Øvelse: Analyse af betanin i rødbede
|
|
|
- Thomas Bagge
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Introduktion: Analyser af, hvilke farvestoffer frugt og grønt indeholder. Eleverne arbejder gruppevis i laboratorium og skal regne på koncentrationen af betanin til standardkurven. I dette modul analyseres betaninindholdet i rødbede, men det kunne også være farvestoffer i brombær og hindbær vs. rødbede og æbler. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Efter feedback på øvelsesvejledningerne til chlorofylindholdet i spinat skal disse efterjusteres. 2 Grupperne er 45 min. i laboratoriet og arbejder i 45 min. med at udregne på koncentrationen af betanin til standardkurven.
2 Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 2/14 Download øvelsesvejledningen her. Lærervejledning:
3 Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 3/14 Download lærervejledningen her. 3 Eksempel på absorbansspektrum for betanin udvundet fra rødbeder. Forberedelser For eleverne gælder: Øvelsesvejledningen til Chlorofylindholdet i spinat skal være færdig til aflevering til modulet. Læs vejledningen til øvelsen Betaninindholdet i rødbeder. Kopiark Kopiark: Kopiark - Øvelse med standardkurve - Modul 6 Kemi - Smagen af frugt og grønt.pdf Kopiark - Øvelse med standardkurve - lærervejledning - Modul 6 Kemi - Smagen af frugt og grønt.pdf Kopiark - Absorbansspektrum for betanin - Modul 6 Kemi - Smagen af frugt og grønt.pdf
4 Side: 1/5 Øvelse: Betaminindholdet i rødbeder I dette forsøg bestemmes indholdet af betanin i rødbeder. Teori: Betanin er et farvestof, der findes naturligt i rødbede. Farvestoffet bruges i en række andre madvarer og har E-nummeret E162. Betanin er rødviolet i fast form, men en lysende rød farve i vandig opløsning. Strukturformlen for betanin ses nedenfor. H H H C H2 C 2 H H + N C H H HC HC 2 HC HN H Kilde:
5 Side: 2/5 Spørgsmål der besvares inden øvelsen 1. Begrund at betanin er opløselig i vand. 2. Find molarmassen af betanin. 3. Hvilke funktionelle grupper indeholder betanin? 4. En stamopløsning er lavet ved at opløse 55mg betanin i en 1,000 L målekolbe. Vis at stofmængdekoncentrationen af betanin i stamopløsningen er %&'( )*+,. 5. Der udtages et volumen af stamopløsningen, der overføres til en 100 ml målekolbe, der fyldes til mærket med ionbyttet vand. Kolben omrystes. Beregn den formelle stofmængdekoncentration af betanin opløst i vand for hver fortynding. Vstamopløsning (betanin) /ml Koncentration (betanin) 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 Udstyr og kemikalier Kniv, skærebræt, 100 ml bægerglas, plastikpipetter, magnetomrører, magnet, kuvetter, spektrofotometer, vejebåd Rødbeder, ionbyttet vand. Sikkerhed Rødbede farver meget, så brug handsker, når rødbederne håndteres. Udførelse
6 Side: 3/5 Fremstilling af betaninopløsningen: Ca. 5 g rødbede hakkes fint og kommes i et 100 ml bægerglas. Der tilsættes ca. 50 ml ionbyttet vand og det sættes på en magnetomrører til omrøring i ca. 5 min. pløsningen filtreres over i en 100 ml målekolbe og der fyldes med ionbyttet vand til mærket. Sæt en prop på målekolben og omryst den grundigt. Kalibrering af spektrofotometeret: Tilslut spektrofotometeret til en computer og tænd loggerpro. For at kalibrere spektrofotometeret vælges forsøg, kalibrer, spectrometer. Fyld en kuvette ca. ¾ op med ionbyttet vand og sæt den i spektrofotometeret. Vælg herefter afslut kalibrering. Spektrofotometeret er nu klar til brug. Når spektrofotometeret er kalibreret fyldes en kuvette ca. ¾ op med betaninopløsningen og der laves et absorbansspektrum for at finde absorptionsmaksimum på følgende måde: Vælg Forsøg, dataopsamling. Vælg Fuldt spektrum under Tilstand. Tryk på ptag spektrum. Absorptionsmaksimum for betanin skal gerne ligge ved 534 nm. ptagelse af standardkurve: Når der skal udarbejdes en standardkurve skal der optages et spektrum over absorbansen som funktion af koncentrationen. Derfor vælges Dataopsamling, Hændelser med indtastning. Skriv Koncentration, forkortelse: c, enhed: mg/l. Nu skal spektrofotometeret indstilles på den bølgelængde, der gav den maksimale absorbans. Vælg konfigurer spektrofotometer-knappen. Her kommer 534,4 nm tættest på, så denne vælges. Spektrofotometeret er nu klar til at måle på opløsningerne til at lave standardkurven.
7 Side: 4/5 For at lave standardkurven skal hvert hold udtage et volumen af stamopløsningen, der har en formel stofmængdekoncentration af betanin på 0,100 mmol/l. Det kommes i en 100 ml målekolbe, og der fyldes med ionbyttet vand til stregen. Målekolben med prop omrystes grundigt og hældes i et 100 ml bægerglas, hvorpå det med tusch anføres, hvad koncentrationen af opløsningen i bægerglasset er. Bægerglasset stilles på et fælles bord, så alle holdene kan tage fra bægerglassene til fremstilling af standardkurven. Fyld kuvetten ¾ op med opløsningen og mål absorbansen. Gentag til absorbansen af alle de fortyndede opløsninger er bestemt. Resultater Målinger til standardkurven Vstamopløsning (betanin) /ml Koncentration (betanin) A 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 Absorbansen af rødbedeopløsningen: Efterbehandling 1. Tegn standardkurven. Stemmer målingerne overens med Lambert-Beers lov? 2. Bestem ekstinktionskoefficienten ved 534 nm for betanin. Den skal gerne være ca M-1cm-1. Find afvigelsen i procent fra tabelværdien. 3. Beregn koncentrationen af betanin i rødbedeopløsningen. 4. Hvilken masse af betanin svarer det til? 5. Bestem massen af betanin pr. 100 g rødbede.
8 Side: 5/5 Kilder %20on%20betalain%20content%20and%20anti%20oxidant%20activity.pdf %D8%AD%D8%AB%20%D8%A7%D9%84%D8%AB%D8%A7%D9%84%D8%AB%20% D8%AA%D9%83%D9%86%D9%88%D9%84%D9%88%D8%AC%D9%8A%D8%A7%2 0%D8%A7%D9%84%D8%A3%D8%BA%D8%B0%D9%8A%D8%A9.pdf Mygind, Helge, le Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag (2010), s ,
9 Side: 1/5 Øvelse: Betaminindholdet i rødbeder (lærervejledning) I dette forsøg bestemmes indholdet af betanin i rødbeder. Teori: Betanin er et farvestof, der findes naturligt i rødbede. Farvestoffet bruges i en række andre madvarer og har E-nummeret E162. Betanin er rødviolet i fast form, men en lysende rød farve i vandig opløsning. Strukturformlen for betanin ses nedenfor. H H H C H2 C 2 H H + N C H H HC HC 2 HC HN H Kilde:
10 Side: 2/5 Spørgsmål der besvares inden øvelsen 1. Begrund at betanin er opløselig i vand. 2. Find molarmassen af betanin. 3. Hvilke funktionelle grupper indeholder betanin? 4. En stamopløsning er lavet ved at opløse 55mg betanin i en 1,000 L målekolbe. Vis at stofmængdekoncentrationen af betanin i stamopløsningen er %&'( )*+,. 5. Der udtages et volumen af stamopløsningen, der overføres til en 100 ml målekolbe, der fyldes til mærket med ionbyttet vand. Kolben omrystes. Beregn den formelle stofmængdekoncentration af betanin opløst i vand for hver fortynding. Vstamopløsning (betanin) /ml Koncentration (betanin) 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 Udstyr og kemikalier Kniv, skærebræt, 100 ml bægerglas, plastikpipetter, magnetomrører, magnet, kuvetter, spektrofotometer, vejebåd Rødbeder, ionbyttet vand. Sikkerhed Rødbede farver meget, så brug handsker, når rødbederne håndteres. Udførelse Fremstilling af betaninopløsningen:
11 Side: 3/5 Ca. 5 g rødbede hakkes fint og kommes i et 100 ml bægerglas. Der tilsættes ca. 50 ml ionbyttet vand og det sættes på en magnetomrører til omrøring i ca. 5 min. pløsningen filtreres over i en 100 ml målekolbe og der fyldes med ionbyttet vand til mærket. Sæt en prop på målekolben og omryst den grundigt. Kalibrering af spektrofotometeret: Tilslut spektrofotometeret til en computer og tænd loggerpro. For at kalibrere spektrofotometeret vælges forsøg, kalibrer, spectrometer. Fyld en kuvette ca. ¾ op med ionbyttet vand og sæt den i spektrofotometeret. Vælg herefter afslut kalibrering. Spektrofotometeret er nu klar til brug. Når spektrofotometeret er kalibreret fyldes en kuvette ca. ¾ op med betaninopløsningen og der laves et absorbansspektrum for at finde absorptionsmaksimum på følgende måde: Vælg Forsøg, dataopsamling. Vælg Fuldt spektrum under Tilstand. Tryk på ptag spektrum. Absorptionsmaksimum for betanin skal gerne ligge ved 534 nm. ptagelse af standardkurve: Når der skal udarbejdes en standardkurve skal der optages et spektrum over absorbansen som funktion af koncentrationen. Derfor vælges Dataopsamling, Hændelser med indtastning. Skriv Koncentration, forkortelse: c, enhed: mg/l. Nu skal spektrofotometeret indstilles på den bølgelængde, der gav den maksimale absorbans. Vælg konfigurer spektrofotometer-knappen. Her kommer 534,4 nm tættest på, så denne vælges. Spektrofotometeret er nu klar til at måle på opløsningerne til at lave standardkurven.
12 Side: 4/5 For at lave standardkurven skal hvert hold udtage et volumen af stamopløsningen, der har en formel stofmængdekoncentration af betanin på 0,100 mmol/l. Det kommes i en 100 ml målekolbe, og der fyldes med ionbyttet vand til stregen. Målekolben med prop omrystes grundigt og hældes i et 100 ml bægerglas, hvorpå det med tusch anføres, hvad koncentrationen af opløsningen i bægerglasset er. Bægerglasset stilles på et fælles bord, så alle holdene kan tage fra bægerglassene til fremstilling af standardkurven. Fyld kuvetten ¾ op med opløsningen og mål absorbansen. Gentag til absorbansen af alle de fortyndede opløsninger er bestemt. NTER TIL LÆREREN Fremstilling af stamopløsningen: Afvej 55 mg betanin (M=550,46884g/mol) og kom det i en 1,000 L målekolbe, der fyldes til mærket med ionbyttet vand. Stofmængdekoncentrationen er nu %&'( )*+,. Holdet er nu fælles om at lave fortyndingerne af stamopløsningen, der skal bruges til standardkurven. Hvert hold udtager et volumen af stamopløsningen. Det kommes i en 100 ml målekolbe og der fyldes med ionbyttet vand til stregen. pløsningen hældes i et 100mL bægerglas og det anføres med en tusch, hvad koncentrationen af opløsningen i bægerglasset er. Hele holdet kan nu udtage opløsninger til at lave standardkurven. Resultater Målinger til standardkurven Vstamopløsning (betanin) /ml Koncentration (betanin) 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 Absorbansen af rødbedeopløsningen: A
13 Side: 5/5 Efterbehandling 1. Tegn standardkurven. Stemmer målingerne overens med Lambert-Beers lov? 2. Bestem ekstinktionskoefficienten ved 534 nm for betanin. Den skal gerne være ca M-1cm-1. Find afvigelsen i procent fra tabelværdien. 3. Beregn koncentrationen af betanin i rødbedeopløsningen. 4. Hvilken masse af betanin svarer det til? 5. Bestem massen af betanin pr. 100 g rødbede. Kilder %20on%20betalain%20content%20and%20anti%20oxidant%20activity.pdf %D8%AD%D8%AB%20%D8%A7%D9%84%D8%AB%D8%A7%D9%84%D8%AB%20% D8%AA%D9%83%D9%86%D9%88%D9%84%D9%88%D8%AC%D9%8A%D8%A7%2 0%D8%A7%D9%84%D8%A3%D8%BA%D8%B0%D9%8A%D8%A9.pdf Mygind, Helge, le Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag (2010), s ,
14 Modul 6 (kemi): Analyse af betanin i rødbede Side: 1/1 Absorbansspektrum for betanin udvundet fra rødbeder
Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:
Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Kemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Forsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Kvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Olfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Matematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Måling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650
Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside
Algedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Bestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Biologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde
Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Kemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/
Kemi A Studentereksamen 1stx141-KEM/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-14.00 130291.indd 1 26/02/14 14.06 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag
Na + -selektiv elektrode
C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse
Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
E 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br
Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes
Grundstoffer, det periodiske system og molekyler
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 17/18 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Peter
[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Kemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt
Abstract. Fulde navn SRO 19-12- 2014
Abstract The purpose of this paper is to examine the molar concentration of a coordination complex when the state of a reaction is at equilibrium, and to examine the chemical bonds, Cu(NH3)4 2+ and CuY
Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller
Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind
Dialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Forsøgene udføres ved betingelserne: ph 7.6, 0.1 M phosphatpuffer, ved stuetemperatur.
KemiF2 nzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,
Kemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013-14 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.
Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af
Kuvettetest LCK 554 BI 5
Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn, med hæmning af nitrifikation med 5 mg/l allylthiourinstof. Bestemmelsen af det opløste ilt sker i en alkalisk opløsning under tilstedeværelse
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu
Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Kemi A. Studentereksamen. Torsdag den 2Juni 2016 kl
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Kemi A Studentereksamen Torsdag den 2Juni 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af i i sider Opgavesættet består af 4 opgaver
0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Konkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2
Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen
Kemisk Laboratoriearbejde
Kemisk Laboratoriearbejde Velkommen i laboratoriet på Kemisk Institut. Inden vi går ind i et laboratorium, er der et par sikkerhedsregler, I skal være bekendte med. Arbejdet i et kemisk laboratorium er
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 14/15 + 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Line Vestergaard
Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse HF-e Fag og niveau Kemi 0-C Lærer(e) Hold Torben Recke
Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i
Samarbejde mellem matematik og kemi
Side 1/58 Samarbejde mellem matematik og kemi I forbindelse med udviklingsprojektet matematik-kemi, der er afviklet i 2007, har arbejdsgruppen bl.a. blevet arbejdet med de emner, der er beskrevet nedenfor:
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Øvelse med tarmkræftceller i kultur.
Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3
Kemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER
BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale
Algedråber og fotosyntese lærervejledning
Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,
1. Reaktionshastighed: Med udgangspunkt i forsøget: Reaktionen mellem thiosulfat og syre skal du komme ind på begrebet reaktionshastighed.
Eksempler på prøveopgaver kemi B 1. Reaktionshastighed: Med udgangspunkt i forsøget: Reaktionen mellem thiosulfat og syre skal du komme ind på begrebet reaktionshastighed. Du skal: Beskrive de forskellige
KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC
H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...
Studieplan Bioanalyse Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Bioanalyse Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste:...
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen
Anvendelse af Enzymer i Fødevarer
SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette
Rikke Lund, 3.f Studieretningsprojekt 21/ Reaktionskinetik
Rikke Lund,.f Studieretningsprojekt / Abstract Reaktionskinetik This paper examines the subject reaction kinetics and the factors that can affect the speed of the reaction. We investigate how the reaction
mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2):
KemiF2 Enzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,
KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og
Vaskemidler. H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium i samarbejde med
Vaskemidler H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium i samarbejde med Februar 2005 2 Vaskemidler FORMÅL...2 BAGGRUND...3 PRAKTISK OMKRING ØVELSEN...3 OVERFLADEAKTIVE STOFFER...5 Formål...5 Teori...5 Forsøg 1...5
Kemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen stx103-kem/a-15122010 Onsdag den 15. december 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
FlexCom manual. 1. Programmering af prop nr. 2. Kalibrering af prop. 3. Ændring af priser.
FlexCom manual 1. Programmering af prop nr. 2. Kalibrering af prop. 3. Ændring af priser. 28/02-14 Navigation i FlexCom Side 2 af 9 1. Programmering af prop nummer. 1. Drej nøglen bag på FlexCom en 2.
