Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende."

Transkript

1 Det handler om at skabe en tryg base for børn i familiepleje: for plejeforældre og deres tilsynsførende. Et praktisk redskab til udvikling af kvalitetspleje. BARNETS BAGGRUND Hvor svær kan vi forvente, at vores opgave bliver? IDENTIFICERING AF MÅLENE Kortlægning af dine ressourcer og de områder, der kan udvikles DIALOG mellem plejeforældre og tilsynsførende, socialrådgiver eller andre relevante parter PLANLÆGNING AF DIT ARBEJDE fokusområder til udvikling af sociale relationer hen ad vejen 1

2 Velkommen! Dette scoringskort er et værktøj til brug i dit arbejde som plejeforælder Dette scoringskort kan hjælpe dig i dit vigtige arbejde. Som plejeforælder er du den mest betydningsfulde person i dit plejebarns liv. Arbejdet med scoringskortet kan hjælpe dig og din tilsynsførende med at arbejde sammen. Det er et værktøj, der kan analysere dit netværk og finde områder, som kan udvikles. Scoringskortet kan også hjælpe dig til at arbejde systematisk med planlægning af det vigtige arbejde, som du allerede er i gang med. Små ændringer kan føre til store forandringer. Scoringskortet kan også hjælpe dig med at beslutte, hvilke sessioner i FAIRstart programmet, der er specielt relevante for dig. Dit hjem er din arbejdsplads gør det endnu bedre! Når du starter som plejeforælder, bliver dit hjem også til din arbejdsplads. Du er ikke længere kun forælder, men også plejeforælder en medarbejder der arbejder i og med hjemmet for at sikre en tryg base for dit plejebarn. Arbejdet som plejeforælder afhænger af mange sociale relationer: dine arbejdsgivere, din ægtefælle/partner og din kontakt med de biologiske forældre, dine egne børn, hvis du har nogle, dine naboer, venner og familie. Der er også plejebarnets sociale relationer: børn i nabolaget eller fra skolen. Kvaliteten i alle disse relationer skaber rammen og platformen for dit arbejde: For at udvikle dit arbejde og for at træffe beslutninger om, hvad du vil fokusere på, er det vigtigt, at du også udvikler din arbejdsplads. Hvis du føler dig godt tilpas og tryg og hvis du har gode relationer til alle i dit sociale netværk, bliver du stærkere og vil have lettere ved at blive en god omsorgsgiver for dit plejebarn. Scoringskortet vil hjælpe dig med at planlægge dit arbejde og skabe et godt miljø for dit plejebarn Vi beder dig i det efterfølgende om at svare på en række spørgsmål om dine relationer: Om du synes, de er gode, ikke særligt gode eller middelgode og når du er færdig, vil du have et rigtig godt overbliksbillede af alle dine relationer. Svarene er kun til dit eget brug og til dialog med de anbringende instanser. Du kan også bede din ægtefælle/partner om at besvare spørgsmålene. Måske har han eller hun et andet billede af relationerne. Du kan også bede en god ven, der kender dig godt, om at svare. 2

3 Hvis du har regelmæssige møder eller telefonsamtaler med en tilsynsførende eller barnets socialrådgiver, kan du bruge resultatet af dit arbejde med scoringskortet som udgangspunkt for at diskutere forbedringer eller løsninger. Når du er færdig med scoringskortet, kan du også bruge resultatet til at lave en arbejdsplan: Hvordan vil du bruge FAIRstart programmet til at udvikle dine vigtigste relationer? Når du får besøg af din tilsynsførende, kan du fremlægge dine resultater og din planlægning for vedkommende og bede ham/hende om at komme med forslag til yderligere udvikling. Hvis du ikke - eller meget sjældent - får tilsyn og supervision, er skemaet et meget brugbart værktøj for dig selv, der også kan bruges som dokumentation af dit arbejde med barnet. Hvor krævende er plejeopgaverne i dette tilfælde? Hvad kan du forvente, når du modtager et barn i pleje og hvordan kan du med dette som udgangspunkt anskue din professionelle opgave? Denne side kan hjælpe dig med at finde svaret. Først vil vi gerne have dig til at se på dit plejebarn for at få et billede af, om opgaven er ukompliceret eller om barnet/den unge, har mange problemer og derfor repræsenterer en sværere opgave. Dine svar på de følgende spørgsmål er baggrundsviden og ikke en del af scoringskortet. Barnets baggrund: Alder og historie din opgave og dine forventninger Afkryds en af disse tre muligheder: A. Barnet var mellem 0 & 3 år ved ankomsten til plejefamilien. A B. Barnet var mellem 4 & 10 år ved ankomsten til plejefamilien. B C. Barnet var 11 eller ældre ved ankomsten til plejefamilien. C Hvorfor er dette vigtigt? Generelt viser forskningen, at man kan have forskellige forventninger til graden af ny tilknytning og barnets udvikling, da barnets alder ved ankomsten betyder meget for indsatsen. Denne viden kan hjælpe dig til at få 3

4 defineret dine professionelle opgaver som plejeforælder. Forskningsresultaterne er generelle og det enkelte plejebarn kan naturligvis udvikle sig anderledes men hvad kan man i almindelighed forvente?: A: Hvis du modtager barnet før dets 3. år, vil det ofte komme over tidligere problemer og knytte sig til plejeforældrene, som det ellers ville have gjort til biologiske forældre. Desto yngre barnet er, desto større er chancen for, at du vil knytte dig meget tæt til det og at barnet vil se dig som forælderen. Din professionelle opgave vil være at opdrage barnet, som forældre ville gøre det. For biologiske forældre er det at give et barn fra sig eller få det tvangsfjernet en meget ubehagelig oplevelse. Du bør have forståelse for, at forældrene føler sig jaloux og/eller vrede. B: Hvis du modtager barnet efter dets 3. år, vil det allerede have knyttet sig til de biologiske forældre og det vil være bevidst om at have to meget forskellige familier. Måske vil barnet knytte sig til dig efter nogle år, men det kan også have en følelse af at være blevet afvist og måske er der adfærdsproblemer eller andre problemer, der grunder i tidlig mangel på omsorg. Du bør være åben overfor, at barnet har to familier og forvente, at livet kan blive sværere for barnet og at udviklingen bliver langsommere, så vær tålmodig. C: Hvis du modtager barnet lige inden- eller senere end puberteten, bør du forstå, at barnet allerede har en lang og måske skuffende livshistorie med afbrudte relationer. Det har måske mere permanente problemer at leve med og bliver måske provokeret af invitationer til inklusion og intimitet. Du kan se dig selv som en praktisk forælder, der hjælper den unge med at klare sig i hverdagen (madlavning, oprydning, komme op til tiden, hjemmearbejde, skole m.v.) og ved at holde dig neutral, venlig men med faste rammer og altid parat til at tale og forklare, har du opnået en god strategi. Fokuser på at hjælpe den unge med at blive klar til at klare de nødvendige, praktiske opgaver for at klare sig i livet efter opholdet i plejefamilien. Forklar den unge, at dette er jeres fælles opgave og hvad formålet med anbringelsen er. Tidligere anbringelser før barnet blev anbragt i din pleje Afkryds en af disse tre muligheder: A. Anbringelsen i vores familie er den første anbringelse udenfor den biologiske familie. A B. Anbringelsen i vores familie er barnets anden anbringelse. B C. Anbringelsen i vores familie er barnets tredje eller mere anbringelse. C Hvorfor er dette vigtigt? 4

5 Forskning og erfaring viser, at desto flere anbringelser barnet skal igennem, specielt i de første af dets leveår, desto flere problemer får barnet med at stole på og knytte sig til omsorgsgivere samt med at drage nytte af livslange relationer. Så hvis anbringelsen er barnets første udenfor den biologiske familie, kan du godt forvente en bedre udvikling, end hvis det har haft flere forudgående anbringelser. Hvis barnet har oplevet hyppige skift i omsorgsgivere og er blevet udsat for mangel på kærlig omsorg eller begge dele, skal du forberede dig på et længerevarende arbejde med både adfærd, tilknytning, følelsesmæssig selvkontrol og indlæring. Du bør forstå, at du arbejder med et barn/en ung, der udviklingsmæssigt ikke er alderssvarende og at der er brug for daglig hjælp, støtte og opbakning. De biologiske forældre og deres holdning til plejefamilien Hvis du har kendskab til barnets biologiske forældre: A. Forældrene elskede deres barn, men var nødsaget til at lade andre give det omsorg. Der opstod situationer, der forhindrede dem i at yde omsorg (dødsfald, ulykker, sygdom, arbejdsløshed) B. Forældrene er misbrugere af enten narkotika eller alkohol, har psykiske sygdomme eller lever et ekstremt kaotiske liv. C. Andre grunde til, at forældrene ikke har været i stand til at være ansvarsbevidste voksne og have omsorg for deres barn. Hvorfor er dette vigtigt? Forskning viser, at børn med normale forældre (der tvunget af omstændigheder har været nødsaget til at lade andre drage omsorg for deres barn) udvikler sig bedre i en plejefamilie. Normale forældre er mere tilbøjelige til at acceptere plejefamilien og samarbejde om barnets trivsel og barnet trives bedre i plejefamilien, fordi det har oplevet god og tryg omsorg fra fødslen. Børn med dysfunktionelle forældre har en tendens til at have flere problemer på grund af den manglende, tidlige omsorg (nogle problemer opstår endda allerede under graviditeten, f.eks. som følge af den gravides forbrug af alkohol der kan give skader i barnets hjerne). Dysfunktionelle familier vil ofte have flere problemer med at arbejde sammen med plejefamilien, hvorfor konflikter let opstår. Hvor meget du kan gøre som plejeforælder afhænger også af, hvor godt de biologiske forældre klarede sig i deres eget liv, før barnet blev anbragt i pleje hos dig f.eks. om de selv har fået en kærlig og stabil opdragelse. Kig dine svar igennem. Hvis du har scoret tre A er, er du formentlig i stand til at inkludere barnet i familien og se en normal udvikling hos barnet. Hvis du scorede tre C er, bør du ruste dig til en meget udfordrende opgave. Du skal forvente en langsom udvikling og hvis det er muligt, skal du have opbakning fra professionelle og myndighederne. Hvis dette ikke er muligt, skal du forsøge at skabe forbindelser med andre plejefamilier, kolleger, familie og venner, så du har nogen at tale med omkring det at være plejeforælder. Det vil hjælpe dig. 5

6 Dine tanker omkring barnet i pleje og dine forventninger Skriv efter besvarelsen dine tanker om følgende udsagn ned: Mine tanker: er dette et plejebarn, der kommer med en meget stresset baggrund eller er det et mere trygt barn Mine tanker: Skal jeg forvente en normal udvikling eller bør jeg være meget tålmodig? Efter gennemgang af barnets baggrund: PÅ DE NÆSTE SIDER KOMMER DU TIL AT UDFYLDE SCORINGSKORTET, REFLEKTERE OVER RESULTATERNE OG PLANLÆGGE DIT EGET ARBEJDE 6

7 Kortlægning af relationerne i dit netværk som plejefamilie Efter at have set på barnet i din pleje og efter at have reflekteret over din grundlæggende rolle som plejeforælder, vil de næste spørgsmål hjælpe dig med at kortlægge dine sociale relationer. Forskning viser, at plejefamiliens sociale netværk (størrelsen og kvaliteten) er yderst væsentlig for, hvor godt plejeforældrene trives og for, hvor godt plejebarnet udvikler sig. Så når du har svaret på de efterfølgende spørgsmål, bør du overveje nye ideer og diskutere med f.eks. den tilsynsførende hvordan du kan udvikle dine sociale relationer en læringsproces, der vil gøre dig til en mere afbalanceret, glad og rolig plejeforælder. Brug følgende skala til de næste spørgsmål: Hvordan du bruger skalaen: Når du træffer dine valg, skal du forsøge at være så ærlig og realistisk som muligt dette scoringskort er en hjælp til dig. For hvert udsagt kan du score fra 0 til 6 0 betyder aldrig/ingen 1 betyder næsten aldrig/ meget få 2 betyder sjældent/ få 3 betyder sommetider/ nogen/måske/en del, 4 betyder for det meste /de fleste/sandsynligvis, 5 betyder næsten altid/ næsten alle 6 betyder altid/alle/absolut X betyder ved ikke eller har ikke denne type relation Her kommer udsagnene: 7

8 Relationen mellem plejeforælderen og arbejdsgiverne 1. Jeg kender barnets socialrådgiver og vi mødes eller taler sammen om barnet. Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde 2. Jeg har en tilsynsførende, som jeg taler med nu og da. Vi har en konstruktiv dialog om vores arbejde 3. Jeg har en god relation med en professionel supervisor eller tilsynsførende, som jeg kan tale med, hvis jeg har brug for råd 4. De forskellige professionelle (sagsbehandler, supervisor, familieplejekonsulent, etc.) der tager sig af vores sag, er enige om, hvordan de opfatter os, hvordan plejen/omsorgen skal udføres og hvordan de mener, vi skal udføre vores arbejde 5. Vi mødes nu og da med andre plejefamilier, taler om vores børn og støtter hinanden Dine tanker og overvejelser Noter, hvad du tænker, efter at have scoret udsagn 1 5: Mine tanker omkring mine relationer med arbejdsgiverne: 8

9 Mine tanker om, hvad jeg/vi kan forbedre, hvis det er muligt: Relationerne i plejefamilien og relationerne til de biologiske forældre 6. Min relation med min ægtefælle/partner er god. Hvis vi har problemer, kan vi tale om og løse dem. Min ægtefælle/partner støtter mig i mit arbejde som plejeforælder. (Eller, hvis du er enlig plejeforælder: At være enlig plejeforælder giver mening. Jeg har et godt netværk med familie og venner, som jeg kan tale med) 7. Jeg har erfaring som plejeforælder og føler mig kompetent til mit arbejde med barnet. Selv når jeg er i tvivl, tror jeg på, at jeg finder en løsning. 8. Mine egne børn forstår mit arbejde som plejeforælder og acceptere barnet, jeg har i pleje. De behandler ham/hende som en del af familien. ( skriv 3, hvis du ikke har egne børn, eller hvis egne børn er flyttet hjemmefra) 9. Jeg kan tale åbent med venner, familie, naboer og skole omkring barnet, jeg har i pleje. Barnet oplever derfor ikke det at være i pleje, som noget skamfuldt eller nedværdigende. 10. De biologiske forældre accepterer behovet for, at deres barn bor hos mig. De er ikke jaloux og de samarbejder. Vi kan tale sammen på en fornuftig måde. (Skriv 3, hvis du ikke har nogen kontakt med de biologiske forældre) 9

10 11. Vi omtaler barnets forældre på en positiv og respektfuld måde over for barnet, selv når vi kan se, at det er svært eller umuligt for forældrene at drage omsorg for barnet, eller hvis der slet ingen kontakt er med forældrene. 12. Vi taler åbent med plejebarnet om problematikken at have to familier f.eks. hvis barnet savner sine forældre eller føler sig forladt. Vi har accepteret, at et plejebarn er et delt barn. Dine tanker og overvejelser Skriv hvad du tænker, efter du har scoret udsagn 6 12: Mine tanker om hvordan vi støtter hinanden i familien i forhold til arbejdet med plejebarnet: Mine tanker omkring samarbejdet med den biologiske familie. Tanker om at være åben overfor barnet i pleje som en naturlig familieform: 10

11 Måden jeg praktiserer omsorg på 13. Min adfærd overfor barnet er stabil og forudsigelig dagen igennem. Jeg opfører mig på en logisk sammenhængende måde overfor barnet. Jeg er ikke impulsiv og laver ikke pludselige ændringer uden at have forberedt barnet på det i god tid forud. 14. Jeg er opmærksom på den måde, jeg arbejder med barnet på. Når jeg vil have barnet til at udføre daglige opgaver, skælder jeg ikke ud, når jeg stiller krav. Jeg forklarer og jeg er fleksibel i mine krav, selv hvis barnet er ulykkeligt, deprimeret, sur eller aggressiv. Jeg afbalancerer kravene ud fra hvordan jeg læser barnets følelsesmæssige tilstand i øjeblikket 15. Jeg er tilgængelig for barnet, når det har brug for omsorg, dialog eller beskyttelse. Barnet behøver ikke vente længe på hjælp og jeg er parat til at sætte andre opgaver til side, hvis barnet har brug for hjælp. 16. Hvis barnet er vredt, aggressivt, deprimeret eller ked af det, har jeg det ikke på samme måde. Jeg føler med barnet (empati, viser at jeg forstår og genkender barnets følelser), men ikke som barnet (For eksempel: Jeg skælder ikke ud, hvis barnet er anklagende eller ulydigt, jeg bliver ikke vred, når barnet er vredt, jeg forholder mig rolig og afbalanceret i de fleste situationer). 17. Jeg reflekterer ofte over og taler om, hvad barnet tænker og føler. Jeg træner barnet i at forsøge at forstå andres følelser og tanker. F.eks. Hvad synes du om at bo hos os?, Hvorfor tror du, at de andre børn var sure på dig?, Hvad laver din bamse/dukke i dag tror du, den er sur, glad, ked af det?, Kan den lide mig? osv. 18. Hvis der opstår uoverensstemmelser med barnet, lader jeg aldrig problemet være uløst. Jeg arbejder videre, indtil balancen mellem os er genoprettet, så vi kan fokusere på det praktiske daglige liv. Vi kan stadig være uenige, men barnet ved, at mennesker godt kan være uenige og stadig have en harmonisk relation. 11

12 19. Hvis barnet har en problematisk adfærd, forsøger jeg at forstå problemet også i forhold til mig selv. Jeg overvejer min egen stemning og adfærd og spørger mig selv om, hvorvidt min egen adfærd ligger til grund for barnets opførsel. Når jeg taler med barnet om opførslen, sørger jeg for også at beskrive mit eget ansvar for situationen. F.eks. Jeg er ked af, at jeg blev vred på dig jeg skulle ikke have ladet dig være alene med røremaskinen, så jeg blev forskrækket.. Det burde jeg have vidst. Men lad mig vise dig hvordan du bruger den, hvorfor den kan være farlig, og hvorfor du skal være ekstra forsigtig. Sådan opfører jeg mig i stedet for at skælde ud og blive vred. 20. Barnet har en tryg og tydelig relation til en eller begge plejeforældre: det ved, hvem der er ansvarlig for hvad og hvilken hjælp, det kan få fra den ene eller den anden forælder. Dine tanker og overvejelser Noter hvad du tænker efter at have scoret udsagn 13-20: Mine/vores tanker om måden jeg reagerer på overfor barnet og mit forhold til barnet: Mine/vores tanker om, hvordan jeg/vi eventuelt kan gøre det endnu bedre: 12

13 Barnets sociale netværk og mit/vores professionelle netværk 21. Barnet har sociale relationer i form af venskaber og/eller daglige legekammerater, eller det er inkluderet i en gruppe jævnaldrende (f.eks. i en idrætsklub). Barnet føler sig inkluderet i en gruppe af jævnaldrende og plejeforælderen støtter udviklingen af barnets sociale relationer. (hvis barnet er yngre end to år, giv da scoren 3 ) 22. Barnet er ikke særlig indesluttet eller ensomt. Barnet er ikke særlig aggressivt eller forstyrret i måden, det reagerer på i forhold til andre. Andre børn accepterer barnet og det har lært, hvordan det skal tage kontakt til andre børn på en socialt acceptabel måde. (hvis barnet er yngre end to år, giv da scoren 3 ) 23. Plejeforældrene har en god relation og et godt samarbejde med barnets daginstitution, skole, fritidsaktivitetsleder eller andre, der har daglig kontakt med barnet. Jeg/vi har informeret dem om barnets eventuelle problemer og de støtter overvejende mit/vores arbejde som plejeforælder. (hvis barnet ikke har sådanne relationer, giv da scoren 3 ) Mine tanker og overvejelser Noter, hvad du tænker, efter at have scoret udsagn 21 23: Mine tanker om, hvorvidt barnet er inkluderet i en gruppe jævnaldrende: Mine tanker om vores samarbejde med børnehave/skole/andre professionelle kontakter: INDSÆT OG SAMMENLÆG ALLE DINE SCORINGER PÅ NÆSTE SIDE 13

14 Hvis du har givet besvarelsen X i et spørgsmål, skal du gøre det samme i den følgende oversigt. Spørgsmål Din score Spørgsmål Din score 1: point 2: point 3: point 4: point 5: points 6: point 7: point 8: point 9: point 10: point 11: point 13: point 14: point 15: point 16: point 17: point 18: point 19: point 20: point 21: point 22: point 23. point 12: point I alt point Når du har lagt alle dine scoringer sammen, skal du dividere tallet med 23 for at få et gennemsnit. NB: Hvis du har svaret X i et eller flere spørgsmål, skal antallet af X besvarelser fratrækkes 23. Hvis du f.eks. har svaret X i to spørgsmål, skal du dividere din samlede score med 21. Du skal altså kun udregne gennemsnittet for spørgsmål, du har givet en score! Gennemsnitlig score (alle dine point lagt sammen og divideret med antallet af besvarede spørgsmål) point 14

15 At give plejebarnet en tryg base Den gennemsnitlige score siger intet om, hvorvidt dit arbejde er godt eller dårligt. Det fortæller kun noget om, hvorvidt du har en god social platform, der giver dig nogle gode arbejdsbetingelser som plejeforælder. Hvis du har nogle lave scoringer ind imellem eller en lav score generelt, kan du bruge det som udgangspunkt for forbedringer af din sociale platform. Hvis din gennemsnitlige score er 5,0 eller mere: Denne plejefamilie har den nødvendige platform for at skabe en Tryg Base for plejebarnet. Generelt har du en rigtig god base for dit arbejde som professionel omsorgsgiver. Det betyder, at barnet sikkert over tid vil lære at føle sig tryg og begynde at udforske, lege og lære. Du kan kigge Scoringskortet igennem og overveje, hvad du kan udvikle yderligere på. Du kan lade dig inspirere af sessionerne i FAIRstarts internetbaserede undervisningsprogram i samarbejde med din tilsynsførende. Til socialrådgiver eller tilsynsførende: Din opgave i forhold til denne familie vil være at støtte plejeforælderen i, hvad der allerede bliver gjort. Kig Scoringskortet igennem og start en dialog omkring, hvad du tænker. Kom med forslag og ideer til inspiration. Hvis din gennemsnitlige score er mellem 3,0 & 4,9: Organisationen i plejefamilien er okay, men en gennemgang af Scoringskortet for at finde områder, der kan forbedres, kan anbefales. Måske stiller du for høje krav til dig selv eller har for høje forventninger til, hvor hurtigt barnet udvikler sig? Måske oplever du begrænsninger eller konflikter i dit eget sociale netværk? Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du begynder at tale med andre, vise at du er interesseret i dialog, og forsøge at være åben omkring at have et barn i pleje. Til socialrådgiver eller tilsynsførende: Kig Scoringskortet igennem og find positive besvarelser og præsenter disse som ressourceområder. Diskuter og foreslå mulige løsninger for de områder, hvor scoringen er lav. Du skal lytte og forberede dig på at møde nogen utilfredshed. Vær afbalanceret, praktisk og hold fokus på de realistiske opgaver og mål. Hvis din gennemsnitlige score er mellem 0 & 2,9: Det ser ud til, at dit sociale netværk ikke er særlig stærkt. Du kan meget vel komme til at opleve stress og udbrændthed. Der er mange alarm områder. Du bør søge støtte og fortælle din tilsynsførende eller andre professionelle om dette. Måske er dine forventninger for høje eller dine arbejdsrelationer utilstrækkelige, eller dit liv som plejeforælder er for isoleret. Dette vil barnet kunne fornemme og vil helt sikkert reagere på 15

16 det med usikkerhed eller ved at vise problematisk adfærd. Det er svært at udføre god omsorg, hvis dagligdagen er præget af stress eller mangel på sociale kontakter, så spørg dig selv, hvor du kan afhjælpe din egen stress, forbedre dine sociale relationer som plejeforælder og søg hjælp og dialog hos andre. Til socialrådgiver eller tilsynsførende: Denne anbringelse ser ud til at kræve aktiv dialog og støtte. Du bør bakke familien meget op og definere små skridt hen imod forbedringer og tilskynde til dem ved jævnlige samtaler. Du bør hjælpe med til at forbedre plejeforælderens sociale netværk og til at løse eventuelle konflikter og uoverensstemmelser mellem familien og skole/andre professionelle relationer. Du kan overveje en anden anbringelse af barnet der er en risiko for, at plejefamilie og barnet ikke vil trives under de nuværende forhold. Så længe de lavt scorede faktorer ikke er ændret til det bedre i betydelig grad, vil dette belaste både barn og plejeforældre. Lav en skriftlig plan sammen med plejefamilien til brug for at løse specifikke problemer eller til at forbedre anbringelsen skridt for skridt. Følg op med støtte jævnligt. Dialog og planlægning af brugen af scoringskortets resultater Din gennemsnitlige score kan give dig en idé om kvaliteten af din platform som plejeforælder. Langt vigtigere er dog dine egne tanker, overvejelser og beslutninger om at skabe bedre vilkår i din plejefamilie. Forskning viser, at hvis du har nogen at tale med om dit arbejde som plejeforælder, trives barnet meget bedre og føler sig mere trygt. Hvis en plejeforælder bliver isoleret, har barnet en tendens til at få flere problemer og flere anbringelser afbrydes af netop denne grund. Den bedste måde at forbedre dit arbejde på, er at tale med andre om dine overvejelser, udfordringer og tanker. Problemer, der lige nu kan virke håbløse, bliver ofte løst, hvis du har mulighed for coaching og professionel dialog. Det følgende koncept kan du bruge alene, sammen med en partner, i dialog med en tilsynsførende eller en betroet ven. Du vil få brug for et rum, hvor du ikke bliver forstyrret i mindst en time (og måske te eller kaffe). Fortæl din partner, at du ønsker at vedkommende skal lytte uden at afbryde og når du er færdig, skal vedkommende fortælle dig sine tanker og overvejelser om, hvad du har sagt. Måske kan personen også komme med forslag til handlinger? 1. Præsenter dine tanker om dine relationer til arbejdsgiverne. (spørgsmål 1-5). Hvad er godt? Hvad trænger til forbedringer? Hvordan tror du, at du kan arbejde med dette? Hvor har du brug for andres forslag, råd og ideer til handling? Skriv korte noter, mens I taler om dine mest vigtige tanker og ideer. 16

17 2. Præsenter dine tanker om relationerne i plejefamilien og relationerne til de biologiske forældre (spørgsmål. 6-12). Brug fremgangsmåden, Hvad er godt? Hvad trænger som ved forrige spørgsmål. 3. Præsenter dine tanker om måden hvorpå du tager dig af plejebarnet (spørgsmål 13-20). 4. Præsenter dine tanker om barnets sociale netværk og dit eget professionelle netværk (spørgsmål 21-23) Lav en plan for dit arbejde Du har sikkert talt om rigtig mange ting familiepleje er en kompleks størrelse. Det kan være svært at beslutte, hvor eventuelle ændringer skal sættes i gang. Hvad der er mere vigtigt er, at du nu tager et helikopterblik på de fire områder, der er blevet talt om og udvælger ét af emnerne. Dette ene emne skal være dit fokusområde for forbedringer i dit arbejde i den kommende måned. Du bør vælge noget, hvor der er en chance for succes og hvor du har fundet gode forslag til, hvad du kan gøre. Du bør beskrive klart og tydeligt hvad det er, du vil gøre. Det er f.eks. ikke en god idé at skrive Jeg vil blive en bedre plejeforælder eller Jeg vil forbedre mit netværk. Forbedringerne kommer med de små skridt, du laver, så prøv at beskrive helt konkret: Hvad vil du gøre, med hvem og hvornår i en længere periode? En bedre idé vil være at skrive I morgen vil jeg tale med skolelæreren om, hvad der er problemet med hjemmearbejdet og spørge, hvad jeg kan gøre for at støtte op om det. Måske kan jeg finde en måde at tale med barnet om frygten for at fejle. Det vil jeg gøre i morgen og se om det hjælper på barnets negative holdning til lektielæsning. Eller: Jeg vil tale med min ægtefælle/partner om, at vi sommetider skændes for meget i løbet af dagen. Dette får barnet til at føle sig utryg, så skal vi skændes, bør det være om aftenen, når barnet sover og vi må se at få løst vores problemer der. Jeg vil servere en lækker middag for min ægtefælle/partner for at skabe nogle gode rammer for samtalen. Eller: Som plejefar vil jeg prøve at tage mig af, at barnet nogle gange er hyperaktivt. Han har brug for meget motion i løbet af dagen, så jeg vil tage ham med til fodbold eller tage en løbetur med ham hver eftermiddag 17

18 Eller: Måske er jeg nogle gange for hård mod barnet, fordi jeg er bange for, hvad han kan finde på. Jeg vil forsøge at være mere forstående, når jeg taler med ham og inddrage ham i at hjælpe mig med at lave mad i stedet for at blive irriteret Eller: Det ser ud til, at jeg er meget alene og forsøger at løse alle problemer uden hjælp. Det får mig til at føle mig lidt deprimeret. Jeg har i det hele taget brug for at tale med min tilsynsførende om, hvad jeg kan gøre. Jeg ringer til hende i morgen og vil være mere insisterende overfor, at hun/han skal tage, de ting, jeg vil diskutere, alvorligt. Jeg vil begynde med at rose hendes/hans arbejde, så hun/han ikke føler sig krænket. 18

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Resultater: HR-afdelingen

Resultater: HR-afdelingen Resultater: HR-afdelingen Følgende rapport indeholder resultater fra afdelingens besvarelse af APV spørgeskemaet. Følgende resultater er trukket 4. og 25. februar 2013. Et eventuelt spring i nummeringen

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen i Dagplejen

Velkommen i Dagplejen Velkommen i Dagplejen 1 Dagplejen er kommunens største daginstitution med 48 dagplejere, 3 deltidsansatte pædagoger, 1 leder og en administrativ medarbejder. Dagplejen arbejder ud fra et anerkendende børnesyn,

Læs mere

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle »Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere