Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer"

Transkript

1 Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori inklusiv emnet buffere. På alle laboratoriemedicinske specialer kan studerende komme til at arbejde med buffere, hvilket betyder at øvelsen er relevant for såvel den teoretiske som kliniske undervisning. Formål Formålet med øvelsen er at støtte den teoretiske undervisning med praktiske erfaringer træne omhu i forbindelse med laboratoriearbejde træne den naturvidenskabelige arbejdsmetode Arbejdsform: Øvelsen tænkes inddraget i undervisningen på den måde, at de beregninger, der ligger til grund for fremstillingen af bufferne, er lavet og kontrolleret som en del af den teoretiske undervisning, inden øvelsen udføres. øvelsen udføres i laboratoriet under vejledning af laboratoriepersonalet øvelsen laves i grupper af to til tre personer. Øvelsesgrupperne sammensættes af laboratoriepersonalet kemiunderviseren yder hjælp og vejledning til faglige og rapportrelaterede elementer hver øvelsesgruppe afleverer en rapport, som skal godkendes. Det meste af øvelsen er obligatorisk at lave, men udvalgte dele er frivillige. De frivillige dele er markeret med Ekstra Evaluering Øvelsesforløbet evalueres ved at rapporten rettes. Ved rapportretningen vil der være specielt fokus på at indholdet i rapporten er fagligt korrekt der er sammenhæng mellem Mål, Resultater, Diskussion og Konklusion.

2 Kemiøvelse 2 C2.2 Øvelsesvejledning Mål: Målet med øvelsen er at undersøge forskellen på en bufferopløsning og en opløsning uden bufferegenskaber overensstemmelsen mellem teoretisk beregnede og målte ph-værdier for buffere pks-værdiens betydning for en buffers bufferkapacitet Ekstra koncentrationens betydning for en buffers bufferkapacitet Litteratur: Andersen E. A, Jespergaard P. og Østergaard O. G., Databog Fysik Kemi, F & K Forlag, København N, 1997 (eller nyere). Jespersen, Kirsten Instruktion i god laboratorieadfærd og sikkerhed, OH- SAS dokument no. 49, VIA University college, Bioanalytikeruddannelsen, 2008 (eller nyere) Sikkerhed: Kemikalier/reagenser mærket med S-sætningen: 37/39 kræver brug af handsker og beskyttelsesbriller ved håndtering. Placeringen af sikkerhedsudstyr fremgår af Instruktion i god laboratorieadfærd og sikkerhed. Alle væsker bortskaffes ved at hælde dem i vasken Teori Bufferkapaciten,, kan for en given bufferopløsning beregnes ved brug af Formel 1 herunder: c SB Formel 1 ph Formel 1 kan bruges til at beregne bufferkapaciteten ved såvel tilsætning af syre (S) som base (B) til en opløsning. Ved tilsætning af syre, vil tælleren i Formel 1, δc SB, udtrykke ændringen i den formelle syrekoncentration, som følge af tilsætning af syre. Ved tilsætning af base, vil tælleren i Formel 1, δc SB, udtrykke ændringen i den formelle basekoncentration, som følge af tilsætning af base. Nævneren i Formel 1, δph, udtrykker ændringen i ph ved tilsætningen af syre henholdsvis base

3 Kemiøvelse 2 C2.3 Hvis der eksempelvis tilsættes base, OH -, til en opløsning vil der ske en ph ændring, som betegnes ph. Koncentrationsændringen, som følge af tilsætning af syre eller base, betegnes c. Lad os se på et par eksempler. Eksempel med tilsætning af base: 25 ml af en buffer med ph 4,95 tilsættes ml af en 1,0 M NaOH opløsning. Derved ændres ph til 5,17 ph beregnes som 5,17 4,95 = 0,22 c beregnes som 1,0 M ml / 25 ml = 0,002 M. Bemærk at vi i denne sammenhæng ikke tager højde for volumenændringen, som følge af tilsætningen af ml. Sådanne tilnærmelser skal naturligvis overvejes. kan nu beregnes som 0,002 M / 0,22 = 0,0091 M. Den beregnede, vil udtrykke den aktuelle bufferkapacitet ved ph = 5,06, som er middelværdien mellem ph-værdierne før og efter tilsætningen. Eksempel med tilsætning af syre: 25 ml af en buffer med ph 4,95 tilsættes ml af en 1,0 M HCl opløsning. Derved ændres ph til 4,76 ph beregnes som 4,95-4,76 = 0,19. Bemærk at tælleren skal give en positiv værdi. c beregnes som 1,0 M ml / 25 ml = 0,002 M. Bemærk at vi i denne sammenhæng ikke tager højde for volumenændringen, som følge af tilsætningen af ml. Sådanne tilnærmelser skal naturligvis overvejes. kan nu beregnes som 0,002 M / 0,19 = 0,011 M. Den beregnede, vil udtrykke den aktuelle bufferkapacitet ved ph = 4,855, som er middelværdien mellem ph-værdierne før og efter tilsætningen.

4 Kemiøvelse 2 C2.4 Materialer og metoder: Apparatur ph-meter m. ph-elektrode Magnetomrører (incl. magnetpinde) Vægt Utensilier Automatpipetter Målekolber Bægerglas 50 ml Sprøjteflaske Skyllebæger af plast Kleenex Magnetfanger Kemikalier og reagenser Kemikalie/reagens CAS-nr. Mærkning Fareklasse R-sætninger S-sætninger KCl 3 M Kalibreringsbuffere ph = 7,00 og ph = 4,01 Ethansyre 1,0 M pks = 4, NaOH 1 M, 0,1 M, HCl 1,0 M HCl 0,1 M C Xi /39-45 NaH 2 PO 4 H 2 O Na 2 HPO 4 2 H 2 O /25 KCl 0,1 M Metode ph-målinger udføres som beskrevet i: Kemiøvelse 1 Syrebaseøvelse. Buffer 1 fremstilles ud fra afvejning af en syre og dens korresponderende base. Buffer 2 fremstilles ved at tilsætte NaOH til en syre. Begge buffere justeres hvis nødvendigt ved tilsætning af syre eller base, indtil buffernes ph højst afviger ±0,1 fra den ønskede ph-værdi En mere detaljeret fremgangsmåde for fremstillingen af de to buffere kan ses herunder.

5 Kemiøvelse 2 C2.5 Fremgangsmåde: Buffer 1 og 2 opgaverne (Se afsnittet: Opgaver i forbindelse med rapporten) forventes regnet forud for øvelsen. Fremstilling af Buffer 1. ph=7,0. Afvej i vejebåde de mængder af NaH 2 PO 4 H 2 O og Na 2 HPO 4 2 H 2 O (x mg), som fremgår af Buffer 1 opgaven, og overfør mængderne kvantitativt til en 100 ml målekolbe ved at skylle vejebådene med demineraliseret vand. Kolben fyldes halvt med demineraliseret vand og svinges indtil stofferne er opløst. Herefter fyldes til mærket med demineraliseret vand og kolben vendes gange. Fremstilling af Buffer 2. ph=5,0. De mængder af ethansyre og NaOH-opløsning (y ml), som fremgår af Buffer 2 opgaven, afpipetteres i en 100 ml målekolbe. Herefter fyldes kolben til mærket med demineraliseret vand og kolben vendes gange. Justering af buffernes ph-værdi Afmål 25,0 ml af bufferen i et måleglas, overfør det til et 50 ml bægerglas. Mål phværdien i bufferen i bægerglasset vha. et ph-meter. Den målte ph-værdi indføres i Måleskema 1 herunder. Afviger den målte ph-værdi mere end ±1 fra den ønskede, laves bufferen om. Er afvigelsen større end ±0,1, justeres ph. Dette sker ved tilsætning af enten 0,1 M NaOH eller 0,1 M HCl-opløsning med engangspipette indtil den ønske ph-værdi haves. Tilsætningen sker under omrøring idet antallet af tilsatte dråber tælles. Dråbeantallet ganges op, således at det passer med den tilbageblivende bufferopløsning i målekolben, som herefter justeres. Bland grundigt. Udtag nye 25,0 ml bufferopløsning fra 100 ml målekolben til kontrolmåling af ph. Justeringen gentages, hvis kravene ovenfor ikke overholdes. Måleskema 1 til ph justering. Målt ph ph justeret med Buffer 1 ph 7,0 Buffer 2 ph 5,0 Antal dråber i bægerglasset Antal dråber i målekolben

6 Kemiøvelse 2 C2.6 Måleskema 2 til eventuel ny ph-justering Buffer 1 ph 7,0 Buffer 2 ph 5,0 Målt ph ph justeret med Antal dråber i bægerglasset Antal dråber i målekolben Bufferkapacitet: Måling af buffer 2. Hæld 25,0 ml buffer 2 opløsning i et bægerglas, mål ph-værdien og indfør den i kolonne 3 i Resultatskema 1 herunder. Tilsæt ml 1,0 M NaOH til bægerglasset under omrøring og mål ph på ny. Indfør ph-værdien i Resultatskema 1. Gentag tilsætningen af ml base 4 gange (i alt 0,250 ml), eller indtil den målte ph værdi adskiller sig mere en 1 enhed fra ethansyrens pks-værdi. Lav en tilsvarende måling, hvor der i stedet for NaOH tilsættes 1,0 M HCl. Målinger af KCl-opløsning 0,1 M. Hæld 25 ml KCl-opløsning i et bægerglas og mål ph. Tilsæt ml 1,0 M NaOH, og mål ph. De målte ph-værdier indføres i kolonne 3 i Resultatskema 2 herunder. Lav en tilsvarende måling, hvor der i stedet for NaOH tilsættes 1,0 M HCl. Ekstra. Måling af buffer 2, fortyndet. F=2 Denne måleserie er ikke obligatorisk at lave, men kan bruges til at få endnu bedre indsigt i bufferteorien. Hæld 12,5 ml buffer 2 opløsning i et bægerglas og tilsæt samme volumen demineraliseret vand. Mål ph-værdien og indfør den i Resultatskema 3. Tilsæt ml 1,0 M NaOH til bægerglasset under omrøring og mål ph på ny. Indfør ph værdien i Resultatskema 3. Gentag tilsætningen af 0,05 ml base 4 gange (i alt 0,250 ml, eller indtil den målte ph værdi adskiller sig mere en 1 enhed fra ethansyrens pks-værdi. Lav en tilsvarende måling, hvor der i stedet for NaOH tilsættes 1,0 M HCl.

7 Tilsat base Tilsat syre Kemiøvelse 2 C2.7 Resultater Resultatskema 1. Buffer 2 og bufferkapacitet ml ph ph-middel ph 0,250 0,200 0,150 0,100 0,000 0,100 0,150 0,200 0,250 Resultatskema 2. KCl-opløsningen og bufferkapacitet Tilsat syre ml ph ph-middel ph 0,000 Tilsat base

8 Tilsat base Tilsat syre Kemiøvelse 2 C2.8 Ekstra. Resultatskema 3. Buffer 2 fortyndet og bufferkapacitet ml ph ph-middel ph 0,250 0,200 0,150 0,100 0,000 0,100 0,150 0,200 0,250 Opgaver til forberedelse af øvelse Buffer 1 Vi ønsker at fremstille 100,00 ml bufferopløsning med ph = 7,0. Beregn x, når vi skal anvende følgende forskrift: 171 mg NaH 2 PO 4 H 2 O (s) x mg Na 2 HPO 4 2H 2 O (s) demineraliseret vand ad 100,00 ml. Buffer 2 Vi ønsker at fremstille 100,00 ml bufferopløsning med ph = 5,0.

9 Kemiøvelse 2 C2.9 Beregn y, når vi skal anvende følgende forskrift: 2,00 ml 1,000 M CH 3 COOH (aq) y ml 1,000 M NaOH (aq) demineraliseret vand ad 100,00 ml. Hjælp til rapportskrivning: Herunder findes de overskrifter der ifølge de generelle rapportskrivningsretningslinier forventes at indgå i en rapport. Under hver overskrift er anvisninger på hvad det pågældende afsnit bør indeholde. Vær opmærksom på at der findes en skabelon, som kan bruges som udgangspunkt for rapporten: Rapportforside Udfyldes. Hvis rapporten afleveres elektronisk udelades underskrifterne. Hvis rapporten udskrives, underskriver alle. Mål Overfør udelukkende de mål, som rapporten undersøger Teori Teorieafsnittet skal sætte læseren i stand til at følge diskussionen i diskussionsafsnittet. Afsnittet kan eksempelvis præsentere den teori, som man vil sammenligne resultaterne med eller teori som danner grundlag for resultaterne.. Det er derfor relevant at have teori til alle de mål, som rapporten undersøger. Inddel derfor gerne teoriafsnittet efter de mål, som rapporten undersøger. For den aktuelle rapport vil det være relevant at have teori der beskriver: Hvad der karakteriserer en buffer. Hvordan beregnes ph i en buffer. Bufferområdet og dets sammenhæng med pks værdien. Ekstra. Bufferkapacitetens sammenhæng med koncentrationen. Der er ingen umiddelbar grund til at medtage teori, der ikke bruges under diskussionen. Prøv derfor at overveje hvor meget og hvor lidt teori der er nødvendig for diskussionen. Det kan være hensigtsmæssigt at udforme teoriafsnittet parallelt med diskussionsafsnittet.

10 Kemiøvelse 2 C2.10 Det er god læring i selv at formulere et teoriafsnit, men andre løsninger er at henvise til teori i øvelsesvejledningen eller indsætte dele af teoriafsnittet fra øvelsesvejledningen. Det skal tydeligt fremgå hvilke dele af teoriafsnittet, der er taget fra andre, med kildeangivelse som minimum, og det kan lette læsningen hvis det indsatte er kursiveret eller fremhævet på anden vis. Materialer og metoder Apparatur: Anfør mærke og model på ph-meter. Kemikalier og prøvematerialer Materialelisten overføres fra øvelsesvejledning. Angiv ordlyden af de listede symboler og mærkninger. Metode Skriv: Den anvendte metode var: ph-måling og referér til kemiøvelsesvejledning 1, som er en af referencerne i referencelisten sidst i rapporten. Resultater Der skal være resultater til alle de mål, som rapporten undersøger. Medtag udelukkende de resultater, som er vedkommende for rapporten og som skal diskuteres. Inddel gerne afsnittet efter de mål, som rapporten undersøger. De målinger der foretages vil ofte skulle bearbejdes for at kunne præsenteres hensigtsmæssigt. For den aktuelle rapport kan en grafisk afbildning give et godt og hurtigt overblik over resultaterne. Der ønskes derfor en grafisk afbildning af resultaterne for Resultatskema 1, hvor ph-middel afsættes ud af x-aksen og βop ad y-aksen. Resultatskema 1 udgør rådata for den grafiske afbildning og vedlægges rapporten som et bilag. I rapporten henvises til dette bilag, eksempelvis i figurteksten, eller i den tekst, der præsenterer figuren. Øvelsesgruppen afgør hvorledes resultaterne hørende til Resultatskema 2 præsenteres. (Tip: Resultaterne fra felterne mærket med lys grå i skema 1 og 2 kan med fordel anvendes til en sammenligning). Ekstra. Øvelsesgruppen afgør selv hvorvidt resultaterne fra Resultatskema 3 skal vises sammen med resultaterne fra Resultatskema 1 eller om de skal vises i en selvstændig grafisk afbildning. Vedlæg ligeledes Resultatskema 3 som bilag og referer til det i rapporten. Figurnumre og tekst og tabelnumre og tekst er vigtige at huske, idet henvisning fra diskussionsafsnittet til resultaterne på den måde bliver enkel.

11 Kemiøvelse 2 C2.11 Diskussion Alle mål, som rapporten undersøger skal diskuteres. Ved diskussionen sammenholdes og sammenlignes resultaterne med teorien idet man forsøger at forklare forskelle og beskrive grad af overensstemmelse. Inddel evt. afsnittet efter de mål, som rapporten undersøger. Fejlkilder bør listes og inddrages som en del af diskussionen. Det er ikke nok at nævne fejlkilderne. For hver enkelt fejlkilde skal man forholde sig til om den i det hele taget er relevant at medtage på hvilken måde den har påvirket undersøgelsen hvor stor påvirkning den har haft på undersøgelsen Konklusion Der skal konkluderes på alle mål som rapporten undersøger. Vær kort, præcis og informativ når det er muligt ved eksempelvis at skrive Vi fandt, at forskellen mellem de teoretisk beregnede og målte ph værdier for phosphatbufferen med ph på 7,0 var 0,1. Referenceliste Bilag Ud over hvad der er nævnt tidligere, vil det være relevant at vedlægge en besvarelse af de to opgaver som bilag.

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Reflektometrisk cholesterolmåling

Reflektometrisk cholesterolmåling cq1.1 Reflektometrisk cholesterolmåling Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse indgår på modul 9 ved Bioanalytikeruddannelsen i et undervisningsforløb der er sammensat af kemi og patofysiologi.

Læs mere

Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer 1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet elektrokemi

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Blandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3

Blandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 Kemi Blandbarhed HTX Roskilde Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 21/1-2010 Teststoffer Formålet med denne øvelse er at undersøge nogle stoffer blandbarhed I to forskellige opløsningsmidler, vand og pentan.

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Laboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer

Laboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer Z.9.1 Radioaktive kilder Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En sæbe fremstilles ud fra en fedtsyre og en base. En fedtsyre kan altid kendes på sin kemiske formel. Sæt kryds ved fedtsyrerne. Der er

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Kemiaflevering uge 37

Kemiaflevering uge 37 Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Retningslinjer for professionsbachelorprojektet

Retningslinjer for professionsbachelorprojektet Bioanalytikeruddannelsen, UCL April 2013 Forudsætninger: jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse nr. 652 af 29/6-2009 Kap. 5 11: Prøverne på uddannelsens

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

5. Paradigmatiske eksempler til Kemi B, stx

5. Paradigmatiske eksempler til Kemi B, stx 5. Paradigmatiske eksempler til Kemi B, stx I dette kapitel er der angivet en række eksempler på undervisningsforløb, som på ingen måde er normative, men blot er tænkt som inspiration. Til kemi B er der

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol af anlæg Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol - Overvågning De 4 faktorer Koncentration Titrering, Konduktivitet Datalogning

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet er et undervisningsmateriale til det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet (STX) og HTX, sygeplejerskeuddannelsen samt bioanalytikeruddannelsen. Farlig Kemi i Blodet Lærervejledning til 2 Kolofon

Læs mere

KORT VEJLEDNING I RAPPORTSKRIVNING

KORT VEJLEDNING I RAPPORTSKRIVNING KORT VEJLEDNING I RAPPORTSKRIVNING Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Revideret januar 2007 CLP DISPOSITION Følgende disposition anbefales: (TITELBLAD)

Læs mere

Færdigheder den studerende kan under vejledning og med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde biokemiske

Færdigheder den studerende kan under vejledning og med en vis grad af selvstændighed planlægge, udføre, dokumentere og begrunde biokemiske Modulbeskrivelse Modul 7: Udvidet biokemi og bioanalyse Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Udvidet biokemi og bioanalyse 2. Beskrivelse I modulets teoretiske og kliniske undervisning skal

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

ELISA Kvantitativ bestemmelse af human IgA i brystmælk Elevvejledning.

ELISA Kvantitativ bestemmelse af human IgA i brystmælk Elevvejledning. ELISA Kvantitativ bestemmelse af human IgA i brystmælk Elevvejledning. Professionshøjskolen University College Nordjyland Laborantafdelingen 2012 Side 1 Indledning En kvinde føder og bliver mor til sit

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Kemi

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2016 Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B 2016 fredag den 15. april 16:30-19:30 lørdag den 16. april 9-16 søndag den 17. april 9-16 1 KVUC, Sankt Petri

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD AFKALK

SIKKERHEDSDATABLAD AFKALK da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: ITW ApS Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Icon-Etch. EF-nr. CAS-nr. Kemisk betegnelse Mængde Klassifikation

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Icon-Etch. EF-nr. CAS-nr. Kemisk betegnelse Mængde Klassifikation Side 1 af 5 1. Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Identifikation af stoffet eller blandingen Virksomhedens betegnelse Firma: Gade: By: Elbgaustraße 24 D-22547 Hamburg Telefon:

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere