Andet semester: MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

Transkript

1 Forår 2017 Andet semester: MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE København Seminardatoer, 2. semester, forår seminar: februar 2. seminar: marts 3. seminar: april 4. seminar: maj Afleveringsfrist: 1. juni 2017 kl Eksamen: juni

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SEMESTERTEMA:... 3 VIDEN OM UDSATTE BØRN OG UNGE... 3 SÆRLIGT FOKUS PÅ DEN SOCIALFAGLIGE INDSATS OG DENS KONSEKVENSER... 3 TEMARAMME FOR SEMESTRETS PROJEKT:... 3 INDGANGEN TIL HJÆLP OG/ELLER HJÆLPEFORANSTALTNINGER FRA DET SOCIALE SYSTEM (5 ECTS)... 3 LITTERATUR, DER SKAL ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN... 4 ARBEJDSSEMINAR 1: FEBRUAR... 5 ONSDAG D. 1. FEBRUAR... 5 TORSDAG D. 2. FEBRUAR... 6 FREDAG D. 3. FEBRUAR... 7 ARBEJDSSEMINAR 2: MARTS... 8 ONSDAG D. 8. MARTS... 8 TORSDAG D. 9. MARTS FREDAG D. 10. MARTS ARBEJDSSEMINAR 3: APRIL ONSDAG D. 5. APRIL TORSDAG D. 6. APRIL FREDAG D. 7. APRIL ARBEJDSSEMINAR 4: MAJ ONSDAG D. 3. MAJ TORSDAG D. 4. MAJ FREDAG D. 5. MAJ

3 SEMESTERTEMA: VIDEN OM UDSATTE BØRN OG UNGE SÆRLIGT FOKUS PÅ DEN SOCIALFAGLIGE INDSATS OG DENS KONSEKVENSER Formålet med dette semester er at give de studerende mulighed for at arbejde med et kritisk fokus på indgangen til at få hjælp fra det sociale system (børnefaglige undersøgelser) og til de foranstaltninger, der efterfølgende tilbydes. Det kritiske blik skal bl.a. findes gennem, at de studerende får kendskab til relevant viden om udsatte børn og unge, der får hjælp efter servicelovens kapitel 11 og de retslige krav, der stilles til grundlaget for arbejdet. Semestrets undervisning giver et overblik over den relevante forskningsbaserede empiriske og teoretiske viden, der findes om udsatte børn og familier, samt hvilken betydning denne kan have for den faglige praksis. Desuden bliver de studerende præsenteret for teorier om den organisatoriske rammes betydning for udførelsen af det sociale arbejde. Temaramme for semestrets projekt: Indgangen til hjælp og/eller hjælpeforanstaltninger fra det sociale system (5 ECTS) Formål med projektet Formålet med projektet er, at den enkelte studerende danner sig et overblik over den viden, der findes om, hvilke karakteristika, der kendetegner problematikker omkring udsatte børn og unge og deres familier. Desuden er formålet, at de studerende udforsker praksis for indgangen til hjælpeforanstaltninger, og/eller de hjælpeforanstaltninger, der kan ydes efter servicelovens kapitel 11, samt de socialfaglige udfordringer, der er forbundet med det sociale arbejde i forhold til denne målgruppe. For studerende indenfor det kommunale myndighedsområde kan der være tale om at sætte fokus på den praksis, der drejer sig om børnefaglige undersøgelser, handleplaner og hjælpeforanstaltninger. For studerende fra andre områder kan fokus være på visitationsprocesser, indslusning og behandlingsforløb i den organisation, de arbejder i. Herudover skal de studerende indkredse de karakteristika, som kendetegner de familier, børn og unge, som tilhører den målgruppe, der i projektet arbejdes med, herunder også overvejelser om sammenhænge mellem målgruppens karakteristika og de valgte arbejdsmetoder. Semestrets eksamen Semestret afsluttes med eksamen i grupper. Til grund for eksamen ligger den afleverede opgave samt den mundtlige præstation ved eksamen. Bedømmelsen sker med ekstern censur efter gældende karakterskala. Se i øvrigt projektbeskrivelsen samt studieordningen. 3

4 Litteratur, der skal anvendes på masteruddannelsen På masteruddannelsen anvender vi både kompendier og grundbøger. Kompendier Uddannelsen sørger for trykning af kompendier på hvert semester, oftest et til hvert indkald. Det første kompendium fremsendes med posten. De følgende kompendier udleveres ved det første indkald. Faktura herfor sendes til arbejdsgiver eller studerende. I undervisningsplanen er kompendier markeret KP. Bøger Udover kompendierne skal du som studerende anskaffe følgende bøger, som er gennemgående for alle semestrene: Kvello, Ø. 2013: Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN Tjek om Kvello kan/skal bruges mere dette semester Kildedal, K., E. Laursen & R. R. Michelsen (red.) 2013: Socialfaglig ledelse børne- og ungeområdet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN Andersen, Jon (2013): Socialforvaltningsret 5. udgave, Nyt Nordisk Forlag. ISBN Holgaard, Jette Egelund et al 2014: PBL: Problemorienteret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Samfundslitteratur. ISBN Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan 2014: Hvordan organisationer fungerer: en indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag, 3. udgave. Supplerende ift. projektskrivning: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray 2014: Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, 4. udgave. Servicestyrelsen 2011: Håndbog om barnets reform Servicestyrelsen. Øvrige kilder Der vil i undervisningen også henvises til pensumlitteratur på elektroniske links via Moodle. 4

5 ARBEJDSSEMINAR 1: FEBRUAR Tid Onsdag d. 1. februar Underviser: Randi Riis Michelsen Velkommen til 2. semester Der serveres morgenmad, og de studerende præsenteres for forløbet på 2. semester MBU. Underviser: Ann Hermansen Introduktion til dagens undervisning Indledningsvist gives fra et praksisperspektiv en kort rammesætning af udviklingen i arbejdet med udsatte børn og unge, samt de juridiske og økonomiske rammer for dette arbejde. Underviser: Ann Hermansen Socialfaglig ledelse som disciplin Denne forelæsning forholder sig til socialfaglig ledelse i en politisk styret organisation, og hvordan udviklingen har været på feltet, set fra et praksisperspektiv. Hvad er det for krav, der stilles til den socialfaglige leder i dag, hvad bliver man målt på, og hvordan håndterer man de mange forskellige roller og kasketter, som opgaven kalder på. Litteratur Kildedal og Michelsen (2013): Aktuelle udfordringer for socialfaglige ledere i det kommunale myndighedsområde kapitel 1 i Socialfaglig ledelse. Kildedal (2013): Kvalitet i socialfaglighed arbejde kapitel 6 i Socialfaglig ledelse Underviser: Ann Hermansen Dilemmaer i socialfaglig ledelse Med udgangspunkt i udvalgte cases, dykker eftermiddagens forelæsning ned i konkrete dilemmaer i arbejdet med socialfaglig ledelse. Her tages fat på dilemmaer såsom: - Socialrådgiveren som myndighedsperson hvordan ser den optimale profil ud, og findes den? - Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge hvad er det? - Hvad er egentlig kerneopgaven? - God sagsbehandling versus effekt af indsatsen - Angsten for at få en dårlig sag - Pressen som aktør i arbejdet Litteratur Samme som til formiddagens undervisning Praksisfokus: Ann Hermansen og Randi Riis Michelsen 5

6 Tid Torsdag d. 2. februar Undervisere: Randi Riis Michelsen og Anne Mette W. Nielsen/CEFU Gruppedannelse og projektopstart Introduktion til semesterprojekt: Kravene til semesterprojektet præsenteres. Gruppedannelse: På dette semester danner de studerende selv grupper. Det forudsættes, at der arbejdes i grupper med min. 2. og max. 4 studerende. Der gives kun med begrundelse i særlige omstændigheder vejledning til enkeltstuderende. Gruppedannelsesprocessen faciliteres af underviserne. Samarbejdsaftale: Herefter afstemmer grupperne forventninger og indgår aftaler om, hvordan gruppesamarbejdet konkret skal foregå Underviser: Iben Nørup Projektstart og problemformulering Eftermiddagen har form af en kombination af oplæg og gruppearbejde. Oplæggene bygger videre på 1. semesters undervisning om problemformuleringer i projektarbejdet. 6

7 Tid Fredag d. 3. februar Underviser: Idamarie Leth Svendsen Reglerne om den børnefaglige undersøgelse, handleplaner og valg af foranstaltninger, netværkssamråd mv. I denne session kommer vi med afsæt i sagsbehandlingens forskellige faser omkring udvalgte temaer i forhold til den børnefaglige undersøgelse, brug af børnehuse, handleplanens indhold, og valg af foranstaltninger, herunder efterværn. Reglerne om børn- og unge pålæg samt forældrepålæg behandles sporadisk. Målet er, at den studerende kan identificere de retlige problemstillinger under forløbet. Jon Andersen: Socialforvaltningsret, kapitel 7-9 om sagsbehandlingsregler (GB) Servicelovens 41, 42, 48, 50, 50a, 50b, 50c, 52, 52a, 53, 56, 57a, 57b, 57c, 57d, 76, 76a, 140, Socialministeriets vejledning 9007 af 07/01/2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Udvalgte principafgørelser, domme og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand indgår efter behov og uddeles Underviser: Anne Gørlich At tænke samfundsmæssige forandringer, forhold og betingelser ind i socialfaglige problemstillinger Denne forelæsning tager afsæt i nutidige samfundsmæssige forandringer, politiske betingelser og forhold som fx globalisering, uddannelsespålæg, og diagnose- eksplosionen og hvordan disse indvirker på de problemstillinger, som knytter sig til børn og unge i udsatte positioner. Med udgangspunkt i en Ph.D- afhandling om unge uden uddannelse og arbejde vil vi i forelæsningen beskæftige os med den interaktion, der sker mellem individer og samfundsmæssige forhold og hvordan dette indvirker på de måder, hvorpå vi forstår aktuelle problemstillinger. Dette vil blive eksemplificeret med temaet: unge uden uddannelse og arbejde og tager et teoretisk afsæt i den social konstruktionistiske og relationelle tænkning. Derudover vil jeg vise, hvordan arbejdet med utraditionelle metoder kan frembringe nye perspektiver på kendte fænomener. Görlich, A. (2016): Uden uddannelse og arbejde: unges tilblivelser i komplekse transitioner, phd s Görlich, A. (2016): Afstand, modstand og mestring: Poetiske analyser af unges subjektiveringsprocesser, Psyke og Logos, (in press) Praksisfokus: Anne Gørlich og Randi Riis Michelsen 7

8 ARBEJDSSEMINAR 2: MARTS Onsdag d. 8. marts Tid Underviser: Trine Krab Nyby Hvorfor og hvordan inddrage børneperspektivet? Med afsæt i konventionen og udviklingen i børnesynes fokuserer første del af forelæsningen på, hvordan vi kan forstå børneperspektivet, og hvorfor vi skal være optagede af inddragelse af børn og unge. Hvilke rationaler ligger der til grund for dette? Her introduceres også Børnerådets børnesyn og den måde, rådet overordnet set arbejder med børneinddragelse på. Anden del af forelæsningen handler om forskellige typer af børneinddragelse (herunder Roger Harts inddragelsesstige og en model fra Børnerådet) samt præsentation af forskellige konkrete metoder til inddragelse af børn. Børnerådet 2016: Håndbog i børneinddragelse kapitel 1: Fokus på børns perspektiver (s ) Per Schultz Jørgensen: Børn er deltagere i eget liv i antologien Børn som informanter. København: Børnerådet Hanne Warming: Børneperspektiv hvorfor og i hvilken forstand. Kapitel 1 i bogen Børneperspektiver børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk forlag Supplerende litteratur Hanne Warming: Børnesynet før og nu kap. 2 i bogen Børneperspektiver børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk forlag Undervisere: Trine Krab Nyby og Randi Riis Michelsen Praksisfokus Med udgangspunkt i enten de studerendes projektarbejde eller egen praksis skal de stu arbejde med deres forståelse af børneperspektivet. Omdrejningspunktet kan være hvordan inkludere forskellige typer af børneinddragelse i projektarbejdet. Det kan også vær overvejelser og rationaler, der ligger til grund for graden af/og formen for inddragelse af børn i deres egen praksis. Underviser: Trine Krab Nyby Hvor og hvornår inddrage børneperspektivet? Eftermiddagens forelæsning omhandler hvor og hvornår vi med fordel kan arbejde mere sy 8

9 med inddragelse af børns perspektiver - i den hverdagslige praksis, i behandlingen af børn udviklingen af politik og i nye lokale og nationale initiativer. Her inddrages en række ekse kommuner, organisationer og Børnerådets egne undersøgelser af, hvordan man kan arb børneinddragelse, og hvad det har bidraget med. Børneinddragelse er mere end at tale med børn inspiration til at inddrage børn Jubilæumshæfte udgivet af Børnerådet i forbindelse med Børnekonventionens 25 års Børnerådet Undervisere: Trine Krab Nyby og Randi Riis Michelsen Praksisfokus Eftermiddagens praksisfokus er rettet mod de studerendes egen praksis. Her arbejdes med hvornår de har haft succes med at arbejde med børneperspektiv- et samt hvor det potentielt kunne have været oplagt, muligt, nyttigt, interessant osv. Projektarbejde Grupperne arbejder med deres projektopgave 9

10 Tid Torsdag d. 9. marts Underviser: Jan Brødslev Olsen Forelæsningen har to hoveddele: Udsatte børn og unge set i et neuro- og tilknytningsperspektiv Denne del af forelæsningen har fokus på den nyere viden om menneskets udvikler gennem tilknytning og hvorledes kvaliteten af menneskets tilknytninger til andre både har et bevidsthedsmæssigt og neurologisk spor. Forelæsningen knytter desuden an til konsekvenserne af vold og overgreb i barndommen. Den neuropsykologiske udviklingspsykologi paradigmatisk revision eller revolution Denne del af forelæsningen beskæftiger sig i forlængelse af første del om spørgsmålet om, hvorvidt den nyere neuropsykologiske udviklingspsykologi er udtryk for en i Kuhns forstand paradigmatisk revision og udvidelse af et allerede eksisterende paradigme, en syntese af eksisterende paradigmer eller om der snarere er tale om en videnskabelig revolution? Litteratur Hart, Susan (2009): Den følsomme hjerne: hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd. Hans Reitzels Forlag. Kap 8 og 9 I alt: 40 sider (KP) Øverlien, Carolina (2010): Children exposed to Domestic Violence. I: Journal of Social Work 10(1): Ialt 17 sider. (KP) Supplerende litteratur Siegel, Dan (1999): The Developing Mind. Guildford Press Kuhn, Thomas (1962/70): Videnskabens revolutioner. Fremads Samfundsvidenskabelige Serie Underviser: Jan Brødslev Olsen Praksisfokus Om betydningen af den nyere tilknytnings- og neuropsykologiske viden i det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Underviser: Jan Brødslev Olsen Etik grundlæggende begreber, refleksioner og beslutninger Forelæsningen beskæftiger sig med det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor gør vi noget ift. udsatte børn & unge? På baggrund heraf rejses spørgsmålet: Hvad er etik? Hvor der opstilles to perspektiver: Værdisubjektivismen og værdiobjektivisme. Herefter opridses de fire etiske traditioner: Den nytteetiske konsekvens- etik. Den deontologiske etik (pligt- etikken). Dydsetikken og Den ontologiske etik. Endelig opstilles et helhedsperspektiv på etik ift. udsatte børn og unge (det etiske hjul), der kan danne baggrund for etiske refleksioner og beslutninger. Litteratur Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, 10

11 kap. 1+3, 44 sider. (KP) Supplerende litteratur Juul Jensen, Uffe (1984): Moralsk ansvar og menneskesyn. Munksgaard. Kemp, Peter (1991): Det uerstattelige. Spektrum Underviser: Jan Brødslev Olsen Praksisfokus Om etiske refleksioner og beslutninger i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Projektarbejde Grupperne arbejder med deres projektopgave. 11

12 Tid Fredag d. 10. marts Underviser: Hanne Hartoft Reglerne om tvangsmæssige indgreb, forhold under anbringelse mv. Undervisningen tager afsæt i den tidligere session og behandler tvangsmæssige indgreb. Der fokuseres i øvrigt nærmere på forholdene under anbringelsen, herunder samvær og magtanvendelse. Målet er som sidst, at den studerende sættes i stand til at identificere de forskellige retlige problemstillinger, der kan opstå i praksis. Jon Andersen, Socialforvaltningsret, kapitel 10 om tilsidesættelse af reglerne (GB) Servicelovens 51, 58, 59, 62, 63, 64,65, 66, 66a, 67, 68, 68a, 68b, 68c, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 123, 123a, 123b, 123c, 123d, 146,148,, 148a,156, 158, Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (ny udgave på vej) Udvalgte principafgørelser, domme og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand indgår efter behov og uddeles forud for undervisningen Underviser: Iben Nørup Kvalitative metoder Eftermiddagens forelæsning om kvalitative metoder kan bruges som inspiration til de studerendes projektarbejde. Her gennemgås de forskellige metodiske tilgange med særlig vægt på interviews og observationsstudier. Forelæsningen vedrører også metodernes relation til problemformuleringen og hvilke metodetyper, der passer til bestemte problemformuleringstyper. Endelig gennemgås styrker og svagheder ved de forskellige metoder. Litteratur Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2005): Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap. 5: Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder. (KP) 12

13 ARBEJDSSEMINAR 3: APRIL Tid Onsdag d. 5. april Underviser: Birgitte Theilmann Hvad ved vi fra empirien om udsatte børn og unge? Undervisningen tager dels afsæt i den seneste rapport fra SFI vedr. Børn og Unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014 og Skoleundersøgelsen 2014, der hver især bidrager til at give et overbliksbillede over den viden, vi har om udsatte børn og unge. Hvem er de udsatte børn og unge? Og hvad ved vi om dem? Udsatte børn og unge en grundbog, red. Torsten Erlandsen, Niels Rosendahl Jensen, Søren Langager og Kirsten Elisa Petersen. Kap 1: Grundlæggende videnskabelige perspektiver på udsathed blandt børn og unge, Torsten Erlandsen m.fl og kap. 8: Udsat eller sat ud? Hvordan taler vi om udsatte børn og unge, Anna Kathrine Frørup SFI: Link til Børn og Unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014 (s. 5-26) aspx?Action=1&NewsId=4537&PID=9267 Skoleundersøgelsen 2014 (s ) downl.htm Derudover forventes det, at I orienterer jer i følgende: Indsatser for udsatte børn 0-3 årige og deres forældre aspx?Action=1&NewsId=3192&PID=9267 SFI: God praksis i forebyggende arbejde (s ) aspx?Action=1&NewsId=3803&PID= Underviser: Birgitte Theilmann Praksisfokus Underviser: Erik Laursen Læring og læringsteori Forelæsningen introducerer læringsbegrebet og argumenterer for dets relevans og betydning for uddannelsen. Ikke mindst set i relation til faglig ledelse samt til mulighederne for at levere støtte til andres faglige udvikling. I forelæsningen sættes der fokus på læring og udvidelsen af menneskers handlemuligheder. De vigtigste tilgange og forståelser af læreprocesser præsenteres og diskuteres, herunder deres betydning for 13

14 forståelsen af læring og kompetenceudvikling indenfor arbejdspladsens rammer. Endvidere behandles forskellige problemstillinger i forbindelse med transfer. Dvs. mulighederne for at anvende de kompetencer man har lært, indenfor nye sammenhænge og i forhold til nye problemstillinger og arbejdsopgaver. Litteratur Knud Illeris: Læring. Roskilde Universitetsforlag 2006: Kap 4: Forskellige læringstyper s (KP) Erik Laursen & Nikolaj Stegeager: Organisatorisk læring og transfer. s i: Stegeager & Laursen (red.) : Organisationer i bevægelse. Læring udvikling intervention. Samfundslitteratur (KP) Lave & Etienne Wenger: Legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber side i: Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels forlag (KP) Underviser: Erik Laursen Praksisfokus 14

15 Tid Torsdag d. 6. april Undervisere: Randi Riis Michelsen og Anne Mette W. Nielsen/CEFU Midtvejsseminar Formiddagen indeholder et midtvejsseminar, hvor de studerende mundtligt skal fremlægge udvalgte dele af deres projekt for de andre, som giver feedback. Formålet med øvelsen er: At den enkelte studerende har mulighed for at se, hvordan andre har valgt at gribe opgaven an. At den enkelte studerende har mulighed for at få input og viden fra andre studerende med viden på området. At give den enkelte studerende indsigt i, hvad medstuderende arbejder med Underviser: Iben Nørup Analysetilgang Eftermiddagen indeholder en præsentation af, hvordan man laver en analysestrategi. Der fokuseres på, hvordan teori og metode integreres i analysen samt hvilken betydning, valget af teori og metode har for analyse og resultater. Riis, Ole (2007): Samfundsvidenskab i praksis: Introduktion til anvendt metode, Hans Reitzels Forlag. Kap. 8: Hvordan kan man analysere materialets indhold? (KP) Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008): Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap 6: Forskningsprocessen dataklargøring, analyse- og fortolkningsmetoder. (KP) Underviser: Iben Nørup Etik og afrapportering ved projektskrivning Denne debatsession sætter fokus på etik ved projektskrivningen, og hvad der kan være på spil, når man laver forskning i egen praksis. Sessionen lægger op til debat omkring forskellige etiske udfordringer og udfordringer knyttet til forskerrollen i projektarbejde, så hvis I som studerende har erfaringer, som I ønsker at debattere, er de velkomne. Litteratur Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2010): Interview: Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag. Kap. 4: Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. (KP) Projektarbejde Grupperne arbejder med deres projektopgave. 15

16 Tid Fredag d. 7. april Underviser: Maria Appel Nissen Dagens undervisning lægger samlet set op til at introducere til nogle forskningsmæssige tilgange til at forstå det sociale arbejdes vidensformer og praksis. De forskellige forskningsmæssige tilgange sættes i relation til Kvello, Ø. 2013: Kapitel 1: Barnets sag og barnets tarv Socialt arbejde som behandling og normalisering Der introduceres til et kritisk sociologisk perspektiv, der har haft stor indflydelse på forskning i socialt arbejde. Dette perspektiv lægger vægt på, hvordan det sociale arbejdes vidensformer er præget af samfundsmæssige normer, og på hvordan behandling i socialt arbejde i høj grad er præget af normaliserende formål, der retter sig mod at forandre individer. Litteratur Egelund, Tine og Jakobsen, Turf Böcker (2006): Behandlingsbegrebet i socialt arbejde, i Behandling i socialt arbejde. Begreb og praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag: (15 sider) (KP) Villadsen, Kaspar (2006): Behandlingsdiskursens historie. Om det sociale behandlingsarbejdes dannelse og forandring, i Behandling i socialt arbejde. Begreb og praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag: (20 sider)(kp) Underviser: Maria Appel Nissen Evidensbevægelsen og evidensbegrebet Der introduceres til evidensbevægelsens udvikling, de velfærdspolitiske forventninger knyttet til denne bevægelse, såvel som evidensbegrebet og dets metodiske forudsætninger. Ved siden af et kritisk sociologisk perspektiv, har evidensbevægelsen haft væsentlig indflydelse på forventningerne til udviklingen af socialt arbejdes vidensformer og praksis. Litteratur Rieper, Olaf og Hansen, Hanne Foss (2007): Metodedebatten om evidens. AKF Forlaget Oktober (122 sider) (fokuser på kapitel 2, 3 eventuelt kapitel 7) Underviser: Maria Appel Nissen Professionelles viden Der introduceres til en forståelse af professionelles viden som præget af forskellige vidensformer, og hvor udvikling af viden og praksis i socialt arbejde synes at afhænge af professionelles evne til refleksion over hhv. dannelse af viden om egen praksis. Nissen, Maria Appel (2015) Viden om viden og kvalitet. I: Harder, M. og Nissen, M. A. (red.) Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk Forlag:

17 (KP) Von Oettingen, Alexander (2007): Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis. I Von Oettingen, A. og Wiedemann, F. (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. Syddansk Universitetsforlag: (36 sider) (KP) Underviser: Maria Appel Nissen Praksisfokus Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis og projektarbejdet samt opsamling i plenum Underviser: Maria Appel Nissen Behandlerblikket som en særlig vidensform i praksis Der introduceres til et perspektiv på kompleksiteten i forholdet mellem viden og praksis i socialt arbejde og til diskussioner om forudsætningerne for refleksion og inklusion. Nissen, Maria Appel (2006): Behandlerblikket risiko og refleksion i socialt arbejde med familier og børn. Nordiske udkast. Nr. 1: (KP) Supplerende litteratur: Nissen, Maria Appel (2005) Behandlerblikket. Ph.d.- afhandling. ad8a- 000ea68e967b).html 17

18 Tid ARBEJDSSEMINAR 4: MAJ Onsdag d. 3. maj Underviser: Line Søberg Bjerre Konstruktioner af børn i socialt myndighedsarbejde Kursusgangen omhandler hvordan socialrådgivere italesætter og konstruerer forståelser af børn i myndighedsarbejdet. Med udgangspunkt i empiriske eksempler af socialrådgivers praksis på børneområdet, illustreres hvordan forståelser forhandles og etableres på teammøder, og hvordan barnets perspektiv inddrages og ikke inddrages. Den socialfaglige praksis søges forestået med kulturpsykologiske begreber som handleviden, fagkultur, sociale repræsentationer og mening. Der vil i undervisningen være rig lejlighed til at diskutere forskningsfund, og hvordan vi som fagpersoner kan forstå den socialfaglige praksis, med særlig vægt på de dilemmaer, der opstår i de vanskelige børnesager. Hasse. C. (2011): Kulturanalyser i organisationer: Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. Samfundslitteratur. Kapitel 3. Side (KP). Supplerende litteratur: Howarth, C. (2006). A social representation is not a quiet thing: Exploring the critical potential of social representation theory. British Journal of Social Psychology 45, (pp ) Underviser: Line Søberg Bjerre Praksisfokus Underviser: Stina Krogh Petersen Børnefaglige undersøgelser fra familiers perspektiv Forelæsningen tager afsæt i et igangværende Ph.d.- projekt, der undersøger professionel praksis i den børnefaglige undersøgelse, og familiers oplevelser af at blive undersøgt, gennem et praksisteoretisk udgangspunkt. Forelæsningen vil fokusere på hvordan forskellige praksisser, eller måder at gøre undersøgelser på opleves af familier som bliver undersøgt, samt på hvordan forskellige undersøgelsespraksisser understøtter de intentioner som knytter sig til den børnefaglige undersøgelse. Kvello, Øyvind (2013) Intro: Socialfaglig praksis i Danmark og hvordan denne bog kan anvendes. I Børn i Risiko. 18

19 Kildedal, Karin (2013) Kvalitet i socialfagligt arbejde kapitel 6 i Socialfaglig ledelse, Børne- og Ungeområdet. Børnefaglig undersøgelse, kapitel 5 i Håndbog om Barnets Reform Underviser: Stina Krogh Pedersen Praksisfokus 19

20 Tid Torsdag d. 4. maj Underviser: Iben Nørup Oversættelse af viden og strategier i offentlige organisationer med et særligt fokus på frontlinjemedarbejdernes vigtige rolle i oversættelsen af politik til praksis I denne lektion ser vi på, hvordan viden og strategier oversættes fra et overordnet og ofte politisk niveau ned igennem organisationen for til sidst at blive til konkrete handlinger og faglig praksis blandt frontlinjemedarbejderne fx socialrådgivere, lærere og pædagoger. Vi tager fat i hvordan denne oversættelsesproces forstås og forløber og hvilke udfordringer og barrierer der kan opstå, når en generel viden eller en politisk strategi skal omformes til en konkret praksis blandt forskellige faggrupper og forskellige steder i organisationen. I særdeleshed kommer vi til at se nærmere på den rolle frontlinjemedarbejderne spiller i oversættelsesprocessen. Vi ser også på de rammer og vilkår deres arbejde er underlagt, og som man må tage højde for, når man som faglig leder skal medvirke til en konstruktiv oversættelse fra strategi til praksis. Lipsky, Michael (1980): "Street Level Bureaucracy. Dilemmas of the individual in public services", Sage. Part 1: Introduction. Kapitel 1+2: S Winter, Søren C. & Nielsen, Vibeke Lehmann (2008): Implementering af Politik, Gyldendal Academia. Kapitel 4. Myndigheder og organisationers rolle og samspil i implementeringen s Derudover forventes det, at I orienterer jer i følgende Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner Slutrapport (Link nederst på siden): af- paedagogiske- laereplaner/projektprodukter/evaluering- af- loven- om- paedagogiske- laereplaner- slutrapport Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner Slutrapport (Link nederst på siden): af- paedagogiske- laereplaner/projektprodukter/evaluering- af- loven- om- paedagogiske- laereplaner- delrapport/view I gang med pædagogiske læreplaner (Link nederst på siden): af- paedagogiske- laereplaner/projektprodukter/i- gang- med- paedagogiske- laereplaner/view Det forventes, at I orienterer jer i materialet, men ikke at I nærlæser det hele. I de to evalueringsrapporter kan med fordel fokuseres på kapitel 1 og Underviser: Iben Nørup Praksisfokus 20

21 Underviser: Iben Nørup Socialstyrelsens model for faglig ledelse og ledelsesinformation På baggrund af formiddagens tema, starter eftermiddagen med et kort oplæg fra Iben der skal lægge op til en eftermiddag med dialog om Socialstyrelsens nye redskabskasse i faglig ledelse og ledelsesstyring. Dette efterfølges af gruppearbejde og plenumsessioner, hvor de studerende undersøger og reflekterer kritisk over de af styrelsen udviklede redskaber. Efterfølgende fremlægger på plenum på hvilken måde disse redskaber kan anvendes og hvilke udfordringer, det vil indebære, at tage dem i brug i praksis. omrader/faglig- ledelse- og- styring/redskabskasse/styringsgrundlag Underviser: Iben Nørup Praksisfokus Projektarbejde 21

22 Tid Fredag d. 5. maj Undervisere: Randi Riis Michelsen og Anne Mette W. Nielsen/CEFU Projektarbejde: Opponentseminar Denne dag står i projektarbejdets tegn. Om formiddagen faciliteres en projektworkshop, der har særligt fokus på projektets analysedel. Formålet er at styrke de studerendes analyser og gøre valg tydeligere og mere velovervejede. Workshoppen facilliteres som et opponentseminar, hvor de studerende har mulighed for at se, hvordan andre har valgt at gribe opgaven an. Grupperne fordeles i opponentgrupper, og til selve seancen modtager grupperne feed back på skriftligt oplæg, som er sendt til opponentgruppen på forhånd. Undervisere: Randi Riis Michelsen og Anne Mette W. Nielsen/CEFU Fortsat: Projektarbejde Eftermiddagens projektarbejde tager udgangspunkt i, hvad I har brug for på dette tidspunkt og info vil blive lagt på Moodle senere. Underviser: Randi Riis Michelsen Afslutning på semesteret Herunder evaluering af semesteret. 22