
Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereDen 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.
Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs merePrefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune
Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn
Velkommen til Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Kort om Fjernvarme Fyn Vi forsyner mere end 90.000 boliger, industrivirksomheder, gartnerier og institutioner med varme og varmt vand. Det samlede fjernvarmenet
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereNOTAT. Erfaringer med dataindsamling vedr. varmekilder i beboelser
NOTAT Erfaringer med dataindsamling vedr. varmekilder i beboelser Vordingborg Kommune har i forbindelse med flere varmeprojekter gjort en indsats for at opdatere BBR i forhold til de faktiske varmekilder
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER CALEFA ÅBN OP OG MØD CALEFA MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT FORTALT HVAD
Læs mereTilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5
Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere