Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, For yderligere

Transkript

1 Socialstyrelsen Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Angiv med * om udfyldelse af felter nedenfor skal være obligatorisk. Ingen felter må slettes i denne standard. Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel* Skriv titlen på projektet. Sammen om familien styrket tværfaglig koordination på børnehandicapområdet Kommune* I hvilken kommune har projektet postadresse? Albertslund Kommune, 2620 Nordmarks Allé 1 Navn- og adresse på tilskudsansvarlig* Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet Socialstyrelsen indsamler oplysninger om dig til brug for sagsbehandling af din ansøgning. Du har en række rettigheder i forhold til dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Du kan læse mere om vores persondatapolitik på Hanne Balle-Jensen, hby@albertslund.dk Organisationens navn og CVR-nummer* Angiv her den ansøgende organisations navn og CVR-nummer. (Findes evt. på Albertslund Kommune, Ansøger type* Vælg én fra listen. Kommune Andet Projektoplysninger Model til afprøvning* Angiv hvilken model for én koordinerende sagsbehandler I ønsker at afprøve i projektperioden. X Sammen om familien Én familie én indgang Projektets formål*

2 Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Formålet med projektet er at afprøve og få erfaring med koordinerende sagsbehandling for familier til børn/unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte. Formålet er at skabe bedre sammenhæng og større fleksibilitet i mødet med de kommunale myndigheder. I Albertslund kommune har et tværfagligt innovationsprojekt i afdækket indsatsen for familier til børn/unge med handicap. Afdækningen viser at der er behov for at skabe en sammenhængende og koordineret indsats for familierne. Familierne er ofte udfordrede af at skulle agere tovholder mellem de forskellige aktører, som er involveret i sagen. Det betyder at de er under et stort pres, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at forældrenes arbejdsmarkedstilknytning og helbred er udfordret. Samtidig opleves der intern forvirring mellem de mange aktører, som har med målgruppen at gøre. Det resulterer dels i længere sagsbehandlingstid samt i at den gode faglige kvalitet som faggrupperne leverer hver for sig, ikke altid kommer til udtryk via det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige innovationsprojekt pegede på en koordinerende sagsbehandler som løsning på de udfordringer der opleves af familierne og internt i kommunen. Det betyder at der er bred opbakning i kommunen til at afprøve og implementere modellen Sammen om familien. Forandringen som modellen Sammen om familien skal medføre, er dermed en velkoordineret indsats, som både kommer barnet/den unge, familien og medarbejderne til gode i form at øget kvalitet i indsatsen, en mere effektfuld og fleksibel indsats samt medarbejdertrivsel. Projektets målgruppe* Beskriv den målgruppe, der er omfattet af projektet, samt hvor mange borgere, der forventes at indgå i projektet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Målgruppen er børn og unge, der har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har en sag på børnehandicapområdet, og som derudover kan have behov for indsatser fra andre forvaltnings- og sektorområder. Målgruppen der er omfattet af projektet er børn og unge med alvorlige opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingshæmning, angst og autisme. Målgruppen er kendetegnet ved at være meget kompleks, ofte med flere diagnoser, mens forældrene ofte selv har udfordringer og diagnoser, der udfordrer forældrenes kompetencer og ressourcer. På handicapområdet findes ca. 210 børn/unge i Albertslund Kommune. I projektperioden vil der blive arbejdet med de mest komplekse sager i målgruppen ud fra en faglig vurdering. Det drejer sig bl.a. om børn der er i skolevægring, har angst, autisme og hvor forældrene får tabt arbejdsfortjeneste. Sagsbehandlerne har pt. gennemsnitligt 50 sager i kommunen. Projektet giver mulighed for at afprøve en model, samt en række metoder der kræver mere forberedelsestid, opfølgning, kontaktbarhed og koordinering. Desuden vil sagsbehandlerne skulle arbejde med de mest komplekse sager på området, samarbejde og vidensdele med eksterne aktører, og medvirke til at udvikle metoder/værktøjer til arbejdet med målgruppen. Derfor vil to koordinerende sagsbehandlere arbejde med mellem sager hver i projektperioden. Hvordan opgøres antallet af borgere?* Beskriv hvordan I opgør antallet af borgere i projektet, dvs. systematikken i registreringen af borgerne.

3 En sagsgennemgang via alle handicapsager i DUBU med målgruppen i fokus vil gøre det muligt at udvælge børn/unge til projektet. Målsætninger på borgerniveau* Beskriv projektets målsætninger på borgerniveau, dvs. hvilken forandring skal projektet medføre for de deltagende borgere. Der gøres opmærksom på, at målsætninger på borgerniveau ikke er det samme som projektmål. Projektet skal medføre at borgerne oplever en sammenhængende og fleksibel indsats. Flere forældre til børn med handicap oplever en tættere dialog og kontakt med kommunen, hvor familiens behov lyttes til og drøftes løbende. Rådgiveren opleves som mere tilgængelig. Flere forældre til børn med handicap oplever at blive mødt som samarbejdspartner af rådgiveren, hvor familiens viden er afgørende for den bedst mulige og mest effektive indsats. Flere børn/unge oplever tilpassede indsatser, der imødekommer det enkelte barn/unges behov, som resultat af en tættere og styrket dialog, samt intern koordinering og helhedssyn. Flere børn/unge oplever en mere enkel og velkoordineret kommune, information om fremdrift i sagen og et velfungerende tværfagligt samarbejde. De involverede aktører fra f.eks. PPR, dagtilbud, skole, fysio- og ergoterapi, familiehus, hjælpemiddel adfdeling, sygedagpenge afdeling og jobcentret ved hvorfor de medvirker og kender som minimum egne opgaver og deadlines, samt hvordan de spiller sammen med øvrige aktørers opgaver. Flere børn/unge oplever mindre indgribende indsatser og øget kvalitet i tilbuddet. Flere forældre til børn med handicap oplever tillid til kommunen samt et styrket samarbejde med sagsbehandleren. Færre forældre klager over sagsbehandling og indsatser grundet fælles syn på muligheder og udfordringer. Flere forældre til børn med handicap oplever, at der tages hensyn til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældre med en udfordret/ingen tilknytning til arbejdsmarkedet grundet barnets handicap, tilbydes vejledning ift. fastholdelse på arbejdsmarkedet. Møder og indsatser lægges i samarbejde med familien, med henblik på at tage mest muligt hensyn til forældrenes arbejdsliv. Nuværende praksis og organisering på børnehandicapområdet* Beskriv jeres nuværende praksis og organisering på børnehandicapområdet, herunder hvilke barrierer I vurderer, der kan være forbundet med at implementere en koordineret indsats, og om I allerede arbejder med nogle af kerneelementerne fra modellen. Der arbejdes på nuværende tidspunkt med flere af kerneelementerne fra modellen på børnehandicapområdet. Dog er det tværgående samarbejde på nuværende tidspunkt udfordret af manglende helhedssyn, fælles forståelse for handlemuligheder, samt manglende kendskab og systematiseret samarbejde. Det betyder at selvom flere af kerneelementerne bruges, udnyttes potentialet ikke til fulde, hvilket resulterer i at børn/unge og deres familier på handicapområdet er udfordret og ikke opnår den bedst mulige kvalitet. Der er i øjeblikket fokus på det tværgående samarbejde og en velvilje til at styrke samarbejdet på tværs af alle involverede aktører, herunder rådgivere og eksterne aktører fra f.eks. skole, PPR, jobcenter, sygedagpenge afdeling, familiehuset, hjælpemiddel afdeling med flere. Via projektet vil det tværfaglige samarbejde være i fokus mhp. at skabe systematikker og rammer i løbet af projektet, som styrker samarbejdet på tværs, og dermed muliggør en koordineret indsats. Barrierer på området i forhold til samarbejdet er bl.a. at de store mængder sager, som rådgiverne har i øjeblikket,

4 betyder at der ikke kan fokuseres på at udvikle samarbejdet og samarbejdsrelationerne på tværs. Dette vil projektet kunne afhjælpe, ved at der ansættes en koordinerende sagsbehandler, som kan dele de mest komplekse sager på børnehandicapområdet med en nuværende sagsbehandler, som ligeledes vil få en koordinerende rolle. Desuden vil en projektleder kunne sikre at der holdes kompetenceudviklende halvdagsmøder, som sikrer et styrket samarbejde med eksterne aktører. 1. Kerneelement: Inddragelse af familien Der arbejdes på nuværende tidspunkt med elementet inddragelse af familien. Alle rådgivere er uddannet i inddragende netværksmøder i 2018/2019, som bl.a. bygger Signs og Safety. Rådgiverne er dermed uddannede i at observere og bruge børnesamtalen ved opstart og udredning, involvere familien og opstille mål for indsatsen, samt have en anerkendende tilgang med fokus på ressourcer i samtalen med familien, og hvordan familien ønsker at samarbejde ift. rollefordelingen. Rådgiverne er kontaktbare på nuværende tidspunkt via telefonen, men der kan arbejdes mere på fleksible dialogformer, f.eks. SMS. 2. Kerneelement: Systematisk og hyppig opfølgning Der arbejdes med hyppig og systematisk opfølgning hver 3. måned i sager med kompensation eller støtte, samt systematisk opfølgning hver 6. uge i sager med børnefaglig undersøgelse. For at få mest mulig ud af den systematiske og hyppige opfølgning, kræves et tæt og forpligtigende samarbejde, som på nuværende tidspunkt ikke altid er til stede mellem rådgivere og de eksterne aktører (jf. kerneelement 4). Det er derfor nødvendigt at have fokus på det tværgående samarbejde, for at sikre at samarbejdet opleves forpligtigende og væsentligt for alle relevante aktører. 3. kerneelement: Et fælles målbillede Der arbejdes på nuværende tidspunkt med at skabe et fælles målbillede mellem familien og fagpersoner. Dette gøres bl.a. ved at rådgiverne arbejder ud fra inddragende netværksmøder, hvor familien løbende involveres i indsatsen, bl.a. ved en fælles afdækning af familiens ønsker, kortsigtede og langsigtede mål og inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. Eksterne aktører i Familiehuset bruges til at hjælpe familierne med at få et familieliv til at fungere ud fra familiens handlemuligheder og ressourcer, og i den forbindelse medvirker familierne selv til at afdække og revidere deres handlemuligheder. Familierne understøttes desuden til at kunne imødekomme barnets behov bedst muligt i hjemmet og få en dagligdag til at fungere. 4. kerneelement: Styrket tværgående samarbejde I den nuværende praksis afholdes involverende netværksmøder med relevante aktører, med henblik på at sikre en systematisk inddragelse af eksterne aktører og familien. Netværksmøderne er i nogle tilfælde velfungerende, mens der i andre tilfælde afholdes møder, hvor aktørerne ikke kender sin opgave og rolle på mødet, ligesom beslutninger og deadlines efter et netværksmøde til tider forekommer uklare for mødedeltagerne, herunder familien og eksterne aktører. Det betyder at ikke alle aktører tager det fælles ansvar, som det kræver, for at give en velkoordineret og helhedsorienteret indsats. På baggrund af et tværfagligt innovationsprojekt i organisationen i omkring børn/unge med handicap, blev det besluttet at forbedre netværksmøderne omkring målgruppen. Dette for at sikre systematisk (og meningsfuld) inddragelse af eksterne aktører, samt en koordineret indsats. Således er alle rådgivere blevet uddannet i involverende netværksmøder i 2018/2019, som bygger på metoden Signs of Safety. I forår-efterår 2019 bliver et mødekoncept for rådgiverne udviklet og testet. Konceptet skal medvirke til at fastholde kompetencerne samt at nye medarbejdere kan bruge konceptet løbende. Konceptet har fokus på anerkendende kommunikation, mødeledelse og grafisk mødefacilitering. Mødekonceptet bygger desuden på metoder fra involverende netværksmøder, Signs of Safety samt erfaringer fra nuværende velfungerende netværksmøder.

5 Konceptet for involverende netværksmøder understøtter rådgiveren i planlægning af mødet i samarbejde med familien, forberedelse af eksterne mødedeltagere og evt. private mødedeltagere, afholdelse af mødet, samt opfølgning på mødets aftaler og deadlines. Konceptet implementeres efter test, mhp. at alle rådgivere benytter konceptet ved planlægning, afholdelse og opfølgning på netværksmøder. Konceptet skal bl.a. bidrage til et fælles syn på barnets behov, samt en fælles opfattelse af målet med indsatsen på tværs af rådgivere, eksterne aktører og familien. Der arbejdes dermed på nuværende tidspunkt med kerneelementet vedrørende et styrket tværgående samarbejde. En afdækning af kommunens nuværende praksis på området har vist udfordringer i det tværfaglige samarbejde, hvor der bl.a. mangler helhedssyn på barnet/den unge, fælles forståelse for handlemuligheder hos de forskellige eksterne aktører og rådgivere, manglende systematiseret samarbejde og manglende kendskab til hinanden. Løsningen af udfordringen vil kræve koordinerende sagsbehandlere, som sikrer et kontinuerligt fokus på forberedelse og opfølgning på møder med eksterne deltagere. For at lykkes med kerneelementet er der behov for at udvikle strukturer og aftaler om det tværfaglige samarbejde samt bidrage til en kulturændring gennem vidensdeling, erfaringsudveksling og tættere relationer mellem de relevante samarbejdspartner om barnet. I projektets aktiviteter er bl.a. halvdagsmøder med kompetenceudvikling og refleksion mellem de relevante aktører og rådgivere, med til at give et helhedssyn i det tværfaglige samarbejde og et fælles målbillede. Desuden får projektkoordinator sammen med de to koordinerende sagsbehandlere til opgave i, at udvikle redskaber og arbejdsgange, som styrker det tværfaglige samarbejde. I projektet vil der derudover være særligt fokus på et tværgående samarbejde med Brøndager skolen, som er en specialskole med særlig ekspertise og erfaring med målgruppen. Udviklingen af et styrket tværfagligt samarbejde med skolen, skal bidrage til at der udvikles løsninger i de almene og specialiserede skoleklasser, som sikrer, at børnene hjælpes hurtigere og tidligere, og dermed kan nøjes med mindre indgreb, frem for at indgrebene først finder sted, når barnets/den unges udfordringer er blevet mangfoldige og kræver store massive indgreb. Samarbejdet har dermed et forebyggende element, som skal sikre at børn i målgruppen i fremtiden hjælpes hurtigere og med den rette ekspertise. Implementering af modellen og arbejdet med kerneelementerne* Beskriv herunder hvordan I påtænker at implementere modellen, og hvordan I vil arbejde med kerneelementerne i modellen, herunder hvordan kerneelementerne spiller sammen med andre eksisterende tiltag i kommunen. Implementering af modellen skal sikres ved at der løbende i testfasen opbygges kapacitet til at arbejde ud fra modellens kerneelementer, samt at der løbende udvikles systematikker og rammer, der understøtter det daglige arbejde med modellen. Til at sikre implementeringen og den løbende kapacitetsopbygning vil der blive ansat en projektleder, som deltager i en tværfaglig styregruppe samt i en tværfaglig projektgruppe. Projektlederen har sammen med projektgruppen ansvaret for at sikre ejerskab, løbende justering og udviklingen af systematikker og rammer for modellen i organisationen. Projektlederens rolle er (i samarbejde med projektgruppen) at sikre faste teamaktiviteter, som både har til formål at sikre en sammenhængende og koordineret indsats og udvikle rammer og systematikker for samarbejdet med de koordinerende rådgivere. Projektlederen sikrer løbende evaluering og justering af teamaktiviteterne og interviewer familierne løbende, mhp. at justere og forbedre samarbejderne og dele viden med de relevante aktører omkring samarbejdets potentielle udfordringer. Projektlederen har desuden kontakten til socialstyrelsen og evaluator. Teamaktiviteterne som projektlederen, sammen med projektgruppen planlægger og afholder består af:

6 Halvdagsmøder ca. hver 3. måned, hvor der foruden drøftelsen af konkrete sager afsættes tid til at tage et relevant, tværgående emne op, i form af fx oplæg om brug af en bestemt metode, erfaringsudveksling om brugen af bestemte redskaber eller lignende. Halvdagsmøderne skal sikre opbygningen af en fælles faglighed, kompetenceudvikling og teametablering, hvor man bl.a. tager emner fra modellens kerneelementer op, og samtidig tilfører viden og kompetencer til teamet i form af oplæg og øvelser i f.eks. grafisk facilitering og mødeledelse, systemisk/anerkendende tilgang til dialog eller supervision som redskaber til at håndtere arbejdspres og svære sager. Relevante eksterne aktører medvirker på møderne når dette er relevant, for at sikre bred organisatorisk ejerskab og kapacitet til at arbejde med modellen. At der afholdes faste stop op-møder i teamet hver 3. måned om udviklingen i projektet. Stop op-møderne fokuserer på fremdriften, læringen og evt. tilpasninger i forhold til arbejdet med at omlægge indsatsen til Sammen om familien. At de relevante medarbejdere, herunder rådgivere og eksterne aktører involveres løbende i projektet f.eks. ved udvikling af samarbejdsstrukturer og rammer for det tværfaglige samarbejde. Projektlederen skal sammen med projektgruppen sikre, at der tidligt sikres ejerskab til modellen gennem involvering af relevante medarbejdere. Involveringen vil ske tidligt når forandringsteori og aktivitetsplanen for udviklingsprocessen konkretiseres. Dette med henblik på at sikre, at medarbejderne får reel indflydelse på udformning og indhold i det udviklingsarbejde, de selv skal udføre. Foruden projektlederens etablering af teamaktiviteter vil et ledelsesmæssigt fokus ligeledes være nødvendig for en kapacitetsopbygning og implementering af modellen på sigt. Derfor vil ledere af rådgiverteamet (med projektlederens understøttelse) sikre inddragelse af medarbejderne, faglig refleksion og fokus på individuelle læringsmål. Lederen sikrer at der: Fortsat afholdes sagsmøder i en fast kadence, hvor teamet af børnehandicaprådgivere drøfter konkrete sager. På mødet drøftes særligt udfordrende situationer eller beslutninger, der fortælles om gode løsninger af konkrete problemstillinger, ligesom der er mulighed for at dele viden om fx fælles samarbejdspartnere. At der fortsat bruges makkerskaber på komplekse sager, som består af, at to kolleger i fællesskab er ansvarlige for en kompleks sag. Makkerskaberne bruges ligeledes kompetenceudviklende for nye medarbejdere, som skal tillære sig metoderne til inddragende netværksmøder. At der fremover opstilles individuelle læringsmål for den enkelte medarbejder. Målene har typisk fokus på tværgående elementer fx medarbejderens ønske om at blive bedre til at være mødeleder, til at inddrage eksterne samarbejdspartnere eller lignende. Opfølgningen på læringsmålene sker i makkerskaberne, hvor to kolleger samarbejder om særligt komplekse sager, samt i samarbejdet mellem leder og medarbejder. At der arbejdes med målorienteret ledelse af både det samlede team og den enkelte medarbejder med løbende opsamling på projektets forandringsteori og aktivitetsplan, samt den enkelte medarbejders individuelle læringsmål. Ledelse tæt på teamet, hvor teamleder har faciliteret og deltaget i løbende faglig sparring og refleksion om nye kompetencer og læring, f.eks. på halvdagsmøderne. Fokus i aktiviteterne vil primært være på kerneelementet vedr. tværfagligt samarbejde, idet der på nuværende tidspunkt arbejdes med de øvrige kerneelementer. Et styrket tværfagligt samarbejde vil betyde at man i højere grad kan udnytte potentialerne i arbejdet med de øvrige kerneelementer, og dermed sikre bedre kvalitet for barnet og familien. Motivation for at afprøve en ny model, herunder målsætninger på organisatorisk niveau*

7 Beskriv hvorfor I ønsker at afprøve den valgte model for én koordinerende sagsbehandler, samt hvilke resultater I ønsker at opnå på det organisatoriske niveau i kommunen. Ønsket om at afprøve en model for koordinerende sagsbehandling er at der længe har været fokus på de problematikker, som familier til børn/unge med handicap oplever. Bl.a. er der etableret et samarbejde mellem kommunens forvaltning og politikere samt forældre til børn med handicap, for at lykkes bedre med at skabe en god og helhedsorienteret indsats for familierne og børnene. Området har derfor stor bevågenhed. Samtidig blev der i 2018 igangsat et tværfagligt innovationsprojekt der skulle afdække og pege på løsningsmuligheder på området. Her blev der peget på en koordinerende sagsbehandler, som en af løsningerne på udfordringerne. Andre løsninger er indarbejdet i organisationens fagområder og fremtidige handleplaner, mens en model for en koordinerende sagsbehandler er et omfangsrigt projekt, som forhåbentlig kan igangsættes ved at deltage i afprøvningen af modellen Sammen om familien, som ligger i tråd med anbefalingerne fra det tværfaglige og forældreinvolverende innovationsprojekt. Med projektet kan kommunen blive understøttet i at opstarte, modne og evaluere modellen for en koordinerende sagsbehandler i samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen, ligesom midler til at udvikle et organisatorisk set-up er afgørende for at kunne implementere en koordinerende sagsbehandler på børnehandicapområdet, som kan fungere efter projektperioden. Organisatorisk ønskes det at der opnås - Systematikker og rammer for det tværfaglige samarbejde omkring borgerne, mhp. en blivende kultur- og adfærdsændring hos involverede medarbejdere. - Erfaring med en model for håndtering af komplekse borgere og familier, som kan spredes til arbejdet med andre målgrupper i organisationen. - Øget medarbejdertrivsel - Kompetenceudvikling indenfor modellens kerneelementer - Besparelser i form af flere mindre indgribende indsatser - Færre klager på området - Et forpligtigende samarbejde med Brøndager Skolen, mhp. at sikre faglig ekspertise, kompetencer og værktøjer til at arbejde forebyggende med målgruppen i den almene skole. - Flere forældre til børn med handicap hjælpes til at blive fastholdt i arbejde. Aktiviteter og tidsplan* Beskriv de centrale aktiviteter som gennemføres i projektperioden, herunder sammenhængen mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater. Beskriv endvidere en tidsplan for aktiviteterne i projektet. August - september 2019 Lokalt opstartsmøde med Socialstyrelsen Etablering af implementeringsteam Parathedsanalyse Varighed ca. 1/2 dag Fælles introduktionsworkshop v. Rambøll og Socialstyrelsen Modelforståelse Lærings- og

8 evalueringsaktiviteter, herunder datadrevet refleksion Lokal omsætning af modellerne Varighed: 1 dag Organisatorisk set-up Funktionsbeskrivelse og ansættelse af projektleder Sammensætning af projektgruppen/styregruppen/rådgiverteamet Planlægning og udførsel af medarbejderinvolvering (og eventuelt forældreinvolvering) i arbejdet med at konkretisere forandringsteori og projektplan. Oktober medio 2021 Tværkommunale læringsmøder v. Socialstyrelsen og Rambøll Faglige oplæg Tværkommunal sparring og evaluering Varighed: 4 hele dage fordelt over projektperioden Lokale statusmøder med Socialstyrelsen Løbende projekt- og processtøtte Varighed: 2-3 møder pr. kommune Casebesøg fra Rambøll Kapacitetsopbygning og implementeringsaktiviteter Halvdagsmøder ca. hver 3. mdr. m. kompetenceudvikling og tværfaglig refleksion Sagsmøder i fast kadence Løbende supervision og udvikling af rammer for tværfagligt samarbejde med Brøndager skolen (specialskole med ekspertise til at understøtte børn med særlige udfordringer med Autisme på handicapområdet)

9 Løbende inddragelse af medarbejdere, faglig refleksion og individuelle læringsmål Non-stop møder hver 3. måned hvert år 1 møde ml. leder og medarbejder med udvikling af individuelle læringsmål 2 årlige opfølgende samtaler ml. leder og medarbejder med fokus på individuelle læringsmål Organisatorisk ejerskab Månedlige møder i den tværfaglige projektgruppe mhp. at sikre læring, organisatorisk ejerskab og forandring Mindst to årlige statusmøder i den tværfaglige styregruppe for at sikre fremdrift i implementeringen Kompetenceudvikling og kurser efter behov Medio/ultimo 2021 Medio/ultimo Afsluttende fælles workshop v. Socialstyrelsen og Rambøll Varighed: 1 dag. Modellen justeres Projektgruppen samler op på erfaringer og udarbejder bud på eventuel justering af modellen Styregruppen træffer beslutning om implementering af den evt. justerede model Organisatorisk forankring Projektgruppen mødes som udgangspunkt hver 3. måned med fokus på den fortsatte forankring og implementering af modellen. Styregruppen mødes som minimum ultimo 2022 hvor projektgruppen afgiver en status på implementering af den besluttede model. Teamaktiviteter fortsætter på det niveau det vurderes relevant ud fra erfaringerne fra testperioden.

10 Dokumentation af aktiviteter* Beskriv kort og præcist hvordan projektet vil dokumentere de gennemførte aktiviteter. Dokumentation af aktiviteter i den enkelte sag: På de enkelte familier/sager dokumenteres aktiviteterne løbende af rådgiveren, ved at beskrive aktiviteterne på barnets/den unges sag i en logbog over processen. Her indføres bl.a. aftaler fra møder med familien, beslutninger på netværksmøder samt drøftelser og aftaler på opfølgende møder med familien. Dokumentation af kapacitetsopbyggende aktiviteter og løbende implementering: Projektlederen får til ansvar løbende at dokumentere kapacitetsopbyggende aktiviteter, såsom halvdagsmøder, kompetenceudvikling og lignende. Brøndager specialskole medvirker løbende til supervision, og medvirker i den forbindelse ligeledes til dokumentation af gennemførte aktiviteter. Projektlederen bruger i samarbejde med relevante aktører og de koordinerende rådgivere løbende dokumentation af aktiviteter til intern læring og udvikling af systematiker og rammer for implementering af modellen. Organisation og ledelse* Beskriv projektets organisationsstruktur og opgave- og ansvarsfordeling, herunder hvordan det sikres, at relevante ledelsesniveauer og relevante forvaltninger inddrages aktivt i projektet dvs. i afprøvningen af den valgte model. For at sikre en organisationsstruktur hvor relevante ledelsesniveauer og forvaltninger inddrages aktivt i projektet, etableres en tværgående styregruppe samt en tværgående projektgruppe, som involverer kerneaktører i organisationen. Styregruppe: Chef for Social og Familie, Chef for Skoler & Uddannelse (herunder også PPR) Projektlederen, Leder af familieafsnittet, Leder i jobcentret samt Brøndager Skole. Styregruppen mødes mindst 2 gange om året samt ved behov. Projektgruppe: Projektlederen, teamleder af rådgiverteamet, leder af PPR og en skoleleder på det almene. Projektgruppen mødes 1 gang hver måned. Projektleder: 30 timers projektansættelse i Social og Familie fra oktober 2019 til december Koordinerende rådgivere: 2 koordinerende rådgivere har et særligt ansvar for at arbejde med modellen og udvikle det tværgående samarbejde. Øvrige rådgivere involveres via makkerskaber og i teamaktiviteterne, som løbende skal medvirke til at kvalificere deres arbejde og tværgående samarbejde i organisationen. 1 koordinerende rådgiver finansieres af Albertslund Kommune og fortsætter efter projektperioden, mens den anden koordinerende rådgiver finansieres via projektet. Projektgruppens opgave og ansvar Projektgruppens ansvar er at skabe et organisatorisk set-up omkring indsatsen, hvor de relevante medarbejdere involveres i udviklingen af modellen og arbejdet fremover. Projektgruppen:

11 Sikrer afholdelse af teamaktiviteter og udvikler nye rammer/systematikker for samarbejdet om og med børn/unge på handicapområdet. Projektgruppen evaluerer løbende hvorvidt de afholdte aktiviteter skaber den fornødne kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og implementering. Projektgruppen har ansvar for at afdække og dele viden om eventuelle udfordringer og barrierer i forhold til kerneelementerne af modellen, og hvorvidt disse opleves i de involverede afdelinger/eksterne institutioner. Styregruppens opgave og ansvar Projektgruppen refererer til en tværfaglig styregruppe med de relevante ledere og chefer på området. Styregruppen træffer beslutning om større organisatoriske ændringer og tilførsel af økonomi, hvis dette er nødvendigt. Styregruppens har ansvar for at sikre et tværfagligt organisatorisk ophæng i organisationen. Styregruppen medvirker til at afhjælpe eventuelle udfordringer og barrierer i det tværfaglige samarbejde, hvis koordineringen mellem rådgivere og eksterne aktører er udfordret. Styregruppen følger implementeringen og arbejdet med modellen via to årlige statusmøder med projektgruppen. Styregruppen afhjælper barrierer/udfordringer i forhold til afprøvningen af modellen ved behov. Projektlederens opgave og ansvar: Projektlederen koordinerer mødeafholdelse og aktiviteter i projektgruppen samt i styregruppen og har den direkte kontakt og samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen. Projektlederen har det overordnede ansvar for at der planlægges aktiviteter for rådgiverteamet og eksterne aktører, samt sikrer løbende dokumentation og intern evaluering af aktiviteter. Projektlederen samarbejder med forældre mhp. at skabe læring om indsatsens udfordringer og hvor vi lykkes i det tværgående samarbejde. Projektlederen samarbejder tæt med rådgivningsteamet og teamledere, mhp. løbende at have fokus på eventuelle barrierer/udfordringer i projektets afprøvning. Forankring af den afprøvede model efter tilskudsperiodens udløb* Beskriv, hvordan den afprøvede model kan forankres i jeres kommune efter tilskudsperiodens udløb. Det vurderes at teamaktiviteterne, strukturerne og rammerne bliver en naturlig del af hverdagen ved endt forløb, og at der derfor vil være sket en implementering af disse ved udgangen af projektperioden. Det vurderes at projektperioden vil kræve ekstra ressourcer ift. at rådgiverne skal tilegne sig nye arbejdsgange og kompetencer, udviklingen af et nyt organisatorisk set-up og en projektleder. Når projektperioden er afsluttet forventes det, at der er udviklet en ny kultur, og en form på team- og halvdagsmøderne, som gør det muligt fortsat at afholde kapacitetsopbyggende aktiviteterne uden en projektleder. For at sikre at der fortsat er kompetence og kapacitet til at arbejde med modellen og modellens kerneelementer, vil der fortsat afholdes halvdagsmøder og blive etableret makkerskaber. Derudover vil der ved større medarbejderudskiftning og mindst hvert tredje år blive uddannet medarbejdere i relevante metoder, herunder inddragende netværksmøder og Signs og Safety. Dette vil sikre den fortsatte forankring af modellens kerneelementer. For at sikre et løbende fokus på forankringen og at modellen fortsat benyttes, fastholdes projektgruppeorganiseringen mindst et år efter tilskudsperiodens udløb. Projektgruppen følger den fortsatte implementering samt vurderer behov for kompetenceudvikling af metoder indenfor modellens

12 kerneelementer. Lederen af Familieafsnittet sikrer kontinuerlige møder i projektgruppen mindst 4 gange det første år efter tilskudsperioden. Styregruppen gives en status på modellens implementering senest 1 år efter tilskudsperioden. Styregruppen kan i øvrigt inddrages ved behov. Samarbejde med region* Angiv herunder, om I samarbejder med regionen omkring projektet? Ja X Nej Beskrivelse af samarbejde med region Såfremt I samarbejder med en region omkring projektet, skal dette samarbejde beskrives herunder. Samarbejdsaftale med region Såfremt I samarbejder med en region omkring projektet, skal I her vedhæfte en underskrevet samarbejdsaftale. Projektleder / tovholder* Angiv herunder, om I vil udpege en tovholder/projektleder, som vil være kontaktperson for Socialstyrelsen og evaluator? X Ja Nej Samarbejde med evaluator* Angiv herunder, om I ønsker at samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen omkring afprøvning og evaluering af modellen? X Ja Nej Indsamling af data* Angiv herunder, om I ønsker at bidrage til indsamling af relevant data til brug for samarbejdet, herunder evalueringen? X Ja Nej Budgetskema* Udfyld budgetskemaet. Angiv udgifternes fordeling på året så realistisk som muligt. Skabelon for budgetskema findes på puljens side. Noter til budget

13 Her kan du vedhæfte noter til budgettet.