Mødereferat af bestyrelsesmøde

Transkript

1 Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 17. december 2014 Mødested: Til stede: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Fra bestyrelsen: Anne Møller Ronex, Bente Sorgenfrey (næstformand), Bruno Lind, Christine Buhl Andersen, Christine Stahr, Egon Bo, Hans Stige (formand), Henrik Stapelfeldt, Karin Melbye Holm, Knud Erik Hansen, Mark Ebbesen, Niels Milling og Sofia Esmann Busch Fra direktionen: Hanne Fischer, Lena Venborg Pedersen, Niels Benn Sørensen, Ulla Koch Øvrige: Christina Larsen (observatør), Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Henrik Ploug Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering Godkendelse af budget Udviklingen i indtægtsgrundlaget Godkendelse af revisionsprotokollat for den løbende revision Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Tiltrædelse af anbefalinger vedr. fremtidssikring af CFU Temadrøftelse om forskning og innovation Drøftelse af status for UCSJ s kvalitetsarbejde og uddannelsesportefølje Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøder frem mod sommeren Beslutning om profilmateriale og stillingsopslag Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet Eventuelt /5

2 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering 2.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 3. Godkendelse af budget Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed forslag til budget 2015, herunder et overskudsmål på 15 mio. kr. med forbehold for påvirkning af årets resultat 2014 i forhold til Frascatimidler. På næste bestyrelsesmøde skal bestyrelsen have en orientering om frafald på grunduddannelserne. Bestyrelsen skal have en status for salget af efter- og videreuddannelse. 4. Udviklingen i indtægtsgrundlaget Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og tog dermed orienteringen til efterretning. 5. Godkendelse af revisionsprotokollat for den løbende revision 5.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed revisionsprotokollat af 15. december /5

3 Bestyrelsen skal på næste møde have en orientering om tvisten med Enemærke og Petersen. 6. Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed: 1. At rektors resultatlønskontrakt 2015 bygges op om: Strategi- og organisationsudvikling. Bedre kvalitet. UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution (interessentvaretagelse). Ressourceoptimering. 2. At formand og næstformand bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakten med rektor inden for de ovenfor beskrevne fokusområder. 3. At bestyrelsen videredelegerer indgåelse af resultatlønskontrakt med øvrige ledere til rektor. 7. Tiltrædelse af anbefalinger vedr. fremtidssikring af CFU 7.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og tiltrådte dermed de ni anbefalinger om fremtidssikring af professionshøjskolernes undervisningsmiddelcenterfunktion, der er tiltrådt af uddannelsesministeren. Anne Møller Ronex tiltrådte beslutningen, men bemærkede at det ville være rimeligt at have drøftet tiltaget i bestyrelsen på et tidligere tidspunkt. 8. Temadrøftelse om forskning og innovation 8.1 Resumé Bestyrelsen drøftede oplægget. Præsentation fra oplægget sendes ud med referatet. 3/5

4 9. Drøftelse af status for UCSJ s kvalitetsarbejde og uddannelsesportefølje 9.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 10. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøder frem mod sommeren Beslutning/konklusion Nedenstående punkter behandles på bestyrelsesmøderne frem til sommeren januar 2015 (seminar) Seminaret anvendes som opstart for strategiproces for ny koncernstrategi marts 2015 Mødet forlænges til kl. 18. Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat 2014 Beslutning om ansættelse af rektor Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2014 Godkendelse af rentestrategi for Campus Roskilde og indstilling om at bestyrelsen fremover kun tager stilling til rentestrategien én gang i løbet af bestyrelsesperioden med mindre situationen ændrer sig og der viser sig behov for en ændret rentestrategi Orientering om Akkrediteringsrådets beslutning vedr. UCSJ s institutionsakkreditering (Akkrediteringsrådet træffer beslutning den 25. marts) 24. juni trimester regnskab og revideret forecast 4/5

5 11. Beslutning om profilmateriale og stillingsopslag 11.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og godkendte dermed udkast til hhv. stillingsopslag samt stillings- og personprofil med enkelte ændringer. 12. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet 12.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og besluttede dermed, at der ikke udsendes pressemeddelelser. 13. Eventuelt 13.1 Resumé Anne Møller Ronex orienterede om Vækstforums seminar om Fremtidens Region Sjælland konference og opfordrede til at bestyrelsen inviteres til sådanne konferencer. 5/5

6 Nyhedsbrev til bestyrelsen november/december gange om året skriver jeg Synspunkt til Sjællandske Medier, der distribuerer Dagbladet, Sjællandske Tidende og Frederiksborg Amts Avis. Den 19. november skrev jeg om studylabs, som er et begreb vi er kommet frem til i vores samarbejde med kommunerne Kalundborg, Odsherred og Holbæk. Ideen er, at studylabs skal knyttes til etablerede, lokale knudepunkter fx et bibliotek, sygehus eller kulturhus. Det skal være et fysisk mødested, som skal være åbent for alle borgere, der ønsker konkret støtte til at komme i gang med eller fastholde deres uddannelsesaktivitet. Studylabs vil også tjene som et mødested for de studerende, som ønsker at følge e-læringsuddannelser sammen med andre. Baggrunden for study labs er vi skal have stærke, konkurrencedygtige uddannelsescampusser - OG vi skal finde måder, hvorpå vi kan lade den stærke faglighed sprede sig ud i hele vores geografi. Vi skal udvikle måder, hvor uddannelsesmiljøerne og de mange og fleksible muligheder der findes, bliver tydelige og rammesat ude i alle hjørner af de sjællandske kommuner. Lokale studylabs er en af flere veje frem. Jeg tror, det er vigtigt, at vi i de kommende år får sat alle muligheder i spil. Læs synspunkt her: 1. Status for udviklingskontrakt Efter forhandlingsmødet i ministeriet den 4. november, som der blev orienteret om i nyhedsbrevet i november, har vi været i løbende dialog med ministeriet. Vi har indsendt en revideret version af udviklingskontrakten til ministeriet, hvor vi bl.a. har taget højde for ministeriets anbefalinger. Grundlæggende er udviklingskontraktens struktur fortsat bygget op over de samme otte mål som i det oprindelige udkast fra 1. oktober, men kontrakten er forenklet i form af færre målepunkter. Ministeriet har 4. december sendt os nogle få bemærkninger til den tilrettede version, som vi nu er ved at indarbejde med henblik på at indsende den endelige version af udviklingskontrakten til ministeriet senest 10. december. Udviklingskontrakten underskrives af bestyrelsesformanden og uddannelses- og forskningsministeren ved en ceremoni den 8. januar, hvor samtlige 37 udviklingskontrakter mellem minister og de videregående uddannelsesinstitutioner vil blive underskrevet. Så snart ministeriet har godkendt vores udviklingskontrakt, vil den blive udsendt til bestyrelsen og snarest derefter lagt på hjemmesiden. 2. CFV og CFU i fremtiden UCSJ s efter- og videreuddannelse (CFV) er med virkning fra 1. januar 2015 tilført øget ledelseskraft, der skal have fokus på opsøgende salg og udvikling af eksisterende og nye markeder for såvel diplom som kursus- og konsulentopgaver. Afdelingen har ultimo 2014 gennemgået en organisationsændring og er opdelt i tre hovedområder med afsæt i forskellige markedssituationer: 1

7 1. Et pædagogisk område med stigende efterspørgsel pga. folkeskolereformen og kommunernes muligheder for at opnå tilskud til kompetenceudvikling m.m. via AP Møller fonden. 2. Et stagnerende/faldende ledelsesområde, der skal revitaliseres for at oppebære nuværende niveau og videreudvikle det. 3. Et sundhedsområde hvor der i nærmeste fremtid vil vise sig muligheder grundet den løbende opgaveglidning mellem sygehuse og kommuner, og hvor regionen er blevet en konkurrent på uddannelsesområdet via deres egne HR afdelinger. Endeligt et socialfagligt marked med et udviklingspotentiale, såfremt UCSJ kan sikre et udbud af uddannelser og ydelser til Region Sjælland samt være tilstrækkelig konkurrencedygtige på kvalitet og pris. For nuværende er dette marked i stort omfang betjent af konkurrenter. I mit sidste nyhedsbrev til bestyrelsen orienterede jeg om, at uddannelses- og forskningsministeren har tiltrådt de ni anbefalinger om fremtidssikring af professionshøjskolernes undervisningsmiddelcenterfunktion. På den baggrund har vi i direktionen arbejdet med de ni anbefalinger. Den ovenfor nævnte organisationsændring i CFV har givet os muligheden for at implementere anbefalingerne fuldt ud i forhold til integration af CFU aktiveteterne, som der lægges op til i anbefalingerne. Vi er i vores implementering bevidst om nødvendigheden af at sikre CFU kerneopgaver med udlån til kommuner og styrket fokusering på digitalisering. Overordnet vil vi således stadig løfte CFU s opgaver, men det bliver i et integreret samarbejde med hele UCSJ. De konkrete punkter i implementeringen er: For at styrke UCSJ s indsats på folkeskoleområdet sammenlægges det pædagogiske område i CFV med CFU konsulentvirksomheden rettet mod folkeskolen. Et smidigt samarbejde vil styrke den konkurrencemæssige situation og eliminere en iboende intern konkurrence om de samme kunder. Derudover giver det bedre muligheder for at tænke i helhedsorienterede løsninger til folkeskolen og et større fagligt miljø for medarbejderne. CFU s informationssamling sammenlægges med biblioteket. Det indebærer en større tilgængelighed for brugerne, herunder for de studerende som fremover får adgang til informationssamlingen, samt et større fagligt fællesskab for medarbejderne. Materialesamlingen (udla nssamlingen), som kører undervisningsmaterialer ud til skolerne i regionen, sammenlægges med Facility Service. Dette kan give en øget fleksibilitet i opgaveløsning. Medarbejderne i hhv. udlånssamlingen og Facility Service er 3F medarbejdere. Dobbeltfunktioner som hidtil har eksisteret inden for kommunikation, økonomi, administration og lignende sammenlægges med UCSJ s stabsfunktioner ud fra et ressource- og professionaliseringsperspektiv. Implementeringen, herunder de nævnte organisationsændringer, sker med virkning fra 1. januar

8 Som det fremgår af dagsordenens punkt om anbefalinger vedr. fremtidssikring af CFU medfører UCSJ s implementering af de ni anbefalinger ingen afskedigelser. De berørte medarbejdere i CFU og CFV er på møder orienteret om de forestående ændringer. 3. Professionshøjskolernes første videnregnskab Professionshøjskolerne har for første gang offentliggjort et samlet videnregnskab for sektoren. Med professionshøjskolernes forpligtelse til at arbejde med forskning og udvikling følger også et ansvar for at kunne dokumentere, hvad midlerne går til. Derfor besluttede Danske Professionshøjskoler at udvikle en model til at monitorere sektorens resultater inden for forskning og udvikling. Dette arbejde præsenteres i videnregnskabet 2013, som er de første nøgletal for professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter. I de kommende år vil der også være behov for at arbejde med en stadig forbedring af datakvaliteten og for at der udvikles indikatorer, som kan indfange forsknings- og udviklingsaktiviteter og resultater både i forhold til uddannelser og i forhold til innovation i professioner og erhverv. I Videnregnskab 2013 sammenlignes de enkelte institutioners performance. UCSJ ligger på de fleste parametre omkring 5. pladsen, hvilket svarer til vores størrelse, men ligger dog også i toppen på enkelte indikatorer. Videnregnskabet kan læses her: 4. Samarbejde med Zealand Care Zealand Care og UCSJ har indgået et nyt offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), der skal udvikle nye produkter på velfærdsområdet, som både kan skabe nye velfærdsløsninger og økonomiske vækstmuligheder. Det fælles mål er at fremtidssikre det danske velfærdssamfund ved at udvikle produkter, der sikrer implementering og konsolidering i kommunerne, og som er økonomisk bæredygtigt og bærer eksportpotentiale. Zealand Care er en servicevirksomhed indenfor hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, der har specialiseret sig i at tilbyde og udvikle individuelle, bæredygtige løsninger efter behov. Læs UCSJ s pressemeddelelse her: 5. Reform af sundhedsuddannelserne New Insights kortlægning af kompetencebehovet i sundhedsvæsenet udført for Uddannelses- og Forskningsministeriet er nu offentliggjort. Kortlægningen er et uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne. Rapporten peger frem mod et arbejde med at reformere de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, så fremtidens sundhedspersonale kan agere i 3

9 et sundhedsfagligt miljø, med øget fokus på bl.a. samarbejde på tværs af faggrupper. Efter planen skal reformerne være på plads, så de studerende fra september 2016 starter deres sundhedsuddannelse, der er tilrettelagt efter den nye uddannelsestænkning. Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets nyhed her: Læs UCSJ s pressemeddelelse her: 6. Rapport fra Kvalitetsudvalget Den 24. november offentliggjorde Kvalitetsudvalget sin anden rapport "Høje mål - fremragende undervisning i videregående uddannelser" med anbefalinger til regeringen. Rektorkollegiet og UCSJ har udsendt pressemeddelelser med reaktioner på rapporten. UCSJ s pressemeddelelse fokuserer på de anbefalinger, som vi finder positive, særligt de anbefalinger, der markerer en deregulering. Kravet om studieintensitet bakker vi naturligvis op om. Det er udmærket at dokumentere, hvordan de studerende bruger fuld tid på deres uddannelser. Selv om en uddannelse måske har få undervisningstimer, er det vigtigt, at de studerende udfordres og er aktive på fuld tid. For mig at se er det mest positive i rapporten, at der lægges op til, at uddannelsesinstitutionerne får øget frihed til selv at finde metoder til at skabe bedre resultater. UCSJ nævnes specifikt i rapporten, der roser pædagoguddannelsens succes med brug af teacher-to-students og student-to-student feedbackmetoder, der går på, at de studerende får bedre løbende feedback fra underviserne og medstuderende. Vi skal bruge friheden til at udvikle på optagelseskrav, for vi vil gerne være med til at finde optimale metoder til at rekruttere de rette studerende, da det er centralt for både studiemiljøet og resultaterne i den sidste ende. Rapporten kan læses her: Danske Professionshøjskolers pressemeddelelse kan læses her: UCSJ s pressemeddelelse kan læses her: 7. Seminar om Fremtidens Region Sjælland KKR og Region Sjælland havde den 3. december inviteret vækstforum og part- 4

10 nerne i Vækstforum til seminar under overskriften Fremtidens Region Sjælland potentialer for kompetenceløft og tilgængelighed. Desværre havde hverken jeg eller de øvrige direktionsmedlemmer mulighed for at deltage. Anne Møller Ronex deltog som regionrådsmedlem. Jeg ville meget gerne have været med, da det ene hovedtema var udbudsstruktur for de videregående uddannelser i Region Sjælland. KKR s og regionens hovedbudskab var, at fremtidens Region Sjælland kun kan realiseres hvis interessenterne i regionen står sammen og taler med en stemme. Seminaret var arrangeret som et mix af korte oplæg, små vidensstationer hvor man fx kunne blive introduceret til regionens GIS kort som viser transporttiden for regionens borgere til de byer hvor der udbydes videregående uddannelser samt work shops. I work shoppene blev der arbejdet med fremtidsbilleder og principper for en udbudsstruktur. 8. Status for campusprojekter Nedenfor redegøres for status for de campusprojekter, som UCSJ er involveret i. 8.1 Campus Næstved Den 28.november orienterede vi Næstveds Borgmester Carsten Rasmussen, om behovet for foreløbigt at forholde sig afventende ift. campus projektet i Næstved. Campus Næstved er projekteringsmæssigt langt fremme og næste fase vil være at give et bindende tilsagn om at indgå i campuskonstruktionen. Vi har lovet at vende tilbage med en beslutning om engagementet i campus projektet, når vi er kommet godt over et rektorskifte, strategiproces m.v. Brevet til Carsten Rasmusen er indsat sidst i nyhedsbrevet. 8.2 Campus Slagelse I Slagelse er man i gang med at afsøge modeller for ejerskab samt bygherrekonstruktion. Derudover er man er i gang med at afdække en række elementer i forhold til præprogrammering af byggeriet og der lægges op til, at der vil blive udskrevet en arkitektkonkurrence for campusprojektet. Tidsmæssigt er campusprojektet i Slagelse estimeret et halvt års tid efter campusprojektet i Næstved. 8.3 Dialogruppen for Trekronerområdet I dialoggruppen for Trekronerområdet har der nu været afholdt tre møder. Gruppen består bestyrelses- samt direktionsmedlemmer fra Roskilde Kommune, DTU, RUC samt UCSJ. Ved mødet var der oplæg og inspiration fra Foreningen Lyngby-Taarbæk Vidensby, hvor det gode samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet er bærende for den synergi, der præger området. I Roskilde Kommune og mellem parterne vil man undersøge mulighederne for at etablere en lignende forening. Til dialoggruppen er der tilknyttet en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hver af institutionerne, som har udarbejdet en udviklingsplan for området. Udviklingsplanen rummer initiativer og mindre projekter, som skal medvirke til at skabe et bedre studiemiljø i samarbejde mellem institutionerne. Projekterne søges realiseret mellem parterne for at gøre Trekronerområdet mere levende også uden for uddannelsernes almindelige åbningstid. 5

11 8.4 Uddannelses- og campussamarbejde i Vordingborg I Vordingborg er der etableret et uddannelses- og campussamarbejde mellem Kommunen og de uddannelsesinstitutioner som er beliggende i og omkring Vordingborg by. Det er intentionen at skabe et øget tværfagligt samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og uddannelsesniveauer. Der har været afholdt et visionsseminar mellem parterne i en positiv og konstruktiv ånd. 8.5 Workshop med direktionen for Køge & Roskilde sygehuse Der er planlagt en workshop mellem direktionen for hhv. Køge & Roskilde sygehuse og UCSJ. Workshoppen skal medvirke til at sætte spot på oplagte samarbejdsområder og -projekter mellem sygehusene og UCSJ set i lyset af den nye sygehusstruktur, hvor Køge bliver regionens universitetshospital. 8.6 Campus konference Køge, Slagelse og Næstved Kommuner afholdte den 31. oktober en konference om fremtidens studiemiljø. Konferencen var understøttet af Region Sjælland. Repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, kommunerne samt erhvervslivet deltog i konferencen. 9. Besøg fra Rådet for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Den 4. november havde vi besøg af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, som Bente Sorgenfrey og Niels Milling begge er medlem af. Rådet er nedsat af uddannelses- og forskningsministeren. Rådet kom til UCSJ dels for at besøge en professionshøjskole, dels for at høre om vores erfaringer med institutionsakkreditering. Uddannelsesdirektøren, kvalitetschefen og jeg orienterede rådet om hvilke udfordringer, der optager os for tiden (ikke mindst relateret til Kvalitetsudvalgets rapport fra november) og om institutionsakkrediteringsarbejdet, vores kvalitetssystem og kvalitetskultur. Vi havde en god dialog med rådet, og de har efterfølgende givet udtryk for stor tilfredshed med besøget. 10. Besøg af Bjarne Corydon på administrationsbacheloruddannelse Den 28. november gæsteforlæste finansminister Bjarne Corydon på administrationsbacheloruddannelse og gav 125 studerende en indføring i det, han selv kaldte kernen af mit arbejdsliv. Dagens temaer var de fremtidige vilkår og krav til samspillet mellem embedsmand og politikere og styringen af den offentlige sektors økonomi med udgangspunkt i den netop vedtagne finanslov for Corydon startede med et oplæg om de to temaer, hvorefter de studerende fik lejlighed til at stille spørgsmål. Der var stor spørgelyst blandt de studerende. Besøget var kommet i stand da adjunkt Søren Hemmingsen, der underviser på administrationsbacheloruddannelsen, havde mødt Finansministeren til et møde i juni måned. Læs mere her: 6

12 11. Muren faldt i Campus Roskilde 330 skoleelever fra hele Sjælland deltog, da CFU fejrede 25 året for murens fald med stand-up, free-style rap og skoleelevernes egen, faldende mur. Skoleeleverne havde deres egne dekorerede papkasser med, som symboliserede Berlinmurens blokke og de blev stillet op, så elevernes egen Berlinmur kunne falde som dominobrikker. Dagen bød på mange perspektiver på både den konkrete mur, der i 28 år delte Berlin, på de mennesker, hvis liv blev formet heraf, men også på de mure, der bygges op i sociale lag og skaber et indenfor og et udenfor. CFU havde arrangeret det fuldt bookede event og udarbejdet færdige undervisningsforløb til fagene dansk, tysk og historie/samfundsfag tilgængelige for alle på Samarbejde med fem kommuner om opkvalificering i socialpsykiatrien Sorø, Slagelse, Guldborgsund, Næstved, Roskilde og Ringsted Kommune har i samarbejde med UCSJ etableret en ny uddannelse, som giver alle faggrupper mulighed for at blive opkvalificeret i socialpsykiatrien. Uddannelsesforløbet er blevet kickstartet med et realkompetencekursus, der gør det muligt for flere at tage en diplomuddannelse. Det er Ringsted og Slagelse Kommune, der har taget initiativ til uddannelsen, fordi de har set et udækket behov for kompetenceudvikling. Læs mere her: Forlængelse af samarbejds- og driftsaftale med Odsherred Teaterskole Der arbejdes pt. på en forlængelse af samarbejds- og driftsaftale mellem UCSJ og Odsherred Teaterskole. Med virkning fra 1. januar 2015 forventes Odsherred Teaterskole at indgå organisatorisk i den statslige videregående kunstneriske uddannelsesinstitution 7

13 Den Danske Scenekunstskole. Den Danske Scenekunstskole har lokaliteter i Københavns, Odsherred, Aarhus, Fredericia og Odense. Det nuværende samarbejde mellem Odsherred Teaterskole og UCSJ er knyttet til diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge samt diplomuddannelse i ledelse for nuværende og kommende ledere på det kunstneriske og kulturelle område. Mulighederne for at udvide samarbejdet, fx i form af nye moduler på forskellige diplomuddannelser, skal undersøges. 14. Uddannelsesudvalgenes beretning 2014 UCSJ har 10 uddannelsesudvalg; et for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalgenes udarbejder hvert år en fælles beretning, som har til formål at give et overblik over de temaer, som har været særligt centrale og af strategisk vigtighed i årets udvalgsarbejde. Udkast til beretningen for 2014 har været drøftet med formændene for uddannelsesudvalgene på formandsmødet den 25. november. Formændene har mulighed for at afgive kommentarer i december måned, hvorefter beretningen kommer på udvalgsmødet den 5. januar. Efter planen skulle bestyrelsen have haft uddannelsesudvalgenes beretning 2014 til orientering på bestyrelsesmødet, men af hensyn til inddragelse af formændene i processen modtager bestyrelsen i stedet beretningen som en del af rektors nyhedsbrev for januar måned forud for bestyrelsesseminaret. Ulla Koch Rektor 8

14

15 Mødereferat af forretningsudvalgsmøde Mødedato: Fredag den 28. november 2014 Mødested: FTF Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Bente Sorgenfrey (næstformand), Henrik Ploug, Henrik Stapelfeldt Fra direktionen: Ulla Koch, Niels Benn Sørensen Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Overordnet ramme for bestyrelsesseminar den 28. januar Forberedelse af bestyrelsesmødet den 17. december Eventuelt /3

16 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser 2.1 Resumé Dette punkt refereres ikke. 3. Overordnet ramme for bestyrelsesseminar den 28. januar 3.1 Beslutning/konklusion Forretningsudvalgets anbefalinger vedr. elementer på bestyrelsesseminaret den 28. januar: - Seminaret anvendes som opstart for strategiproces for ny koncernstrategi 2020 med det formål at få fastlagt pejlemærker for den videre proces - På seminaret skal der være oplæg som kan danne basis for en prioriteringsdrøftelse i bestyrelsen. - Mulige oplæg: Gennemgang af Deloittes delrapporter udarbejdet for UCSJ samt oplæg om den indgåede udviklingskontrakt Ulla Koch orienterer kort om rapport om UCSJ s institutionsakkreditering som UCSJ får i høring den 21. januar - Som bilag udarbejdes oversigt over UCSJ s aftaler og aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere. 4. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 17. december 4.1 Resumé NBS gennemgik det overordnede budget for 2015 og orienterede om, at der i budget 2015 er lagt en risikobuffer på 4,2 mio. kr. ind. 2/3

17 4.2 Beslutning/konklusion Studerende Christina Larsen inviteres til at deltage i bestyrelsens møde den 17. december. Forretningsudvalgets anbefalinger vedr. bestyrelsens dagsordenspunkter fremgår nedenfor. Fremtidssikring af CFU Indstilling om at bestyrelsen tiltræder de ni anbefalinger om fremtidssikring af professionshøjskolernes undervisningsmiddelcenterfunktion, der er tiltrådt af uddannelsesministeren. Temadrøftelse om forskning og innovation Der afsættes 10 minutter til oplæg og 20 minutter til drøftelse. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøder frem mod sommeren 2015 Orientering om Akkrediteringsrådets beslutning vedr. UCSJ s institutionsakkreditering på mødet den 25. marts (Akkrediteringsrådet træffer beslutning den 25. marts) Mødet den 25. marts forlænges til kl Eventuelt 5.1 Resumé Niels Benn Sørensen orienterede om status for bygninger. Status medtages i rektors nyhedsbrev. 3/3

18 Budget 2015 UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND BUDGET

19 Budget 2015 Indhold Rektors indstilling og beretning Udviklingsmidler under Frascati manual Indtægtsgrundlag 2015 Studenteraktivitet Budget 2015 i hovedtal Lønomkostninger Driftsomkostninger Likviditet Omkostningsbudget fordelt på områder 2

20 Budget 2015 Rektors indstilling og beretning Basis for budgetlægningen er forslag til finanslov for 2015, FL15, der fastlægger de økonomiske rammer for taxametre og andre statslige tilskud. Aktiviteterne er skønnet ud fra prognoser for studenterudvikling og udvikling i øvrige aktiviteter, herunder efter- og videreuddannelsesaktiviteter, CFU aktiviteter samt forskning og innovation. Med budget 2015 fortsætter UCSJ med at have fokus på udvikling samtidig med at have en understøttende stabil drift. På indtægtssiden er der med FL15 lagt op til reduktioner i taksterne, hvor 2015 isoleret set bliver en blød start for UCSJ med stort set status quo i indtægtsgrundlaget. Årsagen hertil kan findes i, at frafaldet er reduceret, hvilket giver en større STÅ indtægt, så det udligner takstreduktionen for 2015 I forbindelse med finanslov 2015 er der udsigt til et fald i taksterne frem til 2018 på mellem 7,8% og 8,9% i faste priser målt i forhold til niveaet i Da UCSJ afregnes efter, hvor mange der består, vil en reduktion i frafald påvirke indtægtsgrundlaget positivt via større STÅ indtægt, og dette vil til en vis grad modvirke reduktionen i taksterne. Der er dog en naturlig grænse for, hvor meget frafald kan minimeres, idet der altid vil være et naturligt frafald. Denne naturlige grænse forventes at slå fuldt igennem fra 2018, hvorfor det også er der man kan se det største fald i indtægtsgrundlaget. På grunduddannelserne er der den begrænsning, at UCSJ er meget tæt på dimensioneringsloftet, så der er begrænsede muligheder for aktivitetsvækst. På andre indtægtsområder forventes dog en øget vækstmulighed som til dels kan bidrage til at tage presset af faldende takster. Alle budgetter er udtryk for forsigtig planlægning, og det har tidligere vist sig, at der i løbet året kan skabes yderligere råderum i budgetterne. Derfor er der i budget 2015 indlagt en risikofaktor på 4,2 mio. kr., hvilket et 0,8% af den totale omsætning. Erfaringen fra tidligere år med forecastprocessen er, at der på alle budgetområder udvises stor ansvarlighed, og det sikres, at budgetterne ikke overskrides. Omvendt betyder det også, at når så mange budgetenheder, hver især sikrer en stram styring med en lille intern reservemargin, så giver det samlet set for hele UCSJ en mindre omkostning end budgetteret. Derfor afprøves det i 2015 at arbejde med denne risikofaktor. Det betyder ikke, at det ikke følges og monitoreres, tværtimod. Når der på denne måde helt bevidst arbejdes med en risiko, skal der arbejdes mere struktureret med risikostyring generelt. Det gøres ikke kun i forbindelse med forecast og trimester regnskaber, men løbende udover det normale fokus på økonomistyring. Set i lyset af den store omsætning for hele UCSJ er det en relativ lille risikomargin (0,8%) at arbejde med. Alternativet til en risikofaktor var at finde besparelser i budgettet, velvidende at erfaringen med den løbende økonomistyring og forecast meget vel kan vise, at det ikke er nødvendigt. Processen med at finde en lille besparelse er næsten lige så stor, som at skulle finde store besparelser. Derfor har direktionen taget skridt til at udvise denne risikovillighed i budgetlægningen. UCSJ har i efteråret arbejdet med en ny udviklingskontrakt med ministeriet. Udviklingskontrakten består af i alt otte mål, hvoraf de første fem er besluttet af ministeren og pligtige for alle universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, det sjette selvvalgt af professionshøjskolerne i fællesskab, og de to sidste valgt af UCSJ s bestyrelse og kun gældende for UCSJ: Bedre kvalitet i uddannelserne Større relevans og øget gennemsigtighed Bedre sammenhæng og samarbejde Styrket internationalisering Øget social mobilitet flere talenter i spil Styrket forsknings- og udviklingsbasering UCSJ som central regional videns- og netværksinstitution (interessentvaretagelse) Styrket udnyttelse af digitale og teknologiske muligheder, herunder robotter Alle mål understøttes igennem processer, projekter eller enheder, der arbejder indenfor disse felter. Den teknologiske udvikling er inde i en rivende udvikling og forandringshastigheden er eksponentiel, så der 3

21 Budget 2015 ses et behov for særligt at styrke dette område. Derfor er der i budget 2015 oprettet en særlig enhed til understøttelse af teknologisk udvikling og digitalisering vedrørende kerneforretningen. På forskningsområdet er der med FL15 fortsat en stabil budgetprognose, som giver mulighed for kontinuitet og budgetsikkerhed i en årrække. Det betyder, at der fortsat er rum for kapacitetsopbygning til at løfte denne forpligtelse. Som tidligere beskrevet i forbindelse med forecast , er der sket en ændring i håndtering af Frascatimidler (tilskud til udviklings- og evidensbasering). Ændringen vil komme til at påvirke resultatet for 2015, da indtægter og omkostninger ikke, som tidligere er en nul-sums løsning. Aktiviteten på dette område er langt mere udsvingsusikkerhed end normal drift, hvorfor der er budgetusikkerhed på området. Det skal dog understreges, at der er stram økonomistyring på disse aktiviteter, idet der samtidig er en binding på anvendelsen af midler. Det vil sige, der bliver ikke brugt mere end de indtægter der kommer samlet for projektperioderne. Trods hård konkurrence på efter- og videreuddannelsesområdet er der i budget 2015 en forventning om øget aktivitet med en stigende indtægtsudvikling isoleret set på dette område. Efter og videreuddannelse er med virkning tilført en øget ledelseskraft, der skal have fokus på opsøgende salg og udvikling af eksisterende og nye markeder for såvel diplom, som kursus og konsulentopgaver. Afdelingen har ultimo 2014 gennemgået en organisationsændring og er opdelt i 3 hovedområder med afsæt i flere forskellige markedssituationer. Et pædagogisk område med stigende efterspørgsel pga. folkeskolereformen og kommunernes muligheder for at opnå tilskud til kompetenceudvikling m.m. via AP Møller fonden. For at styrke UCSJs indsats på folkeskoleområdet har ledelsen valgt at sammenlægge Center for videreuddannelsens pædagogiske område med Center for undervisningsmidler rettet mod Folkeskolen. Et smidigt samarbejde vil styrke den konkurrencemæssige situation og eliminere en iboende intern konkurrence om samme kunder. Et stagnerende/faldende ledelsesområde, der skal revitaliseres for at oppebære nuværende niveau og videreudvikle det. Et sundhedsområde hvor der i nærmeste fremtid vil vise sig muligheder grundet den løbende opgaveglidning mellem sygehuse og kommuner og hvor regionen er blevet en konkurrent på uddannelsesområdet via deres egne HR afdelinger. Endeligt et socialfagligt marked med et udviklingspotentiale, såfremt UCSJ kan sikre et udbud af uddannelser og ydelser til Region Sjælland samt være tilstrækkelig konkurrencedygtige på kvalitet og pris. For nuværende er dette marked i stort omfang betjent af konkurrenter. Hovedelementerne i budget 2015 er: Budgettets fordeling af omkostningsrammer bygger på, at alle områder som udgangspunkt har rum til at varetage deres opgaver under normale forhold. Det vil sige et basis driftsbudget. Det betyder, at større investeringer eller tiltag ikke ligger i de enkelte enheders budget, men suppleres løbende i takt med udmøntning af aktiviteter eller konkrete beslutninger. Dette styres igennem puljer, hvor der grundlæggende er 2 typer puljer. Den ene type udgør en indsatspulje under Rektor. Denne pulje har til formål at understøtte tiltag, der primært har fokus på udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder etableringsomkostninger for nye uddannelser. Sekundært fungerer puljen som buffer for ekstraordinære store fald i aktivitetsgrundlaget og dermed indtægtsgrundlaget. Den anden type er fællespuljer, som har til formål at finansiere fælles aktiviteter på tværs af organisationen. Aktiviteten kan således være afholdt af enhederne, men der kompenseres for omkostningerne via puljerne. Budgettet indeholder følgende hovedelementer: Et overskudsmål på 15 mio. kr. En rammefordeling til de respektive områder, hvorunder de budgetansvarlige chefer har råderum til håndtering af de, i koncernstrategien og udviklingskontrakten, fastlagte målsætninger og handleplaner, løbende udvikling, samt drift af enhedens aktiviteter. 4

22 Budget 2015 NYT: Der oprettes en digitaliseringsenhed, der arbejder med at udvikle og understøtte digitaliseringsstrategien Der er i budgettet afsat puljer under direktionen med følgende størrelser: 1. Indsatspulje på 10,6 mio. kr. under Rektor, hvoraf de 1,4 mio. kr. allerede er udmøntet til Digitaliseringsenheden 2. En række fælles puljer på 14,3 mio. kr. under Ressource- og teknologidirektøren Budget 2015 er således et budget, hvor der er balance i driften, effektiviseringer og råderum for udvikling og øget digitalisering. Rektor indstiller, at bestyrelsen: godkender det samlede budget 2015 fastsætter overskudsmål til 15 mio. kr. med forbehold for påvirkning af årets resultat 2014 i forhold til Frascatimidler Udviklingsmidler under Frascati manual Styrelsen for Videregående uddannelser har den 27. juni 2014 udsendt et brev omkring håndtering af Globaliserings- og Frascatimidler (tilskud til udviklings- og evidensbasering). Heraf fremgår det, at ikke forbrugte midler skal indtægtsføres fuldt ud i det år de er modtaget. Det er en markant afvigelse fra normal praksis, og ikke i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning. Konsekvensen af denne ændrede praksis er, at UCSJ s overskud for regnskabsår 2014 bliver større end målet. Til gengæld skal der i efterfølgende finansår afsættes ekstra budget for de skyldige aktiviteter, der ikke har været effektueret. Det får den konsekvens, at overskuddet for 2015 reduceres i forhold til denne skyldige forpligtelse. Da resultatet for 2014 først kendes i løbet af første kvartal 2015, kan der af naturlige årsager ikke budgetlægges med den påvirkning i det ordinære budget. Regnskabsresultatet vil blive påvirket i de kommende år, hvor der indledningsvis vil være et ekstra ordinært overskud i det regnskabsår, hvor ændringen træder i kraft. I de efterfølgende år vil resultatet til gengæld bliver påvirket i negativ retning. Dette er illustreret i nedenstående graf. 5

23 Budget 2015 Styringsmæssigt er det en stor udfordring, idet årets resultat fra 2014 og frem vil vise kraftige udsving, der ikke kan absorberes af driften, og det giver ingen værdi at sammenligne regnskabsårene med hinanden. På sektorniveau giver det derudover en udfordring med benchmarking på tværs af sektoren, hvilket kan blive overordentlig vanskeligt at forklare både strategisk og politisk. Indtægtsgrundlag 2015 Med FL15 er der bebudet et fald i taksterne frem til Takstudviklingen i FL15 fremgår af nedenstående tabel fra ministeriet. Tabel 1: Takstudvikling ordinære uddannelser (pct.) Procent Undervisningstakster* -1,6-5,1-7,0-8,9 Bygningstakster -0,4-4,0-5,9-7,8 Færdiggørelsestakster -0,4-4,0-5,9-7,8 Refusionstakster -0,4-4,0-5,9-7,8 * P.g.a. sammenlægningen af undervisnings- og fællesudgiftstakster er udviklingen beregnet som et gennemsnit Tabel 2: For 2015 fordeler indtægtsgrundlaget i hovedindtægtskilder sig således: Mio. kr. FC Budget 2015 Afvigelse Afvigelse PCT Taxametertilskud 449,2 469,7 20,4 4,6% Deltagerbetaling, samt 45,9 55,2 9,3 20,4% salg af øvrig undervisning og konsulentydelser Øvrige indtægter 48,6 26,8-21,8-44,9% I alt 543,7 551,7 8,0 1,5% I forhold til taxametertilskud reduceres selve taksten, men dette opvejes af aktivitetsstigning. Deltagerbetaling og salg af øvrige undervisning og konsulentydelser skal ses sammen, og udviser samlet set en stigning på 9,3 mio. kr. I de øvrige indtægter er der en samlet nedgang på 21,8 mio. kr. Der er to forhold som er væsentlig anderledes fra 2014 til 2015: For FC er der intern handel for 7,3 mio. kr., som ikke er tilsvarende er budgetlagt i 2015 Dertil kommer en nedgang i udlån på 9,2 mio. kr. Alt i alt en samlet forskel på 16,5 mio. kr. Derfor er den reelle nedgang i øvrige indtægter på 5,3 mio. kr. Studenteraktivitet Hovedparten af UCSJ s økonomi er direkte aktivitetsafhængig med afsæt i de realiserede studenterårsværk (STÅ). I 2015 forventes en stigning på 304 teoristå og en stigning på 52 praktikstå. Desuden forventes en fremgang på 117 færdiggjorte i forhold til Tabel 3 Antal FC Budget 2015 Afvigelse Afvigelse PCT Teori (inkl. CFV) ,5% Praktik ,2% Færdiggjorte ,7% 6

24 Budget 2015 Detailbudgettering af aktivitet bygger på en grunddig gennemgang af aktivitetsgrundlaget og forventningerne til frafaldsmønstre. Vurderingen af den forventede aktivitet er valideret i tæt samarbejde med de enkelte uddannelser, samt CFV. Estimering af STÅ produktionen beror på studenterbestand, som fremgår af tabel 4. Tabel 4 Studenterbestand pr. 1. oktober (prognose) Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Offentlig administration Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtal Med studenterbestanden for 2015 har UCSJ det største antal studerende nogensinde. Dette er også et udtryk for at dimensioneringsloftet er ved at være nået og vækstpotentialet er stagnerende, øget dimensionering, samt udbud af nye uddannelser. En positiv udvikling i STÅ produktionen er kun muligt igennem forsat øget fokus på minimering frafald. Budget 2015 i hovedtal Samlet set budgetteres med et overskud på 15,0 mio. kr. Tabel 5: Hovedtal fra FC og budget 2015 Mio. kr. FC Budget 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Indtægter 543,8 551,7 7,9 1,5% Personaleomkostninger -343,9-355,0-11,1 3,2% Driftsomkostninger -151,7-154,3-2,6 1,7% Finansielle omkostninger -8,8-8,6 0,2-2,3% Afskrivninger -19,4-18,8 0,6-3,1% Driftsresultat 20,0 15,0-5,0-25% 7

25 Budget 2015 Som det fremgår af tabel 5, indeholder budget 2015 en større omsætning end FC Den øgede indtægt fra FC 2014 til Budget 2015 afspejler en stigning i STÅ indtægter, som følge af øget fastholdelse. Sluttelig er der i indtægterne for 2015 kalkuleret med periodiserede midler fra ikke afsluttede projekter. Det er således ikke taxametrerne der stiger, men derimod en øget aktivitet, fastholdelse og projekter, der sikrer et fortsat højt og stabilt indtægtsgrundlag. Med en øget aktivitet følger også naturligt et øget omkostningsniveau. Lønomkostninger Hovedparten af UCSJ s omkostninger knytter sig til personaleomkostninger, som udgør omkring 2/3 af de samlede omkostninger. I forhold til 2014 er der budgetteret med en stigning i personaleomkostningerne. Tabel 6: Lønforbrug Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Løn/pension faste* -310,0-324,1-14,1 4,5% Løn/pension øvrige -33,9-30,9 3,0-8,8% I alt, netto -343,9-355,0-11,1 3,2% * Inkl. kapacitetsopbygning på grunduddannelserne Tabellen viser også det estimerede lønforbrug, som er 11,1 mio. kr. højere end forecast Der er kalkuleret med en generel lønstigning på 1,5% pr. 1. april 2015, som udmeldt af Finansministeriet. Derudover er der dog en stigning i omkostninger, som følge af en fastholdelse af kapacitetsopbygningen på grunduddannelserne. De seneste år har der været udvist tilbageholdenhed i forhold til ansættelser, men i takt med at organisationen er begyndt realisering af kapacitetsopbygningen, sker der en vækst i ansættelser. På lang sigt kan kapacitetsopbygningen med fastansatte medarbejdere udgøre en risiko for økonomien, idet FI bevillingen indtil videre kun er budgetlagt på Finansloven for en treårig periode. Forventningen er dog, at der også efter denne treårige periode vil blive tildelt bevilling til forskningsaktiviteterne. Tabel 7: Årsværk* ÅV FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Faste 592,2 610,0 17,8 3,0% Øvrige* 64,8 58,2-6,6-10,2% I alt, netto 657,0 668,2 11,2 1,7% * Budget lægges i kr., hvorfor denne faktor er beregnet Ser man på den reelle udvikling i årsværk fra FC til budget 2015 er der tale om en forøgelse på 17,8 årsværk, hvilket er 3,0%. Denne stigning skyldes primært, at vakante stillinger forventes besat i Driftsomkostninger Nedenstående tabel 7 viser, at der er budgetteret med et øget forbrug på 1,4 mio. kr. i driftsomkostninger. Tabel 8: Udviklingen i driftsomkostninger Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Ordinære driftsomkostninger -151,7-154,3-2,6 1,7% Finansielle poster -8,8-8,6 0,2-2,5% Afskrivninger -19,4-18,8 0,6-3,1% I alt -179,9-181,7-1,8 1,0% 8

26 Budget 2015 Af tabel 8 kan man se, at de ordinære driftsomkostninger kun stiger med 1,8%. Der er således stort set tale om status quo, idet der i budgettet er kalkuleret med prisstigninger. Når der så samtidig er en forventet investering i mere teknologi inden for budgetrammen 2015, betyder det i realiteten en effektivisering af de løbende driftsomkostninger. I forhold til de finansielle poster er der et lille fald, hvilket primært skyldes forventningerne til rentemarkedet. Niveauet i afskrivninger er et udtryk for, at Campus Roskilde nu er fuldt implementeret i afskrivningsprofilen, og der ikke er planlagt større investeringer i budget Likviditet Nedenstående graf viser den budgetterede likviditet. Det mest stabile i likviditetsstyringen er STÅ indtægter hhv. lønudgifter. STÅ indtægter kommer efter en foruddefineret termin, dog reguleret for den reelle produktion og lønudgifterne er i hovedtræk periodiseret i forhold til personaleplanlægningen. Der er i likviditeten en række vanskelig styrbare elementer. Dels er der flow i driftsomkostningerne, som er afhængig af hvornår den enkelte enhed forbruger, dels afregningsterminer fra leverandører. Dertil kommer projektmidler, der i løbet af året tilføres på baggrund af konkret forbrug. Det sidste er der ikke kalkuleret med i likviditetsbudgettet. Likviditetsbudgettet er såledels kendetegnet ved udelukkende at tage højde for de kendte elementer, der har et nogenlunde forudsigeligt mønster. Her er lønomkostninger langt den største andel f.s.v.a. udgående likviditet og afregning for STÅ f.s.v.a. indgående likviditet. I 2014 er likviditeten reduceret med 50 mio. kr. som er lagt i kapitalforvaltning. Grundet den store likviditet der var akkumuleret i UCSJ besluttede bestyrelsen 10. oktober 2014 at lægge 50 mio. kr. i kapitalforvaltning. Det betyder, at den disponible likviditet reduceres, og for 2015 har en forventet udvikling som gengivet i nedenstående graf. Det vurderes at den likviditet, der forventes i 2015 er tilstrækkelig robust i forhold til den daglige drift af UCSJ. Såfremt der skulle opstå ekstreme situationer, hvor der er behov for at øge likviditeten er det muligt at frigøre de 50 mio. kr. der er lagt i kapitalforvaltning. Midlerne kan dog første frigøres når 9

27 Budget 2015 værdipapirer er realiseret, hvilket med den valgte investeringsprofil kan gøres inden for en relativ kort tidshorisont. Siden 2012 har UCSJ har lagt stor vægt på, at konsolidere likviditeten. Det er lykkedes over al forventning, når der nu både kan lægges 50 mio. kr. i kapitalforvaltning, samtidig med at den disponible likviditet er så robust, som den er. Omkostningsbudget fordelt på områder Rektors område Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Personaleomkostninger -14,4-15,5-1,1 7,6% Driftsomkostninger. -20,9-16,0 4,9-23,4% Afskrivninger -0,1-0,1 0,0 0,0% Indtægter PÆD projekt* 10,0 0,0-10,0-100,0% Pers.omk. PÆD projekt* -9,2 0,0 9,2-100,0% Drifts.omk. PÆD projekt* -0,8 0,0 0,8-100,0% Resultat -35,4-31,6 3,8-10,7% * I 2014 fik UCSJ ansvar for et nationalt projekt omkring udvikling af fagmoduler på pædagoguddannelsen. Dette er ikke et tilbagevendende aktivitet og er derfor gengivet særskilt i ovenstående tabel. I rektors budget er der, udover den almindelige drift, afsat midler til medlemskab til rektorkollegiet, omkostninger til bestyrelse, facilitering af lederforum og en indsatspulje på 10,6 mio. kr., hvoraf 1,4 mio. kr. er udmøntet til Digitaliseringsenheden. Derudover omorganiseres Kommunikation, så det fra 2015 ligger indenfor Rektors område. Dette er af sammenligningsårsager på tilsvarende vis flyttet i FC

28 Budget 2015 Prorektors område, eks. Studievalg Sjælland Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Personaleomkostninger -88,4-95,9-7,5 8,4% Driftsomkostninger -22,0-24,2-2,2 10,1% Afskrivninger -1,0-0,5 0,5-50,0% Resultat -111,4-120,6-9,2 8,2% Prorektors samlede område er der budgetteret med næsten uændret drift. Det vil sige den særlige bevilling til CFU er fortsat lagt ind efter samme princip som tidligere. Da denne bevilling er øget fra 2014 til 2015 har det samtidig medført et øget omkostningsbudget. For efter- og videreuddannelsesområdet er der en forventet stigning i indtægtsgrundlaget, som helt naturligt medfører en forholdsmæssig øget omkostningsstruktur. For Forsknings- og innovationsafdelingen er der ikke længere tale om en nul-sums løsning. Bevillingen for 2015 anvendes 1:1, og derudover anvendes midler fra tidligere års bevillinger. Derfor medfører den totale øgede bevilling på prorektors område et tilsvarende øget omkostningsniveau. Der er dog et markant fald i EU projekter, hvilket påvirker omkostningsstrukturen under grunduddannelserne. Studievalg Sjælland Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Studievalg Sjælland Indtægter 6,2 6,2 0 0,0% Personaleomkostninger -4,8-5,1-0,3 6,3% Driftsomkostninger -1,3-1,1 0,2-15,4% Resultat 0,1 0,0-0,1-100,0% Aktiviteter og projekter parallelt med UCSJ s drift vil være kendetegnet ved at indtægter og udgifter er i balance og vil ved årsafslutningen udvise et driftsresultat på 0 (nul). 11

29 Budget 2015 Uddannelsesdirektørs område Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Personaleomkostninger -177,9-191,2-13,3 7,5% Driftsomkostninger -37,4-36,1 1,3-3,5% Afskrivninger -0,1-0,1 0,0 0,0% Resultat -215,5-227,5-12,0 5,6% På Uddannelsesdirektørens område er der en forholdsmæssig stor stigning i personaleomkostninger. Det skyldes ikke, at der er markant flere ansatte, men derimod at en del af de projekter der tidligere generede indtægter på grunduddannelsen stopper med udgangen af 2014 eller senest første kvartal Alene volumen i denne nedgang andrager omkring 9,2 mio. kr. Ressourcedirektørens område Mio. kr. FC B 2015 Afvigelse Afvigelse, PCT Personaleomkostninger -53,9-52,5 1,4-2,6% Driftsomkostninger -70,5-78,0-7,5 10,6% Finansielle omk. -8,8-8,6 0,2-2,3% Afskrivninger -18,2-18,1 0,1-0,5% Resultat -151,4-157,2-5,8 3,8% På Ressourcedirektørens område er der lagt budgetrammer ud fra et tillempet cost center princip. Det vil sige omkostningsrammer ligger faste, og kan som udgangspunkt ikke afviges, det vil sige hverken øges eller reduceres. Det er valgt ud fra at sikre en stabil understøttelse ud fra i forvejen kendte rammer. Det betyder, at der skal arbejdes med at definere serviceniveauet overfor den øvrige organisation inden for rammerne. Det er en ændring i forhold til tidligere, hvor områdets budgetrammer fulgte indtægtsgrundlaget med de tilpasninger og muligheder det har medført. Fordelen ved denne ændring er, at det giver ro til kerneopgaven med at understøtte den øvrige organisation. Ulempen er omvendt, at en markant stigning i volumen på de øvrige områder, som udgangspunkt ikke følges af en tilsvarende budgettilførsel. 12