MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

Transkript

1 Efterår 2019 Lektionsplan: 1. semester MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE AALBORG Undervisningsdatoer, 1. semester, efterår seminar:2.-4. september (bemærk: mandag - onsdag) 2. seminar: oktober 3. seminar:6.-8. november 4. seminar: december Al undervisningen foregår i Krhstræde 7 lokale 63 Afleveringsfrist: 19. december 2019, kl Eksamen: januar 2020

2 INDHOLD SEMESTERTEMA:... 3 DET FOREBYGGENDE OG TVÆRPROFESSIONELLE ARBEJDE; SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN... 3 ARBEJDSSEMINAR 1: SEPTEMBER... 5 MANDAG 2. SEPTEMBER... 5 TIRSDAG 3. SEPTEMBER... 6 ONSDAG 4. SEPTEMBER... 7 ARBEJDSSEMINAR 2: OKTOBER... 8 ONSDAG 2. OKTOBER... 8 TORSDAG 3. OKTOBER FREDAG 4. OKTOBER ARBEJDSSEMINAR NOVEMBER ONSDAG 6. NOVEMBER TORSDAG 7. NOVEMBER FREDAG 8. NOVEMBER ARBEJDSSEMINAR 4: DECEMBER ONSDAG 4. DECEMBER TORSDAG 5. DECEMBER FREDAG 6. DECEMBER

3 SEMESTERTEMA: DET FOREBYGGENDE OG TVÆRPROFESSIONELLE ARBEJDE; SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN Målet med dette semester er, at de studerende får viden om kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt forebyggende sammenhængende samarbejde i en given kommune eller anden praksis. Herunder er målet at blive i stand til at skabe sig overblik se sammenhænge i de udfordringer, der er i det sociale arbejde på børn- ungeområdet, som er forbundet med at få systemer sektorer til at arbejde sammen på tværs. Ifølge Schultz Jørgensen forholder det sig således, at ca. 80 % af børn unge er i trivsel, ca. 15 % er i risiko for at mistrives ca. 5 % får hjælp efter Servicelovens bestemmelser. Der er på 1. semester særligt fokus på de ca. 15 % børn, der er i risiko ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne for at modvirke, at problemerne udvikler sig. Hensigten er, at de studerende bliver i stand til at skabe sig overblik over det forebyggende sociale arbejde på børne ungeområdet, herunder så om sygdomsforebyggelse sammenhængen til det forebyggende sociale arbejde. SEMESTERETS FAGFELTER Masteruddannelsen i udsatte børn unge er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter: 1) Retsgrundlag, 2) Levevilkår, trivsel udvikling, 3) Socialfaglig teori praksis, 4) Ledelse, organisationer forandringsprocesser 5) videnskabelig metode. Dette semester indeholder følgende fire fagfelter: Fagfelt Fagfeltsansvarlig(e) Retsgrundlag Hanne Hartoft Levevilkår, trivsel udvikling Maria Appel Nissen Socialfaglig teori praksis Mie Engen Videnskabelig metode Iben Nørup For at tydeliggøre hvilke fagfelter, undervisningen hører hjemme i, har forelæsningstitlerne farve efter fagfelt. Hvor forelæsninger ikke hører ind under et fagfelt, er forelæsningstitlen skrevet med sort. SEMESTERKOORDINATOR ER IBEN NØRUP: ibenn@socsci.aau.dk SEMESTERETS PROJEKTEMNE: DET FOREBYGGENDE OG TVÆRFAGLIGE ARBEJDE; SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNE- OG UNGESYN Formålet med projektet er, at den studerende indenfor semesterrammen: Det forebyggende tværprofessionelle arbejde udvikler kompetencer i at samarbejde om at strukturere gennemføre et problembaseret projekt. Projektet skal forholde sig til, men behøver ikke afgrænse sig til, børneungesyn. Se i øvrigt kravbeskrivelsen til projektet. SEMESTERETS EKSAMEN Semestret afsluttes med en gruppeeksamen på baggrund af det udarbejdede projekt med intern censor. Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter samt projektarbejdet. Der arbejdes i grupper, men den enkelte studerende bedømmes individuelt efter gældende karakterskala. Se i øvrigt studieordningen for MBU-uddannelsen. 3

4 LITTERATUR DER ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN På masteruddannelsen anvender vi både tekster som ligger på Moodle (enten i pdf-filer eller som links) samt grundbøger. Følgende grundbøger er gennemgående for alle uddannelsens semestre: Hammerlin, Yngve Jarsten, Egil 2012: Menneskesyn i teorier om mennesket. Klim. Kildedal, Karin, Laursen, Erik & Michelsen, Randi Riis (red.) 2013: Socialfaglig ledelse børne ungeområdet. Forlaget Samfundslitteratur. Servicestyrelsen 2011: Håndb om barnets reform. Kan downloades her: Andersen, Jon 2019: Socialforvaltningsret 7. udgave, Nyt Nordisk Forlag. ISBN BEMÆRK: Udkommer i august Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine 2018: Kvalitative undersøgelser i praksis viden om mennesker samfund, Samfundslitteratur. Jørgensen, Peter Stray & Rienecker, Lotte 2017: Den gode opgave. Samfundslitteratur. Bøgerne er bestilt hjem, så de kan købes i Aalborg Universitets bhandel Factum Books dette link: Bøgerne kan enten bestilles med forsendelse til ønsket adresse eller afhente hos Aalborg Universitetsbibliotek. Ved at handle i Factum Books får du automatisk 10 % rabat. De største udgifter for pensumlitteratur ligger på 1. semester, idet alle bøger så anvendes på de efterfølgende semestre. Til de fleste undervisningsgange står angivet litteratur. Dette er semesterets pensumlitteratur. Til enkelte undervisningsgange står endvidere angivet supplerende litteratur. Dette er forslag til litteratur, man kan læse, hvis man er særligt interesseret i emnet, hvis man finder det brugbart i forhold til semesterprojektets emne eller lignende, men det har ikke karakter af pensumlitteratur. 4

5 ARBEJDSSEMINAR 1: september Mandag 2. september Underviser: Betina Jacobsen Iben Nørup VELKOMMEN TIL STUDIET Der bydes velkommen til Masteren i udsatte børn unge ved studielederen semesterkoordinatoren, de studerende præsenteres for hinanden. Der introduceres endvidere til semesterets rammer undervisning. Der bliver serveret morgenmad Underviser: Anne-Chilie Maymann Strellner INTRODUKTION TIL SEKRETARIATET Studiesekretæren præsenterer sig selv fortæller om sin funktion på uddannelsen hvad hun kan hjælpe med undervejs. Herudover introduceres til masteruddannelsens kommunikationsprram: Moodle, som bruges til fremtidig kommunikation med sekretariatet, forelæsere, vejledere medstuderende Underviser: Betina Jacobsen HVEM ER DE UDSATTE BØRN OG UNGE? Formålet med forelæsningen er at afgrænse målgruppen af børn, unge familier, som er i fokus på første semester. Første del af forelæsningen beskæftiger sig med gruppen af børn unge, som traditionelt defineres som udsatte. Forelæsningens anden del forholder sig til denne målgruppedefinition til, om denne betyder, at nle udsatte børn unge risikerer at flyve under radaren. Jørgensen, Per Schultz (2002): Risikobørn i Danmark Hvem er de Hvad gør vi: Status over en 10 årig indsats. Social Kritik. Nr. 84 (98-110) (KP) Nygren, Per (2008): Socialt udsatte børn unge i et handlekompetenceperspektiv Indledning, s. 7-27: kortlink.dk/qckx Underviser: Betina Jacobsen GENNEMFØRSEL AF FØRSTE PRAKSISFOKUS 5

6 Tirsdag 3. september Underviser: Betina Jacobsen BØRNEFORSORGENS HISTORIE Forelæsningen vil give et historisk overblik over det sociale arbejde med udsatte børn unge i Danmark et groft rids af hvilke menneskesyn, der har ligget til grund for arbejdet fra 1500-tallet frem til i dag, samt hvornår hvordan det forebyggende arbejde i det sociale arbejde har udviklet sig. Underviser: Betina Jacobsen BØRNE-UNGESYN DEL I I første del af undervisningen gennemgås socioliske, pædagiske psykoliske syn på børn unge. De forskellige fag bidrager hver især med forskellige teorier om børn unges essens, deres udvikling dannelse, årsager til udsathed løsningsforslag. Formålet med forelæsningen er at tydeliggøre de ofte implicitte menneskesyn, herunder børne- ungesyn, der ligger til grund for bestemte fokusområder, som kan have stor betydning for det sociale arbejdes praksis. : Hammerlin, Y. Larsen, E. 2012: Menneskesyn i teorier om mennesket (GB) Forord til dansk udgave s. 9-12, kapitel 1: Menneskesyn begrebet brugen af det s kapitel 2: Teoretisk grundlag s Underviser: Betina Jacobsen BØRNE-UNGESYN DEL II Anden del af undervisningen tager et mere praksisnært omdrejningspunkt. Med udgangspunkt i udvalgte kommunale cases fokuseres på børne- ungesyn i praksis, herunder hvilke syn der ser ud til at dominere, hvad der defineres som henholdsvis problemers årsager løsninger, hvem der defineres som hovedaktører hvilke syn, der ikke er repræsenterede. : Hammerlin, Y. Larsen, E. 2012: Menneskesyn i teorier om mennesket (GB) Kapitel 3: Menneskesynet i teorier skoleretninger s Underviser: Iben Nørup INTRODUKTION TIL SEMESTERETS PROJEKTOPGAVE De studerende præsenteres for den projektopgave, som de skal skrive på dette semester samt for de af studieledelsen nedsatte grupper, projekterne skal skrives i. De studerende opfordres endvidere til at lave samarbejdsaftaler med hinanden som gensidigt forpligter hinanden i projektgrupperne. Studenterstyret projektarbejde. Opfordring til socialt samvær om aftenen Erfaringen fra tidligere masterhold viser, at de studerende kan drage god nytte af at lære hinanden at kende på dette første indkald såvel fagligt som socialt. Vi opfordrer derfor til, at de studerende afrunder denne dag med at gå ud sammen efter dagens arbejde. Det er imidlertid op til de studerende selv, hvorvidt der er tid lyst til dette sociale tiltag. Men sæt gerne kryds i kalenderen. 6

7 Onsdag 4. september Underviser: Iben Nørup PROBLEMFORMULERING I PROJEKTARBEJDET Forelæsningen fokuserer på, hvordan man udformer en problemformulering, så den fører fra emne til fokus retning. Forelæsningen gennemgår forskellige problemformuleringstyper. Endvidere gives eksempler på gode dårlige problemformuleringer, forslag til arbejdsprocessen med problemformuleringen samt sammenhæng mellem problemformulering metode. Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave. Håndb i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Kap. 2, s , Skriveprocessen ve d selvstændige opgaver kapitel 4, s , Problemformulering: fra emne til fokus spørgsmål GRUPPEARBEJDE Grupperne begynder arbejdet med at lave en problemformulering Underviser: Iben Nørup LÆRING OG BROBYGNING MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Eftermiddagen har fokus på sammenhængen mellem uddannelse arbejde. Her vil vi diskutere, hvordan man som studerende kan søge at bringe de to verdner sammen, samt hvilke fordele ulemper dette kan medføre. Med afsæt i samarbejdsaftalen med jeres arbejdsplads for I så lejlighed til at overveje, hvordan I ønsker at bygge bro mellem masteruddannelsen arbejdspladsen. Endelig introduceres I til uddannelsens didaktiske overvejelser forskellige læringsrum. : Thomassen, Anja Overgaard Stegeager, Nikolaj (2017): Fra undervisning til organisatorisk praksis. Kapitel 7 i: God videreuddannelse: Med transfer, balance praksisnært projektarbejde, KP. 7

8 ARBEJDSSEMINAR 2: oktober Onsdag 2. oktober Underviser: Jan Brødslev Olsen KLASSISKE PARADIGMATISKE OPFATTELSER AF BØRN OG UNGES UDVIKLING Formålet med denne forelæsning er at give en introduktion til de paradigmer, der ligger i en række psykoliske socialpsykoliske udviklingsteorier om barndom ungdom. Der sættes fokus på klassiske teorier, det vises, hvorledes disse teorier overvejende har essentialistiske relationelle træk. Bowlby, John. (1994, eng. udg. 1988): En sikker base. Det lille Forlag. Kapitel 7: Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen. Side (19 sider) (KP) Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Aalborg Universitetsforlag s (5s.) (KP) Thielst, Peter (1998): Kohuts Selvpsykoli, Det lille Forlag, side (23 sider) (KP) Underviser: Jan Brødslev Olsen NYERE PARADIGMATISKE OPFATTELSER AF BØRN OG UNGES UDVIKLING De klassiske teorier blev udviklet i en tid, hvor familiestrukturen dens betingelser var karakteriseret ved, at børn voksede op i en relativ enkel social ramme med familien som central arena med en hjemmegående mor en udearbejdende ofte fraværende far. I dag er betingelserne ændret. Det stiller nye krav til den psykoliske forståelse af børns udvikling dermed et nyt paradigmesæt, det vises, hvorledes disse har overvejende relationelle konstruktivistiske træk. Schaffer, Rudolf (2001): Beslutninger om børn - Psykoliske Spørgsmål Og Svar. 2. udgave, Hans Reitzel. Side (21 sider) (KP) Stern, Daniel N. (2000, eng udg. 1985): Spædbarnets interpersonelle Verden. Hans Reitzles Forlag. Side (16 sider) (KP) Hundeide, Karsten (2006/2009): Kapitel 10: Diskurser, redskaber kontrakter i børns udvikling: Et kulturpsykolisk perspektiv. I: Liv Mette Guldbrandsen (2006/2009): Opvækst psykisk udvikling. Akademisk Forlag, side (20 sider )(KP) Underviser: Jan Brødslev Olsen BARNET SET SOM ESSENS, RELATION ELLER KONSTRUKTION Når vi skal forstå børns unges psykiske sociale udvikling, er det vigtigt, at vi gør os klart hvilket syn, vi har på mennesket. Der eksisterer således tre meget forskellige syn: Et eksistentialistisk, et relationelt et konstruktivistisk. Spørgsmålet er, om disse tre paradigmer kan samles i en syntese? Jørgensen, Carsten René (2002): Find dig selv. Realisér dig selv. Konstruér dig selv. I: Psyke & Los, tema: Subjektivitet i det 21. Århundrede nr. 1,

9 Psykolisk Forlag, side (KP) Brødslev Olsen, Jan (2008): Det menneskelige. Essens, eksistens, fortælling. Aalborg Universitetsforlag, side (KP) Studenterstyret projektarbejde. 9

10 Torsdag 3. oktober ÅBENT FOR ALUMNE Underviser: Ann Hermansen, Randers Kommune PRAKSISPERSPEKTIVER PÅ VIDENSFORMER I SOCIALT ARBEJDE Forelæsningen indledes med en introduktion til forskellige vidensformer i socialt arbejde med udsatte børn unge. Med udgangspunkt i de forskellige vidensformer gives et kritisk praksisperspektiv på efterspørgslen efter evidens samt på hvilke andre typer af kvalificerende viden, vi har til rådighed. Underviser: Anne-Kirstine Mølholt UDSATTE UNGE OG HVERDAGSLIVET I denne forelæsning ser vi nærmere på diskuterer, hvad der kendetegner hverdagslivet, hvordan livet leves hver dag hos unge, der befinder sig i udsatte positioner. Der vil blandt andet blive set nærmere på, hvad der kan være på spil for de unge, når de lever, hvad der ofte er ustabile liv med mange bolig- uddannelsesskift. Herunder diskuterer vi hvilke konsekvenser, det kan have, at livet udformes for de unge, som det gør, hvordan man i socialt arbejde bedst kan støtte de unge i at have en hverdagsstruktur, der passer ind i det omgivende samfunds. Mølholt, A. (2017): Når man har været anbragt. En sociolisk undersøgelse af fortællinger om fortid, nutid fremtid hos unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Kapitel 7 Livet hver dag. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Kan downloades: her f5f0-4a65-aeaf-a7f210dfae45).html Katznelsen, N, Jørgensen, H E. D. & Sørensen, N U. (2015): Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur indsatser, der går en positiv forskel. Analysedel 1 Hverdagsliv på kanten. Kan downloades her: Bech-Jørgensen, B. (1994): Når hver dag bliver hverdag. Kapitel 3 Det samtidige nærvær. København: Akademisk Forlag (KP) Studenterstyret projektarbejde. 10

11 Fredag 4. oktober Underviser: Iben Nørup FORSKNINGSDESIGN I denne forelæsning er fokus på sammenhæng mellem problemformuleringstype analyse, kriterierne for gyldig viden indenfor forskellige analysetilgange, sammensætning af empiri teori i synteser samt de hyppigste faldgruber i videnskabelige undersøgelser. Forelæsningen introducerer eksemplificerer endvidere henholdsvis den empiristyrede, induktive den teoristyrede, deduktive tilgang til analysen. Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative undersøgelser i praksis viden om mennesker samfund, Samfundslitteratur. Kapitel1 Introduktion til ben 2. Kvalitative metoder. Hvad er meningen Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007): Det Kvalitative Casestudium en introduktion til en forskningsstrategi, i Antoft et al. (2007): Håndværk Horisonter. Tradition nytænkning i kvalitativ metode Underviser: Iben Nørup VEJLEDERSAMARBEJDE Introduktion til det gode samarbejde med vejleder, herunder hvad vejleder kan bruges til med fordel kan inddrages i. Underviser: Iben Nørup ARBEJDE I PROJEKTGRUPPERNE Bearbejdning af formiddagens forelæsning dens relevans for projektarbejdet. Underviser: Iben Nørup KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I forelæsningen introduceres forskellige kvalitative kvantitative tilgange. Der fokuseres især på, hvordan man kan tilrettelægge videnskabelige undersøgelser samt på sammenhængen mellem problemformulering, teori metode. Særligt stilles skarpt på dokumentanalysen, der introduceres til interviewmetoden. Formålet er både at gøre jer i stand til at læse forholde jer kritisk reflekteret til undersøgelsers metodiske grundlag relevans samt til at foretage kvalitative kvantitative undersøgelser i praksis. : Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative undersøgelser i praksis viden om mennesker samfund, Samfundslitteratur. Kapitel 3 Introduktion til dokumenter, 4 Kildekritik af dokumenter, 5 At analysere dokumenter strategier fremgangsmåder 6 afrunding. 11

12 ARBEJDSSEMINAR november Onsdag 6. november Underviser: Iben Nørup PROJEKTSKRIVNING: SAMMENSKRIVNING OG PROJEKTETS RØDE TRÅD Denne forelæsning præsenterer de studerende for, hvordan man formidler de fund, som man gør i forbindelse med projektarbejdet. Desuden vil forelæsningen sætte fokus på, hvordan man samskriver projektets forskellige dele til en sammenhængende projektrapport. : Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2017): Den gode opgave: Håndb i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Kap. 11: Opgavens disposition strukturelementer (s ) (KP) Undervisere: Iben Nørup Vibeke Bak Nielsen ANVENDTE ANALYSEMETODER I PROJEKTGRUPPERNE Grupperne fremlægger på skift de metoder, de anvender i projektarbejdet, der sparres i fællesskab herpå. Studenterstyret projektarbejde. 12

13 Torsdag 7. november Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDSSOCIAL- RÅDGIVERE OG PPR-ANSATTE Der er bred enighed om, at det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt i forhold til indsatsen over for børn, unge familier i udsatte positioner. Men der er mange forskellige forståelser af, hvad det tværprofessionelle samarbejde er, hvordan det er, der hvor det er, hvordan det bedst muligt udføres, hvilke udfordringer det især indebærer, osv. I undervisningen vil der især være fokus på samarbejdets udfordringer, dilemmaer muligheder. Der præsenteres ligeledes udvalgte vigtige begreber, teorier perspektiver, der kan benyttes til at forstå italesatte den ofte konfliktfyldte sam-organisering. Der inddrages empiriske analyser af feltet, herunder en teoretisk-empirisk analyse af samarbejdet mellem myndighedssocialrådgivere PPR- ansatte, som er fremskrevet med udgangspunkt i perspektiver hos Max Weber Zygmunt Bauman. I analysen er der fokus på betydningen af en bureaukratiseret arbejdsorganisering i forhold til at håndteringen af videndeling, domænekonflikter ansvarsforflygtigelse i det tværprofessionelles samarbejde mellem socialrådgivere PPR. Disse temaer undersøges i forhold til lydighedsetiske problemstillinger, der opstår som en følge af den bureaukratiske arbejds-ethos. : Moesby-Jensen, Cecilie K. Moesby-Jensen, Tommy (2017). Lydighedsetik bureaukratisk grusomhed. I Når professioner samarbejde praksis med udsatte børn unge red. af Cecilie K. Moesby-Jensen. København: Forlaget Samfundslitteratur. (s ) Ejrnæs, Morten (2017) Tværprofessionelt samarbejde. Begreber teori. I Når professioner samarbejde praksis med udsatte børn unge red. af Cecilie K. Moesby-Jensen. København: Forlaget Samfundslitteratur. (s.19-34) Underviser: Cecilie K. Moesby-Jensen FORTSÆTTELSE AF FORMIDDAGENS UNDERVISNING Underviser: Anna Marie Svenstrup, AUB lokale 301 (Shakespeare) INTRODUKTION TIL AUB Introduktion til AUB de faciliteter, der er til rådighed her. Introduktionen inkluderer både en generel intro til AUB samt en undervisningsdel i forhold til mulighederne for at foretage forskellige litteratursøgninger. Studenterstyret projektarbejde. 13

14 Fredag 8. november ÅBENT FOR ALUMNE Inkl. pauser Undervisere: Idamarie Leth Svendsen Hanne Hartoft RETSKILDER OG KOMPETENCE PÅ BØRNEOMRÅDET Der gives en introduktion til retskildelæren de forskellige retskilder på området samt til kompetenceregler centrale instanser. Gennem præsentation af sektoransvarlighedsprincippet skabes klarhed over de forskellige forvaltningsgrenes opgaver, hvordan snitfladeproblemer kan løses. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere hvilke regler, der er relevante på hvilke områder. Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2019) 7. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel 1, 2 5 om retskilder kompetence (pp ) Bemærk: Sidetal ændres eventuelt. Grundlovens 3, 75 82: Retssikkerhedslovens bestemmelser om kompetence klagestruktur Forældreansvarsloven Servicelovens Sundhedsloven 1, Dagtilbudsloven 1, 3 5 Folkeskoleloven Tilhørende bekendtgørelser (om underretningspligt, fravær, forebyggende sundhedsordninger mv.) Afgørelser fra Ankestyrelsen Folketingets Ombudsmand Undervisere: Idamarie Leth Svendsen Hanne Hartoft REGLER OM FOREBYGGELSE OG UDSATHED PÅ BØRNEOMRÅDET Med udgangspunkt i oversigten over centrale retskilder instanser på området ses nærmere på den tidlige indsats over for børn familier, herunder hvilke nærmere forpligtelser de enkelte offentlige private aktører har, hvilke rettigheder barnet familien har. Målet er, at den studerende får tilstrækkelig viden til at kunne vurdere hvilke pligter rettigheder, de enkelte love giver i forhold til reglerne om sektorernes ansvar, kommunale børnepolitikker, tilsynsforpligtelse, rådgivning underretningspligt. Forelæsningen tager i den forbindelse så et forvaltningsretligt perspektiv, herunder med særligt fokus på relevante grundprincipper, menneskeretlige standarder god forvaltningsskik i forhold til børn forældre samt forvaltningslovens, persondatalovens, offentlighedslovens retssikkerhedslovens regler om behandling af oplysninger, tavshedspligt, vejledning, indsigt, repræsentation mv. Andersen, J. Socialforvaltningsret. (2019) 7. udgave. Nyt Juridisk Forlag. Heri: Kapitel 3, 4 7 om fortolkning, skøn oplysning (pp , ). Bemærk: sidetal ændres eventuelt. 14

15 Svendsen Hartoft in: Kildedal Laursen m.fl.: Socialfaglig Ledelse: Kapitel 3 om reglerne om tidlig indsats på børneområdet Servicelovens 11, 19, 46, 47, 48a, 49a, 49 b, 57, 65, 65a, 146, a b: Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn unge deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) Persondatalovens 5-8, 18, 19, Forvaltningsloven 7-15, Offentlighedsloven 13 Retssikkerhedslovens klagereglerne Tilhørende bekendtgørelser FN s Børnekonvention Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Lov om den Europæiske Menneskerettighedskonvention Relevante ombudsmandsafgørelser/ankestyrelsesafgørelser af forvaltningsretlig karakter 15

16 ARBEJDSSEMINAR 4: december Onsdag 4. december Undervisere: Undervisere: Iben Nørup Vibeke Bak Nielsen PROJEKTSEMINAR Denne dag står i projektarbejdets tegn. Underviserne, der faciliterer dagen, uploader prram for dagen på Moodle. I løbet af dagen introduceres så til eksamen. Studenterstyret projektarbejde. 16

17 Torsdag 5. december HISTORISKE OG NUTIDIGE VIDENSPARADIGMER I SOCIALT ARBEJDE OG DET BØRNEPOLITISKE LANDSKAB Underviser: Maria Appel Nissen ET HISTORISK BLIK PÅ SOCIALT ARBEJDE VIDEN OM VELFÆRD OG FORHOLDET TIL SOCIALPOLITIK Første lektion giver et historisk blik på udviklingen af socialt arbejde i samspil med den socialpolitiske udvikling, hvordan dette har været forbundet med idealer om professionalisme udvikling af viden om velfærd i arbejdet med først kvindens levevilkår stilling i samfundet, senere familiens relationer opretholdelse i nyere tid med fokus på barnets trivsel udvikling. På baggrund af dette historiske blik diskuteres det, hvordan denne udvikling i viden om velfærd har haft betydning for dels det sociale arbejde med familier, børn unge, dels for forholdet til indflydelsen på familie- socialpolitiske agendaer? : Nissen, M. A Den produktive kvinde. Kroppen, kærligheden Økonomien. Temanummer om familieliv Nordiske Udkast. 43 (1): 4-20 (KP) Supplerende: Brunse, M. H Women's Agency and the Agenda-Setting of Danish Family Policy in the 1950s and 1960s, Nora Nordic Journal of Feminist and Gender Research: 23 (1): Underviser: Maria Appel Nissen BETYDNINGEN AF VELFÆRDSFORSKNING FOR SOCIALT ARBEJDE MED FAMILER, BØRN OG UNGE Med afsæt i første lektion stilles der nu skarpt på den velfærdsstatsforskning, som har haft afgørende betydning for opbygningen af velfærdspolitikker i de nordiske lande. Dette er en forskning, der udvikledes i 60 erne 70 erne med fokus på levevilkår velfærd, som i dag kommer til udtryk i forskning om betydningen af fattigdom afsavn for børnefamilier børns trivsel. Det diskuteres om, i så fald hvordan, denne viden i dag har betydning for udviklingen praksis i socialt arbejde med familier, børn unge? Er der i dag i praksis et fokus på udsatte børns, unges, familiers levevilkår, fattigdom afsavn? Larsen, Jørgen Elm Kapitel 2: En rejse i Erik Allardts fodspor gennem nordisk velfærdsstatsforskning. I Per H. Jensen (red.): Velfærd dimensioner betydninger. Frydenlund: (21 sider) (KP) Supplerende: Hansen, Finn Kenneth Hussain, M. Azhar Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag afsavn. august CASA (fokusér f.eks. på Kapitel 1, (2) 5). 17

18 Deding, Mette Gerstoft, Fredrik Børnefattigdom i Danmark SFI 09:10 (fokuser f.eks. på resume perspektivering, kapitel 4: De fattige børn demrafiske socioøkonomiske karakteristika) aspx?Action=1&NewsId=2177&PID=9267 Johansen Adam Børnefamiliers fattigdom omsorgssvigt som erfaret af børn forældre, som vurderet af professionelle i børneforsorgen i perioden Socialt arbejde, Professionshøjskolen Metropol. file://id.aau.dk/users/maan/downloads/rapportenbrnefamiliersfattigdomo msorgssvigt.pdf PRAKSISFOKUS Underviser: Maria Appel Nissen SYN PÅ BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD I DET KOMMUNALE LANDSKAB Sidste lektion præsenterer først et videnssociolisk perspektiv, der har fokus på historiske kampe om, hvad der er sand gyldig viden på et felt, hvordan det præger de politiske praktiske rationaler, der gør sig gældende. Dernæst præsenteres et eksempel på en kritisk analyse af aktuelle velfærdsrationaler omkring i det sociale arbejde med familier, børn unge, herunder de velfærdskampe, der er på spil. I socialt arbejde med familier, børn unge pågår en kamp for at mobilisere ressourcer omkring, for i udsatte børnefamilier under stadig navigering mellem forskellige hensyn til bl.a. viden om udsatte børn unge, økonomi, forestillinger om velfærd, idealer om godt socialt arbejde forventninger hos forskellige samarbejdspartnere fx skolen. Mathisen, Anders Højbjerg, Henriette Socioliske feltanalyser om at anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser i Fuglsang, Lars Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer paradigmer. Roskilde Universitetsforlag: (42 sider) (KP) Supplerende litteratur: Nissen, M. A We need to focus on Resources. Struggling with Neoliberal Economic Rationales in Social Work with Children and Families (forthcoming in Fallov, M. A. and Blad, C (eds.) Social Welfare Responses in a Neoliberal Era: Policies, Practices and Social Problems. Leiden: Brill Publishers Studenterstyret projektarbejde. 18

19 Fredag 6. december Underviser: Maria Bruselius AT HØRE OG HANDLE PÅ (UDSATTE) BØRNS PERSPEKTIVER: HVAD SIGER DE, HVORDAN KAN VI HØRE DEM, OG HVORFOR ER DET VIGTIGT? Tæt på 30 år efter, at FN definerede det som en del af børns rettigheder at de skal konsulteres i forhold som vedrører deres hverdagsliv i en tid hvor det tages for givet, at danske børn høres konsulteres, vil vi i denne undervisningsgang genbesøge, hvad børne- ungeperspektiver egentlig er for net diskutere om vi overhovedet har lært at lytte inddrage børn. Indledende udfoldes begrebet hverdagslivsperspektiver, som en teoretisk ramme, der kan bruges til at forstå, hvad der karakteriserer børn unges perspektiver. Dernæst gives en række teoretiske empiriske eksempler på projekter, som har konsulteret inddraget børn unge i beslutnings- forandringsprocesser i forskellige arenaer på den baggrund vil vi diskutere, hvordan børn unges deltagelse kan bidrage til bedre beslutningsprocesser. Kampman, Jan (2004) Det selv-i-agt-tagelige barn, Psyke Los (KP). Bruselius-Jensen, Maria (2013) Børns perspektiver på deltagelse i måltider, I Benn, Jette (red) Børn, ernæring måltider tværfaglige perspektiver, Munksgaard, s (KP). Christoffersen, Berit; Ejrnæs, Niels Morten (2017) Skal et barn med handikap inddrages, når forældrene oplever behov for døgnaflastning? I: Uden for Nummer, Nr. 35, 4, , s (KP) Underviser: Maria Bruselius FORTSÆTTELSE AF FORMIDDAGENS UNDERVISNING Underviser: Betina Jacobsen AFSLUTNING PÅ SEMESTERET Mundtlig skriftlig evaluering af 1. semester introduktion til 2. semesters temaramme, undervisning projekt. Desuden overordnet skitsering af rammerne for semester. 19